Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 195
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2019-407
EKN
8. maj 2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 16. maj 2019
Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 16.
maj 2019 omfatter:
2030-dagsordenen og klimaforandringer, ungdom og udvikling
samt Sahel.
Alle punkter forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til
orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2019.
Dagsordenspunkt 1: 2030-dagsordenen og klimaforandringer
Det forventes, at rådet på baggrund af en præsentation af den såkaldte
fælles synteserapport om EU og medlemsstaternes bidrag til 2030-
dagsordenen gennem udviklingspolitikken vil drøfte, hvordan EU fortsat
sikrer momentum for 2030-dagsordenen og for klimaindsatser.
Hensigten er, at den fælles synteserapport skal præsenteres endeligt
under FN’s politiske højniveauforum for bæredygtig udvikling den 16.-
18. juli i år. Rapportens formål er at opsummere EU og
medlemsstaternes bidrag til implementeringen af 2030-dagsordenen i
EU’s partnerlande.
Synteserapporten gennemgår de enkelte verdensmål, ledsaget af en
beskrivelse af EU’s fælles udviklingspolitiske linje, samt
eksempler på
konkrete indsatser fra medlemslandene og EU-institutionerne, der
bidrager til at opfylde disse.
Det forventes, at den efterfølgende drøftelse i højere grad vil pege
fremad og byde på en mere strategisk diskussion af, hvordan man sikrer
fortsat fremdrift på og samspil mellem 2030-dagsordenen og
bekæmpelse af klimaforandringerne.
Drøftelsen kan derfor forventes at berøre elementer af Parisaftalen med
fælles relevans for klima- og udviklingspolitik.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
2
Fra dansk side hilses rapporten velkommen, som et væsentligt bidrag til
EU’s fælles rapportering til FN om indsatser for at realisere 2030-
dagsordenen. Hvad angår 2030-dagsordenen og klimaforandringer
lægger Danmark vægt på, at bekæmpelse af og tilpasning til
klimaforandringer står centralt i EU’s
udviklingspolitik, og at der sikres
sammenhæng mellem 2030-dagsordenen og Parisaftalen. Endelig bør alle
EU’s politikker tænkes sammen på tværs, så de alle bidrager til 2030-
dagsordenen og Parisaftalen. Det stiller store krav til en vedholdende og
koordineret indsats.
Rapporten er en udløber af den nye europæiske konsensus om udvikling,
som blev vedtaget i 2017, og som formulerer en fælles strategisk ramme.
Den ramme tager afsæt i 2030-dagsordenen. Det er vigtigt for at sikre, at
hele EU trækker i samme retning og får mest udvikling for pengene.
En anden forudsætning for at trække i samme retning er at være bevidst
om den tætte sammenhæng mellem klima- og udviklingspolitik. Hvis EU
skal fastholde sit globale lederskab på klimadagsordenen, kræver det en
grøn udviklingspolitik, der bidrager til udviklingslandenes opfyldelse af
Parisaftalens målsætninger.
Fra dansk side arbejdes for, at sammentænkningen af udvikling og klima
afspejles i næste MFF under NDICI, herunder ved at hæve den
klimarelevante andel af EU’s
udviklingsbistand.
Den ambitiøse danske linje bliver bemærket globalt. Senest har den
betydet, at FN’s generalsekretær har bedt Danmark om at spille en
ledende rolle i afviklingen af FN’s store klimatopmøde i september.
Her er vores opgave at samle en koalition af lande og repræsentanter for
erhvervsliv og civilsamfund, der sammen vil bidrage til at løfte vores
fælles klimaambitioner yderligere gennem en grøn energiomstilling.
Vi skal bruge topmødet til at inspirere andre lande til at følge vores
eksempel. For Danmark har vist, at mindre CO2-udledning og
økonomisk vækst kan gå hånd i hånd
–
det lægges der fra dansk side
vægt på at fremme.
Dagsordenspunkt 2: Ungdom og udvikling
Det forventes, at rådet skal drøfte unges særlige betydning for bæredygtig
udvikling, og hvordan EU’s udviklingspolitik bør afspejle det.
Verden står over for den største ungegeneration nogensinde, og langt
størstedelen af de unge bor i udviklingslande. De mange unge udgør et
enormt potentiale for udvikling, men er også en mulig kilde til ustabilitet,
konflikt og irregulær migration. Derfor er det helt afgørende at inddrage
unge og skabe fremtidsmuligheder i deres hjemlande.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
3
Danmark har med den udviklingspolitiske og humanitære strategi,
Verden 2030, placeret ungeområdet centralt i udviklingspolitikken med
fokus på at fremme udvikling ikke blot
for
men
med
og
af
verdens unge.
Dette har afspejlet sig i en række af de danske udviklingsindsatser blandt
med fokus på at sikre ungeinddragelse i politikformulering. Eksempelvis
er Dansk Ungdoms Fællesråd blevet inkluderet i Udviklingspolitisk Råd,
og ungdomsdelegatprogrammet er blevet udvidet fra en til seks delegater.
Dette ungefokus går på tværs af sektorer. Det gælder bl.a. uddannelse,
beskæftigelse, seksuel- og reproduktiv sundhed og rettigheder og
medbestemmelse i politiske processer. Samtidig arbejdes for systematisk
at inddrage dette fokus på unge i Danmarks bilaterale landeprogrammer,
særligt i Afrika. Danmark er langt fra i mål, men er godt i gang.
Danmark ønsker at fremme denne ambitiøse og tværgående tilgang i EU.
I EU-sammenhæng har Danmark presset på for, at unge fik en central
plads i den europæiske konsensus om udvikling fra 2017. Danmark var
også med til at organisere en ungekonference som optakt til det seneste
EU-AU topmøde i Elfenbenskysten i november 2017. Danmark og
andre har dertil arbejdet for, at unge står stærkt i rådets holdning til
NDICI-forordningen i den kommende MFF, hvorpå regeringen tog
forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 26. april.
Samlet set vurderes
det, at et øget fokus på unge i EU’s
udviklingssamarbejde flugter godt med regeringens prioriteter og
Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Drøftelsen på
rådsmødet er en mulighed for at fremhæve danske tiltag og prioriteter på
området og arbejde for, at EU samlet set bliver endnu stærkere på unge i
det globale udviklingssamarbejde.
Dagsordenspunkt 3: Sahel
Der har desværre længe kunnet konstateres en forværring af
sikkerhedssituationen, især i Mali og Burkina Faso, men også i Niger. I
marts oplevede jeg selv, hvor udfordret Burkina Faso er som følge af
konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper og terroristers angreb
på lokale landsbyer. I konfliktramte områder er det svært for børn og
især piger at gennemføre folkeskolen. Med over 1.000 skoler, som har
måttet lukke alene i Burkina Faso, er der en reel risiko for at tabe store
dele af en generation, fordi den ikke får uddannelse.
Det stiller store krav til både Sahel-landene og donorerne. Konkret vil
drøftelsen på mødet fokusere på, hvordan EU yderligere forbedrer
koordinationen og effektiviserer udviklingsindsatserne. På den korte
bane skal der findes svar på den akutte krise, og på den lange bane skal
EU sikre, at det omfattende engagement i regionen skaber bæredygtige
resultater og bæredygtige samfund. Det er afgørende for Sahelregionen
–
og det er afgørende for Europa.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
4
De store udfordringer, som regionen står overfor, kræver potentielt
yderligere støtte. Der er således fra Kommissionen lagt op til en drøftelse
af, hvordan EU muligvis kan tilpasse og eventuelt udvide det
eksisterende udviklingsengagement i regionen. Den stadigt forværrede
sikkerhedssituation er bekymrende, og særligt er det i både Europas og
Danmarks interesse at bidrage til at imødegå de regionale udfordringer
med radikalisering og irregulær migration fra Sahel.
Fra dansk side er vi derfor positive over for en drøftelse om en tilpasning
og mulig udvidelse af EU’s udviklingsengagement.
Danmark lægger vægt
på, at EU yderligere styrker sammentænkningen mellem EU og
medlemslandenes indsatser i regionen og sikrer større effektivitet af den
fælles udviklingsindsats.
Det er samtidig en afgørende forudsætning for at vende udviklingen i
Sahel, at Sahellandene fortsat tager større ansvar og ejerskab, og at en
eventuel udvidelse af EU's engagement beror på konkrete fremskridt af
det nuværende samarbejde.
Marginaktiviteter og rådskonklusioner
I tillæg til de tre formelle dagsordenspunkter forventes en uformel
frokostdrøftelse af den fremtidige finansielle arkitektur for bæredygtig
udvikling og naboskab. På linje med forhandlingsoplægget for NDICI
bakker Danmark op om, at der findes et kompromis mellem
Kommissionen og den Europæiske Investeringsbank. Danmark bakker
også op om, at indspil fra gruppen af vise personer, der er nedsat til at
undersøge muligheder for den fremtidige finansielle arkitektur, kan
afspejles, hvor det er relevant, og således også i næste MFF.
Endelig forventes vedtagelse af rådskonklusioner om følgende tre emner:
1) Implementering af EU’s instrumenter
til finansiering af eksterne
aktiviteter i 2017 på baggrund af årsrapport herom.
2) Den Europæiske Revisionsrets særrapport om EU’s trustfond for
Afrika.
3) Politikkohærens for udvikling.
4) ODA-forpligtelser.
Ulla Tørnæs