Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1980402_0001.png
NOTAT
Udenrigsministeriet
Center for Juridisk Tjeneste
Til:
Cc:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Sag:
ID Nr.:
Bilag:
Dato:
2016-18250
3-12-2018
Orientering vedrørende spørgsmålet om dansk ratifikation af ICCs
aggressionsforbrydelse
I fortsættelse af Udenrigsudvalget beretning af 6. juni 2017 over forslag til folketingsbeslutning
om ratifikation af Kampalaændringer (aggressionsforbrydelser) samt Udenrigsministeriets
orientering af Udenrigsudvalget om forberedelse af ratifikation af Kampalaændringerne om
aggressionsforbrydelser vedtaget af Den Internationale Straffedomstol (ICC) af 23. november
2017 (Udenrigsudvalget 2017-18 URU, alm.del Bilag 61) følger hermed status for regeringens
overvejelser om dansk ratifikation af ICC aggressionsforbrydelsen.
Ved resolution ICC-ASP/16/ Res.5 af 14. december 2018 besluttede ICCs Statspartssamling ved
konsensus at iværksætte ICCs aggressionsforbrydelse pr. 17. juli 2018. I denne resolution
bekræftede Statspartssamlingen endvidere den danske forståelse af jurisdiktionsreglerne for så
vidt angår aggressionsforbrydelsen, som beskrevet nærmere i ovennævnte orientering.
På denne baggrund har regeringen behandlet spørgsmålet om eventuel dansk ratifikation af
aggressionsforbrydelsen og har efter en samlet vurdering besluttet, at tidspunktet ikke er det rette
for dansk ratifikation.
En række forhold ligger til grund for denne beslutning. Det er således vurderingen, at spørgsmålet
om dansk ratifikation bør afvente en større klarhed over ICCs kommende praksis vedrørende
aggressionsforbrydelsen og yderligere ligesindede landes afklaring af spørgsmålet om ratifikation.
Nærmere bestemt kan det konstateres, at skiftende danske regeringer over en årrække har vist
betydelig villighed til at påtage sig ansvar for international fred og stabilitet gennem deltagelse i
militære koalitioner. Med bred opbakning i Folkeringet har man fra dansk side været rede til, hvor
nødvendigt, at anvende militære midler for at varetage Danmarks sikkerhed og hjælpe mennesker
i nød. Dansk deltagelse i sådanne operationer sker som anført efter inddragelse af Folketinget i
overensstemmelse med grundlovens regler herom og på baggrund af en vurdering af
operationens folkeretsmedholdelighed.
På visse felter fortolker Danmark de folkeretlige magtanvendelsesregler forskelligt fra andre
internationale aktører. Danmark er således et af få lande, der vurderer, at magtanvendelse uden
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 58: Orientering om regeringsbeslutning vedr. dansk ratifikation af aggressionsforbrydelsen
mandat fra Sikkerhedsrådet for at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb (humanitær
intervention) i helt ekstraordinære tilfælde kan være juridisk forsvarligt, jf. blandt andet
Udenrigsministeriets notat af 30. august 2013 vedrørende Overordnede principielle overvejelser
om det folkeretlige grundlag for en evt. militæroperation i Syrien, Udenrigsudvalget 2012-13,
URU Alm.del Bilag 225.
Det er regeringens klare vurdering, at sådanne tilfælde af humanitær intervention ikke vil være
omfattet af ICC aggressionsforbrydelsen. Men det må samtidig konstateres, at der endnu ikke
foreligger nærmere praksis fra ICC for så vidt angår aggressionsforbrydelsen og derfor ikke er
klarhed om ICCs nærmere fortolkning af reglerne.
Også på andre områder er den præcise forståelse af folkerettens regler om magtanvendelse
genstand for uenighed blandt stater. Det gælder blandt andet spørgsmålet om udøvelse af
selvforsvar mod ikke-statslige aktører, der opererer fra en anden stats territorium, hvor denne
stat ikke har evnen eller viljen til at imødegå truslen. Fra dansk side er det vurderingen, at der
under visse nærmere omstændigheder kan være adgang til at imødegå væbnede angreb fra en
sådan ikke-statslig aktør med brug af væbnet magt uden samtykke fra territorialstaten, jf. bl.a.
forslag til folketingsbeslutning B8 af 10. november 2015 om udsendelse af et supplerende dansk
militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL. Også her er det regeringens klare vurdering, at
ICCs anklager eller dommere vil vurdere, at sådanne handlinger ikke falder under definitionen af
aggressionsforbrydelsen. Men der foreligger heller ikke på dette område nærmere praksis fra ICC.
Samlet set er det vurderingen, at der endnu udestår den fornødne høje grad af sikkerhed og
forudsigelighed om ICCs forståelse af regelsættet om aggression, der må anses for påkrævet for,
at dansk ratifikation af aggressionsforbrydelsen på nuværende tidspunkt er det rigtige skridt.
Det bemærkes herudover, at en række af Danmarks nærmeste allierede, der har en tilsvarende
udenrigspolitisk profil som Danmark, endnu ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen. Mens
19 ud af 28 EU lande har ratificeret aggressionsforbrydelsen, har ICC medlemslande som
Australien, Canada, Frankrig, Norge og UK endnu ikke ratificeret. Henset til, at disse lande
hyppigt indgår i koalitioner, hvori Danmark tager aktivt part, tillægger regeringen disse landes
indstilling til ratifikation særlig vægt.
Samlet set fører ovenstående til, at regeringen har besluttet ikke at starte en dansk
ratifikationsproces for indeværende, men tæt vil følge udviklingen, såvel i ICCs praksis som den
generelle tilslutning til aggressionsforbrydelsen i form af andre landes ratifikationer.
Det skal understreges at denne beslutning ikke ændrer på regeringens fortsatte stærke støtte til
ICC. Danmark arbejder aktivt for fremme af ICCs målsætninger og bekæmpelse af straffrihed
for de alvorligste forbrydelser. Danmark varetager væsentlige tillidsposter i ICC Statsparternes
organer, herunder som formand for statsparternes arbejdsgruppe i Haag, og bidrager aktivt til
arbejdet med at sikre universel tilslutning til ICC statutten, beskyttelse af ofre for ICC
forbrydelser gennem ICCs Offerfond og udbredelse af kendskab til ICCs arbejde.