Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 6
Offentligt
1952007_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 12.-13. oktober 2018
I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdens-
banken 12.-14. oktober 2018 på Bali, Indonesien, afholdes møde i den Internatio-
nale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende minister-
komité for IMF. IMFC-mødet foregår 12. og 13. oktober og vil blive ledet af ko-
mitéens formand, Sydafrikas centralbankchef Lesetja Kganyago.
Danmark repræsenteres på IMFC-mødet af Sverige, som har formandsskabet for
den nordisk-baltiske valgkreds i IMF. Sverige ventes på mødet at afgive et indlæg
på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra valgkredsen til IMFC. EU-landene
afgiver også en fælles skriftlig erklæring til IMFC.
Udviklingen i verdensøkonomien
10. oktober 2018
IMF skønner i oktoberudgaven af World Economic Outlook, at den globale akti-
vitet i både 2018 og 2019 vil stige med 3,7 pct.,
jf. tabel 1.
Skønnet for væksten i
verdensøkonomien er i begge år nedjusteret med 0,2 pct.-point i ift. prognosen fra
april, hvilket dels afspejler overraskende svagere vækst i flere store avancerede
økonomier i første del af 2018 sammenlignet med 2017, dels svagere vækstfor-
ventninger i en række centrale emerging markets og udviklingslande i lyset af
gradvist strammere internationale kreditvilkår, geopolitiske spændinger og højere
oliepriser.
IMF forventer at den globale vækst vil begynde at aftage over de kommende år. I
de avancerede økonomier
ventes tiltagende kapacitetsbegrænsninger, aftagende finans-
politisk stimulus i USA og normalisering af pengepolitikken (stigende renter) at
reducere væksten til det potentielle niveau, som vurderes at ligge godt under de
gennemsnitlige vækstrater som observeredes før krisen. I
emerging markets og udvik-
lingslande
er de mellemfristede vækstforudsætninger blandede, og i særligt Mellem-
østen, Latinamerika og Afrika syd for Sahara er forventningerne præget af beho-
vet for diversificering af økonomierne, betydelige finanspolitiske konsoliderings-
behov eller krige og konflikter. IMF skønner, at mere end 45 emerging markets og
udviklingslande, som står for omkring 10 pct. af den globale vækst, i perioden
frem mod 2023 vil opleve lavere vækstrater målt per indbygger end i de avancere-
de økonomier, hvilket vil indebære at de falder tilbage i deres relative levestan-
dard.
I
euroområdet
ventes lempelig pengepolitik, privat forbrug og høj jobskabelse at
opretholde en stærk samlet efterspørgsel i økonomien, som dog ventes aftagende
over de kommende år. IMF skønner at væksten vil aftage fra 2,4 pct. i 2017 til 2,0
pct. i år (nedjusteret 0,4 pct.-point), især som følge af svagere vækst i begyndelsen
af året, end tidligere skønnet. Væksten skønnes i 2019 at aftage yderligere en smu-
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
1952007_0002.png
Side 2 af 9
le til 1,9 pct. i 2019 (nedjusteret 0,1 pct.-point). Vækstskønnene er generelt nedju-
steret for de fleste eurolande. I både Tyskland (1,9 pct. i 2018 og 2019) og Frank-
rig (1,6 pct. i 2018 og 2019) ventes væksten at aftage en del i år, hvilket bl.a. af-
spejler svagere eksport og industriproduktion samt svækkede korttidsindikatorer. I
Italien ventes også en svagere vækst på 1,2 pct. i 2018 faldende til 1,0 i 2019 som
følge af svækket indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel samt usikkerhed om
den nye italienske regerings økonomiske politik. Spanien (2,7 pct. i 2018 og 2,2 i
2019) ventes at opleve den højeste vækst blandt de store eurolande. På mellem-
langt sigt ventes afdæmpet vækst i euroområdet på 1,4 pct., nogenlunde svarende
til skønnet for den potentielle vækst, især som følge af svag produktivitetsvækst og
aldring.
Uden for euroområdet ventes væksten i
UK
at svækkes til 1,4 pct. i år, hvorefter
den ventes stige en smule i 2019 (1,5 pct.). Udsigterne på mellemlangsigt peger på
en vækst omkring 1,6 pct., negativt påvirket af de forventede højere handelsbarrie-
rer som følge af Brexit. Mens IMF antager at toldsatserne over for EU forbliver
på nul efter Brexit, antages en moderat stigning i de øvrige ikke-toldrelaterede
handelsomkostninger.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra World Economic Outlook, oktober 2018
Prognose
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
UK
Danmark
Emerging markets og
udviklingslande
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2017
3,7
2,3
2,2
2,4
2,5
2,3
1,5
3,1
1,7
1,7
2,3
4,7
1,5
6,9
6,7
1,0
2018
3,7
2,4
2,9
2,0
1,9
1,6
1,2
2,7
1,1
1,4
2,0
4,7
1,7
6,6
7,3
1,4
2019
3,7
2,1
2,5
1,9
1,9
1,6
1,0
2,2
0,9
1,5
1,9
4,7
1,8
6,2
7,4
2,4
Ændring ift. april
1
2018
-0,2
-0,1
0,0
-0,4
-0,6
-0,5
-0,3
-0,1
-0,1
-0,2
0,0
-0,2
0,0
0,0
-0,1
-0,9
2019
-0,2
-0,1
-0,2
-0,1
-0,1
-0,4
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,4
0,3
-0,2
-0,4
-0,1
1)
Ændring i forhold til World Economic Outlook, april 2018.
Kilde:
IMF’s World Economic Outlook,
oktober 2018.
Væksten i
USA
ventes at toppe på 2,9 pct. i 2018 (uændret skøn i forhold til
april), understøttet af procykliske finanspolitiske lempelser og fortsat lempelige
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
1952007_0003.png
Side 3 af 9
kreditvilkår trods gradvis pengepolitisk stramning. Væksten ventes at falde til 2,5
pct. i 2019 (nedjustering med 0,2 pct.-point) derefter gradvist aftage til 1,9 pct. i
2010 i takt med at de finanspolitiske lempelser aftrappes. Stærk indenlandsk efter-
spørgsel ventes at skubbe økonomien op over kapacitetsgrænsen samt øge impor-
ten og det allerede eksisterende betalingsbalanceunderskud. På mellemlangt sigt
ventes væksten at falde til
1,4 pct., hvilket er under IMF’s skøn for
det potentielle
vækstniveau på 1,7 pct.
I
Kina
ventes væksten gradvist at aftage fra 6,9 pct. i 2017 til 6,6 pct. i år og 6,2
pct. i 2019. Den faldende vækst afspejler aftagende udenlandsk efterspørgsels-
vækst og nødvendige stramninger af den finansielle regulering. Væksten i 2019 er
nedjusteret med 0,2 pct.-point i forhold til aprilprognosen som følge af negative
effekter på økonomien af de seneste toldforhøjelser. Væksten ventes at aftage
yderligere mod 5,6 pct. på mellemlangt sigt i takt med den gradvise omstilling af
kinesisk økonomi til et mere holdbart vækstspor med fortsat håndtering af finan-
sielle risici og miljømæssige tiltag. I
Indien
ventes høj og stigende vækst både i år
(7,3 pct.) og næste år (7,4 pct.), hvilket er lidt lavere end landets mellemfristede
vækstpotentiale, som IMF skønner til 7¾ pct.
Brasilien,
som var i dyb recession i
2015 og 2016, ventes at vokse med 1,4 pct. i 2018 (nedjusteret med 0,9 pct.-point
som følge af omfattende strejker i landet samt generelt strammere kreditvilkår),
stigende til 2,4 pct. i 2019, særligt drevet af stigende indenlandsk efterspørgsel.
Også i
Rusland
ventes øget vækst i år og næste år på 1,7 pct. hhv. 1,8 pct., under-
støttet af højere oliepriser og stigende indenlandsk efterspørgsel. IMF vurderer
imidlertid at det mellemfristede vækstpotentiale i Rusland fortsat er afdæmpet (1,2
pct.) i fravær af strukturelle reformer.
Risici
IMF vurderer, at det
samlede risikobillede for verdensøkonomien
på
kort sigt
er skiftet til
den negative side. Potentialet for positive overraskelser på kort sigt er grundlæg-
gende ebbet ud,
1
ikke mindst i lyset af det reducerede vækstmomentum, langsom
implementering i mange lande af de anbefalede strukturelle reformer, strammere
kreditvilkår i særligt emerging markets og udviklingslande. Samtidig finder IMF, at
flere af de negative risici, som fremhævedes i apriludgaven af WEO, er blevet me-
re udtalte eller endda delvist har materialiseret sig. Det gælder særligt de stigende
handelskonflikter og kapitaludstrømninger fra emerging markets med svage beta-
lingsbalancepositioner og øget politisk risiko, herunder Argentina og Tyrkiet.
IMF vurderer, at de øgede handelskonflikter og et potentielt skift væk fra det mul-
tilaterale og regelbaserede handelssystem udgør en central risiko for verdensøko-
nomien. Yderligere optrapning af de igangværende handelskonflikter og den dertil
hørende stigende politikusikkerhed kan påvirke tilliden blandt virksomheder og i
den finansielle sektor, medføre finansiel markedsuro og påvirke de globale inve-
1
IMF pegede i aprilprognosen på, at fortsat høj erhvervs- og forbrugertillid og forventning om højere profi-
tabilitet i de private virksomheder kunne føre til styrkede investerings- og ansættelsesplaner, også i lyset af
eventuelt større kapacitet på arbejdsmarkederne end tidligere skønnet. Samtidig vurderedes den igangværende
genopretning af de private investeringer at kunne medføre stigende produktivitet og dermed højere vækstpo-
tentiale.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
1952007_0004.png
Side 4 af 9
steringer og handlen negativt. Øgede handelsbarrierer vil afbryde virksomheder-
nes globalt tætknyttede værdikæder og bremse udbredelsen af ny teknologi, hvilket
ultimativt kan hæmme den globale produktivitet og resultere i lavere velfærd.
Øgede importrestriktioner vil ramme lavtlønnede husholdninger uforholdsmæs-
sigt hårdt, da en relativt større andel af disse husholdningers udgifter bruges på
importerede forbrugsgoder.
Hertil peger IMF på, at de aktuelt lempelige globale kreditvilkår hurtigt kan
strammes, især i tilfælde af en mere aggressiv stramning af pengepolitikken i de
avancerede lande (fx kan den procykliske finanspolitik i USA øge inflationen og
udløse hurtigere rentestigninger fra den amerikanske centralbank) eller som følge
af materialisering af andre risici, der påvirker markedsforventningerne og risikovil-
ligheden. Sådanne begivenheder kan afsløre økonomiernes sårbarheder, som er
opbygget over årene.
De
mellemfristede risici
er ligesom i forårets prognose fortsat negative. Risici kommer
især fra fortsat opbygning af finansielle sårbarheder og implementering af uhold-
bare økonomiske politikker
–
herunder procyklisk finanspolitik i USA og blande-
de fremskridt med reformer og finanspolitisk konsolidering i euroområdet
–
i lyset
af dæmpede vækstforventninger, stigende ulighed og aftagende tiltro til traditio-
nelle politikker, herunder frihandelsdagsordenen. Dertil kommer ikke-økonomiske
risici, herunder geopolitiske spændinger. Det begrænsede økonomisk-politiske
råderum i mange avancerede lande og emerging markets til at kunne imødegå et
økonomisk tilbageslag trækker yderligere i retning af bekymring for materialisering
af de negative risikoscenarier.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den traditionelle synteserap-
port (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør,
Christine La-
garde. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s
centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
2
og udstikker priorite-
terne for IMF’s arbejde.
Overskriften for synteserapporten er
”Rising
Risks: A Call for Policy Cooperation”,
og
drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på, at tiden er inde til at genopbygge
finanspolitiske råderum, styrke økonomiernes finansielle modstandsdygtighed og
implementere strukturelle reformer, der sikrer højere og mere inklusiv vækst. Sam-
tidig er samarbejde afgørende for at håndtere voksende handelskonflikter og sikre
fortsat åben global handel. Det kræver modernisering af det multilaterale, regel-
baserede handelssystem og håndtering af de globale ubalancer. Samtidig skal der
sikres et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det globale fi-
nansielle sikkerhedsnet.
2
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
Side 5 af 9
Politiske prioriteter
I lyset af den fortsat stærke globale vækst og de tiltagende risici og sårbarheder,
finder IMF det vigtigt at der nu gennemføres politikker, som genopbygger de fi-
nanspolitiske råderum, styrker modstandsdygtigheden af økonomierne og den
finansielle sektor samt sikrer fremskridt med strukturelle reformer. Det vindue
den økonomiske genopretning har sikret i forhold til at reducere risici og fremme
økonomiernes mellemfristede vækstpotentiale, er ifølge IMF ved at lukke til. Sam-
tidig er den svækkede opbakning til multilateralisme med til at fremme politik-
usikkerhed i en tid, hvor netop styrket globalt samarbejde er det, der er behov for,
for at sikre inklusiv vækst.
Udfordringerne indebærer ifølge IMF, at mange lande skal prioritere at
reducere
gælden og opbygge de finanspolitiske råderum,
samtidig med at der fortsat sikres en
vækstunderstøttende finanspolitik samt øget kvalitet og styring af infrastruktur.
Den lempelige pengepolitik i mange avancerede lande bør gradvist normaliseres
på en velkommunikeret måde i takt med at inflationen nærmer sig de officielle
målsætninger. IMF finder det vigtigt, at der sikres en passende sammensætning af
den økonomiske politik, så den på en vækstunderstøttende måde bidrager til at
reducere de store og vedvarende betalingsbalanceunderskud og -overskud.
IMF finder det afgørende, at den
finansielle modstandsdygtighed
styrkes inden de in-
ternationale kreditvilkår strammer yderligere. Det indebærer færdiggørelse af de
globale reformer af den finansielle regulering. I nogle avancerede lande vil håndte-
ring af de tilbageværende lommer af sårbarhed kræve oprydning af balancerne i
den finansielle sektor. Mange emerging markets og udviklingslande bør reducere
deres sårbarhed over for strammere internationale kreditvilkår, store valutakurs-
udsving og kapitaludstrømninger. Fremskrift er også nødvendige for at tilpasse
den finansielle regulering til de igangværende strukturelle forandringer, herunder i
lyset af fintech.
Samtidig er det ifølge IMF vigtigt, at opmærksomheden ikke fjernes fra
de mere
langsigtede udfordringer,
men at den gunstige økonomiske situation udnyttes til gen-
nemføre strukturelle reformer og politikker, som sikrer højere og mere inklusiv
økonomisk vækst. IMF-analyser understreger, at sunde og sammenhængende poli-
tikker kan bidrage til både at understøtte teknologisk forandring og hjælpe de,
som oplever at være ladt tilbage. Styrket governance og bekæmpelse af korruption
er også afgørende for at sikre højere og mere inklusiv vækst.
IMF opfordrer til, at landene styrker samarbejdet for at modernisere det multilate-
rale handelssystem i WTO og i fællesskab adresserer de udfordringer, som går på
tværs af grænserne. Åben handel og adgang til global finansiering har resulteret i
betydelige fordele for den globale økonomi, men fordelene er ikke kommet alle til
gode i samme omfang, og nu truer den vigende opbakning til multilateralisme
netop de opnåede fælles fordele.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
Side 6 af 9
IMF’s rolle
IMF vil fortsat fokusere på at rådgive landene og assistere dem i at sikre en pas-
sende
sammensætning af de økonomiske politikker,
der passer til de landespecifikke ud-
gangspunkter. Nylige analyser af finanspolitiske råderum og de offentlige sekto-
rers balancer vil sammen med IMF’s løbende overvågning af de globale ubalancer,
valutakurser og kapitalbevægelser ligge til grund for IMF’s anbefalinger til de en-
kelte lande. IMF vil understøtte landes håndtering af store og omskiftelige kapital-
bevægelser med afsæt i IMF’s institutionelle holdning til kapitalbevægelser,
et styr-
ket overblik over landes makroprudentielle politiktiltag samt udbredelse af landes
erfaringer med tiltag, der har til formål at påvirke kapitalbevægelser.
IMF vil støtte tiltag, der kan medvirke til håndtering af
tiltagende handelskonflikter
inden for rammerne af et styrket, regel-baseret, multilateralt handelssystem, og
IMF vil fremme mere åben handel, herunder inden for serviceydelser og e-handel.
IMF vil analysere de makroøkonomiske konsekvenser af øgede toldsatser, øge
indsigten i de afsmittende virkninger af forvridende handelspolitikker samt skabe
klarhed om, hvad der driver landes handelsubalancer. Samtidig vil IMF fortsat
opfordre til
samarbejde om de globale finansielle og skatterelaterede udfordringer.
IMF vil understøtte landenes håndtering af
teknologiske fremskridt og digitalisering,
som udgør både muligheder og udfordringer. I samarbejde med Verdensbanken
har IMF udviklet en
”Bali Fintech Agenda”,
som søger at fremhæve muligheder,
potentielle risici og centrale nationale og internationale politikovervejelser relateret
til fintech, baseret på landes erfaringer. Teknologi og demografiske ændringer
påvirker økonomierne og fremtidens arbejdsmarked, og IMF vil i samarbejde med
det kommende japanske G20-formandskab for 2019 analysere de makroøkonomi-
ske og finanspolitiske konsekvenser af bl.a. aldring.
IMF vil i lyset af de
stigende gældsudfordringer i lavindkomstlande
samarbejde med Ver-
densbanken om at fremme både kreditorers og debitorers ansvar for at sikre
holdbar låntagning, herunder med udgangspunkt i styrket gennemsigtighed i lan-
denes gæld og ved at understøtte øget
indenlandsk ressourcemobilisering. IMF’s
og Verdensbankens ramme for gældsholdbarhedsvurderinger i lavindkomstlande-
ne er blevet styrket i de senere år og udgør et centralt redskab til at vurdere og
afbøde gældsproblemer, herunder via styrket gældsdatadækning og -transparens.
Endvidere vil IMF understøtte landenes fremskridt i forhold til opfyldelse af de
globale udviklingsmål (2030-målene),
herunder på baggrund af analyser af behovet for
investeringer i sundhed, uddannelse og infrastruktur. IMF-staben vil fortsat støtte
G20’s partnerskab med Afrika (”Compact with Africa”)
med henblik på at katalysere
private investeringer, der kan generere holdbar lokal beskæftigelse i partnerlande-
ne. IMF vil bidrage med rådgivning til landes implementering af klimarelaterede
tilpasnings- og afbødningsstrategier under
Parisaftalen fra 2015.
IMF vil over de kommende år gennemføre
evalueringer og tilpasninger af centrale dele af
institutionens overvågnings- og udlånsrammer.
I 2020 gennemføres større evalueringer af
IMF’s bilaterale og multilaterale overvågningsrammer, herunder i forhold
til den
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
Side 7 af 9
finansielle sektorovervågning. Samtidig arbejdes på at styrke IMF’s
overvågning af
globale risici via evaluering af rammerne for gældsholdbarhedsvurderinger i avan-
cerede lande og emerging markets, og
den forestående evaluering af IMF’s strategi
for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering vil understøtte finansiel integri-
tet og modstandskraft i lyset af bl.a. teknologisk innovation. Baseret på bl.a. erfa-
ringerne fra de seneste IMF-støttede låneprogrammer ventes gennemført en stør-
re evaluering af
IMF’s
rammer for lånebetingelser (konditionaliteter), ligesom IMF
vil skulle evaluere de låneinstrumenter, som IMF stiller til rådighed for særligt
lavindkomstlande. For at kunne hjælpe lande med at beskytte sårbare grupper vil
der søges udviklet en strategisk ramme, som kan
styre IMF’s engagement i forhold
til sociale udgifter og beskyttelsesprogrammer.
Parallelt hermed og med udgangspunkt i de stigende negative risici for verdens-
økonomien vil arbejdet fortsætte med at
opretholde et stærkt, kvotebaseret og velfinansie-
ret IMF
i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet, herunder via en tilpas-
ning af IMF’s
samlede permanente kvoteressourcer og af landenes stemmeforde-
ling (den seneste blev vedtaget i 2010), så de afspejler deres relative positioner i
verdensøkonomien. Målet er, at dette arbejde skal være gennemført senest i for-
bindelse med IMF-årsmødet i oktober 2019.
Nordisk-baltiske synspunkter
Den nordisk-baltisk IMF-valgkreds’
skriftlige erklæring til
IMFC-mødet ventes at
have følgende hovedbudskaber:
Multilateralt samarbejde er fortsat afgørende
Det
multilaterale og regelbaserede samarbejde
har tjent den globale øko-
nomi godt i flere årtier. De nordiske og baltiske lande tager skarpt afstand fra
unilaterale handelsrestriktioner og bevægelser væk fra det multilaterale regelba-
serede handelssystem. Vi forpligter os til at styrke og forbedre de fælles regler
og praksis.
Hurtige
teknologiske forandringer,
digitalisering og fintech har potentiale til
at øge produktivitet, vækst og levestandard. Internationalt samarbejde og fri-
handel kan bidrage til at styrke de langsigtede fordele ved teknologiske frem-
skridt. Sunde og målrettede strukturreformer, der understøtter markedsfleksi-
bilitet, bør omfavnes. Samtidig bør der være opmærksomhed på de potentielle
tilpasningsudfordringer og gennemføres politikker, der gør det muligt for ar-
bejdsstyrken at tilpasse sig.
Alle bør bidrage til global stabilitet og vækst ved at holde orden i eget hus
Den globale økonomiske vækst er stærk, men trusler mod den åbne globale
handel og mindre synkroniserede vækstudsigter har dæmpet de globale vækst-
forventninger. Tiden er inde til at
genopbygge finanspolitiske råderum
og
styrke økonomiernes modstandskraft. Der bør gennemføres strukturreformer,
der styrker vækstpotentialet og sikrer mere inklusiv vækst. Procyklisk finans-
politik, der øger risici og ubalancer, bør undgås.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
Side 8 af 9
Lempelig pengepolitik
understøtter fortsat økonomien hvor inflationen er
under det ønskede niveau. I lande med stigende inflationspres bør pengepoli-
tisk normalisering gennemføres gradvist, være velkommunikeret og tage hen-
syn til potentielle risici i forhold til økonomisk og finansiel stabilitet. Høje ak-
tivpriser kombineret med høje eller stigende gældsniveauer øger risikoen for
pludselige markedskorrektioner og udgør en risiko for den finansielle stabilitet.
Handelskonflikter kan forværre disse risici.
Styrkede tiltag og øget international koordination er nødvendigt for at
be-
kæmpe hvidvask,
hvilket de seneste alvorlige eksempler i den nordisk-
baltiske region og i andre jurisdiktioner viser. Vi ser frem til den kommende
evaluering af IMF’s strategi for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
De hidtidige fremskridt med den
finansielle regulering
skal sikres ved at
sikre fuld, rettidig og konsistent implementering af aftalte internationale re-
former. Nye finansielle forretningsmodeller og fintech bør indlemmes i den
eksisterende finansielle regulering på en måde, der er proportional med de re-
laterede risici.
IMF skal tilpasse sig skiftende udfordringer i det finansielle landskab
Nordisk-baltisk valgkreds er en stærk støtte af IMF som den centrale instituti-
on i det
globale finansielle sikkerhedsnet.
IMF bør, med beslutninger for-
ankret i bestyrelen og IMFC, fortsat spille en unik rolle i forhold til at rådgive
lande om håndtering af landespecifikke udfordringer. Dette indebærer også at
analysere de muligheder og risici, der er forbundet med nye globale tendenser.
IMF skal forblive en
stærk fortaler for fordelene ved frihandel og åbne
markeder,
understøttet af relevante analyser og empirisk arbejde. Tidlig iden-
tificering af risici og mulige afsmittende virkninger af landes økonomiske og
finansielle politikker bør forblive centralt for
IMF’s
overvågningsarbejde.
Nordisk-baltisk valgkreds støtter, at
IMF’s
arbejde udvides til også at omfatte
strukturelle temaer
som indkomstulighed, ligestilling, ungdomsarbejdsløshed
og klimaforandringer, i det omfang at det vurderes at være makrokritisk for
IMF-landene. Arbejdet på dette område bør videreudvikles inden for rammer-
ne af
IMF’s
nuværende mandat.
De nordisk og baltiske lande støtter
”Bali Fintech Agenda”,
som giver en
bred beskrivende ramme for fintech-landskabet og indeholder centrale
spørgsmål og problemstillinger for beslutningstagere, både nationalt og inter-
nationalt. IMF bør bidrage til at øge forståelsen af muligheder, udfordringer og
risici forbundet med fintech-udviklingen. Tæt samarbejde mellem alle relevan-
te standardsættende organer er vigtigt, med IMF i en støttende, analytisk rolle.
Det stigende antal udviklingslande i
akutte gældsrelaterede problemer,
eller
med betydelig risiko herfor, er et stort problem. IMF har sammen med Ver-
densbanken en central rolle i håndteringen af gældsudfordringer via overvåg-
ning og politikanbefalinger, teknisk bistand samt låneprogrammer. Det er vig-
tigt, at IMF assisterer lavindkomstlande med kapacitetsopbygning, herunder
gældsregistrering og ansvarlig gældshåndtering. IMF spiller også en vigtig rolle
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 6: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 12. og 13. oktober 2018
Side 9 af 9
i indsamling, overvågning og formidling af gældsinformation samt i arbejdet
med at fremme holdbart udlån og låntagning, som er et fælles ansvar for debi-
torer og kreditorer.
Nordisk-baltisk valgkreds støtter
IMF’s
hensigt om at etablere klare strategiske
rammer for sit engagement i
social beskyttelse.
Der bør sikres klarhed i for-
hold til omfang, formål og grænser for
IMF’s
engagement i social beskyttelse.
Globale udfordringer kræver et stærkt og legitimt IMF
De nordisk-baltiske lande er betydelige finansielle bidragsydere til IMF og er
fortsat parate til at arbejde for en færdiggørelse af
15. tilpasning af IMF’s
kvoter og stemmer
inden for den aftale frist. Den nuværende formel til be-
stemmelse af landenes kvote- og stemmeandele i IMF er resultatet af et nøje
kalibreret kompromis fra 2008, som balancerer landenes interesser på tværs af
størrelse, udviklingsniveau og grad af økonomisk åbenhed. Formlen er fortsat
effektiv i forhold til at opfange landes skiftende positioner i verdensøkonomi-
en og facilitere betydelige skift i kvoteandele i retning af dynamiske økonomi-
er, herunder vækstøkonomier og udviklingslande. Særligt Kina skiller sig ud
med en særlig høj grad af underrepræsentation i IMF.
De nordisk-baltiske lande støtter et
stærkt, kvotebaseret og velfinansieret
IMF
og er parate til at støtte en kvotestigning som led i 15. kvotetilpasning.
Nogle landes betydelige underrepræsentation som målt ved den nuværende
kvoteformel, bør håndteres i tilpasningen.
IMF’s kvoteressourcer
bør kunne
dække IMF-udlån i de fleste potentielle scenarier med
IMF’s stående kreditfa-
cilitet, NAB, som den primære bagstopper. Vi har støttet forøgelser
af IMF’s
udlånskapacitet, når der har været et behov. Det er vores intention fortsat at
gøre dette så længe der sikres en passende sammenhæng mellem finansielle bi-
drag og repræsentation.