URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling), Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling), Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 63, URU Alm.del Bilag 65, UUI Alm.del Bilag 63
Offentligt

NOTITS til DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN

Dato:

06-12-2018

UN Global Compact for Safe Orderly and Regular Migration.

Under

punktet ”eventuelt” på

Udenrigspolitisk Nævn den 30. november 2018 drøfte-

des

FN’s Global Compact for Migration

(GCM), og Nævnet anmodede om at få til-

sendt 1) eksempler på misinformation om GCM, 2) svar på gængse misforståelser om

GCM og 3) de officielle årsager, som lande, der ikke støtter GCM har fremlagt for

ikke at støtte.

I Eksempler på fejlagtig information om GCM

Nedenfor følger eksempler på fejlagtig information om indholdet og konsekvenserne

af Danmarks tilslutning til aftalen. Enkelte offentlige opslag på sociale medier fra pri-

vatpersoner er inkluderet pga. deres udbredelse, herunder antallet af delinger.

https://www.facebook.com/nicolai.sennels.1/videos/2202493896689156/

”Aftalen skal gøre det lettere for ikke-vestlige

migranter, herunder islamiske

lande, at komme til Europa og Vesten”

”Danske skolebørn skal lære at

tilpasse sig migranternes kultur (omvendt in-

tegration)”

”Medier der skriver negativt om migration skal fratages mediestøtten”

”FN-aftalen

er en ATOMBOMBE imod danskernes udlændingepolitik, vel-

færd, demokrati og ytringsfrihed.”

https://www.facebook.com/kirsten.sletbjerg/posts/1445959975537782

”Hvis IKKE vi får en FOLKEAFSTEMNING om FN-MIGRATIONS-

PAGTEN 2018, så er vi ikke længere en suveræn stat.”

https://newspeek.info/paa-disse-omraader-vil-fns-migrantpagt-overtage-danmarks-

demokrati/

”Global

compact for migration,

vil give migranter samme status som flygtninge

(..,)Det

er også en aftale som vil overdrage national selvbestemmelse til FN.”

”Aftalen lægger altså op til, at pressen på hele Jorden ikke længere skal være

fri, men reguleres af FN med det formål at fremme FN’s politik.”

”Udover at styre vores medier, fremme “rigtige” holdninger og forfølge og

straffe de “forkerte” holdninger, skal aftalen også overtage en del af vores

kulturpolitik og bruge den til fordel for fremme af FN’s udlændingepolitik.”

https://newspeek.info/fn-migranter-skal-have-menukort-over-vestlige-lande/

”FN’s migrantaftale skal sikre, at verdens milliarder af fattige får en oversigt

over, hvilke

vestlige lande, de kan få flest penge i.”

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

”Her skal migranterne kunne få en oversigt over de rettigheder og mulighe-

der, der er. Her skal man kunne sammenligne information om livsomkostnin-

ger, herunder sociale ydelser, gratis sundhedsvæsen, gratis skolevæsen til sine

børn, muligheder for uddannelse og SU m.v. i de forskellige lande.”

https://newspeek.info/der-sker-i-disse-maaneder-et-stormloeb-paa-friheden/

”Aftalen har til formål at løse problemet med ulovlig indvandring ved ganske

enkelt at gøre den lovlig. Med aftalen får mennesker i størstedelen af Afrika,

herunder en lang række islamistiske lande, mulighed for at komme til Dan-

mark.”

”Udover at trylle illegal

migration lovlig, forpligter regeringen med sin under-

skrift danske skatteydere til at betale for sundhed til migranterne på samme

niveau som herboende statsborgere.

”Aftalen

betyder også, at danske myndigheder skal tilpasse sig migranternes

kultur. Det bliver altså danskerne

–

ikke migranter

–

som skal integrere sig.

Global compact for migration forpligter også underskriverne til at presse

journalister til at rapportere “etisk” om migration, mens medier, der skriver

kritisk om ikke-vestlig indvandring, skal have frataget mediestøtten. FN-afta-

len trækker altså både udlændingepolitik, integrationspolitik og en medieaftale

ned over danskerne.”

https://denkorteavis.dk/2018/ny-loekke-boer-ubetinget-traekke-danmark-ud-af-fns-

migrationspagt-disse-10-punkter-viser-at-den-er-en-katastrofe/

” Dokumentet forsøger at gennemføre en enorm udvidelse af de grupper,

som skal have særlig beskyttelse og særlige rettigheder. De rige lande skal ikke

bare forpligte sig til at hjælpe flygtninge, men for eksempel også økonomiske

migranter.”

”FN-pagten,

der stik imod den danske linje forsøger at åbne for så mange mi-

granter

som muligt til den vestlige verden.”

”Samtidig lægger pagten op til også at udvide målgruppen på endnu en afgø-

rende måde: Man skal give migranter større muligheder for familiesammenfø-

ringer. ”

Ti Gængse misforståelser om GCM

I september 2016 samledes verdens ledere til et FN-topmøde for at drøfte de

stigende flygtninge- og migrantstrømme, som ikke mindst Europa oplevede i

2015. Her blev man bl.a. enige om, at der var brug for et nyt rammeværk for

det internationale samarbejde for at dæmme op for den irregulære, ulovlige mi-

gration

–

altså når mennesker, der ikke er flygtninge, krydser grænser for at

tage ophold i andre lande uden modtagerlandets godkendelse - og om at sikre,

at migration foregår lovligt, sikkert og velordnet

–

det vil sige udelukkende ef-

ter aftale mellem den enkelte migrant og destinationslandet. Alle verdens lande

–

på nær USA, som tidligt valgte at trække sig ud af forhandlingerne

–

har si-

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

den forhandlet om et sådant rammeværk. Forhandlingerne om en erklærings-

tekst afsluttedes i juli og skal vedtages den 10. december, hvor Marokko er

vært for en højniveau FN-konference.

1) Afgiver Danmark suverænitet, når vi tilslutter os GCM?

Nej. Det fremgår klart af GCM, at landene fortsat selv suverænt fastlægger deres nati-

onale udlændingepolitik i overensstemmelse med de i forvejen gældende folkeretlige

forpligtelser. GCM bekræfter staternes suveræne ret til at bestemme deres nationale

migrationspolitik og deres beføjelser til at styre migration inden for deres jurisdiktion,

i overensstemmelse med folkeretten, og at staterne inden for deres jurisdiktion kan

skelne mellem regulær og irregulær migrationsstatus, herunder når staterne bestemmer

deres lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger til gennemførelse af GCM un-

der hensyntagen til forskellige nationale realiteter, politikker, prioriteter og krav til ind-

rejse, ophold og arbejde, i overensstemmelse med folkeretten.

Jf. erklæringens

Pkt. 7:

”(GCM) opretholder stater suverænitet og deres forpligtelser iht. folkeretten.”

Pkt. 15:

”GCM genbekræfter

staters suverænitet til at bestemme deres nationale migrationspolitik

samt deres prærogativ til at træffe beslutninger vedrørende migration inden for egen jurisdiktion i over-

ensstemmelse med folkeretten. Inden for deres suveræne jurisdiktion kan stater skelne mellem regulære

og irregulære migranter i deres implementering af GCM, under hensyntagen til forskellige nationale

realiteter, politikker, prioriteter og krav til indrejse, ophold og arbejde, i overensstemmelse med folke-

retten.”

Pkt.

27: ”

Endvidere giver vi tilsagn om at implementere grænsekontrolpolitikker, der respekterer

national suverænitet.”

Pkt. 41: ”Vi

vil implementere GCM, i vores egne lande og på regionalt og globalt plan, under hen-

syntagen til forskellige nationale realiteter, kapaciteter, og niveauer for udvikling, og med respekt for

nationale politikker og prioriteter.”

Er GCM juridisk bindende?

Nej, GCM er ikke en traktat eller en konvention, men en politisk erklæring, der ikke

pålægger landene nye retlige forpligtelser. Dette fremgår af selve tekstens punkt 7, der

udtrykkeligt understreger, at GCM er ikke-juridisk

bindende (’non-legally

binding’).

Der

er derfor heller ikke tale om, at staterne skal undertegne eller ratificere GCM. Den

ikke-bindende

juridiske karakter fremgår også af GCM’s sprogbrug i øvrigt, idet der er

tale om generelle tilkendegivelser og politiske tilsagn (commitments).

Jf. erklæringens pkt. 7:

”GCM er et ikke-bindende

juridisk

samarbejdsbaseret instrument.”

3) Kan GCM med tiden blive juridisk bindende (som en retssædvane)?

Nej

–

betingelserne for at GCM skaber en retssædvane er ikke opfyldt. Folkeretlig

sædvaneret identificeres ved konstatering af en generel statspraksis, der er tilstrække-

ligt udbredt, repræsentativ og konsistent. Denne statspraksis skal herudover være bå-

ret af en antagelse hos staterne af en ret eller pligt til at handle på den givne måde.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

Dét er der netop ikke tale om hér. Tværtimod har et stort antal lande udtrykkeligt af-

vist, at GCM er egnet til at etablere folkeretlige sædvaneligesom et betydeligt antal

lande også vil understrege det i en stemmeforklaring.

Der henvises til regeringens juridiske vurdering af GCM af 3.12.2018

Kan GCM på anden vis få juridisk betydning (som ”soft law”)?

Af det notat som, som regeringen har oversendt til Folketinget, fremgår, at GCM ef-

ter sit eget indhold ikke er juridisk bindende, ikke pålægger landene nye, retlige for-

pligtelser og heller ikke etablerer folkeretlig sædvaneret. Det er de centrale pointer,

når det kommer til GCMs retlige betydning. Det konstateres også afslutningsvis i no-

tatet, at GCMs mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset,

bl.a. fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.

Der henvises til regeringens juridiske vurdering af GCM af 3.12.2018.

5) Hvem handler GCM om

–

og hvem handler den ikke om?

GCM omhandler to grupper: De regulære migranter og de irregulære migranter. De

regulære migranter er de mennesker, der opholder sig lovligt i et andet land på grundlag

af f.eks. en arbejds- eller studietilladelse. De irregulære migranter er de mennesker, der

ulovligt har krydset et andet lands grænse og taget ophold uden modtagerlandets god-

kendelse eller på anden vis opholder sig ulovligt. GCM ændrer ikke på denne skelnen

mellem regulære og irregulære migranter, som fortsat vil være fastsat af national lov-

givning. Aftalen omfatter ikke flygtninge, hvis beskyttelseskrav er reguleret af FN’s

Flygtningekonvention. Det eneste, som flygtninge og migranter og alle andre menne-

sker har til fælles, er menneskerettighederne.

Jf. erklæringens

Punkt 4:

”Flygtninge

og migranter har ret til de samme universelle menneskerettigheder og

fundamentale frihedsrettigheder, som til alle tider skal respekteres, beskyttes og overholdes.

Ikke desto mindre er migranter og flygtninge forskellige grupper, som er underlagt separate

juridiske rammer. Kun flygtninge har ret til den særlige internationale beskyttelse som defineret

i international flygtningeret. GCM vedrører migranter og opstiller et samarbejdsbaseret instru-

ment, som adresserer migration

i alle dets dimensioner.”

Pkt. 15:

”

Inden for deres suveræne jurisdiktion kan stater skelne mellem regulære og irregulære

migranter i deres implementering af GCM, under hensyntagen til forskellige nationale realiteter, poli-

tikker, prioriteter og krav til indrejse, ophold og arbejde, i overensstemmelse med folkeretten.”

6) Har GCM til hensigt at fremme migration?

Nej. GCM konstaterer, at migration er en kilde til global udvikling, innovation og

øget velfærd, men også, at migration indebærer en række udfordringer, der skal hånd-

teres. GCM handler med andre ord ikke om at fremme migration, men om at mod-

virke ulovlig migration og at sikre, at den migration, der foregår, er regulær, sikker og

velordnet.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

Jf. bl.a. erklæringens pkt. 11:

”

Intet land kan adressere dette globale fænomens udfordringer og

muligheder alene. Med denne bredspektrede tilgang sigter vi mod at facilitere sikker, ordent-

lig og regulær migration, mens vi reducerer forekomsten og den negative indvirkning af irregu-

lær migration gennem internationalt samarbejde og en kombination af tiltag fremsat i

GCM.”

7) Giver GCM migranter nye rettigheder?

Nej. GCM konstaterer, at alle mennesker, uanset migrantstatus, er beskyttet af men-

neskerettighederne. Men det er ikke en menneskeret at migrere eller komme til Eu-

ropa. Det laver GCM ikke om på.

GCM skelner mellem flygtninge, der har særlige krav på beskyttelse gennem FN’s

Flygtningekonvention, og migranter. Desuden skelnes mellem migranter, der er kom-

met til opholdslandet regulært (lovligt) og irregulære migranter, der er kommet til el-

ler opholder sig i opholdslandet uden de nødvendige tilladelser. Og det anerkendes,

at irregulære migranter ikke har samme rettigheder som regulære migranter. GCM

understreger, at stater selv kan skelne mellem regulære og irregulære migranters, når

det kommer til adgang til bl.a. serviceydelser, herunder f.eks. sundhed og uddannelse.

I Danmark behandler vi de udlændinge, der arbejder lovligt i Danmark, på vores hos-

pitaler, forskningsinstitutioner og virksomheder, ordentligt. Man kan fx tage sin op-

sparede pension med sig hjem til Indien efter at have arbejdet som læge i Danmark.

Men er man her ulovligt, har man ikke samme rettigheder. Det laver GCM heller ikke

om på. Så anerkender GCM, at man skal rejse eller sendes hjem.

Stater giver fx ikke med GCM tilsagn om at gøre det lettere for migranter, som har

været ofre for menneskesmuglere eller menneskehandlere, at få midlertidigt eller per-

manent ophold i de lande, de er kommet til. Opholder man sig i f.eks. Danmark uden

tilladelse, skal man hjem. Det ændrer GCM ikke på.

Jf. erklæringens

Pkt. 15: ”

Inden for deres suveræne jurisdiktion kan stater skelne mellem regulære og irregulære mi-

granter i deres implementering af GCM.

Pkt 31: ”

Vi giver tilsagn om at sikre, at alle migranter, uagtet deres migrationsstatus kan udøve

deres menneskerettigheder gennem en sikker adgang til basale serviceydelser. Endvidere giver vi til-

sagn om at styrke migrantinkluderende serviceudbydersystemer, uanset at statsborgere og regulære mi-

granter vil kunne have adgang til mere omfattende serviceydelser, mens det sikres, at forskelsbehand-

ling har hjemmel i lov, er proportional, forfølger et legitimt mål og er i overensstemmelse med interna-

tionale menneskerettigheder.”

Pkt. 41: ”Vi vil implementere GCM, i vores egne lande og på regionalt og globalt plan, under hen-

syntagen til forskellige nationale realiteter, kapaciteter, og niveauer for udvikling, og med respekt for

nationale politikker

og prioriteter”.

8) Indebærer GCM indskrænkninger af ytringsfriheden i Danmark?

Nej. Dansk tilslutning til GCM betyder ikke indskrænkning af ytringsfriheden i Dan-

mark. Ifølge GCM skal stater eliminere al form for diskrimination og fordømme og

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

imødegå racisme, vold, xenofobi, og relateret intolerance i overensstemmelse med de

internationale menneskerettigheder. Det er der ikke noget nyt i. Der skal også være

en åben og faktabaseret offentlig diskussion, som samtidig skal beskytte ytringsfrihe-

den. Og GCM anerkender, at en åben og fri debat bidrager til en alsidig forståelse af

alle aspekter af migration.

Under målsætning 17 er der

–

som under alle målsætningerne - en række forslag til

tiltag, som det står stater frit for at gøre brug af ifm. implementeringen af den pågæl-

dende målsætning. De er hverken er juridisk eller politisk forpligtende. Stater forplig-

ter sig således ikke til fx at ”fremme oplysningskampagner (…) om de positive aspek-

ter af sikker, ordnet og regulær migration”.

Jf. erklæringens

Pkt 16:

”Hver

målsætning indeholder et tilsagn efterfulgt af en række tiltag, som anses for at være

relevante politik-redskaber og bedste praksisser. Med henblik på at opfylde de 23 målsætninger vil

vi trække på disse tiltag for at opnå sikker, ordentlig og regulær migration langs migrationscyklus-

sen.”

Pkt. 33:

”Vi

giver tilsagn om at udrydde alle former for diskrimination samt fordømme og imødegå

udtryk, handlinger og manifestationer af racisme, racediskrimination, vold, xenofobi og relateret in-

tolerance mod alle migranter i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder. Endvidere

giver vi tilsagn om at støtte en åben og evidensbaseret offentlig diskurs om migration og migranter i

samarbejde med alle dele af samfundet, hvilket kan generere en mere realistisk, menneskelig og kon-

struktiv opfattelse i den henseende. Vi giver ydermere tilsagn om at beskytte ytringsfriheden i over-

ensstemmelse med folkeretten og anerkender, at en åben og fri debat bidrager til en udførlig forståelse

af alle aspekter af migration.”

Sigter GCM på at fremme multikulturelle samfund?’

GCM har en målsætning (nr. 16) om at

støtte migranter og samfund i at realisere fuld inklu-

sion og social sammenhængskraft.

Målsætningen handler om, at man skal fremme et gensi-

digt forhold mellem lovlige migranter og opholdslandet med fokus på, at begge par-

ter forstår de gensidige forpligtelser de har i forhold til hinanden under national lov-

givning og med respekt for nationale skikke. Kernen i denne målsætning er således at

sikre en succesfuld integration af lovlige migranter i deres opholdsland, så de bliver i

stand til at bidrage positivt til samfundet, så længe de befinder sig i landet.

Jf. erklæringens pkt.

15: ”Inden

for deres suveræne jurisdiktion kan stater skelne mellem regulære

og irregulære migranter i deres implementering af GCM”.

10) Er aftalen noget værd, hvis ikke den er juridisk bindende?

Det internationale samarbejde er i høj grad bygget på ikke-juridisk bindende aftaler

mellem suveræne stater. Et eksempel er FN’s 17 Verdensmål for verdens udvikling,

der er rammesættende for hele verdens udviklingsbestræbelser, men hvor hvert land

selv fastlægger egen udviklingspolitik og -mål.

Det forhold, at FN’s migrationsaftale

ikke indebærer juridiske forpligtelser, betyder ikke, at den ikke er vigtig eller anvende-

lig. Som andre vigtige internationale aftaler sætter den fælles retning på det helt afgø-

rende multilaterale samarbejde ift. en af verdens store internationale udfordringer.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

Fra dansk side er der derfor lagt mange kræfter i at forhandle de enkelte målsætnin-

ger, for at sikre, at Danmark selv ville kunne leve op til dem, men også for at sikre, at

aftalen ville blive et nyttigt redskab ifm. danske prioriteter.

Selvom GCM ikke skaber ny ret eller nye rettigheder, bekræfter den politisk visse

gældende forpligtelser. Det gælder f.eks. staters forpligtelse til at tage egne statsbor-

gere tilbage.

Jf. bl.a. erklæringens

Pkt. 7: ”(GCM) fremmer

internationalt samarbejde mellem alle relevante aktører på migrationsom-

rådet og anerkender, at ingen stat kan håndtere migration alene, og opretholder staters suverænitet og

deres forpligtelser iht. folkeretten.”

Pkt. 25: ”Vi

giver tilsagn om at styrke den fælles indsats for at forebygge og imødegå smugling af

migranter ved at styrke kapaciteten og det internationale samarbejde for at forebygge, efterforske,

retsforfølge og straffe smugling af migranter med henblik på at ende straffefrihed for smuglernet-

værk.”

Pkt. 26: ”Vi giver tilsagn

om at tage lovmæssige eller andre foranstaltninger for at forhindre, be-

kæmpe og udrydde menneskehandel ved at styrke kapaciteten til og internationalt samarbejde om at

efterforske, retsforfølge og straffe menneskehandel, fjerne efterspørgsel, der fremmer udnyttelse, og som

leder til menneskehandel, og gøre en ende på straffrihed for menneskehandelsnetværk.”

Pkt.

27: ”Vi

giver tilsagn om at forvalte national grænsekontrol på en koordineret måde for at

fremme bilateralt og regionalt samarbejde og med henblik på at sikre staters, lokalsamfunds og mi-

granters sikkerhed, samt at facilitere sikre og regulære grænsekrydsninger og forhindre irregulær mi-

gration. Endvidere giver vi tilsagn om at implementere grænsekontrolpolitikker, der respekterer nati-

onal suverænitet, retsstatsprincipper, forpligtelser i henhold til folkeretten, menneskerettigheder for

alle migranter, uagtet deres migrationsstatus, og som er ikke-diskriminerende og sensitive over for

børn og køn.”

Pkt. 37: ”Endvidere

giver vi tilsagn om at sikre, at vores statsborgere bliver behørigt modtaget og

taget tilbage i fuld respekt for den internationale menneskeret til at vende hjem til sit oprindelsesland

samt staters forpligtelse til at tage deres egne statsborgere tilbage.”

III Årsager angivet af de lande, der ikke tilslutter sig GCM

USA, Israel, Australien, Ungarn, Polen, Østrig og Slovakiet har valgt at stå udenfor

GCM. Regeringen deler ikke disse landes bekymring ift. GCM. Erklæringen slår me-

get klart fast, at det er staters suveræne ret at bestemme over deres egen udlændinge-

politik, herunder hvem der får adgang til ens territorium, og at sondre mellem irregu-

lære og regulære migranter, herunder i forhold til adgang til ydelser. Dette vil også

blive reflekteret i den stemmeforklaring, der vil blive afgivet i forbindelse med Dan-

marks tilslutning til erklæringen under vedtagelsen på Generalforsamlingen i New

York.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 65: Notat om FN-erklæringen UN Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM)

Australien fremhæver tre punkter som årsag til, at landet ikke vil tilsluttet sig GCM:

1) At GCM vil gøre det vanskeligt at opretholde den nuværende australske migrati-

onspolitik. 2) At GCM ikke vil tilføje ny værdi til det eksisterende australske migrati-

onssystem og 3) At GCM ikke tilstrækkeligt klart sondrer mellem regulære og irregu-

lære migranter.

Israels begrundelse for at stå udenfor GCM er, at de er dedikerede til at beskytte de-

res grænser mod irregulære migranter. Underforstået peger Israel således på et princi-

pielt suverænitetsspørgsmål

Polens beslutning om ikke at tilslutte sig GCM begrundes med et principielt suveræ-

nitetsspørgsmål samt med, at sondringen mellem regulære og irregulære migranter

ikke menes at være tilstrækkelig skarp.

Slovakiet understreger i deres begrundelse for ikke at tiltræde GCM, at de grundlæg-

gende er uenige i ordlyden i erklæringen.

Tjekkiets beslutning om ikke at tilslutte sig GCM begrundes bl.a. med, at sondringen

mellem regulære og irregulære migranter ikke menes at være tilstrækkelig skarp.

Ungarn har, ift. beslutningen om ikke at tilslutte sig GCM, henvist til, at erklæringen

grundlæggende er i modstrid med Ungarns sikkerhedsinteresser.

USA henviser i landets beslutning om ikke at tilslutte sig GCM til et principielt suve-

rænitetsspørgsmål

Østrig har efter forhandlingernes afslutning meddelt, at Østrig ikke tilslutter sig

GCM. I begrundelsen lægges i overvejende grad vægt på de dele af erklæringen, der

ikke udgør politiske tilsagn, men oplistede forslag til tiltag, som tilsluttende stater ikke

er politisk forpligtet på, men kan gøre brug af i forbindelse med gennemførelsen af

aftalen. På fire områder henviser den østrigske beslutning til politiske tilsagn. Det

drejer sig om migranters adgang til tjenesteydelser, migranters integration, forbud

mod masseudvisning af migranter og overførsel af gældende sociale rettigheder.