Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2044793_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 12.-13. april 2019
I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Ver-
densbanken 12.-14. april 2019 i Washington afholdes møde i den Internationale
Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité
for IMF. IMFC-mødet foregår 12. og 13. april og vil blive ledet af komitéens for-
mand, Sydafrikas centralbankchef Lesetja Kganyago.
Danmark repræsenteres på IMFC-mødet af Sverige, som aktuelt har formandsska-
bet for den nordisk-baltiske valgkreds i IMF. Sverige ventes på mødet at afgive et
indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra valgkredsen til IMFC. EU-
landene afgiver også en fælles skriftlig erklæring til IMFC.
Udviklingen i verdensøkonomien
11. april 2019
IMF skønner i apriludgaven af World Economic Outlook, at den globale økonomi
vokser med 3,3 pct. 2019 og 3,6 pct. i 2020,
jf. tabel 1.
Skønnet er nedjusteret med
hhv. 0,4 pct. point og 0,1 pct. point siden skønnet i oktober 2018. Det skyldes bl.a.
lavere vækst i Kina, herunder pga. handelskonflikten med USA, lavere vækst i eu-
roområdet samt lavere vækst i en række emerging markets og udviklingslande pga.
strammere internationale kreditvilkår.
IMF forventer en global vækst omkring 3,6 pct. efter 2020, bl.a. drevet af høj vækst
i Kina og Indien. I
de avancerede økonomier
vil lavere produktivitetsvækst og stigende
kapacitetsbegrænsning samt demografiske udfordringer mindske væksten. I
emerging
markets og udviklingsøkonomier
ventes væksten at stabilisere sig omkring 5 pct. om end
med forskelle lande og regioner imellem.
Vækstskønnene for euroområdet er generelt nedjusteret ift. seneste prognose blandt
andet grundet mindre optimisme blandt forbrugere og erhvervsliv. IMF skønner, at
væksten i euroområdet vil aftage fra 1,8 pct. i 2018 til 1,3 pct. i 2019 (hvor 2019-
tallet er nedjusteret 0,6 pct. point ift. sidste prognose), hvorefter væksten skønnes
at stige lidt til 1,5 pct. i 2020. I Tyskland ventes en vækst på 0,8 i 2019 (hvilket er
en markant nedjustering på 1,1 pct. point, og en vækst på 1,4 pct. i 2020). Svagere
industriproduktion som følge af introduktionen af en ny udledningsstandard for
dieselbiler i Tyskland har haft negativ effekt på væksten. Væksten i Italien (0,1 pct.
i 2019 og 0,9 i 2020) er ligeledes markant nedjusteret for 2019 (næsten 1 pct. point),
hvilket skyldes usikkerhed omkring finanspolitikken og højere renter på italienske
statsobligationer. I Frankrig ventes en vækst på 1,3 pct. i 2019 og 1,4 i 2020, nedju-
steret med hhv. 0,3 og 0,2 pct. point bl.a. pga. virkninger af de gule vestes protester.
Spanien (2,1 pct. i 2019 og 1,9 pct. i 2020) ventes at opleve den højeste vækst blandt
de store eurolande, og er kun marginalt nedjusteret ift. prognosen i oktober.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Redegørelse om dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 12. og 13. april 2019
2044793_0002.png
Side 2 af 6
Uden for euroområdet ventes en vækst i UK på 1,2 pct. i 2019 og 1,4 pct. i 2020,
hvilket er en nedjustering på hhv. 0,3 og 0,1 pct. point. Nedjusteringen afspejler de
negative effekter af fortsat usikkerhed ifm. Brexit, som kun ventes delvist modvirket
af den ekspansive finanspolitik i budgettet for 2019.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra World Economic Outlook, april 2019
Prognose
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
UK
Danmark
Emerging markets og
udviklingslande
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2018
3,6
2,2
2,9
1,8
1,5
1,5
0,9
2,5
0,8
1,4
1,2
4,5
2,3
6,6
7,1
1,1
2019
3,3
1,8
2,3
1,3
0,8
1,3
0,1
2,1
1,0
1,2
1,7
4,4
1,6
6,3
7,3
2,1
2020
3,6
1,7
1,9
1,5
1,4
1,4
0,9
1,9
0,5
1,4
1,8
4,8
1,7
6,1
7,5
2,5
Ændring ift. oktober
1
2019
-0,4
-0,3
-0,2
-0,6
-1,1
-0,3
-0,9
-0,1
0,1
-0,3
-0,2
-0,3
-0,2
0,1
-0,1
-0,3
2020
-0,1
0,0
0,1
-0,2
-0,2
-0,2
0,0
0,0
0,2
-0,1
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
0,2
1)
Ændring i forhold World Economic Outlook, oktober 2018.
Kilde:
IMF’s World Economic Outlook,
april 2019.
Væksten i USA ventes at svækkes fra 2,9 i 2018 til 2,3 pct. i 2019 og yderligere til
1,9 i 2020 i takt med, at de finanspolitiske lempelser aftrappes. Der er for 2019 sket
en nedjustering på 0,2 pct. point som følge af regeringsnedlukningen, mens den
mindre opjustering i 2020 tilskrives mere lempelig pengepolitik end ventet i okto-
berprognosen. I Japan skønnes en vækst på 1 pct. i 2019 og 0,5 i 2020, en marginal
opjustering pga. en mere lempelig finanspolitik vedtaget for at afbøde effekter fra
en planlagt stigning i momsen.
I Kina ventes væksten gradvist at aftage fra 6,6 pct. i 2018 til 6,3 pct. i år og 6,1 i
2020 på trods af lempelig finanspolitik og ingen yderligere toldstigninger fra USA
relativt til 2018, og afspejler således lavere underliggende momentum og tilpasning
af væksten hen imod mere holdbare niveauer. I Indien ventes høj og stigende vækst
både i 2019 (7,3 pct.) og i 2020 (7,5 pct.) grundet øgede investeringer og robust
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Redegørelse om dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 12. og 13. april 2019
2044793_0003.png
Side 3 af 6
privatforbrug sammen med en ekspansiv pengepolitik. I Brasilien ventes en væsent-
lig forbedring af væksten fra 1,1 pct. i 2018 til 2,1 pct. i 2019 og 2,5 pct. i 2020.
Væksten i Rusland ventes at aftage fra 2,3 pct. i 2018 til 1,6 pct. i 2019 og 1,7 i 2020.
Risici
IMF vurderer, at det
samlede risikobillede for verdensøkonomien
fortsat hælder til den ne-
gative side. Global handel, investeringer og produktion er truet af
handelskonflikter.
På trods af en foreløbig indstilling af nye toldstigninger mellem Kina og USA, er
der stadig ikke opnået en endelig aftale om handelsforholdet. En yderligere eskale-
ring i handelskonflikten og politisk usikkerhed kan medføre svagere vækst.
Hertil peger IMF på, at
de globale kreditvilkår
hurtig kan blive strammet i tilfælde af
ændrede markedsforventninger og risikovillighed som følge af fx et hårdt Brexit,
øget usikkerhed omkring italiensk finanspolitik samt en hurtigere end ventet stram-
ning af pengepolitikken i USA.
Af
mellemfristede risici
fremhæver IMF
klimaforandringerne,
der kan medføre ekstreme
temperaturer, nedbør samt tørker, hvilket kan have store omkostninger. Desuden
vurderer IMF, at den stigende politiske polarisering i mange lande kan begrænse
muligheder for at implementere tiltrængte strukturelle reformer, og hermed hæmme
den globale potentielle produktion.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport
(”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør,
Christine Lagarde.
Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale
bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og udstikker prioriteterne for
IMF’s arbejde. IMFC ventes desuden at drøfte IMF’s ressourcer,
herunder
IMF’s
permanente kvoteressourcer og en tilpasning af landenes kvote- og stemmeandele
i IMF, jf. nedenfor.
Overskriften for synteserapporten er
”Joint
responsibility, shared rewards”,
og drøftel-
serne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på IMFs plan for at modernisere det globale
samarbejde på en måde som virker for alle. Dette skal ses i lyset af faldende tillid til
det globale samarbejde på et tidspunkt, hvor man fortsat står overfor væsentlige
globale udfordringer som hurtige teknologiske fremskridt, usikkerheder om virk-
ningerne heraf på fremtidens arbejdsmarked, fortsat aldrende befolkninger, migra-
tion, og miljø- og klimaforandringer. Udfordringerne kræver særligt politisk indsats
inden for 3 områder;
1)
nationale politikker, der styrker økonomiers modstandsdyg-
tighed og økonomiske muligheder,
2)
forbedring af det globale samarbejde, samt
3)
forpligtelse til at samarbejde om at løse de fælles globale udfordringer. Samtidigt
skal der sikres et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det glo-
bale finansielle sikkerhedsnet.
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Redegørelse om dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 12. og 13. april 2019
2044793_0004.png
Side 4 af 6
IMF’s ressourcer og 15. kvotegennemgang
Et centralt tema på IMFC-mødet
ventes at blive IMF’s ressourcer,
herunder de
permanente kvoteressourcer, og en tilpasning af landenes kvote- og stemmeandele
i IMF (15. kvotegennemgang), som skal gennemføres senest i forbindelse med IMF-
årsmødet i oktober 2019.
Der ventes
ikke
at kunne samles det fornødne flertal
2
blandt IMF-landene til på kort
sigt at gennemføre
en forøgelse af IMF’s kvoteressourcer. Således er det muligt, at
der i stedet på det kommende IMFC-møde vil være enighed om at afslutte 15. kvo-
tegennemgang
uden
ændringer i IMF-kvoterne, og i stedet videreføre drøftelserne
herom i den 16. kvotegennemgang, som evt. vil kunne gennemføres senest i 2023.
Uden en forøgelse af IMF’s permanente kvoteressourcer vil IMF’s samlede ressour-
cer og dermed udlånskapacitet som udgangspunkt falde betydeligt,
jf. figur 1,
når de
lånte ressourcer, som en række IMF-lande først i 2012 og siden i 2016 stillede til
rådighed for IMF i form bilaterale låneaftaler, udløber. Aftalerne udløber ved ud-
gangen af 2019, men kan forlænges til udgangen af 2020.
3
Figur 1
IMF’s samlede udlånskapacitet
fordelt på kilde, mia.USD
Mia. USD
1.200
1.000
800
600
600
400
200
0
400
Mia. USD
1.400
1.200
1.000
800
200
0
06
07
08
09
10
11
Kvoter
12
13
14
NAB
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Bilaterale lån
Anm.: Figuren angiver
IMF’s udlånskapacitet, som er opgjort som IMF’s brugbare ressourcer, dvs. kvoteressourcer
fra medlemslande med en passende sund betalingsbalanceposition til at kunne bidrage med hård valuta (typisk
de valutaer, der indgår i SDR, dvs. USD, EUR mv.) til IMF, plus NAB og de bilaterale lån. Heraf fratrækkes en
forsigtighedsreserve, der udgør 20 pct. af ressourcerne.
Kilde: IMF og egne beregninger.
Det er således muligt, at der på IMFC-mødet vil kunne sikres bred enighed om en
forøgelse af IMF’s stående
kreditfacilitet
”New
Arrangements
to Borrow” (NAB)
4
,
Beslutninger om ændringer i IMF’s kvoter kræver opbakning fra et flertal der repræsenterer 85 pct. af de
samlede kvoter.
3
Danmark bidrager i dag med ca. 15. mia. kr. (0,89 pct.) til NAB og ca. 40 mia. kr. (1,4 pct.) via den bilaterale
lånaftale fra 2016. Dette skal sammenholdes med en dansk kvoteandel i IMF på 0,72 pct. Det er Nationalban-
ken der stiller ressourcerne til rådighed for IMF i form af trækningsretter på valutareserven. Hverken den
danske kvote eller de danske lånebidrag, herunder via NAB, er understøttet af statsgarantier.
4
NAB-aftalen løber for fem år ad gangen. Forlængedes senest i 2016 fra efteråret 2017 og til efteråret 2022
2
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Redegørelse om dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 12. og 13. april 2019
Side 5 af 6
der helt eller delvist modsvarer den forventede reduktion i IMF’s samlede ressour-
cer, når 2016-låneaftalerne
udløber. NAB er IMF’s bolværk, som kan anvendes,
såfremt IMF’s udlånskapacitet med afsæt i de permanente kvoteressourcer ikke er
tilstrækkelig til at kunne assistere kriseramte lande med behov for låneprogrammer
fra IMF. De bilaterale lån udgør et yderligere bolværk og kan bruges, såfremt både
kvoteressourcer og NAB ikke er nok til at understøtte udlånsaktiviteten. 40 lande
er deltagere i NAB, herunder de fleste EU-lande, USA, Japan og Kina.
USA har den største kvote i IMF og er samtidig den næststørste individuelle bi-
dragsyder til NAB, kun overgået af Japan. Amerikansk opbakning er afgørende for
at kunne gennemføre både tilpasninger af IMF-kvoter og af NAB. Den amerikanske
administration har indikeret villighed til en forøgelse af NAB, herunder af sit eget
NAB-bidrag, således at USA fastholder sin nuværende bidragsandel i NAB, og der-
med sin vetomulighed ift. fremtidige NAB-beslutninger.
Det er forventningen, at der som led i en eventuel aftale om at afslutte 15. kvote-
gennemgang og evt. at forøge NAB, vil være enighed om at sikre en ambitiøs og
rettidig gennemførelse af den næstkommende kvotegennemgang. Således ventes
IMFC at forpligte sig til, at de forventninger, som var opstillet til 15. kvotegennem-
gang, videreføres til 16. kvotegennemgang, herunder at der skal vedtages en revide-
ret formel til fastlæggelse af IMF-landenes kvoteandele, og at der på baggrund af
denne formel ventes gennemført en kvoteforøgelse, der indebærer øgede kvotean-
dele til underrepræsenterede dynamiske økonomier, herunder emerging markets.
Danske synspunkter
Fra dansk side lægges vægt på følgende, som også ventes afspejlet i den nordisk-
baltiske IMF-valgkreds’ skriftlige erklæring:
Globale udfordringer kræver styrket international samarbejde og multilaterale løs-
ninger, og det er vigtigt, at IMF bidrager til et stabilt og velfungerede international
monetært og finansielt system samt en åben, modstandsdygtig og inklusiv global
økonomi.
Fortsat fremme af et åbent og regelbaseret global handelssystem er yderst vigtigt i
lyset af de aktuelle handelsspændinger mellem nøgleøkonomier. Det fortsatte ar-
bejde med moderniseringen af WTO støttes.
Landene bør generelt gennemføre reformer, der bidrager til inklusiv og bæredygtig
vækst, mens der opbygges økonomisk og finansiel modstandsdygtighed. Mange
lande skal sikre sundere finanspolitik, især lande med høje gældsniveauer, og alle
skal sikre eller fastholde råderum til stabilisering og prioriteter. Sund finanspolitik
er således forudsætningen for investeringer i uddannelse, træning og sociale sik-
ringsordninger, der støtter inklusion og hjælper individer til at tilpasse sig til struk-
turelle ændringer på arbejdsmarkedet. Udfordringer fra de aldrende befolkninger
understreger yderligere behovet for reformer til at fremme langsigtet vækst og til at
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 172: Redegørelse om dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 12. og 13. april 2019
Side 6 af 6
sikre bæredygtighed af pensionssystemer og offentlig forbrug på andre aldersrelate-
rede områder. Konjunkturforstærkende finanspolitik bidrager til at øge risici og
ubalancer, og bør undgås.
Der er sikret vigtige fremskridt på internationalt plan i de seneste år mht. bekæm-
pelse af skatteunddragelse og -undgåelse samt styrkelse af automatisk udveksling af
skatteinformationer. Det aktuelle momentum i OECD-drøftelserne om yderligere
tiltag støttes, herunder ift. beskatningen af den digitale økonomi. Det er vigtigt at
fastholde de eksisterende skatteprincipper om beskatning, hvor værdiskabelsen fin-
der sted.
Fra dansk og nordisk-baltisk side har man altid understøttet IMF’s udlånslånskapa-
citet, når der har været behov, og det er intentionen at opretholde det nuværende
niveau af IMF-ressourcer under forudsætning af tilstrækkelig bred byrdefordeling
mellem landene. Danmark støtter sammen med den øvrige valgkreds et kvotebase-
ret IMF og er parat til at støtte en kvotestigning som led i 15. kvotetilpasning.