UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 39
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd

–

samrådsspørgsmål C (alm.

del)

13. november 2018

Hvornår:

16. oktober 2018

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2018 - 18251

552608

Tekst:

Hvad kan ministeren oplyse om baggrunden for beslut-

ningen om ikke at tage imod kvoteflygtninge i 2018?

Hvilke forhold skal ifølge ministerens vurdering ændres,

før Danmark igen kan modtage kvoteflygtninge (jf. UUI

alm. del

–

bilag 6)?

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Spørgsmålet består af to selvstændige dele, som jeg vil

forsøge at besvare hver for sig.

Men allerførst vil jeg gerne slå fast, at vi i regeringen na-

turligvis er vores ansvar bevidst. Det gælder både natio-

nalt og i international sammenhæng.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er klart, at vi skal hjælpe mennesker, der er på flugt,

og som har et reelt behov for beskyttelse.

Og det er derfor både min og regeringens holdning, at

Danmark fremadrettet skal tage imod kvoteflygtninge og

derved støtte den globale genbosætningsindsats.

Men som jeg har sagt mange gange før, så har vi også et

ansvar for, at vores land fungerer

–

både økonomisk, so-

cialt og kulturelt.

[Den nye kvoteordning]

Der spørges til baggrunden for beslutningen om ikke at

tage imod kvoteflygtninge i 2018. Jeg vil derfor starte

med at sige et par ord om reglerne for kvoteordningen.

Folketinget vedtog som bekendt en ny kvoteordning i

december 2017. Med den nye ordning er det op til ud-

lændinge- og integrationsministeren at fastsætte antallet

af flygtninge, der hvert år skal genbosættes i Danmark.

Beslutningen træffes på baggrund af en samlet afvejning

af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet. Det

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

har i den forbindelse betydning, hvor mange udlændinge

der er kommet til Danmark i de seneste år, samt hvordan

de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er

integrerede.

Den nye kvoteordning er således mere fleksibel end den

tidligere.

Beslutningen om, hvor mange kvoteflygtninge der skal

genbosættes i Danmark, træffes i almindelighed midt på

året, men kan dog udsættes til senere på året, hvis f.eks.

indrejsetallet giver anledning hertil.

Udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at

op til 500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Dan-

mark.

Det årlige antal kvoteflygtninge vil dog kunne overstige

500 personer, hvis Danmark i en helt særlig situation i

forbindelse med en international aftale indgået med det

formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark

og/eller Europa skal deltage i strategisk genbosætning af

flygtninge fra bestemte områder.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og integrationsministeren vil i forbindelse

med beslutningen om antallet af kvoteflygtninge, der

skal genbosættes i Danmark, samtidig skulle tage stilling

til fordelingen af kvoteflygtninge, herunder hvor mange

af den samlede gruppe af kvoteflygtninge, der skal gen-

bosættes fra den særlige gruppe af flygtninge med særli-

ge behandlingskrævende sygdomme (de såkaldte Twenty

or more-sager) samt fra gruppen af flygtninge, der risike-

rer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller over-

greb (hastesager).

Fordelingen af kvoteflygtninge er hidtil sket på baggrund

af UNHCR’s årlige prioriteter på området og i øvrigt i

tæt dialog med UNHCR.

[Den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet]

Den nye kvoteordning blev indført i kølvandet på det

massive pres, som Danmark blev udsat for under flygt-

ningekrisen i 2015, hvor et historisk stort antal flygtninge

og migranter krydsede grænserne til Europa og Dan-

mark.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det høje antal af asylansøgere og meddelte opholdstilla-

delser efterlod myndighederne med en betydelig opgave

både i forhold til asylsagsbehandling og integration.

For at give myndighederne et pusterum og plads til at ta-

ge sig af de udlændinge, der allerede var kommet til

Danmark, valgte regeringen midlertidigt at stoppe mod-

tagelsen af kvoteflygtninge. Danmark har således ikke

modtaget kvoteflygtninge siden august 2016.

Hvis vi kigger på tilstrømningen til Danmark, som den

ser ud i dag, så ser det heldigvis meget bedre ud. Indrej-

setallet er faldet betydeligt siden krisen i 2015. Det

samme gælder antallet af meddelte opholdstilladelser.

På integrationsområdet er der også i de senere år gen-

nemført en række tiltag, som sammen med en positiv

konjunkturudvikling har bidraget til at styrke integratio-

nen på arbejdsmarkedet blandt nyankomne flygtninge og

familiesammenførte.

Når vi kigger på Det nationale integrationsbarometer for

udlændinge i Danmark, der sammenligner ikke-vestlige

indvandrere og efterkommere med personer med dansk

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

oprindelse, kan vi også se, at der på flere områder har

været en positiv udvikling, herunder bl.a. på området for

uddannelse, udsatte boliger og kriminalitet.

[Derfor skal Danmark ikke modtage kvoteflygtninge i

2018]

Jeg er selvfølgelig glad for, at der har været en positiv

udvikling på integrationsområdet.

Men bare fordi det går bedre, betyder det ikke, at vi er i

mål.

Jeg mener fortsat, at vi har en række væsentlige udfor-

dringer på området, særligt hvad angår arbejdsmarkeds-

tilknytning blandt kvinder med indvandrerbaggrund.

Derudover viser Det nationale integrationsbarometer for

udlændinge i Danmark, at der har været en negativ ud-

vikling mod målene om danskkundskaber, ligebehand-

ling og forsørgelse.

Jeg synes, at vi har en samfundsmæssig pligt til at få

bedre styr på integrationen af de udlændinge, som allere-

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

de befinder sig i Danmark, før vi påtager os ansvaret for

nye kvoteflygtninge.

For en vellykket integration er afgørende for, at Danmark

fortsat kan være et godt og trygt samfund, der hænger

sammen økonomisk, socialt og kulturelt.

Og det er baggrunden for, at jeg har besluttet, at vi ikke

skal tage imod kvoteflygtninge i 2018.

[Hvornår kan Danmark modtage kvoteflygtninge igen]

Så er der spurgt ind til, hvilke forhold som skal ændres,

før Danmark igen kan modtage kvoteflygtninge.

Jeg mener ikke, at man kan komme med noget konkret

og entydigt svar på dette spørgsmål.

Vurderingen af, hvornår vi har tilstrækkelig luft til igen

at tage imod kvoteflygtninge, afhænger af en samlet vur-

dering af de forhold, som jeg nævnte tidligere.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

Altså primært antallet af udlændinge, der har fået asyl i

Danmark, og hvor mange der efterfølgende er blevet fa-

miliesammenført.

Samt hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i

Danmark, er integreret. Er de kommet i arbejde? Kan de

det danske sprog?

[Hvad vil regeringen gøre]

Helt generelt vil jeg slå fast, at regeringen fører en kon-

sekvent og realistisk udlændingepolitik.

Siden regeringen tiltrådte i 2015, har vi

–

med støtte fra

et bredt flertal af Folketingets partier

–

gennemført en

lang række stramninger på udlændingeområdet.

Formålet med disse stramninger har bl.a. været at gøre

det markant mindre attraktivt at søge asyl i Danmark.

Antallet af udlændinge, der søger asyl i Danmark, er fal-

det markant, og der er mere generelt styr på tilstrømnin-

gen.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

Regeringen har endvidere gjort en stor indsats på integra-

tionsområdet, hvilket har været med til at skabe en posi-

tiv udvikling på området.

Det er vigtigt, at vi arbejder videre ad samme spor både

nationalt og internationalt.

Vi skal sørge for, at den positive udvikling fortsætter.

Det er vigtigt, at vi får fjernet grundlaget for menneske-

smuglerne ved at dæmme op for tilstrømningen af asyl-

ansøgere, der kommer til Europa.

Hvis vi får reduceret tilstrømningen af asylansøgere til

Europa, vil vi få mulighed for at arbejde videre med in-

tegrationen af de udlændinge, som allerede er kommet til

Danmark.

Vi vil på den måde få mulighed for at skabe den rette ba-

lance mellem antallet af modtagne flygtninge og vores

evne til at integrere dem.

For der skal ikke herske nogen tvivl om, at ambitionen

er, at vi får så meget styr på tingene, at vi igen har den

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 39: Talepapir fra lukket samråde den 13. november 2018 vedr. kvoteflygtninge, jf. samrådsspm. C, fra udlændinge- og integrationsministeren

fornødne kapacitet til at modtage kvoteflygtninge, så

Danmark igen kan være med til at støtte den globale

genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at når der til næste år skal

træffes beslutning om, hvor mange kvoteflygtninge

Danmark skal modtage, vil jeg igen se på, hvordan ud-

viklingen på navnlig integrationsområdet har været, og

se på den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet

–

og så på den baggrund foretage en samlet vurdering af,

om Danmark er klar til at modtage kvoteflygtninge igen.

Tak for ordet.