Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 119
Offentligt
2020059_0001.png
SAMLENOTAT
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 7.-8. marts 2019
21. februar 2019
S. 5: Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets
(fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
= Fremskridtsrapport
Side
1/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
S. 15: Dagsordenspunkt 2: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 270 endelig
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for
modtagelse
af
asylansøgere
i
medlemsstaterne
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 465 endelig
c) Kvalifikation:
Forslag
til
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse
af tredjelandsstatsborgere eller statsløse
som
personer
med
international
beskyttelse, for en ensartet status for
flygtninge eller for personer, der er
berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse og om
ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af
25.
november
2003
om
tredjelandsstatsborgeres
status
som
fastboende
udlænding
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 466 endelig
d) Procedure:
Forslag
til
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en
fælles
procedure
for
international
beskyttelse i EU og om ophævelse af
direktiv
2013/32/EU
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 467 endelig
Side
2/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af
"Eurodac"
til
sammenligning
af
fingeraftryk med henblik på en effektiv
anvendelse af [forordning (EU) nr.
604/2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne], identificering af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs
person med ulovligt ophold og om
medlemsstaternes
retshåndhævende
myndigheders og Europols adgang til at
indgive anmodning om sammenligning
med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning)
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 272 endelig
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Asylagentur og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 439/2010
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 271 endelig
g)
Genbosætning: Forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet s forordning om
indførelse af en EU-genbosætningsramme
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 468 endelig
= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
Side
3/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
S.30: Dagsordenspunkt 3: Migration: EU cooperation with third countries
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Side
4/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0005.png
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets
fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1052/2013 og Europa-Parlamentets- og Rådets forordning 2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
= Fremskridtsrapport
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-
reglerne.
1
1. Resumé
I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 forventes
formandskabet at gøre status på forhandlingerne med Europa-Parlamentet om forslaget.
Forslaget
omfatter en markant stigning i Frontex’ budget fra i størrelsesordenen 250 mio.
euro årligt (2019-priser) i perioden 2014-2020 til i størrelsesordenen 1,5 mia. euro årligt
(2019-priser) i perioden 2021-2027. Forslaget lægger op til en markant styrkelse af
agenturets (Frontex’) mandat og kapacitet og
har til formål i endnu højere grad at sikre en
integreret grænseforvaltning af EU’s ydre
grænser. Forslaget lægger op til, at agenturet vil
få et stærkere mandat, for så vidt angår tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande
samt med det forstærkede EU-asylagentur (nuværende EASO), som omfattet af
forhandlingsoplægget af 30. november 2018. Forslaget lægger op til etablering af et stående
grænsekorps på op til 10.000 personer, som omfattet af forhandlingsoplægget af 8. februar
2019. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffer
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke
at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning. Forslaget ventes at få statsfinansielle
konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget, der ses som et
yderligere bidrag til at forbedre kontrollen med de ydre grænser, styrke kampen mod
irregulær migration og højne sikkerheden på medlemsstaternes område. Det er regeringens
vurdering, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompete-
ncer og suverænitet.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018) 631 endelig af 12. september 2018 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-
forordningen) og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1624.
1
Forslaget til forordning er fremsat efter
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en
videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om,
hvorvidt Danmark
vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt in”).
Side
5/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0006.png
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c).
Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79
vedrører den fælles indvandringspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i
protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende
for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da
forordningen udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen
om Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.
Oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt i 2016, der bestod af en videreudvikling af
det oprindelige Frontex, betød en markant ændring i medlemsstaternes muligheder for i
fællesskab at beskytte EU’s ydre grænser. Her blev der indført to obligatoriske
beredskabspuljer på grænsekontrolområdet, Rapid Reaction Pool (personel) og Rapid
Reaction Equipment Pool (materiel) og tre puljer på udsendelsesområdet bestående af
observatører, ledsagere og specialister. Ifølge Kommissionen har afhængigheden af frivillige
bidrag fra medlemsstaterne til de regelmæssige fælles operationer, for så vidt angår personel
og udstyr, medført konstante mangler, som har påvirket effektiviteten af de fælles operationer.
Det er Kommissionens opfattelse, at den europæiske grænse- og kystvagt har skabt
forbedringer, men at den ikke har kunnet imødekomme Unionens ambitionsniveau og behov
for at beskytte de ydre grænser. Nærværende forslag er således bl.a. en reaktion på denne
mangel i medlemslandenes frivillige bidrag. Med forslaget skal det blandt andet sikres, at
agenturet er i besiddelse af mandatet og ressourcerne til effektivt at kunne bidrage til at sikre,
at EU som helhed har de nødvendige midler til at beskytte de fælles grænser, reagere på
fremtidige udfordringer og sikre, at den fri bevægelighed for personer med ret til fri
bevægelighed i Schengenområdet er sikret.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Formålet med forslaget er, at EU skal kunne forvalte sine ydre grænser mere effektivt,
forbedre muligheden for tilbagesendelser og sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Med henblik
herpå foreslår Kommissionen at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med den
operative kapacitet og de nødvendige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne i
forvaltningen af de ydre grænser.
Det fremgår af forslaget, at det fortsat er den europæiske grænse- og kystvagt, der består af
agenturet og medlemsstaternes grænseforvaltninger i fællesskab, der skal gennemføre den
integrerede europæiske grænseforvaltning. Det er fortsat medlemsstaterne, der har
hovedansvaret for forvaltningen af deres respektive dele af de ydre grænser.
3.2. Elementer, der skal styrke Frontex
Side
6/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0007.png
Med henblik på at opnå ovennævnte formål fastlægger forslaget en række elementer, som skal
styrke agenturets rolle:
3.2.1. Oprettelsen af et stående korps med en operativ stab
med en kapacitet
på
op til
10.000
personer
Det foreslås at oprette et nyt stående korps i Frontex-regi med en kapacitet på op til 10.000
operationelle medarbejdere, der skal opbygges fra 2021 til 2027. Korpset skal have såkaldte
udøvende beføjelser og eget udstyr
2
for at sikre, at Frontex til enhver tid har de nødvendige
kompetencer til at kunne udføre sine aktiviteter, herunder også muligheden for udover at
kunne operere i nabolande også at kunne agere i tredjelande. Korpset vil bestå af personale fra
agenturet samt personale udstationeret eller udsendt af medlemsstaterne til grænsekontrol- og
tilbagesendelsesopgaver (i kortere eller længere perioder). Det stående korps vil ikke kun
udgøre en kvantitativ forøgelse, men vil ifølge forslaget også medføre en kvalitativ forbedring
ved at sikre en let tilgængelig og stabil løsning. Det vil ifølge forslaget medføre, at Unionen
kollektivt har den nødvendige kapacitet til at beskytte de ydre grænser, forhindre sekundære
bevægelser og effektivt gennemføre tilbagesendelse af irregulære migranter.
Som udgangspunkt skal det stående korps udgøres af tre kategorier.
1) Agenturets eget personel, som blandt andet vil få beføjelser til at foretage
grænsekontrol og tilbagesendelse.
2) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i længere perioder i
modsætning til i dag.
3) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i kortere perioder.
Disse kategorier vil give agenturet den nødvendige fleksibilitet til at udføre sine operative
opgaver. Løsningen er baseret på, at alle medlemslandes deltagelse i forvaltning af de ydre
grænser skal være tilstrækkelig og skal afspejle det fælles ansvar, der ligger i, at
Schengenområdet kan fungere optimalt. Opbygningen af det stående korps sker over en
løbende periode på syv år fra 2021 til 2027, jf. forslagets annex 1. Derudover er det fra
Kommissionens side understreget, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig planlægning og
uddannelse af det stående korps. Af den grund lægger forslaget tillige op til en
midtvejsevaluering af korpset, der skal evaluere og tage højde for de eksisterende eller
potentielle behov samt eventuelle ændringer i medlemsstaternes mulighed for at bidrage til
korpset.
Ved de ydre grænser er der lagt op til, at de tre kategorier af det stående korps med
værtsmedlemsstatens godkendelse får mulighed for at udføre grænsekontrol, herunder
kontrollere en persons identitet, give tilladelse til eller nægte indrejse, stemple
rejsedokumenter, udføre grænsepatruljering og standse personer, som har passeret grænsen
ulovligt. Det stående korps vil også få mulighed for at udføre opgaver i forbindelse med
tilbagesendelse, herunder bistå ved identifikation og tilvejebringelse af rejsedokumenter samt
ledsage tredjelandsstatsborgere, der tilbagesendes tvangsmæssigt. Der er lagt op til, at
beføjelserne for de tre katogier skal være de samme.
2
Frontex ser indtil videre primært på erhvervelse af køretøjer, mindre både, hjerteslagsdetektorer og andet udstyr (nat-
observationsmidler, kikkerter mv.). Særligt med hensyn til større skibstyper (Offshore Patrol Vessel og Coastal Patrol Vessel)
samt helikoptere og fly, vurderes det, at Frontex vil have et behov for, at medlemsstaterne bidrager med henblik på at leve op
til de operative målsætninger.
Side
7/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0008.png
Det er for at imødekomme bekymringer fra medlemsstaterne blevet tydeliggjort, at det
påhviler medlemsstaterne, hvortil agenturets personale udsendes, at beslutte, hvilke opgaver
der kan udføres af kategori 1-personale, og disse opgaver kan alene udføres efter
medlemsstatens godkendelse.
Det anførte er tydeliggjort ift. kategori 1-personalet men
gælder ift. alle 3 kategorier af personale. For så vidt angår kategori 1-personale gælder
tillige, at beføjelserne udøves under værtsmedlemsstatens instruktion og ledelse og som
udgangspunkt under værtsmedlemsstatens tilstedeværelse.
Et andet centralt element er den obligatoriske karakter af medlemsstaternes bidrag af
personale. Størrelsen af medlemsstaternes individuelle bidrag foreslås baseret på den
fordelingsnøgle, der blev aftalt bilateralt under forhandlinger til den nuværende forordning fra
2016, for så vidt angår bidragene til udrykningsstyrken. Som udgangspunkt er antallet baseret
på befolkningstal og BNP.
Følges den aktuelle fordelingsnøgle foreslået af Kommissionen, vil Danmark fra 2021 skulle
bidrage med 8 medarbejdere til langtidsudsendelser
(kategori 2, individuelle udstationeringer
i 24 måneder med mulighed for én forlængelse),
som gradvist forhøjes til 29 medarbejdere i
2027. Herudover vil Danmark fra 2021 skulle bidrage med 70 korttidsudsendelser
(kategori 3,
som udgangspunkt individuelle udstationeringer i minimum 30 dage),
som gradvist forhøjes
til 106 i 2027. Derudover er det Kommissionens ambition, at kategori 1-personel skal
ansættes fra medlemsstaterne, dog påhviler der i forslaget ikke et krav til medlemsstaterne om
at afgive kategori 1-personel til agenturet.
For at afhjælpe medlemsstaterne med deres obligatoriske bidrag indeholder forslaget
bestemmelser om et system for finansiel støtte med henblik på at understøtte og sikre den
langsigtede udvikling af de menneskelige ressourcer, idet medlemsstaterne gives mulighed for
at ansætte og uddanne yderligere personale.
Medlemsstaternes bidrag til det stående korps skal ske fra den 1. januar 2021.
3.2.2 Erhvervelse af eget udstyr
Det fremgår af forslaget, at agenturet vil få øget mulighed for at erhverve, lease, vedligeholde
og betjene eget udstyr. Dette er begrundet i de udfordringer, agenturet har oplevet i forhold til
omfanget af medlemsstaternes bidrag. I næste budgetperiode (2021-2027) er der øremærket
en pulje til at sikre agenturets mulighed for erhvervelse og leasing af eget udstyr. Der lægges
endvidere op til, at agenturet også fremadrettet, herunder særligt i perioden indtil fuld
erhvervelse af eget udstyr er opnået, vil have behov for bidrag af udstyr fra medlemslandene
til at dække de operationelle behov, da det vil tage tid, før agenturet er i stand til at
lease/erhverve teknisk udstyr i et omfang, der modsvarer operationelle behov
3
.
3.2.3 Fastlæggelse af en politikcyklus
Forslaget tilsigter at strukturere den politiske styring af den europæiske integrerede
grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus bestående af en flerårig strategisk politik
for europæisk integreret grænseforvaltning, en teknisk og operationel strategi for europæisk
integreret grænseforvaltning og medlemsstaternes nationale strategier for integreret
3
Der kan henvises til fodnote 2 ovenfor.
Side
8/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0009.png
grænseforvaltning. Den struktur udvikles med henblik på at forbedre operationer ved
grænserne og fastlægge, hvordan der skal reageres på forhøjede behov for
overvågningsaktiviteter i visse grænseafsnit (indvirkningsniveauer), og navnlig hvordan
agenturet vil benytte korpset til støtte for medlemslande. Det er hensigten, at dette skal styrke
den europæiske grænse- og kystvagts kapacitet gennem koordinering af uddannelse,
erhvervelse af udstyr på kort og langt sigt, herunder forskning og udvikling.
3.2.4 Et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser
Det foreslås, at agenturet skal kunne yde medlemsstater støtte ved tilbagesendelse af personer,
som ikke har ret til at opholde sig i EU. Agenturets støtte omfatter
støtte til
udarbejdelse af
afgørelser om tilbagesendelse, identifikation af migranter uden lovligt ophold, erhvervelse af
rejsedokumenter og bistand ved udvikling af nationale systemer til styring af tilbagesendelse.
Endvidere skal agenturet organisere og koordinere aktiviteter, som gør det muligt at udveksle
informationer og samle erfaringer på området for tilbagesendelse mellem medlemsstaterne.
Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse
om tilbagesendelse og fortsat er ansvarlige for udsendelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til en revision af
udsendelsesdirektivet med henblik på at bistå medlemsstaterne med at effektivisere
tilbagesendelser og opnå en mere effektiv og sammenhængende europæisk
tilbagesendelsespolitik.
Der lægges op til, at agenturet skal udvikle en referencemodel for et system for forvaltning af
tilbagesendelser, og at agenturet kan yde bistand til tilbagesendelsesaktiviteter i tredjelande
ved at indsætte korpset i tredjelande.
3.2.5 Forbedret samarbejde med EU’s Asylagentur
Det foreslås, at agenturet samarbejder med EU’s styrkede asylagentur, herunder navnlig med
indsættelsen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots og i ”kontrollerede centre” med
henblik på at tilbyde integreret støtte. Formålet er at sikre synergi mellem asyl- og
tilbagesendelsesprocedurerne gennem koordinering med de nationale kompetente
myndigheder og relevante EU-agenturer.
3.2.6 Øget samarbejde med tredjelande
Agenturet vil med sit nye mandat kunne iværksætte fælles operationer i og udsende personel
til tredjelande
–
ikke kun som hidtil nabolande
–
med henblik på at yde støtte til grænse- og
migrationsforvaltning og tilbagesendelse. Det vil være omfattet af en forhåndsaftale mellem
EU og de pågældende lande.
En sådan aftale vil være omfattet af det danske retsforbehold.
Aftalen vil imidlertid udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af en sådan aftale skal træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre aftalen i dansk ret.
3.2.7 Forbedre situationskendskab og reaktionsevne
Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) vil funktionsmæssigt blive fuldt
integreret i den europæiske grænse- og kystvagt. Dette giver mulighed for en fælles
risikoanalyse, forbedret indberetning, udveksling og konsolidering af data og tilvejebringelse
af en reaktionsmekanisme lokalt, nationalt, regionalt og på EU-plan.
Side
9/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0010.png
Det bemærkes, at analysemodellen skal kunne danne udgangspunkt for Kommissionens
flerårige strategiske politicyklus, som skal udarbejdes hvert andet år.
Med en integrering af EUROSUR i forslaget er der lagt op til forbedring af EUROSUR’s
virkemåde og en udvidelse af dets anvendelsesområde til at omfatte de fleste komponenter af
integreret grænseforvaltning. Det vil således blive lettere at opdage, foregribe og reagere på
krisesituationer ved Unionens ydre grænser og i tredjelande.
3.2.8 Ændring/styrkelse af Frontex’ administration
For at sikre, at Frontex’ styrkede mandat og udvidede opgaver kan udføres, er det foreslået, at
der ansættes to vicedirektører ud over den nuværende ene vicedirektør. Derudover nedsættes
en komité, der bistår Kommissionen i forberedelsen af en række gennemførelsesretsakter, som
forslaget lægger op til.
3.2.9 Integration af FADO-systemet (falske og ægte dokumenter online) i rammerene for den
europæiske grænse- og kystvagt
FADO er et europæisk billedsystem, der er udformet til at udveksle oplysninger mellem
medlemsstaterne om ægte og falske dokumenter.
Det foreslås, at FADO integreres fuldt i den
europæiske grænse- og kystvagt, hvilket medfører administrativt, operationelt og teknisk
forankring i Frontex.
Integrationen af FADO skal give agenturet øget mulighed for at
bekæmpe dokumentfalsk.
3.2.10 Situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats
I de tilfælde, hvor kontrollen med de ydre grænser vurderes ineffektiv i en sådan grad, at
Schengen-områdets funktion bringes i fare, fordi en medlemsstat ikke udfører passende
foranstaltninger for at beskytte de ydre grænser, eller hvis en medlemsstat oplever en særlig
eller disproportional omstændighed ved de ydre grænser uden at anmode om passende støtte
fra agenturet, foreslås det, at Rådet på baggrund af et forslag fra Kommissionen vedtager en
gennemførelsesretsakt i situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats.
Kommissionen skal forud for et sådant forslag konsultere agenturet.
I en sådan situation
gælder princippet om, at medlemsstaterne, hvortil agenturets personale udsendes, har
kompetence til at beslutte, hvilke opgaver der kan udføres af de tre kategorier, og disse
opgaver kan alene udføres efter medlemsstatens godkendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 12. februar 2019 LIBE-udvalgets indstilling om at indlede
forhandlinger med medlovgiverne.
5. Nærhedsprincippet
TEUF artikel 77, stk. 1, litra b) og c), indeholder bestemmelser om, at EU skal udforme en
politik, der sikrer, at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de
ydre grænser, og at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre
grænser. Med henblik herpå vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d) foranstaltninger vedrørende den
kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, og alle andre
foranstaltninger, der er nødvendige for gradvist at indføre et integreret system for
forvaltningen af de ydre grænser.
Side
10/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0011.png
TEUF artikel 79, stk. 2, litra c), giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage
foranstaltninger på området ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og
repatriering af personer med ulovligt ophold.
Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget er:
“at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på
effektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den
frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær
migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at
opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen
med EU’s ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse
med høje
og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af
medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten
om Den Europæiske Union”
Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der er dog endnu ikke foretaget en vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser for de
af forslagets dele, der omfatter udstationering/udsendelse af tjenestemandsansatte som del af
det obligatoriske bidrag til det stående korps, herunder særligt i forhold til forslaget om at
indsætte korpset i tredjelande.
Forholdet til grundloven
Det er vurderingen, at forslaget i sin nuværende form ikke ændrer grundlæggende ved
kompetencefordelingen mellem personel fra Agenturet og de nationale myndigheder,
herunder at en medlemsstats nationale myndigheder fortsat vil skulle godkende agenturets
beføjelser på dets territorium og have instruktionsbeføjelse ift. personel udsendt fra Agenturet
til medlemsstatens område.
Endvidere ændrer forslaget ikke ved, at EU (Kommissionen) ikke i medfør af forordningen vil
kunne afslutte aftaler med tredjelande på Danmarks vegne. Danmark vil således fortsat skulle
notificere Kommissionen om, hvorvidt Danmark ønsker at tiltræde de enkelte aftaler, jf.
grundlovens § 19.
Forslaget vurderes på den baggrund i sin nuværende form ikke at rejse spørgsmål i forhold til
grundloven.
Økonomiske konsekvenser
Side
11/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Der forventes på det foreliggende grundlag at være nationale udgifter for det offentlige,
herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets, Forsvarsministeriets og
Justitsministeriets område såvel som gennem Danmarks bidrag til EU's budget.
På det foreliggende grundlag forventes de samlede udgifter forbundet med etableringen af det
stående korps, erhvervelse af agenturets eget udstyr og varetagelse af de eksisterende og nye
opgaver at udgøre ca. 1,2 mia. euro (2019-priser) i perioden 2019-2020. Dette svarer ca. til en
fordobling af de budgetterede udgifter i forhold til agenturets nuværende mandat. I den næste
budgetperiode for 2021-2027 forventes de samlede udgifter til alle agenturets opgraderede
opgaver og funktioner at udgøre ca. 10,2 mia. euro (2019-priser). Danmarks
finansieringsandel udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter svarende til i størrelsesordenen 180
mio. kr. (2019-priser) i 2019-2020 og ca. 1,8 mia. kr. (2019-priser) i 2021-2027.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark endvidere skulle bidrage til
agenturet i form af bl.a. udstyr og udsendt personale af langvarig og kortvarig karakter.
Medlemsstaterne forventes at have mulighed for at modtage støtte fra Fonden for Integreret
Grænseforvaltning (8,4 mia. euro, 2019-priser), som Kommissionen har foreslået for den
næste budgetperiode 2021-2027.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
den 19.
februar 2019.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
28. januar 2019,
19. november, 30. oktober og 25. september 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet har medlemsstaterne været enige om
en styrkelse af Frontex’ mandat,
herunder
særligt agenturets samarbejde med tredjelande og opgaver på tilbagesendelsesområdet. I
forhold til agenturets operative mandat, har særligt forslaget om et stående korps på 10.000
personer været omdiskuteret. Kompromisset i Rådet er blevet, at det stående korps skal have
en kapacitet på op til 10.000 personer. Der er således tale om en indikation på den maksimale
kapacitet, der vil kunne sikre agenturets mulighed for effektivt at adressere nuværende og
fremtidige operationelle behov. Faktiske udstationeringer fra medlemsstaterne vil blive fastsat
årligt ved en beslutning truffet af bestyrelsen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, hvor de
på tidspunktet for beslutningen aktuelle operative behov baseret på blandt andet
sårbarhedsanalyser og risikovurderinger vil indgå. Endelig vil der finde en midtvejsevaluering
sted.
Formandskabet fik den 20. februar 2019 mandat til at indlede forhandlinger med Europa-
Parlamentet om forslaget. Forhandlingerne forventes afsluttede ultimo marts 2019.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende Frontex ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF), idet regeringens
hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's
BNI.
Side
12/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Regeringen har forholdt sig overordnet positivt, idet forslaget har til formål at styrke
overvågningen af og kontrollen med
EU’s ydre grænser.
Det har været vigtigt for regeringen,
at forslaget respekterer medlemsstaternes suverænitet, at der lå reelle behov til grund for
agenturets stående korps, og at agenturets kapacitet med henblik på at bistå medlemsstaterne
på tilbagesendelsesesområdet og samarbejde med tredjelande blev styrket. Dette vurderes at
være opfyldt, og regeringen tog forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg på dele af
forslaget den 30. november 2018 og på de resterende dele af forslaget den 8. februar 2019.
I forhold til trilogforhandlingerne arbejder regeringen for, at ovenstående elementer
fastholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 og 30. november 2018
med henblik på
at tage forhandlingsoplæg
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.
december 2018
samt den 8. februar 2019 med henblik på at tage forhandlingsoplæg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 10. december 2018.
Side
13/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dagsordenpunkt 2: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 270 endelig
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne (Første gennemlæsning)
KOM(2016) 465 endelig
c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for
flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF
af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende
udlænding (Første gennemlæsning)
KOM(2016) 466 endelig
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles
procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv
2013/32/EU (Første gennemlæsning)
KOM(2016) 467 endelig
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv
anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at
indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning) (Første gennemlæsning)
KOM(2016) 272 endelig
Side
14/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0015.png
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.
439/2010 (Første gennemlæsning)
KOM(2016) 271 endelig
g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om
indførelse af en EU-genbosætningsramme (Første gennemlæsning)
KOM(2016) 468 endelig
= Fremskridtsrapport
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
4
1. Resumé
Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af
det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af
Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en
asylprocedureforordning
og
en
kvalifikationsforordning,
omarbejdning
af
modtagelsesdirektivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Med
forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reglerne for fastlæggelse af den
ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøgning indgivet i EU, og der foreslås
indført en obligatorisk omfordelingsmekanisme. Kommissionens forslag til omarbejdning af
Dublin-forordningen var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. december 2018 med en præsentation af status. På baggrund af drøftelserne på Det
Europæiske Råds møde den 13.-14. december 2018 er det fortsat ambitionen, at der skal
arbejdes frem mod konsensus om forslagene. På rådsmødet i marts 2019 ventes en
statusrapport fra formandskabet, herunder formentlig en drøftelse af muligheden for en
eventuel opsplitning af asylpakken således, at de to reformpakker ikke nødvendigvis skal
vedtages samtidigt, samt en opfølgende drøftelse af det forrige formandskabs idé om
"obligatorisk solidaritet". Samtlige forslag i de to lovpakker er omfattet af det danske
retsforbehold, men Danmark har en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-
forordning og Eurodac-forordning. Hvis Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-
forslagene, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle
bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af Eurodac-forordningen forventes at være
forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-
systemer vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-forordningen arbejdes der fra dansk side for
etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublin-systemet, uden at
Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Side
15/31
4
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Danmark bliver omfattet af en obligatorisk omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er
regeringen umiddelbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål
med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer mv. Forslagene vurderes at
overholde nærhedsprincippet.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af
det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk
asylagentur.
Kommissionen fremsatte endvidere den 12. september 2018 på baggrund af Det Europæiske
Råds konklusioner fra juni 2018 et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen
om et europæisk asylagentur.
Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016 indeholder forslag til en
asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af modtagelses-
direktivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles ramme for
genbosætning.
Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestemmelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller
subsidiær beskyttelse.
Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,
litra c, om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,
behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt artikel 88, stk. 2,
om Europols arbejdsområder og opgaver.
Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en
mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig
ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter
vedtagelsen giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre
indholdet i national ret. Det bemærkes, at bestemmelser i den gældende Eurodac-forordning,
som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på
retshåndhævelse, kræver en supplerende protokol til parallelaftalen for Danmark, idet
retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-
forordning.
Forslagene til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.
Side
16/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0017.png
Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra d.
Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra a og b.
Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
78, stk. 2, litra f.
Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,
tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d.
Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen,
kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-
genbosætningsramme.
Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.
Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på
asylområdet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af
forslaget, at asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en
dansk repræsentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Det
af Kommissionen fremsatte ændringsforslag af 12. september 2018 ændrer ikke på agenturets
samarbejde med Danmark.
3. Formål og indhold
De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.
Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen
Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed
bevaret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler.
Endvidere foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk
omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling
mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke
sekundære bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige
forordninger og direktiver, som gennemgås nedenfor.
Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i
den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU, eller i den medlemsstat, hvor den
pågældende måtte have lovligt ophold.
Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for
vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først
kontrollere, om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et
første asylland eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat
ansvarlig for at behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.
Side
17/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0018.png
Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert
oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den
pågældende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal
behandles efter en fremskyndet procedure.
Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder
foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet
procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger
fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt
medlemsstaten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én
medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at
kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
kun kan anvendes én gang.
Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres
automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere,
som den er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen.
Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det
samlede antal ansøgninger om international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt
fordelingsnøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.
Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge
sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med
medlemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til
modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af
asylansøgningen.
Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at medtage
ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev skabt, efter at ansøgeren
forlod sit oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til medlemsstatens område.
Kommissionens forslag var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den
6.-7. december
2018. Der var alene tale om en statusrapport, og som på de forudgående
rådsmøder henholdsvis den 18. maj, 9. juni, 12.-13. oktober, 7. december 2017, 4.-5. juni
og
11.-12. oktober
2018 vurderes rådsmødet ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.
På baggrund af drøftelserne på Det Europæiske Råds (DER) møde den
14. december
2018 er
det fortsat ambitionen, at der skal arbejdes frem mod konsensus. Der blev på DER- mødet i
december
ikke fastsat nogen frist for vedtagelse af asylpakken, og det fremgår alene af Det
Europæiske Råds konklusioner, at
man opfordrer til en yderligere indsats med henblik på at
få afsluttet forhandlingerne om tilbagesendelsesdirektivet, EASO og alle dele af CEAS-
pakken.
Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen
Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske
gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere
formålet at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og
Side
18/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse
oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en
tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet
kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem
fingeraftryksoplysninger, der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og
fingeraftryksoplysninger, der er optaget af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere
holdes kun op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget
bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt eller opholder sig
ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære
bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt
ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne,
når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.
Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i
Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato,
nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden
af data i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en
tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om
oplysninger fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.
Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de
personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for
optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af
mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet
specifikt hertil.
Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at
styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en
medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,
hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den
pågældende anden medlemsstat.
I det foreliggende kompromisforslag til Eurodac-forordningen foreslås det endvidere, at
Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger efter
forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme samt af genbosætninger i henhold til
nationale genbosætningsprogrammer. Videre foreslås det at inkludere farvekopier af pas og
ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndigheder adgang til at
foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses- og
udsendelsesformål.
Der blev indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017, og
forhandlingerne er i sin afsluttende fase.
Under bulgarsk formandskab nåede man til enighed
med Parlamentet om de fleste udeståender, herunder videregivelse af data til tredjelande i
forbindelse med tilbagesendelse og optagelse af mindreåriges biometri. Rådet ønskede dog at
udskyde forhandlingerne om datalagringsperioderne, indtil spørgsmålet om stabilt ansvar i
Side
19/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0020.png
Dublin er afklaret. Under samme trilog havde man indledt drøftelser om registrering i
Eurodac i forbindelse med genbosætning, men der er endnu ikke opnået enighed.
Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur
Formålet med forslaget er at styrke det nuværende
EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt
udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske
asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.
En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes
gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-
systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale
beskyttelse.
Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til
medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i
form af asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere,
asylsagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller
tilvejebringelse af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets
egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til
agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget
initiativ indsætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne
i tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et
uforholdsmæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse,
foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra
medlemsstaterne.
I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet
–
uden
anmodning fra medlemsstaterne
–
tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske
foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om
operationel og teknisk bistand, ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand, ikke
træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer
Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller
modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion,
kan Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en
gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal
gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat.
Der blev i juni 2017 opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget dog
med forbehold for henvisninger til de øvrige forslag i de to lovpakker om reform af det fælles
europæiske asylsystem.
Kommissionen har imidlertid på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni
2018 fremsat et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen.
Forslaget indebærer en udvidelse af agenturets kompetencer, hvorefter agenturet kan yde
støtte under hele asylproceduren samt under den procedure, der følger af Dublin-
forordningen. Det følger desuden af ændringsforslaget, at indsættelse af migrationsstøttehold
Side
20/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0021.png
ikke er begrænset til tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for
et uforholdsmæssigt stort pres, ligesom forslaget indebærer en yderligere styrkelse af
samarbejdet mellem EASO og Frontex.
Formandskabet har senest den 23. januar 2019 forsøgt at indhente mandat i Rådet til at
indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet, men uden held. Årsagen til den manglende
opbakning til forhandlingsmandatet var, at en større del af medlemslandene fastholdt ønsket
om at vedtage asylreformen som en "pakke".
Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet
Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.
for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske
ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge
dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af
en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i
hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,
at asylansøgere
–
med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist
–
hurtigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og
forbedre mulighederne for senere at blive integreret.
På Coreper den 29. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og i juni 2018 opnåedes en foreløbig politisk
aftale mellem det daværende bulgarske formandskab og Europa-Parlamentet om forslaget.
Forslag til kvalifikationsforordning
Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at
harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget
præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om
rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med
international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og
vejledninger fra EASO vedrørende oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af
asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere grad
at foretage løbende statusvurderinger af personer med international beskyttelse, således at der
udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består. Herudover indeholder
forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af personer med international
beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bistand,
der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus
betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. Endelig tager forslaget
sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået international
beskyttelse.
I formandskabets seneste kompromisforslag til kvalifikationsforordningen fra 18. juni 2018
foreslås det, at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i mindst
tre år med mulighed for forlængelse, mens personer, som tildeles subsidiær beskyttelsesstatus,
meddeles opholdstilladelse i mindst et år med mulighed for forlængelse.
Side
21/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0022.png
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 25. september 2017, og i juni
2018 opnåedes en foreløbig politisk aftale mellem det daværende bulgarske formandskab og
Europa-Parlamentet om forslaget.
Forslag til asylprocedureforordning
Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er
at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og
afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at
fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem
medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den
medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne
harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk
for myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks.
ansøgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst
misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller
ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres
ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på
afklaring af, hvorvidt ansøgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom
ansøgere tilbydes gratis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,
medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være
udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre
ansøgere med særlige behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal
tildeles en værge.
Der er fortsat ikke opnået enighed om forslaget. Forhandlingerne afventer navnlig
udarbejdelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande samt afklaring i forhandlingerne om
Dublin-forordningen.
Derudover er der endnu ikke opnået enighed om, hvorvidt forslaget om
en grænseprocedure skal være obligatorisk eller frivillig.
Forslag til genbosætning
Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,
hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en
integreret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de
personer, som har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,
som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes
som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at
smugle migranter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten
at udvise solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med
behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I
henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der
fastsætter det maksimale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal
personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede
geografiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges
Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-
genbosætningsordninger.
Side
22/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Den 15. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede trilogforhandlinger med
Europa-Parlamentet, og den 14. februar 2018 fik formandskabet et udvidet mandat til
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, således at mandatet også omfatter de
bestemmelser i forslaget, der relaterer sig til forslaget om omarbejdning af Eurodac-
forordningen og bestemmelser vedrørende ændringer til forordningen om oprettelse af asyl-,
migrations- og integrationsfonden. I juni 2018 opnåedes en foreløbig politisk aftale mellem
det daværende bulgarske formandskab og Europa-Parlamentet om forslaget.
Den 30. januar 2019 forsøgte formandskabet forgæves at søge opbakning til at genoptage de
politiske forhandlinger med medlovgiverne, for så vidt angår de dele af forslaget, der ikke var
omfattet af den foreløbige politiske aftale fra juni 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har godkendt LIBE-udvalgets betænkningsudkast på alle forslagene.
Senest godkendte Europa-Parlamentet den 30. maj 2018 betænkningsudkastet på
asylprocedureforordningen, hvorved der blev givet mandat til at indlede forhandlingerne med
Rådet.
I betænkningen
vedrørende Dublin
foreslås bl.a. en udvidelse af den af Kommissionen
foreslåede obligatoriske omfordelingsmekanisme sådan, at omfordeling skal finde sted
generelt for at sikre en fair fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne, og ikke alene i
en situation, hvor en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere.
Europa-Parlamentet har generelt udtrykt utilfredshed med den manglende bevægelse fra
Rådet mhp. vedtagelsen af asylpakken. I forhold til Kommissionens ændringsforslag
vedrørende Den Europæiske Unions Asylagentur af 12. september 2018 opnåedes der i juni
2017 foreløbig enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om det oprindelige forslag,
hvorfor Europa-Parlamentet har tilkendegivet, at den politiske aftale, der blev indgået i juni
2017, fortsat står ved magt, og at man således ikke er indstillet på et genåbne forhandling i
forhold til det oprindelige forslag. Dette er ligeledes Europa-Parlamentets position i forhold til
de øvrige forslag, hvortil der er opnået en foreløbig politisk aftale mellem de to medlovgivere,
(kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forslag til forordning om en EU-
genbosætningsramme).
5. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en
udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret
Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.
323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen
og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006
en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og
Island den 1. april 2006.
Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december
2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af
26. juni 2013).
Side
23/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0024.png
Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af
oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-
forordningen og Eurodac-forordningen m.v.
Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december
2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-
forordning).
Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,
der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som
er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en
tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at
ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens
bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).
De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som
Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark
imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet
af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen
kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er
kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.
De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en
udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-
2020. Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er
blevet iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for
registrering og automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den
nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de
medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.
Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager
Danmark ikke til finansieringen af forslaget.
Side
24/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.
Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i
perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse
af retsakten.
Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift
på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.
Dette omfatter udgifter til det
centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-
relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at
der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De
afspejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-agentur,
eu-LISA, får brug for
samt andre administrative omkostninger.
Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til
finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle
bidrage til finansieringen. Danmark betaler
ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på 4,5 mio. kr.
I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det
fremsatte forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til
udsendelsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-
systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de
økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de
nationale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-
systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.
De øvrige forslag giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
19.
februar 2019.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
19. november,
25. september og 22. maj 2018 samt 16. marts, 23. maj, 31. maj, 26. september
og 23. november 2017.
Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på
sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem
kerneområder, der ifølge Dansk Flygtningehjælp bør lægges vægt på i en reform af Dublin-
systemet. Ifølge Dansk Flygtningehjælp bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage
ansvar for asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et
velfungerende og effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp
derfor, at det maltesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om
omfordelingsmekanismen som en separat retsakt vil forhindre et solidarisk og effektivt
Dublin-system.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Side
25/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
De overordnede udfordringer i forhandlingerne om "asylpakken" er aktuelt uenighed
medlemsstaterne imellem om Kommissionens forslag til en obligatorisk omfordelingsordning
i Dublinforordningen samt spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske en opsplitning af
asylpakken i forhold til vedtagelse.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for Danmarks fortsatte deltagelse i Dublin-systemet uden at blive
omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og
indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.
Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt
på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions
Asylagentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.
Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.
Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny
kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for
Danmark på grund retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig
Kommissionens forslag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
30. november 2018
forud for rådsmødet i
december
2018 til orientering.
Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske
Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til
omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den
26. og 27. september 2016. Grund-
og nærhedsnotat om forslaget om indførelse af EU’s
genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotat om
omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og
nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning
blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.
Side
26/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0027.png
Dagsordenspunkt 2. Migration: EU cooperation with third countries
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019 er migration på
dagsordenen med henblik på at gøre status på migrationssituationen på Middelhavsruterne.
Der forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder særligt samarbejdet
med de nordafrikanske lande Marokko, Libyen og Tunesien. Sagen rejser ikke spørgsmål i
forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes gennemførelsen
af tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære migranter, herunder gennem effektiv
implementering af indgåede aftaler på EU-niveau samt aftaler indgået mellem EU og
tredjelande.
2. Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
7.-8. marts 2019
er migration på dagsordenen
med henblik på at gøre på udviklingen på Middelhavsruterne. Der forventes også fokus på de
eksterne aspekter af migration,
herunder særligt samarbejdet med de nordafrikanske lande
Marokko, Libyen og Tunesien.
3. Formål og indhold
3.1 Indledende betragtninger fsva. udviklingen på de tre middelhavsruter
Det overordnede antal af irregulært indrejste langs Middelhavsruterne faldt for tredje år i
træk i 2018.
Således oplevede EU i
2018
et samlet fald på omtrent
25
% ift.
2017, og antallet
af ankomster var det laveste siden 2013.
Ifølge Frontex er EU’s ydre grænser dog fortsat
under pres, og stigning
langs
enkelte ruter,
herunder den vestlige,
viser behov for
stadig
at
holde et tæt fokus på udviklingen på alle ruter, da migrationsstrømme hurtigt kan ændre sig.
3.2 Udviklingen på den centrale Middelhavsrute
Det overordnede antal af indrejste langs den centrale rute var i 2018 24.815, hvilket er 79 %
lavere end i 2017.
Ifølge de italienske myndigheder
ankom der i 2018
ca.
23.370
migranter til
Italien på den centrale Middelhavsrute, hvilket er et fald på ca.
80 %
sammenlignet med 2017.
Herudover ankom 1.445 migranter til Malta.
Tendensen med faldende ankomsttal i
2018
på
den centrale Middelhavsrute fortsætter i
2019, hvor antallet af indrejste til Italien og Malta
pr. 5. februar er henholdsvis 202 og 49.
I 2018 udgjorde
antallet af ankomster fra Libyen ca.
12.977,
hvilket svarer til ca.
56 %
af de
samlede ankomster på ruten. Til sammenligning udgjorde ankomster fra Libyen i 2017 ca. 90
% af de samlede ankomster på ruten. Ifølge UNHCR har den libyske kystvagt
i 2018
afskåret
ca.
15.235
migranter fra at forlade libysk territorialfarvand,
mens antallet pr. 31. januar er
469 hidtil i 2019. I 2018 omkom
der ifølge IOM, FN’s migrationsorganisation, ca.
1.314
personer på ruten,
mens der pr. 5. februar er omkommet 144 hidtil i 2019.
IOM oplyser
Side
27/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0028.png
endvidere, at der i 2017 omkom ca. 2.800 personer på den centrale Middelhavsrute, hvilket er
et fald i forhold til 2016, hvor ca. 4.500 personer omkom på ruten.
Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en enkelt årsag til det markante fald i antallet
af ankomster for anden halvdel af 2017,
i 2018 og ind i 2019.
Frontex vurderer, at faldet dels
skyldes interne omstændigheder i Libyen, samt at flere fælleseuropæiske tiltag er begyndt at
virke, herunder i særdeleshed kapacitetsopbygningen af den libyske kystvagt samt
adfærdskodekset for NGO’er i Middelhavet. Der var i 2017 overvejende tale om irregulære
migranter fra lande i Vestafrika og fra Bangladesh. I 2018
var
tunesere og eritreere de
primære nationaliteter på ruten, hvor de til sammen udgjorde ca.
36 %.
3.3 Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute
Stigning i antallet af indrejste langs den vestlige Middelhavsrute fortsætter. Ruten var den
største af de tre over Middelhavet i 2018 og stod for ca.46 % af det totale antal indrejste.
Ifølge det spanske indenrigsministerium
ankom
ca.
64.298
migranter
i 2018
til Spanien via
den vestlige Middelhavsrute samt til de spanske enklaver Ceuta og Melilla, hvilket er en
stigning på ca.
131 %
sammenlignet med i 2017.
Pr. 3. februar er der hidtil i 2019 indrejst
4.633 migranter langs ruten, hvilket er 98 % flere end samme tid i 2018.
Det samlede antal
ankomster på den vestlige Middelhavsrute, herunder også via de spanske enklaver Ceuta og
Melilla, var for 2017 på ca. 21.400 migranter, hvilket var ca. 148 % flere end i 2016, hvor der
ankom ca. 8.600.
Stigningen skyldes især øget trafik af personer, der kommer ad søvejen.
Sammensætningen af de irregulære migranter, der i
2018
benyttede ruten, var præget af en
stigning af marokkanere,
guineanere og maliere. Tilsammen stod disse nationaliteter for ca.
56 % af det totale antal indrejste. Hverken Guinea, Mali eller Marokko var at finde blandt de
fem største asylansøgernationaliteter i Spanien i 2018, der var domineret af de
Sydamerikanske lande.
Ifølge Frontex er der indikationer på, at en betydelig andel af de personer fra Sub-Sahara,
der ankommer til Spanien via den vestlige Middelhavsrute, oprindeligt er indrejst med fly til
Casablanca, Marokko. Det drejer sig hovedsagligt om personer fra Guinea, Mali og
Elfenbenskysten, der alle kan indrejse visumfri til Marokko.
3.4 Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige Middelhavsrute
Efter et stort fald i antallet af ankomster i 2017 oplevede den østlige Middelhavsrute i 2018 en
stigning i antallet af indrejste. Således ankom ca.
47.939
migranter til Grækenland
i
2018,
hvilket er en stigning på ca.
38 %
sammenlignet med i 2017. Stigningen var størst over
landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor ca.
180 %
flere indrejste
i 2018
sammenlignet med i 2017 (ca.
15.798
personer mod
5.562
personer). Den største gruppe var
tyrkiske statsborgere, der
samlet set
i 2018
udgjorde ca. 48
%.
I
2018 indrejste
9 %
flere til de
græske øer end
i 2017. Pr. 3. februar er der hidtil i 2019 indrejst 2.755 migranter til
Grækenland, hvilket er 25 % flere end samme periode i 2018 (2.201)
Antallet af syrere, der indrejser til de græske øer,
faldt i 2018,
og de udgør nu ca.
25 %
af det
totale antal indrejste, mod ca. 44 % ved udgangen af 2017. Antallet af syrere faldt markant og
pludseligt i juni, hvilket Frontex vurderer skyldes en række tiltag iværksat af de tyrkiske
myndigheder. I juli måned steg antallet af syrere igen, men det er stadig på et lavere niveau
end de foregående måneder.
Side
28/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2020059_0029.png
Antallet af afghanere, der
indrejste
til de græske øer,
steg i løbet af 2018,
hvilket kan relateres
til det store antal afghanere,
der indrejste i Tyrkiet i 2018,hvor ca.100.841afghanere blev
pågrebet af de tyrkiske myndigheder mod 45.259 i hele 2017. I 2018 udgjorde
afghanere
ca.
31 %
af det totale antal indrejste til de græske øer mod
ca.
12 % ved udgangen af 2017.
I perioden fra den 21. marts 2016 til den
5. februar 2019
er der sendt
2.426
migranter retur til
Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet-erklæringen samt den bilaterale protokol om tilbagesendelse
mellem Grækenland og Tyrkiet, heraf
341
syrere, herunder også enkelte, der har søgt og fået
afslag på asyl i Grækenland.
Den græske administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle
sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten
gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet i hvert fald i de konkrete to
sager kunne anses som et sikkert tredjeland. De to sager angik to syriske mænd, og retten
foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev således i dommen bl.a.
henvist til, at de begge havde familie og pårørende i Tyrkiet. Det er fortsat ikke muligt at
udtale sig om dommens rækkevide i forhold til asylsagsbehandlingen og antallet af
tilbagesendelser.
3.4.1 Vestbalkan
Ifølge Frontex faldt antallet af illegale grænsekrydsninger langs EU’s eksterne grænser mod
landene på Vestbalkan med 76 % i 2018. Til trods for det var der stadig betydelige
bevægelser langs Vestbalkan-ruten. I 2018 var der to hovedruter over Vestbalkan, en fra
Grækenland via Makedonien og Serbien til Bosnien og en fra Albanien via Montenegro til
Bosnien.
Bosnien oplevede således et krydspres fra flere forskellige ruter, og tilsammen i
2018 (pr.
23. december)
registrerede de bosniske myndigheder ca.
23.728
illegale
grænsekrydsninger.
Ved udgangen af december 2018 var
antallet af migranter, der
opholdt sig
i Bosnien, estimeret til ca. 5.200.
De serbiske myndigheder har i oktober 2018 suspenderet visumfriheden for iranske
statsborgere, hvilket har ført til, at iranernes andel af det totale antal migranter langs
Vestbalkan-ruten er faldet.
EU har en stærk interesse i, at landene på Vestbalkan fortsat kontrollerer deres grænser og i et
konstruktivt samarbejde med dem på migrationsområdet.
3.5 Ansøgninger om international beskyttelse i EU+
I 2018
blev
der i EU+ (EU samt Norge og Schweiz) registreret ca.
628.536
ansøgninger om
international beskyttelse, herunder ca.
64.505
ansøgninger fra syrere, efterfulgt af afghanere
(ca. 44.429)
og irakere
(ca. 39.458).
3.8. Håndteringen af irregulær migration
I forhold til håndtering af irregulær migration og bekæmpelse af menneskesmugling og -
handel er EU fokuseret på samarbejde med de tredjelande, migranter eller migrerende
flygtninge kommer fra eller rejser videre fra. Det indebærer først og fremmest, at indsatsen i
nærområderne og langs migrantruterne til EU skal styrkes for at forebygge og forhindre
ulovlig migration og irregulære sekundære bevægelser af flygtninge og asylansøgere til EU.
Side
29/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det skal bl.a. ske ved at kapacitetsopbygge asyl- og grænsemyndighederne langs
migrantruterne og effektiv kontrol med EU's ydre grænser. Derudover samarbejde med
nordafrikanske lande om ilandsætningsarrangementer eller lignende for de migranter, der
reddes i den afrikanske del af Middelhavet. Ilandsætningsarrangementer forudsætter
samarbejde og involvering af IOM og UNHCR. Ved de ydre grænser skal effektive
grænseprocedurer prioriteres, således at også hurtig asylsagsbehandling af grundløse
ansøgninger kan finde sted med udsendelse af tredjelandstatsborgere i umiddelbar
forlængelse. I forhold til samarbejdet med relevante tredjelande, bør der gøres brug af
nødvendige udenrigspolitiske værktøjer for at sikre, at oprindelseslandene tager egne
statsborgere tilbage, og at udsendelse i højere grad kan ske til både hjemlande og sikre
tredjelande. For så vidt angår EU's samarbejde med de nordafrikanske lande, kan nævnes, at
siden 2014 har EU bidraget med 232 mio. euro til Marokko til brug for migrationshåndtering
i landet gennem bl.a det europæiske
naboskabsinstrument (ENI), EU’s Trustfond for Afrika
(EUTF), og EU's instrument for udviklingssamarbejde (DCI). Senest har EU i december 2018
bidraget med 40 mio. EUR til at forbedre grænsekontrol og bekæmpelse af menneskehandel
samt 8 mio. EUR til implementering af Marokkos nationale migrationsstrategi.
Hvad Libyen angår, har EU siden 2014 bidraget med 318 mio. EUR til migrationsrelaterede
projekter i Libyen gennem EUTF og 20 mio. EUR som bilateral støtte. Indsatserne under
EUTF har bl.a. fokus på beskyttelse, frivillig hjemsendelse og reintegration af irregulære
migranter, flygtninge og internt fordrevne i Libyen. Endvidere bidrager EU til
kapacitetsopbygning af den libyske kystvagt gennem EUTF, EU’s militære operation Sophia
og EU’s civile CSDP-mission
(EUBAM Libyen).
I Tunesien bidrager EU i perioden 2017-2020
med 11,3 mio. EUR gennem EU’s Trustfond for
Afrika til et projekt med fokus på at bistå de tunesiske myndigheders implementering af den
nationale migrationsstrategi, herunder vedtagelse af en asyllov og styrkelse af kapaciteten til
at modtage hjemsendte irregulære migranter. Projektet har endvidere til formål at styrke den
økonomiske udvikling i landet og at skabe arbejdspladser i en række af landets fattigste
områder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
19.
februar 2019.
Side
30/31
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 119: SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde
den
26. september, 22. maj
og 21. februar 2018, 26. september, 30. august, 28. juni og 23. maj
2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket
går i den rigtige retning. Der er dog fortsat et stort pres på EU’s ydre grænser, hvorfor der er
behov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene samt sikre fortsat
implementering af Malta-erklæringen af 3. februar 2017.
Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og
flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning
og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af
fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af
alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.
Endvidere støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.
Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante
tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder ikke mindst i forhold til
tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,
at folk migrerer.
Overordnet set støtter Danmark de to initiativer om regionale ilandsætningsplatforme og
kontrollede centre, der sammen med andre EU tiltag har til formål/hensigt at reducere antallet
af spontane asylansøgere i Europa og bringe den irregulære migration til ophør. Det skal
sikres, at hverken platforme eller centre i sig selv bliver en pull-faktor og dermed tiltrækker
flere migranter til Europa. Derfor er det også vigtigt for Danmark, at hurtig tilbagesendelse af
irregulære migranter til oprindelseslande tænkes med ind i videreudviklingen af koncepterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for
rådsmødet i oktober 2018.
Side
31/31