Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 110
Offentligt
2013851_0001.png
Notat
Notat om meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (tidli-
gere § 9, stk. 2, nr. 4), i 4. kvartal 2018
Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 55 (alm. del
bilag 121) af 31. oktober 1996 fra
Folketingets Retsudvalg tilkendegav Indenrigsministeriet (nu Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet), at ministeriet fra den 1. januar 1997 ville fremsende kvar-
talsvise oversigter til Folketingets Retsudvalg (nu Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg) over meddelelse af midlertidige opholdstilladelser efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 2 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 4), til asylansøgere, som har
fået afslag på asyl, men som ikke kan udsendes af landet på grund af udsendel-
seshindringer.
Opholdstilladelser meddelt i 4. kvartal 2018
Udlændingestyrelsen har den 11. januar 2019 over for Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet oplyst, at der i 4. kvartal 2018 er meddelt 2 førstegangstilladelser
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som udsendelseshindrede til en kvinde og
hendes mindreårige barn fra Marokko.
Vedrørende ovennævnte udlændinge, som Udlændingestyrelsen ud fra en kon-
kret vurdering har meddelt opholdstilladelse, kan oplyses følgende:
Kvinden indrejste den 11. august 2005. Barnet blev født i Danmark den 22. marts
2006.
Den 15. februar 2006 blev kvinden meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, nr. 2, jf. § 9 c, stk. 1 (familiesammenføring). Afgørelsen blev den 22. august
2006 stadfæstet af det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og
Integration.
Den 13. november 2006 blev udlændingene meddelt afslag på asyl i medfør af
åbenbart grundløs-proceduren. Udrejsefristen blev fastsat til straks, og det blev
samtidigt bestemt, at de om nødvendigt kunne udsendes tvangsmæssigt til Ma-
rokko.
8. februar 2019
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Katrine Maimann
Sags nr.
Akt-id
2016 - 10129
628913
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Notat om meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 4), i 4. kvartal 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Den 30. november 2006 blev udlændingene af Ministeriet for Flygtninge, Indvan-
drere og Integration meddelt afslag på humanitær opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9 b, stk. 1. Udrejsefristen blev fastsat til straks.
Udlændingene blev henholdsvis den 20. juni 2008 og den 22. august 2008 på ny
meddelt afslag på asyl i medfør af åbenbart grundløs-proceduren. Udrejsefristen
blev fastsat til straks.
Den 25. august 2008 blev udlændingene meddelt afslag på genoptagelse af an-
søgning om humanitær opholdstilladelse.
Den 3. maj 2013 blev kvinden administrativt udvist af Danmark med indrejsefor-
bud i 2 år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 32, stk. 4, 2. pkt. Udlæn-
dingestyrelsen genoptog senere af egen drift udvisningssagen og ophævede afgø-
relsen den 5. november 2018.
Rigspolitiet forelagde den 17. februar 2015 sagen for Udlændingestyrelsen med
henblik på styrelsens vurdering af, om udlændingene opfyldte betingelserne for
meddelelse af opholdstilladelse som udsendelseshindrede.
Den 22. december 2015 blev udlændingene meddelt afslag på opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, under henvisning til, at udlændingene ikke
var i udsendelsesposition. Udlændingene havde på daværende tidspunkt verse-
rende ansøgninger om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk.
1, som var tillagt opsættende virkning og fortsat var under behandling.
Den 31. januar 2017 meddelte Udlændingestyrelsen udlændingene afslag på op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde). Ud-
rejsefristen blev fastsat til 14. februar 2017. Afgørelsen blev den 26. oktober 2017
stadfæstet af Udlændingenævnet, og udrejsefristen blev fastsat til straks.
Den 13. november 2017 udstedte den marokkanske ambassade i Danmark en
erklæring, hvoraf fremgik, at barnet ikke var registreret på den marokkanske am-
bassade, hvorfor hun ikke havde ret til at få udstedt et marokkansk pas, og at am-
bassaden ikke ville udstede et rejsedokument til hende, idet hun ikke var marok-
kansk statsborger.
Rigspolitiet forelagde den 6. juli 2018 sagen for Udlændingestyrelsen med henblik
på styrelsens vurdering af, om udlændingene opfyldte betingelserne for medde-
lelse af opholdstilladelse som udsendelseshindrede.
Rigspolitiet oplyste i den forbindelse bl.a., at politiet ikke kunne fremskaffe et
rejsedokument til barnet, idet den marokkanske ambassade siden 18. januar 2012
havde afvist at være behjælpelig hermed. Den marokkanske ambassade havde
henvist til, at det ikke var fastlagt, hvem der var fader til barnet, at barnets natio-
nalitet afhang af faderens nationalitet, at barnet ikke var registreret på den ma-
rokkanske ambassade, hvorfor hun ikke havde ret til at få udstedt et marokkansk
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 110: Notat om meddelte opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 4), i 4. kvartal 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
pas, og at ambassaden ikke ville udstede et rejsedokument til hende, da hun ikke
var marokkansk statsborger. Den marokkanske ambassade havde derimod i hele
sagsforløbet været villig til at udstede et marokkansk pas eller laissez-passer til
kvinden.
Rigspolitiet oplyste supplerende den 10. oktober 2018, at det var Rigspolitiets
vurdering, at kvinden reelt og aktivt medvirkede til udsendelsen, ligesom det var
vurderingen, at hun havde medvirket til udsendelsen i en sammenhængende pe-
riode på mindst 18 sammenhængende måneder.
Den 13. november 2018 meddelte Udlændingestyrelsen de pågældende opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, da udsendelse ikke havde været
muligt i 18 måneder, da udlændingene havde medvirket til udsendelsen i mindst
18 sammenhængende måneder, og da Rigspolitiet anså en samlet udsendelse af
udlændingene til Marokko for udsigtsløs.
Side
3/3