Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 104
Offentligt
Køge, den 5. februar 2019
Til Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Lindholm
Kære medlemmer
Som nogenlunde belært og belæst, er jeg stigende bekymret over demokratiets vilkår her i Danmark.
En række vigtige beslutninger bliver taget hen over hovedet på befolkningen, og senest har øen Lindholm
naturligvis bekymret mange.
Jeg/vi har et sommerhus i Kalvehave og har haft det i knapt 20 år. Udkantsdanmark ja, men ikke desto
mindre et rart sted at opholde sig når man vil tæt på naturen, vandet og udsigten.
At omdanne Lindholm til en ø for udviste kriminelle udlændinge, forekommer som endnu en hovsa-løsning
der bestemt ikke er gennemtænkt, men snarere et udslag af en politisk ide der kan tilgodese visse politiske
partier.
Prisen for etableringen er uhørt høj
både til etablering og til drift. Pengene må kunne bruges til mange
andre og mere fornuftige ideer som er bedre gennemtænkt.
Og selve Kalvehave er et sart stykke Danmark der ikke tåler flere flere
”spark”
fra Regeringen. Området er
affolket og en række ellers fornuftige institutioner er nedlagt eller flyttet.
Ingen føler sig tiltrukket af Kalvehave
det skulle da lige være de lave ejendomspriser, men selv dette har
ikke manifesteret sig i en stigende interesse for området.
At flytte den omtalte institution til Lindholm vil kun afskrække og bestemt ikke virke tiltrækkende på
lokalområdet. Vi vil sidde tilbage med en skuffelse over de landspolitikere der ikke er i stand til at komme
med bedre initiativer
og bruge vore skattepenge mere fornuftigt.
Må jeg derfor
her på falderebet til en forfejlet beslutning - opfordre til, at enhver i Udlændinge- og
Integrationsudvalget, endnu engang at overveje om det nu er fornuftigt, det man er ved at beslutte.
Vi vil gerne hjælpes, ikke påtvinges
Tak
Med venlig hilsen
Flemming Hinsch Jensen
Glæisersvej 42 D, 4600 Køge