URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 85
Offentligt

Brøndby, den 28. december 2018

Kære Alle,

HVORDAN FÅR VI KLIMADEBATEN NED PÅ JORDEN?

Efter COP24

–

i Katowice, må verden begynde at erkende, at Global Opvarmning er kommet for at

blive! Og uagtet det betyder Jordens undergang, så hverken kan eller vil vi nedsætte vores forbrug

af fossile brændstoffer

–

især med USA, Rusland, Kuwait og Saudi Arabien ude. I tilgift slog 2017

alle hidtidige rekorder for Global udledning af CO

–

med 2018, som et år der tegner til at gøre

sidste års rekord, rangen stridig.

Som oplyst i min mail, af 29/11/2018, så har vi desværre fået rigtig mange indikationer, som alle

peger i den samme retning

–

nemlig den, at

vi meget snart kommer til at passere ”point-of-no-

return”,

hvis ikke det allerede er sket? Et af de største problemer i forhold til at fastslå, om vi har

passeret ”point-of-no-return” –

eller hvornår det måtte ske er, at klimadebatten bygger på fejlbe-

hæftede

”Rådata”, som primært

kommer fra NASA. Fejlbehæftede Rådata, som gør at diverse

fremskrivninger, klimamodeller, IPCC klimarapporter, analyser mv. genererer misinformation. For-

kerte informationer som gør, at politikere verden over risikerer at træffe forkerte beslutninger, på

et fejlbehæftet og uoplyst grundlag

–

og ikke mindst, at vi mister dyrebar tid til omstilling.

Forkerte forudsætninger for vores klimadebat

– NASA’s misvisende data.

Hvad folk ikke ved, men hvad jeg vil forsøge at forklare er, at Jordens kryosfære givet forsvinder

2 til 3 gange hurtigere end det, som NASA oplyser. Indlandsisen og isen på Sydpolen smelter 2 til

3 gange hurtigere, end hvad vi ved! I forhold til oceanernes stigende middelvandstand, som foregår

lige her og nu, så er der ingen i denne verden, som reelt ved hvor hurtigt oceanernes vandspejl

stiger. IPCC og NASA, fortæller os, at De ved det, men sandheden er, at miljødebatten baserer sig

på forkerte og misvisende Rådata, som primært stammer fra NASA. En påstand som sikkert fore-

kommer de fleste forrykt og vanvittig

–

når man nu ved, hvor stor en organisation NASA er.

Problemet er imidlertid, at der mangler præcisionsmålinger af middelvandstandsspejlet. Målinger

som kun kan komme fra geostationære målestationer. Målestationer som endnu ikke er opfundet,

hvorfor jeg vil komme med mit bud på, hvorfor det er så ekstremet vigtigt

–

økonomisk og sikker-

hedspolitisk, at vi har så præcise data som muligt. Hvordan disse målestationer bør se ud! Hvor de

bør etableres! Hvor meget de skal koste! Og sidst men ikke mindst, hvordan de kan finansieres!

Vandstanden målt fra verdensrummet

– med ”Jason-3”

NASA-satellit.

Som mange sikkert ved, så har man

–

siden 1993, målt ændringerne i middelvandstanden med

mikrobølgeteknologi fra NASA-satellitter. Og i en ukritisk begejstring over, at NASA kunne måle

vandstanden over hele kloden, med en målenøjagtighed på under en tiendedel af en millimeter, så

har vi stolet fuldt og fast på de oplysninger, som NASA leverer

–

og skrottet vores egne nationale

måleresultater, som heller ikke er ret præcise. Desværre er denne målemetode, fra ca. 1.380 kilo-

meters højde, blevet stærkt overdrevet med hensyn til målenøjagtighed, hvilket er noget af en

påstand taget i betragtning, at NASA modtager over 130 milliarder kroner om året, i offentlige

tilskud

–

og har over 17.000 af verdens bedst begavede mennesker ansat!

På samme måde som nøjagtigheden af positionsbestemmelse ved brug af L5-GPS og differentieret

signal ”kun” har en nøjagtighed på

±30 cm, på samme måde er måling af vandstand med mikro-

bølger fra verdensrummet stærkt fejlbehæftet

–

og tit og ofte direkte misvisende.

Ved en ændring på kun ±1 NanoTesla (nT) i Jordens magnetfelt (Dst)

–

sammenholdt med æn-

dringer i tryk, temperatur og fugtighed vil måleusikkerheden nemt kunne være ±25 mm, hvilket

er ekstremt meget, især når man tager i betragtning, at ændringen i middelvandstanden skal og

bør måles i tiendedele af en millimeter. Tit og ofte kan døgnvariationen i Dst endda være helt op

til ±20 nT (Eksempelvis:

14 nT, 24/12/2018.

Jf. data fra World Data Center for Geomagnetism,

Kyoto), hvilket medfører en meget betydelig usikkerhed, hvilket jeg vil forsøge at forklare, så godt

som jeg nu kan, ved at referere til de faktuelle Rådata

–

leveret af NASA. De Rådata, som hele den

Globale klimadebat hviler på, og som indgår i alle de kendte klimamodeller, som forskerne laver.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 2

1. Den første uoverensstemmelse

–

de fejlbehæftede Rådata fra NASA:

Det hidtil varmeste år

–

registreret præindustrielt, er 2016. I 2016 registrerede NASA den hidtil

største kombinerede afsmeltning fra henholdsvis indlandsisen på Grønland

–

og fra iskappen på

Sydpolen, hvilket i sig selv giver rigtig god mening i et år med Global varmerekord.

Paradokset

–

det som viser, at man ikke kan have tillid til de Rådata,

som kommer fra NASA’s

observationer er, at samtidig med at man fastslog, at den totale afsmeltning var

+520,94 Gigaton

(Gt),

fra perioden 17/06/2016

–

10/06/2017, så fastslog man også

–

i den samme periode, at

ændringen i den Globale middelvandstand var minus -0,51 mm? ---

MINUS -0,51 mm ???

Aldrig har NASA registreret en større afsmeltning

– og alligevel viser NASA’s målinger –

fra 2016,

at vandstanden i verdenshavene faldt med over en �½ millimeter, hvilket er og bliver en fysisk

umulighed? Især da oceanerne aldrig er tilført mere varme

–

hvilket giver termisk ekspansion!

Offentliggjorte Rådata fra NASA. De faktuelle tal, som hele klimadebatten bygger på!

17/06/2016

2016.46

10/06/2017

2017.44

Afsmeltning Grønland

17/06/2016

2016.46

10/06/2017

2017.44

Afsmeltning Sydpolen

10/06/2016

12/06/2017

874

911

-3524.89 Gt

-3771.02 Gt

+246.13 Gt

-1595.18 Gt

-1869.99 Gt

+274,81 Gt

41.37

40.86

Total afsmeltning plus +520,94 Gt

Vandspejlsændring minus -0,51 mm

2016.4410090

2017.4446250

2. Den anden uoverensstemmelse

– beregninger på baggrund af NASA’s Rådata:

Fra NASA overtog målingen af den Globale middelvandstand, den 1. januar 1993, så er verdens-

havet

–

ifølge NASA, steget med godt 87 mm

–

på 25 år, modsvarende 3,5 mm pr. år.

Jf. det lille skema på side 3,

så kan man se, at iht. FN’s Klimapanel (IPCC) så

udgør 1,6 mm

–

de 3,5 mm, den årlige termiske ekspansion.

IPCC’s tal,

som for øvrigt beskriver den største værdi

for

”termisk

ekspansion”

overhovedet?

Når denne værdi fratrækkes, så bliver vandstandsstigningen

fra afsmeltning reelt kun er 1,9 mm om året, målt som gennemsnit over de sidste 25 år!

Verdenshavets overflade er i runde tal 362 millioner km

. Det vil sige, at hvis man bortser fra den

termiske ekspansion og ændringer i salinitet, så kræver det 362 Gt afsmeltet vand for at hæve den

Globale middelvandstand 1 mm. Simpelt som det er, for at hæve det Globale middelvandstands-

spejl 87 mm, på 25 år, så vil det logiske regnestykke for mængden af afsmeltet is - målt i Gt, være:

362 Gt x (3,5 mm - 1,6 mm) x 25 år = 17.195 Gt

Offentliggjorte Rådata fra NASA.

16/04/2002

2002.29

10/06/2017

2017.44

Afsmeltning Grønland

16/04/2002

2002.29

10/06/2017

2017.44

Afsmeltning Sydpolen

0.00 Gt

-3771.02 Gt

+3771.02 Gt

0.00 Gt

-1869.99 Gt

+1869.99 Gt

Total afsmeltning plus +5.641,01 Gt

Hvis man holder de

17.195 Gt

op mod NASA’s tal –

og hvis man ekstrapolerer

Nasa’s

data for

afsmeltning, fra 2002 til 2017

–

og bortser fra, at perioden efter millenniumskiftet har været den

varmeste præindustrielle periode overhovedet

–

således, at gennemsnitsværdien dækker hele pe-

rioden

–

tilbage til 1. januar 1993, så får man en total afsmeltning på ca.

9.400 Gt.

Igen

–

kender verdenshavets overflade, hvorfor

9.400 Gt

ville hæve den Globale middelvandstand med

9.400 Gt / 362 millioner km

= 26 mm,

hvis man ser bort fra termisk ekspansion og salinitet.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 3

Simpelt som det er! Og hvis man nu antager, at der eksisterer en anden sammenhæng for termisk

ekspansion, nemlig den at termiske ekspansion bidrager med 42%, i forhold til den samlede mid-

delvandstandsstigning, sådan

som beregnet af: ”WCRP

Global Sea Level Budget Group”,

jf. neden-

stående Pdf-link, af 28/8/2018, så burde middelvandstanden reelt kun være steget med 45 mm,

siden 1993, hvor NASA’s Rådata

siger, at den er steget 87 mm. Altså en reel forskel på 42 mm?

https://www.earth-syst-sci-data.net/10/1551/2018/essd-10-1551-2018.pdf

Hvis man fastholder, at verdenshavet er steget 87 mm på 25 år, så må man nødvendigvis også

erkende, at den gennemsnitlige afsmeltning har været:

17.195 Gt / 25 år = 688 Gt pr. år.

Eller

minimum +1,8 gange større end hidtil antaget, hvilket ikke står beskrevet nogen steder. Samtidig,

da den Globale temperatur har været eksponentielt stigende, så må afsmeltningen også have været

eksponentielt stigende, over den samme periode, hvorfor den reelle afsmeltning, her i 2018, kan

være langt over

1.000 Gt,

men vi ved det bare ikke

– fordi vi kun har NASA’s fejlbehæftede tal!

Uden at det er den højere videnskab, så kan enhver se, at begge udsagn ikke kan

være ”sande”!

I forhold til normal matematisk abstraktion: Hvis isen på Sydpolen og Indlandsisen forsvinder mere

end 1,8 gange hurtigere, end det som NASA og IPCC oplyser, så står verden overfor en kæmpe,

kæmpe udfordring! En udfordring af hidtil uhørt episk omfang, hvilket jeg vil forsøge at forklare,

da det er super vigtigt med hensyn til vores politiske og strategiske planlægning!

For at forstå betydningen af

”troværdige”

Rådata, så vil jeg komme med et lille eksempel.

Hvis man forestiller sig en klimamodel, som forudser en middelvandsstandsstigning på 1 meter

–

år 2100, med udgangspunkt i en eksponentielt stigende afsmeltning, startende fra 400 Gt pr. år i

2018, og man i denne klimamodel ændrer de 400 Gt pr. år til 1.000 Gt pr. år, så vil middelvands-

tandsstigningen på 1 meter allerede kunne indtræffe mellem 2030 og 2050! Eller sagt lidt firkantet,

så er man allerede 2,5 gange længere inde i processen

–

end det som klimamodellen

”tror”.

Hvad dette betyder i praksis er, at hvis modellen forventer en afsmeltning på 1.000 Gt pr. år, om

50 år, så har vi reelt kun 10-30 år tilbage! Hvilket gør, at vi risikerer at stå helt og aldeles uforbe-

redte, når afsmeltningen først tager fart, hvilket kan vise sig at blive katastrofalt for os alle. Især

hvis afsmeltningen allerede skulle vise sig, at være langt over de 1.000 Gt pr. år.

Den årlige middelvandstandsstigning, som stammer fra termisk ekspansion.

Kilde

IPCC (2007*)

Domingues et

al. (2008)

Ishii and Kimoto

(2009)

Kuo and Shum

(2011 **)

Ishii

(2011 ***)

IPCC (2007*)

Domingues et al.

(2008)

Ishii and Kimoto

(2009)

Ishii

(2011 ***)

Church et al.

(2011 ****)

Leuliette & Willis

(2011 *****)

**)

***)

****)

*****)

NB.

Periode

1961–2003

1951–2005

1955–2009

1961–2008

1993–2003

1993–2005

1993–2009

1993–2008

2005–2011

Dybdeområde

0–700m

0-3,000m

0–700m

Full depth

0–700m

0–3,000m

0–700m

Full depth

0–700m

0–700Mm

Full depth

0–900m

Instrumentkorrektion

Ingen

XBT fall-rate bias

XBT og MBT dybde bias

Ingen

XBT fall-rate bias

XBT og MBT dybde bias

XBT fall-rate bias, ARGO

trykændrings bias.

Bias ARGO data fjernet

Vandstandsstigning mm/år

0.32

0.42

0.52

0.72

0.29

0.12

0.08

0.13

0.06

0.33 ± 0.01

0.39 ± 0.05

1.5 ± 0.5

1.6 ± 0.5

0.79 ± 0.39

1.0 ± 0.40

1.23 ± 0.30

0.80 ± 0.16

0.71 ± 0.31

0.88 ± 0.33

0.48 ± 0.15

IPCC’s

data mangler dokumentation mht. regnemetode og konklusion.

Baseret på Ishii og Kimoto (2009) ved brug af en senere tidsperiode (1955-2009).

Opdateret fra Ishii og Kimoto (2009) med brug af de seneste indhentede observationer.

Opdateret fra Dominigues et al. (2008) og andre opdaterede sæt af data, inklusive ARGO.

Sidste opdatering fra Leuliette og Willis (2011) for det termiske bidrag til Global middelvandstandsstigning.

Herudover antages oceanerne at være steget 0,055°C pr. år i gennemsnit, over de sidste 30-50 år.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 4

3. Den tredje uoverensstemmelse

–

diskrepans mellem afsmeltning og vandstand:

De fire varmeste år, som nogensinde er registreret præindustrielt, er 2015, 2016, 2017 og nu 2018.

Fra 29/06/2015 til 24/06/2018

–

på 3 år, har NASA målt, at middelvandstanden kun er steget med

+0,91 mm, jf.

NASA’s

egne Rådata. Kun +0,30 mm i gennemsnit pr. år

–

de sidste 3 år? Kun +0,30

mm under de varmeste år

–

som man nogensinde har registeret under den præindustrielle periode?

Igen

– hvis vi bruger IPCC’s årlige vandstandsstigning –

på +1,6 mm, som IPCC siger er værdien

af den årlige termiske ekspansion, målt over perioden fra 1993 til 2003, så har der

–

de sidste 3

år, været en nettotilgang fra afsmeltning på:

+0,30 mm

–

1,6 mm = -1,3 mm pr. år.

Og rent

logisk, så kan den termiske ekspansion ikke være mindre, for perioden 2015-2018

–

den varmeste

periode målt præindustrielt, end det den var for perioden fra 1993 til 2003!

Hvis man tror på, at verdenshavet kun er steget +0,30 mm pr. år

–

fra 2015 til 2018, så betyder

det også, at Jordens kryosfære

–

at Indlandsisen på Grønland og isen på Sydpolen, burde være

tiltaget med:

1,3 mm x 362 Gt = +471 Gt pr. år,

de sidste 3 år, hvilket er i direkte modstrid

med NASA’s egne tal, som beskriver et gennemsnitligt tab på:

minus -413 Gt pr. år.

Altså en uoverensstemmelse på:

413 Gt + 471 Gt = 884 Gt pr. år! Vand, som er hvor ?????

Offentliggjorte Rådata fra NASA.

29/06/2015

24/06/2018

846

956

2015.6815650

2018.6671020

48.35

49.26

Vandspejlsændring plus +0,91 mm

Abstraktionen med hensyn til at forstå NASA-satellitternes begrænsninger.

I et forsøg på at give et billede af den målemetode, som NASA bruger, så modsvarer det, at man

ikke måler temperaturen direkte på patienten, men at man måler på forskellen mellem ude og inde

temperaturen og fratrækker den tilført energi fra radiatorer, lyskilder, TV, ventilation og besøgende,

for herefter at lave en stor og kompliceret regnemodel for at fastslå, hvor meget varme patienten

reelt afgiver

–

så man på baggrund af alle disse tal kan fastslå patientens faktiske temperatur!

En metode som sikkert fungere i teorien, men samtidig en metode som går fløjten, hvis der er en,

som åbner et vindue for at lufte ud. Alle kan se, at der skal så uendelig lidt til, for at målemetoden

bliver upræcis. Men det er altså den metode NASA bruger, når de måler stigningen i oceanernes

middelvandstand, hvorfor vi skal tilbage til jordens overflade, og begynde at måle direkte på havets

vandoverflade, fra geostationære målebrønde bygget op i varmestabil beton!

Hvorfor er middelvandstandsstigningen pr. år

–

fremtidens absolut vigtigste nøgletal?

Vi forstår at økonomiske nøgletal, så som BNP, statsgæld og handelsbalance bestemmer vores

velstand og vores fremtidige muligheder for velfærd. Det der imidlertid kommer til at definere vores

økonomiske råderum fremadrettet, er ikke nødvendigvis bestemt af politikernes rundhåndede løfter

og drømme, men derimod af de klimaforandringer, som vi ved vil komme

–

uanset hvad vi gør!

Uagtet,

at der ikke er korrigeret for NASA’s fejlbehæftede Rådata, så ved vi allerede nu, at ver-

denshavene kommer til at stige meget hurtigere end nogensinde før i historien, hvilket også er en

af hovedkonklusionerne i den netop udgivne:

“US

- Fourth National Climate Assessment”.

Udfordringen er, at den Globale middelvandstandsstigning vil ske så meget hurtigere end IPCC,

NASA og diverse rapporter, klimamodeller, meteorologer, videnskabsfolk og forskere fortæller os!

https://nca2018.globalchange.gov/downloads/NCA4_Report-in-Brief.pdf

Ingen kan i dag sige, hvor meget hurtigere havet vil stige

–

men faren er, at det kan ske meget

hurtigere end vi kan nå at omstille os. Igen

–

vi befinder os i en desperat position, hvor vi nødven-

digvis skal have

”troværdige

data”, som kan danne grundlag for livsvigtige strategiske og politiske

beslutninger, hvorfor det haster med at få lavet nationale målestationer

–

6 geostationære måle-

brønde, som kan fortælle millimeterpræcist, hvor hurtigt havet omkring Danmark stiger.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 5

Næste år

–

det

”måske”

varmeste år, som vi hidtil har oplevet.

En af grundene til at vi skal have etableret 6 målestationer i Danmark meget, meget hurtigt er,

hvad

jeg uden held forsøgte, at fortælle vores Statsminister og Concito’s bestyrelse,

tilbage i juli

måned. Nemlig det, der nu bliver bekræftet af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO). At der

er op til +90% sandsynlighed for, at 2019 bliver et El Niño år

–

bliver det varmeste år nogensinde.

For tyve år siden ville hele verden have været i en tilstand af dybt chok og krise, havde man

vurderet chancen for en varmerekord til blot at være 5%. Nu

–

i 2018, er vi reelt set bedøvende

ligeglade, selv når chancen er +90%? Hvis man erkender, at Global Opvarmning er kommet for at

blive, så bliver man også nødt til at gennemtænke vores strategiske og langsigtede miljø- og kli-

maberedskab. Vi må og skal forberede os på de mange konsekvenser, som vi ved at klimaforan-

dringerne kommer til at medføre

–

og vi er nødt til at forberede os på et oplyst grundlag.

Uanset hvordan den Globale Opvarmning så end kommer til at forløbe, så vil den største geopoli-

tiske udfordring i Nordeuropa (Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen mv.) blive den

stigende middelvandstand. I vores del af verden er det ikke i sig selv et problem, at temperaturen

stiger 1,5°C, 2°C eller 4°C! Men vi kan ikke klare, at middelvandstanden stiger med meget mere

end 8-10 mm om året, da det vil dræne os for tid til omstilling

–

og ikke mindst, dræne os for vores

økonomiske ressourcer. Ødelægge vores samfundsøkonomi og ødelægge vores velfærd!

Hvad der bliver de største nationale og geopolitiske udfordringer de kommende år?

I Danmark vil vi i stigende grad se og opleve, hvordan de lavest liggende områder langsomt men

sikkert forsvinder. Diverse kyststrækninger vil rykke ind i landet og lavtliggende strandenge vil

komme til at stå under vand. Folk som lever kystnært

–

eller meget tæt på havet, vil blive berørt

af den stigende vandstand. Som samfund kommer vi i stigende grad til, at skulle planlægge flytning

af folk til højereliggende områder, hvilket vil kræve tid og enorme økonomiske ressourcer.

Snart kommer vi til at skulle ofre langt mere, end vi nogensinde har gjort, på kystsikring, dæm-

ninger og diger. Alene i Danmark skal vi meget snart

–

hvad enten vi vil det eller ej, til at forstærke

og bygge mere end 1.000 kilometer diger og dæmninger, som vi hverken har planlagt eller bud-

getteret med

–

endnu! Vi vil se lavtliggende havnekajer og huse, som mister værdi og må opgives

og infrastruktur som skal omlægges. De borgere, som ikke bliver berørt, bliver nødt til at vige

plads, til dem der bliver. Og vi kommer alle sammen til at skulle deltage i finansieringen.

I EU er problemet, at EU-landene kommer til at skulle genplacere mange millioner internt fordrevne

og gældsatte EU-borgere. En genplacerings- og genhusningsopgave som sandsynligvis vil starte

fra 2022-2025 og blot accelerere derfra. En opgave, som alle lande i hele denne verden kommer

til at stå med, og derfor kommer til at skulle forholde sig til

–

såvel nationalt som internationalt.

To konkrete eksempler på fremtidens udfordringer

–

et nationalt og et internationalt.

Selv om det kan lyde abstrakt og fjollet, så er der reelle katastrofer, som bare venter på at ske.

Først det nationale eksempel

–

Hvad skal vi vælge

–

Haboøre Tange eller Lammefjorden?

I en situation, hvor Danmark begynder at tabe klitrækker, strandenge og marskland, så vil vi ende

med at stå i en situation, hvor vi er nødt til at sikre baglandet med diger og dæmninger. Vi vil ende

med at skulle anlægge mere end 1.000 kilometer diger og dæmninger

–

for mange milliarder kro-

ner. I denne situation kan vi tvinges til at skulle prioritere

–

og der vil være områder og steder,

som vi ganske enkelt ikke har råd til at redde, så som Rømø, Fanø, Thorsminde og Hvide Sande.

Det økonomiske og politiske skisma eller problem er: Hvornår kan man

–

og hvornår skal man,

opgive steder og landområder? Hvornår overstiger omkostningerne værdien af det, som man reelt

forsøger at bevare? Og ikke mindst

–

afskrivningsperioden på den investerede kapital

–

hvilket

kræver en meget mere præcis viden om middelvandstandsstigningen, end den som vi har i dag.

Et eksempel på et af disse meget svære politiske dilemmaer kan være:

”Hvad

er mest værdifuldt?

Sikring af Lammefjordens inddæmmede areal på 57,5 km

–

eller Haboøre Tange med Thyborøn?”

Vel vidende, at du ikke har råd til at sikre begge steder !!!

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 6

Andet eksempel

–

den ventende internationale og Globale krise, som kan føre til krig:

Hollands hovedstad

–

Amsterdam, huser i runde tal 1 million mennesker. Byen ligger cirka 2 meter

under havets overflade. Hvis man skal genopbygge en by af tilsvarende størrelse, med alle dens

ejendomme, infrastrukturer, skoler, hospitaler, institutioner, forretninger, fabrikker og centre mv,

så vil det koste i omegnen af 2.500 milliarder danske kroner (2,5 billioner kroner !!). Amsterdam

har Europas 7. højeste kvadratmeterpris på ejendomme! Folk i Amsterdam, har derfor ”gældsat”

sig

– eller ”bundet” sig, til disse 2.500 milliarder kroner.

Det selv samme sekund, som digerne omkring Amsterdam brister, så vil hver eneste krone af disse

2.500 milliarder kroner være pist væk. Værdien er tabt

–

men folk skal stadig genhuses. Folk som

havde formue og fast ejendom i går, vil være fanget i bundløs gæld, i morgen. 1 million mennesker

i nød og gæld! Men falder Amsterdam, så vil det samme ske med Rotterdam, Antwerpen, Haag,

Alkmaar, Den Helder mv. Så vil vi med et se mere end 10 millioner hjemløse EU-borgere!

Hvis ikke vi har planlagt denne begivenhed i god tid, så kan 10 millioner hjemløse europæer gene-

rere interne spændinger og konflikter i Europa, som vi ikke har set siden 2. Verdenskrig. Spændin-

ger som på meget kort tid kan det føre til konfliktniveauer, som vi end ikke kan forestille os i dag.

I lyset heraf, så vil den Globale middelvandstandsstigning

–

og især den hastighed, hvormed den

kommer til at foregå

–

og fremskrivningen af middelvandstandsstigningen, blive det vigtigste nøg-

letal for verdens beslutningstagere. Det vil blive et vigtigere nøgletal end BNP og vores handelsba-

lance, da det kommer til at sætte grænserne for vores samfundsudvikling og sikkerhedspolitik.

Det er derfor, det er så vigtigt at Danmark, Norden og ikke mindst EU går forrest med hensyn til

at udvikle redskaber til præcisionsmåling af middelvandstandsstigningen! At fremtidens økonomi-

ske og politiske beslutninger kommer til at basere sig på helt præcise data, da det er vores sikker-

hed mod fejlinvesteringer

–

og forkert brug af tid og ressourcer. Samtidig er denne viden et vigtigt

styringsredskab i forhold til at undgå fremtidige konflikter

–

som kan true den geopolitiske stabilitet.

Manglen på præcisionsmålinger af den Global middelvandstandsstigning.

Som oplyst i min sidste mail, så bør man etablere landbaserede geostationære målestationer, hvor

man måler vandstanden med samme nøjagtighed, som den der bruges på olietankskibe eller på

større tankanlæg i land. Målebrønde, som udstyres med ”radar-målere”, justeret til

±0,5 mm (0,02

in.) målenøjagtighed, hvilket skal sættes i relation til de meget unøjagtige mikrobølgemålinger fra

rummet, som NASA laver i dag. Mikrobølgemålinger, hvor man reelt ikke aner, hvor meget middel-

vandstandsspejlet ændrer sig, fra år til år, jf. side 2-4.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 7

Traditionel vandstandsmåling.

Når vi måler vandstanden fra landbaserede faste målestationer i Danmark, så er det primært for

at fastslå høj- og lavvande, eksempelvis i forbindelse med stormflod, hvorfor ±1-2 centimeter ikke

gør den store forskel. I Danmark har vi noget af det bedste udstyr på markedet

–

også Globalt,

men desværre er måleusikkerheden meget, meget stor, hvilket jeg vil forsøge at beskrive:

Traditionel flyder / måle-

pind:

Måleradarer:

Målenøjagtighed ±8,0 mm

–

eller tæt på 3 x den årlige globale vandstandsstigning, i forhold til

NASA’s tal. Dels har man en unøjagtighed på radaren på ±3,0 mm, dernæst en unøjagtighed på

det isolerede og tynde galvaniserede stålrør ±5,0 mm, især grundet varmeudvidelse.

Ultralydsmålere:

Målenøjagtighed ±36,0 mm

–

eller mere end 10 x

NASA’s

hidtidige årlige globale vandstandsstig-

ning. Dels har man en unøjagtighed på ultralydsmåleren på ±15,0 mm, dernæst er der en læng-

deudvidelse på det plastrør som ultralydsmåleren er monteret på, på ±21,0 mm.

Målere af flyder typen:

Målenøjagtighed i rengjort stand er ±10,0 mm

–

eller mere end 3 x

NASA’s

årlige globale vands-

tandsstigning. Hvis tilgroet kan unøjagtigheden stige til mere end ±30,0 mm, hvilket er mere end

10 gange

NASA’s

årlige globale vandstandsstigning.

Trykmålere:

Målenøjagtighed er afhængig af type og alder, og er fra ±5,0 mm helt op til ±30,0 mm

–

eller mere

end 10 x

NASA’s

årlige globale vandstandsstigning. Ved brug af absolut trykmåling skal der desuden

tillægges usikkerhed ved brug af eksternt barometer, hvorved den totale usikkerhed bliver ±40,0

–

eller mere end 13 gange

NASA’s

årlige globale vandstandsstigning.

I tilgift så ”hænger” mange af de indsamlede data, hvilket tit ses, hvis man eksempelvis følger

DMI’s vandstandsmålinger eller hvis man følger sejladsudsigterne, som udgives af

Forsvarets Cen-

ter for Operativ Oceanografi (FCOO). De udgivne data fra henholdsvis DMI og FCOO er udmærkede

til dagligt brug og i forbindelse med eksempelvis stormflod. MEN

–

de indhentede data er klart

utilstrækkelige, hvis man tillægger dem værdi, med hensyn til at fastslå den globale stigning i

middelvandsstandsspejlet. Jf. eksempelvis data fra Roskilde Fjord, 17/12/2018, som tilfører de

nationale tal en usikkerhed på mere end minus -3.000 mm

–

i forhold til ændringerne i middel-

vandstanden, som skal måles i tiendele af en millimeter. En usikkerhed som indgår

–

og trækker

ned i statistikken

–

fra Danmarks 88 målestationer, hvis ikke man får renset tallene for denne fejl.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 8

Den nye type målestation

–

den

nye ”Danske”

model.

En målestation, som primært skal bruges til at registrere millimeterpræcise ændringer i middel-

vandsstanden, vil blive langt dyrere end en traditionel målestation. Derudover skal de som ud-

gangspunkt placeres kystnært

–

tæt på steder uden de store ændringer i det daglige tidevand.

For at skabe de bedste betingelser for at indsamle data, så skal hver målestation bestå af 2 kyst-

nære brønde i beton

–

i et dubleret system, som er i forbindelse med havet

–

på en sådan måde,

at havoverfladens bølgebevægelser elimineres. Det vil sige, at brøndene skal være i åben kontakt

med havet, så vandoverfladen i brøndene følger havets vandspejl, men forbliver helt stillestående.

På hver målebrønd monteres en ”radar-måler”, justeret

ind til ±0,5 mm (0,02 in.). I umiddelbar

nærhed af de to målebrønde etableres der et teknikrum

–

(cirka 3x3 meter), hvor der etableres

strømforsyning og nødstrømforsyning, opstilles edb-udstyr, etableres internet, lys, varme, affugter,

brand- og indbrudsalarm, alarm for strømsvigt mv. Hver målebrønd er koblet til sit eget edb-udstyr.

Toppen af målebrøndene og fundamentet på teknikrummet etableres i en højde, så begge dele er

minimum 1,5 meter over det højest tænkelige stormflodshøjvande. Målebrøndene

–

såvel som

teknikrum, konstrueres på en sådan måde, at de med god margin kan modstå de mest ekstreme

vindstød, som vi nogensinde har målt i Danmark. De 6 målestationer etableres på lukkede og

indhegnede områder

–

eksempelvis militærets område på flådestationen i Korsør, i Nyborg hos

Marinehjemmeværnet på Slipshavn, på Flådestationen i Frederikshavn, tæt på søværnets rednings-

station i Rønne eller i Nexø, eller på forsvarets område på Christiansø

–

og en på et aflukket område

på øen Peberholm, som ligeledes kan overgå til militært område og den sidste på marinestation

Kongsøre, således at de 6 målestationer er sikret bedst muligt mod indbrud og sabotage.

Etableringsomkostning og årlig driftsomkostning.

Her er der i første omgang taget udgangspunkt i, at hver brønd skal være minimum 6 meter høj

og have en bund med stor trædeflade (udragende bund). Et låg i galvaniseret stål, der som mini-

mum skal kunne dække en diameter på 1,5 meter, med inspektionsluge og monteringsflanger for

”radar-målere”.

Herudover regnes der med nedgravning og træk af 200 meter tilslutningskabel til

elforsyning og internet. Der medregnes udgift til etablering af teknikrum (3x3 meter). I tilgift skal

der indkøbes ”radar-målere”, justeret til

±0,5 mm (0,02 in.), edb-udstyr samt udvikles software,

købes nødstrømforsyning, varmepumpe, radiatorer, lys, etc. hvorved udgiften bliver som følger:

Projektering, rådgivning og gravearbejder til 2 brønde

Betonrør, brøndringe og brøndbund til 2 brønde

Galvaniseret låg til 2 brønde, med inspektionsluger, stiger og flanger

Teknikrum inkl. projektering og rådgivning

Elforsyning og opkobling internet

”Radar-målere”

Edb-udstyr, inventar mv.

Nødstrøm-forsyning

Varme-pumpe, affugter, varmepanel, lys etc.

Software

–

udviklingsomkostning

Total etableringsomkostning

300.000,-

500.000,-

200.000,-

100.000,-

300.000,-

2.500.000,-

Hvis arbejds- og overvågningsopgaven, af de 6 målestationer, eksempelvis underlægges den VTS-

afdeling i Søværnet, hvor jeg arbejder, så vil det medføre driftsudgifter, som følger:

Vedligehold af 6 målestationer pr. år

Forbrug el, edb, indkøb, diverse

VTS-overvågning, procedurer, audit, Scada-alarmering mv.

Transport ved tilsyn og reparation, fra Korsør

Total årlig omkostning

”6

stationer”

600.000,-

1.000.000,-

300.000,-

2.500.000,-

Etablering af de 6 målestationer

–

og de første 2 års drift, vil koste ca. 20 millioner kroner, målt i

2018 prisniveau

–

og herefter ca. 2,5 million kroner om året, hvilket skal holdes op imod de mange,

mange milliarder kroner, som vi ved at vi kommer til at bruge for at imødegå de mange forandrin-

ger, som de kommende klimaforandringer og middelvandstandsstigninger vil medføre.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 9

Det globale overblik med hensyn til middelvandstandsstigning.

Ved at kende middelvandstandsstigningen i Danmark, så får vi desværre ikke alle de data og det

fulde overblik, som vi har behov for. Vi kommer til at kende den lokale stigning i middelvandstand,

men hvis man skal have så tidligt et varsko, som vel muligt, så bør EU og Danmark støtte etablering

af en tilsvarende målestation på Dinagat Islands, som er en lille ø udfor Mindanao på Filippinerne,

som ligger ud til Filippinergraven. Dernæst en målestation, som referencestation, etableret på uni-

versitetsområdet som tilhører Visayas State University, som ligger i byen Baybay City, på Leyte.

Når denne referencestation på Visayas State University er så vigtig, så er det fordi Dinagat Islands

ligger ovenpå en forkastningszone, som desværre medfører, at området oplever hyppige jordskælv.

Efter et jordskælv, så er det vigtigt at man hurtigst muligt kan få bekræftet den nye

”kote”,

hvis

landet har rejst eller sat sig. Herudover uddanner Visayas State University ingeniører, dataloger og

landmålere, hvorfor etablering af en referencestation her, vil være tæt på ideelt. Og sidst, men ikke

mindst, så har universitet en ambition om at starte et fakultet for miljø- og klimaforskning, hvilket

ligeledes harmonerer rigtig godt med etableringen af en målestation.

Når Filippinergraven og Dinagat Island er så vigtige, så er det dels fordi man her oplever den største

middelvandsstandsstigning globalt

–

en stigning af vandspejlet i verdenshavet, som vil ramme os i

Europa, på et lidt senere tidspunkt. Dernæst

–

og nok så vigtigt, så er det her man kan få de mest

præcise data for kryosfærens afsmeltning, fordi Filippinergraven

er ”maskinrummet” for

oceanernes

termiske ekspansion. Hvis vi kender den Globale middelvandstandsstigning

–

og hvis man får fast-

slået den præcise termiske ekspansion, så kan man regne sig tilbage til det helt præcise måltal for

afsmeltningen på Grønland og på Sydpolen

–

og ikke kun gætte, sådan som NASA gør det i dag.

Når vi har et præcist måltal for afsmeltningen på Grønland og Sydpolen, så kan vi beregne kryo-

sfærens afkølende effekt, i forhold til den Globale Opvarmning, hvilket gerne skulle gøre, at vi mere

præcist

–

end i dag, kan lave prognoser for de fremtidige effekter af de Globale Klimaforandringer.

Hvis I kigger på min Facebook profil (Per Uggen), så vil I kunne se, at jeg har dokumenteret, at

middevandstanden på Dinagat Islands var væsentligt højere i Juni, Juli og August 2018, end det

den burde have været, iht. diverse officielle tidevandsberegninger. Her kan I dels se dokumentation

for de beregninger, som jeg lavede for 1 år siden

–

og I kan også se billeddokumentationen som

viser, at der var landsbyer, huse og gader som blev oversvømmet, sådan som jeg havde beregnet.

Målinger af den termiske ekspansion, som sker dybt nede under overfladen i Filippinergraven kræ-

ver adgang til lidt større skibe, hvilket jeg vil komme tilbage til, da denne operation ligger i den lidt

dyrere ende af skalaen, men stadig er meget billig i forhold til de omkostninger, som vi står overfor.

Hvem skal finansiere aktiviteterne på Filippinerne

–

Danmark eller EU?

Her er det igen vigtigt at sætte tingene i perspektiv, med hensyn til det som vi står til at miste. Jeg

mener ikke, at det er Danmark som alene skal betale for de aktiviteter, som jeg her foreslår etab-

leret på Filippinerne. Og Filippinerne har ikke økonomi eller midler til selv at gøre det. Igen

–

så

må det være af fælles Europæisk interesse, at få så gode informationer som vel muligt

–

og også

blive varskoet i så god tid, som vel muligt. Da det imidlertid er vigtigt at få etableret disse måle-

stationer, så hurtigt som det lader sig gøre, så kunne man forestille sig, at Danmark laver et udlæg

for EU

–

som EU så kan refundere, så dyrebar tid ikke går tabt.

Med hensyn til at etablere de omtalte Filippinske målestationer

–

som er i den billige ende, så vil

omkostning til etablering og drift blive lidt dyrere end det, som det koster her i Danmark. Udgiften

bliver ca. 14 millioner kroner, det første år

–

og herefter 6,5 million kroner om året til vedligehold

og drift. Det er meget vigtigt, at der afsættes midler til, at der bliver etableret en lokal organisation,

som kan

varetage EU’s og Danmarks interesserer,

så projektets formål fastholdes

–

så vi får de

data, som vi

skal

bruge. En organisation som holder styr på lokale aftaler og teknikere! I runde tal

skal man påregne, at en sådan lokal organisation koster 2,8 millioner kroner om året til løn, lokaler,

kontorudstyr, rejseaktivitet mv. Fra Dinagat Island til Baybay City tager det eksempelvis 14-18

timer, med bus og båd. Samtidig skal der være nogen fra Danmark, som rejser ud og fører tilsyn,

og fastholder den gode dialog

–

med de lokale myndigheder og universitetet, så projektet ikke

stopper. Den skønnede udgift til dansk løn, rejseudgifter, revision etc. er cirka 3,7 millioner kroner

om året

–

af de 6,5 millioner kroner driften forventes at koste. Jf. opgørelsen på næste side.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger

Side 10

Udgifterne til at etablere de omtalte målestationer på Dinagat Island og i Baybay City, forventes at

blive som følger, med et tidsforløb

som bør

være på under et �½ år

–

fra 1/1/2019:

Rejseudgifter, hotel, transport, sikkerhedsvagter / guide mv.

Danske lønudgifter, rådgivning mv.

Udgifter til kontakt til myndigheder og universitet mv.

Forundersøgelser (Finde de bedst egnede steder og arealer mv.)

Finde kontaktpersoner, personale mv. på Filippinerne

Finde egnede lokaler til kontorer, værksteder, mødelokaler mv.

Indkøb af 2 egnede køretøjer, så man opnår fuld mobilitet

Projektering og etablering af de 2 målestationer

Satelitkommunikation for overførsel af data

Etableringsomkostning

”2 stationer”

200.000,-

1.000.000,-

200.000,-

100.000,-

200.000,-

500.000,-

5.000.000,-

200.000.-

7.500.000,-

Den årlige driftsudgift for de 2 stationer forventes at blive:

Kontor, mødeværelse, værksteder, arealleje til målestationer mv.

Lønudgift til 6 mand lokalt (3 mand hvert sted) **)

Sikkerhedsvagter 8-10 mand, jf. Udenrigsmin. sikkerhedsanbefal.

Kontorartikler, inventar, telefon, edb, internetopkobling mv.

Lokale håndværkere, teknikere mv.

Buffer til uforudsete udgifter, repræsentation, inflationssikring mv. **)

Transport

–

herunder afhentning og sikkerhed danske specialister mv.

Udgift til dansk overvågning, tilstandsrapportering, Scada mv.

Udgift til tilknyttede danske specialister, herunder udstationering mv.

Danske krav til afrapportering, revision, audit, procedurer mv.

Total årlig omkostning ”2 stationer”

500.000,-

600.000,-

800.000,-

100.000,-

300.000,-

500.000,-

200.000,-

1.000.000,-

1.500.000,-

1.000.000,-

6.500.000,-

De nævnte tal er de ”rå” omkostninger, uden tillæg af

det

”overhead” som

rådgivere normalt tillægger denne type

opgaver. Overhead som normalt beløber sig til 50-70% af de samlede etablerings- og driftsomkostninger.

**) Ved ansættelse af daglig leder (Chef) og personale

–

og mht. buffer til uforudsete udgifter, så skal man især være

opmærksom på, at Filippinerne optræder som nummer 111 på det globale korruptionsindeks. Det er derfor vigtigt at

finde medarbejdere med høj etik og moral

–

foruden at de skal være fagligt og professionelt dygtige. Formålet med at

have en ”Buffer” er, at der er processer som forløber mere smidigt, når velvilje honoreres –

i modsætning til i Danmark.

Uden ”overhead”

forventes det første år at koste ca. 14 million kroner, herefter vil de følgende år

koste 6,5 millioner kroner, 2018-priser, hvilket skal sættes i relation til, at vi kan imødegå sikker-

hedspolitiske spændinger og katastrofer og meget dyre fejlinvesteringer, som risikerer at medføre

tab i billionklassen. Jf. scenariet med oversvømmelse af Amsterdam, som beskrevet på side 6.

Miljøskibe

–

undersøgelse af oceanets termiske ekspansion.

Jf. problemstillingen med ”Termisk ekspansion”, som beskrevet på siderne 2-4,

så bør man fastslå

den

eksakte korrelation mellem afsmeltning kontra termisk ekspansion. Til dette formål ”kunne”

man forestille sig, at man opgraderede de 3 oplagte ”FLYVEFISK”, som ligger i inderhavnen i Korsør.

Sender dem på Dansk værft

–

installerer nye motorer, opgraderer udstyr, installerer aircondition

og lader de 3 skibe

indgå i en lille ”flotille”, som kan lave disse

målinger i og ved Filippinergraven.

At man for et beskedent beløb (alt er relativt), men for

cirka 25-30 millioner pr. skib, eks. driftstilskud, får fast-

slået den beskrevne fysiske korrelation.

Samtidig hermed kan man undersøge og indhente data

om oceanernes tilstand. Da skibene har ligget oplagt si-

den 2014, så kan man måske med fordel overdrage dis-

se til Philippinerne, så man slipper for dansk udstatione-

ring og danske lønudgifter, udover nødvendig oplæring.

Med venlig hilsen

Per Uggen

Tranehaven 13 1.th., DK-2605 Brøndby. Telefon: +45 40150995.

Email:

[email protected]