Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 142
Offentligt
2040956_0001.png
Kære medlem af Udlændige- og integrationsudvalget
VIVE har d.3. april offentlig gjort en benchmarking-og effektivitetsanalyse af
danskundervisning til voksne udlændinge. Analysen viser, at ud fra de målvariabler, der er
udvalgt af Udlændinge- og Integrationsministeriet, kan de 47 sprogcentre, der indgår i den
restriktive analyse, samlet spare omkring 14 % af de samlede takstindtægter, uden det vil gå
ud over de resultatmål, som sprogcentrene her er målt på.
Uddannelsesforbundet vil gerne advare mod at drage forhastede slutninger ud fra
undersøgelsen. Dels vil vi gøre opmærksom på, at der efter undersøgelsens afslutning har
været en del udbud med kraftige prisreduktioner til følge. Dels vil vi endnu engang gøre
opmærksom på, at disse undersøgelser igen og igen kun måler, hvor billigt man kan få udført
en opgave, men aldrig måler på, hvilken kvalitet, der kommer ud af en given prissætning.
Vores bekymring er videre, at hver gang der er kommet en undersøgelse, der har antydet en
mulighed for at billiggøre noget på integrationsområdet, har det sat sig i et politisk forslag om
besparelser. Derfor frygter vi nu, at der er lagt i kakkelovnen i forhold til FL20, således at den
helt nødvendige Danskuddannelse til flygtninge og indvandrere endnu engang står for skud -
uagtet at den allerede er prismæssigt halveret i forhold til dengang, der var vejledende takster
på Finansloven. Det er dybt alvorligt for integrationen, hvis man ikke sikrer, at udlændinge får
lært vores sprog, og det gør de altså ikke, hvis ikke vi sikrer dem et ordentligt
undervisningstilbud.
For god ordens skyld skal et nævnes, at forfatterne til rapporten fra VIVE selv gør opmærksom
på, at der ikke er tale om en kausal analyse, da selvom nogle sprogcentre kan identificeres
som ”mere effektive” end andre, så kan
man ikke vide, om det er deres indsats, der har ført til
denne effektivitet. Rapporten nævner selv deltagernes motivation som et parameter i denne
forskel.
Hvis du har brug for en yderligere uddybning, står vi selvfølgelig til rådighed.
Med venlig hilsen
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: 7070 2722
[email protected]
www.uddannelsesforbundet.dk