UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Program og baggrundsmateriale vedr. UUIs studietur til Lindholm/Kalvehave den 6. februar 2019

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 106
Offentligt

I—I

Ocn

ZD.

Obi

(‘1

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Program og baggrundsmateriale vedr. UUIs studietur til Lindholm/Kalvehave den 6. februar 2019

OVERORDNET TIDSPLAN,

Ver. 2019.01.18

DTU DEKOMMISIONING, LINDHOLM

Projekt nr. 1100031442

Forberedelse til udbud

Beredskab nedleqges på Lindholm

DTU-Vetafvikling

01-07-19

31-08-19

30-71-19

Myndighedsgodkendelse 31-08-79

30-17-79

Udbudsproces

07-07-20

Mobilisering

Dekommissionering

Afrapportering

30-71-20

31-72-20

RAMB[L

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Program og baggrundsmateriale vedr. UUIs studietur til Lindholm/Kalvehave den 6. februar 2019

ØEN LINDHOLM

Under kraftige og vedholdende

udbrud af mund- og klovesyge i

1 92O’erne gjorde lederen af Statens

Veterinære Serumlaboratorium

CO jensen en stor indtatt for

at bekæmpe tygdommen med

immunserum, der var det eneste

kendte middel på det tidtpunkr.

Som følge af udbruddene udtrykte

landbruget utilfredshed med og tvivl

om indsatsen og den eksisterende

siden, især om sm:rtevevre Laso

brugsmioisteriet coskede også mere

siden om omittesejene og praktiske

foranstaltrnger til et begrænse

sygdommen øen Lindholm i Stege

Bugt blev asuet for yderss eelegoet

til forsøg med sygdommen, de den

lå isoleret og deryor kunne sikre mod

udefra kom-sende smitte, der ville

ødelægge forsogone med smitte

spredsing Staten koste eesi t92S,

og i t9EB begyndte byggeriet af

«Mund- og Klouesyge-Psrsogssta

tioseou. CO Jensens sen, dyrlæge

H. Schmidt-jessen, blev første leder

Han efterfuigtes af kaptajn, dyrlæge

g. Toursieeg.

LINDHOLM BLEV OPRETTET

MED UNDERSØGELSER AF

MUND- OG KLOVESYGE SOM

FORMÅL

Vinden gav udbrud

11966

akete der

en utilsigtet begivenhed, der fik

positive konsekvenser

for

forståelse

af smittespred

ningen. Der udbrød mund- og klovesyge i Danmark.

Første tilfælde var i Kalvehave, ca. fire kilometer

i lige linie fra Lindholm, senere kom tilfælde på

Stevns og i Skåne. Virusstammen, der forårsagede

udbrudder, var netop hentet fra et udbrud i Sydtysk

land til Lindholm til opfriukning i kvier, og årsagen

til udbruddet kunne derfor nemt henfores til øen, dø

nærmeste udbrud var i Bayern. Den eneste mulige

forklaring på spredningen var, at virus var luftbåret,

oven i købet over store afstande (Stevns til Skåne).

Dette kunne korreleres med de meteorologiske

forhold på udbrudstidspunktet og med inkubations

tiden. Opdagelsen varet stort skridt fremad i forstå

elsen af sygdommens spredning under europæiske

klimaforhold. Da der i 1967-flå opstod en voldsom

epizooti af samme type mund- og klovesyge i Stor

britannien, indsatte man meteorologer, der kunne

bekræfte og videreudvikle de nye teorier. På denne

baggrund er der nu udviklet et stort fælleseuropælsk

computerprogrem til forudsigelse afsmittespred

ning ved sygdomsudbrud.

Lindholm var ikke beskyttet med sikkerhedsforan

stalrninger mod luftbåren smittespredning, du man

på byggeridsponktet intet mistænkte i den retning.

Der blev straks igangsat en større ombygning, som

rettede op på dette. »

ose

yere,ræ,insrirarrr

ieog-oooe

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Program og baggrundsmateriale vedr. UUIs studietur til Lindholm/Kalvehave den 6. februar 2019

STOR INDSATS MOD

MUND- OG KLOVESYGE

I starten koncentrerede man sig em mere aktuelle

forhold ved mund- og klovesyge, f.eks. smitteveje og

desinfekrion. Forsog med stikiluen kunne udelukke

denne som smittebærer. Natronind blev efter ameri

kansk introduktion afprovet som desinfektionsmid

del. Det var en succes. Mejerieme kunne nu indtil

forbud mod levering af mælk fra sygdomsramte

besætninger anvende dette i stedet for den ressonr

cekrævende proces at opvarme mælken til 90 grader,

sum loven hidtil havde krævet.

—

Hvad kcigen bragte

Vaccineproduktionen kunne fortsætte under krigen,

takket være daværende forstander Toussienga evne

til at skaffe materialer og bruge dens fornuftigt. Han

var militærmand og dyrlæge og blev under krigen

regional chef for modstandsbevægelsen på Sjælland.

Lindholm blev med sin afsondrede beliggenhed og

adgangakontrol brugt som våbendepot for mod

standsbevægelsen.

Efter krigen kom amerikanske forskere til Europa,

herunder Lindholm, og medbragte nye metoder og

hojteknologisk udstyr såsom elektroforeseudstyr og

ultncentrifuger, som bidrog til at udvikle Lindholm

til et topmoderne laboratorium. Som de sagde; »We

have the nteaos,you have the disease.’. Den senere

leder af den kemiske afdeling på det amerikanske

Center for Animal Disease, Plum tsland,

dr. H. Bachrach, opholdt sig her i en periode.

Nye metoder til viruadyrkning

Fra starten fremstillede man virus ved podning af

levende kvæg. Virusholdigt materiale fra dyrene

blev sendt til Statens Serum Institut til fremstilling

af færdig vaccine. Produktionen af færdig vaccine

blev overfort fra Statens Serum Institut til Lindholm

i begyndelsen af 19S0’erne. Det var dyrt at pode på

levende kvæg, og man begyndte derfor at importere

virusholdigt lcs’ægmateriale (naturvirual fra Italien,

Tyskland og Spanien. Dette vedblev op til l970’erne.

Sidelobende blev Frenkel-metoden til virusfremstil

ling indfert i l960’erne: den erstattede de levende

dyr med overlevende tungeepitel fra kvæg udtaget

umiddelbart efter slagtning på slagteri.

Epitelet blev lagt i overlevelsesvæske, nedkolet og

sendt til instituttet, hvor det blev pudet med virus

under kontrollerede forhold. Lindholm havde på det

tidspunkt laboratorier på mange stone kvægslagte

rier, dels pga. tungerne. dels fordi der skulle bruges

store mængder kvægserum til dyrkning afvirus.

Indtil 1967 foregik produktionen afvirus på grund

lag af eellekultur i mindre skala. Det nyinstallerede

rulleflaskeanlæg til opformering afkalvenyreceller

viste sig mindre velegnet til storproduktion. Meto

den blev suppleret med dyrkning af en kontinuerlig

nyrecellelinie fra babyhamstere (BHK),som tillod

opformering og virusproduktiun i opslemmet form

Isuspensiun) i tankanlæg. Den blev anvendt fra forst

i t970’erne og indtil MKS-vaceinefremstilling på

Lindholm ophorte i l990’erne.

Vdviklingsstotte

BHK-metoden lod sig hurtigt optimere og dannede

grundlag fur etablering af to produktionsanlæg for

bIKS-vaccine i Indien. De to projekter i henholdsvis

Poona og Bangalore blev finansieret af DANIDA

og ledet af afdelingsforstander, dyrlæge Mogens H.

lensen. »

Forste vaccine

11932 indledte Lindholm et samarbejde med Statens

Secum Institut, som havde gode erfaringer med

difteritoksin bundet til aluminiumhydroxid, om

fremstilling af vaccine. Man ville prove tamme

metode på mund- og klovesygeviros. Med dette

danske bidrag blev det efter internationalt samar

bejde (Frankrig og især Tyskland) i 1933 muligt at

fremstille den hårdt tiltrængte vaccine (Schmidt

Waldmann-Vallée-vaccinrn). lårene herefter blev

Lindholms opgave focat og fremmest produktion af

virus til vaccinefremstillisg.

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Program og baggrundsmateriale vedr. UUIs studietur til Lindholm/Kalvehave den 6. februar 2019

UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 106: Program og baggrundsmateriale vedr. UUIs studietur til Lindholm/Kalvehave den 6. februar 2019

Videreudvikling afvaccinen

Undervejs i bekæmpelsen af mund- og klovesyge

opdagede man, at der fandtes mange forskellige

typer mund- og klovesyge, og dette gjorde produk

tion af vaccine mere besværlig. En vaccine fremstillet

od fra en afvigende

type

virus kan have ringe eller

ingen beskyttende effekt ved nye udbrud. Diagnostik

af de forskellige typer bar derfor udgjoet et meget

vigtigt arbejdsfelt, ogsi på Lindholm. Typen fra

udbroddet i 1966 var også ny og der manglede der

for vaccine mod den, så der blev importeret vaccine

fra Frankrig. Der skulle kun bruges 1,5 ml af den

franske vaccine pr. dyr i modsætning til Lindholms

egne vacciner, hvor der skulle bruges 15 ml. Dette

medførte onske om at få nedsat Undholms vacci

nedosis. Til dette var det nødvendigt at koncentrere

virus og at forbedre hjælpestofferne. Afdelings

forstander, candpolyt. Jørgen Lei fik til opgave at

koncentrere virus, og afdelingsleder, dr.pharm.

Kristian Dalsgaard arbejdede med at forbedre

hjælpestofferne. Ved at koncentrere vims og anvende

hjælpestnffet saponin blev dosisvolumen for effektiv

virkning nedsat til 5 ml og derunder.

Medalje foc stor indsats

Jørgen Leis arbejde resulterede bla. i, at det viste sig

muligt at opbevare koncentreret virus i nsece end

syv

år ved minus 120 grader. Hermed kunne der opbyg

ges en strategisk reserve af vaccinevirus til hurtig

ibrugtagning ved evt, senere udbrud. Denne mulig

hed var meget ressourcebesparende, da den hidtidige

færdigfcemstillede vaccine kan kunne holde sig to år

på køl. Indsatsen gav i 2004 Jørgen Lei en medalje fra

FAOs Europæiske Mund- og Klovesygekommission

(EUFDM). Medaljerne blev i anledning afEUFDM’s

50 års jubilæum givet til 25 personer, der havde ydet

en særlig indsats ibekæmpelsen af mund- og klove

syge i Europa. Princippet med at opbevare virus ved

lav temperatur er i dag grundlaget for den fælles-

europæiske vaccinebank, hvarfra medlemsstaterne i

en udhmdssituation hurtigt kan få vaccine.

Nye opgaver

Da den strategiske reserve afvaccinevirus mod

mund- og klovesyge på grund af den for omtalte nye

teknik ved udgangen af l970’erne var tilstrækkelig til

at dække danske behov i en udbrudssituarion, kunne

Lindholm frigøre ressourcer til andre opgaver. Des

uden opgav man i 1990’erne helt rutinepruduktion

afMKS-vaccine, da processen skulle EU-cettificeres,

hvilket ville blive fur bekosteligt. Dette forløb gav

fra 1970’erne i stigende grad plads til indsatser mad

andre aktuelle sgdonsme i husdyrbruget som bovin

virus diarré (BVD

Aujeszkys syge og porcin parva

virus (PPV). Fra 1g60 har Lindholm produceret op

mod 13 mio, doser vaccine mud PPV.

Siden fusionen i 2002 med Statens Veterinære

Serumlaboratorium er Lindholms aktiviteter

fokuseret på de alvorlige virussygdomme, sum ikke

er almindeligt forekommende i Danmark, men

som udgør en trussel mod hosdyrbruget. Primært

drejer det sig om mund- og klavesyge, svinepest

jbåde klassisk og afrikanskl og smitsomt blæreud

sket hos svin, hvor nyudbrud af disse sygdomme

vil betyde øjeblikkelig standsning af al eksport af

dyr og animalske produkter. Pga. disse sygdonsmes

store smittefarlighed og den meget betydelige sam

fundsmæssige betydning er det afgørende at have et

hurtigt diagnostisk beredskab med en høj kapaci

tet. Instituttet kunne

i 2007 tage et nyt, højtsikret

mand- og klovesygelabnratorium i brug, hvor det er

muligt at gennemføre grundlæggende og strategiske

DEN NYE

LABORATORIE

BYGN ING GIVER BEDRE

MULIGHEDER FDR AT TAGE

NYE UDFORDRINGER OP

forskningsakth-iteter under forhold, der sikrer mod

udslip af virus til omgivelsecne, så Danmark kan

udvikle sit videnmæssige og diagnostiske becedskab

til gavn for såvel Danmark som det internationale

samfund. Herigennem råder Veterinærinseituttet

santlet set over et forsøgsanlæg, der også gør det

muligt at være klar til at tage nye udfordringer op,

hvis nye sygdomme der katt true husdyrproduk

tionen, skulle dukke op. Aktuelt tænkes bla. p

sygdomme, som overføres af feks. flåter og myg,

sum det er tilfældet for sygdommen bluetongue, der

første gang blev påvist i Danmark i

2007,

og som gør

får og kreaturer syge.