Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 133
Offentligt
Opholds- og selvforsørgelseserklæring
Navn:
Person-ID/cpr.nr.:
Jeg erklærer herved, at jeg vil arbejde aktivt for at sikre min egen og mine herboende børns og
ægtefælles/samlevers selvforsørgelse, aktive deltagelse i og bidrag til det danske samfund.
Jeg erklærer derfor følgende:
Jeg vil på alle måder overholde den danske lovgivning og respektere de danske demokratiske
principper.
Jeg anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv
tilværelse i Danmark.
Jeg anerkender, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge sig selv.
Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark, og at både mænd og
kvinder skal bidrage til samfundet. Mænd og kvinder har således den samme ret
og i visse tilfælde
pligt
til at uddanne sig og arbejde, ligesom mænd og kvinder har den samme ret til at deltage i
demokratiske processer. Både mænd og kvinder har pligt til at betale skat og varetage
forældreansvaret over for deres børn.
Jeg ved, at det i Danmark er strafbart at udøve vold mod og ulovlig tvang over ægtefælle og andre,
herunder børn.
Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og udfoldelsesmuligheder for alle børn
både
piger og drenge
så de kan vokse op til at blive aktive og ansvarlige medborgere, der er i stand til at
træffe deres egne valg. Jeg vil sikre, at mine børn får den bedst mulige opvækst og skolegang samt, at
de aktivt deltager i det danske samfund. Blandt andet vil jeg sørge for, at mit barn lærer dansk så tidligt
som muligt og dygtiggør sig gennem skoleforløbet, og jeg vil samarbejde aktivt med barnets
daginstitution eller skole.
Jeg ved, at omskæring af piger samt brug af tvang ved ægteskabsindgåelse er strafbare handlinger i
Danmark.
Jeg respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, kønnenes ligestilling og tros- og
ytringsfriheden, som er grundlæggende i Danmark.
Jeg ved, at diskrimination på grund af bl.a. køn eller hudfarve og trusler og hån mod grupper på grund
af bl.a. tro eller seksuel orientering er strafbare handlinger i Danmark.
Jeg anerkender, at det danske samfund tager skarpt afstand fra terrorisme. Jeg ved, at den, som er
vidende om, at der tilsigtes begået en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd
eller for betydelige samfundsværdier, som udgangspunkt har pligt til at gøre, hvad der står i hans eller
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Justeret opholds- og selvforsørgelseserklæring, fra udlændinge- og integrationsministeren
hendes magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved politianmeldelse, og at
undladelse heraf kan straffes, med bøde eller fængsel indtil 3 år, hvis forbrydelsen bliver begået eller
forsøgt begået.
Jeg anerkender, at aktivt engagement er en forudsætning for at kunne deltage i og bidrage til det
danske samfund, uanset hvor længe mit ophold her i landet måtte vare.
Jeg ved, at rammerne for mit ophold i Danmark defineres af mit opholdsgrundlag, hvor der for nogle
grupper i udgangspunktet er tale om et midlertidigt ophold.
Jeg ved, at man som flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis forholdene i
ens hjemland har ændret sig på en sådan måde, at beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede, og
man kan vende hjem. Jeg ved, at man som familiesammenført til en flygtning som udgangspunkt ikke
har krav på opholdstilladelse, hvis den herboende flygtnings beskyttelsesbehov ikke længere er til
stede. Jeg ved, at en midlertidig opholdstilladelse derfor kan inddrages eller nægtes forlænget.
Jeg ved, at aktiv deltagelse, det at bidrage til det danske samfund og en indsats for at forsørge mig selv
også kan være en styrke i forhold til at skulle vende tilbage til mit hjemland.
Jeg ved, at man som herboende udlænding kan ansøge om økonomisk støtte efter repatrieringsloven til
at rejse hjem til sit oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland, hvis man på et tidspunkt skulle
ønske dette.
Jeg er
som nyankommet udlænding
herudover bekendt med, at det for nyankomne udlændinge
gælder, at:
(nedenstående punkter er alene relevante for nyankomne udlændinge, der underskriver erklæringen)
Jeg vil lære dansk og tilegne mig viden om det danske samfund hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg kan lære
dansk ved at deltage i den danskuddannelse, som kommunen tilbyder mig.
Jeg vil arbejde på at blive selvforsørgende gennem deltagelse på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Jeg
ved, at det kan hjælpe mig til at opnå ordinær beskæftigelse og blive selvforsørgende, at jeg deltager i
de aktiviteter, som er beskrevet i min kontrakt med kommunen.
Jeg ved, at forlængelse af min opholdstilladelse er betinget af, at grundlaget for opholdstilladelsen
fortsat er til stede, og at man som flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis
beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede, og man kan vende hjem. Jeg ved, at man som
familiesammenført til en flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis den
herboende flygtnings beskyttelsesbehov ikke længere er til stede.
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Justeret opholds- og selvforsørgelseserklæring, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dato:
Underskrift: