UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 36
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 35

(BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 35:

Vil ministeren bekræfte beregningerne i IMR-rapportens (”Familier

på

Integrati-

onsydelse”) kapitel 4 om økonomiske konsekvenser, herunder figur 10, 11 og ta-

bel 3, 4 og 5?

Svar:

De omtalte figurer og tabeller illustrerer ifølge rapporten forskellen mellem ind-

tægter og udgifter for forskellige familietyper opdelt på opholdstid. Opgørelserne

anvender videre ifølge rapporten beregninger af

såkaldte ”minimumsbudgetter”

udarbejdet af Rockwool Fonden og en indikator fra Danmarks Statistik

om ”relativ

fattigdom”.

Det bemærkes, at Rockwool Fondens beregninger af minimumsbudgetter bygger

på en række forudsætninger om bl.a. varige forbrugsgoder, beklædning, trans-

port, fritid og kultur, der ikke tager højde for de individuelle prioriteringer. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet har herudover ikke forholdt sig nærmere til

Rockwool Fondens beregninger, eller hvad Fonden i øvrigt finder, er et rimeligt

budget byggende på en række antagelser.

I forhold til Danmarks Statistiks opgørelse af relativ fattigdom mener regeringen,

at det er alt for snævert og firkantet at se på, om indtægter ligger over eller under

en bestemt teknisk defineret grænse på et givent tidspunkt. Det giver ikke et reelt

og dækkende billede af de socialpolitiske udfordringer i Danmark. Det var også

baggrunden for, at Venstre-regeringen afskaffede den tidligere fattigdomsgrænse.

8. november 2018

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18594

558258

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Det kan oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til at belyse den øko-

nomiske situation for fx modtagere af overførselsindkomster efter fast praksis

anvender beregninger om rådighedsbeløb med udgangspunkt i Økonomi- og In-

denrigsministeriets standardiserede familietypeberegninger. Disse beregninger

viser rådighedsbeløbene, når der er taget højde for boligudgifter mv.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 36

(BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 36:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange voksne, der indtil nu er blevet ramt af

integrationsydelsen og/eller optjeningskravet for børne- og ungeydelsen, samt

hvor mange børn der er i de pågældende familier? Der ønskes en fordeling på

køn, alder og kommuner.

Svar:

I perioden 1. september 2015 - 1. juli 2018 har der i alt været omkring 40.000

unikke personer, der har modtaget integrationsydelse, heraf 85 pct. ikke-vestlige

statsborgere, 4 pct. statsborgere fra et vestligt land og 11 pct. danske statsborge-

re. Pr. 1. juli 2018 var der ca. 17.100 integrationsydelsesmodtagere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har umiddelbart ikke adgang til register-

data om børne- og ungeydelse på individniveau, herunder data, som giver mulig-

hed for præcist at identificere personer, som får en reduceret børne- og unge-

ydelse.

Antallet af familier, der er omfattet af optjeningsprincippet for udbetaling af den

fulde børne- og ungeydelse, er derfor beregningsteknisk baseret på forældrenes

opholdstid i Danmark. Der tages udgangspunkt i, at hvis mindst én af de personer,

som har forsørgelsespligten over barnet, opfylder optjeningsprincippet, udbetales

der den fulde børne- og ungeydelse. Beregningsteknisk antages det, at begge her-

boende forældre har forsørgelsespligten over for barnet.

Desuden er der taget udgangspunkt i integrationsydelsesmodtagere med et ikke-

vestligt statsborgerskab, da skønnet over antallet af vestlige og danske statsbor-

gere, som har ret til udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse, vil være be-

hæftet med stor usikkerhed pga. de særlige regler, som gælder for visse EU/EØS-

borgere og borgere fra Schweiz.

9. november 2018

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18599

558269

Side

1/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Pr. 1. juli 2018 var der lidt over 15.700 integrationsydelsesmodtagere i alderen 18

år og derover med et ikke-vestligt statsborgerskab. Lidt over 10.000 heraf havde

mindreårige børn. Knap 1.500 modtagere af integrationsydelse havde mindreårige

børn, hvor ingen af de herboende forældre pr. 1. juli 2018 med udgangspunkt i en

beregningsteknisk opgørelse baseret på forældrenes opholdstid i Danamark, hav-

de opfyldt optjeningsprincippet ift. udbetaling af børne- og ungeydelsen uden en

hel eller delvis reduktion. Det forholdsvis lave antal skal bl.a. ses i lyset af, at der

er relativ få familier, hvor begge forældre er kommet til Danmark efter 1. januar

2018, hvor optjeningsprincippet blev udvidet fra 2 år til 6 års opholdstid inden for

de seneste 10 år. Da optjeningsprincippet opgøres med udgangspunkt i den for-

ælder, som har været længst i Danmark, vil de fleste modtagere integrationsydel-

se være omfattet af optjeningsprincippet om bopæl i Danmark i 2 ud af 10 år, da

de er kommet til Danmark inden 1. januar. De personer, som har haft bopæl i

Danmark inden 1. juli 2016, betragtes som berettigede til udbetaling af børne- og

ungeydelsen uden reduktion.

I tabel 1, tabel 2 og tabel 3 er vist fordelingen på køn, alder og kommuner.

Tabel 1: 18+-årige ikke-vestlige statsborgere på integrationsydelse fordelt på køn

pr. 1. juli 2018

Antal 18+-årige ikke-

vestlige statsborge-

re på integrations-

ydelse

Antal 18+-årige ikke-

vestlige statsborge-

re på integrations-

ydelse som er for-

ældre til mindreårige

børn

Antal 18+-årige ikke-

vestlige statsborge-

re på integrations-

ydelse, som er for-

ældre til ét eller flere

mindreårige børn,

hvor ingen af børne-

nes forældre har

opfyldt optjenings-

princippet fsva. op-

holdstid i Danmark*

Antal

Andel

609

41 %

861

59 %

1.470

100 %

Mænd

Kvinder

I alt

Antal

7.506

8.210

15.716

Andel

48 %

52 %

100 %

Antal

3.879

6.155

10.034

Andel

39 %

61 %

100 %

Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i

mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018

defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år

inden for de seneste 10 år.

Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og

STAR.

Side

2/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Tabel 2: 18+-årige ikke-vestlige statsborgere på integrationsydelse fordelt på alder

pr. 1. juli 2018

Antal 18+-årige ikke-

vestlige statsborge-

re på integrations-

ydelse

Antal 18+-årige ikke-

vestlige statsborge-

re på integrations-

ydelse som er for-

ældre til mindreårige

børn

Antal 18+-årige ikke-

vestlige statsborge-

re på integrations-

ydelse, som er for-

ældre til ét eller flere

mindreårige børn,

hvor ingen af børne-

nes forældre har

opfyldt optjenings-

princippet fsva. op-

holdstid i Danmark*

Antal

136

537

450

286

1.470

Andel

Antal

18-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55 år og

derover

I alt

2.532

5.674

4.070

2.245

1.195

15.716

Antal

Andel

878

3.826

3.409

1.617

304

10.034

Andel

16 %

36 %

26 %

14 %

100 %

38 %

34 %

16 %

100 %

37 %

31 %

19 %

100 %

Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i

mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018

defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år

inden for de seneste 10 år.

Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og

STAR.

Tabel 3: 18+-årige ikke-vestlige statsborgere på integrationsydelse fordelt på

kommuner pr. 1. juli 2018

Kommune

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse som er

forældre til min-

dreårige børn

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrationsydel-

se, som er foræl-

dre til ét eller flere

mindreårige børn,

hvor ingen af

børnenes foræl-

dre har opfyldt

optjeningsprin-

cippet fsva. op-

holdstid i Dan-

mark*

Antal

Andel

3,8 %

3,3 %

0,6 %

0,0 %

0,4 %

Side

3/7

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Antal

423

182

Andel

2,7 %

1,2 %

0,3 %

0,1 %

0,3 %

Antal

196

106

Andel

2,0 %

1,1 %

0,3 %

0,1 %

0,3 %

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Kommune

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse som er

forældre til min-

dreårige børn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

211

132

113

180

136

182

174

179

178

115

275

131

134

233

128

169

211

120

276

1,3 %

0,4 %

0,2 %

0,1 %

0,3 %

0,1 %

0,8 %

0,3 %

0,0 %

0,7 %

0,0 %

0,5 %

0,6 %

1,1 %

0,9 %

0,6 %

1,2 %

1,1 %

0,6 %

1,1 %

0,7 %

1,7 %

0,3 %

0,8 %

0,9 %

1,5 %

0,8 %

1,1 %

0,4 %

1,3 %

0,6 %

0,8 %

0,6 %

0,8 %

1,8 %

106

116

110

101

103

106

150

100

154

107

122

149

169

1,1 %

0,3 %

0,1 %

0,2 %

0,1 %

0,6 %

0,2 %

0,6 %

0,4 %

0,6 %

0,5 %

1,2 %

1,0 %

0,6 %

1,1 %

1,0 %

0,5 %

1,1 %

0,8 %

1,5 %

0,3 %

0,9 %

1,0 %

1,5 %

1,1 %

1,2 %

0,2 %

1,5 %

0,5 %

0,7 %

0,6 %

0,9 %

1,7 %

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrationsydel-

se, som er foræl-

dre til ét eller flere

mindreårige børn,

hvor ingen af

børnenes foræl-

dre har opfyldt

optjeningsprin-

cippet fsva. op-

holdstid i Dan-

mark*

2,3 %

0,6 %

0,4 %

1,2 %

0,4 %

0,5 %

0,3 %

0,4 %

1,8 %

0,7 %

1,1 %

1,2 %

0,7 %

0,8 %

1,3 %

1,0 %

2,3 %

0,5 %

0,3 %

0,8 %

1,5 %

0,5 %

0,7 %

0,6 %

1,0 %

0,3 %

0,7 %

0,3 %

1,2 %

2,0 %

Side

4/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Kommune

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse som er

forældre til min-

dreårige børn

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

302

191

101

118

184

194

109

119

510

217

150

226

248

141

342

167

158

106

133

236

242

329

306

173

149

178

211

113

330

336

262

1,9 %

1,2 %

0,6 %

0,8 %

1,2 %

0,7 %

0,8 %

3,2 %

1,4 %

1,0 %

0,4 %

0,1 %

1,4 %

0,6 %

1,6 %

0,9 %

2,2 %

0,1 %

1,1 %

1,0 %

0,7 %

0,8 %

1,5 %

2,1 %

1,9 %

1,1 %

0,4 %

0,9 %

1,1 %

1,3 %

0,7 %

2,1 %

0,1 %

1,7 %

185

135

123

111

341

133

108

159

160

242

123

119

106

155

150

254

188

110

109

142

212

247

153

1,8 %

1,3 %

0,7 %

1,2 %

1,1 %

0,8 %

0,9 %

3,4 %

1,3 %

1,1 %

0,5 %

0,1 %

1,6 %

0,7 %

1,6 %

0,9 %

2,4 %

0,1 %

1,2 %

0,8 %

1,1 %

1,5 %

2,5 %

1,9 %

1,1 %

0,5 %

0,9 %

1,1 %

1,4 %

0,7 %

2,1 %

2,5 %

0,1 %

1,5 %

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrationsydel-

se, som er foræl-

dre til ét eller flere

mindreårige børn,

hvor ingen af

børnenes foræl-

dre har opfyldt

optjeningsprin-

cippet fsva. op-

holdstid i Dan-

mark*

2,1 %

1,4 %

1,3 %

0,6 %

1,4 %

0,7 %

0,4 %

1,2 %

0,6 %

0,8 %

1,1 %

1,0 %

2,2 %

1,0 %

0,9 %

0,3 %

0,7 %

1,1 %

1,0 %

4,2 %

0,7 %

0,6 %

0,4 %

1,0 %

1,1 %

1,9 %

2,7 %

1,8 %

Side

5/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Kommune

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrations-

ydelse som er

forældre til min-

dreårige børn

Aarhus

Ikast-Brande

Ringkøbing-

Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

I alt

731

224

140

183

140

384

149

205

149

105

147

140

664

161

15.716

4,7 %

0,6 %

1,4 %

0,9 %

0,5 %

1,2 %

0,9 %

2,4 %

0,9 %

1,3 %

0,9 %

0,7 %

0,9 %

4,2 %

1,0 %

100,0 %

448

154

114

233

123

101

393

108

10.034

4,5 %

0,6 %

1,5 %

0,9 %

0,5 %

1,1 %

0,9 %

2,3 %

1,0 %

1,2 %

1,0 %

0,6 %

0,9 %

1,0 %

3,9 %

1,1 %

100,0 %

Antal 18+-årige

ikke-vestlige

statsborgere på

integrationsydel-

se, som er foræl-

dre til ét eller flere

mindreårige børn,

hvor ingen af

børnenes foræl-

dre har opfyldt

optjeningsprin-

cippet fsva. op-

holdstid i Dan-

mark*

5,0 %

0,5 %

2,0 %

103

1.470

1,5 %

1,4 %

0,4 %

1,9 %

0,6 %

1,0 %

1,1 %

0,7 %

1,0 %

7,0 %

1,0 %

100,0 %

Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i

mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018

defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år

inden for de seneste 10 år.

Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen.

Anm.: Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 4 personer.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og

STAR.

Side

6/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

I tabel 4 er vist antallet af familier, hvor der er mindst én integrationsydelsesmod-

tager med et ikke-vestligt statsborgerskab. Af de i alt knap 12.500 familier har 45

pct. ingen mindreårige børn, mens ca. 10 pct. af familierne har 4 eller flere børn. I

alt er der lidt over 16.200 børn.

Det skønnes, at der er lidt over 900 familier, hvor ingen af de herboende forældre

pr. 1. juli 2018 har opfyldt optjeningsprincippet i forhold til udbetaling af børn- og

ungeydelsen uden reduktion. I de omkring 900 familier er der i alt lidt under 2.100

børn.

Tabel 4: Antal familier, hvor mindst én voksen er statsborger i et ikke-vestligt land

og er på integrationsydelse, fordelt på antal børn, pr. 1. juli 2018

Antal børn

Antal familier, hvor mindst én

voksen er statsborger i et

ikke-vestligt land og er på

integrationsydelse

Antal familier, hvor mindst én

voksen er statsborger i et

ikke-vestligt land, er på inte-

grationsydelse, og hvor

mindst ét barn i familien har

alle herboende forældre, som

ikke har opfyldt optjenings-

princippet fsva. opholdstid i

Danmark*

Antal

Andel

332

300

171

938

35 %

32 %

18 %

100 %

Antal

Ingen børn

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn og

derover

Antal

familier

5.551

2.123

2.082

1.506

727

461

12.450

Andel

45 %

17 %

12 %

100 %

Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i

mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018

defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år

inden for de seneste 10 år.

Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og

STAR.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

7/7

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 37

(BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 37:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange modtagere af integrationsydelse der er

kommet i arbejde, som følge af den lave ydelse?

Svar:

Regeringen indførte en reduceret ydelse med det formål at tilskynde nytilkomne

til beskæftigelse, og gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge mod Dan-

mark.

Som jeg redegjorde for i besvarelsen den 18. juni 2018 af UUI alm. del

–

spm. 661,

er der ikke publiceret egentlige effektstudier af integrationsydelsen.

Danmarks Statistik offentliggjorde i juni 2017 analysen

”Markant flere ikke-

vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde”. Analysen var deskriptiv og

måler således ikke en kausal effekt af integrationsydelsen, men analysen indikerer

dog, at den lavere integrationsydelse i sig selv har bidraget til at øge beskæftigel-

sen.

Ud over effekter på beskæftigelsen lægger jeg som udlændinge- og integrations-

minister vægt på, at integrationsydelsen kan være med til at gøre det mindre at-

traktivt at komme til Danmark og derigennem understøtte en stram udlændinge-

politik.

9. november 2018

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18602

558296

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. juni 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 661 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (Socialdemokraterne)

til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 661:

Kan ministeren oplyse, om der foreligger en effektanalyse af

beskæftigelseseffekten af integrationsydelsen og i bekræftende fald oplyse, hvad

denne effektanalyse konkluderer ift., hvorvidt integrationsydelsen virker, altså har

en positiv og signifikant effekt på beskæftigelsen?

Svar:

Regeringen indførte en reduceret ydelse med det formål at tilskynde nytilkomne

til beskæftigelse, og gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge mod

Danmark.

Integrationsydelsen minder i sin udformning om starthjælpen, som den tidligere

VK-Regering indførte i juli 2002, inden den blev afskaffet i 2011 med virkning fra 1.

januar 2012.

Forskellige studier har tidligere vist, at starthjælpen havde positive

beskæftigelseseffekter, om end der er uenighed blandt forskerne om størrelsen

på starthjælpens effekter. Huynh m.fl. 2007 fra Rockwool Fondens

forskningsenhed har estimeret beskæftigelseseffekter svarende til en stigning i

beskæftigelsesfrekvensen på 3-6 procentpoint 16 måneder efter opholdstilladelse

blev givet. Rosholm & Vejlin 2007 fandt ligeledes positive beskæftigelseseffekter,

som dog var størst efter ophold i Danmark i mere end to år. Desuden viste

Rosholm & Vejlin, at beskæftigelseseffekten ikke er ens for alle, idet effekten

eksempelvis er mindst for personer med det laveste uddannelsesniveau og andre

grupper, der kan betragtes som længst væk fra arbejdsmarkedet.

Der er ikke publiceret egentlige effektstudier af integrationsydelsen. Men

Danmarks Statistik har i juni 2017 offentliggjort en

analyse ”Markant flere ikke-

vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde”. Analysen var deskriptiv og

18. juni 2018

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 10034

448926

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

måler således ikke en kausal effekt af integrationsydelsen, men analysen indikerer

dog, at der er en positiv effekt.

Danmark Statistiks analyse viser konkret, at beskæftigelsen, siden

integrationsydelsen blev indført, er steget mere for gruppen af ikke-vestlige

indvandrere i kontanthjælpssystemet, der har opholdt sig i Danmark i mindre end

7 af de seneste 8 år sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt

sig her i mindst 7 af de seneste 8 år og modtager kontanthjælp eller

uddannelseshjælp, men ikke integrationsydelse. Dette kan indikere, at den lavere

integrationsydelse i sig selv har bidraget til at øge beskæftigelsen.

Ud over effekter på beskæftigelsen lægger jeg som udlændinge- og

integrationsminister vægt på, at integrationsydelsen kan være med til at gøre det

mindre attraktivt at komme til Danmark og derigennem understøtte en stram

udlændingepolitik.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 38

(BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 38:

Vil ministeren redegøre for forsørgelsesstatus for modtagere af integrationsydel-

se, efter ophør af ydelsen?

Svar:

I statistikbanken jobindsats.dk opgøres arbejdsmarkedsstatus efter afsluttet for-

løb på en række forskellige ydelser løbende.

Tabel 1 viser arbejdsmarkedsstatus en måned efter afsluttet forløb på integrati-

onsydelse i perioden 4. kvt. 2015 - 2. kvt. 2018. Afsluttede forløb er defineret som

et forløb med modtagelse af integrationsydelse, hvor der efterfølgende enten ikke

har været udbetaling af integrationsydelse i en sammenhængende kalendermå-

ned eller hvor en ydelsesmodtager har afsluttet integrationsprogrammet.

Tallene viser, at de fleste forløb på integrationsydelse afsluttes med overgang til

lønmodtagerbeskæftigelse eller selvforsørgelse.

9.november 2018

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18603

558315

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Tabel 1: Arbejdsmarkedsstatus 1 måned efter afsluttet forløb på integrationsydelse, 4. kvt. 2015-

2.kvt.2018.

4. kvt

2015

Lønmodtager-

beskæftigelse

Uddannelse

Kontanthjælp/ud-

dannelseshjælp

Integrationsydelse

Selvforsørgelse

Andet

I alt, andel

I alt, antal

15 %

21 %

18 %

27 %

14 %

100 %

101

1. kvt

2016

20 %

33 %

23 %

16 %

100 %

242

2. kvt

2016

29 %

15 %

37 %

13 %

100 %

425

3. kvt

2016

28 %

16 %

13 %

25 %

100 %

4.075

4. kvt

2016

23 %

12 %

14 %

16 %

20 %

15 %

100 %

4.584

1. kvt

2017

34 %

18 %

21 %

12 %

100 %

3.902

2. kvt

2017

37 %

15 %

35 %

100 %

4.911

3. kvt

2017

32 %

17 %

18 %

11 %

100 %

4.874

4. kvt

2017

30 %

13 %

20 %

27 %

100 %

4.828

1. kvt

2018

32 %

28 %

20 %

100 %

4.192

2. kvt

2018

34 %

24 %

33 %

100 %

5.339

Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt det seneste kvartal, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. september 2015 til 31.

december 2015 er der ikke data vedr. integrationsydelse for Herning kommune. En person tæller som lønmodtagerbeskæftiget, hvis der har

været en lønudbetaling, som er a-indkomst skattepligtig i måneden. Et forløb afsluttes, hvis der ikke har været en udbetaling af ydelsen i

sammenhængende én kalendermåned. Der opdeles på omfattet og ikke omfattet af integrationsprogrammet, således at et forløb ophører, hvis

det overgår fra den ene ordning til den anden. Derfor kan forløb være på integrationsydelse 1 måned efter ophør.

Anm.: På grund af afrundinger summer tallene i tabellen nødvendigvis ikke til totalen.

Kilde: jobindsats.dk

Det bemærkes, at ovenstående måling ikke er udtryk for effekten af integrations-

ydelsen, da den udelukkende viser status for den gruppe af borgere, der på et

givent tidspunkt ophører med at modtage integrationsydelse, umiddelbart efter

ophør.

Den relativt store andel af personer, der igen modtager integrationsydelse, skal

ses i sammenhæng med, at de afsluttede forløb, der indgår i opgørelsen i jobind-

sats.dk, også omfatter personer, der har afsluttet integrationsprogrammet, men

er fortsat på integrationsydelsen.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 39

(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 39:

Er ministeren enig i de i IMR-rapporte

”Fa ilier på i tegratio sydelse”

nævnte

forskningsresultater som siger, at dårlig økonomi kan føre til social eksklusion og

hæmme integrationen?

Svar:

De undersøgelser, som rapporten henviser til, påviser efter min vurdering ikke, at

graden af socialt netværk mv. har sammenhæng med respondenternes økonomi-

ske situation.

For mig er det helt afgørende at slå fast, at det bedste værn mod social eksklusion

i gruppen af indvandrere er, at vi har styr på tilstrømningen, og flest muligt kom-

mer i job og bliver en del af det almindelige fællesskab i Danmark.

Det var netop baggrunden for, at regeringen indførte integrationsydelsen i 2015

dels med henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, dels for

at give nytilkomne flygtninge og andre udlændinge et større incitament til at ar-

bejde.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge med 3 års ophold, er siden 2015 steget fra godt 21 pct. i 2. kvartal 2015

til ca. 43 pct. i 2. kvartal 2018. Samtidig er antallet af asylansøgere i samme perio-

de faldet fra ca. 21.300 i 2015 til foreløbigt ca. 2.600 i 2018.

9. november 2018

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18619

558600

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Det skyldes selvfølgelig en række faktorer, men jeg er ikke i tvivl om, at integrati-

onsydelsen er med til at understøtte den positive udvikling i beskæftigelsen og

den lavere tilstrømning. Dermed kan integrationsydelsen for mig at se netop også

bidrage til at forebygge risikoen for social eksklusion i gruppen af indvandrere.

Inger Støjberg

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 40

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 40

(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares foreløbigt.

Spørgsmål nr. 40:

Hvor mange modtagere af integrationsydelse ligger under Danmarks Statistiks

fattigdomsindikator, og hvor mange børn er der i de pågældende familier?

Svar:

En fyldestgørende besvarelse forudsætter en omfattende beregning med bidrag

fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er derfor ikke muligt at besvare

spørgsmålet inden for den almindelige tidsfrist.

6. november 2018

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18606

558346

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 41

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 41

(BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrations-

ministeren, som hermed besvares foreløbigt.

Spørgsmål nr. 41:

Hvor mange modtagere af integrationsydelse har et rådighedsbeløb, som er lave-

re end Rockwool Fondens minimumsbudgetter, og hvor mange børn er der i de

pågældende familier?

Svar:

En fyldestgørende besvarelse forudsætter en omfattende beregning med bidrag

fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er derfor ikke muligt at besvare

spørgsmålet inden for den almindelige tidsfrist.

6. november 2018

Analysekontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18609

558376

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42

Offentligt

Ministeren

Beskæftigelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 42

(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 42:

Vil i istere redegøre for, hvorda

a ka føre IMR´s a befali ger ”Fa ilier

på i tegratio sydelse” jf. rapporte s kapitel 8 ud i livet? Der he vises

til

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivels

er/ligebehandling_2018/integrationsydelse_2018_web.pdf

Svar:

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten

”Fa ilier på

i tegratio sydelse” følge de:

1. at regeringen sikrer børnefamilier på integrationsydelse et eksistensminimum,

2. at der indføres et retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til

sygebehandling, medicin mv. for personer på integrationsydelse, og

3. at regeringen og kommunerne sørger for, at der er tilstrækkeligt billige

permanente boliger, som kan anvises til familier med lave indkomster, og at

udviklingen på området følges.

Vedrørende spørgsmålet om sikring af eksistensminimum for børnefamilier skal

jeg henvise til min besvarelse af UUI spørgsmål nr. 27, som er vedlagt dette svar.

Vedrørende spørgsmålet om økonomisk tilskud til sygebehandling kan jeg

bemærke, at udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, allerede i dag kan

få hjælp i særlige tilfælde efter bestemmelserne i integrationsloven. Der er her

tale om behovsbestemte ydelser, som tildeles efter en konkret vurdering af

udlændingens behov og mulighed for selv at dække udgiften. Det kan dreje sig om

hjælp til dækning af enkeltudgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling

eller lignende.

Udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan også få hjælp til udgifter, som

følger af et behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis afholdelsen af udgiften

er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Det

9. november 2018

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18620

558638

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

betyder bl.a., at man kan modtage særlig støtte, såfremt man har høje

boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, og i øvrigt opfylder betingelserne for at

modtage særlig støtte.

Det er derfor regeringens opfattelse, at det gældende retsgrundlag allerede og på

tilfredsstillende vis tager højde for, at det kan være nødvendigt at supplere

integrationsydelsen med særlig støtte, dér hvor der er et særligt behov.

For så vidt angår spørgsmålet om sikring af adgang til permanente billige boliger,

har kommunerne efter integrationsloven en forpligtigelse til at anvise boliger til

de flygtninge, som visteres til den pågældende kommune. Kommunerne skal

anvise en permanent bolig, når det er muligt efter, at kommunen har overtaget

ansvaret. Det er op til den enkelte kommune, hvordan kommunen vil opfylde sin

forpligtigelse til at fremskaffe permanente boliger.

Ved anvisning af en permanent bolig skal der hver gang foretages en konkret

vurdering og prioritering af, hvem der er mest boligtrængende. Det betyder, at

kommunerne konkret må vurdere, hvilke borgere i kommunen, der har det største

behov for en ledig bolig.

I 2016 blev regeringen og KL i den såkaldte topartsaftale om integration enige om

en lang række tiltag, der har sikret bedre rammer for kommunernes

boligplacering af flygtninge. Kommunerne har i dag inden for integrationslovens

rammer god mulighed for at træffe beslutning om, hvordan de vil opfylde deres

forpligtelse til at fremskaffe boliger.

Opgaven med boligplacering er samtidig blevet mere håndterbar for

kommunerne, efterhånden som regeringen har fået styr på tilstrømningen af

asylansøgere. Det skyldes ikke mindst, at regeringen har gennemført en række

stramninger, som har virket.

Jeg mener således ikke, at der er behov for yderligere tiltag på dette punkt.

Inger Støjberg

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2018-19

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 27 (alm. del) efter ønske fra Karsten Hønge (SF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 27:

Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig i forhold til

fastsættelse af integrationsydelsen og grundlovens § 75, stk. 2, som Højesteret

har fastslået forpligter myndighederne til at sikre et eksistensminimum for

personer, der ikke kan forsørge sig selv, og hvordan beregnes eksistensmi-

nimummet (jf. Institut for Menneskerettigheders rapport »FAMILIER PÅ

INTEGRATIONSYDELSE EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN OG SOCIAL

EKSKLUSION I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV«, 2018 og nyheden »Familier på

integrationsydelse lider store afsavn«, menneskeret.dk 11. oktober 2018)?

Svar:

Integrationsydelsen blev indført i 2015 dels med henblik på at gøre det mindre

attraktivt at søge asyl i Danmark, dels for at give nytilkomne flygtninge og andre

udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske

samfund.

Regeringens bestræbelser på at indrette ydelsessystemet, så det bedre kan betale

sig at arbejde, er yderligere forstærket med indførelsen af kontanthjælpsloftet og

225-timers-reglen i 2016, og regeringen nedsatte pr. 1. juli i år integrationsydelsen

med 3 pct. samtidig med, at dansktillægget blev omlagt til en danskbonus, der

højst kan udbetales i 6 måneder. Fra 1. januar 2019 bliver opholdskravet for

adgang til kontanthjælp strammet fra sammenlagt 7 år ud inden for de seneste 8

år til sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Fra samme dato vil der også

gælde et beskæftigelseskrav på 2�½ år inden for de seneste 10 år.

Integrationsydelsen blev i 2015 gennemført ved at (gen)indføre en

opholdsbetingelse for at få ret til kontanthjælp og uddannelseshjælp. For

personer, der ikke opfylder opholdsbetingelsen, vil ydelsesniveauet være

integrationsydelse. Som under de tidligere starthjælpsregler blev det dermed en

betingelse for at få ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt

havde opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år.

9. november 2018

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 18616

566476

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 36: Kopi af udlændinge- og integrationsministerens svar på BEU alm. del - spm. 35-42 om integrationsydelsen

Ydelsesniveauet blev fastsat på niveau med uddannelseshjælp (som bygger på SU-

systemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg.

Dermed svarede niveauet til starthjælpen, som den tidligere S-ledede regering

afskaffede i 2011, dog med den forskel, at starthjælpens forsørgertillæg blev

erstattet med egentlige forsørgersatser for såvel enlige som gifte og samlevende

forsørgere.

Regeringens overvejelser i forhold til bl.a. grundlovens § 75, stk. 2, fremgår af pkt.

2.8. i bemærkningerne til lovforslaget, L 2, 2014-15, 2. samling. Heri er der bl.a.

redegjort for Højesterets dom af 15. februar 2012 ((U.2012.1761)

starthjælpsdommen), hvor Højesteret udtalte, at grundlovens § 75, stk. 2, må

forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for

personer, der er omfattet af bestemmelsen. I lovforslagets bemærkninger

konkluderes det, at også integrationsydelsen, der er fastsat på niveau med de

(da)gældende SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år overstiger de

dagældende satser for introduktionsydelse og starthjælp, er i overensstemmelse

med grundlovens § 75, stk. 2.

Starthjælpsdommen indgår også i Institut for Menneskerettigheders rapport om

Familier på integrationsydelse, der danner grundlag for nærværende spørgsmål.

Det fremgår af rapporten, at det hverken af grundloven, højesteretspraksis,

lovgivningen eller den statsretlige litteratur fremgår, hvor grænsen for et

eksistensminimum går.

Højesteret anfører i sin begrundelse vedrørende spørgsmålet om grundlovens

eksistensminimum i ovennævnte dom fra 2012 bl.a.:

”Efter

størrelsen af den

introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som A og H modtog fra det

offentlige, var der ikke grundlag for at fastslå, at A ikke havde modtaget hjælp i

overensstemmelse med Grundlovens § 75, stk. 2.”

Således var starthjælpen ikke

den eneste hjælp, familien havde mulighed for at modtage. Familien havde

således modtaget boligstøtte, børne- og ungeydelse og enkeltydelser. Det

samlede offentlige ydelsesniveau afhænger dermed i høj grad af den enkelte

ydelsesmodtagers livssituation.

Som nævnt er ydelsessystemet sammensat på en sådan måde, at

ydelsesmodtagerne i varierende omfang vil være berettiget til øvrige offentlige

ydelser. Tildelingen sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansøgers

samlede økonomiske situation og behov.

Inger Støjberg

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

2/2