Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Spørgsmål 40
Offentligt
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
31. oktober 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 40
Seks multinationale virksomheder er indberettet til OECD på baggrund af Danwatchs un-
dersøgelse, der i 2016 afslørede slavelignende arbejdsforhold på kaffeplantager i Brasili-
en, jf. artikel ”Efter Danwatch undersøgelse: Befriede slavearbejdere i Brasilien klager til
OECD over McDonald's, Dunkin' Donuts og Nestle” dateret den 4. september 2018
(https://danwatch.dk/efter-danwatch-undersoegelse-befriede-slavearbejdere-i-brasilien-
klager-til-oecd-over-mcdonalds-dunkin-donuts-og-nestle/), hvoraf det fremgår, at virksom-
heder som Nestlé, JDE, Starbucks, McDonald’s, Dunkin Donuts og Illy er blevet anklaget
for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at undgå tvangsarbejde hos deres kaffeleverandø-
rer.
Ministeren bedes, evt. med bidrag fra andre ministerier, svare på følgende spørgsmål:
– Hvordan kan offentlige instanser, herunder Folketinget, sikre sig, at den kaffe, man
køber, ikke fremstilles af slaver?
– Kan hjemmesiden ”Den Ansvarlige Indkøber" (http://csr-indkob.dk/) blive opgraderet
med anbefalinger til, hvordan man skriver et udbud, der sikrer, at f.eks. den kaffe, der
indkøbes, ikke er fremstillet af slaver, f.eks. med inspiration fra Sveriges tilgang?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 14. november 2018.
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1