Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 101
Offentligt
2010142_0001.png
Samlenotat til brug for forelæggelse for
Folketingets Europaudvalg
den 8. februar 2019
1. februar 2019
S.2: Dagsordenspunkt
XX:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets
fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1624 (første læsning)
KOM(2018) 631 endelig
= Mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet
Side
1/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0002.png
Dagsordenspunkt
X:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets
fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1052/2013 og Europa-Parlamentets- og Rådets forordning 2016/1624
KOM(2018) 631 endelig
= Mandat til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-
reglerne.
1
1. Resumé
De dele af forslaget, der ikke blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg den 30. november 2018, forelægges nu for udvalget, idet det vurderes, at
enighed i Rådet om de dele, der vedrører etableringen af et stående korps, er nært
forestående. Forslaget
omfatter en markant stigning i Frontex’ budget fra
i størrelsesordenen
250 mio. euro årligt (2019-priser) i perioden 2014-2020 til i størrelsesordenen 1,5 mia. euro
årligt (2019-priser) i perioden 2021-2027. Forslaget lægger op til en markant styrkelse af
agenturets (Frontex’) mandat og kapacitet og
har til formål i endnu højere grad at sikre en
integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på effektivt at styre
migrationen. Dette ses tilsikret gennem oprettelse af et nyt stående korps med en operativ stab
med en kapacitet på op til 10.000 personer med udøvende beføjelser og eget udstyr til at bistå
EU-medlemsstater og tredjelande med forvaltningen af
EU’s ydre grænser i samarbejde med
de respektive lande. Forslaget lægger endvidere op til, at agenturet vil få et stærkere mandat,
for så vidt angår tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande, samt med det forstærkede
EU-asylagentur (nuværende EASO), som omfattet af forhandlingsoplægget af 30. november
2018. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffer
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes
umiddelbart ikke at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning. Forslaget ventes at få
statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget,
der ses som et yderligere bidrag til at forbedre kontrollen med de ydre grænser, styrke
kampen mod irregulær migration og højne sikkerheden på medlemsstaternes område. Det er
regeringens
vurdering,
at
forslaget
respekterer
medlemslandenes
nationale
grænseforvaltningskompetencer og suverænitet.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2018) 631 endelig af 12. september 2018 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-
1
Forslaget til forordning er fremsat efter
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V.
Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en
videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt in”).
Side
2/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0003.png
forordningen) og om ophævelse af Rådets fælles aktion 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/1624.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c).
Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79
vedrører den fælles indvandringspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i
protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende
for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da
forordningen udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen
om Danmarks stilling inden seks måneder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.
Oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt i 2016, der bestod af en videreudvikling af
det oprindelige Frontex, betød en markant ændring i medlemsstaternes muligheder for i
fællesskab at beskytte EU’s ydre grænser.
Her blev der indført to obligatoriske
beredskabspuljer på grænsekontrolområdet, Rapid Reaction Pool (personel) og Rapid
Reaction Equipment Pool (materiel) og tre puljer på udsendelsesområdet bestående af
observatører, ledsagere og specialister. Ifølge Kommissionen har afhængigheden af frivillige
bidrag fra medlemsstaterne til de regelmæssige fælles operationer, for så vidt angår personel
og udstyr, medført konstante mangler, som har påvirket effektiviteten af de fælles operationer.
Det er Kommissionens opfattelse, at den europæiske grænse- og kystvagt har skabt
forbedringer, men at den ikke har kunnet imødekomme Unionens ambitionsniveau og behov
for at beskytte de ydre grænser. Nærværende forslag er således bl.a. en reaktion på denne
mangel i medlemslandenes frivillige bidrag. Med forslaget skal det blandt andet sikres, at
agenturet er i besiddelse af mandatet og ressourcerne til effektivt at kunne bidrage til at sikre,
at EU som helhed har de nødvendige midler til at beskytte de fælles grænser, reagere på
fremtidige udfordringer og sikre, at den fri bevægelighed for personer med ret til fri
bevægelighed i Schengenområdet er sikret.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Formålet med forslaget er, at EU skal kunne forvalte sine ydre grænser mere effektivt,
forbedre muligheden for tilbagesendelser og sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Med henblik
herpå foreslår Kommissionen at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med den
operative kapacitet og de nødvendige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne i
forvaltningen af de ydre grænser.
Det fremgår af forslaget, at det fortsat er den europæiske grænse- og kystvagt, der består af
agenturet og medlemsstaternes grænseforvaltninger i fællesskab, der skal gennemføre den
integrerede europæiske grænseforvaltning. Det er fortsat medlemsstaterne, der som
udgangspunkt har hovedansvaret for forvaltningen af deres respektive dele af de ydre grænser.
Side
3/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0004.png
3.2. Elementer, der skal styrke Frontex
Med henblik på at opnå ovennævnte formål fastlægger forslaget en række elementer, som skal
styrke agenturets rolle:
3.2.1. Oprettelsen af et stående korps med en operativ stab
med en kapacitet
på
op til
10.000
personer
Det foreslås at oprette et nyt stående korps i Frontex-regi
med en kapacitet
på
op til
10.000
operationelle medarbejdere, der skal opbygges fra 2021 til 2027.
Korpset skal have udøvende
beføjelser og eget udstyr
2
for at sikre, at Frontex til enhver tid har de nødvendige kompetencer
til at kunne udføre sine aktiviteter, herunder også muligheden for udover at kunne operere i
nabolande også at kunne agere i tredjelande. Korpset vil bestå af personale fra agenturet samt
personale udstationeret eller udsendt af medlemsstaterne til grænsekontrol- og
tilbagesendelsesopgaver (i
kortere eller længere perioder).
Det stående korps vil ikke kun
udgøre en kvantitativ forøgelse, men vil ifølge forslaget også medføre en kvalitativ forbedring
ved at sikre en let tilgængelig og stabil løsning. Det vil ifølge forslaget medføre, at Unionen
kollektivt har den nødvendige kapacitet til at beskytte de ydre grænser, forhindre sekundære
bevægelser og effektivt gennemføre tilbagesendelse af irregulære migranter.
Som udgangspunkt skal det stående korps udgøres af tre kategorier.
1) Agenturets eget personel, som
blandt andet
vil få beføjelser til at foretage
grænsekontrol og tilbagesendelse.
2) Obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i længere perioder i
modsætning til i dag.
3)
Obligatorisk
personelbidrag fra medlemslande udsendt i kortere perioder.
Disse kategorier vil give agenturet den nødvendige fleksibilitet til at udføre sine operative
opgaver. Løsningen er baseret på, at alle medlemslandes deltagelse i forvaltning af de ydre
grænser skal være tilstrækkelig og skal afspejle det fælles ansvar, der ligger i, at
Schengenområdet kan fungere optimalt.
Opbygningen af det stående korps sker over en
løbende periode på syv år fra 2021 til 2027, jf. forslagets annex 1.
Derudover er det fra
Kommissionens side understreget, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig planlægning og
uddannelse af det stående korps. Af den grund lægger forslaget tillige op til en
midtvejsevaluering af korpset,
der skal evaluere og tage højde for de eksisterende eller
potentielle behov samt eventuelle ændringer i medlemsstaternes mulighed for at bidrage til
korpset.
Ved de ydre grænser er der lagt op til, at
de tre kategorier af
det stående korps
med
værtsmedlemsstatens
godkendelse
får mulighed for at udføre grænsekontrol, herunder
kontrollere en persons identitet, give tilladelse til eller nægte indrejse, stemple
rejsedokumenter, udføre grænsepatruljering og standse personer, som har passeret grænsen
ulovligt. Det stående korps vil også få mulighed for at udføre opgaver i forbindelse med
tilbagesendelse, herunder bistå ved identifikation og tilvejebringelse af rejsedokumenter samt
2
Frontex ser indtil videre primært på erhvervelse af køretøjer, mindre både, hjerteslagsdetektører og andet udstyr (nat-
observationsmidler, kikkerter mv.). Særligt med hensyn til større skibstyper (Offshore Patrol Vessel og Coastal Patrol Vessel)
samt helikoptere og fly, vurderes det, at Frontex vil have et behov for, at medlemsstaterne bidrager med henblik på at leve op
til de operative målsætninger.
Side
4/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0005.png
ledsage tredjelandsstatsborgere, der tilbagesendes tvangsmæssigt.
Der er lagt op til, at
beføjelserne for de tre katogier skal være de samme.
Det er for at imødekomme bekymringer fra medlemsstaterne blevet tydeliggjort, at det
påhviler medlemsstaterne, hvortil agenturets personale udsendes, at beslutte, hvilke opgaver
der kan udføres af kategori 1-personale, og disse opgaver kan alene udføres efter
medlemsstatens godkendelse. Der er endvidere mulighed for, at særlige beføjelser alene kan
udføres af personale fra værtsmedlemslandet og kun af det stående korps i særlige
undtagelsestilfælde og med godkendelse af værtsmedlemsstaten.
Et andet centralt element er den obligatoriske karakter af medlemsstaternes bidrag af
personale. Størrelsen af medlemsstaternes individuelle bidrag foreslås baseret på den
fordelingsnøgle, der blev aftalt bilateralt under forhandlinger til den nuværende forordning fra
2016, for så vidt angår bidragene til udrykningsstyrken. Som udgangspunkt er antallet baseret
på befolkningstal og BNP.
Følges den aktuelle fordelingsnøgle foreslået af Kommissionen, vil Danmark fra 2021 skulle
bidrage med
8
medarbejdere til langtidsudsendelser (kategori 2), som gradvist forhøjes til
29
medarbejdere i 2027. Herudover vil Danmark fra 2021 skulle bidrage med
70
korttidsudsendelser (kategori 3), som gradvist forhøjes til
106
i 2027. Derudover er det
Kommissionens ambition, at kategori 1-personel skal ansættes fra medlemsstaterne, dog
påhviler der i forslaget ikke et krav til medlemsstaterne om at afgive kategori 1-personel til
agenturet.
For at afhjælpe medlemsstaterne med deres obligatoriske bidrag indeholder forslaget
bestemmelser om et system for finansiel støtte med henblik på at understøtte og sikre den
langsigtede udvikling af de menneskelige ressourcer, idet medlemsstaterne gives mulighed for
at ansætte og uddanne yderligere personale.
Medlemsstaternes bidrag til det stående korps skal ske fra den 1. januar 2021.
3.2.2 Erhvervelse af eget udstyr
Det fremgår af forslaget, at agenturet vil få øget mulighed for at erhverve, lease, vedligeholde
og betjene eget udstyr. Dette er begrundet i de udfordringer, agenturet har oplevet i forhold til
omfanget af medlemsstaternes bidrag. I næste budgetperiode (2021-2027) er der øremærket
en pulje til at sikre agenturets mulighed for erhvervelse og leasing af eget udstyr. Der lægges
endvidere op til, at agenturet også fremadrettet, herunder særligt i perioden indtil fuld
erhvervelse af eget udstyr er opnået, vil have behov for bidrag af udstyr fra medlemslandene
til at dække de operationelle behov, da det vil tage tid, før agenturet er i stand til at
lease/erhverve teknisk udstyr i et omfang, der modsvarer operationelle behov
3
.
3.2.3 Fastlæggelse af en politikcyklus
Forslaget tilsigter at strukturere den politiske styring af den europæiske integrerede
grænseforvaltning ved at fastlægge en politikcyklus bestående af en flerårig strategisk politik
for europæisk integreret grænseforvaltning, en teknisk og operationel strategi for europæisk
integreret grænseforvaltning og medlemsstaternes nationale strategier for integreret
3
Der kan henvises til fodnote 2 ovenfor.
Side
5/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0006.png
grænseforvaltning. Den struktur udvikles med henblik på at forbedre operationer ved
grænserne og fastlægge, hvordan der skal reageres på forhøjede behov for
overvågningsaktiviteter i visse grænseafsnit (indvirkningsniveauer), og navnlig hvordan
agenturet vil benytte korpset til støtte for medlemslande. Det er hensigten, at dette skal styrke
den europæiske grænse- og kystvagts kapacitet gennem koordinering af uddannelse,
erhvervelse af udstyr på kort og langt sigt, herunder forskning og udvikling.
3.2.4 Et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser
Det foreslås, at agenturet skal kunne yde medlemsstater støtte ved tilbagesendelse af personer,
som ikke har ret til at opholde sig i EU. Agenturets støtte omfatter udarbejdelse af afgørelser
om tilbagesendelse, identifikation af migranter uden lovligt ophold, erhvervelse af
rejsedokumenter og bistand ved udvikling af nationale systemer til styring af tilbagesendelse.
Endvidere skal agenturet organisere og koordinere aktiviteter, som gør det muligt at udveksle
informationer og samle erfaringer på området for tilbagesendelse mellem medlemsstaterne.
Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har kompetencen til at træffe den endelige afgørelse
om tilbagesendelse og fortsat er ansvarlige for udsendelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til en revision af
udsendelsesdirektivet med henblik på at bistå medlemsstaterne med at effektivisere
tilbagesendelser og opnå en mere effektiv og sammenhængende europæisk
tilbagesendelsespolitik.
Der lægges op til, at agenturet skal udvikle en referencemodel for et system for forvaltning af
tilbagesendelser, og at agenturet kan yde bistand til tilbagesendelsesaktiviteter i tredjelande
ved at indsætte korpset i tredjelande.
3.2.5
Forbedret samarbejde med EU’s Asylagentur
Det foreslås, at agenturet samarbejder med EU’s styrkede asylagentur, herunder navnlig med
indsættelsen af migrationsstyringsstøttehold i hotspots og i ”kontrollerede centre” med
henblik på at tilbyde integreret støtte. Formålet er at sikre synergi mellem asyl- og
tilbagesendelsesprocedurerne gennem koordinering med de nationale kompetente
myndigheder og relevante EU-agenturer.
3.2.6 Øget samarbejde med tredjelande
Agenturet vil med sit nye mandat kunne iværksætte fælles operationer i og udsende personel
til tredjelande
–
ikke kun som hidtil nabolande
–
med henblik på at yde støtte til grænse- og
migrationsforvaltning og tilbagesendelse. Det vil være omfattet af en forhåndsaftale mellem
EU og de pågældende lande.
3.2.7 Forbedre situationskendskab og reaktionsevne
Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) vil funktionsmæssigt blive fuldt
integreret i den europæiske grænse- og kystvagt. Dette giver mulighed for en fælles
risikoanalyse, forbedret indberetning, udveksling og konsolidering af data og tilvejebringelse
af en reaktionsmekanisme lokalt, nationalt, regionalt og på EU-plan.
Det bemærkes, at analysemodellen skal kunne danne udgangspunkt for Kommissionens
flerårige strategiske politicyklus, som skal udarbejdes hvert andet år.
Side
6/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0007.png
Med en integrering af EUROSUR i forslaget er der lagt op til forbedring af EUROSUR’s
virkemåde og en udvidelse af dets anvendelsesområde til at omfatte de fleste komponenter af
integreret grænseforvaltning. Det vil således blive lettere at opdage, foregribe og reagere på
krisesituationer ved Unionens ydre grænser og i tredjelande.
3.2.8 Ændring/styrkelse af Frontex’ administration
For at sikre, at Frontex’ styrkede mandat og udvidede opgaver kan udføres, er det foreslået, at
der ansættes to vicedirektører ud over den nuværende ene vicedirektør. Derudover nedsættes
en komité, der bistår Kommissionen i forberedelsen af en række gennemførelsesretsakter, som
forslaget lægger op til.
3.2.9 Integration af FADO-systemet (falske og ægte dokumenter online) i rammerene for den
europæiske grænse- og kystvagt
FADO er et europæisk billedsystem, der er udformet til at udveksle oplysninger mellem
medlemsstaterne om ægte og falske dokumenter. Integrationen af FADO skulle give agenturet
mulighed for at bekæmpe dokumentfalsk.
3.2.10 Situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats
I de tilfælde, hvor kontrollen med de ydre grænser vurderes ineffektiv i en sådan grad, at
Schengen-områdets funktion bringes i fare, fordi en medlemsstat ikke udfører passende
foranstaltninger for at beskytte de ydre grænser, eller hvis en medlemsstat oplever en særlig
eller disproportional omstændighed ved de ydre grænser uden at anmode om passende støtte
fra agenturet, foreslås det,
at
Rådet på baggrund af et forslag fra
Kommissionen vedtager en
gennemførelsesretsakt i situationer ved de ydre grænser, der kræver en hurtig indsats.
Kommissionen skal forud for et sådant forslag konsultere agenturet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
TEUF artikel 77, stk. 1, litra b) og c), indeholder bestemmelser om, at EU skal udforme en
politik, der sikrer, at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de
ydre grænser, og at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre
grænser. Med henblik herpå vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. artikel 77, stk. 2, litra b) og d) foranstaltninger vedrørende den
kontrol, som personer, der passerer de ydre grænser, skal underkastes, og alle andre
foranstaltninger, der er nødvendige for gradvist at indføre et integreret system for
forvaltningen af de ydre grænser.
TEUF artikel 79, stk. 2, litra c), giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage
foranstaltninger på området ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og
repatriering af personer med ulovligt ophold.
Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget er:
“at sikre en integreret europæisk grænseforvaltning af EU’s ydre grænser med henblik på
effektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den
frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker irregulær
migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er kun muligt at
Side
7/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
2010142_0008.png
opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da kontrollen
med EU’s ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse med høje
og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad nås af
medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union”
Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Der er dog endnu ikke foretaget en vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser for de
af forslagets dele, der omfatter udstationering/udsendelse af tjenestemandsansatte som del af
det obligatoriske bidrag til det stående korps, herunder særligt i forhold til forslaget om at
indsætte korpset i tredjelande.
Forholdet til grundloven
Det er vurderingen, at forslaget ikke ændrer ved, at grænsekontrollen i en situation, hvor det
pålægges en medlemsstat at få hjælp til grænsekontrollen, vil finde sted under de nationale
myndigheders ledelse og ansvar. Dvs., at grænsekontrollen i givet fald fortsat vil ske under
ledelse af dansk politi mv., og at de hold, der måtte skulle udsendes af agenturet, ikke på egen
hånd vil kunne udøve myndighedsbeføjelser på dansk territorium, jf. forslagets artikel 83, stk.
3. EU (Kommissionen) vil endvidere ikke i medfør af forordningen kunne afslutte aftaler med
tredjelande på Danmarks vegne, dvs., at Danmark fortsat vil skulle notificere Kommissionen
om, hvorvidt Danmark ønsker at tiltræde de enkelte aftaler, jf. grundloven § 19
Det er derfor vurderingen, at forslaget ikke indebærer afgivelse af suverænitet, jf. grundloven
§ 20.
Økonomiske konsekvenser
Der forventes på det foreliggende grundlag at være nationale udgifter for det offentlige,
herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministeriets, Forsvarsministeriets og
Justitsministeriets område såvel som gennem Danmarks bidrag til EU's budget.
På det foreliggende grundlag forventes de samlede udgifter forbundet med etableringen af det
stående korps, erhvervelse af agenturets eget udstyr og varetagelse af de eksisterende og nye
opgaver at udgøre ca. 1,2 mia. euro (2019-priser) i perioden 2019-2020. Dette svarer ca. til en
fordobling af de budgetterede udgifter i forhold til agenturets nuværende mandat. I den næste
budgetperiode for 2021-2027 forventes de samlede udgifter til alle agenturets opgraderede
opgaver og funktioner at udgøre ca.
10,2
mia. euro (2019-priser). Danmarks
finansieringsandel udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter svarende til i størrelsesordenen
180
mio. kr.
(2019-priser)
i 2019-2020 og ca.
1,8
mia. kr.
(2019-priser)
i 2021-2027.
Side
8/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark endvidere skulle bidrage til
agenturet i form af bl.a. udstyr og udsendt personale af langvarig og kortvarig karakter.
Medlemsstaterne forventes at have mulighed for at modtage støtte fra Fonden for Integreret
Grænseforvaltning (8,4 mia. euro,
2019-priser),
som Kommissionen har foreslået for den
næste budgetperiode 2021-2027.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
28.
januar 2019.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
den
19. november,
30. oktober og 25. september 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende Frontex ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende overordnede finansielle ramme, idet regeringens
hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's
BNI.
Regeringen forholder sig overordnet positivt, idet forslaget
har til formål at styrke EU’s ydre
grænser. Og det vurderes umiddelbart, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale
grænseforvaltningskompetencer og suverænitet. Denne vurdering forudsætter, at der ikke
ændres ved det vilkår, at operative opgaver udelukkende kan gennemføres efter instruks af
myndigheder i det land, der huser operationen.
Regeringen kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere beføjelser og mandat i forbindelse
med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser og mener, at Frontex kan bidrage til et
mere sammenhængende og effektivt system for tilbagesendelse. Ligeledes er regeringen
positiv over for forslaget om, at der skal etableres et meget tættere samarbejde mellem bl.a.
Frontex og EASO/EUAA bl.a. i hotspots og kommende kontrollerede centre, hvor agenturet
kan assistere med identifikation og tilbagesendelse af personer, der ikke har behov for
international beskyttelse. Der udestår fortsat afklaring af omfang og udmøntning af et
stærkere mandat vedrørende tilbagesendelse. Rammerne for agenturets forventede omfang og
virkemåde er således endnu ikke afklaret.
Regeringen
har
forholdt sig mindre positivt over for forslaget om et stående korps på 10.000
personer, da behovet for grænsevagter skal tilrettelægges og prioriteres på den bedst mulige
måde og afspejle de til enhver tid reelle operative behov med den igangværende operationelle
opgaveløsning. Dertil kommer, at det skal sikres, at der er tilstrækkelige nationale
grænsevagter til at tage sig af national grænsekontrol. Der lægges endvidere vægt på, at
antallet af grænsevagter baseres på behovsanalyser.
Regeringen vurderer formandskabets seneste kompromistekst positivt, idet der er tale om en
gradvis implementering af det stående korps, og at det faktiske personaleniveau afspejler en
Side
9/10
 UUI, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Frontex samlenotat til brug for forelæggelse for Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2019, fra udlændinge- og integrationsministeren
grundig vurdering af det operative behov. Der henvises til afsnit 3.2.1 ovenfor. En
midtvejsevaluering anses i den forbindelse som vigtig. Danmark kan endvidere støtte, at
udstationeringerne vil blive fastsat årligt ved en beslutning truffet af bestyrelsen i tæt
samarbejde med medlemsstaterne, hvor de på tidspunktet for beslutningen aktuelle operative
behov i både sårbarhedsanalysen og risikoanalyser indgår.
For så vidt angår fastlæggelse af en strategisk politikcyklus for integreret grænseforvaltning
(IBM), er det regeringens vurdering, at en sådan vil stille øgede krav til Frontex’ operationelle
aktiviteter og medlemsstaternes nationale grænseforvaltning, hvorfor det er regeringens
holdning, at en sådan skal udarbejdes i tæt samarbejde mellem Kommissionen, agenturet og
medlemslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. oktober 2018 forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018
og 30. november 2018 forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2018.
Side
10/10