Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 158
Offentligt
2052871_0001.png
Emne: Afslag på visumansøgning på ukorrekt grundlag.
Undertegnede, Kristian Laubjerg, som efter en lang karriere I den danske stats interesser og sidst gjorde
tjeneste ved UNICEF, vendte hjem til Danmark I 2013 med min kone, som er statsborger I Senegal. Vi
har to gange inviteret min svigermor, Sita Badiane, til Danmark. Første gang I maj, 2010, da den
svenske ambassade I Dakar på Danmarks vegne gav hende indrejsetilladelse og anden gang, da vi fik
afslag af de danske myndigheder, repræsenteret ved konsulatet på ambassaden I Mali.
Afslaget blev givet I skrivelse fra ambassaden til Sita Badiane d. 12.4.2019 med reference nr.
DNK2477775 med den begrundelse, at hun ikke havde givet bevis for at have tilstrækkelige
lommepenge -means of subsistence
til den periode, som besøget hos hendes datters familie I
Danmark ville vare, nemlig tre uger fra d. 28 maj indtil d. 18. juni 2019. Ansøgningen var vedlagt en
returbillet: Dakar
Kbh
Dakar, samt en forsikring, som dækker udgifter op til en million dollars,
inclusiv evakuering og evt transport af kiste ved dødsfald.
Det skal understreges, at jeg havde inviteret Sita Badiane helt officielt via Udlændingestyrelsens
hjemmeside. Jeg blev givet et invitations id: KD6-A980. I min invitation oplyste jeg, at vi ville påtage
os alle udgifter I forbindelse med rejsen og ophold. Efter min opfattelse skulle det også dække hendes
lommepenge, ligesom det gjaldt for hendes tidligere besøg I Danmark. Eftersom der ikke foreligger
ændringer I Sita Badianes forhold og I øvrigt heller ikke I vores, forventede jeg, at det ville tælle I
hendes favør, at hun allerede havde været her en gang tidligere. I
Guidelines from Ministry of
Immigration and Integraton no. 9201/2017 of 27 February 2017 on the procesing of Applications
for visas for Denmark
tillægges det en væsentlig betydning, at man allerede har bevist, at man
efterlever de danske visumregler, specielt med hensyn til ikke at overskride hjemrejsetidspunktet.
I forbindelse med behandlingen af visum blev jeg anmodet om at tilsende udskrifter fra min bank, idet
jeg jo havde nævnt at vi ville stå for alle Sita Badianes udgifter I forbindelse med besøget. Jeg
dokumenterede overfor ambassaden, at jeg pt har rådighed over et beløb, som et tæt på 800.000 dkr,
medens jeg samtidig er ejer af en lejlighed I Herluf Trollesgade I København med en betydelig friværdi,
som kunne realiseres, hvis der skulle være behov herfor. Jeg modtog aldring nogen bekræftelse på
modtagelse af min mail med bilag. Imidlertid blev jeg informeret om, at reglementet byder, at ansøger
skal være I besidelse af lommepenge. Man oplyste mig, at det ønskede beløb var 350 kr om dagen. Jeg
har undersøgte denne oplysning lidt nærmere og det viser sig, at dette beløb gælder for dem, som
overnatter på et hostel, medens der ikke er angivet et konkret beløb for ansøgere, som bor privat og
hvor værten påtager sig at dække alle udgifter. I øvrigt meddelte jeg I en mail til ambasaden, at det ville
være omsonst at overføre lommepenge til Sita’s bankkonto, eftersom hun ikke kunne disponere over
beløbet I Danmark, da hun ikke har et kriditkort. Til gengæld lovede jeg på tro og love, at jeg ville
garantere et lignende beløb til hendes lommepenge. Da ambassaden ikke besvarede mails med konkrete
svar, forsøgte jeg at ringe til dem. Men opnåede aldring at få kontakt med hverken ambassaden,
konsulatet eller den faktiske sagsbehandler. Ingen på ambassaden identificerede sig som forfatter af en
meddelelse eller som ansvarlig. Dette forekommer mig at stride mod gældende praksis I den offentlige
administration I Danmark.
Jeg skal ikke undlade at oplyse om, at min svigermor sidste år fik afslag på en ansøgning til en anden
datters bryllup I Frankrig, hvor jeg ikke var inviterende vært.
Med venlig hilsen
Kristian Laubjerg
30.04.2019