Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt
1951832_0001.png
FAMILIER PÅ
INTEGRATIONS­
YDELSE
EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN
OG SOCIAL EKSKLUSION I ET
MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE
EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN OG SOCIAL
EKSKLUSION I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV
Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder
Ansvarlig: afdelingsleder Maria Ventegodt
Redaktion: Lisbeth Garly Andersen, Anette Faye Jacobsen og Nanna Margrethe Krusaa
Forfattere: Lisbeth Garly Andersen, Julie Egesberg Jorsal, Stinne Skriver Jørgensen,
Sigrid Alexandra Koob og Tine Birkelund Thomsen
Kapitel 5 er udarbejdet af Lars Benjaminsen fra VIVE.
ISBN: 978­87­93605­52­7
e­ISBN: 978­87­93605­51­0
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: Colourbox
Tryk: Toptryk Grafisk Aps
© 2018 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K · DK­1403 København K · Tlf. 32 69 88 88 · www.menneskeret.dk
Vores publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser er så tilgængelige som muligt.
Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk.
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0003.png
INDHOLD
INDHOLD
RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL 1 – INDLEDNING OG METODE
1.1 BAGGRUND
1.2 FORMÅL OG INDHOLD AF UNDERSØGELSEN
1.3 METODE
KAPITEL 2 – OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
2.1 INDLEDNING
2.2 DANSK RET
2.3 MENNESKERETTEN
2.4 OPSUMMERING
KAPITEL 3 – TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
3.1 INDLEDNING
3.2 FAMILIETYPER OG BØRN: KNAP HVER ANDEN HAR HJEMMEBOENDE,
MINDREÅRIGE BØRN
3.3 OPHOLDSGRUNDLAG OG OPHOLDSTID I DANMARK: DE FLESTE ER
FLYGTNINGE, DER HAR VÆRET HER I MINDRE END TRE ÅR
3.4 BOLIG OG BESKÆFTIGELSE: FLEST I DE STØRRE KOMMUNER OG
10 PROCENT MED ARBEJDE VED SIDEN AF
3.5 OPSUMMERING
KAPITEL 4 – ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
4.1 INTEGRATIONSYDELSEN
4.2 MINIMUMSBUDGETTER OG FATTIGDOMSGRÆNSE
4.3 ØKONOMIBEREGNING
4.4 OPSUMMERING
3
5
8
12
12
12
13
17
17
17
23
29
31
31
32
34
37
39
40
40
41
44
54
3
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 5 – LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION
– TIDLIGERE UNDERSØGELSER
5.1 INDLEDNING
5.2 UNDERSØGELSER AF SOCIAL EKSKLUSION OG MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN
KAPITEL 6 – FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
6.1 INDLEDNING
6.2 FAMILIERNES AFSAVN OG STRATEGIER FOR AT KLARE SIG
6.3 SOCIALE AFSAVN
6.4 BOLIGFORHOLD
6.5 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED
KAPITEL 7 – MENNESKERETLIG ANALYSE
7.1 GRUNDLOVSSIKRET RET TIL OFFENTLIG HJÆLP
7.2 MENNESKERETTENS FORBUD MOD DISKRIMINATION
7.3 RETTEN TIL SUNDHED
7.4 RETTEN TIL BOLIG
7.5 OPSUMMERING
KAPITEL 8 – KONKLUSION OG ANBEFALINGER
8.1 BAGGRUND
8.2 KONKLUSION
8.3 ANBEFALINGER
LITTERATUR
BILAG 1 – ANTAGELSER FOR UDARBEJDELSE AF MINIMUMSBUDGETTER
NOTER 117
55
55
56
64
64
66
74
79
84
93
94
96
103
105
106
109
109
109
111
113
115
4
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0005.png
RESUMÉ
Den 1. september 2015 blev integrations­
ydelsen indført i Danmark. Ydelsen gives til
personer, der ikke har opholdt sig i Danmark
i mindst syv ud af de seneste otte år. Således
er det primært nytilkomne flygtninge, der
modtager ydelsen. En voksen modtager
8.653 kr. per måned i integrationsydelse, og
et ægtepar med to børn 17.306 kr. per måned.
Til sammenligning udgør fuld kontanthjælp
14.993 kr. per person per måned.
Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet
om ydelsens konsekvenser været debatteret i
medierne, og der er blevet spurgt til de afsavn,
voksne og børn lider som konsekvens af den
lave ydelse.
Med denne undersøgelse følger vi op på
Institut for Menneskerettigheders høringssvar
1
i forbindelse med indførelsen af reglerne om
integrationsydelse mv. I høringssvaret kunne
instituttet ikke vurdere, om integrationsydelsen
var i overensstemmelse med især grundlovens
§ 75, stk. 2, som giver borgere i Danmark ret til
at leve på et eksistensminimum, og menneske­
rettens beskyttelse mod diskrimination. I denne
rapport undersøger vi, hvilke konsekvenser
det kan have at være på integrationsydelse, for
bedre at kunne vurdere, om Danmark lever op
til sine menneskeretlige forpligtelser på dette
område.
Undersøgelsen består dels af en juridisk
analyse, dels af en kvalitativ undersøgelse med
interviews af 22 flygtninge på integrations­
ydelse, primært familier, og otte interviews
med integrationskonsulenter i to kommuner,
der har berøring med familierne, og dels en
række økonomiske beregninger af forskellige
familiesammensætningers økonomi
på integrationsydelse. I de økonomiske
beregninger sammenholdes familiers økonomi
med forskellige statistiske indikatorer for
fattigdom og minimumsforbrug. Vi har desuden
inddraget centrale forskningsresultater om
sammenhængen mellem lav indkomst og
social eksklusion.
Vi har valgt at fokusere på, hvad der sker
med familier, der forbliver på ydelsen og ikke
kommer i arbejde efter en relativt kort periode.
Interviewene med familier på integrations­
ydelse viser, at familiernes økonomiske
omstændigheder fører til både materielle
og sociale afsavn. Mens flertallet af de
interviewede familier udtaler, at de med
integrationsydelsen kan købe den mest
nødvendige mad til at mætte familien, fortæller
enkelte af de interviewede familier, at de
mangler penge til mad sidst på måneden og/
eller springer måltider over. Rapporten viser
herudover, at familierne har svært ved at dække
5
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
RESUME
udgifter til f.eks. transport, vintertøj, skoleudstyr
og medicin.
Familiernes økonomi medfører også problemer
i forhold til deres boligforhold. Mens
familierne i den ene kommune fortrinsvis bor
i permanente almene boliger, er familierne i
den anden kommune primært blevet anvist
midlertidige boliger. Flere af de midlertidige
boliger er af lav standard, hvor der er problemer
med f.eks. råd, svamp og utætte vinduer.
Herudover lever flere familier under trange
forhold. Et eksempel er en familie på seks, der
deler en etværelsesbolig med køkken/alrum.
Rapporten viser ydermere, at familiernes
økonomiske omstændigheder medfører en
række sociale afsavn i form af begrænsede
muligheder for at opbygge og fastholde sociale
relationer og tage del i aktiviteter uden for
hjemmet. Der er eksempler på familier, der ikke
har råd til at betale for deres børns deltagelse
i fritidsaktiviteter og aktiviteter i skoleregi, der
kræver betaling. Interviewene viser ydermere,
at familiernes økonomi er anledning til
stress og dårlig trivsel i familierne, hvor især
spørgsmålet om, hvordan familien skal kunne
dække børnenes behov, udgør et psykisk pres.
Ifølge flere integrationskonsulenter medfører
det psykiske pres, at familierne har mindre
overskud til at klare sig og integrere sig i det
danske samfund. Vi ser således, i tråd med
gældende forskning, en sammenhæng mellem
økonomisk fattigdom og social eksklusion.
I den økonomiske analyse har vi sammenholdt
indtægter og udgifter på forskellige familie­
typer, der modtager integrationsydelse.
Formålet med beregningerne er at vurdere,
om familierne i de forskellige eksempler har
nok indtægter i form af integrationsydelse,
børne­ og ungeydelse og boligstøtte til at
dække udgifter svarende til et ”nødvendigt
og beskedent” forbrugsniveau, jf. Rockwool
Fondens minimumsbudgetter. Beregningerne
er lavet med udgangspunkt i 10 forskellige
familietyper, hvor vi tager udgangspunkt i en
opholdstid på henholdsvis seks måneder og
to år, som har betydning for optjening af ret til
børne­ og ungeydelse og børnetilskud.
I næsten ingen af de beregnede eksempler
er integrationsydelsen og de øvrige ydelser
tilstrækkelige til at opretholde, hvad eksperter
har vurderet til at være et ”beskedent og
nødvendigt” forbrugsniveau i Danmark. Det vil
sige, at udgifterne overstiger indtægterne. I
de beregnede eksempler svinger familiernes
underskud i forhold til Rockwool Fondens
minimumsbudgetter fra et underskud på
omkring 9.762 kr. per måned for en enlig
forsørger med fire børn, der har opholdt
sig i landet i seks måneder, til et beskedent
overskud på 423 kr. per måned for en enlig
forsørger med et barn, der har opholdt sig i
landet i to år. I alle de beregnede eksempler
er familiernes indtjening under Danmarks
Statistiks indikator for relativ fattigdom.
Underskuddene er generelt større for personer,
der har været i Danmark i seks måneder, end
for personer, der har været i landet i to år. Det
skyldes, at de familier, der har været i landet
i to år, har optjent ret til 33 procent af børne­
og ungeydelsen samt børnetilskud – mod de
otte procent af børne­ og ungeydelsen, som
familierne ifølge optjeningsprincippet har ret til
efter seks måneder. Den generelle tendens er,
6
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
RESUME
at underskuddet stiger med antallet af børn. De
beregnede eksempler understreger, hvor kritisk
børne­ og ungeydelse samt børnetilskud er for
børnefamilier på integrationsydelse.
I tråd med forskning i fattigdom, afsavn og
social eksklusion viser rapporten samlet set en
ophobning af vanskelige forhold på forskellige
livsområder, herunder dårlig økonomi, svagt
socialt netværk og begrænset deltagelse i sociale
aktiviteter. De forskellige omstændigheder er
gensidigt forstærkende. Rapporten viser altså, at
familiernes økonomi er en betydelig faktor med
konkret indvirkning på familiernes liv.
Den menneskeretlige analyse fastslår,
at staten ifølge grundloven skal sikre et
eksistensminimum for personer, der ikke
kan forsørge sig selv. På baggrund af
undersøgelsen må vi antage, at der i Danmark
lever personer på integrationsydelse, der
ikke kan forsørge sig selv og deres familie,
og som ikke modtager den offentlige hjælp,
der er nødvendig for at kunne leve på et
eksistensminimum. Det vil navnlig være
tilfældet for nytilkomne enlige og par med
to eller flere børn. Det skyldes, dels at
integrationsydelsen for familier med mere end
ét barn trods de højere udgifter ikke er højere
end for familier med ét barn, dels at nytilkomne
endnu ikke har optjent (fuld) ret til børne­ og
ungeydelse og børnetilskud.
Reglerne om integrationsydelse rammer
i praksis navnlig personer med anden
etnisk baggrund end dansk. Sådanne
regler kan udgøre diskrimination, hvis ikke
forskelsbehandlingen er sagligt begrundet,
og midlerne er proportionale med formålet.
Staten har imidlertid en vid skønsmargin i
forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling
inden for generelle strategiske tiltag af
økonomisk og social karakter. Det afgørende
er ikke klagers individuelle forhold og behov,
men derimod om ordningen eller lovgivningen
som sådan er diskriminerende. Der er ikke
retspraksis fra EMD, der tager stilling til en
ordning som integrationsydelsen, hvor der
gælder et optjeningskrav.
På den baggrund har instituttet ikke
grundlag for at antage, at optjeningskravet er
uproportionalt i forhold til et sagligt formål om
bl.a. at styrke integrationen.
ANBEFALINGER
SIKRING AF EKSISTENSMINIMUM FOR
BØRNEFAMILIER
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler,
at regeringen og kommunerne sikrer et
eksistensminimum for børnefamilier på
integrationsydelse.
ØKONOMISK TILSKUD TIL SYGEBEHANDLING
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler,
at Beskæftigelsesministeriet indfører et
retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til
sygebehandling, medicin mv. for personer på
integrationsydelse.
SIKRING AF ADGANG TIL TILSTRÆKKELIGT
BILLIGE BOLIGER
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen og kommunerne sørger for, at der er
tilstrækkeligt billige permanente boliger, som
kan anvises til familier med lave indkomster, og
at udviklingen på området følges.
7
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0008.png
RESUME
SUMMARY
A new integration benefit was introduced in
Denmark on 1 September 2015. The benefit
is for people who have not lived in Denmark
for at least seven of the past eight years.
Consequently, the primary recipients of the
benefit are refugees who have recently arrived
in Denmark. An adult receives DKK 8,653 per
month in integration benefits, and a married
couple with two children receives DKK 17,306
per month. In comparison, recipients of normal
welfare benefits in Denmark who are eligible for
the full benefit receive DKK 14,993 per person
per month.
Since the integration benefit was introduced,
the consequences of the benefit have been
debated in the media, and questions have been
raised about the hardships children and adults
suffer as a consequence of the low level of
benefit.
This study follows up on the consultation
response prepared by the Danish Institute
for Human Rights
1
in connection with the
introduction of the integration benefit. In
its consultation response, the institute was
unable to determine whether the integration
benefit was in compliance with the Danish
Constitution, especially Section 75(2) that
secures citizens in Denmark a subsistence
minimum, and in compliance with human rights
law protection against discrimination. In this
report we examine the consequences of being
on integration benefits to better assess whether
Denmark meets its human rights obligations in
this area.
The study comprises a legal analysis and a
qualitative survey that includes interviews with
22 refugees on integration benefits (primarily
families) and eight interviews with integration
consultants in two Danish municipalities who
deal with families on benefits. Finally, the
study also includes calculations of the financial
situation of the different types of families on
integration benefits. In these calculations, the
finances of the families affected are compared
with several statistical indicators for poverty
and minimum consumption. In addition, we
have included key research results on the link
between low income and social exclusion.
We have chosen to focus on how families that
remain on the integration benefit and do not
find work after a relatively short period are
affected.
8
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
The interviews with the families on integration
benefits show that their financial situation leads
to both material and social hardship. Even
though most of the families report that they
have enough money to buy food, a few families
report that at the end of the month they do not
have enough money for food and/or that they
sometimes have to skip meals. Moreover, the
report shows that the families struggle to afford
extra costs such as train or bus tickets, winter
clothes, school supplies and medicine.
Their financial situation also affects their
housing situation: in one municipality, most
of the families interviewed were housed in
permanent social housing, whereas in the other
municipality, the families were most often in
temporary housing. Several of the temporary
homes have a low standard and have problems
with, for example, rot, mould and drafty
windows. Moreover, several of the families live
under very cramped conditions. For example,
a family of six live together in a one­room
apartment.
The report also shows that, due to their
financial situation, the families suffer social
hardship in that they are limited in their
possibilities to build and maintain social
relationships and participate in activities
outside the home. Some of the families cannot
afford to pay for after­school activities for
their children or for school­related activities
requiring payment. Furthermore, the interviews
show that, due to their financial situation, the
families are under stress and are not thriving.
Concerns about being able to meet the
needs of their children are a particular mental
strain on parents. According to several of the
integration consultants interviewed, this mental
strain affects the families’ ability to manage
and to integrate in Danish society. Thus, in line
with other research in the area, we see a link
between poverty and social exclusion.
In the financial analysis, we have compared
income and expenses for different family
constellations who receive integration benefits.
The objective of the calculations is to assess
whether the different types of family have
adequate income, in the form of integration
benefits, child and youth benefits, and housing
support, to cover the costs of living expenses
at a “necessary and modest” consumption
level, see the Rockwool Foundation’s minimum
budget calculations. The calculations are
based on ten different family constellations.
The families had been in Denmark for a period
of either six months or two years, which is
the requirement for being eligible for child
and youth support and child allowances,
respectively.
Almost none of the example calculations show
that integration benefits in addition to the other
benefits provide adequate income to maintain a
standard of living corresponding to a “necessary
and modest” consumption level in Denmark as
defined by experts. That is, the families’ living
expenses are higher than their income. In the
examples, when compared with the Rockwool
Foundation’s minimum budget, single­parent
9
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
SUMMARY
families with four children who have been in
Denmark for six months have the lowest income
and are in fact DKK 9,762 short per month,
and single­parent families with one child who
have been in Denmark for two years have a
small surplus of DKK 423 per month. In all the
examples, the families’ income is lower than
Statistics Denmark’s indicator for relative poverty.
Overall, individuals who have been in Denmark
for six months have a greater monthly deficit
than individuals who have been in Denmark for
two years. This is because families who have
been in Denmark for two years are eligible
for 33 per cent of the child and youth support
benefit as well as child allowance, whereas
families who have been in Denmark for six
months are only eligible for eight per cent of
the child and youth support benefit. In general,
the more children a family has, the more
strained their financial situation. The calculated
examples underscore how important the
additional benefits (child and youth support
and child allowance) are for families with young
children receiving integration benefits.
In line with research on poverty, hardship and
social exclusion, the report shows an overall
accumulation of challenging conditions in
several areas of life, including poor finances,
weak social network and limited participation
in social activities. Each area amplifies the
negative effects of other areas. The report also
shows that the families’ financial situation is an
important factor that has a very tangible impact
on their lives.
The human­rights­based analysis established
that, pursuant to the Danish Constitution,
the state is obligated to secure a subsistence
income for people who have no other means
of support. Based on the study’s findings,
it seems highly probable that there are
individuals in Denmark receiving integration
benefits who cannot support themselves or
their family. Moreover, these individuals do
not receive the public benefits they need to
uphold a subsistence income. This is especially
true of single males or females who have
recently arrived in Denmark and couples with
two or more children. This is because families
with more than one child do not receive a
greater integration benefit than families with
one child despite higher costs of living, and
because individuals who have recently arrived
in Denmark have not yet become (fully)
eligible for child and youth support and child
allowance.
In practice, the regulations concerning the
integration benefit mainly affect individuals with
a non­Danish background. Such regulations
can be discriminatory unless the differential
treatment is based on objective grounds and
the end justifies the means. However, the
government has a high degree of discretion
with regard to justifying differential treatment in
general strategic financial and social initiatives.
Differential treatment is not assessed on the
basis of the claimant’s conditions and needs,
but on the basis of whether a scheme or
legislation in itself is discriminatory. There is no
case law from the European Court of Human
10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
SUMMARY
Rights in the area of integration benefits, for
which there is an eligibility requirement.
Thus, on the existing basis, the institute has
no reason to presume that the eligibility
requirement is disproportional to the objective
purpose of, among other things, strengthening
integration.
RECOMMENDATIONS
SECURING SUBSISTENCE INCOME SUPPORT
FOR FAMILIES WITH YOUNG CHILDREN
• The Danish Institute for Human Rights
recommends that the government and the
municipalities secure subsistence income
support for families with young children
receiving integration benefits.
FINANCIAL SUPPORT FOR HEALTHCARE
• The Danish Institute for Human Rights
recommends that the Danish Ministry of
Employment introduce a legal entitlement to
subsidies for expenses related to necessary
sickness treatment, medication, etc. for
individuals receiving integration benefits.
SECURING ACCESS TO ENOUGH AFFORDABLE
HOUSING
• The Danish Institute for Human Rights
recommends that the government and the
municipalities ensure that there are enough
affordable permanent dwellings to which
families with low incomes can be assigned,
and that developments in this area are
monitored.
11
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0012.png
KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE
KAPITEL 1
INDLEDNING OG METODE
1.1 BAGGRUND
Den 1. september 2015 trådte nye regler omkring
integrationsydelse i kraft i Danmark. Ydelsen
gives til personer, der i de sidste otte år ikke har
været i Danmark i syv år. Således er det primært
nytilkomne flygtninge til Danmark, der tilbydes
ydelsen. Med de nye ydelser modtager et
ægtepar med to børn 17.306 kr. per måned eller
8.653 kr. per voksen. Til sammenligning udgør
fuld kontanthjælp 14.993 kr. per person per
måned.
2
Den nye ydelse er således væsentligt
lavere end kontanthjælpen, som hidtil har været
den laveste ydelse i det danske ydelsessystem.
Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet
om ydelsens konsekvenser været debatteret
i medierne, og der er blevet spurgt til de
afsavn, voksne og børn vil lide som konsekvens
af den lave ydelse. Der er imidlertid
begrænset viden om konsekvenserne af
integrationsydelsen, mens konsekvenserne
af bl.a. starthjælpsydelsen tidligere er blevet
undersøgt (Johansen m.fl., 2011).
1.2 FORMÅL OG INDHOLD AF
UNDERSØGELSEN
Med denne undersøgelse ønsker vi at få en
bedre forståelse for, hvilke konsekvenser
det kan have at være på integrationsydelse,
herunder hvilke eventuelle afsavn familiernes
økonomiske omstændigheder medfører.
Herudover ser vi på, hvilken betydning
familiernes økonomiske situation kan få for
en eventuel social eksklusion. Vi har valgt at
fokusere på, hvad der sker med familier, der
forbliver på ydelsen og ikke kommer i arbejde
efter en relativt kort periode.
Med rapporten ønsker vi endvidere at følge
op på Institut for Menneskerettigheders
høringssvar i forbindelse med indførelsen af
reglerne om integrationsydelse mv., herunder
om integrationsydelsen er forenelig med
grundloven og menneskeretten. I instituttets
høringssvar fra 2015 anførte vi bl.a., at det
ikke var muligt at foretage en vurdering af
de foreslåede reglers forenelighed med
grundloven og menneskerettighederne,
fordi der manglede oplysninger om bl.a. den
samlede økonomi for forskellige familie­
konstellationer. For at komme tættere på en
endelig vurdering af, om integrationsydelsen er
i strid med grundloven eller menneskeretten,
har vi derfor undersøgt forholdene for familier
på integrationsydelse nærmere.
12
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE
Undersøgelsen består af følgende dele:
en juridisk analyse af gældende regler og
relevante menneskerettigheder (kapitel
2), en oversigt over antallet af familier på
integrationsydelse og relevant statistik
(kapitel 3), en økonomisk analyse baseret på
en udregning af, hvad forskellige familier har
til rådighed alt efter indtægter og udgifter i
familien, herunder de forskellige regler, de er
underlagt. Dernæst kigger vi på opgørelser af
minimumsforbrug og økonomisk fattigdom
og ser på, hvordan familiernes økonomi ser ud
i forhold til disse mål og opgørelsesmetoder
(kapitel 4). I kapitel 5 beskrives centrale
forskningsresultater inden for forskning i
afsavn og social eksklusion. Kapitlet, der
er udarbejdet af VIVE, giver et kvantitativt
indblik i fattigdom, afsavn og social eksklusion
i Danmark og den sammenhæng, der er.
Samtidig beskriver kapitlet centrale begreber
inden for denne forskning, som anvendes i
den følgende kvalitative analyse. I kapitel 6 ser
vi på, hvordan familierne selv oplever deres
økonomiske situation og de konsekvenser,
den kan have i forhold til materielle og sociale
afsavn. Kapitlet er baseret på interviews med
organisationer, der arbejder med denne
befolkningsgruppe, flygtningefamilier, der lever
på integrationsydelse, samt medarbejdere
fra udvalgte kommuner. Herudover ser vi på,
hvad familiernes økonomiske situation og
situationen som flygtning i øvrigt betyder for
gruppens boligforhold. Kapitlet beskriver
endelig de interviewede flygtninges oplevelse
af deres sundhed, trivsel og sociale netværk. I
kapitel 7 fremlægger vi vores menneskeretlige
analyse, hvilket leder til en opsummering af
undersøgelsens konklusioner og anbefalinger i
kapitel 8.
1.3 METODE
For at få et billede af de sociale og økonomiske
forhold for flygtningefamilier på integrations­
ydelse er der anvendt semistrukturerede
interviews. Derudover har vi foretaget en
juridisk analyse og anvendt en række økonomi­
beregninger til at belyse emnet. De valgte
metoder til dataindsamling gennemgås i det
følgende.
JURIDISK METODE
I den juridiske del af rapporten gennemgår vi
de danske og menneskeretlige regler, der har
betydning for familier på integrationsydelse.
Der er mange forskellige regler i social­ og
beskæftigelseslovgivningen samt i grundloven
og forskellige menneskeretlige konventioner.
Vi har fokuseret på de regler, som vi mener,
er de mest relevante i forhold til familier på
integrationsydelse. I den menneskeretlige
analyse sidst i rapporten vurderer vi, om
reglerne om integrationsydelse mv. er i strid
13
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE
med grundloven eller Danmarks internationale
forpligtelser.
ØKONOMISK METODE
I den økonomiske analyse af integrations­
ydelsen laver vi en række økonomiberegninger,
som opgør indtægter og udgifter for forskellige
familietyper (enlige og gift/samlevende
med/uden børn), og sammenholder disse.
Formålet med beregningerne er at se,
om indtægterne er tilstrækkelige til at
dække udgifterne. Indtægterne udregnes
på baggrund af de gældende regler og
satser for integrationsydelsen, børne­ og
ungeydelse, børnetilskud samt boligstøtte.
Udgifterne udregnes med afsæt i Rockwool
Fondens minimumsbudgetter, der svarer til
et ”beskedent og nødvendigt” forbrugsniveau
(Rockwool Fonden, 2016). Derudover
sammenholder vi økonomiberegningen med
den relative fattigdomsgrænse, som Danmarks
Statistik har udformet.
KVALITATIVE INTERVIEWS
Samlet kan interviewmaterialet være med til
at give et indblik i, hvordan levevilkårene er for
de flygtninge, der lever på integrationsydelsen,
og hvordan de selv oplever deres situation.
Derudover kan interviewene med kommunale
medarbejdere og medarbejdere i
organisationer, der arbejder med gruppen, være
med til at perspektivere disse oplevelser.
Empirien bag denne undersøgelse er
kvalitativ og kan dermed bidrage med en
forståelse for, hvordan det opleves at leve på
integrationsydelse igennem længere tid. De
kvalitative data kan dog ikke give et billede
af problemstillingens omfang. Til det formål
inddrager vi VIVE’s forskning i afsavn og social
eksklusion, bl.a. ved brug af undersøgelserne
Fællesskabsmålingen
3
og Fattigdom og afsavn,
som vi redegør for i kapitel 5.
ORGANISATIONER OG AKTIVITETSHUSE
Datamaterialet er indsamlet hen over sommeren
og efteråret 2017. Der er gennemført 22
interviews med flygtninge på integrationsydelse,
primært familier. Herudover har vi interviewet
otte kommunale medarbejdere, der i forskellige
funktioner arbejder med flygtninge. Vi har helt
indledningsvis interviewet og haft uformelle
samtaler med en række organisationer, der
arbejder med flygtninge, samt foretaget en
rundringning til et antal kommuner for at drøfte
deres arbejde med at modtage og integrere
nytilkomne flygtninge.
For at få overordnet viden om gruppen af
flygtninge, der modtager integrationsydelsen,
samt få skabt kontakt til gruppen tog
vi indledningsvis kontakt til en række
organisationer, der arbejder indgående med
gruppen. Organisationerne omfattede Dansk
Flygtningehjælp, Oasis, Dignity (Dansk Institut
mod Tortur), Røde Kors, Trampolinhuset
samt Refugees Welcome. Vi tog også kontakt
til et par kommunale aktivitetshuse, som
danner ramme om en række aktiviteter for
flygtninge. De indledende samtaler har været
med til at danne et grundlæggende billede
af, hvilke udfordringer disse organisationer og
aktivitetshuse mener, der er forbundet med at
14
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE
leve på integrationsydelsen og være underlagt
det regelsæt, der følger med ydelsen. Denne
viden var bl.a. med til at kvalificere vores
udarbejdelse af en spørgeguide til interviewene
af selve gruppen.
FLYGTNINGE
For at få en række førstehåndsberetninger
om oplevelsen af, som familie, at leve på
integrationsydelsen har vi foretaget 22
interviews primært med flygtningefamilier.
Interviewene er foregået hjemme hos
flygtningefamilierne privat, i lokaler hos
organisationer eller netværkshuse eller på
Institut for Menneskerettigheder alt efter, hvad
der passede de enkelte interviewpersoner
bedst. I størstedelen af interviewene har både
faren og moren i familien deltaget i interviewet.
Interviewpersonerne er udvalgt efter følgende
kriterier: Deres forsørgelsesgrundlag skulle
være integrationsydelsen, og derudover skulle
den enkelte være forsørger for en familie
bestående af minimum en voksen og et barn.
I interviewsituationen er det dog i fire tilfælde
kommet frem, at familien ikke levede op til
disse udvælgelseskriterier. Vi har således
interviewet 18 flygtningefamilier, som falder
inden for vores kriterier, og derudover tre
personer, som lever på integrationsydelsen,
men med voksne, udeboende børn, samt en
enlig mand, hvorfor de falder uden for vores
indledende udvælgelseskriterier. De havde dog
alle nogle relevante perspektiver på det at leve
på integrationsydelsen og er derfor stadig med
i undersøgelsen.
Vores interviewpersoner kommer for
størstedelens vedkommende fra Syrien.
Herudover har vi talt med personer fra Irak, Iran,
Afghanistan og Somalia. Der er et varierende
antal børn i de interviewede familier: De fleste
har mellem et og fire børn, to familier har
fem børn, og en enkelt familie har ni børn.
Hovedparten af interviewpersonerne er mellem
20 og 40 år. Fem personer er mellem 40 og
50 år, og to er i 50’erne. Hovedparten af de
kvindelige respondenter havde ikke lønnet
arbejde i deres hjemland. Alle de mandlige
interviewpersoner havde lønnet arbejde eller
var universitetsstuderende. De interviewede var
f.eks. beskæftiget som mekaniker, buschauffør,
kok eller bygningsmedarbejder. Flere havde
også mellemlange eller lange uddannelser bag
sig, f.eks. som sygeplejerske, gymnasielærer
eller ingeniør.
INTEGRATIONSKONSULENTER
For at belyse de regionale forskelle har vi
udvalgt en bykommune og en landkommune
til undersøgelsen, henholdsvis på Sjælland
og i Jylland. Vi har foretaget fire interviews i
hver kommune med medarbejdere, der på
forskellig vis arbejder med gruppen, og som
med udgangspunkt i deres kontakter kan
belyse, hvordan den samlede livssituation er for
flygtningefamilier på integrationsydelse. Vi har
interviewet enkeltpersoner, bortset fra et enkelt
tilfælde, hvor to medarbejdere blev interviewet
sammen.
15
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 1 | INDLEDNING OG METODE
INTERVIEWSITUATIONEN OG MATERIALET
Alle interviews er blevet optaget digitalt,
og interviewene er udskrevet i deres fulde
ordlyd. I gengivelsen af interviewcitater
er sted­ og personnavne slettet eller
ændret, ligesom enkelte udsagn er blevet
ændret for at sikre interviewpersonernes
anonymitet. Undersøgelsen er endvidere
anmeldt til Datatilsynet. Kun Institut for
Menneskerettigheder har adgang til lydfiler og
interviewudskrifter, der behandles fortroligt.
Samtlige interviews med flygtninge er
blevet foretaget med brug af tolke fra Dansk
Flygtningehjælps Tolkeservice.
Endelig skal det nævnes, at citaterne fra
interviewmaterialet generelt har været udsat
for en let sproglig omskrivning for at sikre
læsevenlighed, men betydningen af det sagte
er uændret.
16
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0017.png
KAPITEL 2
OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
2.1 INDLEDNING
I dette kapitel ser vi nærmere på de
bestemmelser i dansk ret og menneskeretten,
der har betydning for familier på
integrationsydelse.
Der findes en række bestemmelser i navnlig
social­ og beskæftigelseslovgivningen, som
fastsætter, hvilke ydelser en person, der
ikke kan forsørge sig selv, er berettiget til.
Herudover findes en række bestemmelser, som
giver adgang til at søge kommunen om tilskud
til særlige udgifter, samt regler om kommunens
pligt til boliganvisning. Endelig gælder der i
dansk ret et forbud mod forskelsbehandling.
Også i menneskeretten findes der en række
bestemmelser vedrørende retten til en
passende levestandard, bolig, social tryghed,
sundhed, fritidsliv for børn samt et forbud mod
forskelsbehandling.
I det følgende gennemgås først relevante
bestemmelser i dansk ret og herefter
menneskeretten. Grundloven, som indeholder
en række menneskerettigheder, herunder
sociale og økonomiske rettigheder, behandles
under afsnittet om menneskeretten.
2.2 DANSK RET
Modtagere af integrationsydelse er omfattet
af flere forskellige regelsæt, der hver for sig
og samlet set er ganske komplicerede. De
samlede indtægter for familier på integrations­
ydelse består primært af følgende ydelser:
1. Integrationsydelse:
Integrationsydelse
udbetales af staten til personer, der ikke er i
beskæftigelse, og som ikke har opholdt sig
i Danmark i mere end syv ud af de seneste
otte år (fra 1. januar 2019 i ni ud af 10 år).
2. Børne- og ungeydelse samt børnetilskud:
Børne­ og ungeydelse er en skattefri
ydelse, der udbetales til barnets forældre.
4
Børnetilskud er et skattefrit tilskud, man
kan søge, hvis man er enlig forsørger. Fuld
børne­ og ungeydelse og fuldt børnetilskud
er betinget af, at mindst en af forsørgerne
har opholdt sig i Danmark i seks ud af de
seneste 10 år. Indtil da optjenes ydelsen
gradvist hvert halve år.
3. Enkeltudgifter og udgifter til
sygebehandling, medicin, tandpleje mv.:
Kommunen kan efter ansøgning yde hjælp
til rimeligt begrundede enkeltudgifter og
17
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
udgifter til sygebehandling, medicin mv.
Der består ikke et retskrav herpå, bortset
fra tilskud til udgifter til tandpleje, som
personer på integrationsydelse har et
retskrav på.
4. Boligstøtte:
Der kan ydes tilskud til bolig
efter ansøgning. Ydelsen varierer afhængig
af antallet af beboere, boligens størrelse,
boligudgiften mv.
5. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen:
Kontanthjælpsloftet medfører, at
særlig støtte og boligstøtte reduceres,
hvis de samlede ydelser overstiger
kontanthjælpsloftet. Ydelserne omfatter
integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte.
225­timersreglen medfører, at en modtager
af integrationsydelse – når personen har
modtaget hjælp i sammenlagt et år – skal
dokumentere mindst 225 timer i ordinær,
ustøttet beskæftigelse inden for de seneste
12 måneder for at bevare retten til fuld
hjælp. Enlige forsørgere og familier, der ikke
har optjent fuld ret til børne­ og ungeydelse,
er ikke omfattet af 225­timersreglen.
I det følgende beskrives de forskellige regelsæt
nærmere.
INTEGRATIONSYDELSEN
Færøerne eller Grønland i mindst syv ud
af de seneste otte år (opholdskravet), ikke
har ret til uddannelses­ eller kontanthjælp,
men i stedet modtager en lavere ydelse,
nemlig integrationsydelse.
5
Satserne for
integrationsydelse varierer afhængig af
familietype, jf. nærmere herom i kapitel 3.
Det fremgår af lovforslaget til reglerne om
integrationsydelse,
6
at formålet dels var at gøre
det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark,
dels at give nytilkomne flygtninge og andre
udlændinge et større incitament til at arbejde
og blive integreret i det danske samfund. Det
fremgår videre, at ikke­vestlige indvandrere,
som udgør størstedelen af målgruppen for
integrationsydelse, har en væsentlig lavere
beskæftigelsesfrekvens end personer med
dansk oprindelse og er overrepræsenteret
blandt modtagere af kontanthjælp og
førtidspension. Det blev i lovforslaget antaget,
at ydelsesniveauet har stor betydning for
tilskyndelsen til at tage et arbejde, ligesom
manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og
dermed adgangen til de fællesskaber, der er
knyttet hertil, udgør en væsentlig barriere for
integrationsprocessen.
Frem til den 1. juli 2016 gjaldt integrations­
ydelsen alene for personer, der var rejst ind i
Danmark efter den 1. september 2015. Fra den
1. juli 2016 blev det indført, at alle modtagere
af uddannelses­ eller kontanthjælp skulle
have opholdt sig i Danmark, Færøerne eller
Grønland i mindst syv ud af de seneste otte
år for at kunne modtage uddannelses­ eller
Integrationsydelsen blev indført den 1.
september 2015. Reglerne medførte, at
personer, der ikke har opholdt sig i Danmark,
18
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
kontanthjælp. I modsat fald modtager de
integrationsydelse.
Størstedelen af de personer, der modtager
integrationsydelse, har anden etnisk baggrund
end dansk og er ikke danske statsborgere, jf.
nedenfor i kapitel 3.
Integrationsydelsesmodtagere, der som
minimum består Prøve i Dansk 2 eller
tilsvarende, kunne frem til den 1. juli
2018 ud over integrationsydelsen opnå
et dansktillæg på 1.560 kr. om måneden
(2018­satsen). Personer med visse langvarige
funktionsnedsættelser kunne søge om
dispensation for danskprøvekravet.
7
Den 1. juli 2018 trådte nye regler om
dansktillæg i kraft, således at det tidligere
dansktillæg blev omlagt til en tidsbegrænset
bonus (danskbonus), der udbetales i seks rater
a 1.560 kr. om måneden efter samme kriterier
og til samme målgruppe som i dag, herunder
danske statsborgere på integrationsydelse.
Integrationsydelsen blev samtidig reduceret
med tre procent.
I forbindelse med en aftale om lavere skat
på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
8
indgået i februar 2018
blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om
at skærpe opholdskravet, således at personer
fremover skal have opholdt sig i riget i ni ud
af de seneste 10 år for at kunne modtage
uddannelses­ eller kontanthjælp. Samtidig
planlægges der indført et nyt, supplerende krav
om to og et halvt års beskæftigelse inden for
de seneste 10 år. Det nye beskæftigelseskrav
vil gælde alle, der er indrejst til Danmark efter
den 1. januar 2008, dvs. både udlændinge
og danske statsborgere. Lovforslaget blev
vedtaget den 4. juni 2018 og træder i kraft den
1. januar 2019.
9
Ændringen vil betyde, at flere
vil være på integrationsydelse i længere tid end
efter de nugældende regler.
OPTJENINGSPRINCIP FOR BØRNE- OG
UNGEYDELSE OG BØRNETILSKUD
Samtidig med indførelsen af reglerne
om integrationsydelse genindførtes et
optjeningsprincip for retten til børne­ og
ungeydelse samt børnetilskud.
10
Børne­
og ungeydelse er en skattefri ydelse, der
udbetales til barnets mor eller til barnets far,
hvis barnet bor hos ham. Børnetilskud er et
skattefrit tilskud, man kan søge, hvis man er
enlig forsørger.
Optjeningsprincippet betyder, at retten til fuld
børne­ eller ungeydelse og fuldt børnetilskud
er betinget af, at mindst en af de personer, der
har forsørgelsespligten over for barnet, har haft
bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst
to år inden for de seneste 10 år forud for den
periode, udbetalingen vedrører.
11
Retten til fuld
ydelse og fuldt tilskud optjenes gradvist.
Den 1. januar 2018 trådte en ændring af
optjeningsprincippet for børne­ og ungeydelse
og børnetilskud i kraft, således at kravet om
tilknytning til Danmark for at opnå ret til de
fulde ydelser blev strammet – nemlig fra to års
19
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste
10 år til seks års bopæl eller beskæftigelse
inden for de seneste 10 år.
12
Ydelsen optjenes
gradvist hvert halve år, således at der vil være
ret til den fulde ydelse eller det fulde tilskud
efter seks års bopæl eller beskæftigelse
i Danmark. 2024 er det første år, hvor det
seksårige optjeningsprincip har fuld virkning.
Ændringen betyder, at flere fastholdes på
delvis børne­ og ungeydelse og børnetilskud i
længere tid.
Personer, der inden den 1. januar 2018
har erhvervet ret til børne­ og ungeydelse
eller børnetilskud efter det gældende
optjeningsprincip, forbliver på denne ordning,
så længe retten ikke afbrydes.
KONTANTHJÆLPSLOFTET OG
225-TIMERSREGLEN
aktivitets­, barsels­ og bidragstillæg), særlig
støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser
til personen overstiger loftet, reduceres særlig
støtte og boligstøtte.
225­timersreglen medfører, at en modtager
af integrationsydelse samt uddannelses­
og kontanthjælp – når personen har
modtaget hjælp i sammenlagt et år – skal
dokumentere mindst 225 timer i ordinær,
ustøttet beskæftigelse inden for de seneste
12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp.
Kravet gælder både for ægtepar og ugifte
og som udgangspunkt alle modtagere af
integrationsydelse og uddannelses­ og
kontanthjælp. Enlige forsørgere og familier, der
ikke har optjent fuld ret til børne­ og ungeydelse,
er dog ikke omfattet af 225­timersreglen.
14
Personer med en så begrænset arbejdsevne,
at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer,
at de ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for
et år på det ordinære arbejdsmarked, er også
undtaget fra kravet.
ENKELTUDGIFTER OG UDGIFTER TIL
SYGEBEHANDLING, MEDICIN, TANDPLEJE MV.
I 2016 indførtes et nyt kontanthjælpsloft
og en rådighedsforpligtelse (den såkaldte
225­timersregel) for modtagere af
integrationsydelse samt uddannelses­ og
kontanthjælp.
13
Formålet med indførelsen af
kontanthjælpsloftet og 225­timersreglen var at
få flere personer i beskæftigelse.
Kontanthjælpsloftet gælder for den enkelte
modtager af hjælp. Loftets størrelse afhænger
af, hvilken ydelsessats personen modtager, og
om personen er gift/samlevende, enlig eller
forsørger.
Loftet omfatter integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder
Kommunen har efter lov om aktiv socialpolitik
(aktivloven) en række muligheder for, efter en
konkret vurdering, at yde økonomisk hjælp i
særlige tilfælde.
15
Der ydes normalt ikke hjælp
til udgifter, som den pågældende har påtaget
sig, inden vedkommende har ansøgt om hjælp.
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter til en person, som har
20
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
været ude for ændringer i sine personlige forhold,
der er årsagen til, at udgiften ikke kan betales. En
sådan ændring kan f.eks. være samlivsophævelse,
sygemelding eller arbejdsløshed. Hjælpen kan
normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som
følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Kommunen kan dog efter en konkret vurdering
undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har
kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af
helt afgørende betydning for den pågældendes
eller familiens livsførelse. Eksempler på en
enkeltudgift kan være hjælp til etablering,
boligindskud eller babyudstyr.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til
sygebehandling, medicin, tandbehandling,
briller, egenbetaling til psykologbehandling
og lignende, hvis udgiften ikke kan dækkes af
anden lovgivning, og den pågældende ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Det er en betingelse, at behandlingen er
nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Hvis kommunen yder hjælp til udgifter
til sygebehandling mv., kan der samtidig
ydes hjælp til betaling af eventuelle
transportudgifter under forudsætning af, at
mulighederne for individuelt tilskud efter
sundhedsloven er udnyttet. Hvis kommunen
ikke yder hjælp til selve sygebehandlingen,
kan der søges om tilskud til transportudgifter
til sygebehandling efter reglerne om rimeligt
begrundede enkeltudgifter.
Kommunen yder tilskud til betaling af tandpleje
til personer, som modtager integrationsydelse
mv. Tilskud til betaling af tandpleje er et
retskrav for borgere, som er omfattet af
bestemmelsen. Behandling skal derfor som
udgangspunkt ikke forhåndsgodkendes.
Dog skal kommunen forhåndsgodkende
behandlingsforløb, der overstiger 10.000 kr.
Nytilkomne udlændinge omfattet af
integrationsloven vil endvidere kunne få hjælp
i særlige tilfælde efter integrationsloven.
16
I de første tre år efter flygtninge og
familiesammenførtes ankomst til Danmark
afholdes de udgifter, der kan gives tilskud til
i særlige tilfælde, som udgangspunkt efter
integrationsloven og ikke efter aktivloven.
Reglerne i integrationsloven svarer i det
væsentlige til reglerne i aktivloven om hjælp i
særlige tilfælde, jf. ovenfor.
Der er tale om behovsbestemte ydelser,
som tildeles efter en konkret vurdering af
udlændingens behov og mulighed for selv at
dække udgiften. Det drejer sig om hjælp til
dækning af enkeltudgifter, hjælp til udgifter til
sygebehandling, medicin, tandbehandling eller
lignende og hjælp til udgifter ved udøvelse
af ret til samvær med egne børn under 18
år, som ikke bor hos udlændingen, og hjælp
til flytteudgifter. Der kan f.eks. ydes hjælp til
rimeligt begrundede enkeltudgifter. Reglen
svarer til aktivlovens bestemmelse om hjælp
til rimeligt begrundede enkeltudgifter, og
hjælpen kan således normalt kun ydes, hvis
udgifterne er opstået som følge af behov,
der ikke har kunnet forudses. Det kan f.eks.
være udgifter i forbindelse med skilsmisse,
tyveri eller brand, men der kan f.eks. også
21
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0022.png
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
ydes hjælp til etablering i forbindelse med
overgangen fra asylcenter til en kommune.
Det kan være etableringsudgifter til indkøb
af møbler, køkkenredskaber, gardiner mv.
Der skal i hvert tilfælde foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt den pågældende opfylder
betingelserne for hjælp.
Integrationsloven indeholder ikke som
aktivloven en bestemmelse om retskrav
på tilskud til betaling af tandpleje for
integrationsydelsesmodtagere. Disse udgifter
afholdes derfor efter aktivloven – også for
nytilkomne udlændinge. Det fremgår af
integrationsloven, at der kan ydes hjælp
til udgifter til sygebehandling, medicin,
tandbehandling eller lignende, der ikke kan
dækkes efter anden lovgivning, hvis den
pågældende eller dennes ægtefælle ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er
nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
BOLIGANVISNING
17
Hvis en kommune ikke har en ledig permanent
bolig at anvise, skal der anvises et midlertidigt
opholdssted, indtil det er muligt at anvise en
permanent bolig.
Kommunen kan ikke opfylde sin pligt til at
anvise en permanent bolig ved at anvise et
tidsbegrænset lejemål. Kommunen kan heller
ikke opfylde sin pligt efter integrationsloven
ved at anvise en bolig, som ligger i et særligt
udsat boligområde.
Kommunen kan kun anvise en permanent
bolig, som efter byggelovgivningen,
planlovgivningen og anden lovgivning kan
anvendes som lovlig bolig. Det er ikke et krav,
at der er tale om en selvstændig bolig, hvilket
indebærer, at eksempelvis et kollegieværelse
efter omstændighederne kan anvendes.
Integrationslovens regler om boligplacering
af flygtninge indebærer, at kommunen
skal anvise en bolig, hvor den pågældende
flygtning kan blive boende ikke blot, så længe
integrationsprogrammet løber, men også efter
udløb af introduktionsperioden.
Kommunen skal alene anvise en flygtning
den første bolig. Får den pågældende senere
i løbet af integrationsperioden behov for
en anden bolig eksempelvis som følge af
familiesammenføring eller flytning, har
kommunen efter loven ikke pligt til at anvise en
ny bolig.
Den primære adgang til at skaffe boliger
til flygtninge ligger i almenboliglovens
Rammerne for modtagelse og integration
af nytilkomne flygtninge er fastsat i
integrationsloven. Når en flygtning gives asyl,
træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om,
i hvilken kommune den pågældende skal
bo. Efter integrationsloven
18
skal kommunen
anvise den pågældende en permanent bolig,
når det er muligt. I de tidligere gældende
regler
19
skulle en flygtning anvises en bolig
snarest muligt. Ændringen tydeliggjorde, at
kommunerne ikke er forpligtet til at anvise en
bolig inden for en bestemt frist.
22
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
anvisningsregler. Kommunen kan dog også selv
udleje eller fremleje boliger til nye flygtninge.
Efter integrationsloven har kommunen en
særlig adgang til at erhverve, indrette eller
leje boliger i kommunen med henblik på
gennem udlejning til beboelse at medvirke
til en bedre fordeling af udlændinges
bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt
og lokalt i kommunen.
FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING
2.3 MENNESKERETTEN
Der findes en bestemmelse i grundloven, som
sikrer personer uden forsørgelse ret til offentlig
støtte til at leve på et eksistensminimum, og
der er en række menneskeretskonventioner, der
beskytter retten til en passende levestandard,
bolig, social tryghed, sundhed samt fritids­
og kulturliv for børn. Derudover gælder der
et forbud mod diskrimination i relation til
nydelsen af disse rettigheder.
I det følgende gennemgås først grundlovens
krav om eksistensminimum. Herefter
introduceres og beskrives menneskerettens
sociale og økonomiske rettigheder. Dernæste
gennemgås udvalgte sociale og økonomiske
rettigheder, der har betydning for personer
på integrationsydelse, dvs. retten til social
sikkerhed, forsørgelse, bolig og sundhed.
Herefter gennemgås relevante rettigheder
i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen). Til sidst gennemgås
menneskerettens forbud mod diskrimination.
GRUNDLOVENS KRAV OM
EKSISTENSMINIMUM
Lov om etnisk ligebehandling beskytter mod
forskelsbehandling på grund af race eller
etnisk oprindelse i forhold til social beskyttelse,
herunder social sikring, sundhedspleje og
adgang til levering af varer og tjenesteydelser,
herunder bolig.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når
en person behandles ringere and andre i en
tilsvarende situation på grund af race eller etnisk
oprindelse. Direkte forskelsbehandling er ulovligt,
uanset om der foreligger en saglig grund hertil.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis
en tilsyneladende neutral bestemmelse mv.
stiller personer af en bestemt race eller etnisk
oprindelse ringere end andre i en tilsvarende
situation, med mindre årsagen hertil er sagligt
begrundet, og midlerne til at opfylde det er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Lov om etnisk ligebehandling implementerer
EU’s direktiv om etnisk ligebehandling uden for
arbejdsmarkedet.
20
Efter grundlovens § 75, stk. 2, er den, der
ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis
forsørgelse ikke påhviler nogen anden,
berettiget til hjælp af det offentlige. Højesteret
har i to domme fastslået, at grundlovens § 75,
stk. 2, forpligter det offentlige til at sikre et
eksistensminimum for personer omfattet af
bestemmelsen, samt at de ved domstolene kan
få efterprøvet, om kravet er opfyldt. Grundloven
behandles nærmere neden for i kap. 7.1.
23
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
GENERELT OM SOCIALE OG ØKONOMISKE
MENNESKERETTIGHEDER
Retten til en passende levestandard, social
tryghed, bolig og sundhed hører til den kategori
af menneskerettigheder, der betegnes som
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
21
Disse rettigheder er ofte formuleret
anderledes end borgerlige og politiske
rettigheder. De sikrer typisk ikke en konkret
og individuel rettighed, men har snarere
karakter af forpligtelser for staterne til at tage
alle passende skridt for at forsøge at sikre
individuelle rettigheder for borgerne (Koch,
2009, s. 7).
Af FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder (ØSKR) fremgår
eksempelvis, at staterne anerkender retten til
bl.a. bolig, og at staterne vil træffe passende
foranstaltninger til at sikre virkeliggørelsen
af denne rettighed.
22
Økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder må i vidt omfang
søges opnået gradvist og fremadskridende
via bl.a. politiske og lovgivningsmæssige
tiltag. Det fremgår eksempelvis af ØSKR,
at staterne er forpligtet til ”i videst mulig
udstrækning og ved alle egnede midler,
herunder især lovgivningsforanstaltninger,
at træffe forholdsregler med henblik på den
fremadskridende fulde virkeliggørelse af de i
denne konvention vedtagne rettigheder.”
23
Der udarbejdes løbende en række ikke­juridisk
bindende fortolkningsbidrag, vejledninger
og anbefalinger fra komitéer, der overvåger
staternes implementering af konventionerne.
Der er overvågningskomitéer knyttet til
størstedelen af FN­konventionerne, ligesom
FN’s Menneskerettighedsråd har antaget
en såkaldt specialrapportør til at overvåge
staternes implementering af retten til bolig
og en specialrapportør for ekstrem fattigdom
og menneskerettigheder. Rapportørerne
rapporterer årligt til rådet og udarbejder
tematiske rapporter.
24
Den Europæiske
Socialkomité (Socialkomitéen) overvåger
implementeringen af Den Europæiske
Socialpagt (Socialpagten).
Enkeltpersoner eller grupper, som mener,
at deres rettigheder er krænket, kan på
nærmere bestemte betingelser klage til FN’s
konventionskomitéer. Danmark har dog ikke
tiltrådt den protokol, der giver klageadgang
til FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder (ØSKR­komitéen). Det
er derfor ikke muligt at indbringe en individuel
klage til FN­systemet for krænkelse af en
borgers rettigheder efter ØSKR i Danmark.
Danmark har heller ikke tiltrådt Protokol
om Kollektiv Klageadgang til Europarådets
Socialkomité.
FN’s ØSKR­komité har i en generel
kommentar om fortolkningen af ØSKR udtalt,
at medlemsstaternes forpligtelse til at sikre
den fremadskridende fulde virkeliggørelse
af rettighederne både indebærer en
handleforpligtelse og en resultatforpligtelse.
25
Handleforpligtelsen fremgår af artikel 2,
stk. 1, som forpligter staterne til at ”træffe
forholdsregler” og ”at tage skridt” til at sikre
24
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
den fulde virkeliggørelse af rettighederne,
mens resultatforpligtelsen – ”den fulde
virkeliggørelse” – efter komitéens opfattelse
forudsætter, at indsatsen rent faktisk har
effekt. Komitéen har udtalt, at staterne
forventes at handle hurtigt og effektivt, men
at handleforpligtelsen også må ses i lyset af
statens tilgængelige ressourcer. Staten er
forpligtet til at anvende det maksimale af de
tilgængelige ressourcer på at virkeliggøre
konventionens rettigheder.
26
Da staternes fulde virkeliggørelse af ØSKR må
ske ”fremadskridende”, kræver det efter ØSKR­
komitéens opfattelse tungtvejende grunde at
sænke beskyttelsesniveauet bevidst.
27
ØSKR­
komitéen anser desuden rettighederne for at
indeholde en kernebeskyttelse, som angiver
et minimumsniveau for den menneskeretlige
beskyttelse. Dette minimumsniveau er staterne
forpligtet til at sikre allerede ved konventionens
ikrafttræden. Minimumsniveauet er således
efter komitéens opfattelse ikke en målsætning,
der skal opnås gradvist.
28
Socialkomitéen har anlagt en tilsvarende
forståelse af Socialpagten. Medlemsstaterne er
forpligtet til at iværksætte foranstaltninger, der
muliggør opfyldelsen af socialpagtens formål
inden for en rimelig tid, med målbar fremgang,
men også med en vis grad af hensyntagen
til statens tilgængelige ressourcer.
Socialkomitéen har i den forbindelse
understreget, at staten må være særlig
opmærksom på udsatte gruppers rettigheder.
29
Rettighederne i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK)
beskrives almindeligvis som borgerlige og
politiske rettigheder. Efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis
må rettighederne fortolkes således, at de
yder en praktisk og effektiv beskyttelse. Det
betyder bl.a., at rettighederne også kan omfatte
positive forpligtelser for staten til at sørge for
visse socioøkonomiske forhold, når dette er
nødvendigt for at sikre en praktisk og effektiv
beskyttelse af EMRK’s rettigheder.
30
Dansk sociallovgivning mv. henviser
sjældent direkte til økonomiske og sociale
menneskerettigheder, men lovgivningen
gennemfører i praksis mange af disse
rettigheder. De forskellige sociale ydelser –
fra pengeydelser såsom integrationsydelse,
boligstøtte samt børne­ og ungeydelse til
naturalieydelser såsom boliganvisning –
indfører på forskellig vis sociale og økonomiske
rettigheder for f.eks. nytilkomne flygtninge.
Det har stor betydning for den menneskeretlige
vurdering af integrationsydelsen, hvordan
man fortolker sociale og økonomiske
menneskerettigheder. Menneskeretten
indeholder som nævnt sjældent konkrete krav
til, hvordan staten skal gennemføre sociale og
økonomiske rettigheder.
Staterne er generelt overladt en bred
implementeringsfrihed ved vurderingen
af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre
opfyldelsen af økonomiske og sociale
25
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
rettigheder såsom retten til sociale ydelser,
bolig og sundhed. De økonomiske og sociale
rettigheder skaber som udgangspunkt
ikke individuelle rettigheder for borgerne
til bestemte ydelser. Det skyldes helt
grundlæggende, at staterne skal kunne
vælge, hvordan de vil prioritere forskellige
samfundsområder. Skal bolig og sundhed
prioriteres højere end uddannelse? Eller ønsker
man politisk set at prioritere ældreområdet over
sundhedsområdet? Det er først og fremmest
politiske spørgsmål, som menneskeretten
– som altovervejende udgangspunkt – ikke
sætter konkrete begrænsninger på. Det er i
praksis navnlig spørgsmålet om diskrimination
i forhold til økonomiske og sociale rettigheder,
der kan rejse mere konkrete og juridiske
overvejelser om lovgivningens forhold til
Danmarks internationale forpligtelser.
KONKRET OM RETTEN TIL EN PASSENDE
LEVESTANDARD, SOCIAL SIKKERHED OG
BOLIG
En række andre FN­konventioner indeholder
også bestemmelser, der i forskelligt
omfang beskytter retten til en passende
levestandard, social sikkerhed og bolig:
f.eks. FN’s Konvention om Flygtninges
Retsstilling (Flygtningekonventionen) og FN’s
Konvention om Afskaffelse af Alle Former
for Racediskrimination (Racediskriminations­
konventionen).
34
Socialpagten fra 1961 indeholder retten til
social, juridisk og økonomisk beskyttelse
af familielivet ved hjælp af bl.a. sociale og
familieydelser og tilvejebringelse af boliger
for familier.
35
Socialpagten indeholder også
retten til social sikkerhed og til at drage nytte af
sociale velfærdsforanstaltninger.
36
EMRK indeholder i Tillægsprotokol 1, artikel
1 en beskyttelse af ejendomsretten. Efter
EMD­praksis beskytter bestemmelsen krav
på sociale ydelser, der er baseret på national
lovgivning, uanset om ordningen er finansieret
via økonomiske bidrag fra de berettigede
eller gennem den generelle betaling af
skatter.
37
Artikel 1 i Tillægsprotokol 1 giver ikke
ret til sociale ydelser som sådan, men yder
beskyttelse mod disproportionale indgreb i en
allerede opnået (eller optjent) ret til en social
ydelse eller en berettiget forventning herom,
herunder diskrimination i forhold til den sociale
ydelse.
Sociale ydelser kan endvidere have en sådan
forbindelse til og indflydelse på familielivet,
at de er omfattet af EMRK, artikel 8, der
Retten til en passende levestandard, bolig
og social sikkerhed er omfattet af en række
internationale konventioner, som er juridisk
bindende, dels på globalt niveau under FN, dels
på regionalt niveau under Europarådet og EU.
31
Af ØSKR fremgår, at enhver har ret til en
passende levestandard, som er tilstrækkelig
for personen selv og dennes familie, herunder
til føde, klæder, bolig og til den fortsatte
forbedring af levevilkår.
32
Af konventionen
fremgår også, at enhver har ret til social
tryghed, herunder socialforsikring.
33
26
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
beskytter retten til familieliv. Når staten f.eks.
vælger at yde økonomisk tilskud til familier
med børn (børne­ og ungeydelse), har disse
rettigheder en indvirkning på familielivet og en
tilrettelæggelse heraf. En sådan regulering skal
derfor også ske med respekt for forbuddet mod
diskrimination i artikel 14, jf. nærmere herom
nedenfor.
RETTEN TIL SUNDHED
samt retten til at søge, modtage og give
information vedrørende sundhed.
BØRNEKONVENTIONEN
Retten til sundhed er ligeledes reguleret
i en række menneskeretskonventioner.
Retten til sundhed fremgår således både
af ØSKR, FN’s Konvention om Barnets
Rettigheder (Børnekonventionen) og
Racediskriminationskonventionen.
Mest centralt står ØSKR, der fastslår, at
staterne skal anerkende ethvert menneskes
ret til at nyde den højest opnåelige fysiske
og psykiske sundhed. Det indebærer, at
staterne skal træffe foranstaltninger for at
opnå den fulde virkeliggørelse af retten til
sundhed, herunder for at forebygge, behandle
og bekæmpe sygdomme samt at skabe
betingelser for at sikre ethvert menneske
lægehjælp samt behandling og pleje under
sygdom.
ØSKR­komitéen har udtalt, at sundhedsydelser
skal være tilgængelige for alle – især for de
mest sårbare og marginaliserede grupper i
befolkningen – både i lov og praksis – uden
diskrimination på grund af bl.a. race og national
oprindelse.
38
Tilgængelige sundhedsydelser
omfatter fysisk og økonomisk tilgængelighed
Børn er dækket af de samme rettigheder som
alle andre mennesker. Derudover er de også
dækket af en række særlige regler, som er
beskrevet i forskellige konventioner, herunder
særligt Børnekonventionen. Konventionen
tydeliggør barnets særlige behov for
beskyttelse og omsorg. Af rettigheder, der
er særlig relevante for børn af forældre på
integrationsydelse, kan nævnes retten til en
passende levestandard, bolig, social tryghed og
sundhed. Herudover er bl.a. retten til et fritids­
og kulturliv sikret.
Børnekonventionen fastslår således, at
deltagerstaterne skal anerkende ethvert
barns ret til den levestandard, der kræves for
barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske
og sociale udvikling. Deltagerstaterne skal
i overensstemmelse med nationale forhold
og inden for deres evner og økonomiske
muligheder træffe passende forholdsregler
for at bistå forældre og andre med ansvar for
barnet med at gennemføre denne ret og skal i
tilfælde af behov derfor yde materiel bistand og
udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn
til ernæring, beklædning og bolig.
39
Vedrørende barnets ret til sundhed fastslår
Børnekonventionen, at staterne skal
anerkende barnets ret til at nyde den højest
opnåelige sundhedstilstand, adgang til
sygdomsbehandling og genoprettelse af
27
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod
at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang
til sådan behandling og pleje.
Staterne skal endvidere anerkende barnets ret til
hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser,
som er passende for barnets alder, og til frit at
deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Dette
medfører, at deltagerstaterne skal respektere
og fremme barnets ret til fuld deltagelse i det
kulturelle og kunstneriske liv og opmuntre til,
at der stilles passende og lige muligheder til
rådighed for kulturel, kunstnerisk, fritidspræget
og rekreativ udfoldelse.
FN’s Børnekomité består af internationale
børnerettighedseksperter og har til opgave
at overvåge, om landene overholder
konventionens bestemmelser. Komitéen har
efter den seneste undersøgelse af Danmark i
2017 udtalt følgende om børn i fattigdom:
”While noting with appreciation that the
standard of living in mainland Denmark
is relatively high, and that the number
of children at risk of poverty or social
exclusion is relatively low compared with
other European countries, the Committee
notes with concern, however, that: In
2016, the State party abolished the
poverty line that had been introduced in
2013, and also introduced a ‘cash benefit
ceiling’ and a rule according to which
recipients of cash benefits needed to
prove 225 hours of work in the course
of the previous 12 months, and that the
increase in poverty after the introduction
of these measures risks having a
particular impact on children of non­
Western origin.”
FORBUDDET MOD DISKRIMINATION
Forbuddet mod diskrimination står centralt
i menneskeretten og følger af en lang
række menneskerettighedskonventioner.
ØSKR, artikel 2, stk. 2 indeholder et såkaldt
accessorisk diskriminationsforbud, hvorefter
staterne er forpligtet til at garantere, at
de i konventionen anerkendte rettigheder
gennemføres uden forskelsbehandling af
nogen art i henseende til race, hudfarve, køn,
sprog, religion, politisk eller anden anskuelse,
national eller social herkomst, formueforhold,
fødsel eller anden stilling.
Racediskriminationskonventionen indeholder
i artikel 5 (e) (IV) et forbud mod diskrimination
på grund af race, hudfarve, afstamning eller
national eller etnisk oprindelse i relation til
bl.a. retten til social tryghed, sociale ydelser,
offentlige sundhedsforanstaltninger og
lægebehandling, social tryghed og sociale
ydelser.
Flygtningekonventionen fastslår i artikel
23, at staterne med hensyn til offentlig
hjælp og understøttelse skal indrømme
flygtninge, der lovligt bor inden for deres
område, samme behandling som deres egne
statsborgere. Højesteret antog i en dom fra
2012, at bestemmelsen alene omfatter direkte
forskelsbehandling.
40
28
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
Med hensyn til rettigheder vedrørende sociale
ydelser gælder endvidere forbuddet mod
diskrimination i EMRK, artikel 14, jf. EMRK,
artikel 1 i Tillægsprotokol 1. EMD har fastslået,
at forskelsbehandling på grund af nationalitet
eller etnicitet kræver overbevisende eller
meget tungtvejende grunde.
41
Diskriminationsforbuddene indebærer, at
forskelsbehandling er ulovlig og udgør
diskrimination, hvis forskelsbehandlingen
forfølger et usagligt formål, eller hvis der
ikke består et rimeligt forhold mellem mål
og middel (proportionalitet). Omvendt er
forskelsbehandling lovlig, hvis den forfølger et
sagligt formål, og midlerne er proportionale
med formålet.
Forskelsbehandling kan komme til udtryk
enten direkte eller indirekte. Indirekte forskels­
behandling foreligger, hvis en umiddelbart
neutral regel, betingelse eller praksis rammer
f.eks. ikkeetniske danskere hårdere end
etniske danskere. Den juridiske vurdering af,
om integrationsydelsen er diskriminerende,
afhænger af, om den kan anses for et
proportionalt middel til at opnå de politiske mål.
2.4 OPSUMMERING
I dette kapitel har vi gennemgået relevante
bestemmelser for familier på integrations­
ydelse i dansk ret og menneskeretten, herunder
grundloven.
Det fremgår, at der findes en række
bestemmelser i dansk lovgivning, som
fastsætter, hvilke ydelser en person, der ikke
kan forsørge sig selv, er berettiget til. Det
afhænger bl.a. af, hvor længe man har opholdt
sig i landet, og om man i perioder har været i
beskæftigelse, hvilke ydelser man er berettiget
til. Hvis man har opholdt sig i landet mindre
end syv ud af de seneste otte år, er man som
udgangspunkt berettiget til integrationsydelse
og ikke kontanthjælp. Der gælder endvidere
et optjeningsprincip for retten til børne­ og
ungeydelse samt børnetilskud. Herudover er
der fastsat et loft for, hvor mange ydelser man
kan modtage fra staten, før man bliver skåret i
særlig støtte og boligstøtte. Kommunerne har
mulighed for at yde tilskud til særlige udgifter
til bl.a. familier på integrationsydelse.
I menneskeretten findes en række
bestemmelser vedrørende retten til passende
levestandard, bolig, social tryghed og sundhed.
Disse rettigheder er såkaldte økonomiske
og sociale rettigheder. Disse rettigheder er
ofte formuleret anderledes end borgerlige
og politiske rettigheder. De sikrer typisk ikke
en konkret og individuel rettighed, men har
snarere karakter af forpligtelser for staterne til
at tage alle passende skridt for at forsøge at
sikre individuelle rettigheder for borgerne.
I menneskeretten findes desuden en række
regler særligt rettet mod børn. Af rettigheder,
der er særlig relevante for børn af forældre
på integrationsydelse, gælder retten til en
passende levestandard, bolig, social tryghed og
sundhed.
29
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 2 | OVERBLIK OVER DANSK RET OG MENNESKERETTEN
Både i dansk ret og menneskeretten gælder
tillige et forbud mod diskrimination. Det
medfører, at reglerne om bl.a. integrations­
ydelse og optjeningsprincip ikke må
forskelsbehandle personer på grund af f.eks.
national eller etnisk oprindelse, medmindre
der er et sagligt formål hermed, og midlerne til
at nå dette er proportionale.
Det har afgørende betydning for den
menneskeretlige vurdering af integrations­
ydelsen mv., hvordan man fortolker sociale og
økonomiske menneskerettigheder. Staterne er
generelt overladt en bred implementerings­
frihed ved vurderingen af, hvilke tiltag
der bør tages for at sikre opfyldelsen af
økonomiske og sociale rettigheder såsom
retten til sociale ydelser, bolig og sundhed. De
økonomiske og sociale rettigheder skaber som
udgangspunkt ikke individuelle rettigheder
for borgerne til bestemte ydelser. Det skyldes
helt grundlæggende, at staterne skal kunne
vælge, hvordan de vil prioritere forskellige
samfundsområder.
30
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0031.png
KAPITEL 3
TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
3.1 INDLEDNING
Dette kapitel fokuserer på tal og statistik om
personer, der modtager integrationsydelse.
Så vidt muligt anvender vi tal fra offentligt
tilgængelige kilder, bl.a. fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Dog fortæller de offentligt tilgængelige
kilder ikke noget om familier og børn på
integrationsydelse, og Institut for Menneske­
rettigheder har derfor fået adgang til register­
data om personer på integrationsydelse via
Danmarks Statistik, der belyser dette nærmere.
Antallet af personer, der modtager
integrationsydelse, var i 2017 knap 32.000,
eksklusive børn, ifølge tal fra STAR. Figur 1
illustrerer udviklingen i antallet af personer
på integrationsydelse fra 2015 til 2017.
FIGUR 1:
PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE, ANTAL, 2015-2017
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2015
2016
2017
3.745
31.972
31.878
Note: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget integrationsydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode.
Kilde: Jobindsats.dk (data for antal personer på integrationsydelse opgjort på år), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0032.png
KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
Figuren viser, at antallet af personer på
integrationsydelse var 3.745 i 2015, hvor
opholdskravet kun omfattede nytilkomne. Da
opholdskravet i 2016 blev udvidet til også at
gælde alle på uddannelses­ og kontanthjælp,
steg antallet til 31.972 personer. Antallet er
faldet marginalt til 31.898 personer i 2017.
3.2 FAMILIETYPER OG BØRN: KNAP
HVER ANDEN HAR HJEMMEBOENDE,
MINDREÅRIGE BØRN
Institut for Menneskerettigheder har fået
adgang til registerdata om personer på
integrationsydelse via Danmarks Statistik
med henblik på at nærmere belyse
familietyper og børn. Dette afsnit er derfor
baseret på summeringer af disse data. I
2017 var der omkring 20.000 husstande,
hvor samtlige voksne i husstanden var på
integrationsydelse.
42
Dertil kommer omkring
20.000 børn i alt.
Tallene viser, at næsten hver anden husstand
på integrationsydelse har hjemmeboende,
mindreårige børn (41 procent), jf. figur 2,
svarende til omkring 8.000 børnefamilier på
integrationsydelse i 2017 med i alt 20.000 børn.
Derudover har 59 procent ingen børn, hvoraf
størstedelen er enlige mænd (omkring 70
procent).
FIGUR 2:
HUSSTANDE PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ FAMILIETYPER, PROCENT, 2017
Enlige/gift/samlevende uden børn (59%)
Enlige med børn (11%)
Gift/samlevende med børn (30%)
Note: Der var i 2017 omkring 20.000 familier på integrationsydelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
32
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0033.png
KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
Blandt børnefamilierne er 70 procent
samlevende/gift, og 30 procent er enlige,
svarende til omkring 6.000 samlevende/gift
med børn og knap 2.300 enlige med børn.
Blandt de enlige med børn er ni ud af 10
kvinder.
Hvis vi kigger nærmere på antallet af børn i
familierne, kan vi i figur 3 se, at langt de fleste
har et­tre børn (henholdsvis 80 procent af de
samlevende/gift og 91 procent af de enlige),
men der findes også familier med fire eller
flere børn (henholdsvis 20 procent af de
samlevende/gift og ni procent af de enlige).
Kigger vi på børnenes alder, ser vi, at en
betydelig andel af børnene er i aldersgruppen
nul­to år, jf. figur 4, og knap hvert andet barn
er i aldersgruppen nul­fem år (40 procent af
børnene), svarende til knap 8.000 børn i alt.
FIGUR 3:
BØRNEFAMILIER OPDELT PÅ FAMILIETYPE OG ANTAL BØRN, 2017
2.000
1.500
1.000
500
-
1 barn
2 børn
3 børn
4 eller flere
børn
1 barn
2 børn
3 børn
ENLIGE
4 eller flere
børn
GIFT/SAMLEVENDE
Note: Der var i 2017 omkring 8.000 børnefamilier på integrationsydelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
33
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0034.png
FIGUR 4:
BØRN I FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ ALDER, 2017
utsrp
Note: Der var i 2017 omkring 20.000 børn i familier på integrationsydelse.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
3.3 OPHOLDSGRUNDLAG OG OPHOLDS-
TID I DANMARK: DE FLESTE ER
FLYGTNINGE, DER HAR VÆRET HER I
MINDRE END TRE ÅR
I det følgende kigger vi nærmere på, hvad der
karakteriserer personer på integrationsydelse,
herunder herkomst, statsborgerskab og
opholdstid i landet. Til dette benytter vi tal fra
STAR samt registerdata fra Danmarks Statistik.
Langt de fleste personer på integrationsydelse
er indvandrere og efterkommere fra ikke­
vestlige lande. Dette er illustreret i figur 5, som
viser den procentvise fordeling af personer på
integrationsydelse opdelt på herkomst i 2017
opgjort på baggrund af tal fra STAR.
34
po nmlkj
ih gfed™
˜— –•”“
GFE DqCBA @98765 43 ‰10 )('& % $#"!  „ ©¨ §¦2 ¥ ¤£¢¡ e
’‘ ˆ‡
†… ƒ‚
€y xwv
H
K
|
ihgfd
XWVUT
SRQPI
cba`Y
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0035.png
KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
FIGUR 5:
PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ HERKOMST, PROCENT, 2017
Note: Ifølge Danmarks Statistik er indvandrere personer, der er født i udlandet, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i
Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Personer
med dansk oprindelse er personer, hvor mindst en forælder er dansk statsborger og født i Danmark.
Kilde: Jobindsats.dk (data for antal personer på integrationsydelse opgjort på herkomst), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Figuren viser, at 96 procent af alle personer
på integrationsydelse er indvandrere og
efterkommere fra ikke­vestlige lande. Denne
gruppe består næsten udelukkende af
indvandrere og kun meget få efterkommere.
43
Derudover viser figuren, at to procent er
indvandrere og efterkommere fra vestlige
lande, og to procent er personer med dansk
oprindelse. Denne fordeling har i store træk
været uændret fra ydelsens indførelse i 2015.
ÜÛÚÙØ ×ÖÕ ÔÓÒÑÐÏÎÍÌËÊÉ ÈÇ ÆÅÄÃÂÁÀ¿¾�½¼
ŽŒ‹ Š‰ˆ‡†…„ƒ‚ €~}| {zy xwvutsrq
»º¹¸ ·¶µ´³ ²±°¯®­¬«
ª©¨ §¦¥¤£¢¡ Ÿžœ ›š ™˜—–•”“’‘
vestlige lande (96%)
35
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0036.png
KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
FIGUR 6:
PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE OPDELT PÅ STATSBORGERSKAB, PROCENT, 2017
Syrien (48%)
Øvrige (12%)
Eritrea (12%)
Statsløse (8%)
Danmark (7%)
Iran (6%)
Afghanistan (4%)
Somalia (4%)
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Kigger vi nærmere på fordelingen af
statsborgerskab i registerdata fra Danmarks
Statistik, viser tallene, at 93 procent af
personer på integrationsydelse har udenlandsk
statsborgerskab. Tallene viser også, at hver
anden person er fra Syrien (48 procent), og ca.
hver 10. er fra Eritrea (12 procent), jf. figur 6.
Derudover viser tallene, at blandt personer
med udenlandsk statsborgerskab har langt de
fleste opholdt sig i landet i under tre år, jf.
figur 7.
36
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0037.png
FIGUR 7:
PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE MED UDENLANDSK STATSBORGERSKAB OPDELT
PÅ OPHOLDSTID I DANMARK, PROCENT, 2017
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Figuren viser, at fire ud af fem personer har
opholdt sig i Danmark i nul­tre år (83 procent).
Derudover har 14 procent af personerne
opholdt sig i Danmark i fire­syv år, og tre
procent i over syv år. Det fremgår af opgørelser
fra Udlændinge­ og Integrationsministeriet,
44
at tre ud af fire personer på integrationsydelse
med udenlandsk statsborgerskab er kommet til
Danmark som flygtninge.
3.4 BOLIG OG BESKÆFTIGELSE: FLEST I
DE STØRRE KOMMUNER OG 10 PROCENT
MED ARBEJDE VED SIDEN AF
Vi fortsætter med at kigge på, hvad der
karakteriserer personer på integrationsydelse,
 ©qe ¨ §¦¥¤£¢¡ ‰
ÿþ �½üûú ùø÷öõô óò ñðïîíìëêé èç æåä ã âáàßÞÝ
K
|
T
men nu med fokus på, hvor i landet de bor,
og hvorvidt de har beskæftigelse ved siden af
ydelsen. Til dette benytter vi igen tal fra STAR.
Integrationsydelsesmodtagerne fordeler
sig på alle landets kommuner. Omkring 20
procent af modtagerne bor i København,
Aarhus, Aalborg og Odense. 50 procent
af modtagerne bor i landets 25 største
kommuner.
45
Figur 8 illustrerer, hvor mange
integrationsydelsesmodtagere, der bor i de
enkelte kommuner.
EDCB A@98 76543 21 U
!   H
0)('& %$ #"Q
37
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0038.png
KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
FIGUR 8:
PERSONER PÅ INTEGRATIONSYDELSE FORDELT PÅ KOMMUNER, ANTAL, 2017
Antal personer på integrationsydelse
1­499
500­999
1000­1499
1500­2000
Note: Figuren illustrerer antal personer på integrationsydelse opdelt på landets kommuner. Figuren er lavet med datawrapper.
Kilde: Jobindsats.dk (data for antal personer på integrationsydelse opdelt på kommuner), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
38
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 3 | TAL OG STATISTIK OM INTEGRATIONSYDELSESMODTAGERNE
København huser 1.752 personer på
integrationsydelse og er dermed kommunen
med det højeste antal. Dernæst kommer
Aarhus med 1.536 personer, Aalborg med 1.188,
og Odense med 1.088 personer.
Integrationsydelsesmodtagere kan have
lønindkomst, som bliver modregnet i deres
ydelse. Dette kan give fordele i forhold til
deres kontanthjælpsloft, jf. 225­timersreglen
(beskrevet i kapitel 2). Andelen af personer
på integrationsydelse med ordinære løntimer
var i 2017 på gennemsnitligt 10 procent, ifølge
tal fra STAR.
46
Dermed må det formodes, at
størstedelen af integrationsydelsesmodtagerne
lever af deres ydelser alene (i form af bl.a.
integrationsydelse, børne­ og ungeydelse samt
boligstøtte).
3.5 OPSUMMERING
Ifølge tal om integrationsydelsesmodtagerne
har knap halvdelen hjemmeboende,
mindreårige børn, svarende til omkring 8.000
børnefamilier, der tilsammen har omkring
20.000 børn. Størstedelen af børnefamilierne
er samlevende/gift, og en mindre andel er
enlige med børn. De fleste børnefamilier har et­
tre børn, men der findes også familier med fire
eller flere børn. Knap hvert andet barn i familier
på integrationsydelse er i aldersgruppen
nul­fem år, svarende til knap 8.000 børn
i alt. Derudover har de fleste personer på
integrationsydelse flygtningebaggrund og
opholdt sig i Danmark i under tre år.
39
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0040.png
KAPITEL 4
ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ
INTEGRATIONSYDELSE
4.1 INTEGRATIONSYDELSEN
Som gennemgået i kapitel 2 er integrations­
ydelsen en overførselsindkomst, der udbetales
til personer, som har opholdt sig i Danmark i
mindre end syv år ud af de seneste otte år.
47
Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse
for, hvor meget man samlet kan modtage i
integrationsydelse, særlig støtte og boligstøtte.
Størrelsen på integrationsydelsen og loftet
afhænger af, hvorvidt man er enlig eller gift/
samlevende, og hvorvidt man er forsørger. Figur
9 illustrerer, hvor meget man kan få udbetalt i
integrationsydelse, samt kontanthjælpsloftet
for personer på integrationsydelse. Alle satser
er opgjort for familier, der ikke er omfattet af
225­timersreglen.
48
FIGUR 9:
INTEGRATIONSYDELSE OG KONTANTHJÆLPSLOFT, KR. PER MÅNED FØR SKAT
(PER PERSON), 2018
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
-
Enlig uden børn
Enlig med 1 barn
Enlig med 2 eller Samlevende/gift Samlevende/gift Samlevende/gift
flere børn
uden børn
med 1 barn
med 2 eller flere
børn
Integrationsydelse
Kontanthjælpsloft
6.182
12.364
12.364
8.653
6.182
8.653
10.034
9.317
14.579
14.974
12.208
12.043
Note: Integrationsydelse og kontanthjælpsloft er opgjort for familier, der ikke er omfattet af 225­timersreglen. Kontanthjælpsloftet er for
personer på integrationsydelse.
Kilde: borger.dk.
40
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
Som det fremgår af figur 9, får feks. en enlig
forsørger med to eller flere børn 12.364 kr. før
skat om måneden og kan maksimalt samlet
modtage 14.974 kr. i integrationsydelse, særlig
støtte og boligstøtte om måneden (svarende
til kontanthjælpsloftet for personer på
integrationsydelse). Tilsvarende får et ægtepar
med to eller flere børn 8.653 kr. før skat om
måneden per person med et loft på 12.043 kr.
per person.
4.2 MINIMUMSBUDGETTER OG
FATTIGDOMSGRÆNSE
Det er svært at vurdere integrationsydelsens
størrelse og konsekvenser på ovenstående
grundlag. En sådan vurdering kræver viden
om, hvad en basal levefod koster. Der findes
p.t. ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark,
men en række eksperter og institutioner
har givet bud på forskellige opgørelser af
økonomisk fattigdom, herunder hvilket
forbrugsniveau der som minimum skal til for
at leve i Danmark. Dette afsnit vil gennemgå
de forskellige opgørelser af økonomisk
fattigdom, som vi senere i rapporten vil
sammenholde med integrationsydelsen,
børne­ og ungeydelse, boligstøtte mv. En
samlet opgørelse af disse ydelser kræver en
grundigere gennemgang af forudsætninger
og antagelser, og dette vil sammen med
beregninger af de økonomiske konsekvenser
ske i det efterfølgende afsnit.
En række eksperter og institutioner har
vurderet, hvad økonomisk fattigdom er, og
hvilket forbrugsniveau der som minimum skal
til for at leve et beskedent liv i Danmark.
49
Ekspertudvalget om fattigdom definerede i
2012 en fattigdomsgrænse, der blev vedtaget
som Danmarks officielle. Grænsen blev
afskaffet igen ved regeringsskiftet i 2015. I
fraværet af en officiel fattigdomsgrænse opgør
Danmarks Statistik i dag en fattigdomsgrænse
for at kunne følge op på, om Danmark lever op
til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Desuden har Rockwool Fonden udarbejdet
minimumsbudgetter for at kunne vurdere,
hvilke forbrugsudgifter der som minimum er
forbundet med at kunne leve et ”beskedent og
nødvendigt” liv i Danmark. Fattigdomsgrænse
og minimumsbudgetter er to begreber, der er
tæt relateret. En økonomisk fattigdomsgrænse
tager afsæt i et relativt indkomstniveau for
fattigdom, hvor et minimumsbudget tager
afsæt i et forbrugsniveau, der skal til for at
leve et nødvendigt og beskedent liv med
aktiv deltagelse i samfundet (Ekspertudvalg
om fattigdom, 2013; Bonke og Christensen,
2016). Boks 1 gennemgår definitioner af
fattigdomsgrænse og minimumsbudget
med flere detaljer og sammenholder
desuden beløbene under de forskellige
opgørelsesmetoder.
41
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0042.png
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
BOKS 1: FATTIGDOMSGRÆNSE OG
MINIMUMSBUDGETTER
Fattigdomsgrænse.
Den tidligere nationale
fattigdomsgrænse i Danmark blev i 2012
defineret af et ekspertudvalg om fattigdom.
Ekspertudvalget operationaliserede
definitionen af økonomisk fattigdom således,
at gruppen af økonomisk fattige udgøres af
personer, der opfylder følgende:
• En
disponibel indkomst,
50
der i tre på
hinanden følgende år er under den
kritiske indkomstgrænse på 50 procent af
medianindkomsten.
• Familiens formue er under 100.000 kr. per
voksen (2010­niveau).
• Personen er ikke studerende og deler ikke
husstand med studerende over 17 år.
Denne fattigdomsgrænse blev derefter
vedtaget som officiel fattigdomsgrænse
af den daværende S­R­SF­regering. Efter
regeringsskiftet i juni 2015 valgte regeringen at
afskaffe denne officielle fattigdomsgrænse.
TABEL 1: Opgørelser af fattigdom
Den tidligere
fattigdomsgrænse
Indkomstkriterie
Disponibel indkomst
under 50 procent af
medianindkomsten
Under 100.000 kr. per
voksen (2010­niveau,
indkomstkorrigeret)
Ja
3 år
I fraværet af en officiel dansk fattigdomsgrænse
opgør Danmarks Statistik i dag en indikator
for relativ fattigdom med henblik på at følge
op på FN’s bæredygtighedsmål (jf. Danmarks
Statistik, 2018). Ifølge Danmarks Statistik
betragtes en person som fattig, såfremt
personen både har:
• En
disponibel indkomst
under 50 procent af
medianindkomsten i et år.
• En nettoformue (eksklusive pension) under
50 procent af medianindkomsten ved årets
start.
Studerende samt personer, der er flyttet
hjemmefra i løbet af året, bliver ikke betegnet
som fattige, selvom de opfylder ovenstående
kriterier.
Til sammenligning definerer Eurostat (EU’s
statistikbureau) borgere med en indkomst
under 60 procent af medianindkomsten i et
land som værende i risiko for fattigdom.
51
Tabel
1 opsummerer de forskellige definitioner af
økonomisk fattigdom.
Danmarks Statistiks
indikator for relativ
fattigdom
Disponibel indkomst
under 50 procent af
medianindkomsten
Under 50 procent af
medianindkomsten
Ja
1 år
Eurostats mål for
risiko for fattigdom
Disponibel indkomst
under 60 procent af
medianindkomsten
Ingen
Formuekriterie
Eksklusive studerende
Varighed med lav
indkomst
Nej
1 år
42
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0043.png
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
Minimumsbudgetter.
Rockwool Fonden
har udarbejdet minimumsbudgetter for at
kunne vurdere, hvilke
forbrugsudgifter
der
for forskellige familietyper som minimum er
forbundet med at kunne leve et beskedent,
men sundt liv (Bonke og Christensen, 2016).
Minimumsbudgetterne er opgjort med
afsæt i en række antagelser (se bilag 1) og
på baggrund af priser på forskellige varer og
tjenester (Bonke og Christensen, 2016).
Sammenligning af minimumsbudgetter og
fattigdomsgrænse.
Tabel 2 sammenligner
Rockwool Fondens minimumsbudgetter
med den afskaffede fattigdomsgrænse
samt Danmarks Statistiks indikator for
relativ fattigdom for forskellige familietyper.
Opgørelsen af den tidligere fattigdomsgrænse
er baseret på Arbejderbevægelsens
Erhvervsråds opgørelser fra 2017. Både
minimumsbudget og fattigdomsgrænser er
fremskrevet til 2018­priser og opgjort i kr.
per måned. Af tabellen fremgår, at i stort set
alle familietyper ligger minimumsbudgettet
under den tidligere fattigdomsgrænse (med
undtagelse af en enlig uden børn) og på niveau
med Danmarks Statistiks indikator for relativ
fattigdom.
TABEL 2: Sammenligning af minimumsbudget og den tidligere nationale fattigdomsgrænse,
kr. per måned, 2018
Minimums­ Den tidligere nationale
Danmarks Statistiks indikator
budget
fattigdomsgrænse
for relativ fattigdom
Enlig uden børn
10.152
9.275
9.951
Enlig med 1 barn
12.299
14.061
12.936
Enlig med 2 børn
15.929
17.927
15.922
Enlig med 3 børn
19.569
21.306
­
Par uden børn
15.482
14.061
14.927
Par med 1 barn
17.453
17.927
17.912
Par med 2 børn
20.957
21.306
20.897
Par med 3 børn
23.904
24.364
23.882
Note: Minimumsbudget og fattigdomsgrænse er opgjort som månedlige henholdsvis udgifter og indtægter. For minimumbudget refereres
der til enlig kvinde og par på 30­49 år, første barn har en alder på tre­seks år, andet barn har en alder på syv­10 år, og tredje barn har en
alder på 11­14 år. Fattigdomsgrænsen er opgjort per familietype i forhold til antallet af personer i familien og ikke, hvordan familien er
sammensat. Derfor er f.eks. fattigdomsgrænsen for en enlig med barn lig fattigdomsgrænsen for et par uden barn. Fremskrivningen af både
minimumsbudget samt fattigdomsgrænse er sket på baggrund af Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik og egne beregninger.
43
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
FATTIGDOMSGRÆNSE ELLER
MINIMUMSBUDGET?
Hvor definitionen af fattigdomsgrænsen tager
et makroøkonomisk og relativt udgangspunkt,
i forhold til om ens indkomst udgør en
bestemt andel af den almindelige indkomst
i et samfund, kan minimumsbudgetter
opfattes som en absolut grænse for, hvad
man f.eks. kan leve for i Danmark efter
moderne danske standarder og normer.
Dermed har minimumsbudgetter et mikro­
økonomisk udgangspunkt, og ifølge
Verdensbanken kan det siges at være et
mere præcist mål for fattigdomsgrænse,
da det tager udgangspunkt i forskellige
familietypers konkrete forbrugsniveau
og ikke den relative indkomstfordeling.
52
Analysen i næste afsnit vil primært tage afsæt
i minimumsbudgetter, når de økonomiske
konsekvenser af integrationsydelsen
beregnes. Som det fremgår af boks 1, ligger
minimumsbudgetterne lidt under den tidligere
fattigdomsgrænse og på niveau med Danmarks
Statistiks fattigdomsgrænse for stort set alle
familietyper.
4.3 ØKONOMIBEREGNING
Vi har lavet en økonomiberegning for en række
standardiserede eksempler på forskellige
familietyper, der modtager integrationsydelse.
Vi har valgt at lave beregnede eksempler
fremfor at tage afsæt i de faktiske indkomster
via Danmarks Statistiks registerdata, da
de seneste indkomsttal p.t. er fra 2016, og
eftersom der er sket en del ændringer på
området (særligt hvad angår optjeningsprincip
for børneydelse, jf. kapitel 2), vil disse tal
ikke give et reelt billede af de økonomiske
konsekvenser af de nugældende regler.
I beregningerne opgør vi indtægter og
udgifter og sammenholder disse. Formålet
med økonomiberegningerne er at vurdere,
hvorvidt indtægterne kan dække udgifterne
i de forskellige familietyper. Der er mange
forskellige forhold, der har betydning for
en families indtægter og udgifter, og vi er
derfor nødt til at gøre os nogle antagelser,
når vi udregner eksemplerne. I det følgende
gennemgår vi først forudsætninger for
beregning af indtægter og udgifter og dernæst
den samlede økonomiberegning for de
standardiserede eksempler.
INDTÆGTER
Indtægterne for en familie/enlige på
integrationsydelse kan bestå af
integrations-
ydelse, dansktillæg, boligstøtte
og
særlig støtte
53
,
børne- og ungeydelse
samt
børnetilskud.
Som nævnt i afsnit
4.1 afhænger
integrationsydelse
bl.a. af
familietype, dvs. om man er gift/samlevende,
og om man har børn.
Dansktillæg
gives til
personer, der har bestået en prøve i dansk.
Størrelsen på
boligstøtte
bliver fastsat ud fra
indkomstniveau, husleje, boligstørrelse samt
familietype, men kan blive nedsat, hvis de
sammen med integrationsydelse overstiger
kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet
afhænger også af familietype.
Børne- og
ungeydelse
samt
børnetilskud
afhænger af,
hvor længe man har opholdt sig i Danmark.
54
44
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
Ud fra nugældende regler har man efter seks år
optjent fuld ret til børne­ og ungeydelse samt
børnetilskud.
I vores standardiserede eksempler på
forskellige familietyper udregner vi
indtægterne ud fra følgende antagelser:
• Opholdstid i Danmark på seks måneder
eller på to år. Vi ved fra kapitel 3, at langt
de fleste har opholdt sig i Danmark i nul­
tre år, og vi har derfor valgt at fokusere på
opholdstider, der ligger inden for dette
interval. Det har dels betydning for beregning
af børne­ og ungeydelse samt børnetilskud, jf.
optjeningsprincippet og opholdskravet, dels
betyder det, at ingen af børnefamilierne er
omfattet af 225­timersreglen.
• Enlige forsørgere har ret til et særligt
børnetilskud. Dette indebærer en antagelse
om, at den anden forælder er ukendt eller
gået bort.
• Ingen modtager dansktillæg. Som
nytilkommen flygtning vil man som
udgangspunkt ikke opfylde kravene for
at modtage dansktillæg. For at modtage
dansktillæg skal man have bestået Prøve
i Dansk 2, FVU trin 2, tilsvarende eller en
højere prøve i dansk.
UDGIFTER
som Rockwool Fonden medtager i
sine minimumsbudgetter (se bilag 1).
Rockwool Fondens minimumsbudgetter
består af individspecifikke udgifter, der
afhænger af familiemedlemmernes køn
og alder samt familiens størrelse, samt
husholdningsspecifikke udgifter, der afhænger
af familiens størrelse.
Vi baserer derfor vores beregninger på samme
antagelser som Rockwool Fonden (jf. bilag 1)
og supplerer med følgende:
• Voksne i familierne er i alderen 30­49 år, og
børn er i alderen tre til 16 år.
• Udgifter til forsikring reduceres med
indbetaling til A­kasse.
55
Udgifterne for en familie/enlige kan
bestå af mange forskellige poster. Vi
baserer vores beregninger på de udgifter,
45
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0046.png
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
FIGUR 10:
INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR FORSKELLIGE FAMILIETYPER MED OPHOLDSTID PÅ SEKS
MÅNEDER, KR. PER MÅNED, 2018-PRISER
30.000
Forskel: -7905
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-
uden børn
1 barn
2 børn
ENLIG
3 børn
Forskel: -9762
Forskel: -6320
Forskel: -2880
Forskel: -644
Forskel: -3822
Forskel: -503
Forskel: -4147
Forskel: -5361
Forskel: -2348
4 børn
uden børn
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
GIFT/SAMLEVENDE
Udgifter (minimumsbudget)
Indtægter (efter skat)
Note: Indtægter er opgjort efter skat. Alle beløb er fremskrevet til 2018­priser. Det antages, at familierne har opholdt sig i Danmark i seks
måneder. Forskellen er indtægterne fratrukket udgifterne.
Kilde: Københavns Kommune, borger.dk, Rockwool Fonden og egne beregninger.
ØKONOMIBEREGNING FOR DE
STANDARDISEREDE EKSEMPLER
Vi har på baggrund af ovenstående antagelser
beregnet indtægter
56
og udgifter
57
og
sammenholdt disse for 10 forskellige
familietyper: enlig uden børn, enlig med 1­4
børn, gift/samlevende uden børn samt gift/
samlevende med 1­4 børn. Dette har vi gjort
for to scenarier for opholdstid: 1) Familierne
har været i Danmark i seks måneder, og
2) familierne har været i Danmark i to år.
Beregningerne er illustreret i figur 10 for
familier, der har været i Danmark i seks
måneder, og i figur 11 for familier, der har været
i Danmark i to år.
Figurerne illustrerer indtægter efter skat
(grønne søjler) over for de samlede udgifter
(orange søjler), jf. Rockwool Fondens
minimumsbudgetter. For stort set alle
familietyperne er udgifterne større end
indtægterne. Dvs. at familierne i disse
beregnede eksempler ikke har nok indtægter
til at dække deres udgifter (kun i et tilfælde
46
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0047.png
FIGUR 11:
INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR FORSKELLIGE FAMILIETYPER MED OPHOLDSTID PÅ TO
ÅR, KR. PER MÅNED, 2018-PRISER
30.000
Forskel: -6905
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-
uden børn
1 barn
2 børn
ENLIG
3 børn
Forskel: -6164
Forskel: -3566
Forskel: -970
Forskel: 423
Forskel: -3822
Forskel: -206
Forskel: -4147
4 børn
uden børn
Indtægter (efter skat)
Udgifter (minimumsbudget)
Note: Indtægter er opgjort efter skat. Alle beløb er fremskrevet til 2018­priser. Det antages, at familierne har opholdt sig i Danmark i to år.
Desuden antages det, at enlige modtager et særligt børnetilskud. Forskellen er indtægterne fratrukket udgifterne.
Kilde: Københavns Kommune, borger.dk, Rockwool Fonden og egne beregninger.
ligger indtægterne en smule over udgifterne).
Familiernes underskud svinger fra 9.762 kr. per
måned for en enlig forsørger med fire børn,
der har opholdt sig i landet i seks måneder, til
423 kr. per måned for en enlig med et barn, der
har opholdt sig i landet i to år. Sammenholder
vi de to scenarier for opholdstiden, ser vi, at
underskuddene (forskellen mellem indtægter
og udgifter) er større for en opholdstid på seks
måneder end for en opholdstid på to år. Det
skyldes, at de familier, der har været i landet
i to år, har optjent ret til 33 procent børne­
og ungeydelse samt børnetilskud – mod de
otte procent af børne­ og ungeydelsen, som
familierne har ret til efter seks måneder.
58
Den
generelle tendens er, at underskuddet vokser
med antallet af børn.
I det følgende uddyber vi økonomiberegningen
for tre af de standardiserede eksempler med
flere detaljer. Med afsæt i ovenstående har vi
udvalgt tre eksempler, der hver repræsenterer
en yderlighed eller et sted derimellem. Først
gennemgår vi eksemplet med overskud
”“’‘ ˆ‡…ƒ‚ ŀ xwÆv „u ts r pihg†
Forskel: -4596
Forskel: -1817
f dcba`YXyW V T SRPIGF
K
|
ONSEK
A
YDELSE
1 barn
2 børn
3 børn
4 børn
GIFT/SAMLEVENDE
47
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0048.png
svarende til en enlig forsørger med et barn og
en opholdstid på to år, dernæst et eksempel
med det gennemsnitlige underskud for familier
med to eller flere børn og en opholdstid på to
år svarende til en familie med tre børn, og til
sidst eksemplet med det største underskud
svarende til en enlig forsørger med fire børn og
en opholdstid på seks måneder.
EKSEMPEL 1: ENLIG FORSØRGER MED ET
BARN OG OPHOLDSTID PÅ TO ÅR
Dette eksempel tager udgangspunkt i en
enlig forsørger på 39 år og et barn på tre år.
Derudover tager eksemplet udgangspunkt i,
at familien har været i Danmark i to år. Tabel
3 opsummerer familiens økonomi opdelt på
indtægter, udgifter, underskud samt forskel
til Danmarks Statistiks indikator for relativ
fattigdom (jf. boks 1).
Den enlige forsørger modtager 9.203 kr. per
måned efter skat i integrationsydelse. Familien
rammes af kontanthjælpsloftet og modtager
derfor 2.215 kr. per måned i boligstøtte.
Derudover modtager familien 33 procent af
børne­ og ungeydelsen samt børnetilskud, som
de har optjent ret til efter to år, svarende til i alt
713 kr. for et barn. Eksemplet tager derudover
også udgangspunkt i, at familien er berettiget
til et særligt børnetilskud på 453 kr. per måned
(hvis barnets anden forælder er ukendt eller
gået bort). Samlet giver det indtægter på
12.583 kr. per måned.
48
‹Š‰ˆ‡ †…„ƒ‚ € ~}|{ zy xw vutsrq
p onmlkji hgf e d™˜—–•
K
|
ONSEK
A
YDELSE
Udgifterne svarer til Rockwool Fondens
minimumsbudgetter for denne familietype,
korrigeret for indbetaling til A­kasse. Her
antages det, at familien bor på 70 kvadratmeter
til en gennemsnitlig husleje for almennyttige
boliger i Danmark. Det giver samlet et
beskedent overskud på 423 kr. per måned. Med
afsæt i minimumsbudgettet hænger familiens
økonomi lige sammen, hvor overskuddet
er betinget af, at familien er berettiget til
det særlige børnetilskud. Sammenholder
vi derimod deres indtægter med Danmarks
Statistiks mål for relativ fattigdom (opgjort
per måned for en familie med en voksen og et
barn), ligger de 353 kr. under fattigdomsmålet.
Havde familien fuld ret til børne­ og unge­
ydelse samt børnetilskud ville dette skabe
ekstra luft i familiens økonomi.
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0049.png
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
TABEL 3: Økonomiberegning for en enlig forsørger med et barn, kr. per måned, 2018-priser
A. INDTÆGTER
Integrationsydelse efter skat
Boligstøtte
Børne­ og ungeydelse samt børnetilskud
Særligt børnetilskud
B. UDGIFTER (MINIMUMSBUDGET)
Bolig
Supplerende boligudgifter (vand, varme, el)
Forsikring
Varige forbrugsgoder
Mad, drikke og dagligvarer
Beklædning og sko
Hygiejne og sundhed
Transport
Fritid og kultur
FORSKEL TIL MINIMUMSBUDGET (A-B)
 
C. RELATIV FATTIGDOM (Danmarks Statistik)
FORSKEL TIL RELATIV FATTIGDOM (A-C)
Note: Alle beløb er fremskrevet til 2018­priser. Relativ fattigdom er opgjort for en familie på to personer.
Kilde: borger.dk, Rockwool Fonden, Danmarks Statistik og egne beregninger.
12.583
9.203
2.215
713
453
12.160
4.540
1.005
149
329
2.610
815
545
914
1.254
423
 
12.936
-353
49
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
EKSEMPEL 2: ÆGTEPAR MED TRE BØRN OG
OPHOLDSTID PÅ TO ÅR
Dette beregnede eksempel tager
udgangspunkt i en familie med en mor på 39
år, en far på 45 år og tre børn i alderen tre til 11
år. Derudover tager eksemplet udgangspunkt
i, at familien har været i Danmark i to år. Tabel
4 opsummerer familiens økonomi opdelt på
indtægter, udgifter, underskud samt forskel
til Danmarks Statistiks indikator for relativ
fattigdom.
Som ægtepar og forsørgere er mor og far hver
berettiget til 6.867 kr. per måned efter skat.
I dette eksempel rammer ægteparret ikke
deres kontanthjælpsloft og får derfor udbetalt
3.543 kr. per måned i boligstøtte, som de er
berettiget til. Til gengæld rammes familien af
optjeningsprincippet, hvad angår børne­ og
ungeydelse, og har kun ret til 33,3 procent
af det fulde beløb, svarende til 1.019 kr. per
måned for de tre børn. I alt giver det indtægter
på 18.296 kr. per måned efter skat.
Familiens samlede udgifter er opgjort efter
Rockwool Fondens minimumsbudget for
denne familietype, korrigeret for A­kasse,
hvor det antages, at familien bor på 100
kvadratmeter til en gennemsnitshusleje
for almennyttige boliger. Der er indregnet
stordriftsfordele. Det giver i alt udgifter på
22.892 kr. per måned. Samlet har familien i
dette eksempel et månedligt underskud på
4.596 kr. Desuden ligger familien 5.586 kr.
under Danmarks Statistiks indikator for relativ
fattigdom (opgjort per måned for en familien
på to voksne og tre børn). Konklusionen er, at
familien ikke har indtægter nok til at dække
et nødvendigt og beskedent forbrugsniveau.
Familien rammes af optjeningsprincippet for
børne­ og ungeydelse. Havde familien fuld ret
til børne­ og ungeydelse, ville deres løbende
underskud blive reduceret med knap 50
procent til 2.554 kr. per måned. Dette er dog
stadig et betydeligt underskud på en løbende
økonomi.
50
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0051.png
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
TABEL 4: Økonomiberegning for et ægtepar med tre børn, kr. per måned, 2018-priser
A. INDTÆGTER
Integrationsydelse efter skat
Boligstøtte
Børne­ og ungeydelse
B. UDGIFTER (MINIMUMSBUDGET)
Bolig
Supplerende boligudgifter (vand, varme, el)
Forsikring
Varige forbrugsgoder
Mad, drikke og dagligvarer
Beklædning og sko
Hygiejne og sundhed
Transport
Fritid og kultur
FORSKEL TIL MINIMUMSBUDGET (A-B)
 
C. RELATIV FATTIGDOM (Danmarks Statistik)
FORSKEL TIL RELATIV FATTIGDOM (A-C)
Note: Alle beløb er fremskrevet til 2018­priser. Relativ fattigdom er opgjort for en familie på fem personer.
Kilde: borger.dk, Rockwool Fonden, Danmarks Statistik og egne beregninger.
18.296
13.734
3.543
1.019
22.892
6.485
1.596
149
554
6.478
2.168
972
2.115
2.375
-4.596
 
23.882
-5.586
51
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
EKSEMPEL 3: ENLIG FORSØRGER MED FIRE
BØRN, DER HAR OPHOLDT SIG I LANDET I
SEKS MÅNEDER
Det beregnede eksempel tager udgangspunkt
i en familie med en enlig forsørger på 39 år
samt fire børn i alderen tre til 13 år. Derudover
tager eksemplet udgangspunkt i, at familien
har været i Danmark i seks måneder. Tabel 5
opsummerer familiens økonomi opdelt på
indtægter, udgifter, underskud samt forskel
til Danmarks Statistiks indikator for relativ
fattigdom.
Som enlig forsørger er man berettiget til den
højeste sats, hvad angår integrationsydelse,
svarende til 9.203 kr. per måned efter
skat. Familien er derudover berettiget til
boligstøtte og børne­ og ungeydelse, men
ikke børnetilskud, da familien ikke opfylder
opholdskravet på et år. I forhold til boligstøtte
er familien i dette eksempel berettiget til 3.991
kr. per måned, men dette overstiger sammen
med integrationsydelsen kontanthjælpsloftet,
og familien får derfor kun udbetalt 2.583 kr.
per måned. I forhold til børne­ og ungeydelse
har familien efter seks måneder optjent ret til
8,3 procent af det fulde beløb og får samlet
udbetalt 332 kr. per måned for de fire børn.
Det giver i alt indtægter på 12.117 kr. per måned
efter skat.
Familiens samlede udgifter svarer til Rockwool
Fondens minimumsbudget for denne
familietype, hvor vi har fratrukket forsikrings­
udgifter til A­kasse. Rockwool Fondens
minimumsbudgetter antager, at en familie på
fem personer bor på 100 kvadratmeter, som
er afspejlet i boligudgifterne. Boligudgifterne
er i Rockwool Fondens minimumsbudgetter
beregnet som et landsgennemsnit af
huslejeudgifter til almennyttige boliger.
59
Derudover er der i udgifterne også taget højde
for stordriftsfordele givet familiens størrelse.
De samlede udgifter, jf. minimumsbudgettet,
beløber sig til 21.879 kr. per måned for hele
familien. Samlet giver det et underskud på
9.762 kr. per måned. Familiens indtægter kan
således ikke dække udgifter til, hvad eksperter
har vurderet, er et nødvendigt og beskedent
forbrugsniveau. Familien i eksemplet ligger
desuden 11.765 kr. under Danmarks Statistiks
indikator for relativ fattigdom (opgjort per
måned for en familie på fem personer).
På indtægtssiden er der to faktorer, der er
afgørende for, at familien ender med så stort
et underskud i forhold til minimumsbudgettet.
Mest afgørende er, at familien på grund af
sin opholdstid ikke har fuld ret til børne­ og
ungeydelse samt børnetilskud. Havde den
fuld ret til børne­ og ungeydelse og ordinært
børnetilskud, ville underskuddet blive
reduceret til 3.733 kr. per måned, og er familien
i øvrigt berettiget til et særligt børnetilskud
(hvis den anden forælder er ukendt eller gået
bort), ville familiens økonomi løbe rundt (dvs.
indtægter ville overstige udgifter). Eksemplet
viser, hvor kritisk børne­ og ungeydelse samt
børnetilskud er, og hvor afgørende det særlige
børnetilskud er for enlige forsørgere. Den
anden faktor er kontanthjælpsloftet, der sætter
en grænse for, hvad familien må få i boligstøtte.
52
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0053.png
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
TABEL 5: Økonomiberegning for en enlig forsørger med fire børn, kr. per måned, 2018-priser
A. INDTÆGTER
Integrationsydelse efter skat
Boligstøtte
Børne­ og ungeydelse
B. UDGIFTER (JF. MINIMUMSBUDGET)
Bolig
Supplerende boligudgifter (vand, varme, el)
Forsikring
Varige forbrugsgoder
Mad, drikke og dagligvarer
Beklædning og sko
Hygiejne og sundhed
Transport
Fritid og kultur
FORSKEL TIL MINIMUMSBUDGET (A-B)
 
C. RELATIV FATTIGDOM (Danmarks Statistik)
FORSKEL TIL RELATIV FATTIGDOM (A-C)
Note: Alle beløb er fremskrevet til 2018­priser. Relativ fattigdom er opgjort for en familie på fem personer.
Kilde: borger.dk, Rockwool Fonden, Danmarks Statistik og egne beregninger.
12.117
9.203
2.583
332
21.879
6.485
1.354
149
569
6.161
2.223
840
1.719
2.378
-9.762
 
23.882
-11.765
53
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 4 | ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF AT VÆRE PÅ INTEGRATIONSYDELSE
Såfremt ej gældende, ville underskuddet blive
reduceret med 1.400 kr. per måned.
4.4 OPSUMMERING
Vi har i denne del af analysen foretaget
økonomiberegninger, hvor vi sammenholder
indtægter og udgifter for forskellige familie­
typer, der alle modtager integrationsydelse.
Formålet med beregningerne er at vurdere,
om familierne i de forskellige eksempler har
nok indtægter i form af integrationsydelse,
børne­ og ungeydelse og boligstøtte til at
dække udgifter svarende til et nødvendigt
og beskedent forbrugsniveau, jf. Rockwool
Fondens minimumsbudgetter. Beregningerne
er lavet med udgangspunkt i eksempler på 10
forskellige familietyper, der har opholdt sig i
landet i henholdsvis seks måneder og to år.
I stort set alle de beregnede eksempler er
integrationsydelsen mv. ikke tilstrækkelig til
at opretholde, hvad eksperter har vurderet
til at være et beskedent og nødvendigt
forbrugsniveau i Danmark. Dvs. at udgifterne
overstiger indtægterne. Familiernes underskud
svinger fra omkring 9.762 kr. per måned for
en enlig med fire børn, der har opholdt sig i
landet i seks måneder, til 423 kr. per måned
for en enlig med et barn, der har opholdt
sig i landet i to år. Den generelle tendens
er, at underskuddet stiger med antallet af
børn. Vi har derudover lavet en grundigere
gennemgang af indtægter og udgifter i tre af
de beregnede eksempler. Fælles for de tre
eksempler er, at deres underskud ville blive
reduceret betydeligt, hvis de havde fuld ret til
børne­ og ungeydelse samt børnetilskud. Det
understreger, hvor kritisk børne­ og ungeydelse
samt børnetilskud er for familier med børn, og
hvor afgørende det særlige børnetilskud er for
enlige forsørgere. Fælles for de tre eksempler
er derudover, at familierne er under Danmarks
Statistiks indikator for relativ fattigdom.
Vi ved fra kapitel 3, at der i 2017 var ca.
8.000 børnefamilier på integrationsydelse,
som tilsammen har omkring 20.000 børn.
Ifølge vores beregnede eksempler vil
de fleste familietyper ikke have råd til et
minimumsforbrug.
54
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0055.png
KAPITEL 5
LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION
– TIDLIGERE UNDERSØGELSER
5.1 INDLEDNING
For at få en forståelse for, hvilke konsekvenser
det kan have at være på integrationsydelse,
gennemgår vi i dette kapitel centrale
forskningsresultater inden for forskning i
fattigdom, afsavn og social eksklusion. Kapitlet,
der er udarbejdet af VIVE, beskriver, hvad vi
ved om sammenhængen mellem økonomisk
fattigdom og materielle og sociale afsavn, og
hvad der er med til at skabe social eksklusion.
Samtidig beskriver kapitlet centrale begreber
inden for forskning i fattigdom og afsavn, som
anvendes i den følgende kvalitative analyse
(kapitel 6). VIVE’s forskning giver et kvantitativt
indblik i omfanget af fattigdom, afsavn og social
eksklusion i Danmark. Som det vil fremgå i det
følgende, viser VIVE’s forskning, at der på nogle
områder kan identificeres et større omfang af
social eksklusion og afsavn blandt borgere med
indvandrerbaggrund sammenlignet med den
øvrige befolkning. Fordi VIVE ser på en bredere
gruppe af indvandrere og flygtninge, hvoraf
nogle vil have mange økonomiske og sociale
ressourcer, må det forventes, at omfanget af
afsavn og social eksklusion er endnu større i
gruppen af familier på integrationsydelse, som
er genstand for denne undersøgelse. VIVE’s
undersøgelser udgør således en overordnet
ramme, som vi kan bruge som afsæt for det
specifikke fokus på gruppen af nytilkomne
flygtninge på integrationsydelse, der udgør
målgruppen i denne undersøgelse.
CENTRALE BEGREBER
60
I forskning i social ulighed i levevilkår står
begrebet social eksklusion centralt. Med
udgangspunkt i den engelske sociolog
Ruth Levitas (Levitas m.fl., 2007) kan
social eksklusion defineres som ”helt eller
delvist begrænsede deltagelsesmuligheder
på forskellige områder af samfunds­ og
hverdagslivet for et individ, og at man ikke har
mulighed for at tage del i sociale relationer
og aktiviteter, som er almindelige for
størstedelen af befolkningen” (Benjaminsen,
Andrade og Enemark, 2017). Begrebet social
eksklusion er baseret på en multidimensionel
forståelse, der betoner, at social eksklusion er
karakteriseret ved en ophobning af vanskelige
levevilkår på flere forskellige livsområder
og et samspil mellem forskellige risiko­ og
sårbarhedsfaktorer. Det gælder f.eks. et
samspil mellem dårligt helbred (f.eks. fysiske
og psykiske lidelser), langvarig eksklusion
fra arbejdsmarkedet, dårlig økonomi, svagt
socialt netværk og manglende deltagelse
55
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
i aktiviteter i civilsamfundet. Der vil ofte
være tale om et samspil mellem eksklusion
i forskellige arenaer af livet, der samtidig
virker gensidigt forstærkende. Det er netop
ophobningen af eksklusion på mange
livsområder, der kendetegner den omfattende
sociale eksklusion, der i forskningslitteraturen
betegnes som ”dyb eksklusion” (Bradshaw
m.fl., 2004; Levitas m.fl., 2007). Samtidig
betones med eksklusionsbegrebet
samspillet mellem det individuelle og det
samfundsmæssige niveau. Begrebet social
eksklusion handler således ikke blot om
manglende deltagelse i de nære sociale
sammenhænge såsom familierelationer,
sociale netværk og lokalsamfundet, men også
om manglende deltagelse i samfundsmæssige
sammenhænge såsom deltagelse på
arbejdsmarkedet, i civilsamfundets aktiviteter
og i politiske sammenhænge, f.eks. deltagelse i
valg og i politiske organisationer.
Begrebet materielle og sociale afsavn benyttes
til at karakterisere konsekvenserne af en
vanskelig økonomisk situation og skal således
ses i tæt relation til begrebet økonomisk
fattigdom. Materielle og sociale afsavn er
kendetegnet ved, at man af økonomiske grunde
ikke besidder materielle goder eller ikke har
mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, som
er almindelige i størstedelen af befolkningen.
Det kan både gælde basale nødvendigheder
såsom måltider og beklædning, og det gælder
goder, som er almindelige i størstedelen af
befolkningen såsom telefon og adgang til
internettet. På den måde skal materielle og
sociale afsavn ikke blot ses i absolut forstand
som fraværet af basale nødvendigheder, men
også relativt i forhold til den almindelige
levestandard i samfundet, herunder i forhold
til at kunne deltage i almindelige sociale
aktiviteter. Økonomisk fattigdom kan således
både føre til materielle afsavn og begrænse
mulighederne for social deltagelse, ved at man
f.eks. ikke har råd til at invitere familie og venner
på besøg eller ikke har mulighed for at deltage i
aktiviteter uden for hjemmet.
5.2 UNDERSØGELSER AF SOCIAL
EKSKLUSION OG MATERIELLE OG
SOCIALE AFSAVN
Der er for nylig gennemført store
landsdækkende undersøgelser af både social
eksklusion og afsavn. I 2017 udgav SFI (nu
VIVE) undersøgelsen ”Fællesskabsmålingen”
(Benjaminsen, Andrade og Enemark, 2017),
der var en undersøgelse af social eksklusion
i Danmark, og i 2015 udkom undersøgelsen
”Fattigdom og afsavn” (Benjaminsen,
Enemark og Birkelund, 2016), der belyste
sammenhængen mellem økonomisk fattigdom
og materielle og sociale afsavn. I det følgende
vil vi se nærmere på resultaterne af disse
undersøgelser med et særligt fokus på gruppen
med indvandrerbaggrund sammenlignet med
den øvrige befolkning.
Resultaterne af ”Fællesskabsmålingen”
viste, at mønstrene for social eksklusion
i befolkningen generelt kan beskrives ud
fra tre grupper: majoriteten, risikogruppen
og de socialt udsatte. Majoritetsgruppen
56
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0057.png
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
udgør 78 procent af befolkningen og er
kendetegnet ved en meget lav grad af sociale
og helbredsmæssige problemer og meget
få tegn på social eksklusion. Den udgør
det store flertal af befolkningen, der i vid
udstrækning er på arbejdsmarkedet og har en
høj livskvalitet. Risikogruppen udgør 18 procent
af befolkningen og er kendetegnet ved, at den
i nogen grad har sociale og helbredsmæssige
problemer, men dog ikke i et omfang, der
markant nedsætter gruppens livskvalitet.
Personer i risikogruppen har typisk tegn på
social eksklusion på enkelte eller nogle få af
de indikatorer, der måles i undersøgelsen, men
dog ikke i et stort omfang. Gruppen af socialt
udsatte udgør fire procent af befolkningen og
har derimod tegn på omfattende sociale og
helbredsmæssige problemer. Herudover er
der tegn på social eksklusion på mange af de
indikatorer, der indgår i undersøgelsen.
I ”Fællesskabsmålingen” er gruppen af
indvandrere og efterkommere opgjort under ét
ud fra et spørgsmål om, hvorvidt man har etnisk
minoritetsbaggrund. Et væsentligt resultat af
undersøgelsen var, at gruppen af indvandrere
og efterkommere er overrepræsenteret i
risikogruppen og blandt de socialt udsatte
grupper, idet de to grupper tilsammen udgør
næsten 35 procent i gruppen af indvandrere
og efterkommere, mens de udgør ca. 20
procent blandt personer med dansk herkomst.
Der er således en højere andel med tegn på
social eksklusion i gruppen af indvandrere og
efterkommere.
I afrapporteringen fra ”Fællesskabsmålingen”
er der ikke noget særligt fokus på gruppen
af indvandrere og efterkommere. Til brug
for indeværende undersøgelse har VIVE
foretaget en analyse af svarmønstrene blandt
indvandrere og efterkommere og personer
med dansk herkomst på udvalgte indikatorer
fra undersøgelsen.
TABEL 6:
Fordeling på majoriteten, risikogruppen og de socialt udsatte borgere særskilt for
indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst, procent og antal
Indvandrere og
efterkommere
65,2
29,3
5,5
100,0
287
Dansk herkomst
79,5
17,2
3,3
100,0
1.997
I alt
78,2
18,3
3,5
100,0
2.284
Majoriteten
Risikogruppen
Socialt udsatte
I alt
N
57
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0058.png
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
TABEL 7:
Andelen med subjektivt oplevede følelser af eksklusion i samfundet, særskilt for
indvandrere og efterkommere og personer med dansk herkomst, procent og antal
Indvandrere og
efterkommere
23,2
7,0
15,9
287
Dansk
herkomst
11,4
3,9
10,5
1.997
I alt
12,6
4,2
11,1
2.284
Sig.
*
Føler i høj eller nogen grad, at man bliver
holdt uden for i samfundet
Føler sig i mindre grad eller slet ikke værdsat
og anerkendt af andre i hverdagen
Føler i høj eller nogen grad, at andre ser ned
på en pga. indkomst eller jobsituation
N
Tabel 7 viser fordelingerne på spørgsmålene
om subjektivt oplevede følelser af social
eksklusion. Her ses det særligt, at der er en
væsentligt højere andel på 23 procent blandt
indvandrere og efterkommere, der i høj grad
eller nogen grad føler, at de bliver holdt uden
for i samfundet, sammenholdt med 11 procent
i gruppen med dansk herkomst. Derimod er
der ikke nogen signifikant forskel på andelen,
der i mindre grad føler sig anerkendt og
værdsat af andre i hverdagen, eller som føler
sig set ned på på grund af deres indkomst eller
jobsituation.
Der er i ”Fællesskabsmålingen” også spurgt
til helbredsmæssige forhold, herunder
både fysisk og psykisk helbred. Der er ikke
signifikante forskelle på de helbredsmæssige
indikatorer, når vi sammenligner gruppen af
indvandrere og efterkommere med gruppen
med dansk baggrund. Således er det samme
andel på ca. 12 procent i begge grupper, der
svarer, at de har et mindre godt eller dårligt
helbred, og ligeledes ca. samme andel på
11­12 procent, der angiver at have en psykisk
lidelse eller psykiske problemer. Der er
endda umiddelbart noget lavere andele med
en kronisk fysisk sygdom eller handicap og
med fysiske smerter blandt indvandrere og
efterkommere end blandt danskere, men
forskellen er dog ikke signifikant og må
umiddelbart blot tilskrives en lidt lavere
gennemsnitsalder i gruppen af indvandrere og
efterkommere.
Mens der ikke er væsentlige helbredsmæssige
forskelle mellem danskere og indvandrere
blandt respondenterne i ”Fællesskabs­
målingen”, er der derimod betydelige forskelle
på flere af indikatorerne for socialt netværk
og sociale aktiviteter. Det ses af tabel 9, at det
gennemsnitlige antal nære venner blandt
58
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0059.png
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
TABEL 8:
Helbredsmæssige forhold, særskilt for indvandrere og efterkommere og personer med
dansk herkomst, procent og antal
Indvandrere og
efterkommere
12,2
19,4
5,1
11,4
287
Dansk
herkomst
12,7
27,4
8,3
10,4
1.997
Sig.
I alt
12,6
26,7
8,0
10,5
2.284
Mindre godt eller dårligt helbred
Kronisk fysisk sygdom eller handicap
Fysisk smerte har vanskeliggjort dagligdag en
hel del eller virkelig meget
Psykisk lidelse eller psykiske problemer
N
TABEL 9:
Socialt netværk og sociale aktiviteter, særskilt for indvandrere og efterkommere og
personer med dansk herkomst, procent og antal
Indvandrere og
efterkommere
4,8
Dansk
herkomst
6,9
Sig.
I alt
4,5
***
Gennemsnitligt
antal
nære venner
Øvrige sociale indikatorer, procent
Ikke haft familie eller venner på besøg inden for
de seneste to måneder
Ikke været på besøg hos familie eller venner
inden for de seneste to måneder
Ikke mødtes med familie eller venner uden for
hjemmet inden for de seneste to måneder
I mindre grad eller slet ikke i kontakt med
naboer inden for de seneste to måneder
I mindre grad eller slet ikke let at få nye venner
I høj grad eller i nogen grad ensom
N
18,8
16,9
16,7
55,3
34,9
15,3
287
4,5
2,2
9,7
34,5
22,5
11,0
1.997
5,8
3,6
10,4
36,5
23,7
11,4
2.284
**
**
**
*
59
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0060.png
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
indvandrere og efterkommere med ca. fem
nære venner er lavere end blandt respondenter
med dansk baggrund, der i gennemsnit har
ca. syv nære venner. Samtidig er der en højere
andel blandt indvandrere og efterkommere, der
ikke har haft familie eller venner på besøg eller
været på besøg hos familie og venner inden for
de seneste to måneder. Der er også en højere
andel blandt indvandrere og efterkommere,
der ikke har kontakt med deres naboer, ligesom
der er flere, der oplever, at det ikke er let at
få nye venner. Selvom andelen, der føler sig
ensomme, umiddelbart er lidt højere blandt
indvandrere og efterkommere end blandt
personer med dansk herkomst, er denne
forskel dog ikke statistisk signifikant.
Ser vi på deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet
(tabel 10), er der en lavere andel af
indvandrere og efterkommere end blandt
danskere, der er henholdsvis medlemmer
af og aktive i grupper eller foreninger, mens
det derimod er nogenlunde samme andel,
der dyrker faste fritidsaktiviteter eller laver
frivilligt arbejde. Der er en markant lavere
andel af indvandrere og efterkommere, der
stemte ved sidste folketingsvalg, hvilket dog
også kan hænge sammen med, at en del
indvandrere og efterkommere ikke har været
stemmeberettigede på grund af udenlandsk
statsborgerskab.
Endelig er der i ”Fællesskabsmålingen” spurgt
til, om respondenterne har oplevet afsavn af
basale fornødenheder af økonomiske grunde
(tabel 11), hvor der er spurgt til, om man ikke
spiser tre måltider om dagen, ikke har købt
lægeordineret medicin eller ikke har betalt
boligudgifter af økonomiske grunde, ligesom
der er spurgt til, om man mangler penge til
TABEL 10:
Deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet, særskilt for indvandrere og efterkommere og
personer med dansk herkomst, procent og antal
Indvandrere og
efterkommere
64,4
34,4
38,6
27,1
25,5
40,4
287
Dansk
herkomst
66,3
36,0
37,2
48,1
42,4
89,6
1.997
Sig.
I alt
66,1
35,8
37,3
46,1
40,8
84,9
2.284
Dyrker faste fritidsaktiviteter
Laver frivilligt arbejde
Deltager i beboeraktiviteter, beboermøder
el.lign.
Er medlem af gruppe eller forening
Er aktiv i gruppe eller forening
Stemte ved sidste folketingsvalg
N
***
**
***
60
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0061.png
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
nødvendige dagligvarer sidst på måneden. Det
er en forholdsvis lav andel, der rapporterer om
disse basale afsavn, både blandt danskere og
blandt indvandrere og efterkommere. Selvom
andelene umiddelbart er lidt højere blandt
indvandrere og efterkommere, er forskellene
dog ikke statistisk signifikante.
I opgørelsen af andelene med afsavn blandt
respondenterne i ”Fællesskabsmålingen”
skal det tages i betragtning, at disse
andele er baseret på besvarelser for
hele gruppen af respondenter på tværs
af indkomstlag. Det gælder både for
gruppen af personer med dansk herkomst
og indvandrere og efterkommere. For
nærmere at indkredse, hvad der kendetegner
omfanget af materielle og sociale afsavn
blandt indvandrere og efterkommere, der
tilhører lavindkomstgruppen, kan vi se på
resultaterne af en anden SFI­undersøgelse,
nemlig undersøgelsen ”Fattigdom og
afsavn” fra 2016 (Benjaminsen m.fl., 2016)
(”Afsavnsundersøgelsen”). Her blev omfanget
af afsavn belyst for gruppen af økonomisk
fattige, der blev sammenlignet med gruppen af
økonomisk ikke­fattige.
”Afsavnsundersøgelsen” viste, at der på
en del indikatorer var en lidt højere andel
med afsavn blandt de økonomisk fattige
indvandrere og efterkommere end i gruppen
af økonomisk fattige personer med dansk
herkomst. Eksempelvis havde 57 procent af
de voksne økonomisk fattige indvandrere og
efterkommere mindst fem af de 49 afsavn, der
blev målt i undersøgelsen, mod 47 procent
i gruppen af økonomisk fattige personer
med dansk baggrund. Der var f.eks. flere
blandt de økonomisk fattige indvandrere
TABEL 11:
Andel med basale afsavn, særskilt for indvandrere og efterkommere og personer med
dansk herkomst, procent og antal
Indvandrere og
efterkommere
Spiser ikke tre måltider om dagen, pga.
økonomi
Ikke købt lægeordineret medicin, pga. økonomi
Ikke betalt boligudgift (husleje, termin osv.) til
tiden, pga. økonomi
Mangler ofte penge til nødvendige dagligvarer
sidst på måneden
N
7,4
6,1
4,6
13,4
287
Dansk
herkomst
3,6
2,5
2,0
7,6
1.997
Sig.
I alt
4,0
2,8
2,3
8,1
2.284
61
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
og efterkommere end blandt de økonomisk
fattige personer med dansk herkomst, der ikke
havde TV eller internet af økonomiske grunde,
ligesom der var flere blandt de økonomisk
fattige indvandrere og efterkommere, der
ikke havde været til tandlæge inden for det
seneste år af økonomiske grunde. Forskellene
i omfanget af afsavn mellem henholdsvis
personer med dansk herkomst og indvandrere
og efterkommere var imidlertid langt mere
markant i gruppen af økonomisk ikke­fattige.
Her var der til sammenligning 35 procent
af de økonomisk ikke­fattige indvandrere
og efterkommere, der havde mindst fem
af de 49 afsavn, mens det kun var tilfældet
for 10 procent af de økonomisk ikke­fattige
med dansk baggrund. Forklaringen er, at
der er langt flere i gruppen af indvandrere
og efterkommere, som befinder sig i den
lavere del af indkomstfordelingen, uden dog
at være klassificeret som økonomisk fattige
ud fra den tidligere fattigdomsdefinition,
hvor man skulle have en indkomst under 50
procent af medianindkomsten i mindst tre
sammenhængende år for at blive betegnet
som økonomisk fattig.
SFI’s afsavnsundersøgelse belyste også
omfanget af afsavn blandt børn i økonomisk
fattige børnefamilier. Mens der på hovedparten
af indikatorerne ikke var væsentlige forskelle
på de økonomisk fattige børn i henholdsvis
indvandrerfamilier og øvrige familier, var
der nogle indikatorer, hvor der var en tydelig
forskel. Særligt vedrørende boligforholdene var
der markant flere af børnene i de økonomisk
fattige indvandrerfamilier, der ikke havde deres
eget værelse. Både forældrene og børnene
blev i undersøgelsen spurgt om børnenes
afsavn. Ifølge forældrene i de økonomisk
fattige indvandrerfamilier var det 40 procent,
mens det var 47 procent af børnene, der
selv angav, at de ikke havde eget værelse.
Blandt de økonomisk fattige danske børn var
det derimod kun tre procent, der ikke havde
deres eget værelse, hvilket ikke var flere end
blandt ikke­fattige danske børn. Den højere
andel af børn uden eget værelse blandt børn
med indvandrerbaggrund hænger formentlig
både sammen med, at der generelt er flere
børn i indvandrerfamilierne end i de danske
familier, hvilket gælder både i de økonomisk
fattige og ikke­fattige familier, samtidig
med at tallene også afspejler de økonomisk
fattige indvandrerfamiliers særligt vanskelige
situation på boligmarkedet. Således afspejler
tallene også, at en del økonomisk fattige
indvandrerfamilier bor i det, man kan kalde
”overbefolkede boliger”. Undersøgelsen viste
også, at fattige børn, der er indvandrere eller
efterkommere, også i flere tilfælde mangler
et sted at læse lektier, og opgørelserne
fra afsavnsundersøgelsen viste endda, at
ni procent af de økonomisk fattige børn af
indvandrere og efterkommere ikke har deres
egen seng.
GRUPPEN AF NYTILKOMNE FLYGTNINGE
SAMMENHOLDT MED ØVRIGE FLYGTNINGE OG
INDVANDRERE
Tidligere undersøgelser viser således, at der
på nogle områder kan identificeres et højere
62
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 5 | LEVEVILKÅR, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION – TIDLIGERE UNDERSØGELSER
omfang af tegn på social eksklusion og på
afsavn blandt borgere med indvandrerbaggrund
sammenlignet med gruppen med dansk
baggrund. Det gælder særligt et højere
omfang af afsavn blandt indvandrere og
efterkommere, der er økonomisk fattige
eller i øvrigt befinder sig i den lavere del af
indkomstfordelingen. Endvidere er der på
nogle af de indikatorer, vi har set på, også
en højere andel, der oplever tegn på social
eksklusion, herunder en højere andel, der føler
sig udenfor i samfundet, ligesom der også er
tegn på et mindre socialt netværk og færre, der
deltager i sociale aktiviteter, blandt indvandrere
og efterkommere sammenlignet med
gruppen af danskere. Det skal dog samtidig
understreges, at det ikke gælder hele gruppen
af indvandrere og efterkommere, og det skal
her tages i betragtning, at der i gruppen med
indvandrerbaggrund både er borgere med få
ressourcer på forskellige områder, ligesom der
også er personer med mange økonomiske og
sociale ressourcer.
Hvor de undersøgelser, vi har inddraget, ser
på omfanget af social eksklusion og på de
materielle og sociale afsavn i en bredere
gruppe af indvandrere og flygtninge,
udgør gruppen af nytilkomne flygtninge
på integrationsydelse en væsentligt mere
specifik gruppe, som vi må forvente, på en
del områder adskiller sig fra gruppen med
indvandrerbaggrund i samfundet generelt.
Først og fremmest har gruppen af nytilkomne
flygtninge på integrationsydelse en væsentligt
lavere indkomst end selve gruppen af
indvandrere på kontanthjælp generelt.
Samtidig er det familier, der for nylig har fået
deres liv i hjemlandet rykket op med rode
og mistet meget af deres sociale netværk,
ligesom mange må antages at have psykiske
følgevirkninger af de krigshandlinger, som
de er flygtet fra. Det må således forventes,
at omfanget af afsavn og social eksklusion
er endnu større i gruppen af familier på
integrationsydelse end blandt indvandrere og
efterkommere generelt.
63
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0064.png
KAPITEL 6
FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
6.1 INDLEDNING
I det følgende ser vi specifikt på gruppen af
nytilkomne flygtninge på integrationsydelse
med henblik på at undersøge, hvilke
konsekvenser det har for familierne af
være omfattet af disse økonomiske vilkår.
Analysen er baseret på interviews med
organisationer, der arbejder med denne
befolkningsgruppe, flygtningefamilier, der
lever på integrationsydelse, og medarbejdere
fra udvalgte kommuner. Således udgør
analysen et specifikt, kvalitativt indblik i
en afgrænset gruppes særlige forhold.
Begreberne materielle og sociale afsavn og
social eksklusion (beskrevet i foregående
afsnit) bruges som en analytisk ramme for
at forstå de udfordringer og vanskeligheder,
der kendetegner familiernes levevilkår. Vi
ser både på, hvad ydelserne betyder for
familiernes forbrug, men også på de strategier,
familierne anvender for at klare sig. Herudover
ser vi på, hvad ydelsen betyder for deres
deltagelse i samfunds­ og hverdagslivet og
for deres sociale relationer og aktiviteter. Vi
berører endelig familiernes helbredsforhold,
boligforhold, netværk og generelle trivsel.
INDTÆGTER FOR FAMILIER PÅ
INTEGRATIONSYDELSE
Mange familier har ikke det fulde overblik
over deres indtægter, og hvad de anvender
deres penge til. Forbrug udgøres samtidig
af en række private valg og prioriteringer og
er derfor også et vanskeligt emne at spørge
til. I det følgende beskriver vi familiernes
indtægter, udgifter og forbrug baseret på
kvalitative interviews. For at få et mere nøjagtigt
og detaljeret overblik over, hvad familier på
integrationsydelse får i ydelse, og konkrete
beregninger af, hvordan økonomien i familier
på integrationsydelse kan se ud, se kapitel 4.
Familiernes ydelser består af flere elementer,
herunder en ”hovedydelse”, børne­ og
ungeydelse hver tredje måned samt
boligstøtte. Herudover er det muligt for
familierne at søge om enkeltydelser, herunder
medicintilskud, hvilket dog ifølge de interviews,
vi har lavet, ser ud til at være vanskeligt at få
bevilliget. Familierne får endelig dækket deres
transportomkostninger til deres sprogskole og
praktiksteder i begge kommuner. Den enkelte
families indtægt varierer alt efter antallet af
forsørgere i familien, antallet af børn, i hvor
høj grad familien har optjent ret til børne­
64
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
og ungeydelse, boligstøtten, de modtager,
og hvorvidt de opfylder kravet om 225
arbejdstimer om året. Ud over de kommunale
ydelser supplerer flere familier deres indtægter
via deres store børn, som bidrager til familiens
økonomi, hvis de har erhvervsarbejde.
UDGIFTER
TO EKSEMPLER PÅ FAMILIERS BESKRIVELSE
AF DERES UDGIFTER OG INDTÆGTER
Familierne er blevet bedt om at fortælle,
hvordan deres udgifter og indtægter fordeler
sig. I det følgende bringer vi to eksempler
på, hvordan udgifter og indtægter ser ud i en
familie på integrationsydelse med familiens
egne ord.
En far med en hjemmeboende datter siger
om familiens indtægter og forbrug (uden at
medtage udgifter til mad): ”Min kone og jeg
får 6000 kr. udbetalt hver. Vi betaler 6000
kr. i husleje. De resterende 6000 kr. er til os
begge. Vi betaler 450 kr. for el og forsikring om
måneden. Vi betaler 400 kr. for internet og tv
om måneden. Sammen betaler vi 350 kr. for
mobiltelefonerne. Hvis jeg skal have cigaretter,
er det mindst 20 kr. om dagen. Når jeg er på
sprogskolen, køber jeg to kopper kaffe, det
er 120 kr. om måneden. Det er mit personlige
forbrug. Jeg har diskusprolaps og højt blodtryk.
Derfor betaler jeg 500 kr. hver måned til
medicin.”
En anden far siger om familiens udgifter og
nogle af de ting, han savner i forbindelse med
madindkøb:
”Vi vasker i en fælles vaskekælder. Med sæbe
og alt betaler vi 100 kr. om måneden for at
bruge den. 200 kr. om måneden til, hvis man
skal købe nye sokker, en ny bluse. Hvis noget
går i stykker og skal repareres, er det yderligere
400 kr. Kaffe betaler vi 100 kr. for om måneden.
Vi køber en stor æske med teposer for 35 kr.
Familiernes faste udgifter omfatter udgifter
til husleje, varme, el og vand. Hertil kommer
udgifter til internet, licens og telefon. For
familier med mindre børn indgår udgifter
til vuggestue, børnehave eller andre
pasningstilbud i de faste udgifter, en del har
dog friplads eller betaler meget reducerede
beløb. Af faste udgifter indgår herudover
udgifter til transport, herunder bil for enkelte
familiers vedkommende i landkommunen.
Forsikring er endelig en fast udgift i nogle
af familierne, dog ikke i alle, da dette i flere
tilfælde vælges fra. Familierne har herudover
i nogle tilfælde lån, de betaler af på hver
måned, herunder lån i kommunen til etablering
og/eller lån til indskud i deres bolig. Hertil
kommer faste afdrag på større regninger, f.eks.
tandlægeregninger, elregninger eller private
lån. Alt efter indtægterne og omkostningerne
på de enkelte poster ser budgetterne
naturligvis forskellige ud. Afgørende for
rådighedsbeløbet i familierne er bl.a.
udgifterne til husleje, der for de familier, der er
placeret i midlertidige boliger, er relativt lave
(2.200 kr. om måneden per forsørger). Andre
familiers husleje ligger på et mere ”normalt
leje” og udgør typisk mellem 6.000 og 8.000
kr. per måned.
65
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
om måneden. Vi anvender meget brød i vores
madlavning. Det koster os 600 kr. om måneden.
Smør, æg, yoghurt koster også. Næsten 300
kr. om måneden for os tre. Ris, bulgur, kikærter
bruger vi omkring 400 kr. på om måneden. [...]
Vi har ikke haft råd til at spise fisk i næsten seks
måneder. Kød er på et minimum. To gange de
sidste seks måneder har vi haft råd til at købe
kylling. Resten af vores måltider er vegetariske.
Salat, kartofler.”
6.2 FAMILIERNES AFSAVN OG
STRATEGIER FOR AT KLARE SIG
Interviewene viser, at familierne tænker en
del over, hvad de anvender deres penge
til. En af de store poster på familiernes
budget er naturligvis mad. For at begrænse
madbudgettet er en af familiernes strategier
en konsekvent jagt efter tilbud. Indkøb bliver
planlagt efter, hvilke butikker der har varer på
tilbud, eller hvornår varerne bliver sat ned. Kød
og frugt købes f.eks. tæt på sidste udløbsdag.
En mor til to siger f.eks.: ”Vi spiser ikke frugt,
medmindre prisen halveres. Nogle gange er
der bananer til 1 kr., der normalt koster 2,5 kr.
Vi venter, til de koster 1 kr., og så går vi ind og
køber.” En anden siger: ”Vi kigger på Nettos og
Lidls hjemmesider for at se, om der er nogen
tilbud. Det er prisen, der bestemmer, hvad vi
skal spise.” Ud over at handle i discountbutikker
forsøger familierne at begrænse deres
omkostninger ved at handle i særlige arabiske
forretninger, der i nogle tilfælde både har
billigere varer, men også varer i store mængder,
f.eks. sække med ris på 10 kilo. En anden måde
at begrænse forbruget er at undgå at købe
varer, der ikke er nødvendige. En kvinde siger
om familiens indkøb: ”Jeg ved godt, at min
mand har lyst til at købe mange ting, når han
handler, men mange gange beder jeg ham
om kun at købe de ting, vi mangler. Så hvis vi
mangler auberginer, så er det kun det. Hvis vi
skal have frugt, så kigger jeg, hvad fire bananer
koster, og så køber jeg fire. Det handler om at
få købt lige præcis til det måltid. Lige præcis
de ingredienser, der skal til.” Herudover tænker
familierne på, hvad der vil mætte hele familien,
så børnene f.eks. ikke skal have noget andet
mad efter måltidet. En mor siger: ”Altså vi er
jo seks personer, så vi sørger for at købe noget,
alle kan lide og kan blive mætte af, så vi ikke
skal have noget igen. Så det er som regel ris
eller kartofler. Det er det nødvendige.”
Samtidig med tilbudsjagt er der hos flere
familier som nævnt en generel fokus på at købe
billige varer for at minimere deres udgifter.
Dette betyder f.eks. for en del af familiernes
vedkommende et fravalg af kød, fjerkræ og
fisk på daglig basis. En familie siger: ”Vi spiser
ikke kød hver dag. En gang imellem. Måske
to gange om ugen, for vi har ikke råd. Nogle
gange spiser vi kylling eller andre ting, men vi
spiser ikke kød hver dag. Nogle gange laver vi
grøntsager uden kød. Nogle gange laver jeg dej
til fladbrød, som man kan spise sammen med
en kop te. Det kan være aftensmad en dag.”
Flere familier fortæller herudover, at den mad,
de laver, er simpel. En familie siger f.eks., at de
”bliver mætte og spiser nok, men at kvaliteten
er dårlig,” og en anden siger, at de kan spise
66
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
nok, men ikke det, de gerne vil spise. En enlig
ældre kvinde siger: ”Det er ikke altid, at jeg
har mulighed for at købe i supermarkeder.
Jeg tager til arabiske markeder, og jeg køber
dåsemad. Det er billig mad.”
Flertallet af de adspurgte familier fortæller,
at de får tre måltider om dagen, og at de
med integrationsydelsen kan købe mad
nok til familien. En familie svarer f.eks. på
spørgsmålet, om der er mad nok: ”Der er ikke
nogen, der går i seng sultne, men vi er ikke
ligesom alle andre mennesker. Der er mange
ting, vi ikke har råd til, men der er ikke nogen,
der går sultne i seng.”
Flere af de interviewede familier oplever dog
afsavn af basale fornødenheder i form af for lidt
mad. Enkelte familier fortæller eksempelvis,
at de kun spiser to måltider om dagen af
økonomiske grunde. En far fortæller, at han og
hans hustru springer morgenmaden over for at
skabe bedre økonomisk råderum til børnene.
Han siger: ”Hvis vi spiser af maden, altså mig
og min hustru, så er der ikke nok til resten af
ugen. Så vi har valgt, at det er børnene, der får
det hele, og så springer vi morgenmaden over.”
En anden far siger, at selvfølgelig vil forældrene
gerne spise mad tre gange dagligt, men at
det er vigtigt at bruge pengene fornuftigt.
Herudover angiver flere familier, at de spiser
mindre i slutningen af måneden.
Ifølge en integrationskonsulent er nogle
familier meget pressede og har svært ved at
få mad på bordet. Et af de eksempler, vi hører
om, er en familie, der ikke havde mere mad i
slutningen af måneden. Familien består af en
enlig mor med syv børn. Moren havde svært
ved at få økonomien til at hænge sammen,
og børnene havde på det tidspunkt, hvor
integrationskonsulenten bliver ringet op, ikke
fået mad i flere dage. Integrationskonsulenten
fortæller: ”Vi bliver ringet op af den store
dreng, der siger, at der ikke er noget mad i
huset. Da vi tager derud, kan vi se, at der ikke
er mere mad i køleskabet. De havde fået noget
julehjælp, men de kunne ikke stege kødet,
for de havde ingen olie. Moren havde ikke
fået nogen børnepenge, og der er syv børn,
der skal have mad på bordet. De fik noget
overlevelseshjælp, men problemet er, at det
jo ikke er en enkeltstående situation. Det er et
blivende problem.” Integrationskonsulenten
fortæller videre, at kommunens mulighed
i dette tilfælde er at tvangsfjerne børnene.
Denne løsning er dog meget dyr og ifølge
integrationskonsulenten heller ikke den rigtige
løsning, når der i øvrigt ikke er problemer i
forhold til morens relation til børnene.
Ud over mangel på mad i hjemmet hører vi
også eksempler på, at børnene ikke får mad
nok med i skole. En integrationskonsulent
giver et eksempel på en økonomisk presset
familie, der ikke gav deres børn en tilstrækkelig
stor madpakke med. Det drejede sig om to
søstre, hvor den største fulgte den mindste i
skole. Fordi det største barn vidste, at lærerne
i det mindste barns klasse fulgte mere med i
indholdet i børnenes madpakker, gav hun som
regel sin søster sin egen madpakke og undlod
67
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
selv at tage mad med. Fordi hun ikke selv fik
mad, besvimede hun en dag i skolen, hvorefter
integrationskonsulenterne blev indkaldt til
møde med forældrene på skolen. På mødet
kom det frem, at familien ikke havde råd til at
give børnene mad nok med i madpakke.
I erkendelsen af, at nogle familier på
integrationsydelse har svært ved at
købe tilstrækkeligt med mad, er et af de
aktivitetshuse, vi har interviewet, begyndt at
samle overskudsmad ind fra supermarkeder,
som de distribuerer til familierne, en aktivitet,
der er særdeles populær. Aktivitetshuset har
følt sig nødsaget til at indføre ordningen, fordi
familierne har behov for det. Aktivitetshuset
fortæller således, at de har ændret deres
primære fokus fra at være integration af
familierne til at sikre familierne basale
fornødenheder som f.eks. mad og varmt tøj.
TRANSPORT
Indkøb af mad og dagligvarer er den største
post på budgettet, når de faste udgifter er
betalt. En anden post på familiernes budget er
udgifter til transport. En del familier får dækket
deres udgifter til transport til sprogskole og
praktikophold. Udgifter til transport herudover
skal de dække selv. Ifølge interviewene er
dette en udgift, som de forsøger at begrænse
mest muligt. Familiernes udgifter til
transport omfatter hovedsageligt nødvendig
transport i forbindelse med f.eks. lægebesøg,
fritidsaktiviteter og ture ud af hjemmet. En del
familier nævner den nødvendige transport
som en klar belastning og noget, der presser
familiernes økonomi. En far nævner f.eks.,
at han er blevet henvist til behandling på et
sygehus, som ligger et stykke væk fra hans
bopæl. Hvis han skal tage imod behandlingen,
medfører det udgifter til offentlig transport, en
transport, som han har svært ved at få råd til.
En anden far nævner transporten til datterens
bøjletandlæge som en belastning. De familier,
som regelmæssigt går til sundhedskontroller
eller lignende langt fra deres bopæl, er ekstra
pressede, fordi der ikke kun er tale om en
enkeltstående udgift, men en udgift af mere
fast karakter. En far fortæller eksempelvis
om sin datters behandlinger i en anden by
end der, hvor de bor: ”Men der kommer også
de perioder, hvor vi er maks. pressede. Vores
datter er døv, så hun skal tit til speciallæge
i Næstved, og det er langt væk. Så skal vi
bruge mange penge på transport.” Ud over
udgifter til ovennævnte transport har familierne
også udgifter til transport i forbindelse med
fritidsaktiviteter. Dette behandles i senere i
rapporten.
MEDICIN, FYSIOTERAPI MV.
En anden post på familiernes budgetter
er medicin. Nogle af de interviewede
familier har ikke udgifter til medicin ud over
f.eks. almindelig håndkøbsmedicin som
smertestillende piller. Andre har derimod
tilbagevendende og faste månedlige udgifter
til receptpligtig medicin. De familier, vi har
interviewet, har medicinudgifter, der varierer
mellem 200 og 800 kr. om måneden. Nogle
af familierne får tilskud til medicinen af
kommunen eller får dækket udgifterne via
68
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
enkeltydelser. Mange af familierne
fortæller
imidlertid, at de har fået afslag på deres
ansøgninger om enkeltydelser til behandling
og medicin.
Flere familier nævner deres
bekymring over udgifter til medicin. Andre
fortæller om medicin, der er bestilt, men som
de har undladt at hente. Medicin er således et
basalt afsavn, som nogle familier oplever. En far
fortæller, at han flere gange har søgt om tilskud
til medicin, men fået afslag: ”Bl.a. lider jeg af en
sygdom, så jeg har infektion i maven omkring
leveren, og jeg er blevet undersøgt, og lægerne
har presset på i forhold til, at jeg skal have
noget medicin, men jeg har ikke råd til at købe
medicinen. De kan se, at det har udviklet sig
til mit ansigt også, men jeg har ikke penge til
medicinen.”
En anden mand fortæller, hvordan
han har fået afslag på sin ansøgning om en
enkeltydelse til at dække sine omkostninger til
epilepsimedicin med begrundelsen, at ”det kun
er 110 kr.”
Området med enkeltydelser er noget, som
flere af de integrationskonsulenter, som vi
har interviewet, omtaler som et problem.
De fortæller, hvordan der er lang ventetid
på at få svar på sagsbehandlingen, og at
processen er kompliceret og rigid. Det betyder
samtidig, at integrationskonsulenterne
bliver nødt til at hjælpe familierne med at
udfylde ansøgningerne. Ud over at selve
ansøgningsproceduren kan være vanskelig
og ofte ender med afslag, kan der også opstå
problemer, hvis en person har ansøgt om en
enkeltydelse i forbindelse med en behandling,
og sygdommen udvikler sig til noget akut,
inden ansøgningen om enkeltydelse er blevet
færdigbehandlet. En integrationskonsulent
beretter:
”Jeg havde en mor her den anden dag, som
havde knækket en tand, og den havde været
rodbehandlet før i Syrien, og det var bare
helt galt, så det var begyndt at rådne i hele
tandkødet … og det lugtede. Så kom hun her
på kontoret og sagde: ’Jeg ved ikke, hvad jeg
skal gøre?’ Hun følte, at hun skulle overbevise
mig om sådan: ’Se, hvor dårligt jeg har det.’
Så vi ringede, og jeg fortalte, at det var akut,
men: ’Nej, det kunne hun ikke, for hun venter
på enkeltydelse.’ Så det kan de ikke [få hjælp
til]. Hvis der opstår noget akut, og de tager
til tandlægen, så skal de selv betale. Det
går ikke, hvis de ikke har fået svar på deres
enkeltydelse.”
Samtidig med at nogle helt må undlade
indkøb af receptpligtig medicin, er indkøb af
medicin i andre familier noget, der afvejes. En
far fortæller, at de altid forsøger at prioritere
børnene, også når de er syge. Han overvejer
imidlertid alligevel medicinindkøb til børnene
to gange: ”For mig er det hårdt, når en af mine
børn eller min kone bliver syg, for jeg bekymrer
mig også over, hvad der kommer af udgifter
til det og medicin, der kommer på grund af
den sygdom. Sidst min datter var syg, spurgte
jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte
den. [...]. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første
omgang føler mig forpligtet til at give dem
noget mad at spise. Jeg har noget medicin,
som jeg ikke tager, og det samme har min kone.
69
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
Den medicin, vi kan holde til at undvære, det
undværer vi for at prioritere børnene.”
Ud over medicin er fysioterapi eller anden
delvist selvbetalt behandling en anden udgift
på budgettet, som familierne har svært ved
at afholde. Flere familier fortæller, at de
har måttet udsætte behandlinger på bl.a.
fysioterapi. Der er herudover eksempler på
behandlinger, som familierne ikke har råd til og
derfor ikke har gennemført.
Ud over fysioterapi kan f.eks. tandbehandling
være en udgift, som familierne må prioritere
fra. En kvinde, vi har talt med, fortæller, at hun
har gået til behandling hos en tandlæge på
grund af smerter i munden. Hun fik tilskud til
behandlingen og aftalte en afdragsordning
med tandlægen, hvor hun hver måned skulle
betale 800 kr. Dette har dog ikke været
muligt for hende at betale hver måned, og
hun har derfor måttet opgive at færdiggøre
behandlingen. Kvinden har fortsat smerter og
blødninger i munden og er ked af, at hun ikke
har mulighed for at få den behandling, hun
har brug for: ”Det er mange små ting, der skal
behandles. Og hvis det ikke bliver behandlet,
så er der behov for en stor behandling. Hvis
man ikke laver de små ting, så bliver det stort
efterhånden.”
Et andet eksempel, vi hører om, er anskaffelse
af briller. Med familiernes begrænsede
indkomst er briller for nogles vedkommende
for stor en post. En far fortæller f.eks., at han
gerne ville købe briller til sin datter og havde
forstået, at hun kunne få det gratis via et særligt
tilbud hos den lokale optiker. Da han fandt ud
af, at tilbuddet kun gjaldt personer under 12 år,
måtte han imidlertid opgive indkøbet af briller,
på trods af at datteren havde brug for dette
hjælpemiddel.
Udgifter til fysisk træning er også noget,
integrationskonsulenterne giver eksempler
på som en problematik især for personer,
som kunne have gavn af det på grund af f.eks.
depression. En integrationskonsulent siger:
”Jeg har f.eks. den her enlige mor, og hun er
blevet ramt af en depression. Så sad vi til møde,
og sagsbehandleren sagde sådan: ’Nu skal du
begynde at finde noget, hvor du har tid til dig
selv. Du kan eventuelt gå i fitness.’ Men det er
der bare ikke råd til. Hvis der overhovedet er råd
til noget, så er det børnene, de prioriterer først
og fremmest, og det betyder jo også, at de ikke
rigtig laver noget.”
Sidst, men ikke mindst hører vi også fra
nogle af de organisationer, som arbejder
med at behandle traumatiserede flygtninge,
at deres patienter er begyndt at udeblive
fra behandlingen på grund af udgifterne til
transport og et voksende økonomisk pres på
familien.
INDKØB AF MØBLER, BEKLÆDNING OG ANDRE
BRUGSGENSTANDE
Mange af familierne benytter muligheden for
at købe genbrugsvarer. Møbler, cykler, tæpper,
køkkenting købes på genbrug. Herudover
benytter familierne sig af gratistilbud, f.eks. via
70
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
gratissider på Facebook, lokale initiativer med
indsamling og gratis distribution af møbler mv.
Indkøb af nye ting holdes på et minimum.
Hvad tøj og sko angår, køber forældrene
fortrinsvis tøj til sig selv på genbrug. De
køber også genbrugstøj til børnene, men i
mindre grad end til sig selv, bl.a. fordi de vil
undgå, at børnene skiller sig for meget ud. At
forældrene afstår indkøb af nye ting til sig selv
og prioriterer børnenes behov, er et generelt
mønster i mange af interviewudsagnene.
Vintertøj er en stor post på budgettet, som kan
være svær for familierne at klare økonomisk.
En integrationskonsulent siger om indkøb af
vintertøj: ”Altså de har råd til at betale husleje
og spise, men alt ud over det, det har de ikke
råd til. Vintertøj f.eks., det er der ingen, der har
råd til.” Et lokalt aktivitetshus med flygtninge
som målgruppe samler derfor vintertøj ind i et
vist omfang og distribuerer det til de berørte
familier.
Andre materielle afsavn, som nogle familier
nævner, er bl.a. cykler til børnene. Ud
over at det at have en cykel er en praktisk
foranstaltning, er det også noget, som
børnenes klassekammerater har, og dermed
et parameter, hvor børnene sammenligner
sig med andre børn, der ikke er på
integrationsydelse. En far fortæller f.eks., at
de har forsøgt at anskaffe en cykel til deres
barn, fordi barnet havde et stort ønske om det.
Familien købte en brugt cykel til 100 kr., men
de efterfølgende reparationer af cyklen var
dog svære for familien at betale. Herudover
manglede cyklen en lås, som de også havde
svært ved at betale. Cyklen står derfor p.t. i
kælderen uden at blive brugt.
En anden post på familiernes budget er udstyr
til børnenes skolegang. Også her må familierne
ofte prioritere udgifter fra. En mor fortæller
f.eks., at hun gerne ville købe en skoletaske til
sit barn, men at hun havde været nødsaget til
at anvende børnepengene i sin almindelige
økonomi. Et afsavn, der også nævnes, er
muligheden for at give børnene en computer,
som de kan anvende i skolen. I de øvre klasser
i folkeskolen og i gymnasiet er en computer
ofte en del af elevernes standardudstyr. Det
forudsættes, at børnene har deres egen
computer til at skrive noter og lave skriftlige
opgaver – i skolen og hjemme. I nogle tilfælde
låner skolerne en computer til eleverne, men
ikke alle. En integrationskonsulent fortæller,
at hun har søgt om en enkeltydelse til en stor
dreng, der havde behov for en computer til
sin skolegang, en ansøgning, de fik afslag på.
Integrationskonsulenten er frustreret over
afslaget, fordi en computer i hendes optik er
et reelt behov i skolen. Hun siger: ”Han skulle
bruge en computer til at studere og til, at
forældrene kunne gå på e­Boks og lignende.
Men han fik et nej til enkeltydelsen. Men jeg
synes bare, at man skal have øje for, at en
computer er et redskab, som de skal bruge.”
Et gennemgående træk i forhold til indkøb af
materielle ting er, at forældrene ofte er tvunget
til at sige nej til børnenes ønsker. Afsavnene
omfatter ikke kun strengt nødvendige ting
71
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
som f.eks. vintertøj til børnene, skoleudstyr
og lignende, men også ting, som forældrene
ønsker at glæde og adsprede deres børn
med. Et eksempel er legetøj til børnene, som
forældrene gerne vil købe, men synes, det er
vanskeligt at betale. En forælder til fire børn
siger om indkøb af legetøj: ”[Legetøj] er en af
de ting, børnene opsøger, når vi er ude. Der
prøver jeg at få dem igennem butikken, så de
ikke får øje på legetøjet [...]. Jeg har ikke råd til
at købe til den ene og vælge de andre fra.” En
anden far siger, at han ville ønske, han kunne
købe noget til børnene, noget sødt, en kage
eller lignende, men at disse ”overraskelser”
ofte må prioriteres fra.
LÅN SOM STRATEGI
af måneden ... Altså hvis du spørger alle de
venner, vi har, så vil de alle sammen sige, at de
har givet eller lånt mig penge. Jeg skylder så
mange folk penge. Jeg er blevet nødt til at låne
100 kr. dér og 200 kr. dér bare for at overleve,
indtil vi når slutningen af måneden [...]. Jeg har
lånt, hvis skolen eller institutioner har krævet et
eller andet til børnene. Hvis børnene f.eks. skal
have gummistøvler, så har jeg været nødsaget
til at låne af folk. Altså institutionen presser lidt
på. Det er blevet koldt, og mine børn skal have
flyverdragter og gummistøvler og alle de her
ting, der er brug for, men jeg kan simpelthen
ikke. Jeg har ikke pengene.”
En integrationskonsulent fortæller om en enlig
mor, der skulle betale et nyt sygesikringskort,
der kostede 200 kr. Det var den 20. i måneden,
og moren havde ikke 200 kr. tilbage til resten
af måneden og kunne derfor ikke betale for
det. Da integrationskonsulenten spørger, hvad
familien gør resten af måneden, fortæller
moren, at hun har handlet stort ind, og at hun
ellers bare vil låne af nogen og betale tilbage,
når hun får sin næste ydelse.
Andre har som omtalt mere kortsigtede
lånestrategier i form af indkøb af varer på kredit.
En far i en familie med fire børn siger: ”Den
eneste ting, der kan få det til at løbe rundt, er,
at vi har en bazar i nærheden, der gerne vil
låne os til mad. Vi betaler dem tilbage over
børnepengene, og det er den eneste måde,
vi kan få det til at hænge sammen på. Altså
vi køber på kredit ikke. [...] Men det giver et
enormt pres, fordi mange gange har vi jo et
Samtidig med at familierne forsøger at
tilpasse sig de lave ydelser ved hele tiden at
være bevidste om deres forbrug og forsøge
at bruge mindst muligt, anvender familierne
også en mere proaktiv strategi i form af forsøg
på at skaffe flere penge. Strategierne er ofte
kortsigtede. I interviewmaterialet er der således
en række eksempler på, at familierne låner
hos hinanden, låner hos familie og venner
og/eller køber ting på kredit. Nogle af lånene
bliver typisk tilbagebetalt, når de hver tredje
måned modtager børne­ og ungeydelse, men
andre lån hober sig op til mere langsigtet gæld,
hvor hensigten er afbetaling, når familien er
i arbejde. En far til fire børn siger: ”Altså de
første 14­15 dage indtil midten af måneden
strækker vi den. Vi er stadig pressede, men vi
strækker den og prøver at købe alt det, vi skal
have. Så det hele er der, men de sidste to uger
72
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
stort beløb ude ved købmanden, og så beder
han om, at vi skal betale jævnligt af på vores
gæld.”
Afdragsordninger er også en strategi, som
familierne benytter sig af. En sagsbehandler
siger: ”Man kan sige, at de hele tiden er i gæld.
Hvis der kommer en elregning, så har de ikke
råd til at betale den fulde regning på 2.000 kr.
Så skal de lave en afdragsaftale over tre gange,
og når de så har betalt den, så kommer den nye
regning. Så er der boliglån på 12.000 kr., som
de efter de første to år skal starte med at betale
tilbage. Som regel kan de overkomme at betale
maks. 200 kr. om måneden. De kommer aldrig
ud af det.”
Eftersom familierne ofte ikke har mulighed for
at stifte gæld på normale vilkår ved f.eks. at gå i
banken, benytter de sig, ud over de ovennævnte
strategier, også af andre alternative
lånemuligheder. En integrationskonsulent
fortæller f.eks., at en far bad hende om at
hjælpe ham med at optage et kviklån, hvilket
hun dog afslog: ”De låner penge af hinanden
for at overleve, og så er det jo en ond cirkel,
for så skylder de jo. Og der er også nogle, der
er begyndt at optage de der minilån.” Hun
fortæller videre, at hun tidligere har kendt til
burmesiske familier, der betalte penge ind hver
måned til en fælles kasse og på den måde
lavede deres egen private bank, som de kunne
låne fra.
Det kan dog være vanskeligt at skabe rum
i budgettet til at spare op, så man efter­
følgende kan få mulighed for at låne eller
som familie selv at spare op til større udgifter.
En integrationskonsulent fortæller bl.a., at
en familieforøgelse kan være en stor udgift
for disse familier, som ofte er kommet
til Danmark uden ret mange ejendele. I
forbindelse med en forestående fødsel kan de
således have problemer med at finde penge
til de udgifter, der er forbundet med køb af
børnetøj og babyudstyr. I en enkelt sag søgte
integrationskonsulenten kommunen om en
enkeltydelse til en familie, hvor kvinden snart
skulle føde, så de kunne købe nogle af de
mest nødvendige ting. Familien fik dog afslag
på ansøgningen med henvisning til, at de selv
måtte spare sammen til det kommende barn.
Ifølge integrationskonsulenten er dette dog
vanskeligt. Hun siger: ”Familierne har ikke
mulighed for at spare sammen. Det er jo her,
hele humlen er. De ved, at der kommer et barn
om et halvt år, men hvordan skal de lægge
noget til side, når der ikke er noget at lægge til
side af?”
OPSUMMERING
Interviewene viser, at familiernes økonomiske
omstændigheder har en række forskellige
konsekvenser, herunder betydning for de
indkøb, de foretager (og ikke foretager), og
dermed for deres prioriteringer. Familierne
forvalter deres økonomi omhyggeligt og
tænker en del over, hvad de anvender deres
penge til, og hvordan de kan begrænse deres
udgifter. På trods af denne omhyggelige
forvaltning medfører økonomien afsavn,
herunder basale afsavn. Mens flertallet af
73
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
de interviewede familier siger, at de med
integrationsydelsen kan købe mad nok til
at mætte familien, fortæller enkelte af de
interviewede familier, at de mangler penge
til mad sidst på måneden og/eller springer
måltider over. Interviewene viser herudover, at
udgifter til vintertøj, skoleudstyr og medicin
udgør en udfordring. Flere familier giver
herudover udtryk for, at det kan være vanskeligt
at dække omkostninger til f.eks. fysioterapi eller
til transport i forbindelse med konsultationer
hos speciallæger. Samtidig med at familierne
forsøger at tilpasse deres forbrug til den
økonomiske situation, de befinder sig i, viser
materialet, at nogle også anvender en mere
proaktiv strategi i form af lån hos familie og
bekendte, ligesom de i perioder er afhængige
af køb på kredit.
6.3 SOCIALE AFSAVN
I det følgende vil vi se nærmere på, hvad
familiernes økonomiske situation betyder
for deres aktiviteter og handlinger. Vi
ser i den forbindelse særligt på, hvad
integrationsydelsen betyder for forældrenes
og børnenes sociale liv, og de sociale afsavn,
som ydelsen afføder. Når vi taler om sociale
afsavn, henholder vi os til VIVE’s indledende
definition af afsavn forstået som det forhold,
at man må undlade eller er udelukket fra
at foretage handlinger eller aktiviteter eller
opnå goder, man har behov for, fordi man ikke
har tilstrækkelige ressourcer. Disse afsavn
skal ikke ses i absolut forstand som fraværet
af basale nødvendigheder, men relativt i
forhold til den almindelige levestandard i
samfundet, herunder i forhold til at kunne
deltage i almindelige sociale aktiviteter. Her
er det dog vigtigt at pointere, at man ikke er
enten ”indenfor” eller ”udenfor” i forhold til
deltagelse i sociale aktiviteter, men at det er
et samspil mellem en række faktorer, som
vanskeliggør eller begrænser den sociale
deltagelse (VIVE, 2017).
TURE OG AKTIVITETER MED FAMILIEN
Interviewmaterialet viser, at mange af familierne
oplever sociale afsavn i form af begrænset
deltagelse i sociale aktiviteter. Familiernes
sociale afsavn hænger bl.a. sammen med deres
begrænsede transportbudget. En række af de
interviewede familier fortæller, at de undlader
at bruge penge til transport, som ikke er
nødvendig, og at de sidder meget derhjemme.
Flere siger i den forbindelse også, at de selv
keder sig, og at børnene keder sig. De ville gerne
bevæge sig mere rundt, hvis de havde råd til det,
og besøge forskellige steder i Danmark. En mor
til tre børn siger: ”Vi er næsten altid hjemme.
Vi går ikke nogen steder. Hvis vi skal ud, skal vi
jo bruge penge på transport, og vi er jo fire.” En
anden siger om deres sommerferie, hvor de
har været hjemme: ”Vi har ikke råd [til at tage
nogen steder hen]. Lige meget, hvad vi foretager
os, så koster det penge [...].” Noget tilsvarende
lyder fra en far, vi har interviewet, om familiens
sommerferie: ”Vi har lyst til at planlægge et
eller andet. Men vi har ikke råd til det. Børnene
keder sig og er kede af det.” Ifølge flere af de
integrationskonsulenter, vi har talt med, er
familiernes afsavn i forhold til at kunne bevæge
sig rundt ret tydelige. En integrationskonsulent
74
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
siger f.eks., at hendes indtryk er, at mange
familier ikke har råd til at tage på en tur til en
naboby og foretage sig noget sammen. Hun
siger: ”Det tror jeg ikke, de har råd til. Så de er
ligesom bundet til at være der, hvor de nu er, i
f.eks. weekender og ferier.” Det samme hører vi
fra et aktivitetshus med flygtninge som primær
målgruppe. Ifølge aktivitetshuset er familiernes
sociale aktiviteter uden for huset stærkt
begrænsede. Aktivitetshuset siger: ”Det der med
at tage ud og møde nogen, gå en tur i naturen,
tage toget eller besøge venner, tage børnene
med på skovtur. Der er simpelthen ikke råd til
det. Hverken til transporten eller at pakke den
her madkurv.”
Ifølge interviewmaterialet føler forældrene sig
pressede af børnenes ønsker. Børnene hører
dels, hvad deres kammerater foretager sig, og/
eller ser reklamer for forskellige ting i aviser
eller fjernsyn. Børnenes ønsker kan f.eks. være
at tage i svømmehallen, tage ud og spise, få
takeawaymad eller besøge en forlystelsespark.
Interviewene viser, at disse ønsker ofte ikke kan
imødekommes eller kun kan imødekommes i
begrænset omfang.
En far siger om nogle af de ting, han kunne
ønske sig, at de kunne gøre som familie: ”Vi
kan ikke købe slik eller dessert. Vi kan ikke tage
på en restaurant og spise. Det vil koste penge.
Vi kan ikke tage på museum, fordi det vil koste
penge. Biograf vil koste dig penge. Det er svært
nok for mig at drikke en kop kaffe på en café,
fordi det koster mig. Eller gå i zoologisk have. Vi
kan ikke bevæge os ud af byen.”
Det forhold, at familierne foretager sig få
ting i deres fritid og er meget hjemme, er
som nævnt noget, som de interviewede
integrationskonsulenter bemærker. En
integrationskonsulent, vi har interviewet,
fortæller, at hun i stedet for at tage ud til
familierne på familiebesøg i nogle tilfælde
inviterer familien til at komme op på
kommunen, så de har en anledning til at
komme ud af deres hjem, og for at forhindre, at
de isolerer sig. Hun siger: ”Nogle gange prøver
jeg faktisk at få dem herop, i stedet for at jeg er
på familiebesøg, og så siger de: ’Det var rigtig
rart at være her.’ Så føler de, at de har været på
udflugt [...]. Men ja, de isolerer sig.”
KONTAKT MED FAMILIE, VENNER OG NABOER
Ud over ture ud af huset og aktiviteter i familien
afføder den lave ydelse også begrænset
mulighed for deltagelse i nære sociale
sammenhænge som f.eks. samvær med
familierelationer.
Problemer med at dække udgifter til
transport betyder eksempelvis, at familierne
i en række tilfælde må undlade at besøge
andre familiemedlemmer eller venner. En
far fortæller, at hans søn bor i Aalborg, og at
han kun har været der en gang (selvom han
bor under 200 kilometer væk). Han fortæller,
at hans kone (sønnens mor) er meget ked
af, at de er i samme land uden at kunne ses
regelmæssigt.
Interviewene viser, at ydelsen også har
konsekvenser for andre sociale aktiviteter,
75
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
f.eks. kontakt med naboer og andre familier
i området. En familie siger f.eks., at de har
sagt nej til besøg af naboen, fordi de ikke
havde nogen møbler i stuen. En anden familie
fortæller, at de gerne vil mødes med danske
familier, og at de ved ankomst var blevet
tilbudt at komme i kontakt med en dansk
”netværksfamilie”. Familien fandt dog efter to
møder ud af, at kontakt med en netværksfamilie
ville blive en for stor belastning for dem
økonomisk, fordi det bl.a. betød, at de skulle
invitere netværksfamilien hjem til sig. De siger:
”Vi skal jo invitere dem og lave mad eller et
eller andet. Eller så snakkede vi om, at vi skulle
ud og gå en tur. Men jeg har jo børn, der måske
gerne vil have en is eller noget. Så der fandt
vi ud af, at det kan jeg simpelthen ikke, for det
er svært for mig at sige nej, når vi er ude. Så
jeg ved ikke, hvordan vi skulle gøre det, så lige
nu er det på pause, for vi kan ikke klare det
økonomisk.”
Mødregrupper er en anden social
sammenhæng, som kan være vanskelig at
deltage i. Selvom selve deltagelsen er gratis,
kan transporten udgøre en for stor udgift. En
integrationskonsulent siger f.eks., at hun har
en mor, som hun har prøvet at få til at deltage
i en mødregruppe, men at denne fravalgte at
deltage på grund af udgiften til transport.
En anden problemstilling er familiernes
mulighed for at takke ja til andres invitationer
og f.eks. deltage i festlige aktiviteter. Dette kan
være vanskeligt, fordi der er en forventning
om, at man som deltager i begivenheden
medbringer en gave. Ifølge flere udsagn
opleves det som et afsavn at sige nej til en
festlig begivenhed på grund af økonomien.
En interviewperson siger f.eks., at det at sige
nej til sociale arrangementer på grund af
økonomien får ham til at føle sig isoleret og i
en ”boble”: ”En af de store ting er, at man ikke
kan tage imod invitationerne til fødselsdag
eller bryllupper, fordi det betyder, at man skal
medbringe en gave. Det har vi ikke råd til. Nogle
gange prøver vi at minimere vores daglige
forbrug af mad for at spare lidt. Det betyder, at
vi ikke spiser tre gange om dagen. Det presser
os ud i social isolation, fordi vi ikke kan deltage.”
Spørgsmålet om at skabe luft i budgettet
til f.eks. gaver i forbindelse med festlige
lejligheder udgør således en problemstilling.
En række udsagn indikerer dog, at selvom det
er en økonomisk belastning, er det noget, som
familierne prioriterer i videst mulige omfang og
f.eks. løser ved at finde en brugt ting eller en
billig, simpel ting.
Integrationsydelsen har også betydning
for familiernes egne muligheder for at
fejre mærkedage i familien og invitere
familiemedlemmer og eventuelle andre til
begivenheden. Når forældrene f.eks. skal holde
fødselsdag for deres egne børn, fortæller flere,
at de vælger at holde fødselsdagen i familien,
men forsøger at undgå en større invitation af
personer udefra.
76
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
BØRNENES MULIGHED FOR AT DYRKE
FRITIDSINTERESSER
BØRNENES MULIGHED FOR AT DELTAGE I
AKTIVITETER I SKOLEREGI
De lave ydelser, familierne modtager, har også
konsekvenser for andre områder af familiernes
hverdagsliv, bl.a. børnenes mulighed
for at dyrke forskellige fritidsinteresser.
Undersøgelsen viser, at kommunerne
understøtter muligheden for gratis fritids­
aktiviteter i et vist omfang, og at frivillige
indsamlinger også giver børnene mulighed
for at deltage i fritidsaktiviteter og købe udstyr.
Sportsklubber tilbyder herudover i nogle
tilfælde gratis adgang til børnene.
På trods af de gode initiativer er der dog flere
familier, der fortæller, at det er vanskeligt for
dem at betale for deres børns fritidsaktiviteter,
og at børnene må undlade fritidsaktiviteter. I
interviewmaterialet er der således eksempler
på, at børn f.eks. må stoppe til fodbold, når
tilskuddet ophører, eller at det kan være svært
at finansiere de udgifter, der er relateret til
fritidsaktiviteten, f.eks. sko og beklædning.
En far siger om familiens råderum i forhold til
sønnens mulighed for at gå til fodbold: ”Det er
jo ikke et problem at melde ham til, men efter
det skal han også have en trøje og sko og alle de
der ting, og det har vi ikke råd til, så vi spurgte,
om det var noget, de ville støtte op omkring,
så har hun sagt, at kommunens pengekasse er
helt tom nu, så de kan ikke hjælpe os. Så de går
ikke til noget.” En integrationskonsulent siger
enslydende: ”Jeg har f.eks. en mor, som lige har
meldt sin søn til fodbold, men hun har ikke råd
til at give ham udstyr. Så hun har trukket ham
ud. Drengen er virkelig ked af det.”
Familiernes økonomi spiller ydermere
en rolle i forhold til børnenes deltagelse
i sociale aktiviteter i skolen. Flere
integrationskonsulenter fortæller, at familierne
har svært ved at få råd til at sende børnene
på ture med skolen eller til fødselsdage efter
skoletid. Således trækker familierne sig tilbage
fra fællesskabet på grund af deres økonomi. En
integrationskonsulent siger: ”Deres økonomi
rækker ikke langt. [I stedet for at deltage] finder
de på en masse undskyldninger. Jeg har en
pige, der skal på hyttetur her til april, og jeg tror,
det var omkring 700 kr., men moren tænker
allerede nu: ’Hvordan skal jeg få råd til det som
enlig mor?’ Så der er rigtig mange ting, hvor de
ikke kan være med, og hvor det faktisk kommer
til at påvirke integrationen, fordi de hellere
vil trække sig tilbage.” En anden aktivitet i
skoleregi er lege­ og madgrupper, hvor børnene
på skift kommer hjem til hinanden for at spise
og lege. Ifølge en integrationskonsulent er
dette ofte nogle aktiviteter, familierne trækker
sig fra på grund af deres økonomiske situation.
Der er også eksempler på, at børnene ikke selv
ønsker at deltage, fordi det vil udstille familiens
økonomiske situation. En integrationskonsulent
giver et eksempel på et barn, som ikke ønskede
at deltage i en madgruppe, fordi hun syntes,
familien boede grimt. Familien havde ikke
noget spisebord, og det syntes barnet, var
skamfuldt. Barnet mente også, at det ville
give nogle fejlagtige associationer til, hvordan
familien havde levet deres liv i Syrien. For at
undgå denne – i barnets optik – skamfulde
77
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
situation ville barnet derfor hellere være fri for,
at andre børn fra klassen skulle besøge hendes
hjem.
En anden skolerelateret udgift, der nævnes
af en integrationskonsulent, er familiernes
bidrag til de såkaldte klassekasser. Selvom
der ofte kun er tale om et forholdsvis lavt
beløb som f.eks. 200 kr. per år, kan en sådan
udgift udgøre et problem for familierne. En
integrationskonsulent fortæller derfor, at de i
nogle tilfælde har henvendt sig sammen med
familien og bedt om at betale et reduceret
beløb: ”Det er jo lidt delikat, fordi vores familier
gerne vil bidrage, og de er ikke specielt glade
for at skulle sige, at de ikke kan betale [...].
Det er nedværdigende for familien.” På denne
måde kommer familien også her til at placere
sig på kanten af fællesskabet i klassen, selvom
de ikke ønsker det.
Forældres deltagelse i fælles skole­
arrangementer i børnenes klasser kan også
være vanskeligt, hvis dette indebærer, at man
som forælder eksempelvis skal medbringe en
ret mad eller en kage. En integrationskonsulent
giver et eksempel på en mor, der overvejede at
framelde sig et fællesarrangement. Hun siger:
”Altså de kan jo ikke deltage. Der er jo en masse
arrangementer. Jeg har en mor nu, der er blevet
inviteret til et skolearrangement, og der skal
man enten bage eller have en ret med, og der
var hun ude i sådan: ’Okay, hvad er den billigste
kage at bage så?’ Men så blev det mere til: ’Ej,
måske skal jeg bare slet ikke tage af sted.’ Det
var faktisk det, der var årsagen.”
Ud over deltagelse i individuelle fritids­
aktiviteter kan det at gå i klub eller i en skole­
fritidsordning være et økonomisk problem
for familierne. Familierne tilbydes dog ofte
nedsatte ydelser eller i særlige tilfælde
friplads.
BØRNS FRAVÆR I SKOLEN
Flere udtalelser fra integrationskonsulenter
viser, at familiernes økonomi i nogle tilfælde
har indflydelse på børnenes skolegang. Der
er således flere eksempler på, at børnene
påtager sig et delansvar for familiernes
økonomi og tager erhvervsarbejde i et sådant
omfang, at det går ud over deres skolegang.
Ifølge en integrationskonsulent er det, at
børnene føler sig tvunget til at bidrage til
familiernes økonomi, en tendens, de er
begyndt at se, efter at ydelserne er blevet
reduceret: ”Ja så er der nogle af de børn, der
kan arbejde med avisomdeling. De vil hellere
prioritere arbejde end skole. Nogle gange
kan de være så pressede, at de ved det, når
der kommer regninger og sådan. Jeg havde
en knægt, der sagde, at så skulle han bare
arbejde ekstra, og så ville han ikke i skole.”
Ifølge integrationskonsulenten har arbejdet
en uheldig indflydelse på hans skolegang:
”Han dropper ikke skolen. Han er bare super
fraværende og ikke helt med. Jeg kan godt
høre på ham, at der er rigtig mange ting, som
han har glemt. Noget af det danske [...]. Han
skipper gerne skole, hvis han kan tjene nogen
penge.” En anden dreng, hun har kendskab
til, arbejder også en del for at bidrage til
familiens økonomi, særligt efter at familien
78
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
har fået reduceret deres ydelser i forlængelse
af 225­timersreglen. Hun siger: ”Jeg prøver
at guide ham til, at han selvfølgelig skal
tage i skole, og fortæller ham, hvorfor det er
vigtigt. Og at det er hans fremtid. Så har jeg
prøvet at have ham med til en vejleder og i
ungdomsskolen, og så synes han, at det lyder
fint. I uge to kommer der så nogle regninger, så
mister han håbet igen.”
OPSUMMERING
Vi har i det foregående set på, hvilke sociale
afsavn familiernes økonomiske vilkår
kan medføre. Vi har bl.a. set på, hvordan
integrationsydelsen begrænser børnenes
mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter
og aktiviteter i skoleregi, og at store børns
arbejde kan gå ud over deres skolegang.
Herudover begrænser økonomien familiernes
sociale aktiviteter såsom at besøge andre
eller modtage besøg. Vi ser – i tråd med
VIVE’s forskning – en sammenhæng mellem
økonomisk fattigdom og sociale afsavn,
ligesom vi ser en sammenhæng mellem
økonomisk fattigdom og social eksklusion
forstået som begrænset mulighed for at tage
del i sociale relationer og aktiviteter, der er
almindelige for størstedelen af befolkningen.
6.4 BOLIGFORHOLD
Når nytilkomne flygtninge tildeles opholds­
tilladelse i Danmark, fordeles de rundt til
landets kommuner. Herfra er det ifølge
integrationsloven den enkelte kommunes
pligt at anvise den nytilkomne flygtning
en permanent bolig,
når det er muligt,
jf.
integrationslovens § 12, stk. 1. Kan kommunen
imidlertid ikke anvise en permanent bolig, der
er til at betale for den enkelte, skal kommunen
anvise en midlertidig bolig.
61
Det er dog ikke
yderligere defineret, hvad der menes med,
når det er muligt,
hvilket betyder, at der
ikke er nogen øvre grænse for, hvor længe
kommunerne må lade flygtninge bo i de
midlertidige boliger, og at der i praksis kan
være tale om år, før kommunen finder en egnet
permanent bolig. En boligsocial medarbejder i
den ene af kommunerne fortæller, at flygtninge
kan komme til at bo i midlertidige boliger i op
til to­tre år.
Ud af de to kommuner, vi har talt med i
denne undersøgelse, har den ene kommune
i de fleste tilfælde kunnet finde passende
permanente boliger til de flygtninge, den har
modtaget, hvorimod den anden kommune
primært har kunnet finde midlertidige
boliger, fordi der i kommunen ikke findes nok
egnede boliger, som kan betales på et budget
baseret på integrationsydelsen. Vi er i vores
undersøgelse ikke stødt på problemer med
boligforholdene i de permanente boliger, ud
over at disse boliger naturligt nok er dyrere,
hvorfor de kan være en stor post på familiernes
begrænsede budget. Dette afsnit vil derfor også
tage udgangspunkt i de problemstillinger, vi
igennem interviews med både familierne og de
kommunale medarbejdere, har oplevet, der er
forbundet med de midlertidige boliger.
Når kommunerne er ude af stand til at finde
tilstrækkelige egnede boliger, som kan betales
79
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
med et budget baseret på integrationsydelsen,
er de nødsaget til at finde alternative måder at
huse flygtninge midlertidigt. I de to kommuner,
som vi har undersøgt, er behovet bl.a. blevet
imødekommet ved at inddrage lejemål, der
ikke tidligere er blevet brugt til beboelse, f.eks.
tidligere butikslokaler. Derudover inddrages
større lejligheder, hvor flere personer og/eller
familier kan bo og deles om køkken og bad.
Sidst, men ikke mindst har flere kommuner
valgt at imødekomme behovet for billige
boliger ved at inddrage tomme kommunale
bygninger såsom nedlagte plejehjem, skoler,
hospitalsafdelinger, gamle kontorbygninger
mv. Her indrettes det ofte sådan, at hver enlig
eller familie har sit eget værelse og deles om
fælles køkken og bad. I den ene kommune har
de imidlertid været så pressede i forhold til
boligfaciliteter, at en tidligere hospitalsafdeling
er blevet indrettet, så enlige delte værelse.
BOLIGSTANDARDEN
”Vinduerne kan ikke lukke, så dem må de
tape med gaffatape. De går jo alle sammen
og venter på at få en bolig, men der er ingen
tilgængelige boliger, som det ser ud lige nu.”
Spurgt ind til, hvad vedkommende synes om
denne boligstandard, lød svaret: ”Altså lad
mig sige det lige ud. Så er det virkelig ringe,”
og en kollega supplerer: ”Dem, jeg har, som
er i midlertidige boliger, det er under al kritik.
Der er virkelig koldt. Det føles, som om der er
vinduer åbne. Alle mulige ting, der skal ordnes.
Nogle, der ikke havde varmt vand i perioder,
nogle, der havde svamp. Hvad har der mere
været ... Der har været lidt af hvert.”
De midlertidige boliger er altså i dette tilfælde
gamle, slidte og med en række skavanker, der
gør dem dårligt egnede til at huse familier.
Flere af de integrationskonsulenter, vi har
interviewet, beretter, hvordan de har haft
viceværten tilkaldt for at få udbedret forskelligt
såsom skimmelsvamp og tætning af vinduerne.
Men på grund af kommunens fremtidige
planer om en gennemgribende renovering af
ejendommene er det begrænset, hvilke fejl
og mangler der bliver udbedret ved boligerne.
Som en af medarbejderne siger: ”Det var ikke
alt, de ville fikse, fordi de ved godt, at det hele
skal renoveres.”
PLADS
I undersøgelsens bykommune har man
bl.a. boligplaceret flygtninge midlertidigt
i et område med ungdomsboliger, der
stod for at skulle totalrenoveres. Ifølge
en integrationskonsulent i kommunen var
grunden til, at boligerne skulle totalrenoveres,
at ”der er mug, råddent og svamp i nogle af
lejlighederne.” Lejlighederne stod derfor også
alle tomme, da kommunen modtog ”en bølge
af flygtninge,” som så er blevet midlertidigt
placeret i bygningerne. Flere af kommunens
egne medarbejdere stiller sig da også kritisk
over for boligstandarden i ungdomsboligerne,
en integrationskonsulent siger f.eks.:
En anden problematik, der er forbundet
med de midlertidige boliger, og som ofte
opstår, når den enkelte flygtning opnår
familiesammenføring og i de fleste tilfælde
får kone og børn til Danmark, er pladsmangel.
80
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
Kommunernes boliganvisningsforpligtelse
omfatter nemlig ikke familiesammenførte,
men udelukkende den, der har opnået
opholdstilladelse. Dvs. at hvis en kommune
har midlertidigt boligplaceret en flygtning
i en etværelseslejlighed, har de ikke nogen
forpligtelse til at ændre boligvilkårene, når
f.eks. kone og børn ankommer til Danmark. På
trods af at kommunen i denne situation ikke er
forpligtet til at ændre familiens boligsituation,
fortæller en boligsocialmedarbejder, at
kommunen hjælper ved at genhuse familien
i noget større. Boligsocialmedarbejderen
fortæller, at dette bl.a. gøres for at undgå, at
der er for mange, der deles om ét køkken, og
at et værelse beboet af to enlige pludselig skal
udvides med hele den enes familie. Derudover
fortæller han, at de forsøger at omplacere dem
på grund af risikoen for bl.a. skimmelsvamp:
”Vi står i et problem, når ægtefællen og så tre
børn står her … på et værelse. […] Det, vi hører
meget, er fugtproblemer og skimmelsvamp i
lejlighederne. Det sker, når der er for mange
personer sammen på meget lidt plads.”
Generelt bor mange af familierne dog mange
mennesker på meget begrænset plads. En
syrisk familie med fire børn fortæller her om
deres boligforhold: ”Helt fra starten har vi haft
problemer med vores hjem. Det her er to rum,
der er blevet lagt sammen. Det ene rum er lille,
og det har vi brugt til opbevaring. Det andet
rum er så der, hvor vi skal være alle seks. Vi går
op ad hinanden, og det er en rigtig skidt måde
at bo. Forestil dig fire børn, der skal have plads
til at lege og bevæge sig. Det var helt umuligt,
og vi var hele tiden bange for, at de skulle
komme til skade eller slå sig, fordi alle vores
ting er i et lille rum. Vi har råbt højt om det her
og er rigtig kede af, at vi lever på den her måde.
Alle [instanser] har sat sig sammen, og vi har
sagt, at vi ikke kan leve på den her måde, fordi
børnene har det rigtig dårligt. Ved hjælp fra
vores sagsbehandler har vi nu fået tilbudt noget
nyt, hvor vi får tre rum. Det er vi rigtig glade for.”
Dette er også et problem, som flere af de
interviewede integrationskonsulenter fortæller
om. En siger her om familiernes boligforhold
i de før omtalte ungdomsboliger, som den
ene af de to kommuner benytter sig af: ”I
ungdomsboliger har du typisk et værelse,
og så har du et køkken/alrum. Der er lidt
forskel på, hvordan de er. Men f.eks. har vi en
familie på seks med en baby på vej, der bor
på et værelse og et køkken/alrum.” En anden
integrationskonsulent fortæller: ”Min kollega
har en familie, hvor de er fem børn. Der må
den ene dreng sove ude i køkkenet på en
drømmeseng.”
PRIVATLIV OG STØJ
Som allerede nævnt er der flere kommuner,
som har valgt at inddrage tomme kommunale
bygninger til etablering af boliger, hvor mange
bor sammen og deles om køkken og bad. Disse
forskellige deleboliger har dog skabt en række
konflikter bl.a. i forhold til manglende privatliv
og støjgener.
Bl.a. fortæller en etiopisk familie, som bor i
nogle tidligere hospitalsbygninger, hvordan
81
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
larmen fra de andre beboere gør det vanskeligt
for dem at sove om natten: ”Hovedproblemet
er manglende privatliv. Det fungerer ikke her. Vi
kan ikke sove om aftenen, selv i dagtimerne er
det svært at sove her.”
Derudover gør den ofte meget begrænsede
boligplads, og det at nogle familier kun har et
værelse i alt, det også svært for forældrene at
lave noget, efter at børnene er lagt i seng. En
syrisk mor, som er alene i Danmark med sine tre
børn, beskriver her, hvordan hun både prøver
at undgå at larme og bruge lys, når børnene er
lagt i seng: ”Jeg kan ikke efterlade dem alene
[…]. Jeg er altid med dem. Når de sover, slukker
jeg lyset. Nogle gange tænder jeg et lille lys,
men ellers sidder jeg i værelset med dem.”
Problemstillingen angående privatliv er
herudover meget tydelig for de enlige, der
i nogle tilfælde placeres på et deleværelse
uden at kende hinanden i forvejen. Forskellige
sengetider, sociale relationer og andre behov
gør, at denne ordning er meget upopulær
blandt de enlige. En boligsocialmedarbejder
siger om problemet i forhold til privatliv:
”Jamen det er, at de skal bo sammen med en
anden, de ikke kender. Sove samme sted og
opholde sig samme sted. Nogle går tidligt
i seng, og nogle går sent i seng. [...] Nogle
vil gerne have gæster, og nogle vil ikke have
gæster. Det er to personer, der ikke kender
hinanden, der skal lære hinanden at kende på
så lidt plads.”
UTILFREDSHED OG UTRYGHED
Som det allerede er fremgået af dette
kapitel, er der en række omstændigheder ved
familiernes boliger, der bliver problematiseret
af både familierne selv og de kommunale
medarbejdere. Som vi skal se i det følgende
afsnit, er der også nogle, som føler sig
utrygge ved boligforholdene og udtrykker stor
utilfredshed. Den syriske kvinde, der er nævnt
i foregående afsnit, bor alene med sine tre
børn på henholdsvis et, fire og fem år på en
nedlagt skole. Familien bor på ét værelse, har
delekøkken på den anden side af gangen og
toilet og bad i kælderen. Da vi snakkede med
hende, var hun og børnene de eneste, der
boede på etagen og derved også de eneste,
der benyttede sig af toilet og bad i kælderen.
Indflytningen af flere familier og enlige var
på dette tidspunkt dog allerede planlagt.
Generelt syntes kvinden at bekymre sig over,
at familien snart ville komme til at bo med en
masse fremmede. Herudover bekymrede hun
sig over turene til toilettet i kælderen: ”Lige nu
går børnene alene til toilettet, og der er kun én
adgang til toilettet, og det er både til mænd,
kvinder, drenge og piger. Når der er fremmede
folk, så bliver det ikke nemt for både mig og
børnene. […] Jeg kan ikke efterlade dem alene.
Hvis jeg skal i køkkenet, så skal de med. Hvis
jeg skal på badeværelset, så skal de med.”
MIDLERTIDIGHED
Det fremgår endvidere af datamaterialet,
at mange af dem, vi har snakket med, både
flygtninge og kommunale medarbejdere,
oplever, at selve midlertidigheden i
82
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
boligsituationen er et problem, idet det gør
det sværere at falde til, når man ved, at det
blot er et spørgsmål om tid, før man skal
videre. Et par med en dreng på ni år, som bor
i den før omtalte hospitalsbygning, fortæller
her, hvordan det midlertidige i deres situation
betyder, at deres søn er tilbageholdende med
at opbygge relationer til nye venner: ”På det
her hospital er han meget alene. Han har ikke
nogen venner. Derfor går han til basketball to
gange om ugen, hvor han møder nogle venner.
[…] Han ved, at det her sted ikke er for altid [...].
Han kan ikke lide det her sted.”
Denne problematik blev også fremhævet
af flere af de kommunale medarbejdere,
vi snakkede med. Her fortæller en
integrationskonsulent: ”Dem, der bor i
midlertidige boliger, de er dybt frustrerede og
vil gerne vide, hvornår de har mulighed for at
få noget permanent, fordi de ved, at de skal
flytte på et eller andet tidspunkt. Jeg havde en
familie, der nærmest ikke engang gjorde det
hyggeligt at være derhjemme, fordi de tænkte,
at de alligevel skulle flytte lige om lidt. De
havde så boet der et år på et tidspunkt, og der
hang ikke et ur på væggen, og der var ingen
billeder. Jeg havde fundet en drømmeseng
til dem, og så havde de en lille sofa, og ellers
var der bare et fjernsyn. De havde heller ikke
noget skab, så deres ting stod bare sådan ovre
i et hjørne, fordi de gik med en følelse af, at de
skulle videre snart.”
De interviewede kommunale medarbejdere
fremhæver også, at boligforholdene og
midlertidigheden står i vejen for, at boligen
kommer til at danne ramme om familiens
og særligt børnenes sociale relationer og
netværk. En kommunal medarbejder beskriver
bl.a., at boligforholdene kan medvirke til, at
børnene ikke ønsker at invitere andre børn med
hjem, fordi de er kede af deres boligforhold
(se også kapitel 6 om sociale afsavn). Denne
problematik resulterer også i, at de kommunale
integrationskonsulenter må påtage sig noget
af arbejdet med at støtte op om, at børnene
opbygger gode relationer og kan tage del
i sociale netværk. En af de kommunale
medarbejdere beskriver således, hvordan
hun var med til at yde støtte, første gang en
af hendes familier havde børnenes venner på
besøg derhjemme: ”Men de andre børn, da de
kom ind i de her små hjem. Altså de børn er jo
ikke vant til det. Så de satte sig ned på gulvet og
græd. De blev helt forskrækkede. […] Jeg tror
bare, at de blev chokerede over at komme ind
i et hjem, der bare var så småt, og lugten var
anderledes selvfølgelig. Der var mange flere
mennesker, og så var det hele mast sammen på
et værelse. De kunne bare slet ikke genkende
noget. De gik lidt i panik. Så det var meget
godt, at jeg var der til at trøste, og så kunne
jeg snakke med deres forældre bagefter. Der
var jo ikke nogen, der har gjort noget forkert.
Kontrasten er bare så stor, at de der børn ikke
var forberedt på det.”
Som det fremgår af dette kapitel og uddragene
fra vores interviewmateriale, er der mange
familier, der i større eller mindre grad
oplever problemer med deres nuværende
83
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
boligsituation. Ydermere kan det tilføjes,
at rigtig mange af familierne har nået at bo
forholdsvis mange forskellige steder i den korte
periode, de har været i Danmark.
OPSUMMERING
For at kunne beskrive familiernes trivsel og
mentale sundhed tager vi udgangspunkt i
relevant forskning på området og supplerer
dette med familiernes subjektive udlægninger.
Herudover ser vi på familiernes oplevelse af
deres sociale netværk.
FORSKNING OM FLYGTNINGES MENTALE
SUNDHED
Interviewmaterialet viser, at familiernes
økonomiske situation medfører problematikker
i forhold til familiernes boligforhold. Et konkret
problem er nogle af de anviste boligers
standard, herunder problemer med råd,
svamp og utætte vinduer. Et andet problem er
pladsforholdene i nogle af de tildelte boliger
med eksempler på, at familier på seks deler
en etværelsesbolig med køkken/alrum. De
undersøgte kommuner benytter sig herudover
af midlertidig indkvartering i kommunale
bygninger, hvor flere familier skal deles
om bad og køkken. Dette afføder særskilte
problemstillinger som f.eks. manglende
privatliv og kritisable støjforhold.
6.5 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED
Ifølge VIVE’s definition er der en række risiko­
og sårbarhedsfaktorer, der kan føre til social
eksklusion, og således tale om en ophobning af
vanskelige forhold på forskellige livsområder.
Vi har i det foregående berørt en række af disse
faktorer, nemlig dårlig økonomi, eksklusion fra
arbejdsmarkedet og manglende deltagelse
i civilsamfundet. Et svagt socialt netværk og
dårlige helbredsforhold i form af fysiske og
psykiske lidelser kan imidlertid også spille ind i
forhold til social eksklusion. Dette behandles i
det følgende.
Flygtninge har generelt et dårligere psykisk
helbred end den øvrige befolkning og er i
større risiko for at udvikle psykisk sygdom. Det
fremgår af et notat om flygtninges mentale
sundhed fra Center for Udsatte Flygtninge
(Center for Udsatte Flygtninge, 2016), som
er baseret på et omfattende litteraturstudie
af international forskning på området. Ifølge
notatet kan oplevelser i hjemlandet og under
flugten og forholdene i eksillandet påvirke
flygtninges helbred på både kort og langt
sigt. Forskningen på området viser, at otte til
25 procent af flygtninge i højindkomstlande
lider af depression. Der er ifølge forskningen
en række risikofaktorer fra før, under og efter
flugten, der relaterer sig til mental sundhed og
psykisk sygdom blandt flygtninge.
Risikofaktorerne viser, at de sociale
omstændigheder i eksillandet har betydning
for flygtninges mentale sundhed. Særligt
følgende risikofaktorer har relevans for denne
undersøgelse:
84
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
• Manglende socialt netværk og adskillelse fra
familie
• Socioøkonomisk status og adgang til
beskæftigelse
• Udfordringer med kulturel tilpasning
Mange flygtninge er ved flugten blevet adskilt
fra familiemedlemmer, venner og bekendte.
I vores interviewgruppe er alle familier på
nær én blevet familiesammenført. Langt de
fleste familier er imidlertid blevet adskilt
fra deres udvidede familie, og mange har
familiemedlemmer, der stadig befinder sig i
krigsplagede områder, hvilket medfører stor
bekymring og ængstelighed. Desuden har
mange af de familier, vi har snakket med, et
begrænset socialt netværk og mangler således
de støttemuligheder, som familie og venner
udgør for de fleste. Dette, viser forskningen,
”påvirker flygtninges mentale helbred negativt
og bidrager til stress og psykiske problemer”
(Center for Udsatte Flygtninge, 2016).
Som beskrevet indledningsvist i dette kapitel
lever de familier, vi har interviewet, på den
laveste sociale ydelse, hvilket er forbundet med
både materielle afsavn og social eksklusion.
Derudover er langt de fleste arbejdsløse,
mens et fåtal er i praktikforløb. Enkelte er
i ordinært lønnet arbejde, men grundet
kontanthjælpsloftet fører dette ikke til en stor
ændring af familiens samlede økonomi. Disse
omstændigheder er både ifølge forskningen
på området samt vores interviewpersoners
udsagn en negativ stressfaktor, som påvirker
familiernes trivsel.
Udfordringer i forhold til kulturel tilpasning
kan ligeledes udgøre en stressfaktor, der
påvirker familiernes trivsel negativt. Mange
af vores interviewpersoner berettede om, at
de, med henvisning til deres begrænsede
danskkundskaber, ikke havde fået et job, de
ellers havde haft udsigt til. En anden udfordring
med kulturel tilpasning, som flygtninge
ifølge forskningen kan støde på, med negativ
påvirkning af deres mentale sundhed til
følge, er oplevet diskrimination. Blandt de
familier, vi har snakket med, er det dog et fåtal,
der personligt har oplevet diskriminerende
situationer. Nogle giver dog udtryk for, at den
store, ofte negative offentlige og politiske
omtale, der er af flygtninge som gruppe, kan
være frustrerende.
Som det fremgår af forskningen på området
og kommer til udtryk i vores interviews, er
der mange aspekter, der samlet er med til at
påvirke det enkelte individs eller den enkelte
families trivsel og mentale sundhed. I det
følgende vil vi komme nærmere ind på nogle
af de bekymringer og frustrationer, som vores
interviewpersoner giver udtryk for, og som de
fremhæver, når vi spørger ind til deres trivsel.
WHO’S TRIVSELSINDEKS
Det at snakke med en fremmed om ens fysiske
og psykiske velbefindende kan for mange
være grænseoverskridende, og emnerne
kan være vanskelige at spørge ind til. Derfor
85
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
valgte vi at benytte os af WHO’s trivselsindeks
som et redskab til at komme til at tale med
familierne om deres trivsel. WHO­5 er et
trivselsindeks, der består af fem spørgsmål
om, hvordan den enkelte har følt sig tilpas i de
seneste to uger. Til hvert spørgsmål er der seks
svarmuligheder, som rangerer fra ”hele tiden”
til ”på intet tidspunkt”. Et spørgsmål lyder
f.eks.: ”I de sidste to uger har min dagligdag
været fyldt med ting, der interesserer mig.”
Den adspurgte skal så svare ud fra én af de
seks svarmuligheder. Ud fra svarene på de fem
spørgsmål giver trivselsindekset et mål for den
enkeltes trivselsniveau. Indekset skal ikke i sig
selv ses som et diagnoseredskab, men hvis en
person scorer lavt, kan det være tegn på, at han
eller hun har brug for støtte eller behandling.
62
I vores undersøgelse brugte vi indekset som
en indgang til at komme til at tale om sundhed
og trivsel med familierne. Vi gennemgik
således trivselsspørgsmålene mundtligt
med interviewpersonerne og drøftede
derefter med dem, hvorfor de havde besvaret
spørgsmålene, som de havde. Det er således
ikke alle vores interviewpersoner, der har
besvaret spørgsmålene med en af de seks
nævnte svarmuligheder. I stedet kom de ofte
med en historie fra deres liv, som gav udtryk
for, hvordan de havde det med det tilspurgte
emne. Vi kan derfor ikke klart opgøre alle vores
interviewpersoners besvarelser kvantitativt og
har derfor et forskelligt antal besvarelser for de
fem spørgsmål.
Til spørgsmålet, ”I de sidste to uger har jeg
været glad og i godt humør,” har 12 ud af 15
interviewpersoner svaret, at de har været glade
og i godt humør mindre end halvdelen af
tiden, og ud af dem har seks personer svaret
”på intet tidspunkt”. Ligeledes negative er
besvarelserne til indeksets andet spørgsmål,
som lyder: ”I de sidste to uger har jeg følt mig
rolig og afslappet,” og her har 12 ud af 17 svaret
mindre end halvdelen af tiden, og hele otte
personer har valgt svarkategorien ”på intet
tidspunkt”. Langt mere jævn er fordelingen
på spørgsmålet: ”I de sidste to uger har jeg
følt mig aktiv og energisk,” hvor syv har svaret
i den positive ende af skalaen mod 10 i den
negative ende. Til spørgsmål 4, som lyder: ”I de
sidste to uger er jeg vågnet frisk og udhvilet,” er
besvarelserne imidlertid langt mere positive.
Ud af 18 besvarelser har hele ni personer svaret
”hele tiden”.
63
BEKYMRINGER OM OPHOLDSTILLADELSE
Familiernes besvarelser af trivselsindekset
viser, at deres økonomiske situation kun er
en blandt en række problemstillinger, som
påvirker familierne. Forhold relateret til deres
opholdstilladelse og deres afhængigheds­
forhold til kommunen er f.eks. af stor
betydning. Dette gennemgås i det følgende.
For mange familier er spørgsmålet, om de kan
blive i Danmark, en grundlæggende bekymring.
Flere nævnte, hvordan løse politiske
udmeldinger om f.eks. flygtningestramninger
og hjemsendelse satte bekymringer i gang,
som ofte voksede sig større gennem rygter og
86
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
spekulationer. En somalisk familie med ni børn
fortæller her: ”Der er kommet en myndighed,
der siger, at der er mange somaliere, der skal
tilbage til Somalia. Så der er rygter om, hvem
det kan være. Er det os eller nogle andre? Der
er rygter om, hvornår det bliver vores tur. Og
børnene siger: ’Jamen mor, vi er lige kommet
til Danmark, hvorfor skulle vi rejse tilbage
til Somalia?’.” En syrisk familiefar fortæller
enslydende: ”Jeg er sammen med min familie
i Danmark, men jeg ved ikke, hvad der kommer
til at ske med os i fremtiden her. Jeg er usikker
på, om de vil forlænge min opholdstilladelse,
hvis den udløber.” Interviewer: ”Så det er også
en bekymring for dig? Altså om I kan blive i
Danmark?” ”Ja, det kan godt være, at min kone
læser videre, og ungerne bliver store, og så lige
pludselig skal vi bare ud af landet. Det er jo ikke
os, der bestemmer.”
Denne problemstilling blev også nævnt af
flere af de kommunale medarbejdere, vi
interviewede, som fortalte, hvordan disse
rygter og bekymringer var udbredte blandt
flygtningefamilier, selv blandt familiernes børn.
En familie­ og integrationskonsulent beretter:
”Der fik jeg et opkald fra en af drengene fra en
af mine familier, der skulle ringe og spørge om
noget, og så spørger han: ’Margrethe, hvad er
det for noget med, at de vil sende os tilbage? Er
det rigtigt?’ Det er en 14­15­årig dreng, ikke?”
Dette, beskriver medarbejderne, udgør en
stor bekymring for familierne og er med til
at modarbejde den integrationsproces, som
de arbejder for at fremme, idet det til tider
efterlader familierne med holdningen: Hvad
nytter det hele, hvis vi alligevel kan risikere
pludselig at blive sendt hjem?
FRUSTRATIONER VEDRØRENDE ”SYSTEMET”
Ligesom forskningen indikerer, kommer det
også til udtryk i vores interviewmateriale, at
flygtningefamiliernes afhængighedsrelation
til kommunen kan være forbundet med
frustrationer. Flere af familierne giver
udtryk for, at deres klare mål er at finde
beskæftigelse, men at de med kommunens
mange komplicerede regler og procedurer på
området føler sig som kastebolde i et system,
som i sidste ende er med til at presse dem. En
syrisk mand siger: ”Jeg er glad for, at mine børn
lever i sikkerhed, men jeg føler mig stresset og
presset af regeringens paragraffer og regler.”
Og en anden syrisk mand fortæller: ”Jeg føler
mig presset psykisk af kommunen […]. Det er
svært for os at finde arbejde. Vi sidder bare og
venter på afgørelser, og kommunen bestemmer
over tingene, så det giver os pres. I forhold til
kommunen så er det kommunen, der styrer os
og livet. Vi venter bare på afgørelser.”
Denne følelse af manglende kontrol i vigtige og
helt centrale aspekter af ens liv er noget, som
flere af familierne giver udtryk for. Det kan tage
motivationen fra dem, hvis kommunen f.eks.
beslutter, at de skal i endnu en praktik, på trods
af at de her oplever at få at vide, at de ikke har
sprogkompetencerne til at varetage et job.
Interviewene med integrationskonsulenterne
viser også, at denne klientgørelse af familierne
87
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
er noget, som presser familierne yderligere i
en i forvejen presset situation: ”Det er det her
element af, at det omhandler familier, der slet
ikke har noget at skulle have sagt i deres eget
liv om, hvor de bor henne, eller hvor deres
børn går i institution henne, eller hvor de finder
arbejde. Hele den her umyndiggørelse. Det tror
jeg også, føles ret frustrerende for mange. At
de ikke rigtig kan gøre noget ved deres egen
situation. Det er også et pres for familierne.”
Et andet aspekt af denne problematik er, at
kommunens regler og stramninger er meget
komplicerede, og at familierne ikke altid
forstår de breve, de får, da brevene er skrevet
på dansk. Dette er noget, som kommunerne
prøver at imødekomme f.eks. ved at have en
kommunal medarbejder og en tolk siddende
på sprogskolen en gang i ugen, og ved at
integrationskonsulenterne hjælper familierne
med at gennemgå familiernes breve. Det
hænder dog, at familierne har modtaget et brev
med nogle instrukser, som de ikke har fulgt.
Dette kan ifølge denne integrationskonsulent
ske, hvis ”de ikke har fået svaret på den
partshøring, der er sendt fra rådgiveren, eller
at de ikke er mødt op på det og det tidspunkt
i sprogskole og praktik. Nogle gange kan det
handle om, at de måske ikke lige har forstået,
hvad det betød. At der var en frist inden den
og den dato, hvor de skulle have mødt op. Så
står de der og kan ikke forstå det og føler det
uretfærdigt.”
I de tilfælde, hvor reglerne ikke er blevet fulgt,
fordi de ikke er blevet forstået, kan det få
konsekvenser for familiernes ydelsesudbetaling
og derfor også deres boligstøtte og
fripladsordning, som afhænger af deres
indkomstsats. Det kan familierne opleve som
vilkårligt og urimeligt. En integrationskonsulent
beretter her, hvordan en sådan situation kan
påvirke både en mands mentale tilstand og
familiens økonomiske situation: ”Jo mere de
er pressede på økonomien, jo sværere bliver
det for dem at tænke fremad. Altså jeg tror i
hvert fald, at forældrene […] får et knæk. Jeg
tror, at de bliver opgivende og sådan: ’Det
nytter jo ikke noget det her, og samfundet vil
mig jo ikke noget godt.’” Hun fortæller videre,
at en far havde været særlig frustreret over en
økonomisk sanktion, han var blevet underlagt,
fordi han ikke havde forstået reglerne: ”Han
havde ikke forstået de her partshøringsbreve,
som han skulle have reageret på, og han blev
sanktioneret med 3000 kr. Det var helt vildt
meget, og det ramler jo fuldstændig deres
økonomi. Og han er jo en, der gerne vil forstå
systemerne, at det er på den måde. Det er bare
svært for ham. Havde han vidst, at han skulle
reagere, ellers falder hammeren for så mange
kroner, så havde han også reageret. Det var
ikke uvilligt, det var bare det, at han ikke forstår,
hvordan det hele fungerer.”
Som det fremgår, kan kommunernes og statens
komplicerede regelsæt virke svært forståelige
og frustrerende og kan netop, som forskningen
indikerer, være en faktor, der påvirker
flygtninges trivsel og mentale sundhed.
88
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
SOCIALE NETVÆRK
Et andet aspekt, som påvirker familiernes
trivsel og mentale sundhed, er det at have
et socialt netværk, som kan være med til at
yde støtte og opbakning. Dette aspekt har vi
berørt i forbindelse med WHO’s trivselsindeks,
men også som en selvstændig problematik.
Mange af familierne giver udtryk for, at de har
et begrænset socialt netværk, og at de har
udfordringer med at skabe nye relationer bl.a.
på grund af begrænsede danskkundskaber. De
relationer, familierne beskriver at have, er typisk
venner fra asylcenteret, sprogskolen og venner
og familie fra hjemlandet, der er placeret
rundt omkring i landet eller opholder sig i
andre europæiske lande. Derudover er rigtig
mange af de sociale relationer og netværk,
som familierne indgår i, funderet på frivillighed.
Mange af familierne har en eller anden form
for kontaktfamilie eller kontaktperson, og
mange har deres gang i lokale aktivitetshuse
for flygtninge og deltager derudover i aktiviteter
arrangeret af frivillige organisationer såsom
Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Mange
af de relationer, som familierne nævner, er
dog vanskeliggjort af geografiske afstande.
Mange har knyttet stærke bånd til de andre
familier, de har boet på asylcenter med, og
familiernes bedste venner i Danmark befinder
sig således ofte i en anden del af landet. En
syrisk mand fortæller f.eks.: ”Vi har været på
asylcenter i 10 måneder. Vi har haft rigtig gode
venner der, men fordi det er langt væk, så kan
vi ikke besøge hinanden. Det er lidt svært på
grund af transporten.” Den store flytten rundt,
som mange af familierne har oplevet i deres
første tid i Danmark, hvor mange har boet på
op til flere asylcentre, er således et vilkår for
de fleste, som i nogle tilfælde påvirker den
enkeltes mod på at opbygge nye relationer.
En af familierne fortæller bl.a., hvordan deres
søn har oplevet, at flere af hans venner er
flyttet, hvilket har ført til, at han ikke længere
prøver at skabe nye venskaber. En irakisk/iransk
familie fortæller imidlertid en meget positiv
historie om, hvordan de bevarer kontakten til
de venner, som de har fået blandt både ansatte
og beboere på et asylcenter, de tidligere boede
på: ”Vi holder kontakt via Messenger. Hvis det er
etnisk danske folk, som vi ikke kan skrive med,
så sender vi bare hjerter og kys til hinanden, så
ved vi, at der er kontakt. Hvis det er landsmænd
fra vores eget land, så kommunikerer vi. Dem,
vi har kendt, hvor vi har kommunikeret med
kroppen og med tegn, bliver vi nødt til at
kommunikere med over Messenger. Hvis vi får
et hjerte tilbage, så ved vi, at de stadig holder af
os, så det er udveksling af hjerter.”
Familiernes økonomi spiller, som nævnt
tidligere, også en central rolle i forhold til at
kunne dyrke sociale relationer og tilbringe tid
sammen med venner og bekendte. En syrisk
kvinde fortæller bl.a., hvordan hun bor 60
kilometer fra sin bror, men ikke har set ham i
et halvt år, fordi hun ikke har råd til at betale for
busbillet. Derudover fortæller hun, at når hun
besøger ham, tager hun kun sin datter med, fordi
der ikke er penge til, at hele familien tager dertil.
Som beskrevet indledningsvist i dette afsnit
viser forskningen af flygtninges mentale
89
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
sundhed, at social netværk i form af venner og
familie er afgørende for den enkelte families
mentale velvære. Dette kommer bl.a. også
til udtryk i, hvad den netop omtalte iransk/
irakiske familie fortæller om vigtigheden af
deres sociale netværk: ”De mennesker, der har
været omkring os, har været helt fantastiske,
og det er også derfor, at vi overlever. Alle
mennesker har haft åbne arme over for os. Det
er jo lovene, der gør, at vi er rigtig pressede,
men når vi har de her gode mennesker omkring
os, så prøver vi bare at komme videre og klare
os.” Her placeres familiens sociale relationer
som en central faktor, for at familien formår at
bevare modet i en ellers meget svær situation,
hvor moren risikerer at blive hjemsendt til Irak.
Omvendt viser forskningen også, at manglen
på sociale støttemuligheder og tvungen
adskillelse fra familie bidrager til stress og
psykiske problemer. Mange af familierne har
stadig familiemedlemmer i deres hjemland,
og særligt for de syriske familier var tankerne
på disse familiemedlemmer forbundet med
stor bekymring og sorg. En syrisk kvinde
fortæller f.eks.: ”I den sidste uge har vi hørt
dårlige nyheder fra det område i Syrien, hvor
vores familie er. De har haft rigtig dårlige
oplevelser og bomber i den sidste uge […], så
det er en dårlig situation.” Blandt de familier, vi
har interviewet, har alle med undtagelse af én
familie været samlet forældre og børn. En af de
familier, vi har snakket med, bestod imidlertid
af en mor og hendes tre små børn. Familien
havde ansøgt om familiesammenføring med
faren, men denne ansøgning var i første
omgang blevet afvist, og familien afventede
nu den endelige afgørelse. Dette lagde
tydeligvis et stort psykisk pres på kvinden, der
udtrykte stor håbløshed over situationen. Til
spørgsmålet, hvad hun ønskede for sin egen og
sine børns fremtid i Danmark, svarede hun: ”Det
kan jeg slet ikke tænke over nu. Fordi jeg ikke
ved, hvad der er i morgen eller i fremtiden. Det
er virkelig svært at tænke på fremtiden eller
på i morgen, for jeg kan ikke se fremtiden. Lige
nu har vi en sag angående min mand, som jeg
har anket. Jeg tænker hele tiden på min mand,
og hvornår jeg møder ham. Og jeg skal blive
her i Danmark. Så jeg kan ikke sige noget om
fremtiden, for jeg kan ikke tænke på fremtiden.”
At familierne har særlig brug for støtte fra
sociale relationer for at kunne klare en ny
tilværelse i et fremmed samfund, er også
noget, som flere af de integrationskonsulenter,
som vi har interviewet, lægger vægt
på. Men som følgende beretning fra en
integrationskonsulent viser, kan presset på det
enkelte familiemedlem til tider resultere i, at
den enkelte har svært ved at opfylde rollen
som støtte for resten af familien: ”Der var en
far, der var rigtig frustreret over det ene og det
andet. Hvor jeg prøvede at sige til ham: ’Jamen,
det er da dejligt, at din mor er i nærheden.’
Han har mor og to brødre og en niece, der bor i
nærheden. Men så sagde han: ’Jamen, hvad får
vi ud af det, når vi alle sammen har det dårligt?’
Altså det, der er af familiært netværk, hvis der
overhovedet er noget, er ikke noget, man kan
trække på. Det er ikke noget, hvor der er nogle
ressourcer. Der er ikke meget hjælp at hente.”
90
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
ØKONOMISKE BEKYMRINGERS
INDFLYDELSE PÅ TRIVSEL OG OVERSKUD
TIL AT INTEGRERE SIG
Økonomiske bekymringer er også en faktor,
der påvirker familiernes trivsel. Flere familier
såvel som integrationskonsulenter udtaler, at
den pressede økonomi er anledning til bl.a.
stress og dårlig trivsel. Alt efter børnenes alder
og indsigt i økonomien er dette en påvirkning,
der både angår forældrene og børnene. Det
psykiske pres, som økonomien udgør, påvirker
familierne på forskellige livsområder. Et
eksempel er den påvirkning, økonomien har
på forældrenes evne til at tilegne sig viden i de
skoleforløb, de bliver tilbudt. En far sætter ord
på det psykiske pres, han oplever: ”Hvis man
går i sprogskole, så kan man ikke koncentrere
sig. Det er ikke kun mig. Det er alle, der tænker
på økonomien. Så hvis jeg er i sprogskole, og
jeg tænker på, hvordan jeg skal klare det i dag,
fordi jeg kun har 100 kr. ... hvordan skal jeg købe
ind, og hun snakker og forklarer om det danske
sprog, så kan jeg ikke koncentrere mig. Jeg kan
ikke koncentrere mig om undervisningen, fordi
jeg tænker på, hvordan jeg skal klare at finde
mad i dag til min familie for 100 kr.”
Den stress, familierne føler på grund af
økonomien, medfører imidlertid dårlig trivsel
på andre områder også. Ifølge flere af de
integrationskonsulenter, vi har talt med,
har økonomien og den stress, økonomien
afføder, en indflydelse på familiernes
integration mere generelt forstået og giver
familierne mindre overskud til at klare sig.
En integrationskonsulent oplever f.eks., at
ressourcestærke familier, som ellers klarer sig
godt, bremses i deres integration på grund af
den lave ydelse. Hun siger: ”Hvis der er noget,
der bremser dem [i deres integration], så er det
frustrationer over økonomi. Det er bare for at
sige, at selv dem, der har gode ressourcer, altså
det kan knække dem. Vi har nogle familier, hvor
vi kan se, at de har alt, hvad der skal til, men de
er ved at gå ned på det her psykisk på grund
af økonomien. Og det er ellers nogle, der er
næsten flyveklare. De er bare helt krakelerede
over, at de slet ikke kan få det til at hænge
sammen. De har svært ved at få økonomien til
at hænge sammen. Helt basalt.”
En anden integrationskonsulent siger om
familier, der i løbet af de tre år, de har været i
Danmark, har klaret sig godt: ”Nu har de været
her i tre år, børnene er etableret i folkeskolen,
flere af dem går til fritidsaktiviteter. De har
fire børn i alt. De har gode venner. Det peger
virkelig på mange positive ting, men vores
afslutningsforløb var egentlig bare ... Altså
forældrene havde svært ved at tale positivt
om, hvor godt det var gået på grund af deres
økonomiske situation. De havde svært ved at
sætte fokus på deres børn, fordi de selv er så
frustrerede over, hvor lidt succes de har med at
etablere sig på arbejdsmarkedet. Selvom der
er så mange gode ting at pege på, så kommer
de negative økonomiske vilkår til at overskygge
det.”
Det økonomiske pres mærkes af forældrene,
men integrationskonsulenternes udsagn
indikerer, at dette pres også, som nævnt
91
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 6 | FAMILIERNES OPLEVELSE AF DERES EGEN SITUATION
indledningsvist, smitter af på børnene. Selvom
børnenes behov prioriteres i mange familier, og
forældrene gerne lider afsavn for at købe noget
til deres børn, lykkes familierne ikke altid med
at afskærme børnene. Børnene bliver således
bevidste om forældrenes dårlige økonomi.
En integrationskonsulent mener, at børnenes
indsigt i forældrenes økonomi påvirker børnene
psykisk: ”Skærme dem helt, det kan de ikke,
fordi børnene oplever jo, at de ikke kan ... Altså
de kan ikke blive skærmet fuldstændig, selvom
vi kompenserer på forskellige måder ved at
spørge skolerne, om de kan tage et barn med
gratis på skolerejse, så hører de jo stadig den
snak omkring, at far og mor ikke har råd til det.
Så psykisk bliver de påvirkede af det.”
OPSUMMERING
I det ovenstående har vi set på de faktorer, der
ifølge forskningen i flygtninge og flygtningenes
egne udlægninger har betydning for deres
trivsel og deres psykiske helbred. De faktorer,
vi har set på, er bl.a. forhold angående deres
ophold, frustrationer over at være afhængige
af kommunale ydelser og økonomiske
bekymringer. Psykisk helbred er, som vi har
set, en faktor, der spiller ind på risikoen for
social eksklusion sammen med en række
andre faktorer. Vurderingerne ovenfor fra de
interviewede integrationskonsulenter tyder på,
at psykisk stress over økonomiske forhold kan
bremse familiernes integration og give dem
mindre overskud til generelt at klare sig.
92
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0093.png
KAPITEL 7
MENNESKERETLIG ANALYSE
Institut for Menneskerettigheder har til opgave
at overvåge, rapportere og udføre analyse af
menneskerettighedsområdet i Danmark.
64
Ét af formålene med denne undersøgelse
af integrationsydelsen er at vurdere
integrationsydelsens forhold til grundloven og
Danmarks internationale forpligtelser. Ét andet
formål er som tidligere nævnt at overvåge
udviklingen, således at det faktuelle grundlag
for fortsatte politiske og administrative
beslutninger på området er klart, og således
at overtrædelser af grundloven og Danmarks
internationale forpligtelser identificeres,
såfremt de måtte opstå.
Da vi i 2015 afgav høringssvar vedrørende
indførelsen af integrationsydelsen, kritiserede
vi lovforslaget for ikke at redegøre nærmere
for forholdet til grundloven og Danmarks
internationale forpligtelse. Vi fremhævede
i vores høringssvar, at konsekvenserne af
de betydelige nedsættelser af de offentlige
ydelser for de berørte personer, herunder
børnefamilier og udsatte flygtninge med
eksempelvis psykiske traumer mv., stod uklart,
idet de pågældende i varierende omfang tillige
kunne være berettiget til øvrige offentlige
ydelser.
Vi anførte bl.a., at der burde foretages
nærmere beregninger af indtægterne
og udgifterne for forskellige familie­
konstellationer i forskellige boligformer,
således at ydelsernes niveau sættes i reelt
forhold til beregninger af leveomkostninger
eksempelvis baseret på den såkaldte
budgetmetode. Desuden mente vi, at det
løbende burde overvåges, om lovforslagene
vil betyde en (markant) stigning i antallet af
personer, der lever med et indkomstgrundlag
under den nationale økonomiske
fattigdomsgrænse, herunder især om
lovforslagene vil medføre en stigning i antallet
af børn, der vokser op i familier med en
indkomst under fattigdomsgrænsen.
Siden 2015 er økonomien for personer på
integrationsydelse strammet yderligere
bl.a. ved indførelsen af reglerne om
kontanthjælpsloft og 225­timersreglen samt
skærpelsen af optjeningsprincippet for børne­
og ungeydelse og børnetilskud.
Lovgivningsmagten har heller ikke i den
forbindelse foretaget nærmere beregninger
af rådighedsbeløbet for forskellige familie­
konstellationer eller i øvrigt redegjort for
93
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
reglernes forenelighed med grundlovens krav
om et eksistensminimum.
Vi vil derfor i det følgende se nærmere på,
om de indførte regler om integrationsydelse,
kontanthjælpsloft, optjeningsprincip for
børne­ og ungeydelse og børnetilskud mv. er i
overensstemmelse eller strid med grundloven
og menneskerettighederne.
7.1 GRUNDLOVSSIKRET RET TIL
OFFENTLIG HJÆLP
Efter grundlovens § 75, stk. 2 er den, der
ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis
forsørgelse ikke påhviler nogen anden,
berettiget til hjælp af det offentlige.
Højesteret har i to domme fastslået, at
grundlovens § 75, stk. 2 forpligter det offentlige
til at sikre et eksistensminimum for personer
omfattet af bestemmelsen, samt at de ved
domstolene kan få efterprøvet, om kravet er
opfyldt.
65
I den seneste af de to domme fra 2012 tog
Højesteret stilling til, om den dagældende
introduktionsydelse/starthjælp overholdt
grundlovens eksistensminimum. Sagen
handlede om en flygtningefamilie på to voksne
og fire børn, hvoraf to fyldte 18 år i perioden,
sagen angik. Et femte barn over 18 år fik senere
opholdstilladelse og boede sammen med
den øvrige familie. Familien havde samlet set
modtaget introduktionsydelse/starthjælp,
boligsikring og forskellige børneydelser
mv. på mellem ca. 209.000 og 265.000 kr.
om året i perioden 2004­2007. Højesteret
fandt, at familien havde modtaget hjælp
fra det offentlige i overensstemmelse med
grundlovens § 75, stk. 2.
Højesterets dom betyder, dels at der findes en
nedre grænse for offentlige ydelser, således
at et eksistensminimum sikres, dels at dette
eksistensminimum lå under niveauet i den
konkrete sag. Det fremgår ikke af grundloven,
højesteretspraksis, lovgivningen eller den
statsretlige litteratur, hvor denne grænse for et
eksistensminimum går.
Da integrationsydelsen blev indført i 2015,
anførte instituttet bl.a., at der ikke uden
videre kan henvises til Højesterets dom fra
2012, bl.a. fordi den omhandlede en familie i
perioden 2004­2007, dvs. før reglerne om et
optjeningsprincip for børne­ og ungeydelse
mv. blev ændret med ikrafttræden i 2011,
ligesom betydningen af indførelsen af
integrationsydelsen for de berørte personer var
uklar.
Man må ikke desto mindre tage udgangspunkt
i Højesterets dom, når man skal vurdere, under
hvilke omstændigheder grundlovens § 75, stk.
2 kan være overtrådt.
Højesteret anførte i sin begrundelse
vedrørende spørgsmålet om grundlovens
eksistensminimum bl.a.: ”Efter størrelsen af
den introduktionsydelse/starthjælp og de
andre ydelser, som han og hans ægtefælle
modtog fra det offentlige, tiltræder Højesteret,
94
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0095.png
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
at der ikke er grundlag for at fastslå, at
A ikke modtog hjælp fra det offentlige i
overensstemmelse med grundlovens § 75,
stk. 2.” Højesteret lagde således vægt på de
samlede ydelser, som familien modtog.
Sagen i Højesteret angik en familie, der havde
forholdsvis mange ressourcer til rådighed. De
ældste børn, der nåede myndighedsalderen
i den periode, sagen angik, havde indtægter i
2006 og 2007 og betalte ikke for at bo hjemme.
Desuden flyttede et femte voksent barn, der
var gift i hjemlandet, på et tidspunkt ind hos
den øvrige familie og sendte hver måned 400
dollars til sin hustru i Afghanistan.
Højesteret fandt som nævnt ovenfor på
baggrund af en konkret vurdering, at familien
havde modtaget hjælp fra det offentlige i
overensstemmelse med grundloven.
HVAD FIK FAMILIEN I YDELSER?
Det er meget begrænset, hvad den konkrete
sag siger om grundlovens minimumsniveau,
dels fordi familiens ydelser fra det offentlige
lå på et pænt niveau, dels fordi den
konkrete families samlede økonomi ikke
bar præg af at lide nød, herunder at der var
økonomisk overskud til at sende penge til et
familiemedlem i Afghanistan.
Højesteret har ikke siden sagen fra 2012 haft
mulighed for nærmere at præcisere, hvor
grænsen for grundlovens eksistensminimum
går, ligesom der ikke foreligger nærmere
fortolkningsbidrag i den statsretlige litteratur
eller i lovgivningspraksis. Det er derfor ikke
muligt at sige noget præcist eller sikkert om,
hvor grænsen for grundlovens § 75, stk. 2 går.
Der er efter instituttets opfattelse ingen tvivl
om, at integrationsydelsen ligger på et så lavt
niveau, at det er meget vanskeligt for mange
af modtagerne af integrationsydelse at få den
daglige økonomi til at hænge sammen. Det
gælder helt åbenbart i forhold til en almindelig
levestandard i Danmark, men det gælder også i
forhold til et minimumsbudget.
Familien modtog ud over introduktionsydelse/
starthjælp væsentlige ydelser fra staten,
herunder boligstøtte, enkeltydelser samt
børne­ og ungeydelse. Familien modtog
således ud over introduktionsydelse/starthjælp
følgende ydelser i perioden 2004­2007:
År
Enkeltydelser
Boligstøtte
Børne­ og ungeydelse
I alt
 2004
 63.904
41.905
39.899
145.708
 2005
30.671
43.176
31.148
104.995
 2006
 29.744
31.738
29.088
90.570
 2007
49.848
 43.508
29.628 
 122.984
95
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
Vores interviews med modtagere af
integrationsydelsen bekræfter desuden, at der
blandt modtagere af integrationsydelsen findes
personer, der lider svære afsavn og må undlade
at afholde nødvendige udgifter til f.eks. medicin
og tandlægebehandling, ligesom der er
personer, som i nogle tilfælde ikke har penge
nok til mad. Instituttet har ligeledes mødt
familier, der er afhængige af lån og/eller hjælp
fra private personer og frivillige organisationer,
fordi de ikke får tilstrækkelig støtte fra det
offentlige.
Det må derfor efter instituttets vurdering
antages, at der i Danmark lever personer,
der ikke kan ernære sig og sine, og som
ikke modtager den offentlige hjælp, der er
nødvendig for uden yderligere privat hjælp at
kunne leve på et eksistensminimum. Det vil
navnlig være tilfældet for nytilkomne enlige
eller par med to eller flere børn, dels fordi
integrationsydelsen – trods de højere udgifter
– ikke er højere for familier med mere end ét
barn, dels fordi de nytilkomne endnu ikke har
optjent (fuld) ret til børne­ og ungeydelse samt
børnetilskud. Det kan ikke nærmere vurderes,
hvor mange personer der ikke modtager den
fornødne offentlige hjælp, da det afhænger af
en konkret vurdering af den enkelte families
nærmere forhold, herunder ikke mindst
boligudgifter og enkeltydelser.
7.2 MENNESKERETTENS FORBUD MOD
DISKRIMINATION
Reglerne om integrationsydelse mv.
forskelsbehandler ikke direkte på grund af
etnisk oprindelse eller statsborgerskab, da
reglerne om integrationsydelse omfatter både
personer med etnisk dansk baggrund og anden
etnisk baggrund end dansk såvel som personer
med dansk og udenlandsk statsborgerskab.
Lovgivningen rammer imidlertid i praksis
navnlig personer med anden etnisk baggrund
end dansk. Ifølge tal fra jobindsats.dk har
98 procent af de personer, der modtager
integrationsydelse, anden etnisk baggrund
end dansk, mens to procent har etnisk dansk
baggrund (2017). Hvad angår statsborgerskab,
har 93 procent ikke dansk statsborgerskab,
mens syv procent har dansk statsborgerskab
(2017). Der er derfor ingen tvivl om, at reglerne
medfører indirekte forskelsbehandling på
grund af såvel statsborgerskab som etnicitet.
En sådan indirekte forskelsbehandling anses
for ulovlig, medmindre forskelsbehandlingen
er objektiv og rimeligt begrundet, hvilket
vil sige, at den har et sagligt formål, og at
midlet står i et rimeligt forhold til formålet (er
proportionalt). Staten har en vid skønsmargin i
forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling
inden for generelle strategiske tiltag af
økonomisk og social karakter. Det afgørende er
ikke klagers individuelle forhold og behov, men
derimod om ordningen eller lovgivningen som
sådan er diskriminerende
66
. For at vurdere, om
reglerne om integrationsydelse kan udgøre
ulovlig indirekte forskelsbehandling, er det
derfor nødvendigt at se nærmere på, dels om
formålet med reglerne er sagligt, dels om
midlerne er proportionale med formålet.
96
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
HØJESTERETS DOM OM STARTHJÆLPENS
FORENELIGHED MED DEN EUROPÆISKE
MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION (EMRK)
FORMÅLET MED OG VIRKNINGEN AF
INTEGRATIONSYDELSEN MV.
Højesteret fandt i den ovenfor omtalte
sag om starthjælp, at der ikke var tale om
direkte forskelsbehandling efter EMRK, da
reglerne omfattede både danske statsborgere
og udenlandske statsborgere. For så vidt
angik indirekte forskelsbehandling, fandt
Højesteret, at optjeningsprincippet for
kontanthjælp var sagligt begrundet, og at
konsekvenserne af optjeningsprincippet
ikke var uproportionale. Højesteret fandt
tilsvarende, at Flygtningekonventionen ikke var
blevet krænket.
Det kan ikke uden videre antages, at Højeste­
rets dom fra 2012 fuldt ud kan overføres på
de nugældende regler, dels fordi der er tale
om andre regler, dels fordi en række forhold
ikke blev forelagt Højesteret. Der må således
foretages en selvstændig vurdering af de
gældende reglers forenelighed med EMRK.
Det overordnede formål med indførelsen af
reglerne om integrationsydelse mv. var dels
at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i
Danmark, dels at give nytilkomne flygtninge og
indvandrere et større incitament til at arbejde
og blive integreret.
Disse formål må anses for saglige, og
spørgsmålet bliver herefter, om den indirekte
forskelsbehandling er proportional. Det er derfor
nødvendigt at sammenholde virkningerne af de
nugældende regler med deres formål.
For det første har reglerne til formål at
begrænse antallet af asylansøgere i Danmark.
I lovforslag L7 om genindførelse af optjenings­
princippet for børne­ og ungeydelse er det
”beregningsmæssigt forudsat”, at antallet
af opholdstilladelser til flygtningebørn,
herunder ved familiesammenføring, vil falde
meget markant efter 2016. Af lovforlaget
fremgår således bl.a.: ”Størrelsen af
mindreudgifterne som følge af genindførelse
af optjeningsprincippet for flygtninge
afhænger af antallet af opholdstilladelser. Det
er beregningsmæssigt forudsat, at der gives
opholdstilladelse til ca. 2.000 børn i 2015, ca.
2.500 børn i 2016 og derefter ca. 900 børn
årligt. Det er endvidere forudsat, at der sker
familiesammenføring til flygtninge for ca.
8.800 børn i 2016 og derefter ca. 1.800 børn
årligt.” Det fremgår imidlertid ikke, hvad der er
grundlaget for denne forudsætning, herunder
hvilken betydning lovændringerne antages at
have.
Antallet af asylansøgere er faldet markant,
men der er ikke lavet egentlige analyser
af integrationsydelsens effekt på antallet
af asylansøgere.
67
Instituttet anførte i sit
høringssvar fra 2015, at der ikke var belæg for
at antage, at stramningerne i eksempelvis 2010
og 2012 reducerede antallet af asylansøgere
i Danmark sammenholdt med andre lande i
EU. Der er fortsat usikkerhed forbundet med
virkningerne af denne type lovændringer i
97
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
forhold til Danmarks andel af de asylansøgere,
der kommer til (Nord)Europa.
For det andet har reglerne til formål at øge
integrationen og beskæftigelsen blandt
de berørte. Det fremgår af lovforslag L2
om indførelse af integrationsydelsen, at
ændringen ”skønnes at indebære, at den
enkelte modtager i gennemsnit hurtigere
vil afgå til beskæftigelse. Samlet skønnes
forslaget på den baggrund at indebære en
strukturel styrkelse af beskæftigelsen på i alt
400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen
er fuldt indfaset.” Det fremgår ikke, hvordan
ministeriet er kommet frem til dette tal.
Der er ikke publiceret analyser af integrations­
ydelsens beskæftigelseseffekt,
68
men
Beskæftigelsesministeriet har i 2018
offentliggjort en effektanalyse af kontant­
hjælpsloftet og 225­timersreglen. I analysen
vurderes alene betydningen for personer, der
har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste
otte år. Integrationsydelsesmodtagere er derfor
ikke omfattet af analysen. Analysen viser en
meget lille beskæftigelseseffekt, idet reformen
har medført, at personer er på kontanthjælp i et
år og to dage mod et år og knap seks dage før
reformen. Forløbet er ifølge analysen forkortet
med ca. 3,4 dage. I juni 2018 blev analysen
på baggrund af kritik trukket tilbage, og en ny
analyse er under udarbejdelse.
69
Der findes analyser af den tidligere starthjælps
beskæftigelseseffekt.
70
Flere analyser viser,
at starthjælpen medførte flere personer i
beskæftigelse (størst effekt efter et par år),
om end der var uenighed blandt forskerne
om størrelsen på starthjælpens effekter.
Dog viser analyserne også, at starthjælpen
medførte, at flere personer ”røg ud af
systemet”, f.eks. på andre offentlige ydelser
eller blev selvforsørgende, og dermed ud af
arbejdsstyrken. En af analyserne konkluderede
på den baggrund, at starthjælpen ikke
medførte integration, da man i princippet
burde trække starthjælpens ”udstødelse”
fra beskæftigelseseffekten for at vurdere
starthjælpens reelle integrationsbidrag.
Der er således også usikkerhed forbundet med
integrations­ og beskæftigelseseffekten af
integrationsydelsen.
FORSKELLEN MELLEM
INTEGRATIONSYDELSE, KONTANTHJÆLP OG
STARTHJÆLP
Forbuddet mod diskrimination forudsætter,
at en person behandles anderledes end
andre i en sammenlignelig situation. Det
er mest nærliggende at sammenligne
modtagere af integrationsydelse med
kontanthjælpsmodtagere, fordi der i begge
tilfælde er tale om modtagere af offentlig
hjælp på det laveste niveau. En person, der ikke
gribes af reglerne om integrationsydelse mv.,
omfattes således af reglerne om kontanthjælp.
Derudover kan en anden sammenlignelig
gruppe være personer på den dagældende
starthjælp. Disse reglers forenelighed med
EMRK blev som nævnt tidligere prøvet af
Højesteret i dommen fra 2012.
98
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0099.png
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
Det fremgår ikke af dommen fra 2012, om
Højesteret fik forelagt nærmere oplysninger
om, hvilke ydelser den pågældende familie
ville have modtaget, såfremt den havde
modtaget kontanthjælp i stedet for starthjælp/
integrationsydelse. Hvis man skal vurdere,
om den indirekte forskelsbehandling er
proportional, må det imidlertid vurderes,
hvordan de enkelte personer og familier ville
have været stillet, såfremt de ikke havde
modtaget integrationsydelse, men i stedet
kontanthjælp.
I en undersøgelse som den foreliggende
kan instituttet alene se på reglerne i et
overordnet perspektiv, der i sagens natur ikke
kan tage højde for de utallige kombinationer
af indtægter og udgifter, de enkelte familier
og personer vil have i praksis. Tilskud til
enkeltudgifter, lægebehandling mv. kan også
kun medtages fra et overordnet perspektiv,
da disse tilskud ydes efter ansøgning samt
en konkret vurdering af ansøgerens økonomi
og behov, ligesom kommunernes praksis for
tildeling heraf kan variere.
For det første kan man se nærmere på
forskellige familiekonstellationer under
den tidligere gældende starthjælp,
den nugældende integrationsydelse,
kontanthjælpen og de dertilknyttede lofter, jf.
nedenfor i skemaet. Alle ydelser er fremskrevet
til 2018­niveau.
Det fremgår af tabellen, at integrationsydelsen
udgør omkring 60 procent af kontanthjælpen
for enlige uden børn samt samlevende/gift
med nul til to børn og omkring 80 procent
for enlige med et­to børn. Integrations­
ydelsesloftet udgør omkring 70­90
procent af kontanthjælpsloftet. Af tabellen
fremgår også, at integrationsydelsen
for nogle familiekonstellationer ligger
under starthjælpen (enlige uden børn og
TABEL 12: Starthjælp, integrationsydelse samt kontanthjælp, 2018-priser
Starthjælp
Integrations­
 
(afskaffet)
 
ydelse
  Kontanthjælp
Familietype
Ydelse
Loft   Ydelse
Loft   Ydelse
Loft
Enlig uden børn
7.246 14.941
6.182 10.034
 11.282  13.645
Enlig med 1 barn
9.059 18.639 12.364 14.579  14.993  15.632
Enlig med 2 eller flere børn
10.872 18.639 12.364 14.974  14.993  16.001
Samlevende/gift uden børn
6.009 11.245
6.182
9.317
 11.282  11.282
Samlevende/gift med 1 barn
7.512 14.941
8.653 12.208  14.993  14.993
Samlevende/gift med 2 eller flere børn
9.014 14.941   8.653 12.043  14.993  14.993
99
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
samlevende/gift med to børn) og over
starthjælpen for andre familiekonstellationer
(enlige med et­to børn samt samlevende/
gift med ingen eller et barn). Det fremgår
desuden, at integrationsydelsesloftet ligger
væsentligt under starthjælpsloftet for alle
familiekonstellationer.
Hvis vi ser nærmere på de ydelser ud over
grundydelsen (starthjælp, integrationsydelse
og kontanthjælp), som familier på henholdsvis
starthjælp, integrationsydelse og kontanthjælp
har mulighed for at modtage, er der en række
forskelle.
For det første er personer på integrationsydelse
omfattet af optjeningsprincippet for børne­ og
ungeydelse samt børnetilskud. Disse regler
vil ikke ramme personer på kontanthjælp, da
en forudsætning for at modtage kontanthjælp
og ikke integrationsydelse er, at man har
opholdt sig i landet i mere end syv ud af de
seneste otte år. Der opnås ret til fuld børne­
og ungeydelse samt børnetilskud efter seks
års ophold. Optjeningsprincippet blev indført
med virkning fra 2011 og var således heller
ikke gældende for modtagere af starthjælpen
i den periode, som Højesteretssagen angik.
71
Familien i sagen modtog mellem ca. 30.000
og 40.000 kr. årligt i børne­ og ungeydelse,
mens en nytilkommen flygtningefamilie i dag
slet ikke har ret til børne­ og ungeydelse eller
børnetilskud og først modtager fuld børne­ og
ungeydelse eller børnetilskud efter seks års
ophold. Der må derfor antages at være en
væsentlig forskel på de ydelser, børnefamilier
på integrationsydelse modtager i dag – både
i forhold til kontanthjælpsmodtagere og
modtagere af den dagældende starthjælp.
Hertil kommer, at den dagældende starthjælp
blev forhøjet med antallet af børn, mens
integrationsydelsen er den samme, uanset
om du har et eller flere børn. Ydelsen for
kontanthjælpsmodtagere er ligeledes den
samme, uanset om familien/forsørgeren
har et eller flere børn, men modtagere
af kontanthjælp vil i modsætning til
integrationsydelsesmodtagere være berettiget
til fuld børne­ og ungeydelse, jf. ovenfor.
Endvidere er der forskel på kontanthjælpsloftet
for personer på integrationsydelse,
starthjælp og kontanthjælp. Loftet omfatter
integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Hvis
de samlede ydelser til personen overstiger
loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.
Hvis vi sammenligner med personer på
kontanthjælp, er loftet markant højere end
loftet for integrationsydelsesmodtagere.
Hvis vi sammenligner med personer på den
dagældende starthjælp, gjaldt der også i
perioden 2004­2011 et kontanthjælpsloft, men
det i 2016 genindførte kontanthjælpsloft er
lavere end det tidligere gældende loft. For en
enlig forsørger på integrationsydelse med et
barn er loftet således næsten 4.000 kr. lavere
per måned end det loft, der var gældende i den
periode, som Højesteretssagen angik.
72
100
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
Endvidere kan man se på niveauet for
enkeltydelser. I Højesteretssagen modtog
familien væsentlige tilskud til enkeltudgifter, og
disse ydelser kan således have stor betydning
for familiernes samlede økonomi. Vores
undersøgelse viser ikke, om det generelt set er
blevet nemmere eller sværere at få tilskud til
enkeltudgifter, eller om der er flere personer
på integrationsydelse end kontanthjælp, der
modtager enkeltydelser eller omvendt. Flere
af de interviewede integrationskonsulenter
fortæller imidlertid, at det er meget svært
for familier på integrationsydelse at få
tilskud til enkeltudgifter. De nyeste tal fra
Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge­
og Integrationsministeriet viser, at der er sket
et fald i kommunernes udgifter til tilskud
til enkeltudgifter og sygebehandling efter
aktivloven i perioden 2010­2016.
73
Vi kender
ikke årsagen til faldet i udgifterne, men
udviklingen kan tyde på, at det er blevet
sværere at få tilskud til disse udgifter. Der
er samtidig sket en stigning i kommunernes
udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter
integrationsloven. Denne stigning tilskrives
primært en stigning i antallet af personer
omfattet af integrationsprogrammet og ikke, at
det er blevet nemmere at få tilskud. I de første
tre år efter flygtninges og familiesammenførtes
ankomst til Danmark afholdes de udgifter, der
kan gives tilskud til i særlige tilfælde, som
udgangspunkt efter integrationsloven.
Samlet set må mange familier på integrations­
ydelse antages at modtage offentlig hjælp på
et niveau, der ofte er væsentligt lavere end
kontanthjælpsmodtagere – alt afhængig af
den enkelte families eller persons nærmere
omstændigheder. Familierne må endvidere
antages i mange tilfælde at modtage lavere
ydelser end familier på den tidligere gældende
starthjælp.
ANDRE FORHOLD AF BETYDNING FOR
VURDERINGEN
Højesteret henviste i sagen fra 2012
endvidere til den særlige situation, som
flygtninge befinder sig i, ”idet de tilbydes
en permanent bolig inden for 3 måneder,
intensiv danskundervisning og særlig
aktivering.” Som det fremgår ovenfor i kapitel
2, tilbydes flygtninge imidlertid ikke længere
en permanent bolig inden tre måneder,
men i stedet når det er muligt. Flere af de
interviewede integrationskonsulenter fortæller,
at mange er midlertidigt boligplacerede i flere
år, ligesom nyere undersøgelser har vist et
markant fald i antallet af tilgængelige billige
boliger, der kan betales af personer med
begrænset betalingsevne (Statsrevisorerne,
2013; SFI, 2015), jf. nedenfor i afsnittet om
retten til bolig.
Endelig henviste Højesteret i sagen fra 2012
til, at EMD i sin praksis har slået fast, at et
skattefinansieret velfærdssystem nødvendigvis
må indeholde kriterier for afgrænsning af den
personkreds, der kan komme i betragtning
til de ydelser, som stilles til rådighed
74
.
Højesteret udtalte herefter, at det må anses
for sagligt at anvende et optjeningsprincip,
hvorefter en person, hvadenten denne er
101
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
dansk statsborger eller udlænding skal have
opholdt sig i danmark i en vis periode, inden
den pågældende kan modtage den højeste
bistandsydelse fra det offentlige. EMD­sagen
Højesteret henviste til, angik spørgsmålet
om en britisk statsborgers ret til at modtage
fuld pension, når vedkommende var fraflyttet
landet i en årrække. Der er ikke retspraksis fra
EMD, der direkte tager stilling til spørgsmålet,
om indførelsen af et optjeningsprincip
til ledighedsydelse svarende til det, der
gælder for personer på integrationsydelse.
Dette hænger måske sammen med, at
mange af de øvrige europæiske lande har
et bidragsfinansieret system og ikke et
skattefinansieret system som i Danmark.
For så vidt angår optjeningsprincippet til
kontanthjælpen under de nugældende
regler, gælder der ligesom for starthjælpen
et krav om, at en person skal have opholdt
sig i Danmark i syv ud af de seneste otte
år, før vedkommende kan få ret til den
højeste ledighedsydelse fra det offentlige
(kontanthjælp). I perioden indtil da, har
personer på integrationsydelse ret til en lavere
ledighedsydelse.
OPSUMMERING
dansk. En sådan indirekte forskelsbehandling
anses for ulovlig, hvis forskelsbehandlingen
ikke er sagligt begrundet, og midlerne ikke
står i et rimeligt forhold til formålet (er
proportionale hermed).
Efter EMD’s praksis kræver indirekte
forskelsbehandling på grund af nationalitet
eller etnisk oprindelse tvingende eller meget
tungtvejende grunde (”compelling or very
weighty reasons”), som ikke er relateret til
etnisk oprindelse, jf. således Biaosagen.
75
De danske regler om integrationsydelsen
mv. har til formål at begrænse antallet
af asylansøgere og øge integrationen og
beskæftigelsen blandt de berørte. Der er
usikkerhed forbundet med integrationsydelsens
effekt i forhold til Danmarks andel af
asylansøgerne samt beskæftigelsen og
integrationen af integrationsydelsesmodtagere.
De omfattede familier modtager offentlig
hjælp på et niveau, der må antages ofte at være
væsentligt lavere end kontanthjælpsmodtagere
– alt afhængig af den enkelte families eller
persons nærmere omstændigheder. Familierne
må endvidere antages i mange tilfælde at
modtage lavere ydelser end familier på den
tidligere gældende starthjælp.
Staten har imidlertid en vid skønsmargin i
forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling
inden for generelle strategiske tiltag af
økonomisk og social karakter. Det afgørende
er ikke klagers individuelle forhold og behov,
Dansk rets regler om integrationsydelse og
optjeningsprincip for børne­ og ungeydelse
samt børnetilskud gælder alle uanset etnisk
oprindelse og statsborgerskab. Reglerne
rammer imidlertid i praksis overvejende
personer, der ikke har dansk statsborgerskab,
og personer med anden etnisk baggrund end
102
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
men derimod om ordningen eller lovgivningen
som sådan er diskriminerende. Der er ikke
retspraksis fra EMD, der tager stilling til en
ordning som integrationsydelsen, hvor der
gælder et optjeningskrav til en skattefinansieret
ledighedsydelse (kontanthjælp), men hvor man
samtidig modtager en lavere ledighedsydelse
(integrationsydelsen).
På den baggrund har instituttet ikke
grundlag for at antage, at optjeningskravet
er uproportionalt i forhold til et sagligt
formål om bl.a. at styrke integrationen.
Proportionalitetsvurderingen vil dog løbende
kunne ændre sig i takt med, at forholdene
for personer på integrationsydelse strammes
eller lempes. Pr. 1. januar 2019 indføres et
beskæftigelseskrav, ligesom opholdskravet
hæves til ni ud af de seneste 10 år. Yderligere
stramninger af eksempelvis opholdskravet og
beskæftigelseskravet vil øge sandsynligheden
for, at ordningen må anses for uproportional.
7.3 RETTEN TIL SUNDHED
Retten til sundhed er beskyttet i
menneskeretten. Det indebærer, at staterne
skal træffe foranstaltninger for at opnå den
fulde virkeliggørelse af retten til sundhed,
herunder for at forebygge, behandle og
bekæmpe sygdomme samt at skabe
betingelser for at sikre ethvert menneske
lægehjælp samt behandling og pleje under
sygdom, jf. ovenfor i kapitel 2.
I dansk ret beskytter lov om etnisk
ligebehandling mod diskrimination på grund
af race eller etnisk oprindelse i forhold til
sundhedspleje. Det betyder, at der skal sikres
lige adgang til sundhed uanset race eller etnisk
oprindelse.
Adgang til sundhedsydelser er især relevant
i forhold til nytilkomne ikke­vestlige
indvandrere, som kan være særligt sårbare,
hvad angår sundhedsmæssige forhold. En
relativt stor andel af nytilkomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge har alvorlige
sundhedsmæssige problemer (Nørredam og
Krasnik, 2009). Det drejer sig om både fysiske
og psykiske lidelser. Endvidere har børn af
asylansøgere ikke gennemført det danske
vaccinationsprogram.
WHO anslår, at cirka 20 procent af en
befolkningsgruppe, som har været udsat for
humanitære kriser, vil lide af posttraumatisk
belastningsreaktion (PTSD).
76
Herudover
viser forskning, at mellem otte og 25 procent
af flygtninge i højindkomstlande lider af
depression (se kapitel 6). Psykiske problemer
hos flygtninge vil ofte komme til udtryk som
fysiske gener, eksempelvis i form af smerter.
Symptomerne er ofte langvarige og kan dukke
op, flere år efter at traumet har fundet sted.
En af de få danske undersøgelser af nytilkomne
indvandreres sundhedstilstand peger på en
høj forekomst af kroniske, somatiske lidelser
(Frederiksen og Nørredam, 2013). Således
viser undersøgelsen, at 64 procent havde
en eller flere somatiske sygdomme, som
krævede behandling eller videre udredning.
103
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
En stor andel led af hjertekarsygdomme
eller maveinfektioner, og langt de fleste børn
fra undersøgelsen havde ikke gennemført
vaccinationsprogrammer. Generelt ses en
tendens til en højere forekomst af infektioner
(tuberkulose, viral hepatitis, HIV og parasitter)
og mave­tarm­sygdomme samt psykiatriske
lidelser. Det er desuden fundet, at 19 procent af
asylansøgere ved afrejse fra asylcentrene havde
behov for yderligere behandlinger på grund af
dårlig fysisk helbredstilstand. Heraf vurderedes
halvdelen at have et behov for behandling, som
hastede.
Det fremgår af foreliggende undersøgelse, at
nogle familier er så økonomisk pressede, at
de kan blive nødt til at fravælge medicin og
behandling, der forudsætter egenbetaling.
Integrationskonsulenter fortæller samtidig,
at det kan være meget svært at få tilskud fra
kommunen til enkeltydelser og medicin.
Aktivloven og integrationsloven giver
kommunen mulighed for at yde tilskud til
sygebehandling, medicin, tandbehandling
eller lignende, der ikke kan dækkes efter
anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke
har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne, og behandlingen er nødvendig og
helbredsmæssigt velbegrundet. Der består
imidlertid ikke noget retskrav herpå, sådan som
det er tilfældet med udgifter til tandpleje for
personer på integrationsydelse.
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser,
at kommunernes udgifter til tilskud til
sygebehandling efter aktivloven er faldet i
perioden 2010­2016. Vi kender ikke årsagen
hertil, men tallene kan måske tyde på, at
det er blevet sværere at få tilskud til disse
udgifter. Samtidig er udgifterne til hjælp i
særlige tilfælde efter integrationsloven steget.
Denne stigning tilskrives primært en stigning
i antallet af nytilkomne udlændinge omfattet
af integrationsprogrammet. Udgifterne
efter integrationsloven konteres samlet af
kommunerne, og det er derfor ikke muligt
at finde frem til udgifterne på de enkelte
områder, der er omfattet af hjælp i særlige
tilfælde, herunder udgifterne specifikt til
sygebehandling.
Staterne er overladt en bred
implementeringsfrihed ved vurderingen
af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre
opfyldelsen af økonomiske og sociale
rettigheder såsom retten til sundhed. De
økonomiske og sociale rettigheder skaber som
udgangspunkt ikke individuelle rettigheder for
borgerne til bestemte ydelser. Dette skyldes,
at staterne skal kunne vælge, hvordan de vil
prioritere forskellige samfundsområder.
Offentlige myndigheder bør dog være særligt
opmærksomme på konsekvenserne af afslag
på tildeling af tilskud til sygebehandling,
medicin mv., herunder om nytilkomne
flygtningefamilier på integrationsydelse
rammes særlig hårdt og dermed ikke sikres
adgang til sundhed.
104
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
7.4 RETTEN TIL BOLIG
Retten til bolig, som er omfattet af en række
menneskerettighedskonventioner, forpligter
staterne til at arbejde for at sikre alle en
passende bolig. Efter integrationsloven har
kommunen pligt til at anvise en bolig til
en flygtning, når det er muligt. Indtil det er
muligt at anvise en permanent bolig, skal
kommunen anvise et midlertidigt opholdssted.
Kommunen kan kun anvise boliger, som
ifølge byggelovgivningen, planlovgivningen
og anden lovgivning kan anvendes som
lovlig bolig. Det er ikke et krav, at der er tale
om en selvstændig bolig, hvilket indebærer,
at eksempelvis et kollegieværelse efter
omstændighederne kan anvendes, men det
skal være en bolig, hvor den pågældende
flygtning kan blive boende, ikke blot så længe
integrationsprogrammet løber, men også efter
udløb af introduktionsperioden.
Den primære adgang for kommunerne til
at skaffe boliger til boligsøgende følger
af almenboliglovens anvisningsregler.
Boliganvisning til almene familieboliger
sker efter en konkret vurdering af den
enkelte flygtnings behov i forhold til andre
boligsøgendes behov. Det er således op til
den enkelte kommune at vurdere, hvem der
har det største behov for at få anvist en bolig
blandt de boligsøgende, som har så akut et
boligbehov, at kommunen vil anvise en bolig.
I vurderingen kan bl.a. indgå, om flygtningen
allerede er anvist en midlertidig indkvartering.
Den midlertidige indkvartering kan således tale
for, at flygtningens behov for en permanent
bolig er mindre påtrængende end en anden
boligsøgendes behov. Den midlertidige
indkvarterings beskaffenhed kan også
tillægges betydning ved vurderingen.
Der har i de senere år været fokus på
spørgsmålet om at sikre et tilstrækkeligt antal
billige boliger. Der er i en årrække rapporteret
om et fald i antallet af billige boliger, særligt
omkring de større byer.
Rigsrevisionen gennemførte således i 2014
en undersøgelse af myndighedernes samlede
indsats over for hjemløse og undersøgte
i den forbindelse udviklingen i antallet af
billige boliger, som personer på de laveste
overførselsindkomster har mulighed for at
betale.
77
Undersøgelsen viste et markant fald
i antallet af billige boliger, der kan betales af
personer med begrænset betalingsevne. SFI
(nu VIVE) har også peget på en sammenhæng
mellem antallet af boliger, der modsvarer
personer på de laveste ydelsers betalingsevne,
og antallet af hjemløse (SFI, 2015).
Både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne rejste
kritik af, at kommunerne ikke havde sikret
en passende boligmasse og dermed ikke
havde kunnet imødekomme de hjemløses
boligbehov. Rigsrevisionen bemærkede
dog, at kommunerne løbende havde gjort
det daværende Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter opmærksom på dette, og
kritiserede derfor ministeriet for ikke at have
fulgt op på, hvordan kommunerne anvender de
eksisterende ordninger til at skaffe boliger til de
105
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
hjemløse, og om ordningerne er tilstrækkelige.
Statsrevisorerne tilsluttede sig denne kritik.
Reformer af velfærdsydelserne såsom
kontanthjælpsreformen og indførelsen
af integrationsydelse, rådighedskrav og
kontanthjælpsloft har ført til en sænkelse
af ydelsesniveauet for en større gruppe
mennesker. Endvidere har faldet i antallet
af små, billige boliger også betydning
for kommunernes muligheder for at løse
boligsociale problemer via boliganvisning.
Regeringen har i regeringsgrundlaget anført,
at der fortsat er behov for billiggørelse
af de almene boliger, og regeringen har
efterfølgende taget en række initiativer, der skal
styrke kommunernes adgang til billige boliger.
Den foreliggende undersøgelse viser, at
familiernes økonomiske situation medfører
problematikker i forhold til familiernes
boligforhold. Dette gør sig navnlig gældende i
forhold til de midlertidige boliger, som mange
familier på integrationsydelse er placeret i.
Staterne er overladt en bred
implementeringsfrihed ved vurderingen
af, hvilke tiltag der bør tages for at sikre
opfyldelsen af økonomiske og sociale
rettigheder såsom retten til bolig. De
økonomiske og sociale rettigheder skaber som
udgangspunkt ikke individuelle rettigheder for
borgerne til bestemte ydelser.
Offentlige myndigheder bør være særligt
opmærksomme på adgangen til billige
boliger, herunder om nytilkomne familier på
integrationsydelse rammes særlig hårdt af
boligudgifterne.
7.5 OPSUMMERING
I det foregående har vi undersøgt, om dansk
rets regler om bl.a. integrationsydelse,
optjeningsprincip for børne­ og ungeydelse,
mulighederne for at søge tilskud til særlige
udgifter til sygebehandling mv. samt
adgangen til bolig er i strid med grundloven og
menneskeretten.
Den menneskeretlige analyse viser, at
grundloven sikrer et eksistensminimum for
personer, der ikke kan forsørge sig selv. Det
må efter instituttets vurdering antages, at
der i Danmark lever personer, der ikke kan
ernære sig og sine, og som ikke modtager
den offentlige hjælp, der er nødvendig for
uden yderligere privat hjælp at kunne leve på
et eksistensminimum. Det vil navnlig være
tilfældet for nytilkomne enlige eller par med to
eller flere børn, dels fordi integrationsydelsen
trods de højere udgifter ikke er højere for
familier med mere end ét barn, dels fordi de
nytilkomne endnu ikke har optjent (fuld) ret
til børne­ og ungeydelse samt børnetilskud.
Vi ved, at der i 2017 var knap 6.000 familier på
integrationsydelse med to eller flere børn, som
tilsammen har omkring 16.000 børn i alt. Det
kan dog ikke nærmere vurderes, hvor mange
personer der ikke modtager den fornødne
offentlige hjælp, da det afhænger af en konkret
106
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
vurdering af den enkelte families nærmere
forhold, herunder ikke mindst boligudgifter og
enkeltydelser.
Dansk rets regler om integrationsydelse og
optjeningsprincip for børne­ og ungeydelse
samt børnetilskud gælder alle uanset etnisk
oprindelse og statsborgerskab. Reglerne
rammer imidlertid navnlig personer med
anden etnisk baggrund end dansk. Sådanne
regler kan efter menneskeretten udgøre
ulovlig indirekte forskelsbehandling, hvis ikke
forskelsbehandlingen er sagligt begrundet, og
midlerne er proportionale med formålet. De
danske regler om integrationsydelse mv. har
til formål at begrænse antallet af asylansøgere
og øge integrationen og beskæftigelsen blandt
de berørte. Der er usikkerhed forbundet med
virkningerne af integrationsydelsen i forhold
til Danmarks andel af asylansøgerne i Europa
samt beskæftigelsen og integrationen af
integrationsydelsesmodtagere. De omfattede
familier modtager offentlig hjælp på et
niveau, der må antages at være væsentligt
lavere end kontanthjælpsmodtagere – alt
afhængig af den enkelte families eller persons
nærmere omstændigheder. Familierne
må endvidere antages i mange tilfælde at
modtage lavere ydelser end familier på den
tidligere gældende starthjælp. Staten har
imidlertid en vid skønsmargin i forhold til at
retfærdiggøre forskelsbehandling inden for
generelle strategiske tiltag af økonomisk og
social karakter. Det afgørende er ikke klagers
individuelle forhold og behov, men derimod
om ordningen eller lovgivningen som sådan
er diskriminerende. Der er ikke retspraksis
fra EMD, der tager stilling til en ordning
som integrationsydelsen, hvor der gælder
et optjeningskrav til en skattefinansieret
ledighedsydelse (kontanthjælp), men
hvor man samtidig modtager en lavere
ledighedsydelse (integrationsydelsen). På den
baggrund har instituttet ikke grundlag for at
antage, at optjeningskravet er uproportionalt
i forhold til et sagligt formål om bl.a. at styrke
integrationen.
Undersøgelsen viser, at nogle nytilkomne
flygtninge ikke får adgang til sygebehandling
og medicin på grund af deres økonomi.
Adgangen til sundhedsydelser er især relevant i
forhold til nytilkomne ikke­vestlige indvandrere,
som ofte har et dårligt helbred. Aktivloven
og integrationsloven giver kommunen
mulighed for at yde tilskud til sygebehandling,
medicin, tandbehandling eller lignende, hvis
ansøgeren ikke har økonomisk mulighed
for at betale udgifterne, og behandlingen er
nødvendig. Der består imidlertid ikke noget
retskrav herpå. Analysen viser, at staterne efter
menneskeretten er forpligtede til at arbejde for
at opnå virkeliggørelse af retten til sundhed,
men borgere kan som udgangspunkt ikke støtte
individuelle krav herpå.
Undersøgelsen viser, at familiernes
økonomiske situation medfører problematikker
i forhold til familiernes boligforhold. Dette
gør sig navnlig gældende i forhold til de
midlertidige boliger, som mange familier på
integrationsydelse er placeret i. Der er desuden
107
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 7 | MENNESKERETLIG ANALYSE
sket et fald i antallet af billige boliger. Analysen
viser, at menneskeretten forpligter staterne til
at arbejde for at sikre alle borgere en passende
bolig f.eks. via lovgivning, men borgere kan
som udgangspunkt ikke støtte individuelle krav
herpå, f.eks. om en permanent bolig.
Staterne er overladt en bred implementerings­
frihed ved vurderingen af, hvilke tiltag der bør
tages for at sikre opfyldelsen af økonomiske og
sociale rettigheder såsom retten til sundhed og
bolig. Det er i praksis navnlig spørgsmålet om
diskrimination, der kan rejse mere konkrete og
juridiske overvejelser om lovgivningens forhold
til internationale forpligtelser.
108
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0109.png
KAPITEL 8
KONKLUSION OG ANBEFALINGER
8.1 BAGGRUND
Den 1. september 2015 blev integrations­
ydelsen indført i Danmark. Ydelsen gives
til personer, der ikke har været i Danmark i
syv ud af de seneste otte år. Således er det
primært nytilkomne flygtninge til Danmark,
der tilbydes ydelsen. Den nye ydelse er lavere
end kontanthjælpen, som hidtil har været den
laveste ydelse i det danske ydelsessystem.
Siden ydelsen trådte i kraft, har spørgsmålet
om ydelsens konsekvenser været debatteret
i medierne, og der er blevet spurgt til de
afsavn, voksne og børn lider som konsekvens
af den lave ydelse. Der er imidlertid
begrænset viden om konsekvenserne af
integrationsydelsen, mens konsekvenserne
af bl.a. starthjælpsydelsen tidligere er blevet
undersøgt (Johansen, 2011).
Med denne undersøgelse har vi ønsket at få
en bedre forståelse for, hvilke konsekvenser
det kan have at være på integrationsydelse,
herunder hvilke eventuelle afsavn familiernes
økonomiske omstændigheder medfører, og om
indførelsen af integrationsydelsen er forenelig
med grundloven og menneskeretten.
Vi har anvendt semistrukturerede interviews, en
juridisk analyse og økonomiske beregninger til
at belyse emnet.
8.2 KONKLUSION
Interviewene med familier på integrations­
ydelse viser, at familiernes økonomiske
omstændigheder medfører materielle såvel
som sociale afsavn. I nogle familier er der
tale om helt basale afsavn i form af f.eks.
utilstrækkelig mad eller tøj. Herudover
oplever familierne udfordringer i forhold til at
dække udgifter til bl.a. transport, skoleudstyr
og medicin. Familiernes økonomi medfører
endvidere problemer i forhold til familiernes
boligforhold. Familiernes økonomiske
omstændigheder medfører en række sociale
afsavn i form af begrænsede muligheder for at
tage del i aktiviteter uden for hjemmet såsom
fritidsaktiviteter og aktiviteter i skoleregi. Vi ser
således, i tråd med gældende forskning, en
sammenhæng mellem økonomisk fattigdom
og social eksklusion.
Interviewene viser, at familierne forsøger at
tilpasse sig de lave ydelser ved at begrænse
deres udgifter på en række måder. Herudover
optager nogle familier lån og køber ting på
109
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 8 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER
kredit. Flere familier supplerer endvidere
deres indkomst gennem deres store børns
erhvervsarbejde. I nogle tilfælde har børnenes
arbejde et sådant omfang, at det går ud over
deres skolegang.
Økonomiberegningerne viser, at
integrationsydelsen ikke er tilstrækkelig til
at opretholde, hvad eksperter har vurderet
til at være et ”beskedent og nødvendigt”
forbrugsniveau i Danmark (jf. Rockwool
Fondens minimumsbudgetter). Derudover
viser analysen, at integrationsydelsen sender
familierne under Danmarks Statistiks indikator
for relativ fattigdom.
Ifølge grundloven skal staten sikre et
eksistensminimum for personer, der ikke
kan forsørge sig selv. På baggrund af
undersøgelsen kan vi konkludere, at det må
formodes, at der i Danmark lever personer, der
ikke kan forsørge sig selv og deres familie, og
som ikke modtager den offentlige hjælp, der
er nødvendig for uden yderligere privat hjælp
at kunne leve på et eksistensminimum. Det vil
navnlig være tilfældet for nytilkomne enlige
eller par med to eller flere børn. Det skyldes,
dels at integrationsydelsen trods de højere
udgifter ikke er højere for familier med mere
end ét barn, dels at nytilkomne endnu ikke har
optjent (fuld) ret til børne­ og ungeydelse samt
børnetilskud.
Reglerne om integrationsydelse rammer i
praksis navnlig personer med anden etnisk
baggrund end dansk. Sådanne regler kan efter
menneskeretten udgøre diskrimination, hvis
ikke forskelsbehandlingen er sagligt begrundet,
og midlerne er proportionale med formålet. De
danske regler om integrationsydelse mv. har til
formål at begrænse antallet af asylansøgere og
øge integrationen og beskæftigelsen blandt de
berørte. Der er imidlertid usikkerhed forbundet
med virkningerne af integrationsydelsen i
forhold til Danmarks andel af asylansøgerne i
Europa samt beskæftigelsen og integrationen
af integrationsydelsesmodtagere. De
omfattede familier modtager offentlig
hjælp på et niveau, der er væsentligt lavere
end kontanthjælpsmodtagere og i mange
tilfælde også lavere end modtagere af den
tidligere gældende starthjælp. Staten har en
vid skønsmargin i forhold til at retfærdiggøre
forskelsbehandling inden for generelle
strategiske tiltag af økonomisk og social
karakter. Det afgørende er ikke klagers
individuelle forhold og behov, men derimod
om ordningen eller lovgivningen som sådan
er diskriminerende. Der er ikke retspraksis
fra EMD, der tager stilling til en ordning
som integrationsydelsen, hvor der gælder
et optjeningskrav til en skattefinansieret
ledighedsydelse (kontanthjælp), men
hvor man samtidig modtager en lavere
ledighedsydelse (integrationsydelsen). På den
baggrund har instituttet ikke grundlag for at
antage, at optjeningskravet er uproportionalt
i forhold til et sagligt formål om bl.a. at styrke
integrationen.
På baggrund af rapportens analyser har vi
udarbejdet tre anbefalinger.
110
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 8 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER
8.3 ANBEFALINGER
SIKRING AF EKSISTENSMINIMUM FOR
BØRNEFAMILIER
ØKONOMISK TILSKUD TIL SYGEBEHANDLING
Ifølge grundloven skal alle personer i Danmark,
der ikke kan forsørge sig selv eller deres
familie, sikres et eksistensminimum. Alligevel
må vi på baggrund af rapportens analyser
antage, at der er familier på integrationsydelse,
som ikke modtager den offentlige hjælp,
der er nødvendig for at kunne leve på et
eksistensminimum.
Rapportens økonomiberegninger viser, at
integrationsydelsen ligger på et så lavt niveau,
at det er meget vanskeligt for mange af
modtagerne af integrationsydelse at få den
daglige økonomi til at hænge sammen. Det
gælder helt åbenbart i forhold til en almindelig
levestandard i Danmark, men også i forhold til
et minimumsbudget og Danmarks Statistiks
indikator for relativ fattigdom. Det er særligt
familier med to eller flere børn, der rammes
hårdt. Det skyldes, dels at der er indført et
optjeningsprincip for børne­ og ungeydelse, så
den optjenes gradvist over en seksårig periode
for nytilkomne, dels at integrationsydelsen for
familier med flere børn trods de højere udgifter
ikke er højere end for familier med ét barn.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
• At regeringen og kommunerne sikrer et
eksistensminimum for børnefamilier på
integrationsydelse.
Flere af de interviewede familier fortæller, at
økonomien er så presset, at de kan blive nødt til
at fravælge medicin og behandling, der kræver
egenbetaling. Nogle af familierne får tilskud
til medicin af kommunen. Mange af familierne
fortæller imidlertid, at de har fået afslag på
deres ansøgninger om tilskud til behandling
og medicin. Det bekræftes af flere af de
interviewede integrationskonsulenter.
Adgang til sundhedsydelser er især relevant
for nytilkomne ikke­vestlige indvandrere,
som kan være særligt sårbare, hvad angår
sundhedsmæssige forhold. En relativt
stor andel af nytilkomne flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge har alvorlige
sundhedsmæssige problemer (Nørredam og
Krasnik, 2009). Det er derfor afgørende, at
nytilkomne familier på integrationsydelse ikke
afskæres fra medicin eller sygebehandling,
alene fordi de ikke har råd til medicin,
behandling eller transport.
Aktivloven og integrationsloven giver
kommunen mulighed for at yde tilskud til
sygebehandling, medicin, tandbehandling
eller lignende, der ikke kan dækkes efter
anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke
har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne, og behandlingen er nødvendig og
helbredsmæssigt velbegrundet. Modtagerne
af integrationsydelse har imidlertid ikke noget
retskrav på tilskuddet, som de har det med
udgifter til tandpleje.
111
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
KAPITEL 8 | KONKLUSION OG ANBEFALINGER
Et retskrav på tilskud til udgifter til
sygebehandling, medicin mv. for personer på
integrationsydelse ville være med til at sikre
denne gruppe af borgere bedre adgang til
sundhed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
• At Beskæftigelsesministeriet indfører et
retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til
sygebehandling, medicin mv. for personer på
integrationsydelse.
SIKRING AF ADGANG TIL TILSTRÆKKELIGT
BILLIGE BOLIGER
boliger, som kan betales på et budget baseret
på integrationsydelsen.
Når kommunerne er ude af stand til at finde
tilstrækkelige egnede boliger, som kan betales
med et budget baseret på integrationsydelsen,
er de nødsaget til at finde alternative måder
at huse flygtninge midlertidigt. Placering
i disse midlertidige boliger medfører en
række problematikker vedrørende boligernes
standard, herunder eksempler på råd, svamp
og utætte vinduer, minimale pladsforhold,
manglende privatliv og kritisable støjforhold.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:
• At regeringen og kommunerne sørger for,
at der er tilstrækkeligt billige permanente
boliger, som kan anvises til familier med lave
indkomster, og at udviklingen på området
følges.
Når nytilkomne flygtninge tildeles
opholdstilladelse i Danmark, fordeles de
rundt til landets kommuner. Herfra er det
den enkelte kommunes pligt at anvise den
nytilkomne flygtning en permanent bolig, når
det er muligt. Kan kommunen ikke anvise en
permanent bolig, der er til at betale for den
enkelte, skal kommunen anvise en midlertidig
bolig. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor
længe kommunerne må lade flygtninge bo i
midlertidige boliger, og i praksis kan der være
tale om år, før kommunen finder en egnet
permanent bolig.
Ud af de to kommuner, vi har talt med i
denne undersøgelse, har den ene kommune
i de fleste tilfælde kunnet finde passende
permanente boliger til de flygtninge, den har
modtaget, hvorimod den anden kommune
primært har kunnet finde midlertidige boliger,
fordi der i kommunen ikke findes nok egnede
112
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0113.png
LITTERATUR
Benjaminsen, L., M.H. Enemark og J.F.
Birkelund (2016):
Fattigdom og afsavn.
Om materielle og sociale afsavn
blandt økonomisk fattige og ikke-
fattige.
København: SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, rapport 16:05.
Benjaminsen, L., S.B. Andrade og M.H.
Enemark (2017):
Fællesskabsmålingen.
En undersøgelse af livsvilkår og social
eksklusion i Danmark.
København: SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd,
rapport 17:19.
Bonke, J. og A.W.W. Christensen (2016):
Minimumsbudget for forbrugsudgifter
– hvad er det mindste man kan leve
for?
København: Rockwool Fondens
Forskningsenhed.
Bradshaw, J., P. Kemp, S. Baldwin og A. Rowe
(2004):
The drivers of social exclusion:
A review of the literature for the Social
Exclusion Unit in the Breaking the Cycle
series.
London: SEU/ODPM.
Center for Udsatte Flygtninge (2016):
Flygtninges mentale sundhed.
Notat.
Danmarks Statistik (2012):
Levevilkår.
Måling af fattigdom.
Danmarks Statistik,
temapublikation 2012:2.
Danmarks Statistik (2018):
Bag om relativ
fattigdom.
Notat.
Ekspertudvalg om fattigdom (2013):
En dansk
fattigdomsgrænse – analyser og forslag til
opgørelsesmetoder.
København: Social­
og Integrationsministeriet i samarbejde
med Økonomi­ og Indenrigsministeriet,
Finansministeriet, Skatteministeriet og
Beskæftigelsesministeriet.
Frederiksen, H.W. og M. Nørredam (2013):
Sundhedsforhold hos nytilkomne
indvandrere.
Forskningscenter for Migration,
Etnicitet og Sundhed (MESU), Københavns
Universitet.
Institut for Menneskerettigheder (2016a):
Menneskerettigheder i Danmark. Status
2015-16. Et sammendrag.
Institut for Menneskerettigheder (2016b):
Økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder.
Grundnotat.
113
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0114.png
UR
114
“’ ‘ŽŒ
Institut for Menneskerettigheder (2017):
Hjemløse borgeres rettigheder i
kommunerne.
Johansen, A., M. Højland og H. Hansen (2011):
Flygtninge på langvarig starthjælp.
CASA.
Koch, I.E. (2009):
Human Rights as Indivisible
Rights: the protection of socio-economic
demands under the European Convention on
Human Rights.
Martinus Nijhoff Publishers.
Levitas, R., C. Pantazis, E. Fahmy, D. Gordon,
E. Lloyd og D. Patsios (2007):
The multi-
dimensional analysis of social exclusion.
Bristol: University of Bristol, projektrapport.
Nørredam, M. og A. Krasnik (2009): ”Ingen
velkomst til det danske sundhedsvæsen”,
Ugeskrift for Læger,
171(25).
SFI (2015):
Hjemløshed i Danmark. National
kortlægning.
Rapport.
Statsrevisorerne (2013):
Beretning om
indsatsen over for hjemløse.
Udlændinge­, Integrations­ og Boligministeriet
(2016):
Informationsbrev om boligplacering
af flygtninge.
Notat.
VIVE (2017):
Fællesskabsmålingen. En
undersøgelse af livsvilkår og social
eksklusion i Danmark.
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0115.png
BILAG
ANTAGELSER FOR UDARBEJDELSE AF MINIMUMSBUDGETTER
Rockwool Fonden har udarbejdet sine
minimumsbudgetter under følgende
forudsætninger (Bonke og Christensen, 2016):
• Budgettet er et eksempel.
Budgettet udgør
et eksempel på et minimumsforbrug. Der
kan være specifikke varer med i budgettet,
som enkelte personer ikke bruger, men det
antages da, at de pågældende personer så
bruger pengene på noget andet i stedet.
• Budgettet er et langtidsbudget.
Budgettet
er udarbejdet ud fra en antagelse om, at
husholdningen allerede besidder varige
goder, og at omkostningerne til hvert gode er
spredt ud over dets levetid.
• Budgettet er for personer med almindelig
sundheds- og livstilstand.
Minimums­
budgettet tager ikke højde for ekstraordinære
udgifter, f.eks. i forbindelse med specielle
sygdomme eller handicap.
• Stordriftsfordele indgår i budgettet.
For
husholdninger på to personer sparer man
10 procent i stordriftsfordele på mad og
drikke, og for husholdninger på tre eller
flere personer sparer man 20 procent i
stordriftsfordele på mad og drikke.
• Gennemsnitlige boligudgifter til almennyttig
bolig.
I minimumsbudgettet er alle familier
forudsat at være lejere i almennyttige
boliger. På baggrund af oplysninger i
Landsbyggefonden er der således beregnet
gennemsnitlige kvadratmeterpriser for
samtlige 510.000 almennyttige boliger i
landet. Det er disse priser ganget med et
forskelligt antal kvadratmeter afhængig af
familiestørrelse, der er anvendt som standard
i minimumsbudgettet.
Rockwool Fonden medtager følgende
udgifter i sine minimumsbudgetter (Bonke og
Christensen, 2016):
• Mad og drikke.
Et nødvendigt og
beskedent forbrug af mad er fastsat til
at være et madforbrug, der består af
hjemmelavet mad, som giver den energi,
man har brug for, og som er sundt, hvilket
vil sige, at mad­ og drikkevarer følger
ernærings­ og sundhedsanbefalinger
fra Sundhedsstyrelsen. Det antages, at
man handler i de billigst tilgængelige
supermarkeder.
115
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0116.png
G
116
— – •”
• Beklædning og sko.
Dette forbrugsområde
dækker alle typer af beklædning, fodtøj og
andre beklædningsgenstande. Det antages,
at der handles i de billigste tøjkæder.
• Hygiejne og sundhed.
Hygiejne­ og
sundhedsområdet dækker over det jævnlige
forbrug af varer, som knytter sig til personlig
hygiejne og sundhed. Der er udvalgt et
minimalt antal af varer, der handles i de
billigst tilgængelige butikker.
• Transport.
Der er afsat penge til at
transportere sig rundt på den billigst
mulige måde, svarende til cykel og offentlig
transport.
• Kultur og fritid.
Kultur og fritid dækker
over udgifter til underholdning,
kommunikation, fysisk udfoldelse samt
deltagelse i familiemæssige og kulturelle
sammenhænge. Dette omfatter bl.a.
kontingent til medlemskab i en sportsklub til
børn i familien.
• Dagligvarer.
Her indgår udgifter
til rengøringsartikler og andre
husholdningsvarer, som forbruges i
dagligdagen.
• Varige forbrugsgoder.
Denne kategori
dækker over varer, som har en lang levetid, og
som alle personer i husstanden er fælles om,
såsom møbler, lamper, køleskab og andet
køkkenudstyr.
• Forsikring.
I minimumsbudgettet er der
medtaget to forsikringer: en familieforsikring
og et A­kassebidrag.
78
• Boligudgifter.
Familien skal inden for
rammen af budgettet kunne bo i en
almindelig og beskeden bolig og kunne
betale udgifter til vand, varme og el.
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0117.png
NOTER
1 https://menneskeret.dk/hoeringssvar/
lovforslag­l2­l3­l7­vedr­integrationsydelse­
folkepension­genindfoerelse
2 borger.dk.
3 ”Fællesskabsmålingen” er udført af VIVE for
Trygfonden.
4 I praksis udbetales børne­ og ungeydelse til
barnets mor, mens det udbetales til barnets
far, hvis barnet bor hos ham.
5 § 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik.
6 Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014­
15 (2. samling), fremsat den 3. juli
2015 af udlændinge­, integrations­ og
boligministeren.
7 Lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 4.
8 https://www.fm.dk/nyheder/
pressemeddelelser/2018/02/ny­
aftale­lavere­skat­paa­arbejde­og­
pensionsindbetaling
9 Lovforslag nr. L 239 Folketinget 2017­18
(1. samling), fremsat den 4. maj 2018 af
udlændinge­ og integrationsministeren.
10 Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2014­15
(2. samling), fremsat den 3. juli 2015 af
skatteministeren.
11 § 2, stk. 1, nr. 7 i lov om en børne­ og
ungeydelse og § 5a i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
12 http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/
l35/index.htm
13 http://www.ft.dk/samling/20151/
lovforslag/L113/index.htm
14 Jf. lov om aktiv socialpolitik § 13f.
15 Reglerne om hjælp i særlige tilfælde findes
i lov om aktiv socialpolitik, kapitel 10.
16 Reglerne om hjælp i særlige tilfælde findes
i kapitel 6 i lov om integration af udlændinge
i Danmark (integrationsloven).
17 Reglerne om kommunens pligt til at
anvise en flygtning en bolig findes i
integrationslovens § 12.
18 Integrationslovens § 12.
19 Lov 2016­06­08 nr. 665 om ændring af
integrationsloven og forskellige andre love,
der trådte i kraft den 1. juli 2016.
20 Direktiv 2000/43/EU af 29 Juni 2000
21 Det følgende afsnit er baseret på Institut
for Menneskerettigheder, 2016a, s. 8­10 og
Institut for Menneskerettigheder, 2016b.
22 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder, artikel 11.
23 Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af
international konvention af 16. december
1966 om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder, artikel 2, stk. 1.
117
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
NOTER
24 Nedsat af den daværende FN’s
Menneskerettighedskommission ved
resolution 2000/9 af 17. april 2000
og siden forlænget, senest ved FN’s
Menneskerettighedsråds resolution 6/27 af
14. december 2007.
25 Bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976 af
international konvention af 16. december
1966 om økonomiske, sociale og kulturelle
rettigheder, artikel 2, stk. 1.
26 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder, General Comment 3,
1991, pkt. 2­4.
27 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder, General Comment 3,
1991, pkt. 9.
28 FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder, General Comment 3,
1991, pkt. 9
29 Den Europæiske Socialkomité, Autism
Europe v. France, Complaint No. 13/2002,
Decision on the merits af 4 November 2003,
§ 53.
30 EMD, Airey mod Irland, dom af 9. oktober
1979, app. nr. 6289/73, pkt. 26.
31 Det følgende afsnit er baseret på Institut for
Menneskerettigheder, 2017, kapitel 5.
32 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder, artikel 11, stk. 1.
33 FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder, artikel 9.
34 Flygtningekonventionen, artikel 21;
Racediskriminationskonventionen, artikel 5
(e)(iii).
35 Den Europæiske Socialpagt, artikel 16.
36 Den Europæiske Socialpagt, artikel 13 og 14.
37 I Stec m.fl. mod Storbritannien blev
det slået fast, at sociale ydelser, uanset
om de er betinget af forudgående
indbetaling af bidrag eller ej, er omfattet
af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1.
tillægsprotokol til EMRK.
38 CESCR General Comment No. 14: The
Right to the Highest Attainable Standard of
Health, artikel 12.
39 FN’s Konvention om barnets rettigheder,
artikel 27, stk. 1 og 3.
40 Dommen er refereret i Ugeskrift for
Retsvæsen U2012.1761H.
41 Biao mod Danmark, dom af 24. maj 2016,
app. nr. 38590/10, pkt. 114.
42 Populationen følger jobindsats.dk (Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering), der
opgør antal personer på integrationsydelse
som personer, der i kortere eller længere tid
har modtaget integrationsydelse inden for
den viste periode. Populationen omfatter
derfor personer, der i det givne år har været
på integrationsydelse i minimum fire uger.
Desuden skal personerne være bosiddende
i Danmark ved udgangen af året.
Populationen på familieniveau omfatter
husstande, hvor samtlige voksne opfylder
disse kriterier.
43 Indvandrere fra ikke­vestlige lande
udgør 94 procent af alle personer på
integrationsydelse.
44 http://uim.dk/nyheder/integration­i­tal/
integration­i­tal­nr­4­4­januar­2017/hvem­
er­integrationsydelsesmodtagerne
45 Opgjort på indbyggertal.
118
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0119.png
TER
46 Tallene er fra jobindsats.dk og beregnet
som et gennemsnit af de tre første kvartaler
i 2017.
47 Med regeringens skatteaftale af den 6.
februar 2018 er opholdskravet skærpet til ni
ud af 10 år per 1. januar 2019.
48 Ugifte er ikke omfattet af 225­timersreglen.
Derudover er familier, der endnu ikke har
optjent fuld børne­ og ungeydelse, heller
ikke omfattet (jf. § 13f, stk. 4 i lov om aktiv
socialpolitik).
49 Ekspertudvalg om fattigdom fra 2013 samt
Rockwool Fondens Forskningsenhed.
50 Den disponible indkomst udregnes
som indkomst efter skat (inkl.
overførselsindkomster) og ækvivaleres for at
tage højde for delte udgifter i familien.
51 http://ec.europa.eu/eurostat/statistics­
explained/index.php?title=Glossary:At­risk­
of­poverty_rate
52 http://web.worldbank.org/WBSITE/
EXTERNAL/TOPICS/EXTPOVERTY/EXTPA
/0,,contentMDK:20242876~isCURL:Y~men
uPK:492130~pagePK:148956~piPK:216618~
theSitePK:430367~isCURL:Y,00.html
53 I denne undersøgelse ser vi bort fra særlig
støtte. Særlig støtte forudsætter, at man har
været ude for en social begivenhed, f.eks.
arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse, og
vi antager, at dette ikke er tilfældet i vores
standardiserede eksempler.
54 Alle familier med børn har ret til at modtage
børne­ og ungeydelse. Derudover kan
enlige forsørgere modtage børnetilskud.
Børnetilskuddet består af et beløb per
barn samt et samlet beløb uanset antallet
af børn. Derudover kan man som enlig få
et særligt børnetilskud, hvis barnets far er
ukendt, eller hvis en af forældrene er gået
bort. Udlændinge (som ikke er statsborgere
i et EU­/EØS­land) skal have haft fast
bopæl i Danmark i minimum et år, før de kan
ansøge om børnetilskud (opholdskrav).
55 Rockwool Fonden har inkluderet bidrag
til A­kasse svarende til 467 kr. i udgifter til
forsikring. Disse har vi valgt at fratrække, da
vi antager, at integrationsydelsesmodtagere
ikke indbetaler til A­kasse.
56 Indtægter for de forskellige familietyper
er udregnet bl.a. ved hjælp af telefonisk
rådgivning fra Finansministeriet,
Beskæftigelsesministeriet samt Udbetaling
Danmark.
57 Minimumsbudgetter for de forskellige
familietyper er udregnet bl.a. ved hjælp
af rådgivning fra Rockwool Fondens
Forskningsenhed.
58 Enlige forsørgere, der har opholdt sig i
landet i mindre end et år, kan ikke modtage
børnetilskud, jf. opholdskravet.
59 Til sammenligning antager
Beskæftigelsesministeriet i et
folketingssvar, ”BEU Alm.del endeligt
svar på spørgsmål 149”, af den 9. marts
2018 huslejeudgifter på 6.296 kr. per
måned til at beregne rådighedsbeløb
for børnefamilier på kontanthjælp og
integrationsydelse (beregningerne er lavet
på Familietypemodellen).
60 Dette afsnit er udarbejdet af VIVE.
61 Udlændinge­, Integrations­ og
Boligministeriet, 2016, s. 2.
™˜
119
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0120.png
TER
120
›š
62 For hvert svar gives der et vist antal point.
Pointene for de fem spørgsmål lægges
sammen og ganges til slut med fire. Der fås
nu et tal mellem nul og 100, som kan anses
som et termometer for trivsel. Jo højere tal,
jo højere trivsel. Hvis tallet er under 50, kan
testpersonen være i risiko for depression
eller længerevarende stressbelastning.
63 Indeksets sidste spørgsmål medførte en
del forvirring, og besvarelserne af dette
spørgsmål er derfor ikke medtaget her.
64 Lov om Institut for Menneskerettigheder
– Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution, § 2, stk. 2.
65 Se Ugeskrift for Retsvæsen 2006.770H og
2012.1761H.
66 Carson m.fl. mod UK, dom af 16. marts 2010,
app. nr. 42184/05, pkt. 62
67 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/
uui/spm/661/svar/1498462/1912262.pdf
68 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/
uui/spm/661/svar/1498462/1912262.pdf
69 https://bm.dk/nyheder­presse/
pressemeddelelser/2018/02/effektanalyse­
kontanthjaelpsloftet­og­225­timers­reglen­
virker/
70 Analyserne omfatter bl.a. Rosholm, M.
og Vejlin R., ”Reducing Income Transfers
to Refugee Immigrants; Does Starthelp
Help You start?”, IZA Discussion Paper No.
2720, samt Andersen, L. H., Hansen, H.,
Schultz­Nielsen, M. L., Tranæs, T. (2012);
”Starthjælpens betydning for flygtninges
levevilkår og beskæftigelse”, Rockwool
Fondens Forskningsenhed, arbejdspapir 25.
71 Reglerne blev efterfølgende ophævet af
den daværende SR­regering. I 2015 blev
reglerne på ny indført af den daværende
V­regering.
72 https://www.ae.dk/analyser/det­nye­
kontanthjaelpsloft­rammer­enlige­markant­
haardere­end­tidligere
73 http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/
beu/spm/382/svar/1498754/1912902.pdf
74 Carson m.fl. mod UK, dom af 16. marts 2010,
app. nr. 42184/05, pkt. 62
75 Biao mod danmark, dom af 24. maj 2016,
app. nr. 38590/10, pkt. 114.
76 Der henvises i Frederiksen og Nørredam
(2013, s. 35) til Masmas m.fl. (2010): ”Health
status and degree of traumatisation among
newly arrived asylum seeker­­secondary
publication”, Ugeskrift for Læger, 172(2), s.
120­124.
77 Statsrevisorerne, 2013.
78 I den videre analyse af de økonomiske
konsekvenser af integrationsydelsen ser vi
bort fra A­kassebidrag.
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Rapport om konsekvenserne af at være på integrationsydelse med særlig fokus på flygtningefamilier med børn, fra Institut for menneskerettigheder
1951832_0121.png