Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling), Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 63, URU Alm.del Bilag 65, UUI Alm.del Bilag 63
Offentligt
1983828_0001.png
UOFFICIEL, UAUTORISERET OVERSÆTTELSE AF CENTRALE DELE AF
Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
Mellemstatsligt forhandlet resultat opnået ved enighed
13. juli 2018
Vi, stats- og regeringsoverhoveder og høje repræsentanter, der mødes i Marokko den 10.-11.
december 2018, genbekræfter New York-erklæringen om flygtninge og migranter og er fast
besluttet på at bidrage til at styrke samarbejdet vedrørende international migration i alle dets
dimensioner, har vedtaget GCM:
PRÆAMBEL
1. GCM hviler på FN-pagtens formål og principper.
2.
Den hviler endvidere på FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder; FN’s
konvention om borgerlige og politiske rettigheder; FN’s konvention om økonomiske,
sociale
og
kulturelle
rettigheder;
de
andre
internationale
1
kernemenneskerettighedstraktater
;
FN’s
konvention
om
bekæmpelse
af
grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder protokollen for forebyggelse,
bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn,
og protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad
luftvejen; FN’s slaverikonvention og tillægsprotokollen om afskaffelse af slaveri,
slavehandel og ordninger der sidestilles med slaveri; FN’s klimakonvention; FN’s
konvention for bekæmpelse af ørkendannelse; Paris-aftalen
2
; ILO-konventioner
vedrørende fremme af anstændigt arbejde og arbejdsmigration
3
; samt på 2030-
dagsordenen for bæredygtig udvikling; Addis Abeba-handlingsplanen; Sendai
Rammeværket for katastrofereduktion; og Den Nye Urbane Dagsorden.
3. Drøftelser om international migration på globalt niveau er ikke nye. Vi minder om, at der
blev gjort fremskridt gennem FN’s højniveau-dialoger
om international migration og
udvikling i 2006 og 2013. Vi anerkender ligeledes bidrag fra Det Globale Forum for
Migration og Udvikling lanceret i 2007. Disse platforme banede vejen for New York-
erklæringen for flygtninge og migranter, i hvilken vi gav tilsagn om at udvikle en Global
Erklæring for Flygtninge og vedtage GCM, gennem to separate processer. De to globale
erklæringer er komplementerende internationale samarbejdsbaserede instrumenter, der
hver især opfylder deres respektive mandater iht. New York-erklæringen for flygtninge
FN’s konvention for afskaffelse af alle former for racediskrimination
(CERD),
FN’s konvention om afskaffelse af alle
former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), FN’s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf (CAT),
FN’s konvention om barnets rettigheder (CRC), FN’s konvention
om
vandrende arbejdstageres rettigheder (CMW),
FN’s konvention
om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding
(CED),
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD).
2
Vedtaget under UNFCCC i FCCC/CP/2015/10/Add.1, beslutning 1/CP.21.
3
Konventionen om vandrende arbejdskraft 1949 (nr. 97), Konventionen om vandrende arbejdstagere 1975 (nr. 143),
International arbejdskonvention om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed 1962 (nr. 118),
Konventionen om anstændigt arbejde for hushjælpere 2011 (nr. 189).
1
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
og migranter, som anerkender at migranter og flygtninge kan møde mange ens
udfordringer og tilsvarende sårbarheder.
4. Flygtninge og migranter har ret til de samme universelle menneskerettigheder og
fundamentale frihedsrettigheder, som til alle tider skal respekteres, beskyttes og
overholdes. Ikke desto mindre er migranter og flygtninge forskellige grupper, som er
underlagt separate juridiske rammer. Kun flygtninge har ret til den særlige internationale
beskyttelse som defineret i international flygtningeret. GCM vedrører migranter og
opstiller et samarbejdsbaseret instrument, som adresserer migration i alle dets
dimensioner.
5. Som bidrag til den forberedende proces for GCM, anerkender vi medlemsstaters og
relevante aktørers indspil under konsultations- og statusopgørelsesfaserne, samt
FN’s
Generalsekretærs rapport:
”Making Migration Work for All”.
6. GCM er en milepæl i den globale dialog og det internationale samarbejde om migration.
Den er rodfæstet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Addis Ababa-
handlingsplanen, og ligger i forlængelse af erklæringen fra Højniveau-dialogen om
international migration og udvikling vedtaget i oktober 2013. Den bygger på det
banebrydende arbejde udført af Generalsekretærens tidligere særlige repræsentant for
international migration og udvikling, herunder hans rapport fra 3. februar 2017.
7. GCM er et ikke-bindende juridisk
,
samarbejdsbaseret instrument, der bygger på
tilsagn, som medlemsstaterne enedes om i New York-erklæringen om flygtninge
migranter. Den fremmer internationalt samarbejde mellem alle relevante aktører
migrationsområdet og anerkender, at ingen stat kan håndtere migration alene,
opretholder staters suverænitet og deres forpligtelser iht. folkeretten.
de
og
og
VISION OG VEJLEDENDE PRINCIPPER
8. GCM udtrykker vores kollektive tilsagn til at forbedre samarbejde på det internationale
migrationsområde. Migration har været en del af den menneskelige erfaring gennem
historien, og vi anerkender, at det er en kilde til velstand, innovation og bæredygtig
udvikling i vores globaliserede verden, og at disse positive indvirkninger kan optimeres
ved at forbedre migrationshåndtering. Størstedelen af verdens migranter rejser, lever og
arbejder sikkert, ordentligt og regulært. Ikke desto mindre påvirker migration unægtelig
vores lande, samfund, migranter og deres familier på meget forskellige og til tider
uforudsigelige måder.
9. Det er afgørende, at udfordringer og muligheder ved international migration forener os i
stedet for at splitte os. GCM angiver vores
fælles forståelse, fælles ansvar
og
enighed om
formål
vedrørende migration.
Fælles forståelse
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
10. GCM er resultatet af en gennemgang af evidens og data indsamlet gennem en åben,
transparent og inddragende proces uden fortilfælde. Vi delte vores virkelighed og hørte
forskellige input, som berigede og formede vores fælles forståelse af dette komplekse
fænomen. Vi har lært, at migration er definerende i vores globaliserede verden, som
forbinder samfund inden for og på tværs af alle regioner, og gør os alle til oprindelses-,
transit-, og destinationslande. Vi anerkender, at der er et fortsat behov for internationale
indsatser til at styrke vores viden og analyse af migration, idet fælles forståelser vil
forbedre politikker, som kan gøre bæredygtig udvikling muligt for alle. Vi skal indsamle
og udbrede kvalitetsdata. Vi skal sikre, at nuværende og potentielle migranter er fuldt
informeret om deres rettigheder, forpligtelser og muligheder for sikker, ordentlig og
regulær migration, og kender risiciene ved irregulær migration. Vi skal endvidere sikre,
at alle borgere har adgang til objektiv, evidensbaseret, klar information om fordelene og
udfordringerne ved migration med henblik på at aflive vildledende narrativer, som
genererer negative opfattelser af migranter.
Fælles ansvar
11. GCM tilbyder en 360-graders vision om international migration og anerkender, at en
bredspektret tilgang er nødvendig for at optimere de overordnede fordele ved migration,
mens risici og udfordringer for individer og samfund i oprindelses-, transit-, og
destinationslande adresseres. Intet land kan adressere dette globale fænomens
udfordringer og muligheder alene. Med denne bredspektrede tilgang sigter vi mod at
facilitere sikker, ordentlig og regulær migration, mens vi reducerer forekomsten og den
negative indvirkning af irregulær migration gennem internationalt samarbejde og en
kombination af tiltag fremsat i GCM.
Vi anerkender, at vi som FN’s medlemsstater har et
fælles ansvar til at adressere hinandens behov og bekymringer vedrørende migration, og
en overordnet forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde migranters
menneskerettigheder, uanset deres migrationsstatus, samtidig med, at vi fremmer
sikkerhed og velstand i vores samfund.
12. GCM sigter mod at imødegå de negative drivkræfter og strukturelle faktorer, som
forhindrer folk i at opbygge og bevare en bæredygtig levevej i deres oprindelseslande og
dermed tvinge dem til at søge en fremtid et andet sted. Den har til formål at reducere de
risici og sårbarheder, som migranter møder på forskellige stadier af migration ved at
respektere, beskytte og opfylde deres menneskerettigheder samt sikre omsorg og
bistand. Den søger at adressere lokalsamfunds legitime bekymringer, imens det
anerkendes, at samfund undergår demografiske, økonomiske, sociale og miljømæssige
forandringer i forskelligt omfang, der kan have konsekvenser for og være et resultat af
migration. Den stræber efter at skabe befordrende betingelser, som giver migranter
mulighed for at berige vores samfund gennem deres menneskelige, økonomiske og
sociale kapaciteter, og dermed facilitere deres bidrag til bæredygtig udvikling på lokalt,
nationalt, regionalt og globalt plan.
Enighed om formål
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
13. GCM anerkender, at sikker, ordentlig og regulær migration virker for alle, når den finder
sted på en velinformeret, planlagt og konsensusbaseret måde. Migration bør aldrig være
en handling udført i desperation. Når den er, skal vi samarbejde med henblik på at
respondere på migranter i sårbare situationers behov og adressere de respektive
udfordringer. Vi må samarbejde med henblik på at skabe forhold, der tillader, at samfund
og individer lever i sikkerhed og værdighed i deres egne lande. Vi skal redde liv og sikre,
at migranter ikke kommer til skade. Vi skal styrke migranters muligheder for at være en
del af vores samfund, fremhæve deres positive bidrag og fremme inklusion og social
sammenhørighed. Vi skal generere bedre forudsigelighed og sikkerhed for stater,
samfund og migranter. For at opnå dette, giver vi tilsagn om at facilitere og sikre sikker,
ordentlig og regulær migration til alles fordel.
14. Vores succes afhænger af staters gensidige tillid, beslutsomhed og solidaritet for at
opfylde GCM’s målsætninger
og tilsagn. I en overbevisning om, at samarbejde er en
vindersag for alle, og gennem fælles ansvar og innovative løsninger, forenes vi for at
adressere de udfordringer og muligheder, som migration i alle dets dimensioner
medfører. Det er med denne fornemmelse af at have et fælles formål, at vi tager dette
historiske skridt velvidende, at GCM er en milepæl, men ikke slutningen på vores
indsatser. Vi giver tilsagn om at fortsætte den multilaterale dialog i FN gennem en
periodisk og effektiv opfølgnings- og gennemgangsmekanisme, som skal sikre, at ordene
i dette dokument oversættes til konkrete handlinger til millioner af menneskers fordel.
15. Vi er enige om, at GCM er baseret på følgende tværgående og gensidigt afhængige
vejledende principper:
Menneske-fokuseret:
GCM har en stærk menneskelig dimension, som er indeholdt i
migrationserfaringen selv. Den fremmer migranters og medlemmer af samfund i
oprindelses-, transit- og destinationslandes velbefindende. Som resultat heraf er individer
en del af
GCM’s
kerne.
Internationalt samarbejde:
GCM er et ikke-bindende juridisk, samarbejdsbaseret
instrument, som anerkender, at ingen stat kan adressere migration alene grundet
fænomenets grænseoverskridende karakter. Den kræver internationalt, regionalt og
bilateralt samarbejde og dialog. Dens autoritet hviler på dens konsensusbaserede natur,
troværdighed, kollektive ejerskab, fælles implementering, opfølgning og evaluering.
National suverænitet:
GCM genbekræfter staters suverænitet til at bestemme deres
nationale migrationspolitik samt deres prærogativ til at træffe beslutninger vedr.
migration inden for egen jurisdiktion i overensstemmelse med folkeretten. Inden for
deres suveræne jurisdiktion kan stater skelne mellem regulære og irregulære migranter
i deres implementering af GCM, under hensyntagen til forskellige nationale realiteter,
politikker, prioriteter og krav til indrejse, ophold og arbejde, i overensstemmelse med
folkeretten.
Retssikkerhed og retten til retfærdig rettergang (rule of law
og
due process):
GCM
anerkender, at retssikkerhed, retten til en retfærdig rettergang og adgang til domstolene
er fundamentalt i alle henseender ift. migrationshåndtering. Dette betyder, at staten,
offentlige og private institutioner og enheder, såvel som individer selv, er ansvarlige iht.
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
lovgivning, som er offentligt kundgjort, håndhævet uden forskelsbehandling og pådømt
af uafhængige domstole, og som er i overensstemmelse med folkeretten.
Bæredygtig udvikling:
GCM er rodfæstet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og
bygger på dennes anerkendelse af, at migration er en flerdimensionel virkelighed af stor
betydning for oprindelses-, transit- og destinationslandes bæredygtige udvikling, hvilket
kræver sammenhængende og bredspektrede tiltag. Migration bidrager til positive
udviklingsresultater og til at realisere 2030-målene, særligt når det håndteres ordentligt.
GCM sigter mod at løfte migrations potentiale til at nå udviklingsmålene og den
påvirkning, dette vil have på migration i fremtiden.
Menneskerettigheder:
GCM er baseret på internationale menneskerettigheder og
opretholder ikke-regressions- og ikke-diskriminationsprincipperne. Ved at gennemføre
GCM sikrer vi effektiv respekt for, beskyttelse af og opfyldelse af migranters
menneskerettigheder, uanset deres migrationsstatus, på tværs af migrationscyklussen.
Vi genbekræfter endvidere forpligtelsen til at afskaffe alle former for diskrimination,
herunder racisme, xenofobi og intolerance mod migranter og deres familier.
Køns-sensitiv:
GCM sikrer, at kvinders, mænds, pigers og drenges menneskerettigheder
respekteres gennem alle stadier af migration, at deres særlige behov bliver
tilstrækkeligt forstået og adresseret, og at de styrkes som forandrings-agenter. GCM
inkorporerer et køns-perspektiv, fremmer kønsligestilling og styrkelse af kvinder og
piger og anerkender deres uafhængighed, handlekraft og lederskab med henblik på at
rykke væk fra hovedsageligt at se kvinder som ofre.
Børne-sensitiv:
GCM fremmer eksisterende internationale juridiske forpligtelser fsva.
børns rettigheder og opretholder princippet om barnets tarv til alle tider som den
primære overvejelse i alle situationer, der drejer sig om børn i internationale
migrations-kontekster, herunder fsva. uledsagede og separerede børn.
Regerings-samtænkende tilgang:
GCM anerkender, at migration er en flerdimensionel
virkelighed, som ikke kan håndteres af en enkelt regerings-sektor alene. Med henblik
på at udvikle og implementere effektive migrationspolitikker og praksisser er det
nødvendigt med en regerings-samtænkende tilgang for at sikre horisontal og vertikal
politik-sammenhæng på tværs af regeringssektorer og niveauer.
Samfunds-samtænkende tilgang:
GCM fremmer brede partnerskaber for at adressere
migration i alle dets dimensioner ved at inkludere migranter, diasporaer, lokale
samfund, civilsamfundet, den akademiske verden, den private sektor,
parlamentarikere, fagforeninger, nationale menneskerettighedsinstitutioner, medierne
og andre relevante aktører i migrationshåndtering.
SAMARBEJDS-RAMMERNE
16. Med New York-erklæringen for flygtninge og migranter vedtog vi en politisk erklæring
og et sæt tilsagn. Mens vi genbekræfter denne erklæring i sin helhed bygger vi på den
ved at fremlægge det følgende samarbejdsbaserede rammeværk, som indeholder 23
målsætninger, implementering samt opfølgning og evaluering. Hver målsætning
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
1983828_0006.png
indeholder et tilsagn efterfulgt af en række tiltag, som anses for at være relevante
politik-redskaber og bedste praksisser. Med henblik på at opfylde de 23 målsætninger
vil vi trække på disse tiltag for at opnå sikker, ordentlig og regulær migration langs
migrationscyklussen.
MÅLSÆTNINGER OG TILSAGN
Målsætning 1: Samle og anvende korrekt og disaggregeret data som grundlag for
evidensbaserede politikker.
17. Vi giver tilsagn om at styrke den globale evidensbase vedr. international migration ved
at forbedre og investere i indsamling, analyse og udbredelse af korrekt, pålidelig og
sammenlignelig data opdelt på køn, alder, migrationsstatus og andre internationalt
relevante karakteristika, alt imens retten til privatliv iht. menneskerettighederne og
beskyttelse af persondata opretholdes. Endvidere giver vi tilsagn om at sikre, at denne
data fremmer forskning, vejleder sammenhængende og evidensbaseret politikudvikling
og en velinformeret offentlig debat, samt tillader effektiv monitorering og evaluering af
implementering af tilsagn over tid.
Målsætning 2: Minimere de negative årsager og strukturelle faktorer, der tvinger
mennesker til at forlade deres oprindelsesland.
18. Vi giver tilsagn om at skabe befordrende politiske, økonomiske, sociale og
miljømæssige betingelser for, at mennesker kan leve fredeligt, produktivt og
bæredygtigt i deres hjemlande, og opfylde deres personlige forhåbninger og til at sikre,
at desperation og forværrede omgivelser ikke tvinger dem til at migrere irregulært i
søgen efter et bedre livsgrundlag. Endvidere giver vi tilsagn om at sikre rettidig og fuld
implementering af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og til at bygge på og
investere i implementeringen af andre eksisterende instrumenter med henblik på at
fremme den overordnede effekt af GCM på facilitering af sikker, ordentlig og regulær
migration.
Målsætning 3: Tilvejebringe korrekt og rettidig information på alle migrationsstadier.
19. Vi giver tilsagn om at styrke vores indsatser for at levere, stille til rådighed og udbrede
korrekt, rettidig, tilgængelig og gennemsigtig information om migrationsrelaterede
aspekter for og mellem stater, samfund og migranter på alle stadier af migration.
Endvidere giver vi tilsagn om at anvende denne information til at udvikle
migrationspolitikker, som leverer høj grad af forudsigelighed og sikkerhed for alle
involverede.
Målsætning 4: Sikre, at alle migranter har bevis på en juridisk identitet samt tilstrækkelig
dokumentation.
20. Vi giver tilsagn om at opfylde alle individers ret til en juridisk identitet ved at udstyre
egne borgere med statsborgerskabsbevis og relevant dokumentation, der muliggør
nationale og lokale myndigheders fastlæggelse af en migrants juridiske identitet ved
indrejse, under ophold og ved tilbagevenden samt sikre effektive migrations-
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
1983828_0007.png
procedurer, effektive tjenesteydelser og forbedret offentlig sikkerhed. Endvidere giver
vi tilsagn om at sikre, gennem passende foranstaltninger, at alle migranter udstyres
med tilstrækkelig dokumentation og dokumentation for deres civilstand, herunder
fødsels-, vielses- og dødsattester, på alle migrationsstadier, for at sikre, at de effektivt
kan udøve deres menneskerettigheder.
Målsætning 5: Forbedre tilgængeligheden og fleksibiliteten af lovlige migrationsveje.
21. Vi giver tilsagn om at tilpasse muligheder for og adgange til lovlig migration på en
måde, som faciliterer mobilitet af arbejdskraft og anstændigt arbejde, og som
reflekterer demografiske og arbejdsmarkedsmæssige realiteter, optimerer
uddannelsesmuligheder, respekterer retten til et familieliv, og tager hensyn til
migranter, som befinder sig i sårbare situationer, med henblik på at udvide og variere
adgangen til sikre, ordnede og regulære migrationsveje.
Målsætning 6: Fremme retfærdig og etisk rekruttering og sikre betingelser for anstændigt
arbejde.
22. Vi giver tilsagn om at gennemgå eksisterende rekrutteringsmekanismer for at
garantere, at disse er retfærdige og etiske og for at beskytte alle migrantarbejdere mod
alle former for udnyttelse og misbrug med henblik på at garantere anstændigt arbejde
og maksimere migranters socioøkonomiske bidrag i deres oprindelses- og
destinationsland.
Målsætning 7: Adressere og reducere sårbarheder ifm. migration.
23. Vi giver tilsagn om at respondere på behov for migranter i sårbare situationer, som kan
opstå som resultat af de omstændigheder, under hvilke de rejser eller de forhold, de
møder i oprindelses-, transit-, og destinationslandene, ved at assistere dem og beskytte
deres menneskerettigheder, i overensstemmelse med vores forpligtelser under
folkeretten. Endvidere giver vi tilsagn om at opretholde barnets tarv til alle tider, som
den primære overvejelse i situationer, der omfatter børn, og til at anvende en køns-
sensitiv tilgang til adressering af sårbarheder, herunder ift. løsninger for blandede
migrationsstrømme.
Målsætning 8: Redde menneskeliv og etablere koordinerede internationale indsatser møntet
på forsvundne migranter.
24. Vi giver tilsagn om at samarbejde internationalt for at redde liv og forhindre, at
migranter mister livet og kommer til skade gennem individuelle eller fælles
redningsaktioner, standardiseret indsamling og deling af relevant information samt ved
at tage fælles ansvar for at beskytte migranters liv i overensstemmelse med
folkeretten. Endvidere giver vi tilsagn om at identificere de migranter, der mister livet
eller meldes savnet, og lette kommunikationen med berørte familier
.
Målsætning 9: Styrke den transnationale indsats mod menneskesmugling.
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
1983828_0008.png
25. Vi giver tilsagn om at styrke den fælles indsats for at forebygge og imødegå smugling
af migranter ved at styrke kapaciteten og det internationale samarbejde for at
forebygge, efterforske, retsforfølge og straffe smugling af migranter med henblik på at
ende straffefrihed for smuglernetværk. Endvidere giver vi tilsagn om at sikre, at
migranter ikke kan retsforfølges som konsekvens af, at de har benyttet sig af
menneskesmuglere, uden derved at fjerne muligheden for, at de kan retsforfølges for
andre lovovertrædelser under national lovgivning. Vi giver ydermere tilsagn om at
identificere smuglede migranter for at sikre deres menneskerettigheder, herunder med
særskilt fokus på kvinders og børns særlige behov, samt at assistere de migranter, der
har været smuglet under særligt alvorlige omstændigheder, i overensstemmelse med
folkeretten.
Målsætning 10: Forhindre, bekæmpe og udrydde menneskehandel i konteksten af
international migration.
26. Vi giver tilsagn om at tage lovmæssige eller andre foranstaltninger for at forhindre,
bekæmpe og udrydde menneskehandel ved at styrke kapaciteten til og internationalt
samarbejde om at efterforske, retsforfølge og straffe menneskehandel, fjerne
efterspørgsel, der fremmer udnyttelse, og som leder til menneskehandel, og gøre en
ende på straffrihed for menneskehandelsnetværk. Endvidere giver vi tilsagn om at
forbedre identifikationen, beskyttelsen og assistancen til migranter, der er blevet ofre
for menneskehandel med særlig opmærksomhed rettet mod kvinder og børn
Målsætning 11: Forvalte grænsekontrol på en integreret, sikker og koordineret måde.
27. Vi giver tilsagn om at forvalte national grænsekontrol på en koordineret måde for at
fremme bilateralt og regionalt samarbejde og med henblik på at sikre staters,
lokalsamfunds og migranters sikkerhed, samt at facilitere sikre og regulære
grænsekrydsninger og forhindre irregulær migration. Endvidere giver vi tilsagn om at
implementere grænsekontrolpolitikker, der respekterer national suverænitet,
retsstatsprincipper, forpligtelser i henhold til folkeretten, menneskerettigheder for alle
migranter, uagtet deres migrationsstatus, og som er ikke-diskriminerende og sensitive
over for børn og køn.
Målsætning 12: Styrke sikkerheden og forudsigeligheden af migrationsprocedurer med
henblik på at sikre en hensigtsmæssig screening, vurdering og henvisning.
28. Vi giver tilsagn om at øge den retslige sikkerhed og forudsigelighed af
migrationsprocedurer ved at udvikle og styrke effektive og
menneskerettighedsbaserede mekanismer med henblik på at sikre en tilstrækkelig og
rettidig screening og individuel vurdering af alle migranter med det formål at
identificere og facilitere adgang til de korrekte procedurer for indbringelse af sager, i
overensstemmelse med folkeretten.
Målsætning 13: Bruge frihedsberøvelse i forbindelse med migration som en sidste udvej og
arbejde for at finde alternativer.
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
1983828_0009.png
29. Vi giver tilsagn om at sikre, at der er retssikkerhed forbundet med enhver
frihedsberøvelse i kontekst af international migration, at frihedsberøvelse ikke er
arbitrær, har hjemmel i lov, er nødvendig, proportional, baseret på individuelle
vurderinger af autoriserede myndigheder og for den kortest mulige periode, uanset om
frihedsberøvelsen finder sted ved indrejse, under transit eller i forbindelse med
tilbagesendelsesprocedurer, og uanset hvor den finder sted. Endvidere giver vi tilsagn
om at prioritere alternativer,
der ikke indebærer forvaring (”non-custodial”),
til
frihedsberøvelse, som er i overensstemmelse med folkeretten, og til at anvende en
menneskerettigheds-baseret tilgang til enhver frihedsberøvelse af migranter og kun
anvende frihedsberøvelse som en sidste udvej.
Målsætning 14: Styrke konsulær beskyttelse, assistance og samarbejde under hele
migrationscyklussen.
30. Vi giver tilsagn om at styrke den konsulære beskyttelse af og assistance til egne
borgere, der opholder sig i udlandet, såvel som det konsulære samarbejde mellem
stater, med henblik på bedre at kunne beskytte alle migranters rettigheder og
interesser på ethvert tidspunkt og at videreudvikle den funktion, som konsulære
missioner har i forhold til at forbedre interaktionen mellem migranter og statslige
myndigheder i transit- og oprindelseslande, i overensstemmelse med folkeretten.
Målsætning 15: Tilvejebringe adgang til basale serviceydelser for migranter.
31. Vi giver tilsagn om at sikre, at alle migranter, uagtet deres migrationsstatus kan udøve
deres menneskerettigheder gennem en sikker adgang til basale serviceydelser.
Endvidere giver vi tilsagn om at styrke migrantinkluderende serviceudbydersystemer,
uanset at statsborgere og regulære migranter vil kunne have adgang til mere
omfattende serviceydelser, mens det sikres, at forskelsbehandling har hjemmel i lov, er
proportional, forfølger et legitimt mål og er i overensstemmelse med internationale
menneskerettigheder.
Målsætning 16: Støtte migranter og samfund i at realisere fuld inklusion og social
sammenhængskraft.
32. Vi giver tilsagn om at fremme inkluderende og sammenhængende samfund ved at give
migranter muligheder for at blive aktive medlemmer af samfundet og ved at fremme et
engagement omkring gensidige rettigheder og pligter mellem migranter og
modtagersamfund, inklusiv efterlevelse af national lov og respekt for
destinationslandets skikke. Endvidere giver vi tilsagn om at styrke velfærden for alle
medlemmer af samfundet ved at minimere uligheder, undgå polarisering og øge
offentlig tillid til politikker og institutioner relateret til migration i erkendelse af, at fuldt
integrererede migranter er bedre i stand til at bidrage til samfundets velstand.
Målsætning 17: Eliminere alle former for diskrimination og fremme en evidensbaseret
offentlig debat med henblik på at forme opfattelser af migration.
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
1983828_0010.png
33. Vi giver tilsagn om at udrydde alle former for diskrimination samt fordømme og
imødegå udtryk, handlinger og manifestationer af racisme, racediskrimination, vold,
xenofobi og relateret intolerance mod alle migranter i overensstemmelse med
internationale menneskerettigheder. Endvidere giver vi tilsagn om at støtte en åben og
evidensbaseret offentlig diskurs om migration og migranter i samarbejde med alle dele
af samfundet, hvilket kan generere en mere realistisk, menneskelig og konstruktiv
opfattelse i den henseende. Vi giver ydermere tilsagn om at beskytte ytringsfriheden i
overensstemmelse med folkeretten og anerkender, at en åben og fri debat bidrager til
en udførlig forståelse af alle aspekter af migration
Målsætning 18: Investere i udviklingen af færdigheder og fremme en gensidig anerkendelse
af færdigheder, kvalifikationer og kompetencer.
34. Vi giver tilsagn om at investere i innovative løsninger, som fremmer gensidig
anerkendelse af migrantarbejderes færdigheder, kvalifikationer og kompetencer på alle
niveauer samt fremmer kvalifikationsudvikling på baggrund af efterspørgsel med
henblik på at optimere migranters muligheder for at blive ansat i den formelle jobsektor
i destinationslande og i oprindelseslande ved hjemrejse samt at sikre anstændigt
arbejde ved arbejdsmigration.
Målsætning 19: Skabe muligheder for, at migranter og diasporaer fuldt ud kan bidrage til
bæredygtig udvikling i alle lande.
35. Vi giver tilsagn om at sætte migranter og diasporaer i stand til at katalysere deres
bidrag til udvikling og at høste fordelene ved migration, som en kilde til bæredygtig
udvikling, i erkendelse af, at migration er en virkelighed med mange dimensioner af
stor relevans for den bæredygtige udvikling af oprindelses-, transit- og
destinationslande.
Målsætning 20: Fremme hurtigere, sikrere og billigere overførsler af remitter og støtte
finansiel inklusion af migranter.
36. Vi giver tilsagn om at fremme hurtigere, sikrere og billigere remitter ved at
videreudvikle eksisterende befordrende politikker og lovgivningsmæssige miljøer, som
muliggør konkurrence, regulering og innovation af markedet for remitter, og ved at
udvikle kønssensitive programmer og instrumenter, der øger den finansielle inklusion af
migranter og deres familier. Endvidere giver vi tilsagn om at optimere den
transformative virkning af remitter for migranter og deres familiers trivsel såvel som for
bæredygtig udvikling i lande med respekt for, at remitter udgør en vigtig kilde til privat
kapital, og at der ikke kan sættes lighedstegn mellem remitter og andre finansielle
strømme, som f.eks. direkte udenlandske investeringer, officiel udviklingsbistand eller
andre offentlige kilder til udviklingsfinansiering.
Målsætning 21: Samarbejde om at fremme sikker og værdig tilbagesendelse og
tilbagetagelse, såvel som bæredygtig reintegration.
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
1983828_0011.png
37. Vi giver tilsagn om at facilitere og samarbejde om sikker og værdig tilbagevenden og
garantere retfærdige procedurer, individuelle vurderinger og effektive retsmidler ved at
opretholde forbuddet mod at foretage kollektive udvisninger eller at udvise
returnerende migranter, hvis der er en reel risiko for død eller tortur eller anden
grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, herunder uoprettelig
skade, i overensstemmelse med forpligtelser i henhold til de internationale
menneskerettigheder. Endvidere giver vi tilsagn om at sikre, at vores statsborgere
bliver behørigt modtaget og taget tilbage i fuld respekt for den internationale
menneskeret til at vende hjem til sit oprindelsesland samt staters forpligtelse til at tage
deres egne statsborgere tilbage. Vi giver ydermere tilsagn om at skabe befordrende
betingelser for personlig sikkerhed, økonomiske muligheder og inklusion i samfundet
med henblik på at sikre, at reintegrationen af migranter, der vender hjem til deres
oprindelseslande, er bæredygtig.
Målsætning 22: Etablere mekanismer for overførsel af sociale ydelser og optjente fordele.
38. Vi giver tilsagn om at assistere migrantarbejdere på alle kvalifikationsniveauer med at
få adgang til social beskyttelse i destinationslande og at drage fordel i deres
oprindelseslande, eller når de beslutter at arbejde i et andet land af bevægeligheden af
de sociale sikkerhedsrettigheder og -fordele, som de har optjent.
Målsætning 23: Styrke det internationale samarbejde og globale partnerskaber for sikker,
ordentlig og regulær migration.
39. Vi giver tilsagn om at støtte hinanden i realiseringen af
GCM’s målsætninger og tilsagn
gennem forbedret internationalt samarbejde og revitaliseret globalt partnerskab, i en
solidaritetsånd, hvor en udførlig og integrereret tilgang til at facilitere sikker, ordentlig
og regulær migration bekræftes, og det anerkendes, at vi alle er både oprindelses-,
transit- og destinationslande. Endvidere giver vi tilsagn om at skride til fælles handling
for at adressere de udfordringer, hvert land møder i deres implementering af GCM,
herunder særligt afrikanske lande, de mindst-udviklede lande, indlands udviklingslande,
små udviklingsøstater, og middelindkomstlande. Vi giver ydermere tilsagn om at
fremme det gensidigt forstærkende forhold mellem GCM og eksisterende internationale
juridiske og politiske rammeværk ved at tilpasse implementeringen af GCM med disse
instrumenter, særligt 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling samt Addis Ababa-
handlingsplanen og disses anerkendelse af, at migration og bæredygtig udvikling er
flerdimensionel og gensidigt afhængige.
IMPLEMENTERING
40.
For GCM’s effektive implementering kræves der samordnede bestræbelser
på globalt,
regionalt, nationalt og lokalt niveau, herunder et sammenhængende FN-system.
41. Vi giver tilsagn om
at opfylde GCM’s målsætninger og tilsagn, i overensstemmelse med
vores vision og vejledende principper, ved at tage effektive skridt på alle niveauer til at
at facilitere sikker, ordentlig og regulær migration på alle stadier. Vi vil implementere
GCM, i vores egne lande og på regionalt og globalt plan, under hensyntagen til forskellige
nationale realiteter, kapaciteter, og niveauer for udvikling, og med respekt for nationale
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
politikker og prioriteter. Vi genbekræfter vores forpligtelser iht. folkeretten og
understreger, at GCM skal implementeres i overensstemmelse med vores rettigheder og
forpligtelser under folkeretten.
42. I en solidaritetsånd vil vi implementere GCM gennem styrket bilateralt, regionalt og
multilateralt samarbejde og et revitaliseret globalt partnerskab. Vi vil fortsætte med at
bygge på eksisterende mekanismer, platforme og rammeværk til at adressere migration
i alle dets dimensioner. Vi anerkender, at internationalt samarbejde er centralt for effektiv
udførelse af målsætninger og tilsagn, og vi vil tilstræbe at forstærke vores nord-syd
engagement, vores syd-syd engagement og vores triangulære samarbejde og assistance.
Vores samarbejde vil i den henseende blive tilpasset 2030-dagsordenen for bæredygtig
udvikling og Addis Abeba-handlingsplanen.
43. Vi beslutter at oprette en kapacitetsopbygnings-mekanisme i FN, som skal bygge på
eksisterende initiativer, og som skal støtte medlemsstaterne i deres implementering af
GCM. Dette giver medlemsstarterne, FN, og andre relevante aktører, herunder den
private sektor og filantropiske fonde, mulighed for at bidrage med tekniske, økonomiske
og menneskelige ressourcer på en frivillig basis med henblik på at styrke kapaciteter og
fremme multi-partner samarbejde. Kapacitetsopbygnings-mekanismen vil bestå af:
a) Et forbindelses-hub, som leverer løsninger, der er drevet af efterspørgsel, er
skræddersyede og integrerede, som skal:
i.
Rådgive om, vurdere og behandle landes anmodninger om udvikling af
løsninger
ii.
Identificere de primære-implementerende partnere inden for og uden for
FN-systemet, i overensstemmelse med deres komparative fordele og
operationelle kapaciteter
iii.
Forbinde forespørgsler til eksisterende initiativer og løsninger mhp. at
levere peer-to-peer udveksling og potentiel replikation, hvor det er
eksisterende og relevant
iv.
Sikre effektiv opsætning for implementering af flere-agenturer og aktører
v.
Identificere finansieringsmuligheder, herunder ved at initiere en opstarts-
fund
b) En opstarts-fund for indledningsvis finansiering for at realisere projekt-orienterede
løsninger, som skal:
i.
Levere startkapital, hvor nødvendigt, til at sætte et specifikt projekt i gang
ii.
Komplementere andre finansierings-kilder
iii.
Modtage frivillige finansielle bidrag fra medlemsstater, FN, internationale
finansielle institutioner, og andre aktører, herunder den private sektor og
filantropiske fonde
c) En global videns-bank i form af en online åben-data kilde, som skal:
i.
Tjene som et depot for eksisterende evidens, praksisser og initiativer
ii.
Facilitere adgangen til viden og løsningsdeling
iii.
Bygge på GFMD partnerskabs-platformen og andre relevante kilder
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
44. Vi vil implementere GCM i samarbejde og partnerskab med migranter, civilsamfundet,
migrant og diaspora-organisationer, trosbaserede organisationer, lokale myndigheder og
samfund,
den
private
sektor,
fagforeninger,
parlamentarikere,
nationale
menneskerettighedsinstitutioner, Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne-
bevægelser, akademikere, medier og andre relevante aktører.
45. Vi byder Generalsekretærens beslutning velkomment om at etablere et FN
migrationsnetværk, der skal sikre effektiv og sammenhængende støtte til
implementering af GCM gennem hele systemet, herunder kapacitetsopbygnings-
mekanismen, samt opfølgning og bedømmelse af GCM, i respons til medlemsstaternes
behov. I denne henseende, noterer vi, at:
a) IOM udpeges til koordinator af og sekretariat for netværket
b) Netværket vil i fuld udstrækning trække på den tekniske ekspertise og erfaring fra
relevante enheder i FN-systemet
c) Netværkets arbejde vil være fuldt tilpasset eksisterende koordinations-mekanismer
og repositioneringen af FN’s udviklingssystem
46. Vi anmoder Generalsekretæren, ved at trække
på netværket, om at rapportere om GCM’s
implementering til FN’s Generalforsamling hvert andet år, herunder om FN’s aktiviteter
og de institutionelle arrangementers funktion.
47. Idet vi anerkender statsledede processers og platformes vigtige rolle på globalt og
regionalt plan for at den internationale migrationsdialog skrider frem, inviteres Det
Globale Forum for Migration og Udvikling, regionale konsultative processer og andre
globale, regionale og under-regionale forummer til at levere platforme for erfaringsdeling
vedrørende implementeringen af GCM, dele gode praksisser om politikker og samarbejde,
fremme innovative tilgange og fler-aktørpartnerskaber på specifikke politiske spørgsmål.
OPFØLGNING OG EVALUERING
48. Vi vil gennemgå fremgang på lokalt, nationalt, regionalt og globalt plan fsva.
implementering af GCM inden for FN’s rammer gennem en statsledet proces med
deltagelse af alle relevante aktører. For så vidt angår opfølgning og evaluering er der
enighed om mellemstatslige tiltag, som vil hjælpe os med at opfylde vores
målsætninger og tilsagn.
49. Det tages i betragtning, at international migration behøver et globalt forum,
hvorigennem medlemsstater kan gennemgå implementeringsprocesser og vejlede FN’s
arbejde, og vi beslutter derfor, at:
a) Højniveaudialogen om migration og udvikling, for indeværende planlagt til at finde
sted under hver fjerde Generalforsamling, skal laves om og benævnes herefter
”International Migration Review Forum” (det internationale
migrationsevalueringsforum).
b) Det internationale migrationsevalueringsforum skal tjene som den primære
mellemstatslige globale platform, hvor medlemsstater kan diskutere og dele
fremskridt vedrørende implementeringen af alle aspekter af GCM, herunder
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)
vedrørende emner relateret til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og med
deltagelse af alle relevante aktører.
c) Det internationale migrationsevaleringsforum skal finde sted hvert fjerde år
begyndende i 2022.
d) Det internationale migrationsevalueringsforum skal diskutere implementering af
GCM på lokalt, nationalt, regionalt og globalt niveau, samt gøre plads til interaktion
med andre relevante aktører med henblik på at bygge på resultater og identificere
muligheder for yderligere samarbejde.
e) Hvert forum skal resultere i en fremgangs-erklæring opnået ved mellemstatslig
enighed, som kan blive taget i betragtning under Forum for Bæredygtig Udvikling.
50. Det tages i betragtning, at international migration oftest finder sted inden for
regionerne, og vi inviterer derfor relevante subregionale, regionale og tværregionale
processer, platforme og organisationer, herunder FN’s regionale økonomiske
kommission eller regionale konsultative processer, til at gennemgå implementeringen af
GCM i de respektive regioner, begyndende i 2020, vekslende mellem diskussioner på
globalt plan med et fireårigt interval med henblik på effektivt at informere hver samling
i det internationale migrationsevalueringsforum, med deltagelse af alle relevante
aktører.
51. Vi inviterer Det Globale Forum for Migration og Udvikling til at gøre plads til en årlig
uformel udveksling om implementeringen af GCM, og rapportere resultater, bedste
praksisser og innovative tilgange til det internationale migrationsevalueringsforum.
52. Vi anerkender statsledede initiativers vigtige bidrag til international migration, og vi
inviterer fora,
som fx IOM’s internationale migrationsdialog, regionale konsultative
processer, og andre til at bidrage til det internationale migrationsevalueringsforum
gennem levering af relevant data, evidens, bedste praksisser, innovative tilgange og
anbefalinger relateret til implementeringen af GCM.
53. Vi opfordrer alle medlemsstater til at udvikle, snarest muligt, ambitiøse nationale tiltag
til implementeringen af GCM og til at foretage regelmæssig og inklusiv evaluering af
fremgang på nationalt plan, herunder fx gennem frivillig udvikling og anvendelse af en
national implementeringsplan. Disse evalueringer bør trække på bidrag fra alle
relevante aktører samt parlamentarikere og lokale myndigheder, og tjene til effektivt at
informere medlemsstaters deltagelse i det internationale migrationsevalueringsforum og
andre relevante fora.
54. Vi anmoder formanden
for FN’s Generalforsamling om at lancere og afslutte, i 2019,
åbne, transparente og inklusive mellemstatslige konsultationer med henblik på at
beslutte præcise modaliteter og organisatoriske aspekter af det internationale
migrationsevalueringsforum, samt artikulere, hvordan bidrag fra de regionale
evalueringer og andre relevante processer vil informere forummet, som et middel til
yderligere at styrke overordnet effektivitet og sammenhæng i opfølgningen og
evalueringen som skitseret i GCM.