Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Spørgsmål 197
Offentligt
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
12. april 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 197
Ministeren bedes bekræfte, om det er korrekt, at den selvejende statslige fond, Investe-
ringsfonden for Udviklingslande (IFU) pt. har investeret et trecifret millionbeløb i Rock-
wools projekter i Kina, Indien, Malaysia og Thailand (https://www.ifu.dk/vores-investerin-
ger/portefoejle/)? Og ministeren bedes kommentere på, hvorvidt han mener, at det er mo-
ralsk i orden at bruge udviklingsbistandsmidler til at støtte en virksomhed, der samtidig
etablerer en stærkt forurenende fabrik i West virginia, USA, som ikke lever op til det sam-
me miljøtekniske niveau som anvendes i Skandinavien, og som forskere har udtrykt
stærk bekymring for i forhold til fabrikkens konsekvenser for lokalbefolkningens sundhed,
når Investeringsfonden for Udviklingslande samtidig har som politik, at ”de virksomheder,
vi investerer i, holder en høj standard i forhold til miljø, sociale forhold og governance”
(https://www.ifu.dk/det-skaber-vi/).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1