Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1986718_0001.png
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
10. december 2018
Følgende elementer vil indgå i den stemmeforklaring, som Danmark agter at afgive i
forbindelse med den formelle vedtagelse af Global Compact for Safe, Orderly and
Regular Migration på FN’s Generalforsamling i New York
(pt. forventet den 19.
december 2018).
Teksten er forhandlet under dansk lederskab i en kreds af ligesindede lande i EU. Kredsen
søges udvidet frem til vedtagelsen, hvorfor der fortsat kan blive tale om mindre, ikke-
væsensforandrende justeringer i teksten, ligesom yderligere elementer kan blive føjet til.
Udkast
til en fælles stemmeforklaring leveret på vegne af (…) under vedtagelsen af
Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
Migration er et globalt fænomen, der afstedkommer både udfordringer og muligheder for
det internationale samfund. GCM repræsenterer en fælles global tilgang til at adressere de
stigende udfordringer ifm. irregulær migration og til at gribe mulighederne forbundet med
lovlig migration. GCM kommer på et tidspunkt, hvor multilateralisme er under pres.
I FN er det internationale samarbejde bygget på national suverænitet.
GCM bekræfter den fundamentale præmis om, at det er staters suveræne ret selv at
bestemme deres nationale udlændingepolitik, inden for folkerettens rammer.
GCM leverer et nyttigt og rettidigt rammeværk for at forbedre internationalt samarbejde på
migrationsområdet, herunder med det formål effektivt at forebygge irregulær migration og
bekæmpe menneskehandel og menneskesmugling, som for indeværende medfører enorme
menneskelige tragedier for mange irregulære migranter.
[Deltagende lande] byder følgende væsentlige karakteristika i GCM velkommen:
-
-
-
GCM er det første globale samarbejdsbaserede rammeværk vedr. migration. Den er
et resultat af en inkluderende proces mellem alle FN’s medlemsstater.
GCM opfordrer stater til at øge og styrke deres samarbejde mhp. bedre at kunne
håndtere migration.
GCM anerkender nødvendigheden af at adressere grundlæggende årsager til
irregulær migration, som er tæt relateret til fuld implementering af 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling.
GCM er ikke-bindende juridisk. Den skaber ikke på nogen måde juridiske
forpligtelser for stater, søger heller ikke at etablere international sædvaneret eller
nærmere at fortolke eksisterende konventioner eller nationale forpligtelser.
-
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 69: Orientering vedr. Danmarks stemmeforklaring til brug for konferencen om Global Compact on Migration i Marrakech, fra udlændinge- og integrationsministeren
-
-
-
-
-
-
GCM respekterer staters nationale suverænitet og bekræfter staters suveræne ret til
at bestemme national udlændingepolitik og lovgivning.
GCM anerkender, at menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder er
universelle og understreger, at alle migranter er berettiget til samme universelle
menneskerettigheder, som ethvert andet individ født på jorden. GCM skaber ikke
nye juridiske kategorier af migranter eller relaterede ydelser. Den etablerer heller
ikke en menneskeret til at migrere.
GCM anser grænsehåndtering for afgørende af hensyn til landes, samfunds og
migranters sikkerhed, og at menneskesmugling og menneskehandel effektivt
bekæmpes.
GCM anerkender utvetydigt alle staters eksisterende forpligtelse til at tage egne
statsborgere, som ikke opholder sig lovligt på et andet lands territorium, tilbage,
uanset om denne tilbagevenden er frivillig eller ej. Dette er et afgørende element i
et velfungerende globalt migrationssystem.
Idet det anerkendes, at folk ofte bevæger sig i grupper bestående af både flygtninge
og migranter, bekræfter GCM og
Global Compact for Refugees
den juridiske og
praktiske forskel på flygtninge og migranter samt de forskellige juridiske
beskyttelsesordninger, som er tilgængelige for flygtninge iht. folkeretten.
Listen af handlinger under hvert af GCM’s
tilsagn (“commitments”) udgør
eksempler, som kan bidrage til implementering af GCM. Det er op til hver enkelt
stat selv at beslutte, hvordan og om man vil drage nytte af disse eksempler.
Endvidere ønsker vi at klargøre vores holdning på en række punkter:
For det første: Vi velkommer
GCM’s
klare princip om, at stater inden for
rammerne af national jurisdiktion har ret til at skelne mellem regulære og
irregulære migranters status. Denne ret til at skelne mellem regulære og irregulære
migranter kunne have været klarere gennemgående integreret i GCM. Vi
understreger, at en klar skelnen mellem regulære og irregulære migranter vil blive
anvendt i vores læsning af GCM. Et eksempel er
målsætning 16
vedr. inkludering
af migranter, hvor spørgsmålet om integration udelukkende relaterer sig til
regulære migranter. Derudover forbliver beslutninger om modtagelse af sociale
ydelser og andre velfærdsrettigheder under national kompetence, herunder retten til
medtagelse af sociale ydelser og andre optjente ydelser.
For det andet: GCM er hovedsageligt rettet mod måden, migration finder sted på,
for at fremme sikker, ordentlig og lovlig migration og imødegå irregulær migration.
I overensstemmelse med det grundlæggende princip om staters suverænitet giver
stater, der støtter GCM, ikke tilsagn om at tage nationale skridt til at øge antallet af
lovlige immigrationsmuligheder eller til at ændre deres nationale tilgang til at
kategorisere og skabe lovlige immigrationsmuligheder. Stater bestemmer til enhver
tid suverænt, hvilke immigrationsmuligheder, der tilbydes.
For det tredje: Fsva. frihedsberøvelse
af migranter refererer vi til EU’s
stemmeforklaring afgivet under vedtagelsen af New York-erklæringen om
flygtninge og migranter i september 2016. Denne stemmeforklaring er stadig
gældende for EU og dens medlemsstater, fsva. emner som fx. frihedsberøvelse af
migrantbørn.
For det fjerde: Stater bevarer retten til at anvende national straffelov over for
smuglede personer. Selvom der er behov for at tage højde for sårbarheder og sikre,
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 69: Orientering vedr. Danmarks stemmeforklaring til brug for konferencen om Global Compact on Migration i Marrakech, fra udlændinge- og integrationsministeren
at retslige tiltag er proportionale, så vil viden og hensigt om ulovlig indrejse i et
land og krydsning af dets grænser fortsat kunne håndteres som en kriminel handling
i stedet for en administrativ forseelse, inden for rammerne af national lov og
folkeretten.
For det femte: GCM
som et ikke-bindende juridisk rammeværk
begrænser eller
indskrænker på ingen måde veletablerede menneskerettigheder, herunder
ytringsfriheden. Det understreges, at vi lægger stor vægt på mediernes udvidede
frihed til at debattere alle emner af vigtighed for samfundet, herunder
migrationsemnet i alle dets aspekter.
For det sjette: Udstedelse af dokumenter til migranter er ikke ensbetydende med
berettigelse til opholdstilladelse i det udstedende land, medmindre denne
berettigelse klart fremgår.
For det syvende: GCM er baseret på de internationale menneskerettigheder og
opretholder princippet om ikke-regression
(”non-regression”)
af rettigheder i den
sammenhæng. Nationale politikker og lovgivning kan, inden for rammerne af
folkeretten, justeres og er ikke påvirket af
GCM’s
reference til ikke-regression.
For det ottende: GCM anerkender, at migrationshåndtering er et fælles ansvar,
herunder adressering af skadelige konsekvenser af usikker, ukontrolleret og
irregulær migration. Vi forventer derfor, at alle parter, oprindelses-, transit- og
destinationslande, tager ansvar og, baseret på
GCM’s
indhold, demonstrerer
engagement til at styrke håndtering af både lovlig og ulovlig migration.