Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling), Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 117, URU Alm.del Bilag 99
Offentligt
Udenrigsnote
Til orientering af
Det Udenrigspolitiske Nævn,
Udenrigsudvalget
Nordafrika kan imødese et turbulent 2019
Sammenfatning
Den politiske turbulens i den nordafrikanske Maghreb-region vil stige i det
kommende år, vurderer en ny analyse fra tænketanken Center for Strategic
& International Studies (CSIS). Politiske konflikter og magtkampe i de en-
kelte lande vil kunne efterlade et magttomrum, som man kan risikere vil
anspore til yderligere radikalisering og illegal migration. I en kategori for sig
står det splittede Libyen, som fortsat vil underminere den regionale stabili-
tet. Dette er nogle af de dystre forudsigelser fra CSIS-analysen. Samtidig
vil stormagtsrivaliseringen fortsætte, hvor især Kina ventes fortsat at spille
en aktiv rolle.
I en ny analyse fra tænketanken CSIS skitseres centrale udviklingstendenser
i de nordafrikanske Maghreb-lande, navnlig Tunesien, Algeriet og Libyen, som
vil påvirke stabiliteten i regionen og dermed også have indvirkning på Europas
fremtid. Den overordnede konklusion er, at 2019 byder på mere politisk turbu-
lens.
I rapporten skelnes mellem en række landespecifikke problemstillinger og en
række tværgående udfordringer. Først gennemgås de landespecifikke pro-
blemstillinger.
Valg i Algeriet
–
stabiliteten på spil
I Algeriet ventes det kommende præsidentvalg afholdt i april 2019. Hvis valget
afholdes som planlagt, antages den siddende præsident, Abdelaziz Bouteflika
at genvinde magten og dermed sikre et femte mandat. Det vil signalere, at
Algeriets magtfulde eliter inden for præsidentens administration, militæret og
forretningsverdenen har købt sig mere tid til at sikre magtoverdragelsen efter
den aldrende og sygdomssvækkede Bouteflika.
Hvis præsidentvalget derimod udskydes, som særlig algierske oppositionspo-
litikere spekulerer i, vil det give indtryk af, at Bouteflikas tid er udløbet, uden at
22. januar 2019
Det Internationale
Sekretariat
J.nr.: 18-001399-1
Peter Riis
International konsulent
Side 1 | 5