URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Resumé af det interparlamentariske udvalgsmøde og højniveaukonferencen den 20. november 2018 i Bruxelles om menneskerettigheder

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Notat

Resumé

interparlamentarisk

udvalgsmøde

samt

højniveaukonference i Bruxelles omhandlende og fejringen

af menneskerettigheders 70. års jubilæum

Interparlamentarisk udvalgsmøde og højniveaukonference i Bruxelles

Den 20. november 2018 afholdte underudvalget for Menneskerettigheder i Eu-

ropa-Parlamentet (DROI) et

Interparlamentarisk udvalgsmøde om menneske-

rettigheder og udenrigsaktioner af EU og medlemsstater.

Samme dag var en

højniveaukonference for at fejre det

70. år for FN’s deklaration for universelle

menneskerettigheder.

Begge begivenheder blev holdt i forbindelse med Europa-Parlamentets

’Hu-

man Rights Week’

samme uge.

Begge arrangementer havde deltagelse af

Rasmus Nordqvist (ALT).

Interparlamentarisk udvalgsmøde om menneskerettigheder og udenrigs-

aktioner af EU og medlemsstater

Det interparlamentariske udvalgsmøde blev afholdt fra kl. 9.00 til 12.30.

Pro-

grammet

for mødet var delt op i tre paneler:

1. Mainstreaming af menneskerettigheder i udenrigsanliggender

2. Erhvervslivet og menneskerettigheder

3. Bæredygtig udvikling og menneskerettigheder

Ordstyrer i første panel, formand for underudvalget for menneskerettigheder

(DROI), MEP Pier Antonio Panzeri, pointerede formålet for dette udvalgs-

møde. Det handlede om erfaringsudveksling om bedste praksis i forbindelse

med menneskerettigheder og om en samlet indsats generelt, men især i kon-

flikt- og krisetider. Hans paneldeltagere,

Stavros Lambrinidis, EU’s specielle

repræsentant for menneskerettigheder samt Petras Auštrevičius, MEP for

ALDE, medlem af DROI og Europa-Parlaments ordfører på den årlige

rapport

om menneskerettigheder og demokrati i verden, talte begge om nødvendighe-

den for en samlet indsats. Stavros Lambrinidis pointerede to ting der skal gø-

res på en gang: At have et bedre forsvar uden at være defensive samt have et

bedre angreb uden at være angrebslystne. Han mener

FN’s verdensmål

essentielle fordi de fokuserer på både menneskerettigheder og udvikling på

12. december 2018

Dennis Holm

Knudsen

Assistent

Side 1 | 3

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Resumé af det interparlamentariske udvalgsmøde og højniveaukonferencen den 20. november 2018 i Bruxelles om menneskerettigheder

samme tid. Petra Auštrevičius påtalte det nødvendige sammenhæng mellem

interne og eksterne politikker, for netop at have et mere sammenhængende

menneskerettighedsansigt udadtil, da styrken ligger i at EU skal tale med én

samlet stemme. Han mener der skal knyttes konditionaliteter til alt EU foreta-

ger sig udenrigs, for at sikre højere effektivitet.

Maureen O’Sullivan, MP

fra

Irland, åbnede debatten og kritiserede den selvmodsigende tilstand der er, når

lande i både EU og FN bidrager med forværrelsen af fattigdom, sult og fordri-

velsen af mennesker ved fortsat at foretage våbenhandel. Debatten var præget

af eksempler hvorpå EU ikke har én samlet stemme, eksempelvis ift.

FN-pag-

ten om migration

og politiske aktivister fængslet i Catalonien.

Panel nummer to handlede om arbejdsmarkedet og bestod af fem personer.

De første talere, Makbule Sahan, fra International Trade Union Confederation

(ITUC) og Juan Andrés Cano, direktør for Business Development PeaceStar-

tup, repræsenterede hhv. arbejdsgivere og arbejdstagere. De fremsatte pro-

blemer og udfordringer for erhvervslivet og hvordan EU bør agere for at imø-

dekomme disse. Eksempelvis EU virksomhedsproblematik i at få virksomhe-

der uden for EU til at opretholde de aftaler virksomhederne i EU skal efter-

komme i forbindelse med menneskerettighederne. De tre resterende panel-

ister var Dominique Potier, medlem af Udvalget for økonomiske affærer for

Nationalrådet i Frankrigs nationalråd, Manuel Altava, Senator i Spanien og for-

mand for senatets retfærdighedsudvalg samt Isabel Albornoz, Formand for

Ecuadors mission til EU. De talte om hvordan deres respektive nationer har

foretaget lovgivning og andre tiltag for at imødekomme menneskerettighe-

derne i erhvervslivet. Eksempelvis vedtog man i Frankrig sidste år, en forbyg-

gende lovgivning, hvor virksomheder med over 5.000 ansatte har pligt til at

opretholde menneskerettighederne igennem sine forsyningskæder, uanset om

de måtte være placeret

uden for EU’s grænser.

Debatten bar præg af forskel-

lige problemstillinger medlemslandene imellem. Eksempelvis en ny lovgivning

om barselsrettigheder i Grækenland eller problemer for Romaer at komme i

arbejde i Rumænien. Panelet svarede efterfølgende med præventive og pro-

aktive ønsker i forbindelse med menneskerettighederne og et ønske om en

større indsats fra EU’s side.

Det tredje og sidste panel bestod af én person. Her var en tale af Ai Weiwei,

en kinesisk kunstner og socialaktivist. Hans

tale

omhandlede menneskeret-

tigheder generelt og påpegede, via mange eksempler, på at grundlæggende

værdier og humanisme svækkes i vores verden i dag. Han talte for det ansvar

alle har for at holde fast i menneskerettighederne og talte ind i samme narrativ

fra første panel, hvor diskussionen om menneskerettighederne vil forblive en

diskussion såfremt vi ikke ændrer den nuværende udvikling og sikrer alle bor-

geres rettigheder. Den efterfølgende debat bar præg af en værdsættelse af Ai

Weiwei og hans kunstneriske bidrag i debatten om menneskerettigheder. Til

gentagende kommentarer og spørgsmål om kunstens rolle i menneskeret-

Side 2 | 3

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 70: Resumé af det interparlamentariske udvalgsmøde og højniveaukonferencen den 20. november 2018 i Bruxelles om menneskerettigheder

tighedsdebatten, svarede hr Weiwei hvordan kunst hænger sammen med eti-

ske principper og derfor kan hjælpe med at finde grundlæggende sandheder

om mennesket samt gode kunstnere bør fokuserer på sociale anliggender og

menneskers situationer.

Højniveaukonference: Fejringen af 70 års

jubilæum for FN’s universelle

menneskerettighedsdeklaration

Midt på eftermiddagen, i plenar-salen i Europa-Parlamentet i Bruxelles, star-

tede højniveaukonferencen med åbningstaler af hhv. formanden for Europa-

Parlamentet, Antonio Tatjani,

samt EU’s højtstående

repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik Federica Mogherini. Desuden var der en

kort videotale af António Guterres, generalsekretær for FN. De talte alle tre om

milepælen i det 70 års jubilæum og at selvom vi fejrer menneskerettighederne

er arbejdet på ingen måde fuldendt.

Der var stort fremmøde af NGO’er, ek-

sempelvis Amnesty og EU-NGO Forum.

Første panel omhandlede universaliteten og udeleligheden i menneskeret-

tighederne. Pier Antonio Panzeri, ligeledes ordfører ved første panel i denne

begivenhed lagde op til taler og debat ved at spørge hvad universelle menne-

skerettigheder betyder, hvorfor det er vigtigt og hvordan vi bedre kan beskytte

og promovere menneskerettigheder. Der blev, i talerne, hovedsageligt nævnt

meget om fremskridtene gjort i kraft af menneskerettighedsdeklarationen og

Michelle Bachelet,

FN’s højkommissær for menneskerettigheder,

nævnte nød-

vendigheden af at man promoverer de gode historier, for at få folk til at ville

kæmpe for menneskerettigheder generelt. De pointerede forskellige aspekter

hvorpå der stadig er brug for yderligere indsats, så som LGBT og kvinders

rettigheder samt bekæmpe fattigdom og lige rettigheder for eksempelvis ro-

maer. Stavros Lambrinidis,

EU’s specielle repræsentant for menneskerettighe-

der, påpegede vigtigheden i at fundamentet for menneskerettigheder er den

menneskelige værdighed. Alt andet vil bryde sammen.

Det afsluttende panel, med ordstyrer David McAllister, formand for udenrigs-

udvalget, handlede om styrkelsen af globale menneskerettigheder. Det var

endnu et panel hvor deltagerne talte om fortiden, eksempelvis da professor

Remy Ngoy Lumbu, kommissær for den afrikanske menneskerettighedskom-

mission, pointerede at kun tre afrikanske lande var med til at underskrive de-

klarationen i 1948. Professor Pamela Palmater, advokat og professor på Ry-

erson Universitet i Toronto, Canada, havde i sin tale fokus på nuværende men-

neskerettighedsproblemer i et vestligt land som Canada og talte for at man bør

se indad i sine respektive lande, før man hjælper andre. Den efterfølgende

debat var nær ikkeeksisterende grundet forsinkelse i programmet.

Side 3 | 3