Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 55
Offentligt
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 27. november 2018.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2018 afgives til‐
sagn på 476,1 mio. kr. under § 06.3. Bistand til udviklingslandene til en række indsatser i lande og
nærområder præget af konflikt, skrøbelighed og fordrivelse.
Udgiften på 476,1 mio. kr. i 2018 afholdes af en række konti under § 6.3 Bistand til udviklingslan‐
dene.
Tilsagnene finansieres ved et forventet mindreforbrug på 475,9 mio. kr. i 2018 på flygtningemodta‐
gelsesudgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand samt ved 0,2 mio. kr. af den opførte bevilling
under § 06.31.71. Reserver og budgetreguleringer.
Baggrund
Regeringen indførte i 2017 en reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden, der bl.a. håndterer
udsving i udgifterne til flygtningemodtagelse, der indgår i Danmarks samlede udviklingsbistand. Ba‐
seret på skønnet fra den statslige udgiftsopfølgning for 3. kvartal 2018, forventes et mindreforbrug på
475,9 mio. kr. i 2018 for flygtningemodtagelsesudgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand.
I tråd med regeringens politik om, at bistandsmidler, der frigøres pga. faldende udgifter til flygtnin‐
gemodtagelse i Danmark skal anvendes i nærområderne, allokeres der med dette aktstykke 476,1
mio. kr. til indsatser i lande og nærområder berørt af kriser, skrøbelighed og fordrivelse.
Kriser og voldelige konflikter har sendt rekordmange mennesker på flugt, både internt og på tværs
af landegrænser og fastholder dermed store befolkningsgrupper i sårbarhed. Ved udgangen af 2017
var antallet af fordrevne over 68 millioner og er dermed på det højeste niveau siden Anden Verdens‐
krig. Ifølge Verdensbanken er flygtninge nu fordrevet i gennemsnitligt 10 år, men for langvarige
flygtningekriser (over fem år) er gennemsnittet 17 år. 99 pct. af alle internt fordrevne og 85 pct. af
alle flygtninge opholder sig i udviklingslande, og udgør dermed i særlig grad en belastning for lokale
værtssamfund, som ofte ikke har de fornødne ressourcer til at håndtere udfordringen.
I denne situation er der behov for at fastholde humanitære indsatser for at nå de mest sårbare og
dermed også at bidrage til at stabilisere konfliktramte befolkningsgrupper, så de ikke tvinges længere
bort fra deres hjemegne i søgen efter tryghed og bistand. Samtidig skal indsatser i så høj grad som
muligt fremme langsigtede løsninger for såvel flygtninge og fordrevne som berørte lokalsamfund.
Det fordrer anvendelse af en bred vifte af indsatstyper ud over den humanitære bistand.
b.
AS001819