Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 156
Offentligt
Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet
I medfør af § 5, stk. 2, § 9 a, stk. 23, § 12, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 15, stk. 2, § 38, stk. 3, 4, og 7, § 39, stk. 1, 3, 4 og
10, § 41, § 42, stk. 1 og 3, § 44, stk. 3, § 47, stk. 2 og 3, § 47 a, stk. 2, § 58 d og § 60, stk. 3, i udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019 og efter aftale med udenrigsministeren, fastsættes:
Kapitel 1
Pas eller anden rejselegitimation
§ 1.
En udlænding skal ved indrejse her i landet være i besiddelse af gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation.
Stk. 2.
Statsborgere i et andet nordisk land er efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, fritaget for at være i
besiddelse af pas eller anden rejselegitimation ved indrejse her i landet fra et andet nordisk land, ved ophold her i landet og ved
udrejse herfra til et andet nordisk land.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren bestemmer efter udlændingelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., hvilke andre grupper
af udlændinge der ved indrejse og ophold her i landet og ved udrejse herfra er fritaget for at være i besiddelse af pas eller
anden rejselegitimation.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen eller politiet kan, når humanitære hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale
forpligtelser taler derfor, tillade, at en udlænding indrejser og opholder sig her i landet uden at være i besiddelse af pas eller
anden rejselegitimation, jf. dog § 33, stk. 2.
Stk. 5.
Oplysninger om de bestemmelser, der er truffet efter stk. 3, offentliggøres på udlændingemyndighedernes
hjemmeside.
Stk. 6.
Oplysninger om de tilladelser, der er givet efter stk. 4, gives til de øvrige Schengenlande af Udlændingestyrelsen.
§ 2.
Udlændinge- og integrationsministeren godkender efter indstilling fra Nationalt ID-center pas og anden
rejselegitimation. Godkendte dokumenter offentliggøres på udlændingemyndighedernes hjemmeside.
Stk. 2.
I vurderingen efter stk. 1 lægges der blandt andet vægt på oplysningerne i dokumentet og forholdene omkring
udstedelsen af dokumentet, herunder
1) om dokumentet er udstedt af en kompetent myndighed fra det land, hvor pasindehaveren er statsborger, og er forsynet
med angivelse af den udstedende myndighed, herunder hvorvidt myndighedsangivelsen findes på en lamineret side eller er
bekræftet ved myndighedens stempel eller segl,
2) om eventuelle rettelser i dokumentet er påført af en kompetent myndighed,
3) om dokumentet indeholder oplysninger om territorial og tidsmæssig gyldighed,
4) om dokumentet er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet,
5) om dokumentet giver mulighed for angivelse af fyldestgørende oplysninger til sikring af identitet og nationalitet, herunder
pasindehaverens fulde navn, fødselsdato, fødested, nationalitet og køn,
6) om dokumentet indeholder plads til afstemplinger,
7) om dokumentet er udfærdiget på eller indeholder oversættelse til dansk, norsk, svensk, engelsk, fransk, italiensk, spansk
eller tysk, og
8) om dokumentet er tilstrækkeligt sikret imod forfalskning eller andet misbrug, blandt andet under hensyn til eventuelle
biometriske kendetegn.
Stk. 3.
Kriteriet nævnt i stk. 2, nr. 1, vedrørende statsborgerskab i det udstedende land finder ikke anvendelse på
legitimationsdokumenter, som er udfærdiget af kompetente danske eller udenlandske myndigheder til en person, der er
statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge).
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere ved vurderingen efter stk. 1 lægge vægt på hensynet til rigets
sikkerhed samt nationale og udenrigspolitiske interesser.
§ 3.
Et pas gælder som rejselegitimation for en udlænding, når det efter sin art er godkendt, jf. § 2, og opfylder følgende
betingelser:
1) Passet skal være gyldigt for rejse til Danmark, og det må ikke være anført eller på anden måde oplyst, at passet ikke er
gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.
2) Passet må kun lyde på en enkelt person, jf. dog stk. 2 og 3.
3) Passet skal være behørigt udfyldt, herunder med pasindehaverens personlige data og underskrift eller lignende signatur
samt passets gyldighedstid.
4) Passet skal indeholde et vellignende fotografi af pasindehaveren. Er fotosiden ikke lamineret, skal fotografiet være
forsynet med den udstedende myndigheds stempel eller segl, således at det er aftrykt delvis på fotografiet og delvis uden
for dette.
5) Passet skal indeholde plads til afstemplinger.
Stk. 2.
Pas, som er udstedt til ægtefæller, gælder som rejselegitimation, når det opfylder kravene i stk. 1.
Stk. 3.
Pas, hvori et barn under 16 år er optaget med angivelse af fulde navn, køn og fødselsdato af en kompetent
udenlandsk myndighed, gælder som rejselegitimation for barnet, når det ledsages af den voksne pasindehaver, og når passet
opfylder kravene i stk. 1.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 4.
Legitimationsdokument, som er udfærdiget af en kompetent dansk eller udenlandsk myndighed til en person, der er
statsborger i et andet land eller statsløs (fremmedpas eller rejsedokument for flygtninge), gælder som rejselegitimation for
denne udlænding, når det efter sin art er godkendt, jf. § 2, og når det i øvrigt opfylder de krav, der er nævnt i § 3.
§ 5.
Pas og anden rejselegitimation, herunder identitetskort, der er udstedt til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, gælder
uanset §§ 2-4 som rejselegitimation for udlændingen.
§ 6.
Fælles legitimationsdokument (fællespas, kollektivpas) gælder som rejselegitimation for en gruppe af udlændinge, der
med en rejseleder indrejser for sammen at opholde sig her i landet i kortere tid, når rejselederen er i besiddelse af eget pas
eller legitimationsdokument, jf. §§ 3-5, og hver enkelt rejsedeltager er i besiddelse af legitimation udstedt af en offentlig
myndighed.
Stk. 2.
Fællespasset skal for at være gyldigt opfylde følgende betingelser:
1) Fællespasset skal være gyldigt for rejse til Danmark, og det må ikke være anført eller på anden måde oplyst, at
fællespasset ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.
2) Fællespasset må kun omfatte personer, som er statsborgere i udstederlandet, og som, medmindre Udlændingestyrelsen i
særlige tilfælde tillader andet, kan indrejse i Danmark på individuelt pas uden visum.
3) Fællespasset skal omfatte mindst 5 og ikke flere end 50 personer.
4) Fællespasset skal være behørigt udfyldt, herunder med hver enkelt rejsedeltagers personlige data samt passets
gyldighedstid.
5) Fællespasset skal indeholde angivelse af rejselederens navn samt nummer og udstedelsesdato for dennes pas.
Kapitel 2
Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas mv. til udlændinge
§ 7.
Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af
28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1.
Stk. 2.
Fremmedpas udstedes efter ansøgning til
1) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3,
2) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2 eller 3,
3) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller
4) en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, hvis én af den pågældendes
forældre har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.
Stk. 3.
Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden
rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt
1) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3,
2) tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. § 9 q, stk. 1,
3) tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens §§ 9-9 f eller 9 q,
4) tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1,
som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,
5) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
6) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
7) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, eller
8) opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.
Stk. 4.
Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter
ansøgning, når særlige grunde taler derfor.
Stk. 5.
Udstedelse af særlig rejselegitimation kan, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, nægtes, hvis
ansøgeren flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation i anledning af, at rejselegitimationen er
bortkommet, eller hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens
omdømme, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas til statsløse kan kun nægtes efter stk. 5, hvis tvingende hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger det.
§ 8.
Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Udstedes rejselegitimation efter § 7, stk. 1-3, til en udlænding, der er fyldt 18 år, og som har tidsubegrænset
opholdstilladelse, fastsættes gyldighedstiden til 10 år. For andre udlændinge, der er fyldt 18 år, fastsættes gyldighedstiden for
rejselegitimation efter § 7, stk. 1-3, således, at den senest udløber 6 måneder efter opholdstilladelsens udløb. For udlændinge
mellem 2 og 18 år fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1-3, til 5 år. For udlændinge under 2 år
fastsættes gyldighedstiden for rejselegitimation efter § 7, stk. 1-3, til 2 år. Gyldighedstiden efter 3. og 4. pkt. fastsættes dog
således, at den senest udløber 6 måneder efter opholdstilladelsens udløb eller for udlændinge, der ikke er meddelt
opholdstilladelse, jf. § 7, stk. 4, således, at den senest udløber på det tidspunkt, hvor formålet med udstedelsen er tilendebragt.
Når særlige grunde taler for det, kan der fastsættes kortere gyldighedstid end anført i 1.-5. pkt.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 3.
Udstedelse efter § 7, stk. 1 og 2, skal betinges af, at udlændingens pas eller rejselegitimation deponeres hos
Udlændingestyrelsen. Rejselegitimation udstedt efter § 7, stk. 2, nr. 4, eller § 7, stk. 3, kan inddrages, hvis udlændingen får
udstedt nationalitetspas.
Stk. 4.
Rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, forsynes med påtegning om, at det ikke er gyldigt for rejse til det eller de
lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af
udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en påtegning som nævnt i 1. pkt. skal omfatte andre lande end
det eller de lande, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at den pågældende risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der
udstedes til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, jf. § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, når
der ikke er forløbet 10 år fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang.
Stk. 5.
En påtegning i rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, der udstedes til en udlænding med tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. stk. 4, kan ophæves, når der er forløbet 10 år fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første
gang. En påtegning efter stk. 4 kan endvidere ophæves, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om
1) det nærmere formål med ophævelsen af påtegningen,
2) hvorvidt udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, og i
givet fald om baggrunden herfor, og
3) tidspunktet for rejsen til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, og det forventede tidspunkt for udlændingens
tilbagevenden til Danmark.
Stk. 6.
Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., og vender udlændingen tilbage til Danmark efter at have været udrejst til
det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, sendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til
Udlændingestyrelsen og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4, medmindre den pågældendes opholdstilladelse inddrages,
jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, nr. 4. Ophæves en påtegning efter stk. 5, 2. pkt., men udrejser
udlændingen ikke til det eller de lande, der er nævnt i stk. 4, sendes udlændingens rejsedokument for flygtninge eller
fremmedpas til Udlændingestyrelsen og forsynes på ny med påtegning efter stk. 4.
Stk. 7.
Anmoder en udlænding, der har fået udstedt rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, jf. § 7, stk. 1 og 2, om
at få sit deponerede pas eller sin deponerede rejselegitimation udleveret, skal Udlændingestyrelsen vejlede udlændingen om
reglerne om inddragelse og bortfald af opholdstilladelse i udlændingeloven. Udlændingestyrelsen skal endvidere indhente
oplysninger fra udlændingen om
1) det nærmere formål med udleveringen af det deponerede pas eller den deponerede rejselegitimation,
2) hvorvidt udlændingen finder at kunne indrejse og opholde sig problemfrit i det land, som har udstedt det deponerede pas
eller den deponerede rejselegitimation, og i givet fald om baggrunden herfor, og
3) tidspunktet for rejsen til det land, som har udstedt det deponerede pas eller den deponerede rejselegitimation, og det
forventede tidspunkt for udlændingens tilbagevenden til Danmark.
Stk. 8.
Det er en betingelse for udleveringen af et deponeret pas eller en deponeret rejselegitimation, at udlændingen
afleverer sit rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas til Udlændingestyrelsen.
Stk. 9.
Udleveres et deponeret pas eller en deponeret rejselegitimation efter stk. 7, vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt
der efter udlændingeloven er grundlag for, at udlændingens opholdstilladelse inddrages eller bortfalder.
Stk. 10.
Ansøgning om rejsedokument for flygtninge og fremmedpas, ansøgning om ophævelse af en påtegning, jf. stk. 5,
og ansøgning om udlevering af et deponeret pas eller en deponeret rejselegitimation, jf. stk. 7, indgives til
Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan
ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen kan ved behandling af ansøgning om særlig rejselegitimation, hvor der er mistanke om
personelfalsk, stille krav om, at udlændingen efter tilsigelse skal give personligt møde hos Udlændingestyrelsen for at godtgøre
sin identitet, bl.a. ved besvarelse af kontrolspørgsmål.
Stk. 12.
Udlændingestyrelsen kan spærre dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister, såfremt udlændingen er
i besiddelse af både dansk udstedt rejselegitimation og nationalt udstedt pas og ikke ønsker at deponere det ene pas hos
styrelsen.
Stk. 13.
Udlændingestyrelsen kan spærre dansk udstedt fremmedpas i Det Centrale pasregister, såfremt indehaveren står
registreret som udrejst i Det Centrale Personregister.
Stk. 14.
Gyldighedstiden for rejselegitimation udstedt efter § 7, stk. 1-4, kan forlænges efter ansøgning. Stk. 2 og 7 finder
tilsvarende anvendelse. Gyldighedstiden for rejselegitimation udstedt efter § 7, stk. 1-4, kan maksimalt forlænges til i alt 10 år
fra rejselegitimationens udstedelsesdato.
Stk. 15.
I øvrigt finder reglerne om udstedelse af pas til danske statsborgere tilsvarende anvendelse.
§ 9.
Et barn under 15 år med selvstændigt pas, selvstændigt rejsedokument for flygtninge eller selvstændigt fremmedpas
kan af den eller dem, der har forældremyndigheden over barnet, kræves slettet af andre personers rejsedokument for
flygtninge eller fremmedpas.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 træffes af politiet.
Stk. 3.
En anmodning om sletning indgives skriftligt til politiet på det sted, hvor indehaveren eller indehaverne af
forældremyndigheden bor eller opholder sig.
Stk. 4.
Hvis den eller de personer, der anmoder om sletning, bor eller opholder sig i udlandet, kan anmodningen om sletning
indgives til Rigspolitiet gennem en dansk repræsentation i det land, hvor den eller de personer, der anmoder om sletning, bor
eller opholder sig, eller, såfremt der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor de pågældende personer bor eller
opholder sig, gennem den nærmeste danske repræsentation.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 5.
Det rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas, hvori et barn ønskes slettet, kan midlertidigt inddrages med
henblik på sletning.
Stk. 6.
Afgørelse om sletning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 3
Indrejse- og udrejsekontrol
§ 10.
Indrejse fra og udrejse til et andet Schengenland finder sted uden indrejse- og udrejsekontrol, jf. dog § 13. Er der
undtagelsesvis i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25 indført midlertidig kontrol ved grænsen til et andet
Schengenland, skal indrejse fra og udrejse til det pågældende land dog ske i overensstemmelse med tilsvarende
kontrolforanstaltninger som ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, jf. § 11.
§ 11.
Indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen må, medmindre andet er fastsat i
medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, 19 og 20, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og
lufthavne), der i henhold til udlændingelovens § 38, stk. 3, er godkendt hertil af udlændinge- og integrationsministeren, og
alene inden for disses åbningstid, jf. dog stk. 2 og 3, samt § 13.
Stk. 2.
Politiet kan efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse tillade personer eller grupper af personer, der befinder sig i en
nødsituation, at indrejse og udrejse uden for de godkendte grænseovergangssteder.
Stk. 3.
Politiet kan endvidere efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse give besætningsmedlemmer på skibe tilladelse til i
forbindelse med af- eller påmønstring at indrejse og udrejse uden for de godkendte grænseovergangssteder. Tilladelse efter 1.
pkt. kan gives, hvis det er nødvendigt med henblik på lejlighedsvis passage, og det ikke forstyrrer Schengenlandenes offentlige
orden og indre sikkerhed. Anmodning om tilladelse efter 1. pkt. skal sendes til politiet samtidig med anmeldelse af
besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer efter § 13. Skibsføreren skal sørge for, at afmønstrende
besætningsmedlemmer transporteres til det nærmeste godkendte grænseovergangssted med henblik på grænsekontrol, jf. stk.
4. Skibsføreren skal endvidere påtage sig at indestå økonomisk for besætningsmedlemmerne, indtil de har passeret
grænsekontrollen.
Stk. 4.
Alle personer skal ved indrejse fra og udrejse til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, melde sig til
indrejse- eller udrejsekontrol, jf. dog § 13. Kontrollen udøves af politiet efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse.
Stk. 5.
En udlænding, der ønsker at indrejse i Danmark fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, med henblik
på ophold i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, skal opfylde følgende betingelser:
1) Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation med ret til at rejse til Danmark.
Passet skal, medmindre der er tale om et begrundet hastetilfælde, være gyldigt i mindst tre måneder efter den påtænkte
dato for afrejse fra Schengenområdet. Passet skal være udstedt inden for de seneste ti år.
2) Den pågældende skal være i besiddelse af gyldigt visum, medmindre den pågældende er fritaget for visum.
3) Den pågældende skal dokumentere formålet med og vilkårene for det påtænkte ophold og have de nødvendige midler til
underhold under det påtænkte ophold i Schengenlandene og til hjemrejsen til hjemlandet eller bopælslandet eller til
gennemrejsen til et tredjeland, hvor den pågældende er sikret indrejse, eller være i stand til på lovlig vis at erhverve sig
disse midler.
4) Den pågældende må ikke være indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket.
5) Den pågældende må ikke udgøre en trussel for Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller
nationale sikkerhed eller sundhed.
Stk. 6.
Uanset bestemmelserne i stk. 5 kan Udlændingestyrelsen meddele tilladelse til indrejse her i landet, når humanitære
hensyn, hensyn til nationale interesser eller internationale forpligtelser taler derfor. Oplysning om tilladelse meddelt til en
udlænding, der ikke opfylder betingelsen i stk. 5, nr. 4, gives til de øvrige Schengenlande.
Stk. 7.
Stk. 5 finder anvendelse med forbehold af rettigheder, der tilkommer personer, som har ret til fri bevægelighed efter
EU-retten, og rettigheder der tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår
princippet om non-refoulement.
Stk. 8.
Alle personer, der indrejser fra eller udrejser til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal meddele
politiet de oplysninger, der er nødvendige til brug for indrejse- eller udrejsekontrollens udførelse.
Stk. 9.
En udlænding, som angiver at være statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, skal, såfremt den pågældende ved indrejsen ikke
er i besiddelse af nødvendig rejselegitimation, gives enhver rimelig mulighed for at få udstedt eller at fremskaffe de nødvendige
dokumenter inden for en rimelig frist eller at få bekræftet eller sandsynliggjort, at den pågældende er omfattet af EU-rettens
regler om fri bevægelighed.
Stk. 10.
En udlænding, som angiver at være familiemedlem til en person, der er statsborger i et af de i stk. 9 omhandlede
lande og har ret til ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne, skal, såfremt den pågældende ved indrejsen ikke er i besiddelse
af nødvendig rejselegitimation eller eventuelt nødvendigt visum, gives enhver rimelig mulighed for at få udstedt eller at
fremskaffe de nødvendige dokumenter inden for en rimelig frist eller at få bekræftet eller sandsynliggjort, at den pågældende
er omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed.
Stk. 11.
Stk. 5, nr. 1, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse på et familiemedlem til en person, der er statsborger i et af de i
stk. 9 omhandlede lande og har ret til ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne.
Stk. 12.
Politiet kan i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol stemple en udlændings pas eller anden rejselegitimation.
Stk. 13.
Politiet foretager dog ikke stempling af
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
1) rejselegitimation tilhørende statschefer og højtstående personer, hvis ankomst forinden er blevet officielt meddelt via de
diplomatiske kanaler,
2) pilotcertifikater eller flybesætningsbeviser,
3) rejselegitimation tilhørende søfolk, der kun opholder sig på en medlemsstats område under skibets ophold i
anløbshavnen,
4) rejselegitimation tilhørende besætningsmedlemmer og passagerer på krydstogtskibe, der efter reglerne i
Schengengrænsekodeksen ikke skal underkastes ind- og udrejsekontrol,
5) dokumenter, der giver statsborgere fra Andorra, Monaco og San Marino mulighed for grænsepassage,
6) rejselegitimation tilhørende togpersonale på internationale passager- og godstog, og
7) rejselegitimation tilhørende tredjelandsstatsborgere, der fremviser et EU-opholdskort.
Stk. 14.
Politiet kan i forbindelse med indrejsekontrol kopiere eller affotografere en udlændings pas eller anden
rejselegitimation eller på anden måde sikre oplysninger i sådanne dokumenter med henblik på kontrol af udlændingens
rejselegitimation og identitet.
Stk. 15.
Politiet skal i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol foretage kontrol af, om en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, overholder en ved påtegning efter § 8, stk. 4, given
rejsebegrænsning. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den øvrige indrejse- og udrejsekontrol belastes uforholdsmæssigt
derved. Politiet indberetter manglende overholdelse til Udlændingestyrelsen.
Stk. 16.
Oplysning om de godkendelser, der er meddelt efter udlændingelovens § 38, stk. 3, offentliggøres af udlændinge-
og integrationsministeren på udlændingemyndighedernes hjemmeside. Oplysninger om de godkendelser, der er meddelt efter
1. pkt., gives til Europa-Kommissionen.
§ 12.
Førere af luftfartøjer, der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal påse,
1) at besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-4, og
2) at luftfartøjet ikke afgår, før udrejsekontrol af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer har fundet sted, jf. stk.
2-4.
Stk. 2.
Luftfartsselskaber for luftfartøjer, jf. stk. 1, der i fast rutefart medbringer passagerer til lufthavne, hvor der ikke er
fast politibetjening, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af Udlændingestyrelsen. Førere af luftfartøjer skal
overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af besætningsmedlemmer og passagerer
samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol.
Stk. 3.
Førere af luftfartøjer, jf. stk. 1, der ikke i fast rutefart ankommer til eller afgår fra en lufthavn, skal inden ankomst
eller afgang underrette lufthavnen om luftfartøjets ankomst- eller afgangstidspunkt og om antallet af besætningsmedlemmer og
passagerer, med henblik på at lufthavnen videregiver oplysningerne til politiet til brug for tilrettelæggelse af indrejse- og
udrejsekontrollen.
Stk. 4.
Luftfartsselskaber skal forud for luftfartøjets ankomst til politiet levere oplysninger om de ombordværende
passagerers og besætningsmedlemmers fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation (type, nummer, udstedende
myndighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark, luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt
samt oplysninger om passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og bookingkode. Oplysningerne afgives elektronisk
eller på anden af Rigspolitiet fastsat måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest 24 timer efter, at
passagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver.
§ 13.
Skibsførere skal påse,
1) at besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer forbliver ombord, indtil indrejsekontrol kan finde sted, jf. stk. 2-9, og
2) at skibet ikke sejler, før udrejsekontrol af besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer har fundet sted, jf. stk. 2-9.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for så vidt angår personer, der efter § 11, stk. 2 eller 3, har fået tilladelse til at indrejse
eller udrejse uden for de godkendte grænseovergangssteder.
Stk. 3.
Udenlandske besætningsmedlemmer, der er i besiddelse af søfartsbog, identitetsdokument udstedt i henhold til ILO-
konvention nr. 108 af 1958 eller ILO-konvention nr. 185 af 2003 om nationale identitetsdokumenter for søfolk eller anden gyldig
rejselegitimation, kan uden at blive indrejse- og udrejsekontrolleret opholde sig i nærområdet til anløbshavnen, så længe skibet
befinder sig dér, dog ikke ud over 90 dage (landlovsret). Det er en betingelse for udnyttelse af landlovsretten, at
besætningsmedlemmerne er opført på vedkommende skibs besætningsliste, og at besætningslisten i forvejen er blevet
kontrolleret af politiet. Politiet kan forbyde bestemte besætningsmedlemmer at forlade skibet og kan gennemføre
grænsekontrol af besætningsmedlemmerne, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den indre sikkerhed eller risikoen for
ulovlig indvandring.
Stk. 4.
Skibsføreren skal anmelde til politiet, når et besætningsmedlem skal af- eller påmønstres her i landet, eller når et
udenlandsk besætningsmedlem er rømmet eller har undladt at indfinde sig ombord. Skibsføreren skal endvidere underrette
politiet om tilstedeværelsen af blindpassagerer ombord. Skibsføreren skal på begæring af politiet aflevere et eksemplar af
passagerlisten og besætningslisten.
Stk. 5.
Rederier eller mæglere for passagerfærger, der i fast rutefart medbringer passagerer mellem Danmark og et land,
der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal have en ilandsætningstilladelse, der udstedes af Udlændingestyrelsen. Førere
af passagerfærger skal overholde de bestemmelser, der fastsættes i ilandsætningstilladelsen, om anmeldelse af
besætningsmedlemmer og passagerer samt andre vilkår i forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for rederier eller mæglere for og førere af lastskibe, der kan medbringe op til 12 passagerer, og som
sejler i fast rutefart mellem Danmark og et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.
Stk. 6.
Rederier eller mæglere for krydstogtskibe, der medbringer passagerer, skal have en ilandsætningstilladelse, der
udstedes af Udlændingestyrelsen. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for førere af krydstogtskibe.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 7.
Førere af andre lastskibe end omhandlet i stk. 5, 3. pkt., skal sende en fortegnelse over skibets
besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer til politiet efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse til brug for tilrettelæggelse
af indrejsekontrollen, jf. stk. 9. Det samme gælder førere af fiskefartøjer, der ikke dagligt eller inden for 36 timer anløber en
dansk havn, der er godkendt som grænseovergangssted, efter at være sejlet ud fra en havn i Danmark eller et andet
Schengenland. Anmeldelse til politiet efter 1. og 2. pkt. skal så vidt muligt ske senest 24 timer før anløb af dansk havn, der er
godkendt som grænseovergangssted, eller senest 24 timer før påtænkt besætningsskift uden for de godkendte
grænseovergangssteder, hvis der er opnået tilladelse hertil efter § 11, stk. 3. Hvis besætningsskiftet ikke er fastlagt 24 timer i
forvejen, skal anmeldelse ske umiddelbart efter, at tid og sted for besætningsskiftet er fastlagt, og oplysninger om
besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer foreligger.
Stk. 8.
Førere af lystbåde, der anløber en dansk havn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal udfærdige
en fortegnelse over skibets besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 9. Fortegnelsen skal afleveres til
havnefogeden ved anløbet med henblik på videregivelse til politiet efter Rigspolitiets nærmere bestemmelse til brug for
tilrettelæggelse af indrejsekontrollen.
Stk. 9.
Fortegnelser over et skibs besætningsmedlemmer og eventuelle passagerer, jf. stk. 7 og 8, skal indeholde
oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag, måned, år) og nationalitet. Oplysningerne afgives på den
internationale søfartsorganisation IMO’s formularer for besætningsmedlemmer og passagerer (FAL formular nr. 5 og 6) eller på
anden af Rigspolitiet fastsat måde, herunder eventuelt ved elektronisk overførsel.
Kapitel 4
Opholdstilladelse
Almindelige bestemmelser
§ 14.
Et barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis for
opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, § 9, stk. 1,
nr. 2, §§ 9 b-9 e, eller §§ 9 m-9 n eller § 9 q, stk. 3, eller når barnet er født her i landet, og forældremyndighedens indehaver
har lovligt ophold her i landet i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2.
Efter ansøgning kan der udstedes bevis for opholdstilladelse til et barn som nævnt i stk. 1, hvis det pågældende barn
har behov for dokumentation for sin opholdstilladelse. Bevis for opholdstilladelse udstedt efter 1. pkt. gives for højst 5 år ad
gangen.
§ 15.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, §§ 9, 9 d og 9 q, gives med mulighed for varigt ophold her i
landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, § 9 c, stk. 1, 2 og 4, §§ 9 e og 9 f gives med mulighed for varigt eller
midlertidigt ophold her i landet, jf. dog stk. 4. Ved afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller
midlertidigt ophold, skal der navnlig tages hensyn til formålet med opholdet.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, § 9 a, § 9 c, stk. 3 og 5, §§ 9 i-9 n og 9 p gives med
henblik på midlertidigt ophold her i landet.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig
tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, gives med henblik
på midlertidigt ophold her i landet.
§ 16.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8 gives for højst 2 år ad gangen.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives for højst 1 år og efter 1 år for højst 2 år ad gangen.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives for højst 1 år og efter 3 år for højst 2 år ad gangen.
Stk. 2.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 q, stk. 2, gives for højst 2 år ad
gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor den
herboende ægtefælle eller faste samlever har opholdstilladelse her i landet.
Stk. 3.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 q, stk. 3, gives indtil barnets fyldte
18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her
i landet.
Stk. 4.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3 og 11, litra a-c, og stk. 3 gives for højst
4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens
udløb, dog ikke udover tidsrummene nævnt i 1. pkt., medmindre udlændingen er omfattet af positivlisten, beløbsordningen,
forskerordningen eller fast track-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-3 og 11, litra a-c, og stk. 3, hvorefter
opholdstilladelse udover kontraktperioden kan gives for yderligere 6 måneder, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 11.
Opholdstilladelse gives dog for et samlet uddannelsesforløb, uanset at dette forløb består af en række kortvarige ansættelser,
hvis uddannelsesforløbet er en betingelse for den fortsatte ansættelse.
Stk. 5.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, gives for højst 3 år uden mulighed for
forlængelse. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i
1. pkt.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 6.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, gives første gang for højst 1 år og efter 1
år for højst yderligere 1 år. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 2 år. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage
efter kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummene nævnt i 1. pkt.
Stk. 7.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6 og 8, gives for højst 1 år, efter 2 år for
højst 2 år, og efter 4 år for højst 3 år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter kontraktperiodens udløb,
dog ikke udover tidsrummene nævnt i 1. pkt.
Stk. 8.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, gives for højst 6 måneder.
Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 6 måneder. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter
kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt.
Stk. 9.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, gives for højst 2 år.
Stk. 10.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, gives første gang for højst 2 år og
efter 2 år for højst 3 år ad gangen.
Stk. 11.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, litra d, gives for højst 3 måneder.
Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 3 måneder. Opholdstilladelse kan højst gives indtil 14 dage efter
kontraktperiodens udløb, dog ikke udover tidsrummet nævnt i 1. pkt.
Stk. 12.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse som nævnt i stk. 4-7, 9 og 10, gives højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor udlændingen har
opholdstilladelse her i landet, dog for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, hvis udlændingen har
tidsubegrænset opholdstilladelse. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse som nævnt i stk. 11 gives højst indtil udløbet af det tidsrum,
hvor udlændingen har opholdstilladelse her i landet. Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1.
pkt., som følge af familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger gives for den danske statsborgers kontraktperiode, dog for
højst 4 år.
Stk. 13.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n som følge af familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1, gives indtil udløbet af det tidsrum, hvor udlændingen har
opholdstilladelse her i landet, dog for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen, hvis udlændingen har
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 14.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, gives for højst 2 år ad gangen, og efter 2 år
for højst 3 år ad gangen.
Stk. 15.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b gives for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4
år, og efter 6 år for højst 6 år ad gangen.
Stk. 16.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, til udlændinge under 18 år, der uledsaget er
indrejst her i landet og registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, gives før udlændingens fyldte 15. år
højst indtil det fyldte 15. år og efter udlændingens fyldte 15. år for højst 1 år ad gangen, dog ikke længere end til den dato,
hvor udlændingen fylder 18 år.
Stk. 17.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, til udlændinge under henvisning til, at
udsendelse, jf. udlændingelovens § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, gives første gang for højst 1 år ad gangen
og efter 2 år for højst 2 år ad gangen.
Stk. 18.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, til udlændinge med henblik på ophold som led
i fribyordningen gives for højst 2 år. Opholdstilladelsen kan forlænges med 2 år ad gangen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til udlændingens ægtefælle, samlever og
mindreårige børn.
Stk. 19.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, til udlændinge, hvis tilstedeværelse her i
landet er påkrævet af efterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn, gives for 6 måneder og kan forlænges for perioder
af højst 6 måneder.
Stk. 20.
Tidsbegrænset opholdstilladelse gives uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-19, første gang for højst 2 år og
kan forlænges for perioder på op til 4 år. I særlige tilfælde kan tidsbegrænset opholdstilladelse gives første gang for op til 6 år.
Stk. 21.
Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed
begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, § 9, § 9 a, stk. 2 eller 3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f, §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q med
henblik på, at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.
§ 17.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q udstedes således, at tilladelsen udløber senest 3
måneder før udløbet af udlændingens pas eller tilbagerejsetilladelsen til det land, der har udstedt udlændingens rejsedokument.
Har udlændingen fast ophold i et andet land end hjemlandet, udstedes opholdstilladelsen under de vilkår, som er anført i 1.
pkt., og således at den udløber senest 3 måneder før udløbet af tilbagerejsetilladelsen til bopælslandet.
Stk. 2.
Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 kan Udlændingestyrelsen fravige
bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 b-9 f og 9 q
kan Udlændingestyrelsen i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1. Ved meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration i
særlige tilfælde fravige bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 1.
Stk. 3.
Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, 9 b-9 f og 9 q kan Udlændingestyrelsen i særlige
tilfælde fravige stk. 1. Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p kan Styrelsen for
International Rekruttering og Integration i særlige tilfælde fravige stk. 1. Gyldigheden af den pågældende udlændings pas skal i
så fald være længere end den meddelte opholdstilladelse og gøre det muligt for udlændingen at rejse tilbage til udstederlandet
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
inden udløbet af passet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse til et barn efter § 16, stk. 3. Det
må ikke være anført i passet eller på anden måde være oplyst, at passet ikke er gyldigt for tilbagerejse til udstederlandet.
§ 18.
I forbindelse med en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q kan der fastsættes sådanne
betingelser, som formålet med opholdet, udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.
§ 19.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, er betinget af, at ansættelsen er inden for et fagområde,
hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten bliver opdateret hvert år den 1. januar og den 1. juli,
medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at positivlisten ikke kan opdateres på disse datoer, f.eks. hvis den halvårlige
offentliggørelse af arbejdsmarkedsbalancen er forsinket.
§ 20.
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 9 c, stk. 2 og 3, skal indgives her i landet.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, og § 9 b kan kun indgives af personer,
der opholder sig her i landet.
Stk. 3.
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, og stk. 3, § 9 c, stk. 1,
§§ 9 d, 9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q kan indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren
har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, samt til landfogeden på Færøerne eller politimesteren i Grønland. Ansøgningen kan,
medmindre humanitære hensyn taler afgørende derimod, kun indgives, såfremt ansøgeren har opholdt sig lovligt i det
pågældende land i de sidste 3 måneder.
Stk. 4.
Ansøgning efter stk. 3 kan endvidere indgives til
1) et andet lands repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3
måneder, når der er indgået aftale med Udenrigsministeriet herom, eller
2) en privat virksomhed eller organisation, som har indgået en aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet
om varetagelse af visse administrative opgaver på opholdsområdet.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bestemme, at ansøgning efter
stk. 3 også kan indgives til
1) en anden dansk repræsentation, når der ikke er en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor
ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, og når særlige grunde taler derfor, eller
2) en anden dansk repræsentation, når der er tale om statsborgere fra et andet land, og når der er indgået overenskomst
med det pågældende land herom.
Stk. 6.
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, jf. stk. 3, kan også indgives her i landet til
Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan
ansøgning endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på den politistation, som har en biometrioptagestation
opstillet, i den politikreds, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.
Stk. 7.
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, som indgives her i landet, jf. stk. 6, og ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 og 11, og stk. 3, § 9 c, stk. 1, §§ 9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9 q
som tillades indgivet her i landet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk.
9, § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 6, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2 eller § 9 q, stk. 11, skal indgives
inden udløbet af et gældende visum, eller inden 1 måned før pligten til at have opholdstilladelse indtræder. Ansøgningen
indgives i overensstemmelse med stk. 6.
Stk. 8.
Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse kan tidligst indgives 3 måneder før
tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis en udlænding efter at have fået afslag på en
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgiver ny ansøgning herom. Ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse
på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, kan indgives 4 måneder før tilladelsens udløb. Ansøgning om forlængelse
indgives i overensstemmelse med stk. 6, jf. dog stk. 9.
Stk. 9.
Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 8, stk. 3, skal indgives til
Udlændingestyrelsen gennem politiet på den politistation, som har en biometrioptagestation opstillet, i den politikreds, hvor
ansøgeren bor eller opholder sig. Har ansøgeren bopæl eller ophold i Københavns eller Københavns Vestegns politikredse, skal
ansøgningen indgives til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tager af egen drift stilling til, om en opholdstilladelse, der
er meddelt efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, med henblik på midlertidigt ophold, kan forlænges.
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan meddele tilbagerejsetilladelse til
en udlænding, der lovligt opholder sig i Danmark.
Særlige bestemmelser
§ 21.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge med mulighed for varigt ophold
hos andre end forældremyndighedens indehaver gives med henblik på følgende:
1) Adoption, hvor adoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, hvor barnet ligger inden for godkendelsen, og hvor
adoptionsansøgeren har samtykket i at modtage barnet.
2) Ophold hos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hos forældrene
eller andre nære slægtninge i hjemlandet.
3) Ophold hos andre, når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af
kommunalbestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, eller vedrørende
børn over 14 år, når plejeforholdet på grundlag af andre oplysninger må anses for betryggende.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, er betinget af, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig
forsørgelsen af barnet.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra
Ankestyrelsen eller Familieretshuset om, hvorvidt adoption vil kunne forventes gennemført.
Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan indgives her i landet til Udlændingestyrelsen.
§ 22.
Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende familie), er sikret gennem egne midler
det første år af opholdet her i landet, anses for opfyldt, hvis hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde
over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år i et år. Hvis hovedpersonens medfølgende
familie indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen endvidere dokumentere følgende:
1) At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende
familie er en ægtefælle eller fast samlever.
2) At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende
familie er en ægtefælle eller fast samlever og et eller flere mindreårige børn.
3) At råde over midler, der svarer til forskellen mellem kontanthjælpssatsen for forsørgere over 30 år og
kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er et eller flere mindreårige børn.
4) At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år i et år, hvis den medfølgende
familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i nr. 1-3.
Stk. 2.
Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende familie), er sikret gennem egne midler
det første år af opholdet her i landet, anses for opfyldt, hvis hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde
over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år i et år. Hvis hovedpersonens medfølgende
familie indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen endvidere dokumentere følgende:
1) At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år i et år, hvis den
medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever.
2) At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere under 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er
en ægtefælle eller fast samlever og et eller flere mindreårige børn.
3) At råde over midler, der svarer til forskellen mellem kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år og
kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år i et år, hvis den medfølgende familie er et eller flere mindreårige
børn.
4) At råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år i et år, hvis den medfølgende
familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i nr. 1-3.
Stk. 3.
Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende familie), er sikret gennem egne midler,
anses for opfyldt, hvis hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde over midler, der svarer til den månedlige
kontanthjælpssats for enlige ikke-forsørgere over 30 år i den periode, hovedpersonen søger opholdstilladelse til. Hvis
hovedpersonens medfølgende familie indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen endvidere dokumentere
følgende:
1) At råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige ikke-forsørgere over 30 år i den periode,
der søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever.
2) At råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige forsørgere over 30 år i den periode, der
søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og et eller flere mindreårige
børn.
3) At råde over midler, der svarer til den månedlige forskel mellem kontanthjælpssatsen for forsørgere over 30 år og
kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere over 30 år i den periode, der søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende
familie er et eller flere mindreårige børn.
4) At råde over midler, der svarer til den månedlige kontanthjælpssats for enlige forsørgere over 30 år i den periode, der
søges opholdstilladelse til, hvis den medfølgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i nr. 1-3.
Stk. 4.
Satserne nævnt i stk. 1-3 bekendtgøres på www.nyidanmark.dk.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, og opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk.
1, til personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, er betinget af, at udlændingen tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil
den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven.
Stk. 6.
Ved afgørelse om inddragelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 21, kan der blandt andet lægges vægt på, om
virksomheden
1) mere end to gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1,
2) er ifaldet straf efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf,
når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når
virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover,
3) har væsentligt under 20 ansatte i en længere periode,
4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller tage initiativ til at efterkomme denne,
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med en
ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering, eller
6) godtgør, at der foreligger undskyldende omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf efter
udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er straffet
for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.
Kapitel 5
Arbejdstilladelse
§ 23.
Udlændinge skal foruden i de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1, have arbejdstilladelse til arbejde
på søterritoriet og kontinentalsoklen.
§ 24.
Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:
1) De udlændinge, der er nævnt i udlændingelovens § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, stk. 1.
2) Udsendte personer ansat ved udenlandske diplomatiske eller udenlandske konsulære repræsentationer eller i
organisationer og institutioner, der omfattes af loven om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, samt
medfølgende familiemedlemmer og udsendte medhjælpere, som er ansat i den personlige husholdning hos sådanne
personer.
3) Personale i udenlandske tog og biler i international trafik.
4) Personale på danske lastskibe i international trafik, der anløber dansk havn eller værft højst 25 gange inden for en
forudgående periode på 12 måneder. Personale på et sådant lastskib er herudover fritaget for krav om arbejdstilladelse,
hvis lastskibet i samme periode udover 25 anløb til havn eller værft har op til 3 værftsophold.
5) Turistførere der ledsager turister i Danmark i op til 72 timer efter turistførerens indrejse her i landet.
Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe anses for turistførere, når virket som turistfører for krydstogtskibets passagerer
eller en del heraf er en naturlig del af besætningsmedlemmets øvrige arbejde ombord på krydstogtskibet.
Besætningsmedlemmer på krydstogtskibe anses for indrejst her i landet på det tidspunkt, hvor krydstogtskibet anløber i
dansk havn.
6) Kabinepersonale, der er tjenestegørende på danske luftfartøjer, der beflyver ruter med en flyvetid på mindst 5 timer
mellem Danmark og udlændingens hjemland eller lande, som sprogligt eller kulturelt er knyttet til udlændingens hjemland,
og hvor lokale passagerer på baggrund af sproglige eller kulturelle barrierer, herunder manglende kendskab til europæisk
sprog, efterspørger kabinepersonale med kendskab til det sprog og den kultur, der er relevant for passagererne. Det er en
betingelse, at udlændingen er i besiddelse af et gyldigt crew member license eller crew member certificate, at udlændingen
under ansættelsen har bopæl i sit hjemland eller har bopæl og lovligt opholder sig i det land, hvor der beflyves en rute til,
at udlændingen alene opholder sig i Danmark som hviletid imellem flyvningerne, at udlændingen alene udfører besætningen
sædvanligt påhvilende opgaver, at udlændingen i mindst 15 % af den estimerede flyvetid aflønnes med sædvanlig løn efter
danske forhold, og at udlændingen i øvrigt er undergivet samme arbejdsforhold, herunder i forhold til flyve- og
hviletidsregler samt adgang til uddannelse, som det øvrige kabinepersonale. Kabinepersonale, der er fritaget for
arbejdstilladelse, må ikke udgøre mere end 20 % af kabinepersonalet på en flyvning.
7) Flyoperatørers eller alliancepartneres kvalificerede besætningsmedlemmer med henblik på, at de kan yde bistand til
overlevende og deres familiemedlemmer, til omkomnes familiemedlemmer samt til relevante myndigheder i forbindelse med
flyulykker.
8) Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9.
9) Professionelle bestyrelsesmedlemmer der indrejser for at udøve hvervet som bestyrelsesmedlem i sammenlagt højst 40
dage inden for et kalenderår.
10) Gæsteundervisere der i op til 5 dage inden for 180 dage skal undervise på en uddannelsesinstitution under
Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Kulturministeriet.
Stk. 2.
Følgende udlændinge er for et tidsrum af 90 dage fra indrejsen fritaget for krav om arbejdstilladelse:
1) Videnskabsmænd og foredragsholdere for så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt.
2) Udlændinge der skal arbejde som forsker eller gæsteforsker i tilknytning til et universitet eller en virksomhed i Danmark.
3) Potentielle ph.d.-studerende, der skal deltage i et screeningsforløb med henblik på, at et universitet i Danmark kan
bestemme, om udlændingen skal påbegynde et ph.d.-uddannelsesforløb på universitetet.
4) Kunstnere, herunder musikere, artister og lignende og tilknyttet personale, såfremt de har større betydning for en
væsentlig kunstnerisk begivenhed.
5) Repræsentanter på forretningsrejse her i landet for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor
her.
6) Montører, konsulenter og instruktører, der er indrejst for at montere, installere, efterse eller reparere maskiner, udstyr,
edb-programmer eller lignende eller for at informere om brugen heraf, såfremt den virksomhed, udlændingen er tilknyttet,
har leveret maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende eller efter aftale med en sådan virksomhed har påtaget
sig at montere, installere, efterse eller reparere maskinerne, udstyret, edb-programmerne eller lignende.
7) Personer, der er ansat i den personlige husholdning hos en arbejdsgiver, der opholder sig her i landet på besøg i indtil 90
dage.
8) Professionelle idrætsudøvere og -trænere for så vidt angår idrætsudøvelse og -træning, herunder prøvetræning, samt
tilknyttet personale. Fritagelsen gælder ikke, hvis der er indgået ansættelsesaftale med en herværende idrætsklub.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 25.
Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog § 24, stk. 1, nr. 8,
og til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, eller § 9 p.
Stk. 2.
Arbejdstilladelse kan i øvrigt efter ansøgning gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1 og 5, §§ 9 i og 9 l, der ikke er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig tages hensyn til
formålet med ansøgningen.
Stk. 3.
Arbejdstilladelse gives til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f.
Stk. 4.
Arbejdstilladelse kan endvidere efter ansøgning gives til en udlænding med ophold uden for landet, hvis udlændingen
ville have opfyldt betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 10 eller 11, eller § 9 i,
stk. 2, nr. 1, hvis udlændingen havde haft ophold her i landet. En udlænding, der har arbejdstilladelse efter 1. pkt., og som har
indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse i medfør af det nye
ansættelsesforhold arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Ansøgning om
ny arbejdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.
Stk. 5.
En udlænding med arbejdstilladelse efter stk. 4, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 og 4 og nr. 11, litra b, er
fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner
grundlag for udlændingens arbejdstilladelse. En udlænding med arbejdstilladelse efter stk. 4, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2,
nr. 1, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse,
som danner grundlag for udlændingens arbejdstilladelse.
§ 26.
Arbejdstilladelse efter § 25 gives til beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold. Har udlændingen opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1 eller 5, kan arbejdstilladelsen af Udlændingestyrelsen ændres til beskæftigelse i et andet arbejdsforhold. I andre
tilfælde kan arbejdstilladelsen af Styrelsen for International Rekruttering og Integration ændres til beskæftigelse i et andet
arbejdsforhold, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 11, kan inden for samme
universitet eller virksomhed skifte stillingsindhold uden at ansøge Styrelsen for International Rekruttering og Integration om en
ny arbejdstilladelse, f.eks. ved forfremmelse, ændret arbejdssted eller ændret forskningsprojekt, hvis løn- og ansættelsesvilkår
fortsat er sædvanlige efter danske vilkår. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal orienteres, hvis
udlændingens løn- og ansættelsesvilkår forringes. Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
2, skal fortsat opfylde kravet til årlig aflønning.
Stk. 3.
I forbindelse med en arbejdstilladelse kan der fastsættes sådanne betingelser, som formålet med arbejdet,
udlændingens egne forhold eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger.
§ 27.
Arbejdstilladelse efter § 25 til udlændinge under 18 år kan kun gives, såfremt der foreligger en skriftlig
ansættelsesaftale, og arbejdsgiveren over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen,
jf. § 29, stk. 1, 1. og 2. pkt., erklærer, at betingelserne i arbejdsmiljølovgivningen er overholdt.
§ 28.
En arbejdstilladelse efter § 25 har gyldighed i samme tidsrum som udlændingens opholdstilladelse, medmindre andet
fremgår af tilladelsen.
§ 29.
Har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 eller 5, indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller om
forlængelse af arbejdstilladelse efter § 25 til Udlændingestyrelsen. I andre tilfælde indgives ansøgning om arbejdstilladelse eller
om forlængelse af arbejdstilladelse efter § 25 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Har ansøgeren bopæl
eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgning endvidere indgives til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller
opholder sig.
Stk. 2.
Har udlændingen ikke opholdstilladelse her i landet, skal ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse indgives i
overensstemmelse med § 20, stk. 2-5 og 7.
Stk. 3.
Ansøgning om arbejdstilladelse efter § 25, stk. 4, kan indgives her i landet til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration. Ønsker ansøgeren at arbejde uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgningen
indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren ønsker at
arbejde. Ansøgningen kan endvidere indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor
ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder.
§ 30.
En arbejdstilladelse efter § 25 kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke
længere er til stede.
Kapitel 6
Færøerne og Grønland
§ 31.
En opholdstilladelse og en arbejdstilladelse gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 7
Kontrolbestemmelser mv.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 32.
En udlænding, der er fyldt 18 år, og som ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den
Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, skal under
ophold her i landet til stadighed medføre dokumentation for sin danske opholdstilladelse.
Stk. 2.
En udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal til brug for udstedelsen af opholdskort med biometriske kendetegn
inden for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, henvende
sig til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration for at få optaget biometriske kendetegn.
Har udlændingen bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan udlændingen endvidere
inden for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration, henvende
sig på den politistation i politikredsen, hvor den pågældende bor eller opholder sig, som har en biometrioptagestation opstillet,
for at få optaget biometriske kendetegn.
Stk. 3.
En udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal til brug for udstedelsen af opholdskort med biometriske kendetegn
oplyse Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om sin adresse i Danmark inden for
den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 4.
Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen
under ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden rejselegitimation. Er udlændingens rejselegitimation afleveret
til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller politiet, skal udlændingen i stedet medføre
dokumentation herfor.
Stk. 5.
Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, og er udlændingen
ikke i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, skal udlændingen under sit ophold her i landet til stadighed medføre
dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, såfremt Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og
Integration eller politiet har udstedt sådan dokumentation.
Stk. 6.
For udstedelse af hvert opholdskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når
udlændingen ønsker ændringer i kortets oplysninger, der kan henføres til den pågældendes egen beslutning eller handlemåde,
opkræves et gebyr på 240 kr. Dog opkræves ikke gebyr for opholdskort, der udstedes
1) ved ændring af personnummer,
2) ved ændring af udlændingenummer eller personidentitet,
3) ved ændring af opholdsgrundlag eller
4) ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller i forbindelse med skilsmisse.
Stk. 7.
Det beløb, der er angivet i stk. 6, er fastsat i 2015-beløb og reguleres fra og med 2016 én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb,
som er deleligt med 5 kr.
§ 33.
En udlænding, der ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller
er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, og som har opholdstilladelse udstedt
af et andet Schengenland, skal under ophold her i landet til stadighed medbringe sin opholdstilladelse og sit pas eller anden
rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
En udlænding, der har visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet
Schengenland (langtidsvisum), og som i medfør af Schengenkonventionens artikel 21 har ret til at indrejse og opholde sig her i
landet i indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage, skal under ophold her i landet til stadighed medføre sit visum og sit
pas eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 32, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En udlænding, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har
visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har uanset
bestemmelserne i stk. 1 og 2 ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark, selv om den pågældende ikke er i
besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, jf. udlændingelovens § 2 b, stk. 4, og § 28, stk. 5, 2. pkt.
§ 34.
Politiet kan give udlændinge pålæg om at melde sig hos politiet til bestemte tider, når dette er begrundet i hensynet
til statens sikkerhed eller opretholdelse af ro og orden.
§ 35.
Politiet kan ved afvisning eller udvisning foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation.
Rigspolitiet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
§ 36.
Den, der driver hotel, pensionat, herberg eller lejrplads, skal i overensstemmelse med reglerne om persondataret føre
protokol eller kartotek, herunder i elektronisk form, over alle ankomne udenlandske gæster.
Stk. 2.
Protokollen eller kartoteket skal indeholde oplysninger om udlændingens fulde navn, fødselsdato, nationalitet, faste
bopæl, ankomstdato og type af og nummer på pas eller anden rejselegitimation, jf. dog § 1, stk. 2, for så vidt angår nordiske
statsborgere.
Stk. 3.
Udlændinge skal personligt udfylde og underskrive en anmeldelse vedrørende de oplysninger, der er nødvendige til
opfyldelse af pligten efter stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke ledsagende ægtefæller og mindreårige børn samt deltagere i
fællesrejser. Udlændinge skal fremvise rejselegitimation til kontrol af rigtigheden af de afgivne oplysninger. Statsborgere i et
andet nordisk land skal dog alene fremvise legitimation, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 4.
Indførelsen af oplysningerne i stk. 2 skal finde sted straks efter udlændingens ankomst. Straks efter afrejsen skal
datoen herfor ligeledes indføres i protokollen eller kartoteket.
Stk. 5.
De oplysninger, der er indført i protokollen eller kartoteket, skal bekræftes af udlændingen og af logiværten eller
dennes repræsentant. For deltagere i fællesrejser kan politiet dog tillade, at de oplysninger vedrørende fællesrejsens deltagere,
der er indført i protokollen eller kartoteket, alene bekræftes af rejselederen og logiværten eller dennes repræsentant.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 156: Orientering om bekendtgørelsesændringer som følge af vedtagelse af L 151 C og L 151 D, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 6.
Oplysningerne i stk. 2 skal opbevares i protokollen eller kartoteket i mindst 1 år efter indførelsen af den enkelte
oplysning og må højst opbevares i 2 år efter denne indførelse.
§ 37.
Politiet kan pålægge andre logiværter, der mod eller uden vederlag yder natlogi til udlændinge, at føre protokol eller
kartotek efter reglerne i § 36.
§ 38.
Politiet kan pålægge de logiværter, der er nævnt i § 36 og § 37, at meddele politiet oplysninger fra protokollen eller
kartoteket.
§ 39.
Rigspolitiet bestemmer udformningen af de protokoller og kartoteker, der er nævnt i § 36.
Stk. 2.
Udgifterne til indkøb af protokoller eller kartoteker afholdes af de logiværter, der er nævnt i § 36 og § 37.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 40.
Den, der overtræder § 10, 2. pkt., § 11, stk. 1, 4 og 8, § 13, stk. 3, 1. pkt., § 32 og § 33, pålæg efter § 13, stk. 3, 3.
pkt., § 34, § 37 og § 38, samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 39, straffes med bøde.
Stk. 2.
Den, der overtræder § 12, stk. 1-4, og § 13, stk. 1 og 4-8, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 41.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 42.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 317 af 27. marts 2019 om udlændinges adgang her til landet ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 1, når opholdstilladelsen er meddelt på baggrund af en ansøgning indgivet før den 10. juni 2016. For sådanne
forlængelsesansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, meddelt på baggrund af
en ansøgning indgivet før den 10. juni 2016. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
Hvis en opholdstilladelse er meddelt før den 5. februar 2016, kan opholdstilladelsen forlænges efter § 16, stk. 1-3,
15, 16, 18, 19 og 20, frem til det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding opfylder de tidsmæssige betingelser for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 6.
§ 15, stk. 3, og § 16, stk. 16, finder alene anvendelse for udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1.
januar 2011.
Stk. 7.
§ 16, stk. 4-12, § 22, stk. 1-3, og § 25, stk. 4, finder alene anvendelse på udlændinge som har søgt og fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 a eller 9 m, fra og med den 1. januar 2015.
Stk. 8.
§ 16, stk. 19, finder alene anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 5, fra og med den 3. maj 2013.
Stk. 9.
§ 7, stk. 3-5, §§ 14-15, § 16, stk. 1-4, 15 og 18, § 17, stk. 1, og stk. 3, §§ 18, 20 og 21, § 25, stk. 1-4, og §§ 26-30
finder ikke anvendelse på udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse inden den 1. juli 2002. For disse udlændinge finder
bestemmelserne i § 6, stk. 3-5, §§ 21-27 og §§ 34-39 i bekendtgørelse nr. 181 af 20. marts 2001 fortsat anvendelse, jf. dog
stk. 7.
Stk. 10.
§ 28, stk. 1 og 2, § 31 og § 34, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 63 af 22. januar 2007 finder fortsat anvendelse for
udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, før den 25. juli 2007.
Stk. 11.
Opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, meddelt før den 1. marts 2019,
forlænges efter § 20, stk. 9, 1. og 2. pkt. Fra 1. juli 2019 forlænges alle opholdstilladelser, der er meddelt i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, efter § 20, stk. 9, 3. pkt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, den xx
Inger Støjberg
/ Jonas From Soelberg