Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt
1951833_0001.png
NYHED
Familier på integrationsydelse lider store afsavn
Nogle familier på integrationsydelse lever under
grundlovens krav om et eksistensminimum, konkluderer
Institut for Menneskerettigheder i ny undersøgelse.
”Hvis vi spiser af morgenmaden, altså mig og min hustru, så er der ikke
nok til resten af ugen. Så vi har valgt, at det er børnene der får det hele,
og så springer vi morgenmaden over,” fortæller en far på
integrationsydelse.
Han er en af de flygtninge på integrationsydelse, som Institut for
Menneskerettigheder har interviewet til en ny undersøgelse om
konsekvenserne af integrationsydelsen. Undersøgelsen viser, at nogle
familier på integrationsydelse lider store både materielle og sociale
afsavn som følge af deres økonomiske situation.
”Der er tale om den laveste økonomiske ydelse i Danmark, og det
bærer livet i de her familier i høj grad præg af. Nogle kæmper for at
skaffe mad nok, mens andre ikke har pengene til medicin, nødvendig
transport, skoleudstyr og vintertøj,” fortæller Maria Ventegodt,
ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
Familier under eksistensminimum
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv kan ernære sig eller
sine, berettiget til hjælp af det offentlige. Højesteret har fastslået, at
det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for
borgere, der ikke kan forsørge sig selv.
Instituttet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at der er god grund
til at antage, at der er familier på integrationsydelse, der falder under
grundlovens eksistensminimum.
”Vi har undersøgt den økonomiske situation og levevilkårene for denne
gruppe, og vi er på den baggrund helt overbeviste om, at der blandt
modtagerne af integrationsydelse er personer, som lever under
eksistensminimummet. Det vil sige, at de ikke får nok støtte fra det
offentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin
og et sted at bo,” siger Maria Ventegodt.
9. OKTOBER 2018
1/5
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
Hun tilføjer, at det især er familier med mere end ét barn og en høj
husleje, og som har brug for medicin, der er i risiko for at ryge under
eksistensminimummet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at staten og kommuner
sikrer, at alle modtagere på integrationsydelse, der ikke kan forsørge sig
selv, får nok offentlig støtte til, at de kan leve på et eksistensminimum.
Underskud hver måned
I rapporten har instituttet sammenholdt indtægter for ti forskellige
eksempler på familietyper på integrationsydelse med
standardbudgetter, der ifølge Rockwool Fonden svarer til et ”beskedent
og nødvendigt” forbrugsniveau – også kaldet minimumsbudgetter.
Minimumsbudgetterne er en indikator for, hvilke udgifter en
børnefamilie som minimum kan leve for i Danmark.
I stort set alle de beregnede eksempler ligger familiernes indtægter
under minimumsbudgetterne. Som eksempel ligger en nytilkommen
familie med to børn hver måned 2.348 kr. under Rockwool Fondens
minimumsbudget, og en familie med tre børn 5.361 kr. under. I alle de
beregnede eksempler er familiernes indtjening under Danmarks
Statistiks nye indikator for relativ fattigdom.
”Vi kan se, at jo flere børn der er i familierne, jo større er underskuddet.
Det skyldes, at familier med flere børn får det samme beløb som
familier med ét barn, og at nytilkomne familier først får fuld børne- og
ungeydelse, når de har opholdt sig i Danmark i seks år. Beregningerne
viser, at børne- og ungeydelse har stor betydning for familiernes
økonomi,” siger Maria Ventegodt, men påpeger, at
eksistensminimummet i grundloven og de statistiske indikatorer for
fattigdom er to forskellige ting.
”Hvor eksistensminimummet præcist ligger, afhænger af en konkret
vurdering af den enkelte families indtægter og udgifter. Vurderingen
kræver en meget detaljeret gennemgang af den enkelte families
indtægter og deres udgifter til for eksempel mad, bolig og medicin. I
sidste ende vil det være op til domstolene at afgøre, ud fra en konkret
vurdering af familiens økonomiske situation, om en familie lever under
eksistensminimummet.”
Ringe adgang til sundhed
Flere af de interviewede familiers økonomi er så presset, at de kan blive
nødt til at fravælge medicin og behandling, der kræver egenbetaling.
2/5
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
Mens nogle familier får tilskud til medicin af kommunen, fortæller
andre, at de har fået afslag på deres ansøgninger om tilskud til
behandling og medicin. Billedet bekræftes af flere af de interviewede
integrationskonsulenter.
”En stor del af de nyankomne modtagere af integrationsydelse har
alvorlige sundhedsmæssige problemer. Det er derfor særligt vigtigt, at
nytilkomne familier på integrationsydelse får økonomisk hjælp til
medicin og sygebehandling, så deres økonomiske situation ikke står i
vejen for, at de får den behandling, de har brug for,” siger Maria
Ventegodt.
Aktivloven og integrationsloven giver kommunerne mulighed for at yde
tilskud til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der
ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne, og behandlingen er
nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Modtagerne af
integrationsydelse har dog ikke noget retskrav på tilskuddet.
”Vi anbefaler, at modtagerne af integrationsydelsen får et retskrav på
nødvendige udgifter til sundhedsbehandling, ligesom de allerede har
det på udgifter til tandpleje. Det ville forbedre deres adgang til
sundhedsvæsnet mærkbart,” siger Maria Ventegodt.
Små boliger i dårlig stand
Familierne i undersøgelsen bor i to forskellige kommuner. I den ene
kommune bor familierne fortrinsvist i permanente, almene boliger,
mens de i den anden primært er blevet anvist midlertidige boliger. Flere
af de midlertidige boliger er af lav standard, hvor der er problemer med
fx råd, svamp og utætte vinduer. Herudover lever flere familier under
trange forhold. Et eksempel er en familie på seks, der deler en ét-
værelsesbolig med køkken-alrum.
”Standarderne for de midlertidige boliger er ofte meget lav, og vi
anbefaler derfor, at regeringen og kommunerne arbejder for, at der er
tilstrækkeligt med billige permanente boliger for familier med lave
indkomster,” siger Maria Ventegodt.
Anbefalinger
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
•
at regeringen og kommuner sikrer et eksistensminimum for
børnefamilier på integrationsydelse.
3/5
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951833_0004.png
•
•
at der indføres et retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til
sygebehandling, medicin mv. for personer på integrationsydelse.
at regeringen og kommunerne sørger for, at der er tilstrækkeligt
billige permanente boliger, som kan anvises til familier med lave
indkomster, og at udviklingen på området følges.
[Faktaboks:] Eksistensminimum og fattigdom
Eksistensminimum: Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der ikke selv
kan ernære sig eller sine, berettiget til hjælp af det offentlige.
Højesteret har fastslået, at grundloven således forpligter det offentlige
til at sikre et eksistensminimum for personer, der ikke kan forsørge sig
selv.
Fattigdomsgrænse: Fattigdomsgrænsen er en statistisk indikator for
fattigdom og ikke et juridisk begreb. Et ekspertudvalg om fattigdom
definerede i 2012 en statistisk indikator for relativ fattigdom, der blev
vedtaget som Danmarks officielle fattigdomsgrænse. Grænsen blev
afskaffet igen i 2015. Danmarks Statistik har i 2018 formuleret flere
forskellige indikatorer for relativ fattigdom.
Minimumsbudgetter: Minimumsbudgetter er statistiske indikatorer for
fattigdom, som bygger på standard-budgetter, og ikke juridiske
begreber. For eksempel har Rockwool Fonden i 2016 udarbejdet
minimumsbudgetter for at kunne vurdere, hvilke forbrugsudgifter der
som minimum er forbundet med at kunne leve et ”beskedent, men
sundt liv” i Danmark. Minimumsbudgetterne udgør ca. halvdelen af,
hvad eksperter har vurderet til at være et normalt forbrug for en
almindelig familie i Danmark.
[Faktabok:] Integrationsydelsen
Cirka 50.000 mennesker i Danmark lever på integrationsydelsen, heraf
er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier.
Integrationsydelsen blev indført 1. september 2015. Ydelsen gives til
arbejdsløse, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de
seneste otte år. Det er især nyankomne flygtninge, der får ydelsen.
Integrationsydelsen er lavere end kontanthjælpen, som hidtil har været
den laveste ydelse i Danmark.
I 2019 skærpes kravet, så arbejdsløse skal have opholdt sig i Danmark i
mindst ni ud af de seneste ti år for at kunne få en højere ydelse end
integrationsydelse.
[Faktabok:] Om undersøgelsen
Undersøgelsen består af:
4/5
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
•
•
•
•
en juridisk analyse af bl.a. grundlovens krav om eksistensminimum
og retten til bolig og sundhed
en kvalitativ undersøgelse med interviews af 22 flygtninge på
integrationsydelse og otte integrationskonsulenter i to kommuner
nye oplysninger om modtagerne af integrationsydelse, som blandt
andet viser fordelingen af familiesammensætninger, etnisk
oprindelse og statsborgerskab
økonomiske beregninger på forskellige familiesammensætningers
økonomi på integrationsydelse.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har
bidraget med et kapitel om fattigdomsforskning, som blandt andet
indeholder nye informationer om, hvordan etniske danskere og
indvandrere og efterkommere oplever social eksklusion og afsavn
forskelligt.
[Faktabok:] Fortællinger fra familier på integrationsydelse
"Den medicin vi kan holde til at undvære, det undværer vi for at
prioritere børnene.”
Far på integrationsydelse
”Vi er næsten altid hjemme. Vi går ikke nogen steder. Hvis vi skal ud,
skal vi jo bruge penge på transport, og vi er jo fire.”
Enlig mor på integrationsydelse
"Jeg skylder så mange folk penge. Jeg er blevet nødt til at låne 100
kroner dér og 200 kroner dér bare for at overleve, indtil vi når
slutningen af måneden."
Far på integrationsydelse
"Den eneste ting, der kan få det til at løbe rundt, er, at vi har en bazar i
nærheden, der gerne vil låne os til mad. Vi betaler dem tilbage over
børnepengene, og det er den eneste måde vi kan få det til at hænge
sammen på."
Far på integrationsydelse
5/5