Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 188
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-407
Den 30. april 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 16. maj 2019
SAMLENOTAT
1. 2030-dagsordenen og klimaforandringer ......................................................................................2
2. Ungdom og udvikling ...................................................................................................................4
3. Sahel ..............................................................................................................................................6
1
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
2053544_0002.png
1. 2030-dagsordenen og klimaforandringer
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelsen ventes at have 2030-dagsordenen som afsæt med fokus på klimaforandringer. Derudover forventes
konkret en præsentation og drøftelse af den fælles synteserapport (Joint Synthesis Report), der skal præsenteres på
FN’s politiske højniveauforum for bæredygtig
udvikling den 16.-18. juli i år og har til formål at opsummere
EU’s og medlemsstaternes bidrag til partnerlandes implementering af 2030-dagsordenen.
2. Baggrund
Sammenhængen mellem 2030-dagsordenen og Parisaftalen om klimaforandringer er et helt
centralt spor i den internationale indsats for bæredygtighed. Endvidere er det med FN’s politiske
højniveau-forum for bæredygtighed for statsledere samt klimatopmøde til september et
fokuspunkt i 2019. Klimaforandringer i EU’s udviklingspolitik er dertil
et centralt element i
forhandlingerne om instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt
samarbejde (NDICI) for næste flerårige finansielle ramme, 2021-2027.
Den fælles synteserapport er en udløber af Den Nye Europæiske Konsensus om Udvikling, der
blev fremlagt i en fælles erklæring fra Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i 2017
(2017/C 210/01). I erklæringens afsluttende afsnit om opfølgning af fælles forpligtelser indgår i
pkt. 120 en forpligtelse til at udarbejde en fælles sammenfattende rapport om indsatsen til støtte
for 2030-dagsordenen
i udviklingslande som bidrag til EU’s rapportering til FN's politiske
højniveauforum samme år, som der afholdes politisk højniveauforum for stats- og
regeringschefer. Det er denne rapport, som er den første af sin slags, der ventes præsenteret og
drøftet på mødet. Rapporten forventes offentliggjort internationalt til FN’s politiske
højniveauforum for bæredygtighed, 16.-18. juli, da julimødet af Kommissionen vurderes at være
den bedste platform at præsentere og diskutere synteserapporten i dybden.
3. Formål og indhold
Drøftelsen ventes at have 2030-dagsordenen som overordnet ramme og fokusere på relevante
elementer fra Parisaftalen og sammenhængen med klimadagsordenen, og derudover vil
drøftelsen omhandle den fælles synteserapport om EU og medlemsstaternes fælles arbejde for at
realisere 2030-dagsordenen uden for EU.
Drøftelsen ventes at have 2030-dagsordenen som afsæt og indledningsvis orientere sig snævert
mod klimadagsordenen og således behandle elementer i Parisaftalen med fælles relevans for
klima og udviklingspolitik.
Derudover ventes den fornævnte synteserapport præsenteret, der dog endnu ikke foreligger
endnu, men det er forventningen, at den systematisk vil gennemgå verdensmålene for bæredygtig
udvikling med omtale af EU’s fælles udviklingspolitiske linje samt konkrete initiativer for hvert af
de 17 verdensmål, herunder både gennem bilaterale og fælleseuropæiske aktiviteter.
Der vil af Kommissionen blive udarbejdet spørgsmål til at guide drøftelsen. Disse foreligger dog
endnu ikke.
2
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at drøftelsen om klimaforandringer vil hilses velkommen af Rådet, idet
adressering af og tilpasning til klimaforandringer udgør centrale spor for at realisere 2030-
dagsordenen.
Derudover forventes synteserapporten hilst velkommen af Rådet som et væsentligt bidrag til
afrapportering på og kommunikation om EU’s indsats for 2030-dagsordenen
uden for EU.
10. Regeringens generelle holdning
På linje med Verden 2030 samt Regeringens Handlingsplan for FN’s Verdensmål bakker
regeringen op om, at udviklingspolitik bør adressere bæredygtighed og klimaforandringer, og at
udviklingspolitik og øvrige politikker er kohærente med 2030-dagsordenen og Parisaftalen. Det
er regeringens holdning, at adressering af og tilpasning til klimaforandringer bør være en
væsentlig
prioritet i EU’s udviklingssamarbejde, herunder i næste MFF under NDICI. Fsva.
regeringen bakker op om synteserapporten, idet den vurderes at udgøre et væsentligt bidrag til
EU’s afrapportering på og kommunikation af sine indsatser for at realisere 2030-dagsordenen
uden for EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
2053544_0004.png
2. Ungdom og udvikling
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Med deltagelse af
en ekstern gæst forventes en drøftelse af ungdom og udvikling, der vil fokusere på EU’s
og
medlemsstaternes indsatser.
2. Baggrund
Verden står over for den største generation af unge nogensinde, anslået til ca. 1,8 mia. unge.
Heraf lever mere end tre ud af fire i udviklingslandene. De mange unge i udviklingslandene
udgør et enormt potentiale for økonomisk og samfundsmæssig udvikling men også en potentiel
kilde til ustabilitet og konflikt, hvis der ikke findes en løsning på de store udfordringer med
ungdomsarbejdsløshed, manglende uddannelse, manglende rettigheder og ungeinddragelse.
Det nuværende rumænske EU-formandskab har haft ungdom og udvikling som en tværgående
prioritet, ligesom Den Nye Europæiske Konsensus om Udvikling fra 2017 har både et tematisk
og gennemgående fokus på unge. Endvidere var Danmark med til at organisere afholdelsen af en
ungekonference for udvalgte europæiske og afrikanske unge, som fandt sted forud for EU-AU
topmødet i Elfenbenskysten i november 2017, hvor stats- og regeringsledere mødtes for at
drøfte deres strategiske partnerskab under temaet ”investeringer i unge”. Fra dansk side fik unge
en central placering med Verden 2030. Endelig indgår unge som en prioritet i de fremlagte
udkast til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde
(NDICI) under næste flerårige finansielle ramme, 2021-2027 (MFF).
3. Formål og indhold
Med deltagelse af en ekstern gæst forventes en drøftelse af ungdom og udvikling, der vil fokusere
på EU’s indsatser bilateralt og fælleseuropæisk
med henblik på at identificere muligheder for
styrkede indsatser for unge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
4
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Ungdom og udvikling er en dagsorden, der nyder tiltagende bevågenhed i EU-kredsen, idet
adskillige andre medlemsstater, ligesom Danmark, vurderer det som et væsentligt element i
arbejdet for bæredygtig udvikling.
10. Regeringens generelle holdning
På linje med Verden 2030 arbejder regeringen aktivt for, at dansk og europæisk
udviklingssamarbejde sker
med
og
af
unge
–
ikke kun
for
unge. Regeringen bakker til fulde op om
drøftelse og lægger vægt på, at der arbejdes for meningsfuld ungeinddragelse under mantraet, at
udvikling skal ske
med
og
af
unge
–
ikke kun
for
unge, og at unge integreres på tværs af hele det
udviklingspolitiske samarbejde både bilateralt og multilateralt, hvad enten det gælder ligestilling,
uddannelse, vækst og beskæftigelse, god regeringsførelse, fred og sikkerhed mv.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
2053544_0006.png
3. Sahel
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udviklingsanliggender) den 16. maj 2019 ventes en drøftelse af Sahel. Hovedfokus for drøftelsen
ventes at være på øget EU-støtte til udvikling i regionen i lyset af den stigende ustabilitet i især Mali, Burkina
Faso og Niger. Drøftelsen finder sted efter en forventet drøftelse af Sahel på rådsmødet (udenrigsanliggender) den
13. maj 2019, hvor der ventes vedtagelse af rådskonklusioner samt et møde med G5 Sahel-landenes udenrigs- og
forsvarsministre den 14. maj 2019.
2. Baggrund
Situationen i Sahel er præget af ustabilitet og skrøbelighed. Det skyldes især en forværret
sikkerhedssituation i Mali, Burkina Faso og Niger med en stigning i terrorhandlinger samt øget
konflikt og vold blandt etniske grupper.
Sahel-landene er blandt verdens fattigste med massiv ungdomsarbejdsløshed, svage statslige
institutioner og vanskelige klimatiske forhold. Sahel-landenes befolkningstilvækst er samtidig
blandt den højeste i verden, som følge af verdens højeste fødselsrate med 5,2 børn per kvinde,
hvilket betyder at befolkningstallet i Sahel-landene fordobles hvert 20. år. Regionen har desuden
store udfordringer med terrorisme og organiseret kriminalitet, især narkotika, våben samt
menneskesmugling- og handel. Sahel-landene, især Niger, er centrale transitlande for irregulær
migration fra Vestafrika til Europa.
Sahel-regionen har de seneste år været karakteriseret ved stigende ekstern interesse på det
udviklings- og sikkerhedspolitiske område. EU, støttet af Danmark, var i 2011 blandt de første
med en specifik strategi for regionen, som siden blev suppleret med en regional handlingsplan i
2015. EU's indsatser i Sahel-regionen gennemføres inden for rammerne af en integreret tilgang,
der anvender hele spektret af instrumenter inden for diplomati, langsigtet udviklingssamarbejde,
støtte til menneskerettigheder, stabiliseringsindsatser, herunder EU’s fælles sikkerheds-
og
forsvarspolitik.
De fem Sahel-lande Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad dannede organisationen
G5 Sahel i 2014 med henblik på at tage øget lokalt ejerskab og ansvar, samt skabe sammenhæng
og koordination af de mange bilaterale og multilaterale indsatser i regionen. Danmark var blandt
de første bilaterale bidragydere til G5 Sahel, herunder med støtte til implementering af et
menneskerettighedsrammeværk for G5-fællesstyrken og udviklingen af G5 Sahels ungestrategi.
Siden juni 2015 har EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, afholdt et årligt møde med
G5 Sahels udenrigsministre med henblik på at styrke den politiske dialog på især sikkerheds- og
migrationsdagsordenen. Næste møde ventes afholdt primo juli i Ouagadougou, men forud herfor
ventes afholdt et møde med G5 Sahel udenrigs- og forsvarsministre den 14. maj 2019.
Det omfattende engagement fra Danmark, EU og andre nøgleaktører i regionen inden for
udvikling, sikkerhed, og humanitær bistand afspejles ikke altid i det fornødne omfang i resultater
på jorden. Regionen og det internationale samfund står således fortsat over for udfordringer, der
kræver yderligere koordination, effektivitet og fokus på resultater såvel som et højt niveau af
politisk opmærksomhed og engagement hos G5 Sahel-landenes regeringer. Der er samtidig
6
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
behov for, at G5 Sahel-landene tager yderligere ansvar og ejerskab. Det er håbet, at den fransk-
initierede Sahel-alliance, som Danmark deltager i, er en del af svaret på disse udfordringer.
På rådsmøde (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 blev der vedtaget rådskonklusioner, der
behandlede situationen i Sahel. I rådskonklusionerne bekræftedes EU støtte til stabiliserings-
indsatsen for G5 Sahel-landene som grundlag for udviklingen i regionen. Rådet opfordrede også
til øget koordinering med alle involverede internationale aktører til at håndtere de grundlæggende
årsager til de mange udfordringer i regionen og fremme en bæredygtig og inklusiv udvikling.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte udviklingen og udfordringerne i Sahel på baggrund af den øgede ustabilitet
og forværrede sikkerhedssituation. Det forventes, at fokus for drøftelserne vil være muligt øget
EU-støtte til udvikling i regionen samt øget regionalt ejerskab og forbedret samspil, koordination
og effektivitet af især EU’s og EU-medlemsstaternes,
men også andre internationale aktørers,
engagement i Sahel.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generel forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til behovet for at adressere den udviklings- og sikkerhedspolitiske
situation i Sahel og koordinere og effektivisere, og muligvis øge, engagementet fra EU og
medlemsstaterne på dette område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Sahel, der er i stand til at varetage egen
udvikling og sikkerhed. Det kommer bl.a. til udtryk igennem Danmarks mangesidede og
samtænkte engagement. Danmark bidrager således til FN’s fredsbevarende mission i Mali,
MINUSMA, og har til hensigt at genudsende et transportfly til missionen fra november 2019 og
ca. seks måneder frem. Regeringen ønsker desuden at sende et militært bidrag til den fransk-
ledede Operation Barkhane for at støtte den internationale indsats mod terrorisme i Sahel-
regionen. Danmark bidrager samtidig aktivt til at finde løsninger og støtte Sahel-landene i deres
håndtering af migrationsudfordringer. Det sker bl.a. via Danmarks bidrag til EU’s Trust Fund for
Afrika (EUTF), som Danmark med et samlet bidrag på 225 mio. kr. er den tredjestørste
bidragsyder til. Heraf var 45 mio. kr. i 2018 øremærket indsatser i Sahel-regionen.
7
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 188: Samlenotat til rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 16. maj 2019
Derudover omfatter det danske engagement langsigtet udviklingsarbejde, som primært udmøntes
via landeprogrammer for Mali, Burkina Faso og Niger med en samlet årlig udbetalingsramme på
ca. 500 mio. kr.; humanitær bistand og civilsamfundsudvikling på tilsammen 136 mio. kr. i 2018;
og freds- og stabiliseringsindsatser, hvor anden fase af freds- og stabiliseringsprogrammet for
Sahel-regionen, der beløber sig på 166,5 mio. kr. blev igangsat i 2018.
Regeringen hilser i den sammenhæng EU’s omfattende og integrerede engagement med G5
Sahel-landene velkommen. Således er det også velkomment, at Sahel drøftes blandt
udviklingsministre.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Sahel har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 15. juni 2016 til orientering.
8