Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 85
Offentligt
1997035_0001.png
Brøndby, den 7. januar 2019
Kære Alle,
HVORFOR VI SKAL KENDE DEN PRÆSICE VANDSTANDSSTIGNING ?????
Som tidligere beskrevet, så kan man ikke stole på de data,
som NASA’s indsamler og formidler, da
de beviseligt giver modstridende og fejlbehæftede oplysninger, især med hensyn til den hastighed
som vandstanden i Verdenshavene stiger. Eksempelvis, så påstår NASA, at vandstanden i Verdens-
havene
”faldt”,
fra den 11. juni 2010 til den 4. april 2011. Vandstanden faldt med hele 8,73 milli-
meter! Samtidig oplyser NASA, at afsmeltningen fra Grønland og Sydpolen var 741,58 Gigaton, fra
den 14. juni 2010 til den 16. april 2011. Samtidig med at Verdenshavet blev tilført 741.580.000.000
tons / kubikmeter smeltevand
så faldt vandstanden i Verdenshavet med 8,73 millimeter, hvilket
ikke lader sig gøre? DET SOM
NASA
PÅSTÅR, ER OG BLIVER EN FYSISK UMULIGHED !
Når Verdenshavet stiger, så forsvinder der landområder. Områder hvor der bor mennesker og dyr.
Huse, landbrugsarealer og infrastruktur går tabt og synker i havet. Hvis vi skal planlægge fremti-
den, så skal vi vide, hvor hurtig vores verden
vores land, oversvømmes og forsvinder.
Ifølge NASA’s rådata, som dokumenterbart er fejlbehæftede, så stiger Verdenshavet i øjeblikket
med 3,2 millimeter om året. Med en årlige vækstrate for stigningen på 7,3%, målt for perioden fra
2009 til 2017
sammenlignet med perioden fra 2001 til 2009.
Ifølge data fra traditionelle vandstandsmålere, jf. skemaet på side 2, så er Verdenshavet i gennem-
snit steget med 6,7 millimeter om året, fra 2009-2017, hvor Kattegat, Øresund, Storebælt og den
sydlige del af Østersøen er steget 10,6 millimeter om året, målt over den samme periode, hvilket
kan skyldes mere præcise data eller også et ændret vindpres på Østersøen
vindpres fra vest?
Ifølge de nævnte vandstandsmålere, så er den årlige vækstrate cirka 9%, for perioden 2009-2017.
Mange af denne verdens forskere har så utroligt travlt med at fremskrive vandstandsstigningerne
til århundredeskiftet
til år 2100, hvilket er og bliver totalt uinteressant, da det er her og nu vi
skal forholde os til virkeligheden. Jeg har derfor beregnet vandstandsstigningen
herunder den
akkumulerede værdi, fra nu af og frem til 2050
år for år, på baggrund af de meget usikre rådata,
som vi har
især fra NASA, for at vise, hvad en forskel i vandstandsstigningen på 4,5 millimeter
og en forskel i vækstraten på 1,7%
i 2017, betyder fremadrettet! Jf. skemaet på side 2.
Umiddelbart, så lyder en forskel i vandstandsstigning på 4,5 millimeter pr. år
i 2017, og en forskel
i vækstraten på 1,7% af ingenting, hvilket også er rigtigt
på den korte bane. Men med tanke på,
at vi eksempelvis investerer mere end 52 milliarder kroner i den kommende Femern-Bælt forbin-
delse, så bliver langtidseffekten dramatisk. En forskel, som ikke er et problem i 2030, når Femern-
Bælt åbner, men en voksende forskel som kan vise sig fatal, jo nærmere vi kommer på 2050.
I 2030 vil der kun være en forskel på 13 centimeter i middelvandstand
– fra NASA’s vækstrate til
vækstraten for de nævnte vandstandsmålere, på side 2. I 2040
på kun 10 år, vil forskellen
imidlertid være vokset til 35 centimeter! I år 2050
kun 20 år efter at Femern-Bælt åbner, vil
forskellen være tæt på 1 meter. I 2050 vil Lollands kystlinje måske starte i Holeby
og Rødby
Havn vil ligge 10 kilometer fra kysten, hvis fremskrivningen fra vandstandsmålerne holder stik. Til
den tid vil middelvandstanden næsten være 1�½ meter højere end i dag, hvilket skal sættes i relation
til, hvad vi lige har oplevet med stormen Alfrida, med oversvømmelser i Gedser, Rødby Havn,
Bagenkop, Sønderborg, Åbenrå, Faaborg, Kalvehave, Holbæk, Bandholm, Kerteminde, på Ærø mv.
I 2050 vil disse steder måske være konstant oversvømmede, sammen med alle andre kystbyer i
Danmark. I 2050 har vi måske spildt mere end 52 milliarder kroner på en forbindelse, som ligger
10 kilometer fra kysten? 52 milliarder, som vi burde have brugt på at sikre landets borgere
?
Idet jeg håber og beder til, at der er nogen som forstår, hvorfor vi skal have etableret målestationer
til præcisionsmåling af middelvandstandsændringerne i Danmark
og i resten af verden, så hurtigt
som muligt, så vi kan agere i tide
så vi undgår at lave dyre fejlinvesteringer, som vil dræne os
for både tid og ressourcer. Penge, som vi hellere skulle bruge på de kommende klimatilpasninger.
Med venlig hilsen
Per Uggen.
Tranehaven 13 1.th., DK-2605 Brøndby. Telefon: +45 40150995.
E-mail:
[email protected]
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 85: Henvendelse af 7/1-19 fra Per Uggen, Brøndby, om klimatilpasninger
1997035_0002.png
Side 2
Forskel i årlige middelvandstandsstigning
NASA sammenlignet med vandstandsmålere.
Årstal
Årlig stigning NASA
3,2 mm i 2016, 7,3%.
3,7
4,0
4,2
4,6
4,9
5,2
5,6
6,0
6,5
6,9
7,5
8,0
8,6
12,2
17,4
24,7
35,1
Akkumuleret stigning
i millimeter.
4
8
12
16
21
27
32
38
45
52
59
67
76
129
205
312
466
Årlig stigning målere
6,7 mm i 2016, 9,0%.
8
8,7
9,5
10,3
11,2
12,2
13,4
14,6
15,9
17,3
18,8
20,5
22,4
34,4
53,0
81,6
125,5
Akkumuleret stigning
i millimeter.
8
17
26
36
48
60
73
88
104
121
140
160
207
329
553
899
1.431
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
-----------------
2035
2040
2045
2050
-----------------
Den årlige Danske middelvandstandsstigning, 2009-2017
målt med traditionelle vandstandsmålere.
Station
Gøteborg
Torshamnen
Frederikshavn
Hornbæk
Barsebæk
SWE
København
Skanör
SWE
Korsør
Slipshavn
Nyborg
Gedser
Tejn
Bornholm
Id-nummer
1236
91
119
2109
82
2108
113
98
120
1812
2009 reference
9.966,2
-78,1
19,7
8.491,0
29,0
18.458,8
102,3
106,8
145,7
76,3
2017 reference
10.039,8
-0,3
104,3
8.595,9
139,9
18.568,4
157,4
177,2
208,4
171,8
Vandstandsstigning mm/år
9,2 mm
9,7 mm
10,6 mm
13,1 mm
13,9 mm
13,7 mm
6,9 mm
8,8 mm
7,8 mm
11,9 mm
10,6 mm pr. år
Gennemsnitlig ændring Kattegat, Sund og Bælt til Bornholm 2009
2017.
Den årlige Globale middelvandstandsstigning, 2009-2017
målt med traditionelle vandstandsmålere.
Station
DANMARK
(gennemsnit af alle målinger)
Ijmuiden
Holland
Hoek Van Holland
Oostende
Belgien
Newhaven
UK
Le Havre
Frankrig
Algeciras B
Spanien
Ko Taphao Noi
Thailand
Ko Lak
Thailand
Kobe II
Japan
Maizuru II
Japan
Manila
Filippinerne
New York (Sandy Hook)
USA
Portland (Maine)
USA
Beaufort, North Carolina
USA
Key West
USA
Dauphin Isl. (New Orleans)
USA
Los Angeles
USA
San Francisco
USA
Seattle
USA
Gennemsnitlig Global ændring, 2009
2017.
Id-nummer
32
22
413
1548
453
2117
446
174
1790
1387
145
366
183
2295
188
1156
245
10
127
2009 reference
14,0
70,3
2.320,7
3.653,9
4.948,6
745,1
2.301,7
2,595,1
1.827,5
1.565,4
2.982,5
1.663,3
4.177,1
1.146,3
1.706,5
1.137,6
2.053,8
2.773,1
4.423,8
2017 reference
86,3
132,8
2.382,1
3,692,6
4.973,5
762,3
2.400,3
2,677,3
1.866,3
1.617,7
3.015,8
1.674,4
4.187,1
1,187,6
1.770,8
1.199,1
2.080,7
2.853,2
4.540,6
Vandstandsstigning mm/år
10,6 mm
9,0 mm
7,8 mm
7,7 mm
4,8 mm
3,1 mm
2,1 mm
12,3 mm
10,3 mm
4,9 mm
6,5 mm
4,2 mm
1,4 mm
1,3 mm
5,2 mm
8,0 mm
7,7 mm
3,4 mm
10,0 mm
14,6 mm
6,7 mm pr. år
I forhold til traditionelle vandstandsmålere er problemet, at de
foruden manglende nøjagtighed, ikke vedligeholdes. Dette er et Globalt problem, hvorfor
det er svært at finde troværdige og intakte data-sæt.
De nævnte værdier
for vandstandsstigning, er baseret på summen af månedsgennemsnittet for den enkelte målestation, divideret med 12.