UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 143
Offentligt

TRIVSEL HOS BØRN PÅ

UDREJSECENTER SJÆLSMARK

En psykologisk undersøgelse

RØDE KORS

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

BAGGRUND

METODER

OPLYSNINGER OM DE SCREENEDE FAMILIER

RESULTATER FRA SCREEENINGERNE

BØRNENES TRIVSEL

VOLDSOMME OPLEVELSER

DAGINSTITUTION, SKOLE OG KLUB

APPETIT

SØVN

FORÆLDRENES TRIVSEL

DISKUSSION

KONKLUSION

RØDE KORS’ ANBEFALINGER

EKSTERNE EKSPERTER

LITTERATURLISTE OG NOTER

PSYKOLOGERNE BAG

UNDERSØGELSEN

Sólveig Gunnarsdóttir

Psykolog, cand.psyk.aut.

Rie Bornfeld

Koordinerende psykolog, cand.psyk.aut.

STYREGRUPPE

Ebbe Munk-Andersen

Speciallæge i psykiatri

Svend Erik Brande

Fagchef for Sundhed og Psykologi

Lotte Bruhn Petersen

Kontorfuldmægtig

REDAKTION

Susan Hoffmann, Pressemedarbejder

LAYOUT Berit Winsnes/

BW graﬁskdesign

FOTOGRAFER Heine Pedersen

og Thomas Sjørup

TRYK KLS Pure Print A/S

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FORORD

Røde Kors har drevet asylcentre i 35 år. Igennem de år har vi mødt utallige mennesker i dyb krise, mennesker

med ar på sjælen og traumer i bagagen. Men samtidig også ressourcestærke mennesker, der trods næsten

uoverstigelige udfordringer har kæmpet sig igennem farer og tusindvis af kilometer med håbet om en sikker

og tryg fremtid for dem selv og deres børn.

Som asyloperatør er det vores opgave at give disse mennesker tryghed og værdighed, imens de venter på at

få deres asylsag afgjort af de danske myndigheder. Dem, der får opholdstilladelse, hjælper vi videre gennem

vores integrationsindsatser til at blive en aktiv del af det danske samfund. Dem, der ikke får asyl, skal rejse

hjem. Det er en grundpille i retten til at søge asyl, og derfor er det forældrenes rolle at overveje, om de ved at

rejse hjem kan forbedre deres børns livsvilkår.

En af vores fremmeste opgaver er at passe på børnene og skabe tryghed, så de – trods alt – kan bevare lysten

til at lege og lære. I Røde Kors’ børnehaver, klubber og skoletilbud har vi fokus på at skabe trivsel og skærme

børnene mod de svære livsvilkår, de har som asylansøgere. Målet er, at de skal have et godt og udviklende

børneliv, uanset hvordan det går med familiens ansøgning om asyl. Vi forsøger at tilbyde dem vilkår, der gør,

at de vokser op som hele mennesker, med forudsætninger for at etablere meningsfulde liv for dem selv og

kommende generationer – uanset om det bliver i Danmark eller i deres hjemland.

Vi ved, at langvarige ophold på asylcentre og mange skift mellem centre i det lange løb er skadelige for børn,

det viser flere undersøgelser. I det lys er denne rapport dybt foruroligende.

Rapporten er skrevet af to erfarne Røde Kors psykologer og omfatter en psykologisk screening af 56 børn,

som er indkvarteret på Udrejsecenter Sjælsmark med deres familier. En stor del af børnene er i alvorlig

mistrivsel, og der er stor bekymring for børnenes fremtidige udvikling. Rapporten beskriver også, hvordan

familiernes vilkår i høj grad forstærker børnenes mistrivsel.

For os er det dyster læsning, som tydeligt viser, at vi må og skal handle for at forbedre børnenes trivsel.

Alle børn har ret til at føle sig trygge og til at udvikle sig.

Anders Ladekarl

Generalsekretær

Anne la Cour

Asylchef

FORSIDEFOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

SAMMENFATNING

BAGGRUND

Røde Kors har drevet asylcentre i 35 år. På Udrejse-

center Sjælsmark har Røde Kors en kontrakt med

Kriminalforsorgen om at levere sundhedsydelser,

omsorgsarbejde, voksenundervisning- og aktivering

og frivilligindsats. Vi driver desuden børnehave, klub

og skoletilbud for børn i henhold til en kontrakt med

Udlændingestyrelsen.

Gennem dette arbejde har vores fagpersonale ople-

vet en stigende mistrivsel hos børnene på centeret,

hvilket også har resulteret i mange underretninger

til Hørsholm kommune og henvisninger til psyko-

logisk behandling. På denne baggrund har Røde

Kors vurderet, at der er et aktuelt behov for at

supplere den eksisterende psykologiske screening

med denne undersøgelse både for at få mere viden

om børnenes trivsel og for at udvikle screenings-

metoden

med screeningsværktøjet, Kessler Psychological

Distress Scale, K10. Værktøjerne er suppleret med

et struktureret spørgeskema udviklet af Røde Kors,

der blandt andet spørger ind til søvn, appetit og

mareridt.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Undersøgelsens resultater viser, at børnenes psyki-

ske trivsel er markant dårligere, end hvad der gene-

relt ses hos jævnaldrende børn. De samlede besva-

relser fra SDQ viser, at en stor andel af børnene har

signifikante symptomer på psykisk mistrivsel. Deraf

ville 61 procent af børnene sandsynligvis opfylde

kriterierne for en psykiatrisk diagnose, og yderligere

19 procent af børnene ville muligvis opfylde samme

kriterier, hvis de blev udredt for det. Sammenlignet

med en tidligere undersøgelse fra 2010, er der dob-

belt så mange af børnene på Udrejsecenter Sjæls-

mark, der er i høj risiko for psykiske lidelser, end det

er tilfældet blandt nyankomne børn.

Dertil kommer at halvdelen af de 11-17 årige har

symptomer på PTSD. En stor del af børnene har ned-

sat appetit, og en stor del af børnene har problemer

med indsovningen og har hyppige mareridt.

For forældrenes vedkommende viser screeningen,

at over 80 procent af forældrene havde symptomer

på psykisk mistrivsel i en grad, der svarer til psykisk

lidelse som for eksempel angst eller depression.

KORT OM UNDERSØGELSEN

Fra december til januar 2018-19 har psykologerne

hos Røde Kors screenet 26 arabisk- og farsitalende

børnefamilier bosat på Udrejsecenter Sjælsmark – i

alt 56 børn. Gruppen udgør halvdelen af børnene,

der på det aktuelle tidspunkt boede på udrejsecen-

teret. De blev screenet for at måle deres psykiske

trivsel og eventuelle behov for støtte. De screenede

børn vurderes at være rimelig repræsentativ for

gruppen af børn i udrejseposition på Udrejsecenter

Sjælsmark. På undersøgelsestidspunktet i slutningen

af 2018 havde cirka en tredjedel af børnene boet

på Udrejsecenter Sjælsmark i over et år. Børnenes

trivsel er vurderet med to forskellige internationalt

anerkendte screeningsværktøjer: Strengths and

Difficulties Questionnaire - SDQ og i de tilfælde,

hvor de 11-17 årige har svaret, at de har oplevet en

eller flere voldsomme hændelser, Childrens Impact

of Event Scale, CRIES-8. Forældrenes trivsel er målt

KONKLUSIONER

Rapporten konkluderer, at der er grund til alvorlig

bekymring for børnenes trivsel og udvikling, at der

er reel risiko for, at børnene stagnerer i deres udvik-

ling, og at deres aktuelle symptomer bliver kroniske.

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Psykologerne anbefaler indsatser inden for tre

overordnede områder: bedre udviklingsmuligheder

for børnene, styrkelse af forældrerollen og normali-

sering af familielivet.

ANBEFALINGER

Fra tidligere undersøgelser ved vi, at langvarige

ophold på asylcentre og mange, hyppige skift mel-

lem centre er skadelige for børn. Røde Kors mener

derfor, at familier ikke bør flyttes til Udrejsecenter

Sjælsmark før, end udrejse er umiddelbart forestå-

ende.

Da der ikke er politisk flertal for det, anbefaler Røde

Kors, at psykologernes tre overordnede konklusi-

oner i den nuværende situation på Udrejsecenter

Sjælsmark udmøntes i seks konkrete anbefalinger

om tilbud til børnene: specialiseret børnehavetilbud,

vuggestuetilbud til alle børn, flere fritidstilbud i klub-

ben, mulighed for at familierne selv kan lave mad

og et styrket skoletilbud. Derudover anbefaler vi, at

enlige i Dublin- eller ÅGH procedure ikke indkvarte-

res samme sted som børnefamilier.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FOTO Heine Pedersen

BAGGRUND

Tidligere undersøgelser på asylområdet viser, at

børn af asylansøgere har høj risiko for at udvikle

psykiske vanskeligheder og mistrivsel

1, 2

. De viser

også, at børnenes trivsel falder i takt med opholds-

tid, antal flytninger og graden af forudgående

traumatisering.

Siden disse undersøgelser er der sket markante

ændringer på asylområdet for afviste asylansøgere

og dermed også for afviste børnefamilier. Tidligere

kunne børnefamilier blive boende på opholdscentre

indtil kort tid før afrejse. Nu skal familierne flytte til

hjemrejsecenter eller udrejsecenter umiddelbart efter

afslag på asyl. Det medfører lange opholdstider på

disse centre under skærpede vilkår – de såkaldte

motivationsfremmende foranstaltninger, der blev

politisk besluttet i 2015. På undersøgelsestidspunktet

i slutningen af 2018 havde cirka en tredjedel af børne-

ne boet på Udrejsecenter Sjælsmark i over et år.

Når Røde Kors har taget initiativ til denne under-

søgelse, er det fordi vores psykologer og andre

faggrupper ser en stigende grad af mistrivsel blandt

børnene. I 2018 har Røde Kors sendt 58 underret-

ninger til Hørsholm kommune. I samme periode

blev 20 børn henvist til psykologisk behandling, og

psykologerne ser stadig flere børn med symptomer

på mistrivsel.

På denne baggrund har psykologerne vurderet, at

der er et aktuelt behov for at supplere den eksiste-

rende psykologiske screening med denne undersø-

gelse.

BØRNENE I UNDERSØGELSEN

Denne undersøgelse bygger på psykologiske screeninger af 26 familier og deres 56 børn i alderen 2-17 år.

Screeningerne blev gennemført i december 2018 og januar 2019. Familierne boede på Udrejsecenter Sjælsmark.

PSYKOLOGERNE I RØDE KORS

Psykologerne er en vigtig faggruppe i Røde Kors. De besøger med jævne mellemrum asylcentre i hele landet

for at foretage psykologiske screeninger. Arbejdsopgaven udføres ifølge en kontrakt, der er indgået med

Udlændingestyrelsen.

De sidste ti år har psykologerne screenet mere end 8000 børn i asylsystemet. Deres opgave er at identificere

sårbare børn og unge, der har behov for støtte, og som er i risiko for at udvikle psykiske vanskeligheder. Psy-

kologerne bidrager i øvrigt til tværfaglige vurderinger og underretninger, når der skal iværksættes støttefor-

anstaltninger til børnene og deres familier. Det er kommunernes familieenheder, der træffer beslutning om en

eventuel støtte, og det er Udlændingestyrelsen, der godkender og finansierer støtteforanstaltningerne.

Udover screeningerne kan børn på asylcentre blive henvist til børnepsykologisk undersøgelse og behandling.

Voksne asylansøgere kan også blive henvist til psykologisk behandling.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

UDREJSECENTER SJÆLSMARK

Udrejsecenter Sjælsmark blev etableret i februar 2015 og drives af Kriminalforsorgen efter aftale med Udlæn-

dingestyrelsen. Den første familie flyttede ind i december 2016.

Den politiske beslutning om at afviste asylansøgere skal bo på udrejsecentre, blev taget i september 2012.

På daværende tidspunkt var det meningen, at afviste børnefamilier først skulle bo der, når udrejsen var nært

forestående. I 2015 blev det besluttet at ændre denne praksis.

Det er Udlændingestyrelsen, der bestemmer, hvor asylansøgere skal bo. Afviste børnefamilier i asylsystemet får

besked om at flytte til Udrejsecenter Sjælsmark, når politiet vurderer, at familien ikke samarbejder med myn-

dighederne om udrejse. På centeret bor der også familier og enlige, der har fået afslag efter åbenbart grundløs

proceduren eller, som ifølge Dublin-forordningen, skal have deres asylansøgning behandlet i et andet land.

Røde Kors har en kontrakt med Kriminalforsorgen om at levere sundhedsydelser, omsorgsarbejde, voksenun-

dervisning- og aktivering samt frivilligindsats på udrejsecenteret.

Opgaverne vedrørende børnehave, klub og skolegang for børn varetager Røde Kors i henhold til kontrakt med

Udlændingestyrelsen.

Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning om hjemrejse.

•

Beboerne kan frit forlade centeret om dagen, men ifølge Udlændingeloven skal de fleste opholde sig på

adressen i nattetimerne. Forældre kan give samtykke til, at deres børn for eksempel deltager i kolonier

eller lejrskoler og dermed overnatter udenfor centeret. Hvis beboere over 18 år vil overnatte udenfor

centeret, skal de ansøge Udlændingestyrelsen om det på forhånd. Kriminalforsorgen fører tilsyn med, at

reglerne overholdes.

Størstedelen af beboerne har meldepligt og skal konkret bekræfte deres tilstedeværelse hos politiet hver

mandag, onsdag og fredag.

Beboere over 18 år kan modtage gæster hver dag fra kl. 9.00-22.00. Gæster skal modtages og registreres

hos portvagten.

Beboerne får ingen økonomiske ydelser. De får udleveret en pakke med dagligdags fornødenheder hver

anden uge, og de får en tøjpakke hvert halve år. Der er ikke køkkener på centeret, og beboerne må ikke

selv lave mad. Måltiderne skal som hovedregel indtages i et cafeteria på fastlagte tidspunkter i løbet af

dagen.

•

FORMÅL

Det overordnede formål med undersøgelsen er

fortsat at udvikle og kvalificere den faglige del

af indsatsen for børn i asylsystemet. Dels ved at

screene børnene samlet set, dels ved efterfølgen-

de at sammenholde screeningerne, så vi opnår en

mere konkret og dokumenteret viden om børnenes

trivsel.

Vi er løbende opmærksomme på den psykologfag-

lige udvikling, således at vi i screeningerne opdager

så mange sårbare børn som muligt. Vi har konstant

fokus på at identificere sårbare børn, som har brug

for støtte. De mange tegn på mistrivsel hos denne

gruppe af udsatte børn er medvirkende årsag til, at

vi har foretaget disse screeninger med redskaber, der

gør det muligt at sammenholde resultaterne med

jævnaldrende børn og med tidligere undersøgelser.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Da forældrenes trivsel er en afgørende faktor for

børnene i vores arbejde med børn og unge i asylsy-

stemet, er vi opmærksomme på forældrenes mulige

nedsatte funktionsniveau på grund af belastningsre-

aktioner, PTSD, og psykisk sygdom. Ud fra et psyko-

logisk perspektiv kan børns trivsel og udvikling ikke

forstås isoleret fra deres primære omsorgspersoner,

som typisk er en eller begge forældre. Derfor under-

søges forældrenes trivsel også i denne screening.

Alle familier er tydeligt blevet gjort opmærksomme

på, at deltagelsen er frivillig, og de har kunnet træk-

ke deres samtykke tilbage, hvis de ønskede det.

METODER

Røde Kors psykologer gennemførte i december

2018 og januar 2019 psykologiske screeninger af

26 arabisk- og farsitalende børnefamilier bosat på

Udrejsecenter Sjælsmark. Screeningerne fandt sted

på Udrejsecenter Sjælsmark og på Røde Kors skolen

i Lynge.

ETIK OG SAMTYKKE

Vi indhenter altid samtykke før en screening. Vi

informerer om psykologens og tolkens tavsheds-

pligt og om underretningspligten, der går forud for

tavshedspligten. I forbindelse med disse screeninger,

der er udført i Udrejsecenter Sjælsmark, er famili-

erne ligeledes blevet præsenteret for ønsket om at

udarbejde en rapport på baggrund af screeningerne.

Psykologiske screeninger er en del af Røde Kors’

opgaver i forbindelse med drift af asylcentre og

fremgår af kontrakten med Udlændingestyrelsen.

Denne screening er tænkt som en kvalitetssikring

og videreudvikling af de eksisterende psykologiske

screeninger, og familierne har givet deres samtykke

til at deltage.

I forbindelse med denne rapport har vi udarbejdet

en særlig samtykkeerklæring, hvor familierne både

giver samtykke til screeningen, og til at deres data

må bruges i anonymiseret form i forskningsmæssig

sammenhæng

. Enkelte familier har i forbindelse

med screeningen ønsket kopi af deres journal og

screeningsmateriale, hvilket de har fået.

Vi har i vores metoder lagt vægt på, at screeningen

ikke måtte være anstrengende for familierne at

deltage i. Vores erfaring er, at målgruppen i forvejen

er belastet, og at de kun kan holde koncentrationen

i begrænset omfang. Derfor har vi nøje udvalgt

spørgsmål om deres generelle trivsel, som er målba-

re, og som vi vurderer bedst kan belyse den. Vi har

også taget det hensyn ikke at stille spørgsmål, som

vi vurderer kan være belastende at svare på, da hele

familien i nogle tilfælde har været til stede.

REDSKABER,

DER BLEV BRUGT

I UNDERSØGELSEN

Børnenes trivsel blev målt med følgende

redskaber, se tabel 1:

•

Struktureret spørgeguide, der er udviklet

af Røde Kors psykologer til måling af

børnenes trivsel

Strengths and Difficulties Questionnaire

– SDQ

Childrens Impact of Event Scale –

CRIES-8 i de tilfælde, hvor de 11-17 årige

har svaret, at de har oplevet en eller flere

voldsomme hændelser

•

Forældres trivsel blev målt med følgende

redskaber, se tabel 1:

•

Struktureret spørgeguide udviklet af

Røde Kors psykologer

Kessler Psychological Distress Scale – K10

•

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

DEN STRUKTUREREDE SPØRGEGUIDE

Spørgeguiden bygger på tidligere erfaringer med

målgruppen og er udviklet af psykologer i Røde

Kors. Den tager derfor også udgangspunkt i emner,

som mange års erfaring med målgruppen har vist er

af afgørende betydning for børnenes trivsel: søvn,

appetit, adfærd og voldsomme oplevelser.

somhedsvanskeligheder, vanskeligheder i forhold til

jævnaldrende og sociale styrkesider

. Skemaet blev

besvaret af forældre, lærere, pædagoger og de 11-17

årige selv. SDQ er gennemtestet på verdensplan og

er egnet til at give et indtryk af både vanskelighe-

der og ressourcer. Skemaet findes på mange sprog,

blandt andet dansk, arabisk og farsi.

STRENGTHS AND DIFFICULTIES

QUESTIONNAIRE, SDQ

SDQ består af et spørgeskema med 25 spørgsmål

om børns og unges psykiske trivsel og funktions-

niveau, som giver en systematisk, vidensbaseret

kortlægning af deres trivsel. Der måles på fem områ-

der: følelsesmæssige symptomer, adfærdsmæssige

symptomer, symptomer på hyperaktivitet/opmærk-

CHILDRENS IMPACT OF EVENT SCALE,

CRIES-8

CRIES-8 er et screeningsredskab, der anvendes

til måling af symptomer på PTSD, Post Traumatic

Stress Disorder, hos børn over otte år. Det anvendes

internationalt, da symptomer på PTSD hos børn ikke

er kultursensitive. Testen indeholder otte spørgsmål

og besvares af barnet selv

6, 7

Tabel 1:

Screeningsredskaber som blev brugt til forskellige aldersgrupper

2-årige

Spørgeguide til

forældre om børn

SDQ til forældre

om børn

SDQ til pædagog/

lærer

SDQ til

selvrapportering

Spørgeguide til

børn

CRIES-8

– hvis relevant

Spørgeguide til

forældre

K-10

3-5 årige

6-10 årige

11-17 årige

Forældre

X (hvis

barnet går

i vugge-

stue)

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

KESSLER PSYCHOLOGICAL DISTRESS

SCALE, K10

K10 er et screeningsredskab med ti spørgsmål, der

måler omfanget af stress, psykisk ubehag og nervø-

sitet inden for den sidste måned. Svar over en given

score vurderes at være tæt forbundet med psykiske

lidelser – som angst og depression – og bør udredes

yderligere. Skemaet er oversat og standardiseret til

dansk

. Det findes på mange sprog, blandt andet

farsi og arabisk.

STYRKER OG

SVAGHEDER VED

DENNE UNDERSØGELSE

Styrker:

Det er en styrke ved denne

undersøgelse, at vi har søgt informationer

flere steder fra – forældre, lærere, pæda-

goger, børnene/de unge mellem 11-17 år.

Vi har brugt standardiserede screenings-

redskaber, SDQ, CRIES-8, K10, men vi har

også undersøgt trivselsmarkører, som

vi erfaringsmæssigt ved ofte er i spil. Vi

har undersøgt en repræsentativ del af

målgruppen ved at undersøge 50 procent

af børnene på Sjælsmark. Undersøgelsen

er et led i vores metodeudvikling, hvor

vi har skærpet vores opmærksomhed på

flere forhold ved vores screeninger. Der

vil senere blive udarbejdet en rapport om

disse metodeovervejelser.

Svagheder:

Selvom gruppen består af

halvdelen af børnene på Sjælsmark, er

der kun undersøgt 56 børn i 26 familier.

Det vil sige, at den statistiske bearbejd-

ning af data kan være påvirket. Derfor har

vi valgt ikke at regne statistisk signifikan-

te korrelationer eller signifikante forskelle

mellem grupper. Der er få børn i hver

aldersgruppe, for eksempel er der kun

ni børn i børnehave og kun 16 børn, der

selv har svaret. Det er en begrænsning på

undersøgelsen, at vi kun har undersøgt to

sproggrupper, og vi kan således ikke vide,

om andre sproggrupper ville have svaret

anderledes. Vi har dette til trods valgt at

højne kvaliteten i den indhentede infor-

mation ved at sikre ens tolkning. Der kan

også være en svaghed forbundet med, at

forældrene er præget af egen mistrivsel.

Dette kan have en indflydelse på deres

måde at svare på, når de bliver spurgt om

deres børns trivsel.

•

TVÆRKULTURELLE OG SPROGLIGE

TEMAER, DER PÅVIRKER

UNDERSØGELSEN

De 26 familier i undersøgelsen er enten arabisk- eller

farsi-talende. I undersøgelsen blev der brugt tolke

på disse sprog. Tolkene blev særligt udvalgt og fik

en særlig introduktion til opgaven.

Spørgeskemaer, der blev brugt i undersøgelsen,

findes på mange sprog. I denne undersøgelse har vi

brugt de dansksprogede skemaer. Tolken læste dog

op fra den relevante oversættelse på farsi eller ara-

bisk for at sikre ensartethed i ordlyden. Forskningen

på det tværkulturelle område er kompleks, og der

findes endnu ikke tydelige standarder for psykologi-

ske undersøgelser og screeninger inden for asylom-

rådet

. I denne undersøgelse bruger vi danske og

engelske normer, det vil sige, at vi sammenholder de

resultater, vi når frem til, med hvad man ville forven-

te i en befolkning, der ligner den danske

De farsi- og arabisktalende familier blev inviteret til

at deltage i undersøgelsen af tre grunde:

•

De udgjorde flertallet af familier, hvilket kunne

sikre anonymitet

Med de to sprog kunne vi sikre kvalificeret og

ensartet tolkning

Screeningsredskaberne var tilgængelige på de

pågældende sprog

•

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 1:

Aldersfordeling af børn, hvis

trivsel blev målt i denne undersøgelse

(n=56, n betyder antal deltagere)

Diagram 2:

Familiernes opholdstid i

Sjælsmark (n=26 familier)

2-5 år

6-10 år

11-17 år

¥¤0

31%

53%

£¢(

¡ 1

0-5 måneder

12-17 måneder

6-11 måneder

18-24 måneder

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FOTO Heine Pedersen

OPLYSNINGER OM DE SCREENEDE

FAMILIER

I alt 28 familier blev tilbudt en psykologisk

screening, to familier deltog ikke. Den ene familie

ønskede ikke at deltage, den anden familie blev

flyttet til et andet center, inden screeningen blev

gennemført. Således blev trivslen blandt børn og de-

res forældre i 26 familier undersøgt. Ti af familierne

talte arabisk og 16 talte farsi. Halvdelen af børnene

talte arabisk, halvdelen talte farsi.

I undersøgelsen indgår svar fra 19 fædre og 25

mødre om trivslen hos deres 56 børn mellem 2-17

år samt forældrenes svar om egen trivsel. De 56

børn udgjorde 50 procent af alle børn i Sjælsmark

pr. 30.11.2018, hvor undersøgelsen gik i gang. 18 af

børnene var mellem 11 og 17 år, deraf har 16 svaret på

spørgsmål om deres egen trivsel. Der var lidt flere

drenge end piger i den samlede gruppe – 32 drenge

og 24 piger. Børnenes gennemsnitsalder var ni år.

Syv af børnene er født i Danmark. Se diagram 1.

Børn under to år indgår ikke i undersøgelsen af me-

todologiske årsager, men de følges af sundhedsple-

jersker på centeret. I alt drejer det sig om seks børn

under to år i de 26 familier. Familiernes eventuelle

voksne børn over 18 år indgik heller ikke i undersø-

gelsen. Fire fædre deltog ikke, da de var fraværende

på undersøgelsestidspunktet.

24 ud af 26 familier havde på undersøgelsestids-

punktet været asylansøgere i Danmark i cirka tre

år. De resterende to familier har været i Danmark i

meget længere tid. De indgår ikke i dette kapitel,

hvor antal flytninger mellem centre og skoleskift

bliver gennemgået.

De 24 familier, som har været i Danmark i tre år,

er gennemsnitligt blevet flyttet 5,2 gange mellem

asylcentre. Ved flytning forstås en ekstern flytning

fra et asylcenter til et andet. Interne flytninger, hvor

familier for eksempel flytter fra ét værelse til et an-

det på samme center, er ikke talt med. Oplysninger

om familiernes flytninger er fundet i asylcentrenes

administrationssystem, LetAsyl.

Antal flytninger imellem asylcentre i

Danmark siden ankomst

Gennemsnitligt gik der 8,5 måneder mellem de 24

familiers flytninger. Den familie, der flyttede oftest,

flyttede med fire måneders mellemrum og blev

flyttet i alt ti gange på tre år.

71 procent af familierne er blevet flyttet fem eller

flere gange mellem asylcentre i de tre år, der er

gået, siden de ankom til Danmark og søgte asyl. Se

diagram 3.

De familier, der har været i Danmark i tre år, er

ankommet andet halvår af 2015, og deres ophold i

Danmark har båret præg af et presset asylsystem,

hvor der ankom mange asylansøgere, og asylcentre

blev åbnet og lukket.

Familiernes opholdstid på Udrejsecenter

Sjælsmark

Cirka halvdelen af familierne havde boet på Udrej-

secenter Sjælsmark under et halvt år. Lidt under

en tredjedel havde boet der i et halvt til et helt

år, mens 16 procent af familierne havde været på

centeret i et til to år. Familierne havde gennemsnit-

ligt boet i syv måneder på Center Sjælsmark. Se

diagram 2.

Skoleskift i forbindelse med flytninger

mellem asylcentre

Når familier bliver flyttet fra et asylcenter til et an-

det, skal børnene i mange tilfælde skifte skole. Vi har

fra de sidste mange års psykologiske screeninger

på asylcentrene erfaret, at forældre og børn oplever

asylcenterskift og skoleskift som en meget belasten-

de del af asyllivet. Børnene mister ofte relationer

til venner, lærere eller pædagoger, og de mister

gradvist interessen i at danne nye relationer.

På denne baggrund blev forældrene i denne under-

søgelse spurgt, hvor mange skoler deres børn havde

Familiernes opholdstid i Danmark og

flytning mellem centre

Noget af det der kendetegner de medvirkende fa-

milier er, at de har været i asylsystemet i flere år, og

at de i forvejen har oplevet mange flytninger, før de

kom til Sjælsmark.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

gået på i Danmark. Nogle af børnene har desuden

gået i skole i andre lande. I denne undersøgelse har

vi dog kun spurgt til skoleskift i Danmark. Enkelte

forældre, hvis børn havde gået på flest skoler, havde

svært ved at huske præcist, hvor mange skoler, bør-

nene havde gået på og måtte gætte.

Diagram 4 viser, at en fjerdedel af børnene har gået

på fire til seks skoler og er blevet flyttet gennemsnit-

ligt næsten syv gange mellem asylcentre i de tre år,

de har været i Danmark. Disse børns gennemsnitsal-

der er ti år.

En tredjedel af børnene har gået på tre skoler og

er blevet flyttet næsten fem gange mellem centre i

gennemsnit. De børn er 11 år i gennemsnit.

En tredjedel af børnene har gået på to skoler og er

gennemsnitligt blevet flyttet mere end tre gange

mellem centre. De er i gennemsnit 11,5 år.

Børnene, der kun har gået på én skole, er syv eller

otte år gamle, og har derfor heller ikke gået så

længe i skole. De har oplevet at blive flyttet mellem

centre 4,3 gange i gennemsnit i de sidste tre år. Der-

for har de sandsynligvis også skiftet børnehave én

til flere gange, selvom der ikke er spurgt ind til dette.

Ved gennemgang af, hvor mange skoler børnene har

gået på, har det vist sig, at små skolebørn på seks,

syv og otte år har gået på tre til seks skoler.

FOTO Heine Pedersen

Diagram 3:

Antal flytninger mellem

asylcentre på tre år (n=24 familier)

4% 4%

13%

25%

Fordeling af de 56 deltagende børn i dag-

og skoletilbud

Størstedelen af børnene i denne undersøgelse er

skolebørn. De fleste skolebørn går i Røde Kors sko-

len i Lynge, mens ni procent af børnene går i kom-

munale folkeskoler. Børn, der går i daginstitution,

går i vuggestue eller børnehave på Udrejsecenter

Sjælsmark. Syv procent af børnene passes i hjem-

met. Disse børn er mellem to og tre år

. Fem procent

af børnene afventer tilbud i specialskole, eller har

tilbud, som de ikke bruger. Se diagram 5.

54%

1-2 ﬂytninger

7-8 ﬂytninger

3-4 ﬂytninger

9-10 ﬂytninger

5-6 ﬂytninger

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 4:

Antal skoler som børnene

har gået på i de tre år i Danmark, samt

flytninger mellem centre og børnenes

alder (n=41)

Diagram 5:

Fordeling af børn i dag- og

skoletilbud (n=56)

25%

34%

16%

34%

62%

1 skole (4,3 ﬂytninger i gennemsnit

– gennemsnitsalder 7 år)

2 skoler (3,5 ﬂytninger i gennemsnit

– gennemsnitsalder 11,5 år)

3 skoler (4,7 ﬂytninger i gennemsnit

– gennemsnitsalder 11 år)

4-6 skoler (6,7 ﬂytninger i gennemsnit

– gennemsnitsalder 10 år)

Passes hjemme

Røde Kors skole

Daginstitution

Kommunal folkeskole

Andet tilbud eller afventer specialskole

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FOTO Heine Pedersen

RESULTATER FRA SCREENINGERNE

BØRNENES

TRIVSEL

SDQ – RESULTATER

Alle børn i denne undersøgelse blev screenet med

Strengths and Difficulties Questionnaire – SDQ,

som er et screeningsredskab med 25 spørgsmål

og tillægsspørgsmål om påvirkning af trivsel og

funktion. SDQ måler psykisk trivsel og funktion hos

børn i alderen 2-17 år. Redskabet er velunderbygget

videnskabeligt og er egnet til at give et indtryk af

både vanskeligheder og ressourcer

10, 11

. SDQ er blevet

brugt i tidligere undersøgelser af asylsøgerbørns

trivsel

12, 13

samt i international forskning

14, 15

SDQ muliggør en ensartet indhentning af observati-

oner fra flere personer. Forældre til alle børn mellem

2-17 år, pædagoger i udrejsecenterets børnehave,

lærere i Røde Kors skolen og de 11-17 årige børn og

unge har udfyldt skemaet. Hver respondent svarer

på, om et udsagn inden for de forskellige områder

på SDQ

passer, passer delvist eller passer ikke

til

barnet. Ud fra den score, der opnås, kan børnenes

resultater sammenholdes med jævnaldrende børns

resultater

også kaldet normgruppen

Jo højere score desto større risiko for mistrivsel og

psykisk lidelse.

Alle børn over skæringslinjen har høje eller meget

høje score, hvilket vil sige at de har signifikante

symptomer på mistrivsel inden for de forskellige

områder, der bliver målt på. Børn, som har let forhø-

jede eller almindelige score er under skæringslinjen

og figurerer derfor ikke i diagrammerne 6-9.

Score over skæringslinjen tyder på signifikante

symptomer på nedsat psykisk trivsel. Oftest vil en

eller flere børnepsykiatriske diagnoser kunne stilles

her, hvis barnet bliver udredt for dette. Det gælder

i særlig grad, hvis der samtidig forekommer høje

eller meget høje score for påvirkning af trivsel og

funktion

Resultaterne i diagram 6-8 gengives for hver grup-

pe, der har svaret. De tre forskellige grupper svarer

fra hver deres perspektiv og hver deres kendskab til

børnenes styrker og vanskeligheder.

Forældres svar på SDQ

Diagram 6 viser forældrenes svar på SDQ for alle 56

børn i alderen 2-17 år sammenlignet med norm-

gruppen. Diagrammet viser forældrebesvarelsen

for følgende områder: symptomer på følelsesvan-

skeligheder, symptomer på adfærdsvanskeligheder,

symptomer på hyperaktivitet og opmærksomheds-

vanskeligheder, og vanskeligheder i forhold til jævn-

aldrende. Resultaterne af disse fire områder bliver

lagt sammen til en samlet problemscore. Derefter

vises andelen af børn med lave sociale styrkesider

og til sidst vises påvirkning af trivsel og funktion.

Tallene i diagrammet står for procentdelen af børn,

der scorede over skæringslinjen inden for de enkelte

områder.

I alt er 64 procent af børnene over skæringslinjen

på det følelsesmæssige område, hvilket tyder på, at

forældrene oplever signifikante symptomer på følel-

sesmæssige vanskeligheder hos deres børn. Dette er

seks gange højere end i normgruppen, hvor cirka ti

procent af børnene havde symptomer på det niveau.

De følelsesmæssige symptomer kan for eksempel

handle om, at barnet ofte er ked af det, trist eller

har let til gråd, ofte er bange eller bekymrer sig om

mange ting.

45 procent af børnene vurderes af forældrene til

at være påvirket i en grad, der signifikant påvirker

deres trivsel og funktion i hverdagen.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Lærernes og pædagogernes svar på SDQ

Lærerne i Røde Kors Skolen i Lynge og pædagoger-

ne i Røde Kors Børnehaven på Udrejsecenter Sjæls-

mark har udfyldt SDQ for 46 børn, der henholdsvis

går i skole eller i børnehave.

Lærernes og pædagogernes svar på SDQ viser et

andet symptommønster end det, forældrene ser. Hvor

forældrene så mest tydelige symptomer inden for det

følelsesmæssige område, ser lærerne og pædagoger-

ne flest symptomer inden for det adfærdsmæssige

område. Spørgsmål vedrørende det adfærdsmæssige

område handler for eksempel om, at barnet ofte har

raserianfald eller let bliver hidsig eller om barnet for

eksempel ikke gør, hvad der bliver sagt. Lærerne og

pædagogerne ser signifikante symptomer inden for

alle områder. I forhold til normgruppen oplever de

mellem cirka dobbelt til fire gange så mange børn

med høje eller meget høje score inden for de forskel-

lige områder. De ser flere symptomer på adfærds-

mæssige udfordringer, hyperaktivitet og lave sociale

styrkesider end forældrene. Se diagram 7.

Forskellene i forældrenes og lærernes svar er også

set i andre undersøgelser

, og det kan handle om, at

børnenes trivsel vurderes ud fra forskellige situa-

tioner. Der er forskellige krav og udfordringer alt

afhængig af, om børnene er hjemme, i skole eller i

børnehave. I skolen er der for eksempel flere børn,

hvilket betyder, at samspil med andre børn bedre

kan observeres og sammenlignes. I hjemmet forven-

tes til gengæld større følelsesmæssig nærhed end i

skolesammenhæng.

Børns og unges egne svar

16 børn og unge i alderen 11-17 år har selv svaret

på SDQ. Børnene svarede på spørgsmålene enten

på Røde Kors skolen i Lynge eller på Udrejsecenter

Sjælsmark, hvis forældrene ønskede at være med.

Selvom mange af børnene talte udmærket dansk,

var der mulighed for at bruge tolk for at sikre forstå-

elsen.

64 procent af børnene og de unge, der selv svarede

på SDQ, giver udtryk for signifikante symptomer på

følelsesmæssige vanskeligheder. En markant større

del af børnene i denne undersøgelse har tegn på

følelsesmæssige vanskeligheder end blandt børn

Diagram 6:

Forældresvar på SDQ om børn i alderen 2-17 år sammenlignet med

normgruppen (n=56)

64%

39%

11%

45%

31%

18%

11%

Børn i normgruppen 10%

Skæringslinje

lse

Hy ær

pe kso

ra m

kt h

iv ed

ite

jæ ligh

vn ed

al er

dr if

en t.

sid

(la

)

På

tri

fu vse

nk l o

tio g

Fø

fæ

Børn på Udrejsecenter Sjælsmark

Børn i normgruppen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 7:

Lærernes og pædagogernes svar på SDQ om børn i alderen 2-17 år

sammenlignet med normgruppen (n=46)

26%

39%

29%

17%

28%

33%

Børn i normgruppen 10%

Skæringslinje

Hy ær

pe kso

ra m

kt h

iv ed

ite

jæ ligh

vn ed

al er

dr if

en t.

sid

(la

)

På

tri

fu vse

nk l o

tio g

fæ

Fø

Børn på Udrejsecenter Sjælsmark

Børn i normgruppen

Diagram 8:

11-17 åriges svar på SDQ sammenlignet med normgruppen (n=16)

64%

38%

19%

38%

62%

Fø

lse

fæ

Børn i normgruppen 10%

Skæringslinje

Børn på Udrejsecenter Sjælsmark

Hy ær

pe kso

ra m

kt h

iv ed

ite

jæ ligh

vn ed

al er

dr if

en t.

sid

(la

)

På

tri

fu vse

nk l o

tio g

Børn i normgruppen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FOTO Thomas Sjørup

og unge i samme alder i normgruppen – 64 procent

i forhold til 10 procent i normgruppen. De unge

fortæller også om mange symptomer på hyperakti-

vitet og opmærksomhedsvanskeligheder. Næsten 40

procent tilkendegiver signifikante symptomer som

for eksempel at være rastløs, overaktiv, have svært

ved at holde kroppen i ro, nemt blive distraheret

eller miste koncentrationen. De unge beretter ikke

om symptomer på adfærdsvanskeligheder, og de

tilkendegiver at have gode sociale styrkesider. I alt

svarer 62 procent af børnene, at de oplever at have

vanskeligheder i en grad, der påvirker deres trivsel

og funktion i signifikant grad.

kan man se, at der er 78 procent af børnene, der

ifølge besvarelserne fra mindst én af de voksne har

signifikante symptomer på følelsesmæssige vanske-

ligheder.

Sandsynlighed for psykiatrisk lidelse

Hvis SDQ resultaterne regnes ud fra en scoringsal-

goritme

, er det muligt at estimere risikoen for, om

et barn har psykiske vanskeligheder svarende til

kriterierne for psykisk sygdom. Resultaterne viser,

om det er usandsynligt, muligt eller sandsynligt, at

barnet har vanskeligheder, der svarer til en psykia-

trisk diagnose indenfor områderne: følelsesmæssige

vanskeligheder, adfærdsvanskeligheder og hyperak-

tivitet/opmærksomhedsforstyrrelse.

Resultaterne viser, at 61 procent af børnene sand-

synligvis ville opfylde kriterierne for en psykiatrisk

diagnose, hvis de blev undersøgt for dette, og at

yderligere 19 procent af børnene muligvis ville

opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose. Se

tabel 2.

Hvis én af de voksne er bekymret?

Pædagoger, lærere og forældre oplever mistrivsel

på forskellige måder hos det enkelte barn. Forældre

kan være bekymrede for nogle børn, mens lærerne

er bekymrede for andre. Hver enkelt bekymring bør

tages alvorligt og ses som udtryk for, at børns trivsel

og vanskeligheder opleves forskelligt, også fordi de

er sammen med børnene i forskellige situationer20.

Der findes således ikke ét rigtigt svar. I diagram 9

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Resultaterne viser endvidere, at 39 procent af alle

børnene sandsynligvis ville opfylde kriterierne for en

psykiatrisk diagnose inden for det følelsesmæssige

område, og at yderligere 25 procent af børnene

muligvis ville opfylde kriterierne for en diagnose

inden for samme område. Her kunne det dreje sig

om diagnoser som angst og depression.

19 procent af børnene ville sandsynligvis opfylde kri-

terierne for en diagnose inden for det adfærdsmæssi-

ge område, og 13 procent af børnene ville sandsynlig-

vis opfylde kriterierne for diagnose indenfor området

hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder.

Der er primært to årsager til, at vi alligevel har valgt

også at se på, hvor mange børn der er i risiko for at

have psykisk lidelse, ifølge SDQ algoritmens bereg-

ninger. Den ene grund er, at det kan være en meget

tydelig indikator for børnenes trivsel. Den anden

er, at det giver os en mulighed for at sammenholde

denne undersøgelses resultater med de forventelige

tal i samfundet samt med tidligere undersøgelser fra

asylområdet.

SDQ resultaterne viser, at det er sandsynligt, at 61

procent af børnene i denne undersøgelse ville få

stillet en psykiatrisk diagnose, hvis de blev udredt

herfor. Derudover ville 19 procent af børnene mu-

ligvis få stillet en psykiatrisk diagnose. Det har ikke

været muligt at fremskaffe sammenlignelige tal på,

hvor mange børn i Danmark, der har en psykiatrisk

diagnose.

Tidligere undersøgelse (Shapiro, 2010) med SDQ af

en gruppe nyankomne børn, der boede med deres

forældre på Røde Kors asylcentre viste, at 34 pro-

ANALYSE

Vores opgave i denne screenings-undersøgelse er

ikke at diagnosticere børnene men at vurdere deres

trivsel og derefter henvise til de relevante instanser,

for eksempel socialkoordinator, sundhedsklinikken,

osv., hvor behovet for støtteforanstaltninger kan

undersøges yderligere.

Diagram 9:

Procentdel af børn, hvor enten lærere, pædagoger eller forældre ser

signifikante symptomer hos barnet (n=46)

78%

65%

41%

33%

43%

Skæringslinje

Følelser

Adfærd

Opmærksomhed Vanskeligheder ift. Påvirket trivsel

Hyperaktivitet

jævnaldrende

og funktion

Børn på Udrejsecenter Sjælsmark

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Tabel 2:

Estimeret risiko for psykiske vanskeligheder blandt børn på Udrejsecen-

ter Sjælsmark på baggrund af forældrenes (n=56), lærernes eller pædagogernes

(n=46) og/eller børns egne besvarelser (n=16)

Psykiske

vanskelighe-

der: mindst

én psykiatrisk

diagnose

20%

19%

61%

Følelses-

mæssige

vanskeligheder

Adfærds-

mæssige

vanskeligheder

Hyperaktivitet

og opmærk-

somheds-

vanskeligheder

Sandsynlighed

for:

Usandsynligt

Muligt

Sandsynligt

36%

25%

39%

54%

27%

19%

66%

21%

13%

cent af børnene sandsynligvis ville få stillet en psyki-

atrisk diagnose, hvis de blev undersøgt for det

. De

fleste børn havde symptomer på følelsesmæssige

lidelser eller 25 procent af alle de undersøgte børn.

Næsten dobbelt så mange børn i vores undersøgelse

har sandsynligvis en psykiatrisk lidelse end blandt

de tidligere undersøgte nyankomne børn.

En anden undersøgelse (Nielsen, 2008) med SDQ,

om trivsel hos børn, der boede på Røde Kors asyl-

centre, viste, at risikoen for psykiske lidelser steg

markant efter et år på asylcentrene og efter fire eller

flere flytninger

. Vurderingen var, at mellem 35-58

procent af børnene havde en psykisk lidelse. I vores

undersøgelse gælder det for 61 procent af børnene.

Disse børn har gennemsnitligt boet et år mindre på

asylcentre end børnene i den tidligere undersøgelse.

Dykker vi ned i de tal, der ligger bag de 35-58 pro-

cent i Nielsens undersøgelse og de 61 procent i vores

undersøgelse, kan det ses, at børnene på Udrejse-

center Sjælsmark beretter om højere grad af mistriv-

sel end set i tidligere undersøgelser af asylbørn i

Danmark. For eksempel fortæller 14 procent flere

børn i vores undersøgelse om signifikante følelses-

mæssige symptomer, og 27 procent flere fortæller

om signifikante symptomer på 'hyperaktivitet og

opmærksomhedsvanskeligheder' end i den tidligere

undersøgelse

Lærerne og pædagogerne beretter ligeledes om

flere symptomer hos børnene inden for de fleste

områder i forhold til den tidligere undersøgelse

. De

ser for eksempel 12 procent flere børn med symp-

tomer på adfærdsmæssige vanskeligheder og 17

procent flere med symptomer på nedsatte sociale

styrkesider.

Andelen af børn, der har symptomer på psykisk

mistrivsel eller som er i risiko for at udvikle eller

have psykiatriske lidelser, er således markant højere

blandt børnene i vores undersøgelse, end hvad der

kan forventes hos jævnaldrende børn. Dette gælder

også i forhold til tidligere undersøgelser af børn i

asylsystemet.

80 procent af børnene ville muligvis eller sandsyn-

ligvis få stillet en psykiatrisk diagnose, hvis de blev

udredt herfor. 20 procent af børnene ville sandsyn-

ligvis ikke få stillet en psykiatrisk diagnose. At de

sidstnævnte børn sandsynligvis ikke ville få stillet en

psykiatrisk diagnose, hvis de blev udredt herfor, er

ikke ensbetydende med, at de er i trivsel. En efter-

følgende analyse af deres profil viser, at 45 procent

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

har let forhøjede til meget høje score inden for et el-

ler flere områder, primært følelser og adfærd, hvilket

kan ses som tegn på psykisk mistrivsel.

I diagram 9 – hvor fokus er på psykisk trivsel og

ikke på diagnoser – kan det for eksempel ses, at 78

procent af børnene har signifikante symptomer på

følelsesmæssige vanskeligheder ifølge mindst én af

de voksne omkring dem. Det vil sige, at enten deres

forældre eller deres lærere eller pædagoger har sva-

ret på en måde, så der opstår bekymring om barnets

følelsesmæssige trivsel.

De børn der 'kun' fik let forhøjede score inden for

et område, figurerer ikke i diagram 9. Der vil stadig

være grund til at betragte let forhøjede score som et

faresignal og en grund til yderligere undersøgelse af

det enkelte barns trivsel. I alt 13 procent af børnene

fik let forhøjede score på det følelsesmæssige områ-

de. De resterende ni procent af børnene fik alminde-

lige score på det følelsesmæssige område.

mens over halvdelen af børnene havde oplevet to

eller flere voldsomme hændelser. Da de 11-17-årige

selv blev spurgt, svarede de i overensstemmelse

med forældrene. Se diagram 10.

Forældrene og børnene mellem 11-17 år blev spurgt

nærmere om de voldsomme hændelser. Der er givet

forskellige svar som for eksempel oplevelser af vold

og krig i hjemlandet og under flugten. I den forbin-

delse er bådturen fra Tyrkiet til Grækenland blevet

fremhævet. Børnene har været vidne til slåskampe

på opholdscentrene og Udrejsecenter Sjælsmark. De

har oplevet, at en af forældrene er blevet frihedsbe-

røvet i forbindelse med en udrejsesituation, og en-

kelte børn har været vidne til vold og svær mistrivsel

i familien.

Diagram 10:

Børns voldsomme oplevel-

ser rapporteret af forældre (n=56)

VOLDSOMME OPLEVELSER

Børn på flugt og børn, der har søgt asyl enten alene

eller sammen med deres forældre, har ofte været

udsat for voldsomme og eventuelt traumatiserende

hændelser. Forskningen beskriver tre faser af po-

tentielt traumatiserende oplevelser, som kan påvirke

børnene psykisk. 1) Voldsomme oplevelser i hjemlan-

det før flugten, 2) Voldsomme oplevelser under flug-

ten og 3) Voldsomme oplevelser i modtagerlandet

for eksempel lange ophold i asylsystemet, mange

flytninger mellem centre og kulturel isolation

I forbindelse med denne screening er forældre-

ne blevet bedt om at oplyse, om barnet har haft

voldsomme oplevelser som for eksempel at se eller

at have oplevet vold, at være i livsfare, eller at blive

adskilt fra sine forældre. Hvis de havde oplevet den

slags voldsomme hændelser, blev de spurgt, hvor

mange gange det var sket, og hvad der var sket.

Aldrig

34%

Fire eller

ﬂere gange

19%

Aldrig

20%

En enkelt

gang

27%

To-tre gange

Forældrene oplyste, at 19 procent af børnene aldrig

havde oplevet en voldsom hændelse. 20 procent

havde oplevet en voldsom hændelse en enkelt gang,

En enkelt gang

To-tre gange

Fire eller ﬂere gange

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

CRIES-8 RESULTATER

De børn, som selv oplyste, at de havde haft mindst

én voldsom oplevelse, fik gennemgået CRIES-8 med

psykologen.

CRIES-8 er et screeningsredskab, som er udviklet til

at vurdere børns reaktioner på traumer, særligt gen-

oplevelsen af, hvad der skete og undgåelsesadfærd.

CRIES-8 består af otte spørgsmål for eksempel, om

barnet har tænkt meget på, hvad der skete. Der er

fire svarmuligheder: aldrig, sjældent, nogle gange

og ofte, som hver giver et antal point, der derefter

bliver regnet sammen

26, 27

. Skæringslinjen er 17, hvil-

ket betyder, at en score over 17 tyder på symptomer

i en grad, som kan være forenelig med PTSD – Post

Traumatisk Stress Reaktion.

Af de 11-17 årige svarede 14 ud af 16, at de havde

haft minimum én voldsom oplevelse. Otte af disse

14 børn – 57 procent – scorede over 17. Det vil sige,

at halvdelen af de adspurgte børn i alderen 11-17 år,

angiver at have symptomer, som er forenelige med

PTSD.

forventes, at en del af børnene under 11 år også har

symptomer på PTSD.

DAGINSTITUTION, SKOLE, KLUB OG

FRITID

Børn tilbringer en stor del af deres vågne tid i

daginstitutioner, skole, klub og med fritidsaktiviteter.

Fremmøde i daginstitution, skole og klub og glæden

ved dette kan fungere som indikation på børns

trivsel. Stort fravær og manglende lyst og glæde i

de daglige aktiviteter giver anledning til, at årsagen

bliver undersøgt nærmere. Vi har spurgt forældre

til alle de børn, der gik i børnehave eller skole,

om fremmøde og tilfredshed med tilbuddet. Børn

mellem 11-17 år svarede også på disse spørgsmål.

Der blev ikke hentet informationer om fremmøde fra

skolen og børnehaven.

Børnehavebørn

Ni børn gik i vuggestue eller børnehave på Sjæls-

mark.

Forældrene oplyste, at størstedelen af børnene, 80

procent, går i børnehave fire til fem dage om ugen. Et

enkelt barn kom kun i børnehave tre dage om ugen,

og et barn kom slet ikke i børnehave. Forældrene til

dette barn fortalte, at barnet var hjemme alle dage og

var bange for at komme ud af familiens værelse.

Der er lige så mange forældre, der mener, at deres

barn er tilfreds eller meget tilfreds, som forældre,

der mener, at deres barn er utilfreds eller meget

utilfreds med børnehaven. Se diagram 11.

ANALYSE

CRIES-8 kan være velegnet til at screene for trau-

masymptomer hos børn, der kun har oplevet én

voldsom eller traumatiserende hændelse. Mange

af forældrene og børnene i denne undersøgelse

beretter om en række af voldsomme begivenheder

og gentagne og vedvarende traumatiserende vilkår.

Det kan være svært at måle med et spørgeske-

ma, der fokuserer på en bestemt, enkeltstående

oplevelse.

Børn under 11 år har ikke svaret på CRIES-8 i denne

undersøgelse, men deres forældre har oplyst, om de

har oplevet voldsomme hændelser og eventuelt hvor

ofte. De yngre børn har ikke nødvendigvis oplevet

færre voldsomme eller traumatiske hændelser end

de ældre. Svarene viser, at der ikke er sammenhæng

mellem børnenes alder og antallet af voldsomme

oplevelser. De børn, der ifølge forældrene har ople-

vet flest voldsomme hændelser er i gennemsnit ni

år gamle. Blandt børnene over 11 år er det halvde-

len, der har symptomer på PTSD. Det kan således

Skolebørn

Der er 40 skolebørn i undersøgelsen, hvoraf 34 børn

gik på Røde Kors skolen i Lynge og seks børn gik i

kommunal folkeskole. Forældrene har gjort rede for

38 af disse børns fremmøde i skole.

Forældre med børn i kommunal folkeskole svarede

alle, at deres børn mødte i skole fem dage om ugen.

De forældre, der havde børn i Røde Kors skolen, sva-

rede at deres børn i gennemsnit gik i skole fire dage

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

om ugen. Én fraværsdag om ugen svarer til cirka 40

fraværsdage årligt.

Diagram 12 viser, at 58 procent af forældrene svare-

de, at deres børn generelt mødte i skole fem dage

om ugen, 24 procent svarede, at deres børn mødte

tre til fire en halv dag, og 18 procent svarede, at

deres børn generelt mødte i skole nul til to en halv

dag om ugen.

Forældrene til børn på Røde Kors skolen oplever,

at deres børn ofte er utilfredse med skoletilbuddet.

Mindre end tyve procent af børnene er tilfredse eller

meget tilfredse, 26 procent er hverken tilfredse eller

utilfredse, mens størstedelen af børnene, 57 procent,

er utilfredse eller meget utilfredse med skoletilbuddet.

12 af de 13 børn i alderen 11-17 år, der går på Røde

Kors skolen, har selv svaret om deres tilfredshed

med skolen. Af dem svarer 42 procent, at de er

tilfredse eller meget tilfredse, 17 procent svarer, at

de hverken er tilfredse eller utilfredse og 42 procent,

at de utilfredse eller meget utilfredse. Børnene er

således lidt mere tilfredse med skolen, end deres

forældre tror. Se diagram 13.

Børn i kommunal folkeskole

Ifølge forældrene er der stor tilfredshed med folke-

skolen. Det er dog kun forældre til fem børn i kom-

munal folkeskole, der har svaret på, hvor tilfredse

børnene er. Gruppen af børn i folkeskole er således

meget lille. Forældrene svarer, at fire af børnene er

meget tilfredse med skolen, og ét barn er utilfreds.

To børn i alderen 11-17 år, der går i folkeskolen, er

selv blevet spurgt om deres tilfredshed. De har beg-

ge udtrykt tilfredshed med skolen.

Diagram 11:

Forældrenes svar om børns

tilfredshed med børnehaven (n=8)

Diagram 12:

Forældrenes angivelse af

børnenes fremmøde på skolen i Lynge

(n=33)

18%

25%

Tilfreds eller meget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds eller meget utilfreds

¨ §¦

58%

24%

0-2,5 dage om ugen

3-4,5 dage om ugen

5 dage om ugen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 13:

Tilfredshed med Røde Kors

skolen i Lynge

100%

Diagram 14:

Forældres angivelse af

børnenes brug af klubtilbud (n=43)

80%

17%

60%

40%

65%

20%

Forældre om børn

(n=34)

Selvrapportering

(n=12)

Meget tilfreds og tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds eller meget utilfreds

Tre eller ﬂere gange

om ugen

To gange om ugen

En gang om ugen

Aldrig

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FOTO Heine Pedersen

ANALYSE

Forældrene fortæller spontant, at mange af børnene

har været tilknyttet kommunale folkeskoler, før de

kom til Sjælsmark og til Røde Kors skolen i Lynge.

Forældrene oplyser, at der er mange urolige børn på

Røde Kors skolen og stor udskiftning i børnegrup-

pen.

Forældrene udtrykker således udfordringer på grund

af elevsammensætningen, og at der derfor er mange

gentagelser, lavt fagligt niveau og mange konflikter

mellem eleverne. Forældrene og børnene har ikke

fortalt noget negativt om skolens lærere eller om

selve skolen.

Både forældre og børn efterlyser, at børnene kom-

mer i dansk folkeskole og får en hverdag sammen

med danske børn.

Klubtilbud

Forældrene har svaret på spørgsmål vedrørende

børnenes brug af klubben på Sjælsmark. Klub-til-

buddet er til alle centerets skolebørn. Nogle af

børnene, der gik i kommunal folkeskole, gik også i

SFO eller klub I sammenhæng med skolen.

Størstedelen af børnene benytter sig af klubtilbud-

det i større eller mindre grad, mens 17 procent aldrig

kommer i klubben.

Forældrene vurderer, at over halvdelen af børnene

er tilfredse eller meget tilfredse, mens 17 procent af

børnene er utilfredse eller meget utilfredse. De 11-17

årige har svaret næsten det samme.

Diagram 15:

Forældrenes angivelse af

børnenes tilfredshed med klubtilbud

(n=38)

Fritidsaktiviteter uden for centeret

Forældre blev spurgt, om deres barn gik til fritids-

aktivitet eller sport uden for centret. Forældrene

oplyste, at 37 procent af børnene jævnligt gik til

fritidsaktiviteter uden for centeret.

17%

APPETIT

Appetit er en god indikator på børns trivsel. Børn,

der har oplevet voldsomme hændelser, og som er

utrygge, angste eller har depressive symptomer,

reagerer ofte med at få nedsat appetit.

Forældrene er derfor også blevet spurgt om, deres

børns appetit. Forældrene forbandt ofte spørgsmå-

let med det vilkår, at familierne kun har adgang til

kantinemad på bestemte tidspunkter og ikke selv

kan lave mad til deres børn. De blev derfor bedt om

at adskille de to emner og have fokus på spørgsmå-

let om barnets appetit. Forældrene oplyser, at 22

procent af deres børn har god eller meget god ap-

petit. 38 procent af børnene har nedsat eller meget

nedsat appetit. De 11-17 årige svarede på nogenlunde

samme måde. Se diagram 16.

53%

30%

Tilfreds eller meget tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds eller meget utilfreds

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 16:

Forældrenes svar om deres

børns appetit (n=53)

SØVN

God nattesøvn er vigtig for børns fysiske og psy-

kiske trivsel og udvikling. For lidt eller dårlig søvn

kan for eksempel påvirke børnenes følelsesregule-

ring, deres psykiske velbefindende, hukommelse,

indlæring, skolegang, adfærd og sociale relationer i

negativ retning

Søvnens kvalitet og mængde er derfor en væsentlig

indikator på trivsel hos både børn og voksne. I de

psykologiske screeninger hører vi ofte nyankom-

ne asylansøgere og deres børn fortælle, at de har

rigtig svært ved at falde i søvn, at de sover uroligt

og vågner hyppigt, at de har hyppige mareridt, og

at de er trætte og uoplagte, når de vågner. Ofte

bliver døgnrytmen påvirket af, at de sover dårligt om

natten. Hos de nyankomne asylansøgere og deres

børn handler mareridtene ofte om de voldsomme

oplevelser, de har fra hjemlandet eller flugten.

I denne undersøgelse er forældrene og deres børn

i alderen 11-17 år blevet spurgt om deres søvn og

søvnens kvalitet. Der blev spurgt om, hvordan det

gik med at falde i søvn og hvor mange timer, de sov

om natten. Endelig blev de spurgt, om de havde

dårlige drømme eller mareridt. Og i såfald hvor ofte

det skete.

Sundhedsstyrelsen

anbefaler, at børn mellem et og

tre år sover 12-14 timer i døgnet, at børn i alderen tre

til seks år sover 10-12 timer, at børn i alderen 7-12 år

sover 9-11 timer, og at børn i alderen 13-18 år sover

8-10 timer. Forældrenes og børnenes svar på, hvor

mange timer de sov, er sammenholdt med den mind-

stesøvn, som er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Ifølge forældrenes svar for alle børn i alderen 3-17

år, sover 65 procent af dem inden for Sundheds-

styrelsens anbefalede minimumsgrænser, mens 35

procent af dem sover for lidt. Se diagram 17.

Forældrenes svar er forskellige for de yngre børn

og de ældre børn. 30 procent af børnene under 11 år

sover for lidt, mens halvdelen af de 11-17 årige sover

for lidt. I alt sov 12 procent af børnene under 11 år to

eller flere timer for lidt. I alt sov 23 procent af børne-

ne over 11 år to timer eller flere for lidt.

22%

38%

40%

Meget god eller god

Hverken god eller nedsat

Nedsat eller meget nedsat

ANALYSE

Forældrene er generelt bekymrede over deres børns

appetit og oplyser, at det kan være svært for bør-

nene at bevare appetitten, når forældrene ikke kan

imødekomme børnenes ønsker, eller når de ikke selv

kan lave den mad, som de ved, at barnet kan lide.

Flere forældre fortæller, at børnenes appetit er ok,

men at de ikke kan lide kantinemaden. Andre fortæl-

ler, at deres børn ikke kan lide den madpakke, de får

med fra kantinen, og at de smider den ud i skolen.

Nogle forældre fortalte, at deres børn primært spiser

kiks og sukkerholdige fødevarer, som doneres til

børnene.

Nogle familier fortalte, at de slet ikke spiser maden

på centeret.

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 17:

Forældrenes svar om 3-17

åriges gennemsnitlige søvnlængde

ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger

(n=49)

Diagram 18:

De 11-17 åriges selvrappor-

tering af gennemsnitlige søvnlængde

ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger

(n=15)

10%

13%

18%

65%

67%

Passende søvn

For lidt søvn (-1 time)

For lidt søvn (-2 timer)

For lidt søvn (-3 timer)

Passende søvn

For lidt søvn (-1 time)

For lidt søvn (-2 timer)

For lidt søvn (-3 timer)

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 19:

De 11-17 årige om deres

indsovning (n=16)

Diagram 20:

De 11-17 årige om mareridt

og hyppighed heraf (n=16)

31%

51%

50%

19%

18%

25%

Meget god eller god

Hverken god eller dårlig

Dårlig eller meget dårlig

Aldrig mareridt

Årlige mareridt

Månedlige mareridt

Ugentlige mareridt

Når de unge selv bliver spurgt, hvor længe de sover,

oplyser 67 procent, at de sover tilstrækkeligt længe.

33 procent angiver, at de sover for lidt. Se diagram 18.

Indsovning

Forældrene blev spurgt om, hvordan det gik for

deres børn med at falde i søvn. De 11-17 årige blev

spurgt om det samme. Svarmulighederne gik fra

meget god til meget dårlig indsovning. Der er her

valgt en subjektiv vurdering af kvaliteten af indsov-

ningen og ikke den tid, det tager at falde i søvn, da

det kan være vanskeligt for både forældre og børn

at redegøre for.

Forældrene svarer, at næsten halvdelen af børnene

falder nemt i søvn, mens de oplyser, at 31 procent

har svært ved at falde i søvn. 23 procent har hverken

nemt eller svært ved det.

Når børnene selv bliver spurgt om deres indsov-

ning, svarer halvdelen, at de har svært eller meget

svært ved at falde i søvn om aftenen. 31 procent

svarer, at det går godt eller meget godt med at

falde i søvn. Se diagram 19. Sammenlignes børne-

nes svar med forældrenes, viser det sig, at børnene

oplever, at det er sværere at falde i søvn, end deres

forældre tror.

Mareridt eller dårlige drømme

Forældrene oplyser, at cirka 35 procent af børnene

har mareridt eller dårlige drømme en til syv nætter

om ugen, 18 procent har mareridt en til tre nætter

om måneden, 11 procent har mareridt 1-11 nætter om

året. 34 procent af børnene har aldrig mareridt. Af

de 19 børn der havde ugentlige mareridt, havde fire

børn mareridt hver nat, mens 15 børn havde mareridt

en til tre nætter om ugen.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Halvdelen af børnene over 11 år oplyser selv, at de

har mareridt eller dårlige drømme hver uge, mens 25

procent siger, at de har mareridt månedligt. Det vil

sige, at størstedelen har mareridt eller dårlige drøm-

me mindst en gang om måneden. Se diagram 20.

De unge oplyser om flere nætter med dårlige drøm-

me og mareridt, end deres forældre har oplyst. Det

overordnede mønster i denne undersøgelse tyder

således på, at børnene får tiltagende sværere ved at

falde i søvn, samt at kvaliteten af deres søvn forrin-

ges i takt med, at de bliver ældre.

FORÆLDRENES

TRIVSEL

K10

44 forældre besvarede K10. Det er et internationalt

anvendt spørgeskema, der bruges til at undersøge

psykisk trivsel og symptomer på psykiske vanskelig-

heder for eksempel angst eller depression

. K10 er

et screeningsredskab, og der skal yderligere under-

søgelser til for at kunne stille en eventuel diagnose.

K10 består af ti spørgsmål, der handler om, hvordan

personen har haft det i den sidste måned. Der bliver

spurgt til graden af træthed, nervøsitet eller ængste-

lighed, håbløshed, rastløshed, nedtrykthed, an-

strengthed og oplevelse af ikke at være noget værd.

Der er fem svarmuligheder på hvert spørgsmål: hele

ANALYSE

I de psykologiske screeninger hører vi nogle gange,

at børn forsøger at undgå at forstyrre deres forældre

med deres egne problemer. Børnene vil gerne vise

hensyn og skåne forældrene, særligt hvis de mærker,

at forældrene har det dårligt. Nogle forældre, der

har det psykisk dårligt, har ikke overskud til at følge

med i, hvordan deres børn har det. En undersøgelse

viser, at det også kan være svært for danske foræl-

dre at redegøre præcist for deres børns søvnvanske-

ligheder

I denne undersøgelse af danske skolebørn i alderen

6-11 år havde 7,5 procent svært ved at falde i søvn. I

vores undersøgelse siger forældrene, at 31 procent

af børnene har svært ved at falde i søvn. Vores un-

dersøgelse viser, at 37 procent af børnene i alderen

syv til ni år og 57 procent af de 15-17 årige sover for

lidt. Cirka halvdelen af syv-ni årige danske børn, og

mere end halvdelen af 15-17 årige børn sover mindre

end Sundhedsstyrelsen anbefaler

7,5 procent af de danske skolebørn havde ifølge

forældrene uhyggelige drømme, og 1,4 procent

havde mareridt. I vores undersøgelse havde cirka

35 procent af børnene ugentlige mareridt ifølge

forældrene.

Diagram 21:

Forældrenes resultater på

K10 (n=44)

16%

84%

Under skæringslinje

Over skæringslinje

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Tabel 3:

Forældrenes svar på K10

(n=44)

Diagram 22:

Forældrenes appetit

(n=44)

Mest af tiden eller hele

tiden oplevelse af:

Nedtrykthed

Træt uden nogen grund

Håbløshed

At alt er anstrengende

Ikke at være noget

værd

Nervøs eller ængstelig

73 procent

70 procent

62 procent

18%

34%

48%

62 procent

61 procent

God

Hverken god eller nedsat

Nedsat eller meget nedsat

tiden, det meste af tiden, noget af tiden, lidt af tiden

og på intet tidspunkt.

Score går fra 0-40, og i forskningslitteraturen

anbefales en skæringslinje på mellem 6-23. I den

danske standardisering anbefales skæringslinje på

mellem 9-15 afhængigt af hvilken målgruppe, det

drejer sig om

. I denne undersøgelse har vi valgt 15

som skæringslinje, hvilket betyder, at en score under

15 er en indikator på almindelig trivsel, mens score

over 15 er indikator på signifikant grad af psykisk

mistrivsel, som bør udredes yderligere for diagnostik

og behandling.

84 procent af forældrene svarede over skæringslin-

jen, se diagram 21. Dermed har de symptomer på

psykisk mistrivsel i signifikant grad. Forældrene er

blevet opfordret til at opsøge sundhedsklinikken på

centeret for at få en yderligere vurdering og eventu-

elt en henvisning til psykologbehandling eller anden

intervention. Forældrenes score på K10 var gennem-

snitligt 26, hvilket vil sige 11 over skæringslinjen.

Tabel 3 viser, hvor mange procent af forældrene, der

har svaret, at de det meste af tiden eller hele tiden

oplever at have forskellige symptomer på mistrivsel.

For eksempel svarede 73 procent, at de var nedtryk-

te det meste af tiden eller hele tiden, 70 procent at

de var trætte uden nogen grund og 62 procent, at

de oplevede håbløshed det meste af tiden eller hele

tiden.

Flere af forældrene gav udtryk for, at spørgsmålene

i K10 var relevante for dem og var med til at sætte

ord på, hvordan de havde det. De gav udtryk for, at

det var deres livssituation, som gjorde, at de havde

det svært psykisk. Mange af forældrene nævnte

deres børn som kilde til glæde og opmuntring men

samtidig også en kilde til bekymring.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 23:

Forældrenes søvn i forhold

til Sundhedsstyrelsens anbefalinger

(n=44)

Diagram 24:

Forældrenes indsovning

(n=44)

16%

23%

14%

Indenfor Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Én time for lidt

To timer for lidt

Tre eller ﬂere timer for lidt

God eller meget god indsovning

Hverken god eller dårlig indsovning

Dårlig eller meget dårlig indsovning

FORÆLDRENES APPETIT

Forældrene blev spurgt om deres egen appetit som

en del af vurderingen af deres trivsel. Ingen havde

meget god appetit, 18 procent havde god appetit,

halvdelen havde hverken god eller nedsat appetit

og en tredjedel havde nedsat eller meget nedsat

appetit. Se diagram 22.

Flere af forældrene angiver, at deres manglende

appetit er forbundet med deres generelle psyki-

ske trivsel og deres bekymringer. Nogle forældre

fortæller, at maden er ensformig, og at det er svært

at overvinde den manglende lyst til mad, når de ser

maden i kantinen.

FORÆLDRENES SØVN

Søvn er ikke blot en god indikator på børns trivsel

men i lige så høj grad på deres forældres trivsel.

Fra de psykologiske screeninger af nyankomne

asylansøgere ved vi, at de voksnes søvn ofte er

påvirket i lige så høj grad som børnenes. Mange

af forældrene fortæller om hyppige mareridt og

dårlige drømme om for eksempel voldsomme

oplevelser fra hjemlandet eller under flugten.

Mange sover overfladisk og vågner hyppigt i løbet

af natten. Mange har svært ved at falde i søvn, fordi

tankerne og bekymringerne overmander dem, når

de har lagt sig ned og prøver at falde til ro. Vi har

derfor spurgt forældrene om deres indsovning, om

hvor længe de plejer at sove om natten, og om de

har dårlige drømme eller mareridt og i så fald hvor

ofte.

63%

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Diagram 25:

Forekomst af mareridt hos

forældrene (n=44)

Kun ni procent af forældrene angiver at have nemt

ved at falde i søvn. Derimod oplever næsten 70

procent at have problemer med indsovningen og be-

skriver den som dårlig eller meget dårlig.

Mareridt

11%

48%

34%

Forældrene har svaret på forekomsten af mareridt

eller dårlige drømme. Knap halvdelen af alle foræl-

drene oplever at have mareridt hver uge. Se diagram

25. Deraf oplyste halvdelen at have mareridt hver

nat, det vil sige at 25 procent af forældrene har

mareridt hver nat.

ANALYSE

I forbindelse med de psykologiske screeninger

oplyser en stor del af forældrene, at årsagen til deres

søvnvanskeligheder er bekymring for deres børns

trivsel og for deres fremtid. Mange beretter om

angst og bekymring for, hvad der skal ske, hvis de

bliver sendt hjem. De har voldsomme bekymringer

for deres børns fremtid og sikkerhed. Ofte kan for-

ældrene bedre holde disse bekymringer på afstand i

løbet af dagen, men når natten og trætheden kom-

mer, overmander bekymringerne dem og påvirker

indsovningen. Forældrene beretter hovedsageligt,

at deres mareridt hænger sammen med tidligere

voldsomme oplevelser.

Aldrig

Månedligt

Årligt

Ugentligt

Antal timers søvn om natten

Sundhedsstyrelsen anbefaler mellem seks og ni

timers søvn om natten til voksne. Diagram 23 tager

udgangspunkt i det mindst antal anbefalede timers

søvn om natten, det vil sige seks times søvn. Fem

timers søvn er således kategoriseret som en time for

lidt søvn.

63 procent af forældrene sover det minimum antal

timer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. 37 procent

af forældrene sover for lidt. 23 procent af forældrene

sover to eller flere timer for lidt. Se diagram 23.

OPFØLGNING AF SCREENINGER

Der er alt efter behov fulgt op på de psykologiske

screeninger i forbindelse med denne undersøgelse.

Det er sket på følgende måder:

•

Indstilling til sundhedsklinik

Indstilling til socialkoordinator på centeret

Underretning sendt til kommunen

Indsovning

Forældrene blev spurgt, hvordan det gik med at

falde i søvn. Der er her valgt en subjektiv vurdering

af kvaliteten af indsovningen og ikke den tid, det

tager at falde i søvn, da det kan være vanskeligt at

redegøre for. Se diagram 24.

En del af de 26 familier var dog allerede i kontakt

med sundhedspersonale og/eller socialkoordinatorer

på udrejsecenteret. Kommunen var i nogle tilfælde

også involveret.

FOTO Thomas Sjørup

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

DISKUSSION

Formålet med denne undersøgelse er at beskrive

den psykiske trivsel hos børn og forældre, som er i

udrejseposition og bor på Udrejsecenter Sjælsmark.

Samtidig er undersøgelsen et led i psykologenhe-

dens metodeudvikling, da vi løbende justerer og

udvikler screeningsmetoderne i forhold til de børn,

der bor på landets asylcentre.

Børnefamilier fra de to største sproggrupper på cen-

teret blev tilbudt screening og deltagelse i undersø-

gelsen. Gruppen udgør halvdelen af børnene, der på

det aktuelle tidspunkt boede på udrejsecenteret. De

blev screenet for at måle deres psykiske trivsel og

eventuelle behov for støtte. Gruppen af screenede

børn vurderes at være repræsentativ for gruppen af

børn i udrejseposition på Udrejsecenter Sjælsmark.

Børnenes trivsel er vurderet med spørgeskemaet

Strengths and Difficulties Questionnaire – SDQ.

Børnenes eventuelle traumereaktioner er målt med

Childrens Impact of Event Scales, CRIES-8, og for-

ældrenes trivsel er målt med Kesslers Psychological

Distress Scale, K10. Andre markører på trivsel hos

børn og forældre er desuden målt med et struktu-

reret spørgeskema, som blandt andet spørger ind til

søvn, appetit og mareridt.

børnene eller de unge oplever udfordringer, som de

har svært ved at håndtere eller som udtryk for, at de

oplever afmagt i den situation, de befinder sig i

Traumatiserede, bekymrede, utrygge og stressede

børn bliver for eksempel nemmere urolige, kommer

nemmere i konflikter og ses oftere som hyperaktive

eller adfærdsforstyrrede end jævnaldrende børn, der

ikke har de samme slags udfordringer. Det er derfor

vigtigt at se bag om adfærden og få øje på, hvad der

kan være på spil for det enkelte barn. Hvad er det

i barnets omgivelser, relationer eller indre fakto-

rer, der har udløst barnets vanskeligheder? Hvilke

faktorer i barnets omgivelser er beskyttende, hvilke

faktorer vedligeholder barnets vanskeligheder eller

forstærker dem ligefrem? Jo flere belastende og

vedligeholdende faktorer og færre beskyttende fak-

torer, desto større risiko er der for psykisk mistrivsel,

fejludvikling, og eventuelle psykiske lidelser

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Undersøgelsens resultater viser, at børnenes psyki-

ske trivsel er markant dårligere end det, der generelt

ses hos jævnaldrende børn. De samlede besvarelser

fra SDQ viser, at en stor andel af børnene har signi-

fikante symptomer på psykisk mistrivsel. 61 procent

af børnene ville sandsynligvis opfylde kriterierne for

en psykiatrisk diagnose, og yderligere 19 procent

af børnene ville muligvis opfylde samme kriterier.

Sammenlignet med en tidligere undersøgelse er der

dobbelt så mange blandt børnene på Udrejsecenter

Sjælsmark, der er i høj risiko for at have psykiske li-

delser, end det er tilfældet blandt nyankomne børn

Dertil kommer at halvdelen af de 11-17 årige har

symptomer på PTSD. En stor del af børnene har

nedsat appetit, en stor del af børnene har problemer

med indsovningen og har hyppige mareridt. Der-

udover berettes om højt skolefravær og manglende

skoletilfredshed.

PSYKISK TRIVSEL – PSYKISK LIDELSE

I undersøgelsen har vi været optagede af børnenes

generelle psykiske trivsel ud fra den børnepsykologi-

ske forståelse, at børns udvikling og trivsel bevæger

sig i tæt og kompleks interaktion med deres omgivel-

ser, omsorgspersoner og de relationer, de indgår i.

WHO definerer psykisk sundhed som

en tilstand

af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan

håndtere dagligdags udfordringer og stress samt

indgå i fællesskabet med andre mennesker

. Følelses-

mæssige og adfærdsmæssige symptomer, for eksem-

pel som målt på SDQ, kan have forskellige årsager

og kan ses som relevante eller naturlige tegn på, at

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

BELASTENDE OG VEDLIGEHOLDENDE

FAKTORER

De fleste børn i denne undersøgelse har oplevet

voldsomme, livstruende og/eller traumatiseren-

de hændelser mere end én gang, enten før de

kom til Danmark, under flugten eller i det danske

asylsystem. Mange af børnene har været vidner til

voldsomme oplevelser som vold, slagsmål og uro på

centrene. Børnene har levet en omskiftelig og ustabil

tilværelse i deres tid i Danmark med mange flytnin-

ger mellem asylcentre og derfor hyppige skoleskift

og børnehaveskift for de yngste børn. Tidligere

undersøgelser har påvist, at hyppige flytninger

øger risikoen signifikant for at børn på asylcentrene

udvikler psykiske lidelser

Mange af børnene oplever, at deres forældre har

det svært psykisk, og eftersom børn er afhængige

af deres forældres nærhed og omsorg, kan det

påvirke børnenes trivsel og udvikling negativt. For

eksempel er der børn, der bliver bange, så snart

forældrene er væk et øjeblik. Forældrenes frygt

for at rejse hjem har også indflydelse på børnenes

trivsel.

Som asylansøger er der generelt en række vilkår,

som man ikke selv har indflydelse på, for eksempel

hvor man bor, om man må arbejde, og hvor man går

i skole. På Udrejsecenter Sjælsmark oplever børn og

forældre det i tillæg hertil som ekstremt belasten-

de, at deres bevægelsesfrihed er begrænset, og at

de heller ikke kan bestemme hvor og hvad, de skal

spise. De mangler muligheden for at være familier

og gøre de ting sammen, som familier gør, således

at deres hverdag bliver normaliseret.

FORÆLDRENES TRIVSEL

Forældrene beretter om oplevelse af håbløshed,

magtesløshed, træthed, ængstelighed, nedtrykthed

og om følelsen af ikke at være noget værd. Flere

forældre gav udtryk for ikke at kunne se en løsning

eller en afslutning på deres situation. Resultaterne

på K10 – Kesslers Psychological Distress Scale – vi-

ser, at over 80 procent af forældrene havde symp-

tomer på psykisk mistrivsel i en grad, så det kan

svare til en psykisk lidelse som for eksempel angst

eller depression. Forældrene beretter desuden om

søvnproblemer, mareridt og appetitproblemer.

KONKLUSION

Vores vurdering på baggrund af denne undersøgelse

er, at der er grund til alvorlig bekymring for børne-

nes trivsel og psykiske udvikling.

Der er reel risiko for, at børnene stagnerer i deres

udvikling, og at deres aktuelle symptomer bliver

kroniske.

Børnenes nuværende livssituation er medvirkende til

deres mistrivsel. Familierne befinder sig i et konstant

alarmberedskab, hvilket er hæmmende for både

forældrenes overskud og børnenes udvikling. De

mange opbrud og den usikkerhed, der stadig præ-

ger familiernes liv, kan medføre, at børnene bliver

flygtige i måden at relatere sig til andre på. Hvis et

barn ikke har vedvarende og gensidige relationer,

er det svært at lære at mærke sig selv og sine egne

behov og finde ud af, hvem man er som person. Det

er i relationerne, man udvikler sig som menneske.

Hvis forældre ikke trives og er præget af magtesløs-

hed eller håbløshed, kan det smitte af på børnene.

Det er ikke hensigtsmæssigt for et barn at spejle sig i.

Samlet set kan det derfor siges, at børnenes vilkår

både igangsætter og vedligeholder deres psykiske

mistrivsel og vanskeligheder.

En af de vigtigste forudsætninger for at et barn kan

trives og have en sund udvikling er, at det befinder

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

sig i stabile, trygge og forudsigelige rammer med

stabile og nære relationer til de primære omsorgs-

givere. Et barn har brug for primære omsorgsgivere,

der kan spejle barnet på en udviklingsfremmende

måde og se og imødekomme barnets behov. Det

forudsætter, at omsorgsgiverne er i trivsel og har

overskud til at være til rådighed for barnet og har en

vis grad af selvbestemmelse.

Uvisheden for fremtiden vil altid være at betragte

som en ekstremt belastende faktor for børne-

gruppen i undersøgelsen, og anbefalingerne er af

kompenserende karakter i forhold til, at familierne er

i udrejseposition.

Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater er

vores anbefalinger, at der er et akut behov for ind-

satser inden for følgende tre overordnede områder:

•

Bedre udviklingsmuligheder:

Der bør sættes

ind over for børnenes generelle mistrivsel ved at

forbedre deres udviklingsmuligheder og bedre

imødekomme børnenes individuelle behov. Dette

bør suppleres med konkrete tilbud, der i hver-

dagen kan hjælpe familierne med at leve med

usikkerheden og reducere belastningen.

Styrke forældrerollen:

Det anbefales, at der

skabes rammer, der gør, at de primære omsorgs-

givere har mulighed for at trives og dermed også

har mulighed for at få det overskud, der skal

til, for at de kan skabe en sund og meningsfuld

hverdag for deres børn.

Normalisering af familielivet:

Familielivet bør

føres tilbage til familien for derigennem at styrke

familiens enhed og forældrenes rolle som de

primære omsorgsgivere. Dette kan blandt andet

gøres ved at give dem indflydelse på beslutnin-

ger om udfoldelsen af deres børns hverdag og

ved at prioritere stabile og forudsigelige rammer

for familierne. Familierne skal have mulighed

for at være familier og gøre de ting sammen,

som familier gør, således at deres hverdag bliver

normaliseret.

•

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

RØDE KORS' ANBEFALINGER

Langvarige ophold på asylcentre og mange skift mellem centre er skadelige for børn. Derfor er det Røde

Kors’ holdning, at familier ikke bør flyttes til et udrejsecenter, før udrejse er umiddelbart forestående. De bør i

stedet have mulighed for at blive boende på et opholdscenter.

Da der ikke er politisk flertal for dette, er det nødvendigt, at der gennemføres andre indsatser for bedre at

imødekomme behov for at forbedre børnenes udvikling, styrke forældrerollen og sikre en normalisering af

familielivet på Udrejsecenter Sjælsmark. Med udgangspunkt i undersøgelsens konklusion og den nuværende

situation på Udrejsecenter Sjælsmark har Røde Kors følgende seks konkrete anbefalinger:

1. SPECIALISERET BØRNEHAVETILBUD

Børnene på Udrejsecenter Sjælsmark står i en ekstrem svær livssituation, hvilket viser sig i udpræget mistriv-

sel. Yderligere påvirkes børnenes trivsel også i høj grad af, at mange forældre har svært ved at tackle deres

situation og mangler overskud til at varetage forældrerollen tilstrækkeligt. Det nuværende børnehavetilbud

er hårdt presset af, at en del af børnene er udadreagerende, konfliktsøgende eller indadvendte og stille. Det

stiller krav om høj grad af faglighed og normering i tilbuddene. Kort sagt har børnene helt åbenlyst særlige

behov, og Røde Kors anbefaler derfor, at børnehaven på Udrejsecenter Sjælsmark bør ses som et specialiseret

tilbud til børn med særlige behov og derfor med højere normering. Det vil gøre det muligt for fagpersonale at

arbejde mere intensivt med indsatser, der er målrettet det enkelte barns behov og familien samlet set.

2. VUGGESTUETILBUD TIL ALLE BØRN

På Sjælsmark er der i dag et kautions-finansieret vuggestuetilbud til de mindste i de mest udsatte familier,

hvilket betyder, at børn særligt indstilles til tilbuddet, som godkendes og kautioneres af Udlændingestyrelsen.

Røde Kors anbefaler, at vuggestuetilbuddet skal udbredes, så det automatisk dækker alle børn i aldersgrup-

pen på Udrejsecenter Sjælsmark. Det vil give alle børn en struktureret hverdag i et børnemiljø samtidig med,

at det kan give forældre en pause i hverdagen. Et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø medvirker til, at

børn får de bedste betingelser for at trives, lære og udvikle sig. Det udviklingspotentiale, der ligger i bør-

nemiljøer i vuggestuetilbud, vil komme de små børn på Udrejsecenter Sjælsmark til gode, da mange af disse

børn oplever mistrivsel og ikke er alderssvarende i deres udvikling.

3. FLERE FRITIDSTILBUD I KLUB

Klubtilbuddene på Udrejsecenter Sjælsmark giver børn og unge i alderen 6-16 år et helt nødvendigt frirum,

hvor de kan udvikle sig gennem leg, samvær og venskaber. For alle børn på centret er det vigtigt, at der fin-

des en mulighed for samvær med andre børn i trygge rammer – også i aftentimerne og i de lange weekender.

Dette kan vi i dag kun tilbyde delvist. Blandt de 6-16 årige børn er de fleste enten urolige og udadreagerende

eller kendetegnet ved usikkerhed og indelukkethed. Disse adfærdsmønstre leder ofte til situationer, der ska-

ber et utrygt børnemiljø. Røde Kors anbefaler derfor at udvide både åbningstider for klubben og afsætte flere

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

ressourcer til personale med henblik på en øget opdeling af børnene, således at personalet i højere grad kan

tilrettelægge aktiviteter, der tager højde for forskellige behov i forhold til aldersgrupper, adfærd og relationer.

Målet er, at pædagogerne på Udrejsecenter Sjælsmark skal have bedre mulighed for at gennemføre voksen-

styrede aktiviteter med mindre børnegrupper, fordi det giver børnene langt bedre mulighed for at finde ro

og fordybe sig i aktiviteter. En udvidelse af klubtilbuddets åbningstid og flere muligheder for fritidstilbud

generelt kan skabe et mere trygt børnemiljø, der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling.

4. FAMILIERNE SKAL HAVE SELVHUSHOLD

For både forældre og børn opleves det som ekstremt belastende ikke selv at kunne bestemme hvad og hvor-

når, man som familie skal spise sammen. Behovet for selv at lave mad kan fra et udenforstående perspektiv se

ud til at være en mindre ting, men det har en stærk funktion i alle familier. Muligheden for at vælge, hvad ens

barn skal spise, tilberede det og spise sammen som en familie er en vigtig del af at opretholde familiestruk-

turen – hvilket igen er en hjørnesten i at sikre børns trivsel. Det er afgørende for forældrenes mulighed for at

være forældre, at de får lov at tage ansvar for denne grundlæggende del af livet. Røde Kors anbefaler derfor,

at alle familier på Udrejsecenter Sjælsmark – og i asylsystemet generelt – får mulighed for selv at lave mad.

Ønsker man ikke at give de afviste familier adgang til kontante ydelser, kunne man forestille sig et system, for

eksempel en slags butik, så familierne kan få en anden adgang til madvarer. Derudover bør adgang til køle-

skab, elkoger og mikroovn af samme grund også være standard.

5. ET STYRKET SKOLETILBUD

Flere af børnene i skolealderen på Udrejsecenter Sjælsmark har tidligere gået i kommunal folkeskole. Nogle

har gået i almindelige danske skoleklasser, og mange har gået i særlige asylklasser på folkeskolerne.

Undersøgelsen viser, at mange af de børn, der på nuværende tidspunkt går i Røde Kors skolen i Lynge, er

langt mindre tilfredse end dem, der har fået plads på de kommunale folkeskoler.

Røde Kors anbefaler, at skoletilbuddet tilrettelægges og forbedres, så der i højere grad kan tages hensyn til

børnenes individuelle behov. Dette skal ske i tæt dialog med forældrene og med et udvidet samarbejde med

de kommunale folkeskoler.

6. PERSONER OMFATTET AF DUBLIN- ELLER ÅGH-PROCEDURE SKAL IKKE BO PÅ

UDREJSECENTER SJÆLSMARK

På Udrejsecenter Sjælsmark bor, udover de afviste familier, både familier og enlige, der enten skal udsendes

til et andet EU-land efter reglerne i Dublin-forordningen med henblik på at få deres asylsag behandlet dér,

eller som behandles efter den såkaldte åbenbart grundløs-procedure. Disse personer er i Udrejse Sjælsmark af

hensyn til nærheden til lufthavnen ved udsendelse. Det er dog vores erfaring, at de skaber uro og utryghed i

centeret. Blandt denne gruppe afviste asylansøgere er der misbrugere og personer med voldelig adfærd. Det

betyder, at børnene er i høj risiko for at opleve yderligere traumatiserende og usikkerhedsskabende episoder,

som unødigt forværrer deres mistrivsel. Røde Kors mener derfor, at de enlige beboere på Udrejsecenter Sjæls-

mark skal flyttes til et andet center.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

EKSTERNE EKSPERTER I BØRNEPSYKOLOGI SIGER

”

Der er ingen tvivl om, at disse børn lever i en situation af usikkerhed og uvished under forhold, der ople-

ves som stærkt negative. Den totale situation, med flytninger og skoleskift er dybt problematisk i forhold

til børns behov for stabilitet. Samlet set giver disse livsbetingelser hverken børn eller forældre nogen mu-

lighed for at udvikle tryghed. Udover børnenes mangeartede problemer præges forældrene af en høj grad

af nedtrykthed, håbløshed og ikke mindst bekymringer for fremtiden. Dette må antages at påvirke deres

forældreevne meget negativt. Ved læsningen af rapporten tænker jeg, at barnets situation er præget af

det, jeg i mangel af bedre udtryk vil kalde et totalt toksisk miljø.

Det toksiske miljø, som er blandingen af den mistrivsel og belastning, som både børn og forældre er

præget af, medfører, at mange af disse børn enten har udviklet eller kan udvikle psykisk mistrivsel og psy-

kiatriske tilstande. Den viden vi har om, hvordan langvarig toksisk stressbelastning påvirker vores neuro-

biologiske udvikling bør være et varsel i forhold til den situation, der beskrives i rapporten. Dette fremstår

virkelig som

no place to be a child,

et udtryk som psykologen James Garbarino engang brugte om børn,

der voksede op i Chicagos voldsplagede slumområder.

”

Atle Dyregrov, PhD, Professor, Clinic for Crisis Psychology, Bergen, Norway

”

Det er et meget vigtigt og rettidigt stykke arbejde, som psykologerne ved Røde Kors har udført. Rappor-

ten giver os et dokumenteret indblik i trivslen - eller mangel på samme - hos de 56 børn lige nu, men den

bør også give anledning til en stor bekymring for, hvordan disse børns udvikling og muligheder vil se ud i

fremtiden.

Undersøgelsen er fagligt solid og valid, idet der anvendes internationalt anerkendte og videnskabeligt va-

liderede screeningsværktøjer med aldersbaserede normer. Dette betyder, at det er muligt at sammenligne

Sjælmark-børnenes trivsel med trivsel hos børn i samme alder i den typiske befolkning.

Det er ligeledes en styrke ved rapporten, at også forældrenes oplevelse af trivsel er undersøgt ved

screening med et internationalt anerkendt og valideret redskab. Forældrene er børnenes primære om-

sorgspersoner, og vi ved fra forskningen, at netop forældres evne til at være sensitive og følelsesmæssigt

tilgængelige i forhold til deres børns behov, er den stærkeste prædiktor for børns positive udvikling.

Med denne rapport og dokumentationen af børnenes trivsel eller mangel på samme, samt forældrenes

vanskeligheder, står vi med den store udfordring, at Sjælmark-børnene allerede har udviklet en række van-

skeligheder. De vigtigste personer i børnenes liv, forældrene, som skal hjælpe dem på rette vej, plages af

egne vanskeligheder. Og her bliver varigheden af disse børns situation helt og aldeles afgørende for deres

udviklingsmæssige prognose og for hvilke muligheder og hvilket liv disse børn får i fremtiden.

”

Mette Skovgaard Væver, PhD, Associate Professor of Clinical Child Psychology Director, Centre for Early

Intervention and Family Studies, University of Copenhagen

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Størstedelen af børne-

ne i denne undersøgel-

se er i stor mistrivsel.

Dertil kommer at lang-

varige ophold på asyl-

centre og mange skift

mellem centre er ska-

delige for børn.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

Derfor mener Røde

Kors, at familier ikke

bør ﬂyttes til Udrejse-

center Sjælsmark, før

end udrejse er umid-

delbart forestående.

FOTO Heine Pedersen

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

LITTERATURLISTE

Achenbach, T.M., et al. (Achenbach et al., 2008):

Multicultural

assessment of child and adolescent psychopathology with ASEBA

and SDQ instruments: Research findings, applications, and future

directions. Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied

Disciplines, 49(3), p. 251-275

Arnfred, J., (Arnfred, 2019):

Vejledning i tolkning af SDQ-besvarel-

ser. SDQ/Dawba sekretariatet

Carr, A. (Carr, 2006):

The Handbook of Child and Adolescent Clini-

cal Psychology. A Contextual approach. (Second edition). London

and New York: Routledge

Dyregrov, A., & Yule, W. (Dyregrov & Yule, 1995):

Screening me-

asures –the development of the UNICEF screening battery. Paper

presented at the Fourth European Conference on Traumatic Stress,

Paris, May 7–11

Gadeberg, A. K., Montgomery, E., Frederiksen, H. W. og Norredam,

M. (Gadeberg et al., 2017):

Assessing trauma and mental health

in refugee children and youth: a systematic review of validated

screening and measurement tools. European Journal of Public

Health, 27 (3), p. 439-446

Goodman, R. (Goodman, 1999):

The extended version of the

Strengths and Difficulties Questionnaire as a guide to child psychi-

atric caseness and consequent burden. J.Child Psychol.Psychiatry,

40(5), p. 791-799

Hvolby, A., Jørgensen, J. og Bilenberg, N. (Hvolby, 2008):

Søvn

og søvnproblemer hos danske børn i alderen 6-11 år. Ugeskrift for

Læger, 170(6)

Jennum P., Bonke J., Clark A.J., Flyvbjerg A., Garde A.H., Herman-

sen K., Johansen C., Moller M., Rod, N.H., Sjodin, A., Zachariae, B.

(Jennum et al., 2015):

Søvn og sundhed. Kobenhavn, Vidensråd for

Forebyggelse, 2015:1-224

Johnson, S., Hollis, C., Marlow, N., Simms, V. & Wolke, D. (Johnson

et al., 2014):

Screening for childhood mental health disorders using

the Strengths and Difficulties Questionnaire: The validity of mul-

ti-informant reports. Developmental Medicine and Child Neurology

56(5), p. 453-459

Kessler, R.C., Green, J.G., Gruber, M.J., Sampson, N.A., Bromet, E.,

Cuitan, M., Furukawa, T.A., Gureje, O., Hinkov, H., Hu, C.Y., Lara, C.,

Lee, S., Mneimneh, Z., Myer, L., Oakley-Browne, M., Posada-Villa,

J., Sagar, R., Viana, M.C., Zaslavsky, A.M. (Kessler et al., 2010):

Screening for serious mental illness in the general population with

the K6 screening scale: results from the WHO World Mental Health

(WMH) survey initiative. International Journal of Methods in Psychi-

atric Research 19(S1), p. 4-22

Nielsen, S., Nørredam, M.L., Christiansen, K.L., Obel, C., Krasnik, A.

(Nielsen et al., 2007).

Psykisk helbred blandt asylbørn i Danmark.

Ugeskrift for Læger, vol. 169, nr. 43

Nielsen, S.S., Nørredam, M., Christiansen, K.L., Obel, C., Hilden, J.

og Krasnik, A. (Nielsen et al., 2008):

Mental health among children

seeking asylum in Denmark – the effect of length of stay and num-

ber of relocations: a cross-sectional study. BMC Public Health, 8:293

Perrin, S., Meiser-Stedman, R., & Smith, P. (Perrin et al., 2005):

The children’s revised impact of event scale (CRIES): validity as a

screening instrument for PTSD. Behavioural and Cognitive Psycho-

therapy, 33, p. 487–498

Sandahl, H., Norredam, M., Hjern, A., Asher, H. og Nielsen, S.S.

(Sandahl et al., 2013):

Policies of access to healthcare services

for accompanied asylum-seeking children in the nordic countries.

Scandinavian Journal of Public Health, 41, p. 630-636

Shapiro, D. K., Christiansen, K. L., og Velsing, M. (Shapiro et al.,

2010):

Børn i Risikozonen: Psykologisk screening i Dansk Røde Kors

asylafdeling. Udgivet af Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Thelin, C., Mikkelsen, B., Laier, G., Turgut, L., Henriksen, B., Olsen,

L.R., Larsen J.K. og Arnfred, S. (Thelin et al., 2017):

Danish trans-

lation and validation of the Kessler’s 10-item psychological distress

scale – K10. Nordic Journal of Psychiatry, 71:6, p. 411-416

Stone, L.L., et al., (Stone et al., 2010):

Psychometric properties of

the parent and teacher versions of the strengths and difficulties

questionnaire for 4- to 12-Year-olds: A review. Clinical Child and

Family Psychology Review, 13(3), p. 254-274

Stringaris, A. and R. Goodman (Stringaris & Goodman, 2013):

The

Value of Measuring Impact Alongside Symptoms in Children and

Adolescents: A Longitudinal Assessment in a Community Sample.

Journal of Abnormal Child Psychology, p. 1-12

Link til screeningsredskabet SDQ – Strengths and Difficulties

Questionnaire:

http://sdq-dawba.dk

Link til screeningsredskabet CRIES:

http://www.childrenandwar.

org/measures/children%e2%80%99s-revised-impact-of-event-sca-

le-8-%e2%80%93-cries-8/

Link til screeningsredskabet K10:

https://www.hcp.med.harvard.

edu/ncs/k6_scales.php

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019

NOTER

Nielsen et al., 2007

Shapiro et al., 2010

Der er i enkelte tilfælde givet mundtlige samtykker, da forældrene af princip ikke har ønsket at skrive under på dokumenter i Danmark

http://sdq-dawba.dk/

Thelin, C., Mikkelsen et al., 2017

Dyregrov & Yule, 1995

Perrin et al. 2005

Gadeberg et al. 2017

Ifølge Udlændingestyrelsens retningslinjer kan børn i asylsystemet først komme i børnehave, når de er tre år. Børn under tre år kan, hvis

det vurderes relevant, tilbydes pasning i en vuggestue, hvis Udlændingestyrelsen kautionerer for det

http://sdq-dawba.dk/

http://børnetrivsel.info/

Shapiro et al., 2010

Nielsen et al., 2008

Stone et al., 2010

Achenbach et al. 2010

Her bruges de engelske normer, eftersom de danske normer ikke er udkommet endnu (se sdq-dawba.dk)

Normgruppe forstås som en gruppe, som er repræsentativ for befolkningen

Stringaris & Goodman, 2013

Shapiro, 2010 og Johnson, 2014

Arnfred, 2019

Den estimerede risiko for psykiske vanskeligheder er beregnet med en scoringsalgoritme (en statistisk formel til sandsynlighedsbereg-

ning) i databehandlingssystemet SPSS. Algoritmen bygger på en britisk baggrundspopulation og klinisk børnepsykiatrisk materiale og

kan ses her: http://www.sdqinfo.org/c6.html

Sundhed.dk

Shapiro et al., 2010

Nielsen et al., 2008

Sandahl et al., 2013

Dyregrov & Yule, 1995

Perrin et al., 2005

http://www.centerforboerneliv.dk/artikler/item/120-god-og-darlig-sovn-hos-born-og-unge

Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2011

Hvolby et al., 2008

www.centerforboerneliv.dk/artikler/item/120-god-og-dårlig-sovn-hos-born-og-voksne

Kessler et al., 2010

Thelin et al., 2017

Jennum et al., 2015

http://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx

Arnfred, 2019

Carr, 2006

Shapiro et al., 2010

Nielsen et al., 2007

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 143: Røde Kors’ Rapport om trivsel hos børn på Udrejsecenter Sjælsmark af 5. april 2019