UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Videreførelse af IGU-ordningen), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 129
Offentligt

Notat

25. februar 2018

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Videreførelse af IGU-ordningen)

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integrationskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

§1

I lov om integrationsgrunduddannelse (igu), jf. lov nr. 623 af 8. juni 2016, foretages følgende

ændringer:

Overalt i loven ændres ”Udlændinge-,

integrations-

og boligministeren” til: ”Udlændinge-

integrationsministeren”

og i

§ 10, stk. 10,

ændres ”udlændinge-,

integrations- og boligmini-

steren” til: ”udlændinge- og integrationsministeren”.

Sagsbehandler

Hülya Yarar

Tel.

Mail

61 98 33 46

[email protected]

§ 2, stk. 2,

ændres ”en herboende person” til: ”en udlænding”.

§ 3, stk. 2,

ændres ”30. juni 2019” til: ”30. juni 2022”.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter

”i forlængelse heraf”: ”inden for en periode på

måneder”.

§ 6, stk. 4,

ændres

”20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden

kan alene omfatte

skoleundervisning.”

til: ”forløbet,

jf. stk. 5-7”.

§ 6,

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

”

Stk. 5.

Integrationsgrunduddannelsen forlænges, jf. stk. 4, hvis særlige forhold har medført,

at det ikke har været muligt at fuldføre skoleforløbet.

Stk. 6.

Udlændingen og virksomheden kan, jf. stk. 4, indgå aftale om forlængelse af integra-

tionsgrunduddannelsesperioden på 2 år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode,

1) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom,

2) har orlov efter lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmod-

tagere til udlandet, eller

3) har et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.

Stk. 7.

Forlængelsesperioden i stk. 6 kan alene omfatte et tidsrum svarende til varigheden af

orlovs- eller sygefraværsperioden.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

Side

1/27

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Videreførelse af IGU-ordningen), fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 8, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4. bliver herefter til stk. 3.

Efter § 10 indsættes [som ny paragraf]:

”§

10 a.

For en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelser m.v., og som er indkvarteret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten et til-

skud til udgifterne til kost og logi, når udlændingen har 120 km eller derover i samlet trans-

portafstand fra bopæl til uddannelsessted og retur.

Stk. 2.

Medfører afstanden mellem bopæl og arbejdssted en urimelig belastning af udlæn-

dingen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, kan der ydes

tilskud til kost og logi selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur er min-

dre end 120 km.

Stk. 3.

Tilskuddet efter stk. 1 kan søges af

1) udlændingen,

2) den virksomhed, der har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af den pågældende

udlænding,

3) af uddannelsesstedet, hvor udlændingen har haft ophold eller

4) af virksomheden, hvis uddannelsen foregår på virksomheden.

Stk. 4.

Til udlændingen yder staten et tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr. døgn på bag-

grund af de faktiske udgifter. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi for

udlændingen, og til den virksomhed, hvor uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse

med virksomheden, ydes tilskud med op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske ud-

gifter. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til kost og logi for udlændingen, ydes til-

skuddet efter stk. 1 med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn.

Stk. 5.

Beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli må-

ned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregulering

fastsatte procent for det pågældende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad til

nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Den årlige regulering sker på grundlag af

det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Stk. 6.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om administra-

tion af tilskud til kost og logi i forbindelse med undervisning.”.

§ 11, stk. 2,

udgår:

”, når forløbet er fuldført”.

§2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018,

som ændret ved § 1 i nr. 1693 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 3 i lov

nr. 1701 af 27. december 2018 og § 1 lov nr. 1737 af 27. december 2018, foretages følgende

ændring:

§ 13, stk. 3,

ophæves.

Efter § 13 indsættes:

»§ 14.

Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3,

stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra den 1. juli 2019 til den 31. juli

2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Side

2/27

Stk. 2.

Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrundud-

dannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. au-

gust 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Er der

udbetalt bonus efter stk. 1 eller 5, reduceres bonus efter 1. pkt. forholdsmæssigt.

Stk. 3.

Praktikaftaler skal påbegyndes senest 3 måneder efter at aftalen er indgået for at

medføre ret til bonus.

Stk. 4.

Ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal indgives til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningerne, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har

opnået ret hertil.

Stk. 5.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere udbetalingen til private

arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov

om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Stk. 6.

De udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1, 2 og 5, herunder admini-

strationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne,

herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering,

modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Side

3/27

Indholdsfortegnelse

1. Indhold

1. Indledning .......................................................................................................... 4

2. Baggrunden for og formålet med lovforslaget .................................................. 5

3. Ændringer af bemyndigelsesbestemmelser som følge af

ressortomlægning..................................................................................................... 5

4. Præcisering af perioden mellem ordinær ansættelse og IGU-ansættelse

i samme virksomhed................................................................................................. 5

4.1. Gældende ret ..................................................................................................... 6

4.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning ......................................... 6

5. Mulighed for forlængelse af IGU ved orlov i forbindelse med barsel m.v.

og længerevarende sygdom ..................................................................................... 6

5.1. Gældende ret .................................................................................................... 6

5.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning ........................................ 7

6. Tilskud til udgiften til kost og logi under skoleundervisning ............................. 7

6.1. Gældende ret ..................................................................................................... 7

6.2 Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning .......................................... 7

7. Videreførelse af EGU-bonusordningen ............................................................. 9

7.1. Gældende ret ..................................................................................................... 9

7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................................... 10

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Forholdet til anden lovgivning ......................................................................... 10

Økonomiske konsekvenser for det offentlige ................................................. 11

Implementeringskonsekvenser for det offentlige ......................................... 12

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ........... 12

Administrative konsekvenser for borgerne ................................................... 12

Miljømæssige konsekvenser ......................................................................... 13

Forholdet til EU-retten .................................................................................. 13

Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................................. 13

Sammenfattende skema ............................................................................... 13

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter trepartsaftalen af 25. februar 2019 mellem arbejdsmarkedets parter og

regeringen om en forlængelse af integrationsgrunduddannelsen (IGU). Det fremgår heraf, at

arbejde og selvforsørgelse er en helt central del af at bo i Danmark, og at regeringen og ar-

bejdsmarkedets parter i 2016 på den baggrund indgik en trepartsaftale om arbejdsmarkedsinte-

gration, der satte rammerne for en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte.

Side

4/27

Aftalen havde bl.a. til hensigt at understøtte virksomhederne og kommunernes bidrag til at reali-

sere regeringens mål om, at hver anden flygtning og familiesammenført skal være i arbejde efter

tre års ophold i landet.

Endvidere fremgår det af aftalen, at beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge og familiesam-

menførte til flygtninge siden trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration er steget markant.

Mens 21 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge efter tre år i landet i 2. kvartal

2015 var i lønmodtagerjob, er denne andel steget til 45 pct. i 3. kvartal 2018.

Selv om det går godt med beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, er målet imidler-

tid ikke nået, og på den baggrund er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om fortsat at

understøtte denne udvikling.

2. Baggrunden for og formålet med lovforslaget

Den oprindelige aftale om en forsøgsordning med IGU blev indgået i 2016 mellem regeringen og

arbejdsmarkedets parter som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration en

aftale om integrationsgrunduddannelsen (IGU). IGU blev i 2016 aftalt som en treårig forsøgsord-

ning, der skulle sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenfør-

te, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det danske arbejds-

marked. IGU skulle fungere som en trædesten til beskæftigelse på almindelige arbejdsmarkeds-

vilkår. Den oprindelige forsøgsordning løber til og med den 30. juni 2019.

Lovforslaget udmønter trepartsaftalen af 25. februar 2019 om en forlængelse af integrations-

grunduddannelse (IGU) i endnu en treårig periode.

Det fremgår af aftalen, at IGU kan være særligt relevant for kvinder med flygtningebaggrund,

som har en væsentligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. Efter tre år i landet

var 57 pct. af de mandlige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerjob i 3.

kvartal 2018, mens det tilsvarende tal for kvinder i gruppen kun var 20 pct.

3. Ændringer af bemyndigelsesbestemmelser som følge af ressortomlægning

Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er det bestemt, at ressortansvaret for sager vedrø-

rende ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning

og byfornyelse, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v. overføres fra Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det betyder, at der for så vidt angår IGU-loven ikke skal henvises til udlændinge- integrations- og

boligministeren, men alene til udlændinge- og integrationsministeren.

Det antal bemyndigelsesbestemmelser, der knytter sig til opgaver og regelfastsættelse om inte-

grationsgrunduddannelsen, ændres derfor fra udlændinge-, integrations- og boligministeren til

udlændinge- og integrationsministeren.

4. Præcisering af perioden mellem ordinær ansættelse og IGU-ansættelse i

samme virksomhed

Side

5/27

4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om integrationsgrunduddannelse, at en udlænding i ordinær

ansættelse ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme

virksomhed.

Baggrunden herfor er, at integrationsgrunduddannelsen skal være en trædesten til det ordinære

arbejdsmarked. Med bestemmelsen er ordningen sikret mod utilsigtet anvendelse, f.eks. ved at

ordinært ansatte med interesse for at bevare et ansættelsesforhold på virksomheden bevæges til

at overgå til en typisk lavere betalt IGU-stilling.

4.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

Med forslaget er hensigten med bestemmelsen uændret, at sikre mod utilsigtet anvendelse. Imid-

lertid er det efter regeringens opfattelse hensigtsmæssigt, at en udlænding i ordinær ansættelse

efter en nærmere afgrænset periode har mulighed for at blive ansat i et IGU-forløb i den samme

virksomhed.

Spørgsmålet om varigheden af denne periode har været drøftet med arbejdsmarkedets parter, og

der er på denne baggrund fastlagt som administrativ praksis, at en medarbejder i ordinær ansæt-

telse efter en periode på tre måneder kan ansættes på ny i et integrationsgrunduddannelsesfor-

løb i den samme virksomhed.

På den baggrund foreslås det samtidig med den aftalte forlængelse af IGU-ordningen præciseret i

loven, at en udlænding i ordinær ansættelse i en virksomhed efter en periode på tre måneder

kan deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb på den samme virksomhed. En virksomhed

afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf.

lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 om det centrale virksomhedsregister. En udlænding i

ordinær ansættelse på en virksomhed kan således ikke i forlængelse af ordinær ansættelse del-

tage i et integrationsgrunduddannelsesforløb på den samme virksomhed (P-nummer), før der er

forløbet tre måneder fra afslutningen af ansættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbe-

gyndelsen af integrationsgrunduddannelsesforløb.

5. Mulighed for forlængelse af IGU ved orlov i forbindelse med barsel m.v. og

længerevarende sygdom

5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 4, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), at integrationsgrundud-

dannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke

inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning. Forlængel-

sesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Hensigten er at sikre, at udlændingen får en mulighed for at fuldføre forløbet, uanset at udlæn-

dingens deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for afbrydelser som følge af f.eks. egen

sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller at et

modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisnings-

stedet.

Side

6/27

5.2. Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der fortsat som i dag skal være mulighed for at forlænge integrationsgrundud-

dannelsen med skoleperioden, men at der tillige gives mulighed for at forlænge integrations-

grunduddannelsen ud over 2 år med praktikforløb i tilfælde af, at den IGU-ansatte har ret til orlov

i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom, eller har ret til orlov

efter lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlan-

det.

Det foreslås endvidere, at der kan gives mulighed for at forlænge integrationsgrunduddannelsen

ud over 2 år, hvis den IGU-ansatte under IGU-forløbet har et sammenhængende sygeforløb defi-

neret som et sammenhængende sygefraværsforløb på mere end 8 uger.

Afgrænsningen af sygefraværsperioden på mere end 8 uger vil dermed svare til afgrænsningen

efter reglerne om kommunens opfølgning af sygedagpengesager i kategori 2 og 3, jf. § 11 a

–

d i lov om sygedagpenge. Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at kommunen

visiterer sygedagpengesager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger fra første

sygefraværsdag, til kategori 2 eller 3. Kommunen foretager også opfølgning i sygedagpengesa-

ger, hvor sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, hvor personen delvist har genoptaget

arbejdet, men dog har mindst 4 timers sygefravær om ugen, hvorfor det også i forhold til IGU

betragtes som sammenhængende sygefraværsforløb, selv om personen delvist har genoptaget

arbejdet, men dog mindst har 4 timers sygefravær om ugen.

En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år aftales skriftligt mellem udlændingen og

virksomheden. Ingen af parterne er efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) forpligtet til

at indgå aftale herom.

Endelig foreslås, at integrationsgrunduddannelsen alene kan forlænges for et tidsrum svarende til

varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.

6. Tilskud til udgiften til kost og logi under skoleundervisning

6.1. Gældende ret

Da IGU-ordningen blev indført i 2016 var elementet om refusion af udgifter til kost og logi i for-

bindelse med deltagelse i IGU-forløb ikke en del af lovgrundlaget i IGU-loven. Det var imidlertid af

stor betydning for arbejdsmarkedets parter, at IGU-ansatte fik mulighed for at få dækket udgifter

i forbindelse med undervisning, som ikke var tilgængelig i nærområdet, hvorfor en sådan ordning

blev tilvejebragt.

6.2 Ministeriets overvejelse og den foreslåede ordning

På baggrund af aftalen om videreførelse af IGU indarbejdes den gældende ordning om refusion af

udgifter til kost og logi i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

For en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v.

(AMU), og som er indkvarteret andetsteds end sin bopæl m.v., yder staten et tilskud til udgifterne

til kost og logi. Det er et krav, at deltageren har 60 km eller derover i transportafstand mellem

bopæl og uddannelsessted svarende til en samlet transportafstand på 120 km eller derover

tur/retur.

Side

7/27

Hvad angår bopæl m.v. henvises til AMU-kursistens eventuelle rådighed over et sommerhus eller

campingvogn i nærheden af kursusstedet i sæsonen, der som udgangspunkt varer fra den 1. april

til 30. september.

Medfører afstanden mellem bopæl og arbejdssted en urimelig belastning af udlændingen på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, yder staten tilskud til kost og

logi selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 120 km. Et

eksempel på en urimelig belastning vil være en situation, hvor udlændingen er bosat på en ø og

befordringen i forhold til mødetidspunkter på uddannelsesstedet er begrænset af færgetider. Ved

vurderingen af om der er tale om en urimelig belastning kan bl.a. indgå længden af den daglige

transporttid og der tages ved bedømmelsen heraf udgangspunkt i, at en samlet daglig transport-

tid på op til 4 timer med offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdssted som udgangs-

punkt ikke vil være en urimelig belastning.

Det foreslås, at ordningen med tilskud af udgifter til kost og logi fortsat administreres af Styrelsen

for International Rekruttering og Integration (SIRI), og at tilskud til kost og logi ydes efter ansøg-

ning hertil. For udlændinge med rådighed over mere end én bolig, er det boligen tættest på

uddannelsesstedet, der som udgangspunkt betragtes som bopæl.

Tilskuddet kan søges af

1) udlændingen, der har afholdt udgifterne til kost og logi, eller

2) den virksomhed, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i, og som har afholdt udgifterne til kost

og logi på vegne af udlændingen,

3) uddannelsesstedet, som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen, eller

4) en virksomhed, i det omfang uddannelsen er foregået på denne virksomhed og denne virk-

somhed har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen.

For så vidt angår udlændingen selv, ydes der et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af

de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til

kost og logi på vegne af udlændingen, ydes der ligeledes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på

baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og logi. Det samme gælder, hvis uddan-

nelsen foregår på et kursussted i forbindelse med ansættelsesvirksomheden. Søger uddannelses-

stedet, der har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen tilskuddet, ydes til-

skuddet med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn. Uddannelsesstedet skal indsende ansøgning til

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for hver IGU-deltager vedlagt ud-

dannelsesplan.

Tilskud udbetales kun for undervisningsdage, der følger umiddelbart efter hinanden. Der kan

udbetales refusion vedrørende natten før en undervisningsdag, hvis det i betragtning af tidspunk-

tet for undervisningens begyndelse ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt for udlændingen at

rejse til undervisningsstedet på selve undervisningsdagen.

Ansøger udlændingen selv om kost og logi, skal det dokumenteres i ansøgningsskemaet, dels

over hvilken periode indkvarteringen har strakt sig, dels hvilke udgifter til kost og logi, der er

udløst af indkvarteringen, herunder af kost på dage, der støder op til de overnatninger, hvor

udlændingen har været indkvarteret. Der skal vedlægges regninger for udgifterne.

Side

8/27

Ansøger virksomheden om refusion af kost og logi, skal der fremsendes samme dokumentation

som gælder, hvis deltageren selv ansøger.

Det foreslås, at beløbet på 500 kr. pr. døgn reguleres en gang årligt med virkning fra den første

mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en

satsregulering fastsat procent for det pågældende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad

til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Reguleringen sker på grundlag af det på

reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Endelig foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af tilskud til kost og logi i forbindelse med skoleundervisning.

7. Videreførelse af EGU-bonusordningen

7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 15 a, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at staten til private ar-

bejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den

1. juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr. Efter § 15 a, stk.

2, skal praktikaftaler påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret

til bonus. Det følger af § 15 a, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at ansøgning om

udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ord-

ningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil. Efter § 15 a, stk. 4, i lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v. fastsætter undervisningsministeren regler om tilrettelæggelsen af

bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling,

efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

Hensigten var at sikre balance mellem bonusordningen for private virksomheder, der ansætter en

flygtning eller en familiesammenført til en flygtning i et integrationsgrunduddannelsesforløb og

indsatsen over for EGU-elever. På den baggrund blev der for i perioden 1. juli 2016 til 30. juni

2019 etableret en tilsvarende bonusordning for virksomheder, hvor der gennemføres EGU-forløb,

svarende til bonusordningen for integrationsgrunduddannelsen. Det forudsattes, at EGU-bonus

skulle fastsættes på en måde, der

–

under hensyntagen til EGU-ordningens karakteristika - sikrer

bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der skulle

sker en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de involverede arbejdsgivere. Udgifterne til EGU-

bonusordningen afholdes af staten, men administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves 1. august 2019, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 745 af

8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ung-

domsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenunder-

visning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre

love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsud-

dannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som

følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Det følger dog af § 30, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at § 15 a i lov om erhvervs-

grunduddannelser m.v. forbliver i kraft. Bestemmelsen sikrer en hensigtsmæssig udfasning af den

Side

9/27

nuværende EGU-bonusordning på trods af den kommende ophævelse af lov om erhvervsgrund-

uddannelse m.v.

7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af trepartsaftalen om en forlængelse af integrationsgrunduddannelse (IGU), at rege-

ringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at den nuværende bonusordning for bl.a. EGU-

forløb til virksomheder skal videreføres inden for de nuværende rammer i tre år frem til 30. juni

2022.

På den baggrund foreslås, at den nuværende bonusordning for arbejdsgivere, der har ansat EGU-

elever i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, videreføres i perioden fra den 1. juli

2019 til den 30. juni 2022.

Det foreslåede vil samlet set med de konsekvensændringer, som følger af, at lov om erhvervs-

grunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr. 697

af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, indebærer en videreførelse af den eksisteren-

de EGU-bonusordning.

Den foreslåede videreførte EGU-bonusordning foreslås således fortsat fastlagt på en måde, der

–

under hensyntagen til nuværende EGU-ordnings og den kommende FGU-ordnings karakteristika

–

sikrer bedst mulig parallelitet til bonusordningen i integrationsgrunduddannelsen, ligesom der

fortsat vil ske en forholdsmæssig udbetaling af bonus til de involverede arbejdsgivere.

Udgifterne til den foreslåede videreførte EGU-bonusordning afholdes af staten, men således at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som det er tilfældet med den eksisterende EGU-

bonusordning, vil skulle administrere ordningen for staten.

Nærmere regler om retten til bonus, bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering,

modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen vil efter lovforslaget fortsat

skulle fastsættes af undervisningsministeren.

Da en kommende erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse varer op

til 2 år og i en række tilfælde kan forlænges herudover, forventes den foreslåede videreførte

EGU-bonusordning at kunne have afløb indtil den 30. juni 2025 for elever ansat til påbegyndelse i

praktik senest den 30. juni 2022.

8. Forholdet til anden lovgivning

Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 1349 af 16. december 2008) har til formål at forhindre for-

skelsbehandling på grund af konkrete kriterier, som blandt andet national samt etnisk oprindelse

og alder inden for arbejdsmarkedet. Loven indeholder et forbud mod både direkte og indirekte

forskelsbehandling i §§ 1 og 2. Loven implementerer Rådets direktiv om generelle rammebe-

stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. no-

vember 2000).

Der er visse undtagelser i forskelsbehandlingsloven til forbuddet. Det følger således af § 9, stk. 2,

at loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjem-

mel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til

Side

10/27

formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religi-

on eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller

med en bestemt alder eller med handicap.

Det er vurderingen, at de foreslåede regler om etablering af en IGU-ordning udgør sådan en

undtagelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2.

9. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter for det offentlige før skat og tilbageløb

på 11,1 mio. kr. i 2019, 40,3 mio. kr. i 2020, 40,9 mio. kr. i 2021, 32,5 mio. kr. i 2022, 22,9 mio.

kr. i 2023, 10,0 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio. kr. i 2025.

Nedenfor fremgår en nærmere specificering af de økonomiske konsekvenser af lovforslagets

enkelte elementer.

Der afsættes 1,4 mio. kr. i 2019, 7,1 mio. kr. i 2020, 8,0 mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i 2022 og

0,7 mio. kr. i 2023 til den statslige refusion af kommunernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse.

Udgifterne afholdes fuldt ud af staten. Udgifterne afholdes på

§ 14.72.03. Refusion af kommu-

nernes udgifter til uddannelsesgodtgørelse

Videreførelsen af IGU-bonus til private virksomheder medfører offentlige merudgifter på 8,7 mio.

kr. i 2020, 5,9 mio. kr. i 2021, 5,6 mio. kr. i 2022, 2,7 mio. kr. i 2023 og 0,9 mio. kr. i 2024.

Udgifterne afholdes på

§ 14.62.12. IGU-bonus til private virksomheder

Videreførelsen af IGU-ordningen er forbundet med statslige merudgifter som følge af målgrup-

pens ret til dimittenddagpenge. Merudgifterne er opgjort til 0,6 mio. kr. i 2021, 3,1 mio. kr. i

2022, 3,7 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio. kr. i 2025. Udgifterne afholdes på

17.32.01. Dagpenge ved arbejdsløshed

Videreførelsen af egu-bonus medfører statslige merudgifter (bonus og administration) på 7,5 mio.

kr. i 2019, 14,9 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 og 7,5 mio. kr. i 2024. Udgifterne afholdes på

§ 20.52.03. Egu-bonus

Videreførelsen af IGU-ordningen medfører øgede driftsudgifter (taxametertilskud til undervis-

ningsaktiviteter på Undervisningsministeriets område) på 1,5 mio. kr. i 2019, 7,8 mio. kr. i 2020,

8,8 mio. kr. i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022 og 0,8 mio. kr. i 2023. Udgifterne afholdes på

§ 20.72.11.

Integrationsgrunduddannelse

Videreførelsen af IGU-ordningen medfører endvidere statslige merudgifter til dækning af udgifter

til kost og logi på 0,3 mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020, 1,2 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022

og 0,1 mio. kr. i 2023. Med baggrund i lovforslaget oprettes en ny finanslovskonto,

14.72.03.20. Refusion af udgifter til kost og logi

, som vil afholde udgifterne.

Videreførelsen af IGU-ordningen medfører endeligt statslige merudgifter til administration på 0,4

mio. kr. i 2019, 0,9 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022. Udgifterne afhol-

des på

§ 14.21.01. Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Side

11/27

Videreførelse af IGU-ordningen finansieres i 2019 med henholdsvis bevillingen

§ 14.31.79. Omstil-

lingsreserve vedr. flygtninge og indvandrere

fra 2019-2022 og generelle reserver.

Lovforslagets merudgifter for 2019 indbudgetteres på tillægsbevillingsloven for 2019, mens mer-

udgifterne for 2020 og frem indarbejdes på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet, § 17.

Beskæftigelsesministeriet og § 20. Undervisningsministeriets forslag til finanslov for 2020.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunerne, udover

den kommunale medfinansiering til dimittenddagpenge.

Tabel med økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget

Mio. kr., 2019-pl

Uddannelse

Uddannelsesgodtgørelse

Dimittenddagpenge

IGU-bonus

EGU-bonus

Administration i SIRI

Kost og logi

I alt før skat og tilbageløb

I alt efter skat og tilbage-

løb

2019

1,5

1,4

7,5

0,4

0,3

11,1

7,4

2020

7,8

7,1

8,7

14,9

0,9

40,3

27,6

2021

8,8

8,0

0,6

5,9

14,9

1,5

1,2

40,9

28,7

2022

3,7

3,3

3,1

5,6

14,9

1,5

0,4

32,5

21,6

2023

0,8

0,7

3,7

2,7

14,9

0,1

22,9

14,2

2024

1,6

0,9

7,5

10,0

5,9

2025

0,4

0,2

10. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget har konsekvenser for Undervisningsministeriets og Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drags it-systemer i form af videreførelse, videreudvikling og tilpasninger af de it-portaler, som

styrer de forskellige EGU-bonusordninger. Det vurderes, at lovforslaget i denne henseende følger

principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget vurderes i øvrigt samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har den positive konsekvens for erhvervslivet, at det medvirker til at skabe bedre

vilkår for de virksomheder, der ønsker at bidrage til integrationen på arbejdspladserne og ansæt-

te flygtninge, selvom deres kvalifikationer og produktivitet på ansættelsestidspunktet ikke lever

op til kravene på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget har den negative konsekvens, at virksomheder, der ønsker at tilbyde en lønnet prak-

tikstilling i forbindelse med et integrationsgrunduddannelsesforløb, skal udarbejde en uddannel-

sesplan og en praktikaftale. Derudover skal virksomhederne udstede et uddannelsesbevis, infor-

mere og høre medarbejderne om løn- og arbejdsvilkår samt indsende ansøgning om udbetaling af

bonus.

12. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Side

12/27

13. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

14. Forholdet til EU-retten

Der henvises til pkt. 4 for så vidt angår Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF af 27. november 2000).

Lovforslaget vurderes ikke derudover at indeholde EU-retlige aspekter.

15. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, Beskæftigelsesrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet,

Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Etnisk Ung, FH, FOA-Fag og Arbejde, Foreningen af ledere

ved Danskuddannelserne, FTF, FOF’s Landsorganisation,

FORA, Foreningen af Frie Fagskoler,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe

Kommune, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening

KL, Kommunernes Revision, Liberalt Oplysningsforbund, Odense Kommune, Odsherred Kommu-

ne, PROSA, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Socialchefforeningen, Statsforvaltningen

Rådet for Socialt Udsatte, UNHCR, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kom-

mune og Viborg Kommune.

16. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget medfører merudgifter for

staten på 11,1 mio. kr. i 2019, 40,3

mio. kr. i 2020, 40,9 mio. kr. i 2021,

32,4 mio. kr. i 2022, 23,1 mio. kr. i

2023, 10,2 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio.

kr. i 2025 før skat og tilbageløb.

Forslaget har ikke økonomiske konse-

kvenser for kommunerne og regio-

nerne, jf. dog at kommunerne medfi-

nanser dimittenddagpengene.

Lovforslaget forventes samlet set at

have begrænsede implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

Implementeringsmæssige

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Side

13/27

Økonomiske konsekven- Lovforslaget medvirker til at

ser for erhvervslivet

skabe bedre vilkår for de virk-

somheder, der ønsker at bidrage

til integrationen på arbejdsplad-

serne og ansætte flygtninge,

selvom deres kvalifikationer og

produktivitet på ansættelsestids-

punktet ikke lever op til kravene

på det danske arbejdsmarked.

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konse-

kvenser

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Virksomheder, der ønsker at tilbyde

en lønnet praktikstilling i forbindelse

med et integrationsgrunduddannel-

sesforløb, skal udarbejde en uddan-

nelsesplan og en praktikaftale. Der-

udover skal virksomhederne udstede

et uddannelsesbevis, informere og

høre medarbejderne om løn- og

arbejdsvilkår samt indsende ansøg-

ning om udbetaling af bonus.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende lov om integrationsgrunduddannelse henviser et antal bemyndigelsesbestemmel-

ser, der knytter sig til opgaver og regelfastsættelse om integrationsgrunduddannelsen, til udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren.

Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er det bestemt, at ressortansvaret for sager vedrø-

rende ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning

og byfornyelse, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v. overføres fra Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

På den baggrund foreslås de bemyndigelsesbestemmelser, der knytter sig til opgaver og regel-

fastsættelse om integrationsgrunduddannelsen, ændret fra udlændinge-, integrations- og bolig-

ministeren til udlændinge- og integrationsministeren.

Side

14/27

Til nr. 2.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), at der ved en familie-

sammenført til en flygtning forstås en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet

af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som

følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1. Ved en

herboende person forstås i udlændingelovens forstand både danske statsborgere og udlændinge.

Det foreslås på den baggrund, at det i loven præciseres, at en herboende person er en udlæn-

ding, idet det i IGU-lovens § 2, stk. 2, kun kan være en udlænding, der refereres til.

Til nr. 3.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannel-

sesforløb kan indgås til og med den 30. juni 2019.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrationsgrunduddannelses-

forløb kan indgås til og med den 30. juni 2022. Det betyder, at ordningen forlænges med 3 år, og

at der potentielt vil være igangværende IGU-forløb frem til den 30. juni 2024 tillagt eventuelle

forlængelser som følge af barsel m.v., jf. forslagets § 1, nr. 6, der i § 6 indsætter stk. 5-7 som

nye stykker.

Til nr. 4.

Det fremgår af § 5, stk. 1 i lov om integrationsgrunduddannelse, at en udlænding i ordinær an-

sættelse ikke i forlængelse heraf kan deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virk-

somhed. Med bestemmelsen er ordningen sikret mod utilsigtet anvendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen videreføres, men at det præciseres, at en udlænding i ordinær

ansættelse efter en periode på tre måneder har mulighed for at blive ansat i et IGU-forløb i den

samme virksomhed. Det betyder, at en udlænding i ordinær ansættelse i en virksomhed efter en

periode på tre måneder kan deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb på den samme virk-

somhed. Der er tale om løbende måneder, og slutter en ordinær ansættelse eksempelvis den 15.

maj, kan IGU-ansættelsen tidligst påbegyndes den 16. august samme år på den samme virksom-

hed.

En virksomhed foreslås afgrænset som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenheds-

nummer (P-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister. En udlænding i ordinær an-

sættelse på en virksomhed kan således ikke i forlængelse af ordinær ansættelse deltage i et

integrationsgrunduddannelsesforløb på den samme virksomhed (P-nummer), medmindre der er

forløbet tre måneder fra afslutningen af ansættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbe-

gyndelsen af integrationsgrunduddannelsesforløb. Der er dermed ikke noget til hinder for, at

udlændingen kan deltage i et integrationsgrunduddannelsesforløb på et andet P-nummer under

en virksomhed, der har flere P-numre, i umiddelbar forlængelse af ordinær ansættelse.

Til nr. 5 og 6.

Det fremgår af den nugældende § 6, stk. 4 i lov om integrationsgrunduddannelse, at integrati-

onsgrunduddannelsen undtagelsesvis kan forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer,

at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre 20 ugers skoleundervisning.

Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning.

Side

15/27

Med den gældende bestemmelse er det dermed sikret, at udlændingen har en mulighed for at

fuldføre forløbet, uanset at udlændinges deltagelse i skoleundervisningen har været udsat for

afbrydelser som følge f.eks. af egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på

ansættelsesvirksomheden eller f.eks. at et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet

aflyst på grund af forhold på undervisningsstedet.

Muligheden for at forlænge forløbet af IGU udvides til at omfatte både uddannelses- og praktik-

delen, Det foreslås derfor i

§ 6, stk. 4,

at henvisningen til 20 ugers skoleundervisning og til at

forlængelsesperioden alene kan omfatte skoleundervisning udgår, og at der i stedet henvises til

stk. 5-7, hvorefter forlængelse af uddannelsesdelen samt de udvidede forlængelsesmuligheder

vedrørende praktikdelen fremgår.

I den foreslåede

§ 6, stk. 5,

foreslås det, at integrationsgrunduddannelsen forlænges, jf. stk. 4,

hvis særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at fuldføre skoleforløbet. Denne

forlængelsesmulighed svarer til den nugældende. Det fremgår af bemærkningerne til lov om

integrationsgrunduddannelse (IGU), jf. lov nr. 623 af 8. juni 2016, at der er tale om en undtagel-

sesbestemmelse, der alene finder anvendelse, hvis udlændingens deltagelse i skoleundervisnin-

gen er blevet udsat eller forhindret. Som eksempler herpå nævnes udlændingens egen sygdom

eller sygdom i nærmeste familie, force majeure på ansættelsesvirksomheden eller det forhold, at

et modul i et tilrettelagt undervisningsforløb er blevet aflyst på grund af forhold på undervisnings-

stedet.

I den foreslåede

§ 6, stk. 6, nr. 1 og 2

i IGU-loven, foreslås det, at der udover muligheden for at

forlænge skoleundervisningen også gives mulighed for at forlænge praktikforløbet i virksomheden

i tilfælde af, at den IGU-ansatte under IGU-forløbet, har ret til orlov i forbindelse med graviditet,

barsel eller adoption efter lovgivningen herom, eller har ret til orlov efter lov om værnepligtsorlov

og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. En eventuel videreførelse af

IGU-forløbet ud over 2 år er aftalebaseret. Det betyder, at virksomheden og den IGU-ansatte kan

aftale at forlænge praktikforløbet med en periode svarende til varigheden af orloven i forbindelse

med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen. Ligeledes betyder det, at virksomheden

og den IGU-ansatte kan aftale at forlænge praktikforløbet med en periode svarende til varigheden

af orloven efter lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere

til udlandet. Forslaget indebærer, at ikke alene skoleforløb, men nu også praktikforløb kan for-

længes At en forlængelse er aftalebaseret betyder, at ingen af parterne efter IGU-loven er for-

pligtet til at indgå aftale herom.

I den foreslåede

§ 6, stk. 6, nr. 3,

foreslås det, at integrationsgrunduddannelsen kan forlænges

ud over 2 år, hvis den IGU-ansatte har et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.

Det sammenhængende sygefraværsforløb vil dermed svare til afgrænsningen efter reglerne om

kommunens opfølgning af sygedagpengesager i kategori 2 og 3 sager, jf. § 11 a

–

11 d i lov om

sygedagpenge. Det fremgår af § 12, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at kommunen visiterer syge-

dagpengesager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger fra første sygefraværs-

dag, til kategori 2 eller 3. Kommunen foretager også opfølgning i sygedagpengesager, hvor syge-

fraværet forventes at vare ud over 8 uger og hvor personen delvist har genoptaget arbejdet, men

dog har mindst 4 timers sygefravær om ugen, hvorfor det også i forhold til IGU betragtes som et

Side

16/27

sammenhængende sygefraværsforløb, selv om personen delvist har genoptaget arbejdet, men

dog mindst har 4 timers sygefravær om ugen.

En eventuel videreførelse af IGU-forløbet ud over 2 år aftales skriftligt mellem udlændingen og

virksomheden. Ingen af parterne er efter lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) forpligtet til

at indgå aftale herom.

I den foreslåede

§ 6, stk. 7,

foreslås det, at integrationsgrunduddannelsen alene kan forlænges

for et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.

Til nr. 7

Det fremgår af § 8, stk. 3, i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU), at udlændingens bopæls-

kommune efter udlændingens anmodning ved opslag i danskundervisningsdatabasen skal afgive

oplysninger om udlændingens deltagelse i danskuddannelse.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den pågældende facilitet i danskundervisningsdata-

basen ikke er tilstrækkelig dækkende som dokumentation af omfanget af undervisningen.

Det betyder, at oplysningerne om udlændingens deltagelse i danskundervisning på anden vis må

indhentes hos sprogcentrene, eksempelvis via en progressionsudskrift med angivelse af antal

skemalagte timer, som kan fremskaffes af udlændingen selv. Således har udlændingen i medfør

af § 8, stk. 2, over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisnings-

dele, der indgår i forløbet.

Til nr. 8

I dag ydes der refusion af udgifter til kost og logi i forbindelse med deltagelse i AMU-kurser under

et IGU-forløb efter en ordning, som blev etableret ved siden af IGU-loven efter aftale med aftale-

parterne.

På baggrund af aftalen om videreførelse af IGU indarbejdes den gældende ordning om kost og

logi i lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en bestemmelse, der regulerer adgangen til tilskud til

kost og logi under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse m.v. I den foreslåede

§ 10 a, stk. 1

foreslås det, at for en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddan-

nelse m.v. (AMU), og som er indkvarteret andetsteds end på sin bopæl m.v., yder staten et til-

skud til udgifterne til kost og logi. Det er et krav, at deltageren har 60 km eller derover i trans-

portafstand mellem bopæl og uddannelsessted svarende til en samlet transportafstand på 120 km

eller derover tur/retur.

Det betyder, at udlændinge, hvis uddannelsessted ligger i en transportafstand på 60 km. eller

derover fra bopælen, og hvor indkvartering i forbindelse med uddannelsesstedet anses for mest

hensigtsmæssig, har mulighed for at få dækket udgifterne til kost og logi helt eller delvist. Trans-

portafstanden måles i forhold til den korteste vej mellem udlændingens bopæl og uddannelses-

stedet i offentlig transport.

Side

17/27

Hvad angår bopæl m.v. henvises endvidere til AMU-kursistens eventuelle rådighed over et som-

merhus eller campingvogn i nærheden af kursusstedet i sæsonen, der som udgangspunkt varer

fra den 1. april til 30. september.

I den foreslåede

§ 10 a, stk. 2,

foreslås det, at medfører afstanden mellem bopæl og arbejdssted

en urimelig belastning af udlændingen på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går

til transport, yder staten tilskud til kost og logi selv om afstanden mellem bopæl og uddannelses-

sted og retur er mindre end 120 km.

Det betyder, at er udlændingen eksempelvis bosat på en ø og uddannelsesstedet ligger inden for

60 km. transportafstand fra bopælen til uddannelsesstedet, men transportforholdene er vanskeli-

ge i forhold til mødetider på uddannelsesinstitutionen, vil der alligevel kunne ydes tilskud til kost

og logi. Der tages ved bedømmelsen heraf udgangspunkt i, at en samlet daglig transporttid på op

til 4 timer med offentlige transportmidler mellem bopæl og arbejdssted som udgangspunkt ikke

vil være en urimelig belastning.

I den foreslåede

§ 10 a stk. 3

foreslås det, at tilskuddet kan søges af

1) udlændingen, der har afholdt udgifterne til kost og logi, eller

2) den virksomhed, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i, og som har afholdt udgifterne til kost

og logi på vegne af udlændingen,

3) uddannelsesstedet, som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen eller

4) en virksomhed, i det omfang uddannelsen er foregået på denne virksomhed og denne virk-

somhed har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen.

Det betyder, at udlændingen selv ansøger om og modtager tilskuddet i det omfang, udlændingen

selv har afholdt udgifterne til kost og logi i forbindelse med uddannelsesstedet.

Har virksomheden, udlændingen er ansat i et IGU-forløb i, afholdt udgifterne til kost og logi,

modtager virksomheden efter ansøgning tilskuddet. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til

kost og logi på vegne af udlændingen modtager uddannelsesstedet tilskuddet. Endelig kan en

virksomhed, der selv afholder uddannelsen eksempelvis på en lokalitet under virksomheden og

dermed afholder udgifter til kost og logi på vegne af udlændingen søge om tilskud til dækning af

udgifter til kost og logi.

I den foreslåede

§ 10 a, stk. 4

foreslås det, at der for så vidt angår udlændingen selv, ydes der et

tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgifter til kost og

logi. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi på vegne af udlændingen ydes

der ligeledes et tilskud på op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktisk dokumenterede udgif-

ter til kost og logi. Samme regel gælder, hvis uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse

med ansættelsesvirksomheden. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til kost og logi på veg-

ne af udlændingen, ydes tilskuddet med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn. Uddannelsesstedet

skal indsende ansøgning for hver IGU-deltager vedlagt uddannelsesplan

Det foreslås, at tilskud alene udbetales for undervisningsdage, der følger umiddelbart efter hinan-

den. Der kan udbetales refusion vedrørende natten før en undervisningsdag, hvis det i betragt-

ning af tidspunktet for undervisningens påbegyndelse ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt for

deltageren at rejse til undervisningsstedet på selve undervisningsdagen.

Side

18/27

Ansøger udlændingen selv om kost og logi, skal det dokumenteres i ansøgningsskemaet, dels

over hvilken periode indkvarteringen omfatter, dels hvilke udgifter til kost og logi, der er afholdt i

forbindelse med indkvarteringen, herunder af kost på dage, der støder op til de overnatninger,

hvor udlændingen har været indkvarteret. Der skal vedlægges dokumentation for de afholdte

udgifter.

Ansøger virksomheden om refusion af kost og logi, skal der indsendes samme dokumentation

som gælder, hvis deltageren selv ansøger.

I den foreslåede

§ 10 a, stk. 5,

foreslås det, at beløbet på 500 kr. pr. døgn reguleres en gang

årligt med virkning fra den første mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct.

tillagt den i medfør af lov om en satsregulering fastsat procent for det pågældende finansår. Det

fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Regule-

ringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Endelig fremgår det af den foreslåede

§ 10 a, stk. 6

, at udlændinge- og integrationsministeren

kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskud til kost og logi i forbindelse med

skoleundervisning uden for udlændingens bolig.

Det foreslås på den baggrund, at ordningen fortsat administreres af Styrelsen for International

Rekruttering og Integration (SIRI), hvortil der ansøges om tilskud til kost og logi. For udlændinge

med rådighed over mere end én bolig, er det boligen tættest på uddannelsesstedet, som betrag-

tes som bopæl.

Til nr. 9

I den foreslåede

§ 11, stk. 2,

i lov om integrationsgrunduddannelse foreslås det, at bonus efter

stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og

yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Det foreslås videre, at betingelsen om, at forløbet skal være fuldført for at der kan udløses bonus

efter 2 års ansættelse, udgår, da et forløb ikke i alle tilfælde vil være afsluttet efter 2 års ansæt-

telse, eksempelvis hvis der er aftalt en forlængelse i medfør af § 6, stk. 5.

Forslaget betyder, at det vil være 2 års grænsen, der er afgørende for tidspunktet for udbetaling

af bonus, om end fuldførelsestidspunktet og 2 års grænsen oftest vil være sammenfaldende.

Til § 2

Til nr. 1

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at finansiere og

administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal

praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befor-

dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervs-

Side

19/27

rettet voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejds-

markedsuddannelser m.v.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Efter § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, administrerer Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever

i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse.

Efter § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, afholdes de udgifter,

der er forbundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, af staten, og lovens § 22, stk.

3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

De ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i almindelighed administrerer, finansieres

af arbejdsgiverbidrag, mens udgifterne ved EGU-bonusordningen afholdes af staten. Bestemmel-

sens 1. pkt., som i øvrigt svarer til de øvrige bestemmelser i § 13 i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag om en række øvrige ordninger, sikrer hjemmelsgrundlaget for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrags administration af bonusordningen for staten.

Bestemmelsens 3. pkt. er formkrav, som indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også i

relation til sin administration af EGU-bonusordningen skal indsende et budget til Undervisnings-

ministeriet over de forventede udgifter til ordningen, og at Undervisningsministeriets udbetaling til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende

årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år.

Det foreslås at ophæve § 13, stk. 3 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for forslaget er Trepartsaftale om en forlængelse af integrationsgrunduddannelse

(IGU), hvoraf det i pkt. d fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at den

nuværende bonusordning for bl.a. EGU-forløb til virksomheder videreføres inden for de nuværen-

de rammer i 3 år frem til 30. juni 2022.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det ophævede stk. 3 videre-

føres stort set uændret som stk. 5 og 6 i en ny § 14 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den indholdsmæssige regulering af den eksisterende EGU-bonusordning findes i § 15 a i lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v.

Side

20/27

Formålet med en erhvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. er, at

eleven opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at

fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på

arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle elevens interesse

for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Efter § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. foregår uddannelsens praktikdel enten

på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af eleven i virksomheden eller på værkstedsskole

med skoleydelse.

Det følger af § 15 a, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at staten til private arbejds-

givere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den 1. juli

2016 til den 30. juni 2019, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Efter § 15 a, stk. 2, skal praktikaftaler påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået,

for at medføre ret til bonus.

Det følger af § 15 a, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at ansøgning om udbetaling

af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, se-

nest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Efter § 15 a, stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. fastsætter undervisningsministeren

regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens stør-

relse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administrati-

on af ordningen i øvrigt.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september 2016 om

udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse

(egu-bonusordningen).

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at der ved private arbejdsgivere forstås virksomheder, orga-

nisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter er dækket med mindre

end 50 pct. offentlige tilskud.

Efter bekendtgørelsens § 2 er det en betingelse for udbetaling af bonus, at elevens ansættelses-

forhold har været omfattet af en eller flere praktikaftaler, der opfylder kravene til en praktikaftale

indgået efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., at den skriftlige aftale er indgået i perioden

1. juli 2016 til og med 30. juni 2019, og at aftalen er påbegyndt senest 3 måneder efter, at den

er indgået.

Bekendtgørelsens § 3 indeholder supplerende regler om udbetaling af bonus, herunder om at

bonus udbetales for en afbrudt praktikperiode, hvis afbrydelsen tidligst er sket efter fire ugers

praktik i den pågældende praktikperiode og afbrydelsen er begrundet i, at eleven skal begynde

på en anden kompetencegivende uddannelse.

Bekendtgørelsens § 4 indeholder nærmere regler om beregning af og beregningsgrundlag for

bonus. Det fremgår af stk. 3, at bonus beregnes på grundlag af det samlede antal praktikdage i

Side

21/27

den enkelte elevs uddannelse opgjort som det antal kalenderdage, der er indgået i den gennem-

førte henholdsvis afbrudte praktikperiode, jf. § 3. Det fremgår endvidere, at antallet af praktikda-

ge i hver praktikperiode opgøres som antallet af kalenderdage fra praktikperiodens begyndelses-

dag til dens afslutningsdag. Hvis en kalenderdag indgår i flere praktikperioder, bliver den pågæl-

dende kalenderdag delt ligeligt mellem de berettigede arbejdsgivere. Af stk. 4 følger, at en ar-

bejdsgivers bonusbeløb for en praktikperiode beregnes som 68 kr. multipliceret med det opgjorte

antal praktikdage, jf. stk. 3. Det følger endvidere, at der højst kan udbetales bonus for en samlet

praktikuddannelsestid på 588 praktikdage i en elevs samlede erhvervsgrunduddannelse, regnet

fra uddannelsens begyndelsesdag. Det følger endelig, at der i beregningen af maksimum også

medtælles praktikperioder hos arbejdsgivere, som ikke er bonusberettigede, jf. § 1.

Endelig indeholder bekendtgørelsens § § 5-7 en række formmæssig krav vedr. afgivelse af oplys-

ninger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder om at bonussen kan bortfalde helt eller

delvis, og at udbetalt bonus skal tilbagebetales, om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udpant-

ningsret for tilbagesøgning af uberettiget modtaget bonus samt om klager over afgørelser truffet

af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af bonus m.v.

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven, inden

for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn (dvs. ATP’s ankenævn).

Det følger af § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klage i henhold til stk. 1

indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Klage i henhold til stk. 1 indgives til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller

delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen,

begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold

til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten indgik den 13.

oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Med den politiske aftale om bedre veje

til uddannelse og job ønskede aftalekredsen, at der skulle etableres en nyt, samlet forberedende

uddannelsestilbud til personer under 25 år, som har brug for forudgående faglig eller personlig

opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Uddannelsestilbuddet - forberedende grunduddannelse

–

skal erstatte en række af de eksisteren-

de forberedende tilbud og uddannelser, herunder fuldt ud bl.a. erhvervsgrunduddannelse.

Lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, som udmønter den indholdsmæs-

sige side af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, træder i kraft den 1. august

2019. Fra og med dette tidspunkt vil der eksistere en ny erhvervsgrunduddannelse, som vil være

ét af i alt 3 uddannelsesspor i regi af forberedende grunduddannelse, jf. herved § 18, stk. 1, i lov

om forberedende grunduddannelse.

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves på den baggrund den 1. august 2019, jf. § 30,

stk. 5, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddan-

Side

22/27

nelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forbere-

dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og

forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombi-

neret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Bestemmelsen indebærer, at der ikke efter den 1. august 2019 vil kunne optages elever på er-

hvervsgrunduddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det følger dog af § 30, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at § 15 a i lov om erhvervs-

grunduddannelser m.v. forbliver i kraft.

Bestemmelsen indebærer, at private arbejdsgivere, der har ansat elever i en erhvervsgrundud-

dannelse i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, fortsat vil kunne opnå bonus i hen-

hold til § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Der er således tale om en bestemmelse,

som sikrer en hensigtsmæssig udfasning af den første EGU-bonusordning på trods af den kom-

mende ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Bestemmelsen forventes at have

relevans til og med den 30. juni 2023. Der er med bestemmelsen ikke ændret på, hvem der kan

opnå bonus, på hvilke betingelser eller hvornår.

Det følger endvidere af § 30, stk. 9, 1. pkt., i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at bl.a. elever, som før

den 1. august 2019 er påbegyndt en uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,

afslutter uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Dertil kommer bestemmelsen i § 30, stk.

15, 1. pkt., i lov nr. 745 af 8. juni 2018, hvorefter bl.a. elever omfattet af lov om erhvervsgrund-

uddannelse m.v. fra og med den 1. januar 2019 har ret til at blive målgruppevurderet til forbere-

dende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bestemmelsen indebærer samlet, at elever, som på nuværende tidspunkt er i et EGU-forløb på

den end side har ret til at afslutte uddannelse på gældende vilkår. På den anden side giver be-

stemmelser samtidig sådanne elever ret (men ikke pligt) til at blive målgruppevurderet til forbe-

redende grunduddannelse. Såfremt kommunen finder, at den pågældende er i målgruppen for

forberedende grunduddannelse, skal eleven have tilbud herom.

Elever, som frem til den 31. juli 2019 er omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. bliver

således ikke automatisk videreført under erhvervsgrunduddannelses-uddannelsessporet under

den nye lov om forberedende grunduddannelse (FGU-loven), men det vil kunne være tilfælde i

visse tilfælde.

Det foreslås, at der i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes en ny § 14.

I et nyt § 14, stk. 1, foreslås det, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en

erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra

den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

I et nyt § 14, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i

uddannelsessporet erhvervs grunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grundud-

dannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juni 2022, udbetaler en bonus på samlet

Side

23/27

op til 40.000 kr. Af det foreslåede § 14, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at er der udbetalt bonus efter stk.

1 eller 5, reduceres bonus efter 1. pkt. forholdsmæssigt.

I et nyt § 14, stk. 3, foreslås det, at praktikaftaler skal påbegyndes senest 3 måneder efter at

aftalen er indgået for at medføre ret til bonus.

I et nyt § 14, stk. 4, foreslås det, at ansøgning om udbetaling af bonus efter stk. 1 og 2 skal

indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at

arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

I et nyt § 14, stk. 5, foreslås det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere administrerer

udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannel-

se, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

I et nyt § 14, stk. 6, foreslås det, at de udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1, 2

og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. Det fremgår af det foreslåede 2. pkt.,

at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

I et nyt § 14, stk. 7, foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter regler om tilrettelæggel-

sen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbeta-

ling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt.

Baggrunden for forslaget er Trepartsaftale om en forlængelse af integrationsgrunduddannelse

(IGU), hvoraf det i pkt. d fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter bl.a. er enige om at

videreføre den nuværende bonusordning for EGU-forløb til virksomheder inden for de nuværende

rammer i 3 år frem til den 30. juni 2022.

Det foreslåede vil samlet set, med de konsekvensændringer, som følger af, at lov om erhvervs-

grunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr. 697

af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, indebære en uændret videreførelse af den

eksisterende EGU-bonusordning.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at staten, til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en

erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i perioden fra

den 1. juli 2019 til den 31. juli 2019, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede videreførte EGU-bonusordning i perioden fra den

forslåede ikrafttræden den 1. juli 2019 og indtil lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves

den 1. august 2019 fortsat vil have sin indholdsmæssige baggrund i den nuværende lov om er-

hvervsgrunduddannelse m.v., dvs. at uddannelsen for elever, som evt. ansættes i denne periode,

fortsat vil være reguleret af den nuværende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. herved

henvisningen til § 3, stk. 3, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at staten, til private arbejdsgivere, der ansætter elever i ud-

dannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddan-

nelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juni 2022, udbetaler en bonus på samlet op til

40.000 kr.

Side

24/27

Det foreslåede vil indebære, at den foreslåede videreførte EGU-bonusordning i perioden fra lov

om erhvervsgrunduddannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og indtil den nye bonusordnings

foreslåede udløb den 30. juni 2022 vil have sin indholdsmæssige baggrund i lov nr. 697 af 8. juni

2018 om forberedende grunduddannelse, som træder i kraft den 1. august 2019. Det vil sige, at

uddannelsen for elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, som evt. ansættes i denne

periode, vil være reguleret af den nye lov om forberedende grunduddannelse, jf. herved henvis-

ningen til § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indeholde en regel om, at hvis der er allerede er udbetalt bonus i

forhold til elever, som er omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., vil bonus i forhold til

elever, som derefter vælger at overgå til at være omfattet af lov om forberedende grunduddan-

nelse bliver reduceret forholdsmæssigt.

Det foreslåede vil indebære, at bonusbeløbet vil være maksimeret således, at en og samme elev

alene vil kunne udløse bonus op til 40.000 kr.

Det forslåede er nødvendigt, som følge af, at elever, som frem til den 31. juli 2019 er i et EGU-

forløb, vil have ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse og, såfremt

kommunen finder, at den pågældende er i målgruppen for forberedende grunduddannelse, have

mulighed for at påbegynde et forløb i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om

forberedende grunduddannelse.

De foreslåede stk. 3-5 vil indebære en uændret videreførelse af de eksisterende bestemmelser i §

15 a, stk. 3-5, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede stk. 3 vil således fortsat indebære, at udbetaling af bonus forudsætter, at en

eventuel praktikaftale skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået.

Det foreslåede stk. 4 vil fortsat indebære, at ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som administrerer ordningen, senest 1 år efter, at

arbejdsgiveren har opnået ret hertil.

Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for staten administrerer den

foreslåede videreførte EGU-bonusordning. Det bemærkes således, at de ordninger, som Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag i almindelighed administrerer, finansieres af arbejdsgiverbidrag,

mens udgifterne ved både den eksisterende og den foreslåede videreførte EGU-bonusordning

afholdes af staten. Der er på den baggrund behov for den foreslåede bestemmelse, som i øvrigt

svarer til de øvrige bestemmelser i § 13 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om en ræk-

ke øvrige ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer for staten.

De foreslåede stk. 5 og 6 vil samlet indebære en stort set uændret videreførelse af § 13, stk. 3, i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås ophævet.

Det foreslåede stk. 5 svarer til den nuværende § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat for staten

administrerer den eksisterende EGU-bonusordning. Der er dog foreslået en indsættelse af »m.v.«

Side

25/27

i bestemmelsens slutning, hvilket alene er af lovteknisk karakter med sigte på, at titlen på lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v. bliver korrekt.

Den foreslåede fastholdelse af henvisningen til § 15 a i den nuværende lov om erhvervsgrundud-

dannelse m.v. tilsigter og vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat for staten

kan administrere den eksisterende EGU-bonusordning som led i dennes udfasning frem mod den

30. juni 2023. Det foreslåede vil endvidere indebære, at der ikke er behov for at foretage æn-

dringer i de omtalte og allerede vedtagne overgangsbestemmelser i § 30 i lov nr. 745 af 8. juni

2018.

Det foreslåede stk. 6 svarer til den nuværende § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede 1. pkt. vil formelt slå fast, at de udgifter, der er forbundet med EGU-

bonusordningerne, dvs. såvel den eksisterende som den foreslåede videreførte ordning, herunder

administrationsudgifter, vil blive afholdt af staten.

Den foreslåede henvisning til, at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, jf.

bestemmelsens 2. pkt., fastholder i relation til såvel den eksisterende som den foreslåede videre-

førte EGU-bonusordning, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsende et budget til Un-

dervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningen, og at Undervisningsministeriets

udbetaling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en

efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år.

Endelig vil foreslåede stk. 7 fortsat indebære, at undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen m.v., herunder at der ved fastsættelsen af disse

regler sikres størst mulig parallelitet til den bonusordning, der gælder for integrationsgrundud-

dannelsen.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at videreføre bekendtgørelse nr. 1185 af 26. september

2016 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrundud-

dannelse (egu-bonusordningen) i som udgangspunkt uændret form, jf. herved beskrivelsen oven

for.

Der vil alene kunne blive tale om tekniske tilpasninger som følge af, at lov om erhvervsgrundud-

dannelse m.v. ophæves den 1. august 2019 og fra dette tidspunkt erstattes af lov nr. 697 af 8.

juni 2018 om forberedende grunduddannelse.

Dette vil evt. kunne vedrørende det it-mæssige grundlag for ordningernes tilrettelæggelse som

følge af, at forberedende grunduddannelse ikke pt. er tilrettelagt med sigte egu-

bonusunderstøttelse jf. herved sætningsleddet ”tilrettelæggelsen af bonusordningen” i den fore-

slåede bemyndigelse.

Det vil endvidere kunne vedrøre supplerende regler om forholdsmæssig reduktion efter det fore-

slåede § 14, stk. 2. 2. pkt., jf. herved sætningsleddet ”retten til bonus og bonussens størrelse” i

den foreslåede bemyndigelse.

Side

26/27

Det foreslåede vil i øvrigt ikke indebære ændringer i forhold til muligheden for at klage og afgø-

relser om bonus, truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder ordningen med obliga-

torisk remonstration i § 27, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om integrationsgrund-

uddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke finder anvendelse for disse

landsdele.

Side

27/27