UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. november 2018, jf. samrådsspm. E, F, G og H, fra beskæftigelsesministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 42
Offentligt

TALE

Tale til samråd om familier på integrations-

ydelser den 14. november 2018

J.nr. 2018-6760

Samrådsspørgsmål Q/F (stillet til begge ministre)

Vil ministrene forholde sig til konklusionerne i

rapporten ”Familier på integrations-

ydelse” fra Institut for Menneskerettigheder(IMR) og herunder redegøre for, om de

var klar over, at integrationsydelsen, sammenholdt med kontanthjælpsloftet og

indførelse af opholdskrav for ret til børne- ungeydelse og børnetilskud ville få de

alvorlige konsekvenser for udsatte familier, som er beskrevet i rapporten.

Samrådsspørgsmål R/G (stillet til begge ministre)

Hvis regeringen ikke vil afskaffe integrationsydelsen og optjeningskrav til børne-

ungeydelsen og børnetilskud, vil regeringen da følge anbefalingerne i IMR-

rapporten om at sikre et eksistensminimum for børnefamilier, økonomisk tilskud til

sygebehandling og adgang til billige boliger, og hvordan vil ministrene i givet fald

føre disse anbefalinger ud i livet?

Samrådsspørgsmål S/H (stillet til beskæftigelsesministeren)

Er beskæftigelsesministeren enig med ministeren for udlændinge og integration,

når hun til Information den 11. oktober 2018 udtaler: »Jeg mener ikke, at integrati-

onsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville

det nærmere være i nedadgående retning.«

Samrådsspørgsmål E (stillet til udlændinge- og integrationsministeren)

Hvordan forholder ministeren sig til, at stort set alle beregnede eksempler på fami-

lietyper i rapporten fra Institut for Menneskerettigheder om integrationsydelsen

ligger under Rockwool Fondens minimumsbudgetter, og at alle beregnede eksem-

pler ligger under Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse (jf. Institut for

Menneskerettigheders

rapport og nyheden ”Familier på integrationsydelse lider

store afsavn”, 11. oktober 2018, menneskeret.dk?)

Svar på spørgsmål Q/F og R/G

Udlændinge- og Integrationsministeren har jo sva-

ret grundigt

–

må man sige

–

på spørgsmålene om

rapporten fra Institut for Menneskerettigheder.

I stedet for at gentage udlændinge- og integrati-

onsministeren vil jeg sige, at jeg selvfølgelig er

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. november 2018, jf. samrådsspm. E, F, G og H, fra beskæftigelsesministeren

helt enig med hende. Alt andet ville nok også være

en stor overraskelse, hvis det skete.

Udlændinge- og integrationsministeren sagde det

meget tydeligt. Vi har ændret reglerne blandt andet

med det klare sigte, at det skal betale sig at arbej-

de. Børn skal opleve, at deres forældre er i arbejde

og ikke på offentlig forsørgelse.

Indførslen af integrationsydelsen og kontant-

hjælpsloftet samt opholdskravet til børneydelser

har skabt et stærkere incitament til at arbejde.

Samtidig har vi sikret, at forsørgelsesniveauet er

rimeligt. Det har udlændinge- og integrationsmini-

steren netop givet nogle konkrete eksempler på.

Her vil jeg også fremhæve, at modtagere af inte-

grationsydelse efter behov vil kunne være beretti-

get til en række andre offentlige ydelser, der kan

supplere integrationsydelsen.

Det gælder fx boligstøtte, børneydelser og økono-

misk friplads i daginstitution. Det kan også være

hjælp i særlige tilfælde til fx rimeligt begrundede

enkeltudgifter og medicin.

Og så er ægtepar med børn undtaget fra 225-

timersreglen, indtil de har optjent ret til fuld børne-

og ungeydelse.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. november 2018, jf. samrådsspm. E, F, G og H, fra beskæftigelsesministeren

Det er min klare holdning, at det er nødvendigt

–

og rimeligt

–

at der er et stærkt økonomisk incita-

ment til at tage et arbejde.

Det er også er min holdning, at småjob kan være

en god trædesten ind på arbejdsmarkedet og til at

kunne forsørge sig selv.

Derfor har vi indrettet kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen på en sådan måde, at hvis man arbej-

der få timer om ugen, så kommer man fri af virk-

ningerne fra både loftet og timereglen, og samtidig

opnår man jo også en stor gevinst.

Det går godt i Danmark. I september 2018 lå le-

digheden på 3,9 procent, eller hvad der svarer til

106.600 personer.

Samtidig fortsætter beskæftigelsen med at slå re-

kord, og det understreger, at dansk økonomi er i

topform. Siden sommeren 2015 er der kommet

152.500 job i den private sektor, og i august 2018

lå lønmodtagerbeskæftigelsen på 2.760.000 perso-

ner.

Det glæder mig selvfølgelig meget, og det håber

jeg sådan set, glæder alle.

Det glæder mig også, at vi fra april 2016 til juli

2018 kan konstatere, at det samlede antal af perso-

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. november 2018, jf. samrådsspm. E, F, G og H, fra beskæftigelsesministeren

ner i kontanthjælpssystemet er faldet med 30.100.

Og det er vel at mærke efter, at man har taget høj-

de for sæsonudsving.

Og zoomer vi ind på gruppen af ikke-vestlige ind-

vandrere, er andelen, der afgår fra kontanthjælps-

systemet i løbet af året, steget fra 20 procent i

2015 til 34 procent i 2017. Den stigende afgang fra

kontanthjælpssystemet skyldes især øget afgang til

beskæftigelse og selvforsørgelse. Andelen af ikke-

vestlige indvandrere, der afgår til beskæftigelse, er

steget fra 6 procent i 2015 til 14 procent i 2017.

Samtidig er andelen af personer i kontanthjælpssy-

stemet med småjob steget fra knap 9 pct. i andet

kvartal 2016 til knap 12 pct. i andet kvartal 2018.

Jeg siger ikke, at den positive udvikling skyldes, at

vi har indført integrationsydelsen og kontant-

hjælpsloftet.

Men jeg konstaterer, at færre personer nu er i kon-

tanthjælpssystemet end tidligere. En på alle måder

rigtig, rigtig god udvikling og faktisk også den

bedste socialpolitik, man kan føre.

For kontanthjælpssystemet er

–

det er også vigtigt

at sige

–

ikke baseret på, at folk skal være i syste-

met år efter år.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. november 2018, jf. samrådsspm. E, F, G og H, fra beskæftigelsesministeren

Kontanthjælp og integrationsydelse er og bliver

midlertidige ydelser. Og det har vi også indrettet

ydelserne efter.

At ændringerne er sket parallelt med, at beskæfti-

gelsen er steget og nu er rekordhøj, giver selvføl-

gelig bedre muligheder for at komme i job og for-

sørge sig selv.

Derudover har vi jo også givet kommunerne over

250 millioner kroner

–

nærmere 260 millioner

kroner

–

til at sikre, at personer, der har været

længe i kontanthjælpssystemet, er på den rigtige

ydelse og får den rigtige indsats. Det er jo den ind-

sats, der hedder ”Flere skal med I”.

For regeringen er det på alle måder afgørende, at

ydelser og indsats går hånd i hånd.

Regeringen har ingen planer om at afskaffe optje-

ningskravet eller sætte ydelserne op. Det skal kun-

ne betale sig at arbejde. Og optjeningskrav er med

til at værne om det danske skattefinansierede ydel-

sessystem, samtidig med at lavere ydelser er med

til at imødegå, at flere kommer til Danmark udefra

på grund af et generelt højt ydelsesniveau.

Svar på spørgsmål S/H

Som jeg har været inde på, er jeg jo enig med ud-

lændinge- og integrationsministen i, at vi har fun-

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 42: Oversendelse af talepapir fra samrådet den 14. november 2018, jf. samrådsspm. E, F, G og H, fra beskæftigelsesministeren

det en god balance mellem ydelsesniveauet på den

ene side og et reelt incitament til at arbejde på den

anden side. Det gælder også for familier på inte-

grationsydelse.

Jeg har stor tillid til, at integrationsministeren læg-

ger en linje, som både sikrer et rimeligt forsørgel-

sesgrundlag, men som også skaber de helt nød-

vendige incitamenter til at komme i arbejde og la-

de sig integrere.

Og det har vi jo også et stort behov for. Specielt

når man ser på den beskæftigelsesfrekvens, der er i

forhold til personer med ikke-vestlig baggrund,

som stadigvæk har udfordringer i forhold til at ha-

ve den samme beskæftigelsesgrad som os

–

man så må sige

–

danskere.

Tak for ordet.