Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 168
Offentligt
2042981_0001.png
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
1
Indhold
INDLEDNING...........................................................................................................................................................................................2
1. PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB .......................................................................................................................3
2. BERETNING ..........................................................................................................................................................................................4
2.1 Præsentation af virksomheden ............................................................................................................................................................ 4
2.1.1 Hovedopgaver ...........................................................................................................................................................................4
2.1.2 Organisation ...............................................................................................................................................................................4
2.2 Ledelsesberetning .................................................................................................................................................................................. 5
2.2.1 Årets faglige resultater ..............................................................................................................................................................5
2.2.2 Årets økonomiske resultat .......................................................................................................................................................5
2.3 Kerneopgaver og ressourcer ................................................................................................................................................................ 8
2.4 Målrapportering ..................................................................................................................................................................................... 8
2.4.1 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger ......................................................................................... 10
2.5 Forventninger til det kommende år .................................................................................................................................................21
2.5.1. De økonomiske rammer og deres betydning for det kommende år ............................................................................ 21
2.5.2. Politiske hovedprioriteter .................................................................................................................................................... 21
2.5.3. Organisatoriske hovedprioriteter ....................................................................................................................................... 23
3. REGNSKAB ......................................................................................................................................................................................... 25
3.1 Anvendt regnskabspraksis..................................................................................................................................................................25
3.2 Resultatopgørelse m.v. ........................................................................................................................................................................25
3.2.1 Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter .................................................................................... 26
3.3 Balancen ................................................................................................................................................................................................26
3.4 Egenkapitalforklaring ..........................................................................................................................................................................27
3.5 Likviditet og låneramme .....................................................................................................................................................................28
3.6 Opfølgning på lønsumsloft ................................................................................................................................................................28
3.7 Bevillingsregnskabet ............................................................................................................................................................................29
4. BILAG .................................................................................................................................................................................................... 30
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance .............................................................................................................................................30
4.1.1 Noter til balancen ................................................................................................................................................................... 31
4.2 Indtægtsdækket virksomhed ..............................................................................................................................................................32
4.3 Gebyrfinansieret virksomhed ............................................................................................................................................................32
4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter .........................................................................................................................................................32
4.5 Forelagte investeringer........................................................................................................................................................................32
4.6 It-omkostninger ...................................................................................................................................................................................33
4.7 Oversigt over prioriteter og mål .......................................................................................................................................................33
4.8 Oversigt over Danmarks repræsentationer .....................................................................................................................................35
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0003.png
2
Udenrigsministeriet er en enhedsorganisation bestående af et departement og mere end 100 diplomatiske repræsentationer
og handelskontorer samt innovationscentre i udlandet. Hertil kommer cirka 400 honorære konsulater. Desuden henhører
de selvejende institutioner Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Institut for Menneskerettigheder (IMR) i
bevillingsmæssig henseende under Udenrigsministeriet. Institutterne aflægger selvstændigt årsrapport.
Udenrigsministeriets årsrapport rapporterer i overensstemmelse med tidligere års praksis på alle Udenrigsministeriets op-
gaver, herunder de departementale opgaver, der indgår som en integreret del af Udenrigsministeriets aktiviteter. Det giver
alle med interesse for Udenrigsministeriets arbejde et sammenhængende og tværgående billede af ministeriets væsentligste
resultater i 2018 og dokumenterer den styring, der ligger til grund herfor.
Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport og
falder i fire dele: Påtegning, beretning, regnskab og bilag. Yderligere oplysninger om Udenrigsministeriets virke kan findes
på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.
Målrapporteringen omfatter i alt 34 strategiske prioriteter for Udenrigsministeriet i det forgangne år
1
. Prioriteterne udgør
en central del af grundlaget for den samlede mål- og resultatstyring i Udenrigsministeriet i 2018.
Endvidere henvises til Danidas årsrapporter for aktiviteter og målopfyldelse inden for udviklingsbistanden (www.aarsbe-
retninger.danida.um.dk)
og Open Aid.dk (www.openaid.um.dk). For aktiviteter og målopfyldelse inden for eksport- og
investeringsfremme henvises til Eksportrådets hjemmeside (www.um.dk/da/eksportraadet).
Spørgsmål vedrørende Udenrigsministeriets årsrapport kan rettes til Udenrigsministeriets Økonomikontor på
[email protected].
I 2018 var der defineret i alt 37 strategiske prioriteter i Udenrigsministeriet. Årsrapporten omfatter dog ikke tre af prioriteterne, da
disse er internt rettede.
1
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0004.png
3
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Udenrigsministeriet, CVR nummer 43 27 19 11, er ansvarlig
for: § 06.11.01. Udenrigstjenesten og § 06.11.05. Indtægter fra Borgerserviceydelser, herunder de regnskabsmæssige forkla-
ringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2018. Derudover er Udenrigsministeriet
ansvarlig for administrationen af en række tilskudskonti, jf. tabel 2 og 12.
Det tilkendegives hermed:
at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, her-
under at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af midler og drift i
Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet, den 15. marts 2019.
Lars Gert Lose
Departementschef, Udenrigsministeriet
Niels Boel Abrahamsen
Kontorchef, Økonomikontoret
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0005.png
4
Udenrigsministeriets hovedopgave er at føre regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, eksport- og investe-
ringsfremmepolitik samt udviklingspolitik ud i livet samt sikre varetagelse af offentligheds- og borgerserviceopgaver. Her-
udover har Udenrigsministeriet ansvaret for at udforme og gennemføre regeringens ligestillings- og fiskeripolitik.
Det indebærer, at Udenrigsministeriet bl.a.:
Sikrer et fleksibelt og globalt netværk for hele regeringen gennem koordinering af Danmarks officielle forbindelser til
udlandet, herunder en række internationale organisationer såsom EU, FN og NATO samt det nordiske samarbejde.
Forvalter den danske udviklingsbistand.
Støtter dansk erhvervslivs eksportarbejde, internationalisering og øvrige kommercielle aktiviteter i udlandet, hvor der
er en klar dansk kommerciel interesse til stede, samt trækker udenlandske investeringer til Danmark.
Bidrager til at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder til Danmark gennem ”Invest in Denmark”.
Forestår og koordinerer udenrigsøkonomiske forbindelser til udlandet, herunder på det handelspolitiske område.
Hjælper danskere, der er kommet i vanskelige situationer i udlandet, og varetager opgaver vedrørende visum, op-
holdstilladelser og pas.
Bidrager til at give udlandet kvalificeret viden om Danmark, dansk kultur og Danmarks særlige kompetencer (public
diplomacy /offentlighedsdiplomati).
I bevillingsmæssig henseende er Udenrigsministeriets hovedopgaver opdelt i seks overordnede hovedformål: Generel
udenrigspolitik, Udviklingssamarbejde, Eksport- og investeringsfremme, Borgerservice, Ligestillingspolitik samt Fiskeripo-
litik. Det bemærkes, at fiskeriområdet, der i 2017 blev ressortoverført til Udenrigsministeriet, jf. kongelig resolution af 7.
august 2017, ikke medtages i denne rapport for så vidt angår §06.5. Fiskeristyrelsen. Der udarbejdes særskilt årsrapport af
Fiskeristyrelsen for denne del af bevillingen.
Udenrigsministeriet består af ministeriet i København og ambassader, generalkonsulater og handelskontorer m.v. i udlan-
det samt repræsentationer ved de væsentligste internationale organisationer. Hertil kommer et større antal honorære kon-
sulater. Den samlede koncern beskæftigede ultimo 2018 i alt 2.728 medarbejdere, fordelt med 886 i ministeriet i Køben-
havn og 1.767 på repræsentationerne. Af disse 1.767 var 1.419 lokalt ansatte medarbejdere, jf. tabel 0. 75 medarbejdere er
udsendte specialattachéer, der ikke er ansat i Udenrigsministeriet.
Tabel 0
–
personer beskæftiget under Udenrigsministeriet
Antal beskæftigede i Udenrigsministeriet (pers. ultimo 2018)
Ansatte i København
Fiskeripolitisk afdeling*
Ligestillingsafdelingen**
Studenter, kontorelever, rummeligt arbejdsmarked
Udsendte UM-medarbejdere
Lokalt ansatte medarbejdere
Samlet antal ansatte i UM-koncernen
Specialattachéer (udsendt, men ikke ansat i UM)
Samlet antal beskæftigede i UM-koncernen
2.728
Alle tal er ekskl. tjenestefrihed og udlån. Antallet er opgivet i hoveder
–
ikke normeringer eller årsværk.
* Fiskeripolitisk afdeling tilgik Udenrigsministeriets departement pr. 24. november 2017 fra fiskeriområdet som følge af ressortomlægning, jf. kongelig
resolution af 7. august 2017.
** Ligestillingsafdelingen tilgik Udenrigsministeriets departement pr. 21. december 2016 med 16 medarbejder som følge af ressortomlægning, jf. kongelig
resolution af 28. november 2016.
886
Hjemmetjenesten
703
31
18
134
348
1.419
1.767
75
Udetjenesten
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0006.png
5
Udenrigsministeriet er en enhedstjeneste. Det betyder, at medarbejderne indgår i én og samme organisation, uanset hvor
de fysisk er placeret. Dette giver en enstrenget varetagelse af Danmarks internationale interesser, hvad enten det drejer sig
om udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingspolitik, handelspolitik, støtte til danske virksomheders interna-
tionalisering, tiltrækning af virksomheder og investeringer til Danmark, hjælp til danskere i nød i udlandet eller offentlig-
hedsdiplomati. Organisationsstrukturen gør det muligt at levere konkrete svar på internationale og globale udfordringer på
tværs af arbejdsområder uden organisatoriske og forvaltningsmæssige hindringer.
Det globale netværk af repræsentationer er Udenrigsministeriets særkende og grundlag for varetagelsen af Danmarks inter-
nationale interesser. Med indgående kendskab til lokale forhold og det rette netværk bidrager repræsentationerne til at sikre
kvaliteten og validiteten af de informationsstrømme, der indgår som grundlag i formuleringen af dansk udenrigspolitik og
en række andre politiske forhold i Danmark. Antallet, størrelsen og placeringen af de danske repræsentationer overvejes og
prioriteres løbende efter Danmarks udenrigspolitiske interesser og mål. Ved udgangen af 2018 havde Danmark 68 ambas-
sader samt 35 øvrige repræsentationer, herunder 6 multilaterale repræsentationer, 16 generalkonsulater, 2 repræsentations-
kontorer, 3 handelskontorer og 8 innovationscentre. Derudover havde Danmark over 400 honorære repræsentationer til-
knyttet en overordnet ambassade.
Ministeriet i København er organiseret i en centerstruktur med syv centre og to afdelinger. Hvert center har enten et funk-
tionelt, geografisk eller kundeorienteret fokus. Formålet med denne struktur er at sikre en klar og tidssvarende opgavefor-
deling. Endvidere har centerstrukturen til formål at fremme den samtænkning i opgavevaretagelsen, som er Udenrigsmini-
steriets styrke og forudsætningen for at kunne håndtere nuværende og fremtidige udfordringer.
På Udenrigsministeriets hjemmeside
www.um.dk
kan der hentes yderligere information om Udenrigsministeriets organisa-
tion, herunder de ovenfor nævnte oplysninger samt f.eks. de tidligere årsrapporter.
Ifølge Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport skal der rapporteres på
”alle mål, der er aftalt med
eller fastsat af anden part end virksomheden”.
Den eksterne målfastsættelse for Udenrigsministeriet er fastsat ved lov samt gen-
nem minister- og regeringsbeslutninger, udenrigs- og udviklingspolitiske redegørelser, folketingsbeslutninger og beslutnin-
ger i internationale fora. Hertil kommer en intern målfastsættelse, der skal understøtte målopfyldelsen for de eksternt fast-
satte mål og prioriteter. De interne mål er forankrede på forskellige organisatoriske og ledelsesmæssige niveauer i Uden-
rigsministeriet - på direktions-, center- og repræsentationsniveau - og skal sikre, at der leveres reelle resultater, produkter
og ydelser inden for alle Udenrigsministeriets hovedområder til gavn for regeringen, myndigheder, borgere og virksomhe-
der i Danmark og udlandet, samt at danske interesser i øvrigt varetages. I afsnit 2.4 rapporteres på målopfyldelsen for i alt
34 strategiske prioriteter, som er forankret på center- og afdelingsniveau i ministeriet.
Udenrigsministeriets årsrapport 2018 aflægges for hovedkonto
§ 06.11.01. Udenrigstjenesten
på finansloven.
Derudover er Udenrigsministeriet ansvarlig for administrationen af en række tilskudskonti, jf. tabel 2 og 12.
Udenrigsministeriets driftsresultat for 2018 viser, jf. tabel 1, et underskud på 173,1 mio. kr. Underskuddet skyldes forsin-
kelser ved salget af en byggegrund i Dhaka, hvorfor provenuet herfor ikke som budgetteret kunne indregnes i 2018. På
den baggrund videreføres et akkumuleret overført overskud på i alt 129,2 mio. kr. til 2019, jf. tabel 8.
Udenrigsministeriets samlede lønudgifter under lønsumsloftet udgjorde 692,9 mio. kr. i 2018. Sammenholdes forbruget
med lønsumsloftet på finansloven (inkl. TB) for 2018 på 703,6 mio. kr., udgør mindreforbruget 10,7 mio. kr. På den bag-
grund videreføres en akkumuleret lønsumsopsparing på 54,8 mio. kr. til 2019, jf. tabel 11.
Tabel 1. Udenrigsministeriets økonomiske hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse
–
hovedtal
Ordinære og andre driftsindtægter total
Ordinære driftsomkostninger total
Resultat af ordinær drift total
Resultat før finansielle poster
2016
-1.870,4
1.920,8
50,4
-112,6
2017
-1.809,5
2.042,0
232,5
-66,6
2018
-1.826,8
2.104,8
278,0
85,0
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0007.png
6
Årets resultat
Balance
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Egenkapital**
Langfristede gældsforpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser
-29,6
4,4*
173,1
2016
1.641,7
274,3
-339,0
-1.676,4
-276,7
2017
1.600,7
299,4
-340,5
-1.623,0
-371,8
2018
1.673,7
298,4
-167,4
-1.658,5
-406,2
Finansielle nøgletal (obligatoriske)
Udnyttelsesgrad af lånerammen
Bevillingsandel
2016
65,0 %
85,5 %
2017
63,0 %
86,6 %
2018
66,2%
85,1 %
Personaleoplysninger
Årsværk***
Årsværkspris (1.000 kr.)
2016
2017
2018
1.214,3
580.812
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.
* Der indgår i årets resultat for 2017 en indtægt fra Norge vedr. samlokationen i Dhaka. Indtægten burde imidlertid havde været periodeafgrænset da
indtægten vedrører perioden 2015-2025. Årets resultat efter korrektion herfor er 8,3 mio. kr.
** Egenkapital er inklusiv reguleret egenkapital på 32,8 mio.kr.
***Tallene dækker over forbrug og årsværk under §06.11.01. ekskl. indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter
Nedenstående tabel 2 viser et overblik over de hovedkonti Udenrigsministeriet administrerer grupperet på to overordnede
kategorier: drift og administrerende ordninger.
Tabel 2. Udenrigsministeriets hovedkonti
Drift
Akkumuleret
overført overskud
ultimo 2018
129,2
Hovedkonto
§ 06.11.01. Udenrigstjenesten
Administrerende ordninger
Hovedkonto
I alt
§ 06.11.06 Renteindtægt af diverse tilgode-
havender
§ 06.11.13 Institut for Menneskerettigheder
§ 06.11.14 Dansk Institut for Internationale
Studier
§ 06.11.15 Ikke-lovbundne tilskud
§ 06.11.16 Fremme af kønsligestilling
§ 06.11.19 Bilateralt naboskabsprogram
§ 06.11.21 Udlodninger fra IØ og IFU
§ 06.21.01 Nordisk Ministerråd
§ 06.22.01 Fredsbevarende operationer
§ 06.22.03 Øvrige organisationer
§ 06.22.05 Den Europæiske Investerings-
bank
(Mio. kr.)
Udgifter
Indtægter
FL
2.098,4
-365,0
TB
-16,6
-163,0
Årets bevilling i alt
2.081,8
-528,0
Regnskab
2.199,4
-472,5
(Mio. kr.)
Udgifter
Indtægter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
FL
13.750,8
-211,0
-4,0
38,9
25,0
37,4
18,5
0,0
-110,0
118,2
244,7
267,6
0,5
TB
474,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,8
-1,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Årets bevilling i alt
14.224,8
-211,0
-4,0
38,9
25,0
36,6
17,4
0,0
-110,0
118,2
244,7
267,6
0,5
Regnskab
13.987,1
-178,5
-8,9
38,9
25,0
32,8
18,1
0,0
-85,0
118,1
249,4
226,1
0,0
Akkumuleret vi-
dereførelse ul-
timo 2018
206,1
0,0
9,8
4,1
25,7
9,8
20,9
0,0
0,0
0,0
0,0
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0008.png
7
§ 06.31.79 Reserver og budgetreguleringer
§ 06.32.01 Udviklingslande i Afrika
§ 06.32.02 Udviklingslande i Asien og Latin-
amerika
§ 06.32.04 Personelbistand
§ 06.32.05 Danidas erhvervsplatform
§ 06.32.07 Lånebistand
§ 06.32.08 Øvrig bistand
§ 06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabspro-
gram
§ 06.32.10 Migration
§ 06.32.11 Naboskabsprogram
§ 06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsor-
ganisationer
§ 06.34.01 Naturressourcer, energi og klima-
forandringer
§ 06.35.01 Oplysning i Danmark mv.
§ 06.35.02 International udviklingsforskning
§ 06.36.01 UNDP
§ 06.36.02 De Forenede Nationers Børne-
fond (UNICEF)
§ 06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestil-
ling
§ 06.36.05 Globale Miljøprogrammer
§ 06.36.06 FNUD
§ 06.32.08 Øvrig bistand
§ 06.37.01. Verdensbankgruppen
§ 06.37.02 Regionale udviklingsbanker
§ 06.37.03 Udviklingsfonde m.v.
§ 06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske
Union (EU)
§ 06.38.01 Mobilisering - finansiering til in-
vesteringer
§ 06.38.02 Rammebetingelser, viden og forr.
muligheder
§ 06.38.03 Diverse multilaterale bidrag
§ 06.39.01 Humanitære organisationer
§ 06.39.02 Humanitære bidrag kriser
§ 06.39.03 Hum bidrag til partnere
§ 06.41.02 Eksportstipendiater og handels-
kontorer
§ 06.41.03 Særlige eksportfremmetilskud
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
289,8
1.713,2
490,0
276,9
0,0
19,4
-85,2
727,4
200,0
450,0
160,0
935,0
544,0
55,0
0,0
395,0
125,0
813,0
0,0
159,0
727,4
823,0
-1,2
100,0
222,0
710,0
-10,0
345,0
888,5
0,0
625,0
0,0
1.875,0
0,0
58,8
-289,8
-184,2
213,9
-44,6
-16,0
84,6
0,0
11,0
-10,7
59,6
-8,8
1,3
288,8
-6,3
0,0
-31,7
0,0
98,1
0,0
185,5
11,0
158,4
0,0
-5,7
0,0
-38,5
0,0
0,0
-44,7
0,0
2,2
-11,4
64,9
0,0
0,0
0,0
1.529,0
703,9
232,3
-16,0
104,0
-85,2
738,4
189,3
509,6
151,2
936,3
832,8
48,7
0,0
363,3
125,0
911,1
0,0
344,5
738,4
981,4
-1,2
94,3
222,0
671,5
-10,0
345,0
843,8
0,0
627,2
-11,4
1.939,9
0,0
58,8
0,0
1.489,5
679,2
231,6
-19,9
19,4
-83,4
723,8
189,3
509,5
150,2
933,8
832,8
48,4
-0,3
363,7
125,0
911,1
0,0
344,8
723,8
983,9
-1,1
94,2
221,9
655,2
0,0
344,9
840,7
-0,1
627,2
-16,5
1.939,5
0,0
56,0
0,0
1,4
14,0
7,0
1,0
0,7
12,3
5,8
0,1
34,5
0,0
1,9
5,4
0,3
2,8
0,1
0,1
0,1
14,7
12,3
4,6
0,1
5,8
9,6
0,2
8,9
0,4
0,0
3,2
0,5
0,2
2,9
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0009.png
8
Nedenstående tabel 3 viser hele Udenrigsministeriets ressourceforbrug fordelt på alle ministeriets kerneopgaver. Opdelin-
gen på opgaver er foretaget med udgangspunkt i finanslovens tabel 6,
”Specifikation
af udgifter på opgaver”. Opstillingen
dækker hele Udenrigsministeriets drift inkl. indtægtsdækket virksomhed.
Tabel 3. Sammenfatning af økonomi under § 06.11.01 (mio. kr.)
Indtægtsført
bevilling
0. Generel ledelse og administration
1. Generel udenrigspolitik
2. Administration af udviklingsbistand
3. Eksport- og investeringsfremme mv.
4. Borgerservice
5. Ligestilling
6. Fiskeri
I alt
-659,0
-305,8
-147,3
-247,6
-169,2
-9,1
-15,8
-1.553,8
Øvrige indtægter
-344,0
-0,3
-0,2
-64,0
-64,0
0,0
0,0
-472,5
Omkostninger
932,8
432,9
208,5
350,4
239,5
12,9
22,3
2.199,4
Andel af årets
overskud
-70,2
108,1
65,7
46,7
11,6
4,1
7,0
173,1
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.
Note: Det bemærkes, at omkostningerne under opgave 0. Generel ledelse og administration, vedrører lønudgifter til den overordnede administration og
ledelse af Udenrigsministeriet, samt udgifter til øvrig drift i Udenrigsministeriet, herunder drift af ambassader. Udgifterne kan imidlertid ikke fordeles
fladt ud over de fire omkostningsdrivende områder, idet størstedelen af disse udgifter vurderes primært at kunne henføres til områderne "Generel uden-
rigspolitik" og "Administration af udviklingsbistand".
Note: I forbindelse med registreringen af generelle fællesomkostninger er der sket en registreringsfejl vedr. indtægtskonto 223674. Det har medført, at
der i regnskabet for 2018 er registreret 79,1 mio. kr. for meget på opgave 0. Generel ledelse og administration og tilsvarende for lidt på øvrige opgaver.
Fejlen er korrigeret i tabel 3, der dermed afviger fra regnskabet, hvor der er registreret omkostninger på 1.009,2 mio. kr. på opgave 0. Generel ledelse og
administration.
Udenrigsministeriets interne mål- og resultatstyring omfatter både ministeriets udadvendte opgaver, f.eks. betjening af bor-
gere og virksomheder, og ministeriets departementale opgaver rettet mod at betjene ministre, regeringen og Folketinget.
Herved fremmes en balanceret styring på tværs af Udenrigsministeriets overordnede aktivitetsområder.
Ministeriets mål-
og resultatstyring (”Strategisk Koncernstyring”) tager
- inden for rammerne af de i finansloven fastsatte
hovedopgaver - udgangspunkt i de overordnede politiske målsætninger, som opstilles af regeringen samt en række politik-
ker og strategier for Udenrigsministeriets opgavevaretagelse. For at understøtte ministeriets evne til at eksekvere på de
overordnede politiske målsætninger er der herudover defineret en række strategiske prioriteter for hvert af ministeriets syv
centre og to afdelinger i hjemmetjenesten. Disse prioriteter er genstand for målrapporteringen i nærværende årsrapport.
Udenrigsministeriets mål- og resultatstyring følger hovedprincipperne i Moderniseringsstyrelsens
vejledning ”Strategisk
sty-
ring med resultater i fokus”.
Målrapporteringen i nærværende årsrapport dækker emnemæssigt en bred vifte af koncernens
faglige fokusområder og initiativer men er ikke en udtømmende beskrivelse af samtlige af Udenrigsministeriets opgaver.
Der er ved formuleringen af de strategiske prioriteter for 2018 sat fokus på at identificere nogle få, udvalgte prioriteter,
som vurderes at være strategisk vigtige for Udenrigsministeriets samlede målopfyldelse. For 2018 er der identificeret i alt
34 strategiske prioriteter, herunder ét eller flere succeskriterier pr. prioritet.
I tabel 4 opsummeres den samlede målopfyldelse for centrenes og afdelingernes 34 strategiske prioriteter i 2018. Målopfyl-
delsen er opgjort med udgangspunkt i helårsrapporteringen for 2018 for hver prioritet på baggrund af bidrag fra ansvarlige
enheder i koncernen. Succeskriterierne for hver prioritet er vurderet individuelt, og den samlede målopfyldelse er opgjort
herefter. I vurderingen
tildeles ’A’, hvor
prioriteten
er fuldt opfyldt, ’B’ hvor
prioriteten
er delvist opfyldt, og ’C’ hvor
prio-
riteten ikke er opfyldt. Nedenfor afrapporteres der overordnet på hver strategisk prioritet. En mere detaljeret afrapporte-
ring pr. prioritet inklusive de underliggende succeskriterier fremgår af afsnit 4.7.
Målrapporteringen viser (jf. tabel 4 nedenfor), at for 14 ud af 34 strategiske prioriteter er vurderingen, at der er opnået fuld
målopfyldelse (A), mens vurderingen for 19 prioriteter er, at der er opnået delvis målopfyldelse (B). Endelig vurderes 1
prioritet som værende ikke opfyldt (C).
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0010.png
9
Udenrigsministeriets samlede målopfyldelse for 2018 vurderes på den baggrund samlet set som tilfredsstillende.
Tabel 4. Årets målopfyldelse
Udenrigsministeriets strategiske prioriteter i 2018
Målopfyldelsen fordelt på:
A= Opfyldt
B= Delvist opfyldt
C= Ikke opfyldt
Samlet målopfyldelse
1. NATO og europæisk sikkerhed
2. Sikkerhed, samtænkning og stabilisering
3. Strategiske partnerskaber, alliancer og økonomisk samkvem
4. Migration og tilbagetagelse
5. Involvering af den private sektor i udviklingssamarbejdet
6.
Udmøntning af Verden2030’s fokus på unge, kvinder og ligestilling
7. Styrket indsats på skatteområdet og antikorruption i udviklingssamarbejdet
8. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi og Verden2030s fokus på nye teknologiske muligheder og innovation
via udviklingssamarbejdet
9. Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2018
10. Fremme af LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige muligheder
11. Fokus på social kontrol og manglende ligestilling i etniske minoritetsmiljøer
12. Indspil om nye initiativer på voldsområdet
13. Implementering af aftalen af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
14. Genopretning af fiskeriadministrationen
15. Brexit-forhandlinger på fiskeriområdet
16. Fremme af Danmarks kerneinteresser i EU
17. Fastholde et stærkt engagement i Ukraine og håndtere et udfordrende forhold til Rusland
18. Arktis
19. USA
20. Indvalg i FN's Menneskerettighedsråd og styrkelse af dansk synlighed på menneskerettighedsområdet
21. Succesfuld afvikling og afslutning af dansk formandskab for Europarådets Ministerkomité
22. Gennemførelse af koncernprojekt om persondataforordningen
23. Synlig og positiv lancering af regeringens nye initiativ inden for religions- og trosfrihed
24. Effektiv håndtering af den stigende sagsmængde på visum- og pasområdet
25. Kvalitet og engagement på sociale medier samt partnerskaber og netværk i kommunikationen
26. Forbedret kommunikation med borgerne om forebyggelse og håndtering af krisesituationer
27. Opgradering og strømlining af IT- platforme
28. Forberede ambassaderne på bedre på håndtering af krisesituationer med borgerserviceaspekter
29. Udetillægsreform - vedtagelse og implementering
30. Driftsbesparelser
31. Mere frihandel til gavn for dansk erhvervsliv
32. Digitalisering i Trade Council
33. Styrkelse af GPA-indsatsen
34. Fokus på viden- og teknologitunge projekter inden for investeringsfremme og innovation
B
A
B
A
B
B
A
B
B
B
A
B
A
A
A
A
B
A
B
B
A
B
B
B
A
C
B
A
B
B
A
B
B
A
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0011.png
10
I det følgende uddybes og kommenteres målopfyldelsen for hver af de 34 strategiske prioriteter. For hver prioritet er der
fastlagt en kortfattet målbeskrivelse (gengivet i kursiv nedenfor), og den samlede målopfyldelse for opgaven opsummeres
indledningsvist (i overensstemmelse med målopfyldelsen gengivet i tabel 4).
Prioritet 1: NATO og europæisk sikkerhed
Fastholde Danmark som en kerneallieret, herunder bidrage til at styrke NATO’s evne til solidarisk at levere troværdig afskrækkelse
med sigte
på forsvar af alliancens territorium i medfør af NATO’s artikel 5 og 4. Desuden
bidrage til at fastholde NATO som en relevant platform for
internationale operationer og partnersamarbejde uden for alliancens territorium samt sikre en målrettet dansk interessevaretagelse inden for
EU's forsvarsdimension.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 1
er opgjort til B (delvist opfyldt).
NATO-topmødet i juli 2018 fik et dramatisk forløb præget af bl.a. stærke markeringer fra den amerikanske præsident om
navnlig byrdedeling. Alligevel lykkedes det at nå til enighed om en stærk og for Danmark god erklæringstekst, der under-
stregede allianceenhed og inkluderede alle de væsentligste danske prioriteter, herunder forholdet til Rusland inkl. dialog-
sporet, Østersøsikkerhed, NATO-EU, Nordatlanten, stabilisering og terrorbekæmpelse.
Regeringen og den øvrige forsvarsforligskreds (S, DF og RV) indgik d. 28. januar 2019 en tillægsaftale til forsvarsforliget
2018-2023, som ventes at bringe forsvarsbudgettet op på 1,5 % af BNP i 2023 og dermed udgør et vigtigt bidrag til imøde-
gåelsen af det forværrede trusselsbillede.
Danmark har bidraget væsentligt til NATO’s forsvars-
og afskrækkelsesprofil gennem bl.a. det 200 mand store bidrag til
NATO’s fremskudte tilstedeværelsen i Polen og Baltikum, med kommandoskibet til NATO’s nordlige fregatgruppe i hele
2018 samt til air-policing i både Baltikum og Island. Derudover fortsatte det markante danske bidrag til Resolute Support
Mission i Afghanistan. Både Udenrigs- og Udviklingsministeren besøgte Kabul i 2018 for at drøfte Danmarks bidrag til
fred, udvikling og stabilitet og for at styrke samarbejdet om tilbagetagelse af afviste asylansøgere.
Danmark fortsatte ligeledes med at bidrage til FN-operationer, herunder i Mali, Sydsudan og Mellemøsten og har leveret
efterspurgte militære bidrag til koalitionens kamp mod ISIL i Irak og Syrien. Derudover har Danmark styrket interesseva-
retagelsen inden for EU’s fælles sikkerheds-og
forsvarspolitik (CSDP).
Prioritet 2: Sikkerhed, samtænkning og stabilisering
Danmark skal fortsætte med at bidrage til internationale militære operationer, civile indsatser mod terrorisme, fremme af cybersikkerhed samt
stabiliserings- og genopbygningsindsatser i konfliktramte og skrøbelige stater gennem samtænkte indsatser. Formålet er bl.a. at bidrage til stabi-
litet og forsoning for derigennem at modvirke irregulær migration og terrortruslen mod Danmark.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 2
er opgjort til A (opfyldt).
Danmark har siden 2013 haft en Særlig Repræsentant til den Syriske Opposition, som har bidraget aktivt til forhandlin-
gerne om en politisk løsning af konflikten i Syrien. Danmark var desuden vært for et højniveaumøde om Syrien-krisen un-
der FN’s Generalforsamling i 2018 og har gennem stabiliseringsprogrammet bl.a. støttet FN’s Særlige Udsending til Syrien,
De Hvide Hjelme samt FN’s
sikkerhedssektorreformprogram i Irak i samarbejde med Rigspolitiet. Endelig har Udenrigs-
ministeriet i samarbejde med Forsvarsministeriet medvirket til, at Danmark har leveret efterspurgte militære bidrag til koa-
litionens kamp mod ISIL i Irak og Syrien
samt NATO’s træningsmission i Irak.
Desuden blev der opnået enighed om at styrke de diplomatiske relationer med Libyen igennem en akkreditering af den
særlige Repræsentant til Sahel og Maghreb som ambassadør til Libyen. Et nyt dansk bidrag fra freds-og stabiliseringsfon-
den på 6,4 mio. kr. til gennemførelse af lokalvalg i Libyen i 2018-2019 blev også godkendt.
Udenrigsministeriets cyberdiplomati er desuden blevet opprioriteret. Danmark har bl.a. medvirket aktivt til udmøntningen
af EU’s cyberpakke og integrationen
af cyber som selvstændigt domæne i NATO. Derudover er samarbejdet med ligesin-
dede lande om imødegåelse af cybertrusler og respons på konkrete cyberangreb blevet styrket.
Danmark har desuden lanceret et freds- og stabiliseringsprogram for Sahel-regionen og Afrikas Horn og bidraget til arbej-
det vedrørende maritim sikkerhed i Afrika.
Prioritet 3: Strategiske partnerskaber, alliancer og økonomisk samkvem
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
11
Nye puljemidler afsat til arbejdet med strategiske partnerskaber er udmøntet til initiativer, der styrker alle fem eksisterende strategiske partner-
skaber samt til initiativer, der understøttet arbejdet med etablering af et begrænset antal nye partnerskaber.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 3
er opgjort til B (delvist opfyldt).
I 2018 har Udenrigsministeriet arbejdet for at skabe fremdrift og videreudvikle Danmarks fem strategiske partnerskaber
samt arbejdet hen imod etablering af et begrænset antal nye partnerskaber med fokus på Indien og Sydafrika.
Fra dansk side er der gennemført statusopgørelse på det fælles arbejdsprogram med Kina, hvilket viste et betydeligt aktivi-
tetsniveau, herunder besøg i Kina for både Udenrigsministeren, Udviklingsministeren og departementschefen. Det ven-
tede statsbesøg fra Kina blev dog ikke gennemført i 2018. Momentum i det strategiske partnerskab med Japan blev opret-
holdt i 2018 med tre danske ressortministerbesøg til Japan og to japanske ministerbesøg i Danmark. Der blev desuden
gennemført en fælles midtvejsevaluering af handlingsplanen med Sydkorea, og implementeringen af handlingsplanen med
Indonesien er ligeledes kommet godt fra start. Mexicos deltagelse i IACC blev anvendt til politiske møder med mexicanske
repræsentanter. I forhold til arbejdet med nye partnerskaber var der i 2018 betydelig fremdrift i de bilaterale relationer med
både Indien og Sydafrika.
Som opfølgning på AU-EU topmødet i Abidjan i november 2017 blev der er i maj 2018 underskrevet et Memorandum of
Understanding mellem AU og EU, der har til hensigt at styrke samarbejdet yderligere på områderne fred, sikkerhed og god
regeringsførelse. Endelig har det Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram været et centralt instrument til at fastholde og op-
bygge partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i Egypten, Jordan, Ma-
rokko og Tunesien.
Prioritet 4: Migration og tilbagetagelse
Der ydes et markant og synligt dansk bidrag til håndtering af globale migrationsudfordringer og til fremme af udsendelser af udenlandske borgere
uden lovligt ophold i Danmark.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 4
er opgjort til A (opfyldt).
Danmark har deltaget aktivt i forhandlingerne om Global Compact on Migration (GCM) såvel som Global Compact on
Refugees (GCR) med tilfredsstillende resultater i begge tilfælde. GCM anerkender bl.a. staters forpligtelse til at tage egne
statsborgere tilbage, hvilket var en dansk prioritet.
De 50 mio. kr., der på Finansloven for 2018 blev afsat til migrationsindsatser, er blevet udmøntet på projekter af strategisk
relevans for Danmark. Der er fra dansk side gjort en særlig indsats for at præge EU's tilgang til migrationshåndtering bl.a.
gennem indspil af dansk non-paper om migration til EU's budgetforhandlinger for 2021-2027, der er fulgt op af vedhol-
dende fokus i forhandlingerne på at sikre, at migrationstiltag sikres de nødvendige midler i EU.
De 75 mio. kr., der var afsat på Finansloven for 2018 til at understøtte udsendelsesarbejdet, blev udmøntet med projektaf-
taler i otte lande, og har
–
sammen med en intensiveret dialog
–
bidraget til at der kan udsendes til flere lande end hidtil.
Konkret har Rigspolitiet i sin kategorisering af samarbejdet vurderet, at samarbejdet i 2018 blev forbedret med Etiopien,
Kenya, Nigeria, Bangladesh og Sri Lanka. Mulighederne for at kunne tilbyde reintegrationsstøtte til afviste asylansøgere,
der vælger at rejse frivilligt hjem, blev udvidet til at omfatte flere lande, hvilket førte til en seksdobling i antal frivilligt ud-
rejste med reintegrationsstøtte (fra 31 personer i 2017 til 200 personer i 2018).
Prioritet 5: Involvering af den private sektor i udviklingssamarbejdet
Verdensmålene signalerer et paradigmeskifte i udviklingssamarbejdet. FN anslår, at der er et finansieringsbehov på 3,3-4,5 billioner USD om
året for at gennemføre verdensmålene. Det behov er umuligt at dække via statslig bistand. Derfor er det afgørende at engagere og samarbejde med
den private sektor, der har viden, teknologi og kapital, som skal bringes i spil.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 5
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Danmark var den 19.-20. oktober 2018 vært for P4G-topmødet i København. Flere end 800 internationale deltagere, her-
under stats- og regeringsledere fra Etiopien, Sydkorea, Vietnam og Nederlandene, udenrigsministre fra Bangladesh, Sydko-
rea og Japan, flere fagministre og privatsektor CEOs samt investorer. Derudover var der stærk repræsentation fra civilsam-
fundet og forskningsverdenen. Topmødet vurderes at have skabt konkret merværdi for danske aktører. I 2018 støttede
P4G-partnerskabsfonden i alt 17 offentlige-private partnerskaber, der kan accelerere bæredygtige løsninger inden for land-
brug og fødevarer, vand, energi, byer og cirkulær økonomi. Af de 17 partnerskaber havde 6 dansk deltagelse.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
12
Udenrigsministeriet har bidraget til udarbejdelsen af ny Økonomisk Diplomati-strategi,
særligt i forhold til FN’s 17 ver-
densmål. Udenrigsministeriet har desuden haft en udvidet dialog med danske virksomheder om verdensmålene og forret-
ningsmuligheder med henblik på at danske aktørers deltagelse i markedsdrevne partnerskaber som f.eks. P4G og Danida
Market Development Partnerships.
Den danske rapport ”Better Business Better World” er klar til lancering medio januar 2019.
Arbejdet med rapporten har bl.a. inkluderet en omfattende mapping af nationale verdensmålsprioriteter inden for danske
styrkepositioner i en række udviklings- og transitionslande samt en rundspørge til en række danske virksomheder om deres
forståelse af og strategiske anvendelse af verdensmålene i deres forretning.
I juni lancerede regeringen - sammen med Investeringsfonden for Udviklingslande - Verdensmålsfonden, som skal mobili-
sere private investeringer i projekter, der bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål. Indtil videre er der mobiliseret
4,1
mia. kr. hvoraf private investorer bidrager med 60 pct.
Prioritet 6:
Udmøntning af Verden2030’s fokus på unge, kvinder og ligestilling
Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi ”Verden
2030”
har bl.a.
fokus på unge, kvinder og ligestilling. Dette fokus skal ud-
møntes i strategiske udvalgte, nytænkende initiativer inden for såvel det normative arbejde som konkret udvikling og implementering af multila-
terale og bilaterale indsatser på landeniveau.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 6
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Verden 2030’s fokus på unge, kvinder og ligestilling er succesfuldt udmøntet i en række konkrete initiativer og bevillinger
med fokus på implementering på landeniveau, herunder en international konference i København med
deltagelse af FN’s
Særlige Repræsentant for Unge. Desuden havde EU-AU
topmødet fokus på unge og lanceringen af FN’s unge-strategi
med dansk støtte. På områderne ligestilling, kvinder og pigers rettigheder har der været særligt fokus på seksuel og repro-
duktiv sundhed og rettigheder
(SRSR), herunder gennem medværtsskab for ”SheDecides-konference” og aktiv deltagelse i
multilaterale forhandlinger. Der er dog stadig rum for forbedring i fht. opmærksomhed på dette emne og balancen i fht.
SRSR.
I 2018 er der gennem årsforhandlinger og løbende dialog arbejdet for at fremme humanitære partneres prioritering af
SRSR i humanitære kriser bl.a. ved afholdelse af et seminar for danske strategiske partnere om SRSR i humanitære kriser
for at skærpe deres vidensniveau og udveksle erfaringer. Pilotprojektet med samarbejde mellem UNFPA og Etiopien blev
implementeret og erfaringerne har ført til oprettelsen af en pulje på 60 mio. kr. til Verdensfødevareprogrammet (WFP) til
styrkelse af WFP’s partnerskaber med organisationer,
der har indsatser for piger og kvinders beskyttelse og rettigheder. I
samarbejde med IAWG (global netværksgruppe for organisationer aktive inden for SRSR) afholdtes i København desuden
et 3-dages forskningsseminar med deltagere fra relevante FN-organisationer
og INGO’er for at identificere, hvor der skal
sættes ind forskningsmæssigt for at styrke den humanitære SRSR-indsats.
Prioritet 7: Styrket indsats på skatteområdet og antikorruption i udviklingssamarbejdet
Danmark vil i 2018 styrke indsatsen på skatteområdet og antikorruption i udviklingssamarbejdet. Udvikling af retfærdige og velfungerende
skattesystemer (herunder bekæmpelse af skatteunddragelse og korruption) er vigtige elementer i udviklingslandenes evne til at planlægge, finan-
siere og gennemføre deres egen udvikling og dermed deres evne til at indfri Verdensmålene.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 7
er opgjort til A (opfyldt).
IACC forløb planmæssigt med et deltagerantal, der oversteg forventningen. Højniveau-segmentet på konferencens første
dag forløb succesfuldt og har efterfølgende afstedkommet positive tilbagemeldinger fra højniveau-deltagerne. Udenrigsmi-
nisteriet faciliterede en tværministeriel proces, som mundede ud i en samlet dansk udmelding om nationale anti-korrupti-
onsinitiativer. En række andre lande og organisationer, som deltog i højniveau-segmentet fremlagde lignende udmeldinger,
der sammen med højniveau-segmentets fælleserklæring styrker den politiske opbakning bag den globale kamp mod kor-
ruption. Med denne indsats har Danmark lagt sig i front internationalt inden for anti-korruption.
Udviklingsministeren godkendte i juni desuden et bidrag på 20 mio. kr. til IMF’s Trust Fund til Mobilisering af Skatteind-
tægter i udviklingslande (MRTF) og i november et bidrag til Verdensbankens Globale Skatteprogram (GTP) på 15 mio. kr.
IMF’s fokus er på teknisk assistance og har etableret to centre for undervisning af skattemyndigheder i henholdsvis Øst-
og Vest-afrika, mens Verdensbankens program allokerer de fleste ressourcer til aktiviteter på landeniveau.
I forbindelse med Verdensbankens Forårsmøde i april underskrev Skatteministeren et ”Memorandum of Understanding”
med IMF om et strategisk samarbejde. Aftalen var en udløber af ministerens rejse til Ghana og det danske bidrag til IMF’s
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
13
trust fund på skatteområdet. Aftalen omhandler kortere udlån af dansk skatteekspertise til udvalgte områder af skatteadmi-
nistration.
Prioritet 8: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi og Verden2030s fokus på nye teknologiske mulighe-
der og innovation via udviklingssamarbejdet
Digitalisering og teknologisk innovation til gavn for udviklingslandene udmøntes som tværgående prioritet i Danmarks udviklingssamarbejde.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 8
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Der har i 2018 været igangsat en række initiativer på TechVelopment-området. Der har været fokus på at styrke mulighe-
den for specielt kvinder og piger til at indgå i et teknologisk præget arbejdsmarked. Specifikt er der lavet samarbejdsaftaler
med UN Women og den Afrikanske Union om styrkelse af pigers teknologiske færdigheder og støtte til sårbare pigers mu-
lighed for uddannelse i teknologi i Kenya. Derudover er der indgået større partnerskaber med bl.a. Verdensbankens Digi-
tal Development Partnership med fokus på pilotprojekter i forhold til brug af droner i Tanzanias infrastruktur.
Der er formuleret og kommunikeret en strategisk ramme for brug af teknologi i dansk udviklingssamarbejde. Derudover
har Danmark været repræsenteret ved en række internationale fora, herunder på ministerniveau, hvor hovedfokus har væ-
ret brug af teknologi i opnåelsen af verdensmålene. Teknologi var et hovedfokus på IACC i oktober 2018, hvor Ud-
viklingsministeren lancerede rapporten "Code to integrity" om brug af teknologi i bekæmpelse af korruption. Derudover
var Udenrigsministeriets TECH-enhed inviteret som hovedtaler på UNDPs innovationskonference i Istanbul.
Der har været igangsat tværgående samarbejde vedrørende TechVelopment i Udenrigsministeriet. Fokus er skiftet fra
igangsættelse af enkeltprojekter til integrering i eksisterende og nye større indsatser. Specifikt har landeprogrammet i Tan-
zania indarbejdet et konkret tiltag med fokus på teknologi, hvilket er afspejlet i FFL 2019. Det udestår, at teknologi konse-
kvent indtænkes i programmering af alle større indsatser i udmøntning af udviklingspolitikken.
Prioritet 9: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2018
Redegørelse/Perspektiv og handlingsplan (PH-plan) afgives til Folketinget hvert år inden 1. marts. PH-planen beskriver regeringens indsatsom-
råder, konkrete initiativer og strategiske sigtelinjer for ligestillingspolitikken i det kommende år. Der er pt. ca. 30 konkrete initiativer, som
Udenrigsministeriet er ansvarlig for i 2018.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 9
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Perspektiv- og handlingsplanen samler regeringens indsatser på ligestillingsområdet og bidrager til at synliggøre den sam-
lede ligestillingsindsats i det pågældende år samt fakta om ligestillingsudfordringer i Danmark. Alle indsatser og initiativer
på tværs af ministerier er enten gennemført eller i gangsat, på nær et enkelt. En række aktiviteter løber over flere år bl.a.
indsatsen for at fremme fædres brug af orlov, kvinder i ledelse samt bekæmpelse af menneskehandel, vold i nære relationer
og social kontrol i etniske minoritets miljøer
Prioritet 10: Fremme af LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige muligheder
Minister for ligestilling har som noget nyt fået en koordinerende funktion i forhold til LGBTI-området. Der er afsat 25 mio. kr. til en ny hand-
lingsplan på området 2018-21.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 10
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Der er for første gang i Danmark udarbejdet en samlet handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og liges muligheder for
LGBTI-personer. Der er afsat 25 mio. kr. fra satspuljen 2018 til handlingsplanen, der består af i alt 42 initiativer, som går
på tværs af 13 ministerier. Ligestillingsministeren er endvidere blevet koordinerende minister. Indsatsen giver samlet set
Danmark en stærk platform på et centralt værdipolitisk område.
Alle initiativer er gennemføret efter planen for 2018, dog er arbejdet med den tværministerielle lovgennemgangen forsin-
ket, da opgaven viste sig mere kompleks end først antaget.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
14
Prioritet 11: Fokus på social kontrol og manglende ligestilling i etniske minoritetsmiljøer
Der igangsættes initiativer, som kan bidrage til, at ligestillingsområdet får et stærkt fokus på negativ social kontrol og manglende ligestilling i
visse etniske minoritetsmiljøer.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 11
er opgjort til A (opfyldt).
Manglende ligestilling og negativ social kontrol er fortsat et problem i visse etniske minoritets miljøer. Ligestillingsministe-
ren har i 2018 blandt andet igangsat en oplysnings- og debatindsats om rettigheder og ligestilling rettet mod etniske mino-
ritetskvinder og -mænd. Der er afsat 7,1 mio. kr. til en
”rettighedskampagne”, der kører frem til 2020 og bl.a. oplyser om
rettigheder ift. økonomi, ægteskab, skilsmisse samt social kontrol, ligestilling og børneopdragelse. Interesserede kommu-
ner, sprogskoler, boligsociale tilbud mv. kan booke et undervisningsforløb. Der har siden lanceringen i september og frem
til december 2018 været afholdt ca. 40 arrangementer rundt om i landet.
Prioritet 12: Indspil om nye initiativer på voldsområdet
Den nuværende handlingsplan om vold i familier og i nære relationer udløb i 2017, omend en række initiativer løb videre i 2018. Der skal
leveres indspil til satspuljen 2019 i forhold til relevante nye initiativer på området.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 12
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Med satspuljen for 2019 blev der afsat i alt 65 mio. kr. til 8 initiativer, der skal indgå i en ny handlingsplan til bekæmpelse
af psykisk og fysisk vold i nære relationer. Der er endvidere afsat et fast driftstilskud på 8 mio. kr. årligt til Dansk Stalking
Center, som betyder, at den midlertidige indsats med rådgivning og behandling af stalking-udsatte og stalkere, der blev
iværksat med Justitsministerens og Ligestillingsministerens udspil "Stop stalking" fra 2016, fortsætter.
Alle initiativer i den tidligere handlingsplan er gennemført efter planen for 2018, dog har to indsatser
hos NGO’er haft
uforbrugte midler, som de har fået lov til at bruge i første kvartal 2019.
Prioritet 13: Implementering af aftalen af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri
Rettidig implementering af den politiske aftale om indsats mod kvotekoncentration.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 13
er opgjort til A (opfyldt).
Implementeringsplanen for den politiske aftale om indsatsen mod kvotekoncentration blev gennemført i 2018. Der blev
desuden skabt hjemmelsgrundlag for bestemmende indflydelse i muslinge- og østersfiskeriet. Der er i forbindelse med
FL19 afsat en merbevilling til fiskeriområdet, der bl.a. skal dække de elementer i aftalen, der kræver finansiering, herunder
særligt kvotekoncentrationssystemet. Der er i 2018 lagt en plan for, hvordan der kan findes modeller, der kan frigøre mid-
ler til fiskeriet. Undersøgelserne er iværksat i 2018 og forventes afsluttet i 1. halvår 2019.
Prioritet 14: Genopretning af fiskeriadministrationen
Det vil være en central prioritet i det kommende år at facilitere og sikre en fortsat genopretning af fiskeriområdet. Der er behov for et stærkere
departementalt tilsyn med Fiskeristyrelsen, end det var tilfældet før ressortomlægningen.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 14
er opgjort til A (opfyldt).
Der er oprettet en selvstændig Fiskeristyrelse og indsat en ny ledelse, der har en samlet plan for, hvordan de identificerede
problemer i styrelsens forvaltning, herunder forvaltningskulturen, adresseres. Fiskeristyrelsen har desuden udarbejdet en
plan for reformer i fiskerikontrollen, der planlægges implementeret i 2019.
Der er på Finansloven for 2018 tilvejebragt en strukturel styrkelse af Fiskeristyrelsens økonomiske ramme, og der er lagt
op til en yderligere styrkelse af økonomien på fiskeriområdet. Dette er en forudsætningen for, at der kan ske en reel gen-
opretning af fiskeriområdet.
Der er udarbejdet et tilsynskoncept, der danner udgangspunktet for et styrket tilsyn med Fiskeristyrelsen, som bl.a. inde-
bærer månedlige møder mellem Udenrigsministeriet og Fiskeristyrelsens ledelse. Derudover er der sket en administrativ og
politisk håndtering af Kammeradvokatens Rapport, samt Rigsrevisionens undersøgelse af tilskudsforvaltningen på fiskeri-
området, hvor der nu foreligger en samlet opfølgningsplan, der sikrer håndtering af de enkelte kritikpunkter.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
15
Prioritet 15: Brexit-forhandlinger på fiskeriområdet
Brexit har stor betydning for dansk fiskeri. 40% af volumen og 30% af værdien i dansk fiskeri fiskes i britisk farvand. Det vil være en hoved-
opagve i 2018 at deltage i arbejdet med at varetage danske interesser i Brexit-forhandlingerne.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 15
er opgjort til A (opfyldt).
Det er i 2018 lykkedes at sikre politisk fokus på fiskeriet som en vigtig prioritet i forhold til Brexit. Fiskerierhvervet har
løbende været inddraget gennem bl.a. Brexit Task Forcen for fisk. Den britiske regering har tilkendegivet, at den vil re-
spektere kvoter og fiskeriadgang til britisk farvand i 2019.
Prioritet 16: Fremme af Danmarks kerneinteresser i EU
Danske kerneinteresser i EU og Norden skal varetages så effektivt som muligt i tæt samarbejde med Statsministeriet og andre relevante samar-
bejdspartnere. Hovedprioriteterne vil være, dels fortsat at holde EU samlet og beslutningsdygtigt, dels at EU fokuserer på at levere resultater på
de områder, der betyder mest for borgerne.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 16
er opgjort til A (opfyldt).
Udenrigsministeriet har i 2018 i samarbejde med hele centraladministrationen og en bred kreds af relevante interessenter
bidraget væsentligt til dansk interessevaretagelse i EU og Norden, så danske prioriteter og synspunkter i videst muligt om-
fang er afspejlet
i de fælles løsninger. Det gælder f.eks. den styrkede debat om EU’s fremtid, forhandlingerne om EU’s
næste flerårige finansielle rammer, videreudviklingen af EU’s indre marked, den fri bevægelighed og håndteringen af EU’s
eksterne migrationsudfordringer. Udenrigsministeriet har bidraget til at sikre konkrete danske fingeraftryk på en række
forskellige områder, herunder EU’s regler om sociale ydelser som led i regeringens rimelighedsdagsorden samt respekten
for EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet.
I forhold til Folketinget har Udenrigsministeriet bidraget til
at opretholde en god ramme for dialogen mellem regeringen og Folketingets Europaudvalg om EU-sagerne.
I forhold til Brexit-forhandlingerne er danske interesser blevet varetaget, idet
EU27’s retningslinjer fra marts 2018 om
rammerne for det fremtidige EU-UK forhold såvel som udtrædelsesaftalen, i vidt omfang afspejler danske prioriteter.
Udenrigsministeriets Brexit-sekretariat har stået i spidsen for den tværministerielle koordination og fastlæggelse af danske
interesser og Brexit-forberedelser inden for rammerne af Brexit Task Forcen. Udenrigspolitisk Nævn og Folketingets Eu-
ropaudvalg er løbende blevet informeret om status i forhandlingerne og om regeringens ’no deal’ forberedelser,
og der er
løbende gennemført omfattende outreach-aktiviteter ift. virksomheder og erhvervs- og interesseorganisationer.
Prioritet 17: Fastholde et stærkt engagement i Ukraine og håndtere et udfordrende forhold til Rusland
Danmark skal fastholde en markant politisk og bistandsmæssig støtte til Ukraine og bidrage til at fremme reformfremskridt bl.a. gennem den
internationale Ukraine-reformkonference i København i juni. Det udfordrende forhold til Rusland skal håndteres og dialogen til Rusland opret-
holdes og styrkes om muligt, herunder i regi af Regeringsrådet og samarbejdet om Arktis. Vi skal fastholde fokus på den danske modstands-
kraft over for udfordringen fra Rusland, herunder i forhold til påvirkningskampagner.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 17
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Danmark har fortsat den markante støtte til Ukraine. Ukraine-reformkonferencen i København med højniveaudeltagelse
fra en lang række lande blev en meget klar international demonstration af støtte. Konferencen var også med til at fremme
en beslutning i det ukrainske parlament om en særlig anti-korruptionsdomstol. Fra dansk side blev der taget en række initi-
ativer til at styrke dialogen med Rusland, herunder afholdelse af møde i Regeringsrådet med Udenrigsministerens delta-
gelse i Moskva i februar. Det har dog været vanskeligt at gøre fremskridt i dialogsporet. Udenrigsministeriet har været driv-
kraft i det interministerielle arbejde omkring mulige russiske påvirkningskampagner ved et kommende Folketingsvalg.
Prioritet 18: Arktis
Danmark skal styrke sin position som central, synlig og konstruktiv arktisk aktør, der bidrager til at fastholde Arktis som lavspændingsom-
råde. Gennem et intensiveret myndighedssamarbejde og tæt kontakt til det amerikanske og finske formandskab for Arktisk Råd, vil Rigsfælles-
skabet søge at sikre fokus på og varetagelse af hele Kongerigets interesser.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 18
er opgjort til A (opfyldt).
Fra dansk side er der i tæt samarbejde med Grønland, Færøerne og det finske formandskab for Arktisk Råd arbejdet med
at fremme indsatsen ift. den økonomiske udvikling i Arktis. Dette arbejde har bl.a. - med inddragelse af aktører i samtlige
arktiske stater og Arktisk Økonomisk Råd - fokuseret på udarbejdelse af en rapport om virksomhedsfinansiering i Arktis.
Rapporten indeholder en kortlægning af eksisterende nationale og internationale finansieringsfaciliteter samt en række
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
16
konkrete anbefalinger til fremme af investeringer, innovation og entreprenørskab i Arktis. Rapporten vil være et omdrej-
ningspunkt i det videre arbejde med den økonomiske dagsorden i det arktiske samarbejde.
10-året for Ilulissat-erklæringen blev i maj markeret med et højniveaumøde i Ilulissat, hvor alle otte arktiske stater samt
repræsentanter for de oprindelige folk bekræftede vigtigheden af principperne i erklæringen samt det praktiske samarbejde,
der er med til at sikre lavspænding i Arktis. Der var endvidere fokus på bæredygtig økonomisk udvikling og den arktiske
forskningsaftale. I tråd med Ilulissat-erklæringens ånd kunne Canada og Kongeriget Danmark derudover annoncere etab-
leringen af en fælles arbejdsgruppe for grænsespørgsmål (herunder Hans Ø).
Med afsæt i det intensiverede myndighedssamarbejde i det nye forum Arktisk Dialog har Kongeriget spillet aktivt ind i
forhandlingsprocessen vedrørende Arktisk Råds langsigtede strategiplan.
Prioritet 19: USA
Danmark skal forblive en tæt partner og allieret med USA med fokus på de mange fælles interesser og værdier, som har kendetegnet det trans-
atlantiske samarbejde gennem årtier. Udenrigsministeriet vil derfor arbejde for at bevare og styrke det tætte samarbejde med USA både bilate-
ralt, via EU og i multilaterale sammenhænge. Det gælder både i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt handelspolitikken.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 19
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Udenrigsministeriet har arbejdet aktivt for at bevare og styrke det tætte samarbejde med USA. Gennem møde- og besøgs-
aktivitet på såvel minister som embedsmandsniveau er danske prioriteter og interesser løbende blevet fremført over for
amerikanske samtalepartnere, herunder med henblik på at påvirke den amerikanske beslutningsproces. Det gælder såvel i
forhold til større udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, hvor der som udgangspunkt har været enighed mellem Danmark
og USA som i forhold til områder, der ses forskelligt på. Hertil
kommer et fokus på at fastholde USA’s globale lederskab
og fremme den amerikanske forståelse for, at den internationale regelbaserede orden også er i USA’s interesse. Der har
også i 2018 været høj møde- og besøgsaktivitet mellem Danmark og USA på alle niveauer. Udenrigsministeren har således
aflagt besøg i alt tre gange i USA for bl.a. at føre samtale med tidligere udenrigsminister Tillerson samt nuværende uden-
rigsminister Pompeo. Endelig deltog Udenrigsministeren i åbningen af det nye danske generalkonsulat i Houston og havde
endvidere en samtale med national sikkerhedsrådsgiver Bolton. Der har også været højniveaubesøg i København af flere
kongresdelegationer samt en række højniveau-embedsmandbesøg, herunder bl.a. den amerikanske viceforsvarsminister
Rood.
Prioritet 20: Indvalg i FN's Menneskerettighedsråd og styrkelse af dansk synlighed på menneskerettighedsom-
rådet
Iværksættelse af en målrettet indsats for at sikre støtte fra et tilstrækkeligt antal af FN's medlemslande ved valget til HRC i oktober 2018
samt sikre synlig og tydelig positiv dansk MR-profil internationalt.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 20
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Gennem en aktiv kampagne lykkedes det Danmark at blive indvalgt til HRC for perioden 2019-21. Da Grækenland trak
sig, og der dermed var udsigt til fredsvalg, blev kampagnen omlagt til overvejende at fokusere på outreach gennem FN-
missionen i New York og på forberedelse af selve medlemskabet. Derfor blev der ikke gennemført konferencedeltagelse i
helt samme omfang som oprindeligt planlagt.
Prioritet 21: Succesfuld afvikling og afslutning af dansk formandskab for Europarådets Ministerkomité
Målrettet indsats for at sikre en succesfuld afvikling og afslutning af dansk formandskab for Europarådets Ministerkomité, herunder bidrag til
den erklæringstekst vedr. fortsat reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) fortolkning af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK).
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 21
er opgjort til A (opfyldt).
Danmark gennemførte et på alle måder vellykket formandskab. Til højdepunkterne hører den højt profilerede danske del-
tagelse i PACEs session i Strasbourg i januar 2018 med Kronprinsesse Mary, Statsministeren og Udenrigsministeren som
centrale figurer samt det
velafviklede ministermøde i Helsingør i maj 2018, hvor bl.a. ”Helsingør-reformprocessen” blev
lanceret. Endvidere leverede Udenrigsministeriet solide bidrag til arbejdet med København-erklæringen fra april 2018 om
fortsat reform af EMD.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
17
Prioritet 22: Gennemførelse af koncernprojekt om persondataforordningen
For at sikre at Udenrigsministeriet overholder EU's nye persondataforordning, er der i oktober 2017 etableret et koncernprojekt, der skal sikre
det praktiske arbejde med at gøre Udenrigsministeriet persondataretligt kompatibel.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 22
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Der er ydet en stor indsats og sket mange konkrete fremskridt men hensyn til at sikre Udenrigsministeriets kompatibilitet
og opmærksomhed i forhold til GDPR. Der er således foretaget en kortlægning af alle enheder i hjemmetjenesten og aflagt
besøg på 5 pilotrepræsentationer i udetjenesten. Størstedelen af de overordnede rammer og redskaber for implementerin-
gen er udarbejdet. Der er dog fortsat enkelte udeståender ift. udarbejdelse af e-learning-materiale og visse interne retnings-
linjer.
Prioritet 23: Synlig og positiv lancering af regeringens nye initiativ inden for religions- og trosfrihed
Det nye initiativ kommunikeres effektivt, og Danmark høster international og dansk anerkendelse for sit nye fokus på FoRB (Freedom of
Religion and Belief), herunder kristne minoriteter. Der opbygges stærke internationale og danske partnerskaber til fremme af de danske priorite-
ter.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 23
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Det internationale samfunds fokus på religions- og trosfrihed (RTF) og religiøs forfølgelse er klart skærpet i løbet af 2018.
Danmark var i januar vært for en international højniveaudrøftelse af RTF og har etableret tæt partnerskab med USA, der i
juli var vært for det første udenrigsministermøde om religionsfrihed nogensinde. Storbritannien og Tyskland har nu også
udpeget en særlig FoRB-repræsentant, og dagsordenen fremmes aktivt af EU-Kommissionen og EEAS. I den Internatio-
nale Kontaktgruppe for Religions- og Trosfrihed (ICG FoRB) er der på dansk foranledning påbegyndt etablering af lokale
Friends of FoRB-grupper,
som nu findes i 8 lande. Danmark repræsenterede i år NB8 på FN’s Generalforsamlings 3.sam-
ling om FoRB.
Desuden har der været stor interesse for områderne
Kvinder
og
RTF,
som er blevet rejst af flere lande i FN-regi og på flere
ICG-møder.
På dansk foranledning var der ligeledes en særlig ’outbreak-session’ om Kvinder og RTF på udenrigsminister-
mødet om religionsfrihed i Washington. Temaet var også genstand for en særskilt session på 2. møde i Kontaktforum for
Religions og Trosfrihed på Christiansborg den 13. juni 2018.
Foruden en række andre tiltag har Danmark også deltaget i fact-finding missioner i Libanon og Indonesien for bl.a. at vur-
dere grundlaget for konkrete aktiviteter. Dialogen om besøg i Egypten går trægt, og et planlagt besøg til Iran måtte aflyses.
Prioritet 24: Effektiv håndtering af den stigende sagsmængde på visum- og pasområdet
Der færdiggøres et analysearbejde vedrørende den fremtidige organisering af visum-, opholds- og pasområdet, der munder ud i et beslutningsgrund-
lag til Direktionen med anbefaling af 1-2 tilpasnings- eller omorganiseringsløsninger. Evaluering af pilotprojektet med "flyvende visummedarbej-
der" indgår i drøftelserne. Desuden fortsættes den igangværende digitalisering af borgeserviceområdet.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 24
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Udenrigsministeriet har færdiggjort et omfattende analysearbejde af den fremtidige organisering af visum- og pasområdet.
På baggrund af en overordentlig positiv evaluering af den forsøgsvise ”flyvende
visum-medarbejderordning” - der har
gjort det hurtigere og mere smidigt, at bistå repræsentationer i personalenød med en visumvikar - er ordningen udvidet fra
én til to flyvende visumvikarer.
For så vidt angår digitalisering af borgeserviceområdet er der også i 2018 sket betydelige fremskridt. Nye processer, ret-
ningslinjer og forbedret systemunderstøttelse er introduceret for at styrke gebyrafstemning og mere effektive gebyrsags-
gange, om end manuelle sagsgange i gebyrhåndteringen består. I Udenrigsministeriets Legalisering er anvendelsen af webs-
hop og e-apostille yderligere udbredt. Videreudviklingen af en ny visum-selvbetjeningsplatform og af mere effektive digi-
tale visumsagsgange er fremskreden, om end global ibrugtagning er udskudt til første kvartal 2019. Systemoptimeringer for
Udenrigsministeriets diplomatpas-system er iværksat, men vil - ligesom et igangværende biometri-udbud - først være gen-
nemført i første kvartal 2019.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
18
Prioritet 25: Kvalitet og engagement på sociale medier samt partnerskaber og netværk i Udenrigsministeriets
kommunikation
Udenrigsministeriets arbejde med sociale medier er fortsat en høj prioritet. Fokus drejes i retning af mere kvalitet frem for kvantitet. Som et væ-
sentligt element heri ligger også arbejdet med segmentering af målgrupper, således at der sikres mere fokuseret og målrettet kommunikation. End-
videre ligger der en væsentlig opgave i løbende at understøtte udetjenestens arbejde med sociale medier. Der sættes desuden tværgående fokus på
partnerskaber og netværk i Udenrigsministeriets kommunikation.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 25
er opgjort til A (opfyldt).
I 2018 er der opnået en 36% stigning i gennemsnitligt engagement i ude- og hjemmetjenesten på tværs af Udenrigsministe-
riets SoMe-kanaler. Fremgangen er primært drevet af engagement på Twitter. Visninger per video (i hjemmetjenesten) er
steget med 20%.
Der er arbejdet struktureret med målgruppesegmentering, herunder gennemført en omfattende segmenteringsanalyse på
udviklingskommunikationsområdet, ligesom The Trade Council bl.a. har arbejdet med skærpet målgruppesegmentering i
konkrete kampagner vedr. sundhedssektoren og fødevarebranchen. Der er desuden sket en løbende understøttelse af ude-
tjenestens arbejde med sociale medier, herunder bl.a. gennem oprettelsen af et egentligt kompetencekatalog for ude- og
hjemmetjenesten.
I 2018 er der gennemført kommunikationssamarbejde med eksterne interessenter på udviklingsområdet, herunder en fæl-
les kampagnevideo med Danske Handicaporganisationer (#LeaveNoOneBehind) og flere resultatkommunikationsvideoer
sammen med eksterne NGOer og virksomheder. Disse videoer indgår i en fast "kampagnepakke" med baggrundsartikel,
fakta-bokse og verdensmålsforankring. På Public Diplomacy området har der været strategisk samarbejde med partnere
som: Energi- Forsynings- og Klima-ministeriet om Nordic Clean Energy Week (maj 2018); med Miljø- og Fødevaremini-
steriet om World Food Summit (august 2018); og med Københavns Kommune om Intelligent Transport Systems (ITS)
World Congres (september 2018).
Prioritet 26: Forbedret kommunikation med borgerne om forebyggelse og håndtering af krisesituationer
Den præcise fastlæggelse af målet på dette område er sket bl.a. på grundlag af en Megafon-analyse af danskernes brug af Udenrigsministeriets
produkter. Her fastslås bl.a. behovet for øget fokus på at få flere yngre brugere.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 26
er opgjort til C (ikke opfyldt).
Udenrigsministeriet har i 2018 øget antallet af rejsevejledninger fra 39 til 75, således at der i dag er en rejsevejledning for
alle lande, hvor Danmark har en ambassade, samt for enkelte andre lande, hvortil der er mange danske rejsende samt en
særlig sikkerhedssituation. Alle rejsevejledninger er blevet gennemskrevet, og læsevenligheden er væsentligt forbedret.
Udenrigsministeriets app ”Rejseklar” er blevet relanceret i en forbedret version,
så danskerne i dag kan finde al informa-
tion i Rejseklar og her nemt tilmelde sig danskerlisten. Desuden er der blevet tilføjet en ny funktion i app’en med løbende,
operative opdateringer i tilfælde af kriser med borgerserviceaspekter gennem push-meddelelser. Både de nye rejsevejled-
ninger og den opdaterede Rejseklar app er blevet løbende promoveret via Udenrigsministeriets Borgerservices egne kana-
ler på de sociale medier. Særligt i forbindelse med VM i fodbold i Rusland i juni måned, blev kendskabet til rejsevejlednin-
gerne og Rejseklar udbredt via danske medier og de sociale medier i tæt samarbejde med DBU. Antallet af downloads af
Rejseklar app’en er således også fordoblet i 2018 fra ca. 40.000 til 80.000 downloads.
En planlagt fælles workshop med rejsearrangørerne med fokus på koordinering og informationsudveksling i krisesituatio-
ner er ikke blevet gennemført. Samarbejde med rejse- og forsikringsbranchen om en kampagne med fokus på udbredelsen
af kendskabet til Rejseklar har ligeledes ikke fundet sted i 2018. Begge aktiviteter forventes gennemført i 2019.
Prioritet 27: Opgradering og strømlining af IT-platforme
Lancering en ny intranet-platform til styrkelse af den interne kommunikation og videndeling i Udenrigsministeriet. Endvidere vil der til brug for
understøttelse af public diplomacy arbejdet blive udviklet en ny denmark.dk hjemmeside.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 27
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Det nye intranet er under implementering, men blev forsinket af budgetmæssige årsager. Projektet forventes lanceret i be-
gyndelsen af 2. kvartal 2019. Ny Denmark.dk-hjemmeside blev lanceret i oktober 2018 med ny visuel identitet og opgrade-
ret indhold.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
19
Prioritet 28: Forberede ambassaderne bedre på håndtering af krisesituationer med borgerserviceaspekter
Fastlæggelse af et ambitionsniveau for kriseøvelser på danske ambassader.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 28
er opgjort til A (opfyldt).
Et nyt koncept for øvelse af samarbejdet mellem udetjenesten og Udenrigsministeriets Borgerservice i krisesituationer er
blevet udviklet med variable krisescenarier. Konceptet blev testet med kriseøvelser på flere ambassader bl.a. på ambassa-
den i Moskva forud for VM i fodbold. Udenrigsministeriets ledelse har godkendt rammerne for det nye øvelseskoncept,
og alle ambassader har fået mulighed for at spille ind med ønsker om en øvelse. En grundig risikovurdering vil ligge til
grund for udvælgelsen af de ambassader, hvor der planlægges afholdt kriseøvelser i det kommende år.
Prioritet 29: Udetillægsreform
–
vedtagelse og implementering
Gennemgang af de vigtigste parametre for medarbejdernes mobilitet med henblik på optimering. Der fokuseres i første omgang på at få realiseret
en aftale med Finansministeriet om et forbedret udetillæg i erkendelse af, at den nye udetillægsordning, som vil være fuldt implementeret ved ud-
gangen af 2017, kraftigt har reduceret de økonomiske incitamenter til mobilitet.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 29
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Målet om vedtagelsen af et moderniseret udetillæg blev indfriet med aftalen med Finansministeriet i august 2018. Moderni-
seringen vil tilføre samlet ca. 20 mio. kr. fra Udenrigsministeriets eksisterende rammer. Der lægges øget vægt på hensynet
til medfølgende partnere og børn samt adskilte. Langt hovedparten af de ca. 330 udsendte vil opleve et forbedret udetillæg,
mens skønsmæssigt 30-40 udsendte vil opleve nedgang. UM vil kompensere nedgang udover 10 pct. for den periode, som
de pågældende aktuelt er udsendt for. Desuden er pendlerordning m.v. under udvikling. Det moderniserede udetillæg er
først er trådt i kraft for alle udsendte med virkning fra 1. februar 2019.
Øget mobilitet har allerede vist sig ved det store udeoplag 2019, hvor det gennemsnitlige antal ansøgninger per stilling steg
fra 4,7 i 2018 til 7,3 i 2019 og fra 4 til 9 alene blandt AC-gruppen.
Prioritet 30: Driftsbesparelser
Frem mod 2021 forventes en finansieringsmanko i Udenrigsministeriets driftsbudget. Det er på den baggrund besluttet at igangsætte en række
analyser for at identificere besparelser
fra
2019 og
frem.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 30
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Der er udarbejdet et bruttokatalog over mulige initiativer og analyser med henblik på at indfri målsætningen, og en række
analyser blev sat i gang hvoraf flere er afsluttede og provenuet er realiseret. Enkelte analyser, som var forudsat afsluttet i
2018, er fortsat i gang, ligesom nye analyser er blevet igangsat, idet projektet om driftsbesparelser kører frem til 2021.
Prioritet 31: Mere frihandel til gavn for dansk erhvervsliv
Udenrigsministeriet har arbejdet målrettet for fremdrift i EU’s frihandelsdagsorden, herunder i forhandlingerne om nye bilaterale
frihandelsafta-
ler med vigtige samhandelspartnere samt bevarelse og styrkelse af det multilaterale handelssystem. Desuden har Udenrigsministeriet øget fokus på
implementeringen og anvendelsen af indgåede frihandelsaftaler, så flest mulige virksomheder bliver opmærksomme på og får gavn af de nye mar-
kedsmuligheder.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 31
er opgjort til A (opfyldt).
Udenrigsministeriet har for at understøtte det multilaterale handelssystem taget aktivt del i forhandlingerne i FN’s
Kom-
mission for International Handelsret om reform af investor-stat tvistbilæggelse i investeringsbeskyttelse med henblik på
etablering af en multilateral investeringsdomstol.
Udenrigsministeriet har skabt støtte blandt danske og internationale interessenter, herunder Kommissionen, WTO,
OECD og europæiske erhvervsorganisationer til et initiativ, der kan fremme opbakningen til udvikling af fælles globale
regler for e-handel.
Udenrigsministeriet har desuden arbejdet for en fælles konsekvent EU-linje, der søger dialog og mulige løsninger i han-
delsforholdet til USA inden for rammerne af WTO’s spilleregler.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
20
Udenrigsministeriet har sammen med erhvervsorganisationer afholdt 8 arrangementer for virksomheder om udnyttelse af
EU’s frihandelsaftaler. Danske eksportvirksomheders gennemsnitlige grad af udnyttelse af EU’s frihandelsaftaler ved ek-
sport er steget fra 77 pct. til 83 pct. fra 2017 til 2018.
Prioritet 32: Digitalisering i Trade Council
Udenrigsministeriet har prioriteret digitaliseringen af Trade Council’s
kommunikation med henblik på at kommunikere mere målrettet er-
hvervslivets behov samt at øge TC’s public service udbud og dermed imødekomme erhvervslivets efterspørgsel på viden og gratis
ydelser. Endvidere
har digitaliseringen imødekommet anbefalinger fra forenklingsudvalget for erhvervsfremmesystemet om yderligere digitalisering.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 32
er opgjort til B (delvist opfyldt).
Udenrigsministeriet lancerede i foråret to nye hjemmesider på handelsområdet for henholdsvis Trade Council for danske
virksomheder og Invest in Denmark for udenlandske virksomheder for bedre at kunne kommunikere målrettet. Hjemme-
siderne tager afsæt i Trade
Council’s kunders interesser og behov og præsenterer ved hjælp af en taksonomibaseret struk-
tur information og ydelser, der er relevante og aktuelle for netop dem. Desuden bliver kunder præsenteret direkte for den
Trade Council-rådgiver, der er specialist i den sektor eller det land, de har interesse for. Hjemmesiderne gør det muligt
digitalt at følge de besøgendes adfærd og er dermed grundlag for at sikre en højere værdiskabelse i Trade Council’s ydelser
til erhvervslivet.
Der har i 2018 været gennemført tre digitale markedsføringskampagner på sundhedsområdet, fødevareområdet og en ny
branding-kampagne målrettet små- og mellemstore virksomheder for at udbrede kendskabet til Trade Council og vores
ydelser. Hovedparten af regionerne, men ikke alle, fuldt har opfyldt de fastsatte mål for digital markedsføring i 2018.
Prioritet 33: Styrkelse af GPA-indsatsen
Der er sket en styrkelse af Udenrigsministeriets arbejde med rådgivning af virksomheder inden for området Global Government & Public Af-
fairs (GPA), som dækker over politisk-kommerciel rådgivning.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 33
er opgjort til B (delvist opfyldt).
For at kunne bistå dansk erhvervsliv bedst muligt med at navigere på udenlandske markeder i relation til f.eks. rammebe-
tingelser og markedsadgang, har Udenrigsministeriet udarbejdet en handlingsplan for at styrke den politisk-kommercielle
rådgivning af danske virksomheder. Handlingsplanen skal bidrage til at øge den sektorfaglige ekspertise og øge samtænk-
ningen af indsatser på tværs af fagministerierne og dermed styrke Udenrigsministeriets evne til at løfte komplekse pro-
blemstillinger for dansk erhvervsliv i udlandet.
I 2018 udgjorde andelen af Udenrigsministeriets betalingsbelagte rådgivning inden for området politisk-kommerciel råd-
givning 45 pct., hvilket lever op til målsætningen på 42 pct. Dog er der regionale forskelle, som betyder at nogle regioner
ikke lever op til de regionale målsætninger.
Prioritet 34: Fokus på viden- og teknologitunge projekter inden for investeringsfremme og innovation.
Udenrigsministeriet har skærpet sit fokus på tiltrækning af udenlandske viden- og teknologitunge investeringer samt øget indsatsen for effektivt
at formidle globalt førende viden og teknologiske tendenser til danske virksomheder og innovationsmiljøer.
Den samlede målopfyldelse for
prioritet 34
er opgjort til A (opfyldt).
Invest in Denmark har i 2018 skærpet sit fokus på videns- og teknologitunge investeringer.
Blandt de 61 succesfulde investeringsprojekter i 2018 er 52 pct. højkvalitetsprojekter defineret ved bl.a. et højere forsk-
ningsindhold.
Innovationscentrene afholdt i juni en stor konference på IT-universitetet med fokus på fremtidens arbejdskraft og kompe-
tencer.
Innovationscentrene bragte løbende hele året blogs om nyeste teknologitendenser fra deres innovationshotspots i Mandag
Morgens/Altingets MM Next. Derudover blev der indgået et nyt samarbejde med podcastserien Techtopia om formidling
af teknologitrends via innovationscentrene.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0022.png
21
Udenrigsministeriets forventer fuldt afløb for hele grundbevillingen i 2019 på Udenrigsministeriets driftsbevillinger, jf. ta-
bel 5.
Tabel 5. Forventninger til det kommende år
Regnskab
2018
Bevilling og øvrige indtægter
Udgifter
Resultat
-2.026,3
2.199,4
173,1
Grundbudget
2019
-2.172,1
2.170,8
-1,3
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.
Udenrigsministeriets grundbevilling er faldende over de kommende år. Samtidigt er der et stigende udgiftspres. På den
baggrund fortsætter Udenrigsministeriet sit fokus på løbende at identificere og implementere effektiviseringer med henblik
på at sikre et balanceret budget og generel balance mellem opgaver og ressourcer. Effektiviseringerne og presset for at
finde besparelser er i 2019 blevet udmøntet ved, at alle repræsentationers driftsrammer er blevet beskåret med 5 pct. Lige-
ledes er særligt rammerne til internt udviklingsarbejde blevet beskåret. Disse tiltag vil i nogen grad være aktivitetsdæm-
pende og det bliver fremadrettet stadigt vanskeligere at finde besparelser alene ved effektiviseringer.
På udenrigsministeriets område forventes arbejdet i 2019 i høj grad domineret af de temaer, der adresseres i regeringens
udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020. Det internationale regelbaserede samarbejde er under pres, forhand-
lingerne om Storbritanniens
udtræden af EU er i en afgørende fase og forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle
ramme intensiveres, situationen i Danmarks nærområde mod øst er fortsat usikker og regionale aktørers destabiliserende
adfærd fortsætter, terrortruslen med udspring i skrøbelige stater mod syd og sydøst er stadig alvorlig, og Europas grænser
er fortsat under pres fra irregulær migration fra syd. Hertil kommer en lang række andre væsentlige opgaver, der falder un-
der Udenrigsministeriets hovedområder: generel udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklingspolitik, eksport- og investerings-
fremme, borgerservice, ligestillingspolitik samt fiskeripolitik.
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi
Regeringen fremlagde i november 2018 sin udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020, der peger på seks em-
ner, som har særlig prioritet i perioden: Regelbaseret internationalt samarbejde, Sikkerhed, Europa
–
et stærkt, slankt og
effektivt EU, Flygtninge, migration og udvikling, Økonomisk diplomati, strategiske partnerskaber og den nye digitale ver-
densorden samt Arktis. Under hvert hovedspor er der på tværs af regeringen igangsat en række konkrete initiativer, herun-
der en ekstern udredning af udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Dan-
mark.
EU
En af de væsentligste opgaver på EU-dagsordenen i 2019 vil være forhandlingerne om vilkårene for Storbritanniens udtræ-
den af EU, hvorefter forhandlinger om det fremtidige forhold kan gå i gang. Udenrigsministeriet er formand for den inter-
ministerielle Brexit Task Force, som har til ansvar at kortlægge og koordinere varetagelsen af de danske interesser i forbin-
delse med Brexit. Parallelt hermed skal der i 2019 vælges nyt Europa-Parlament og udpeges en ny Kommission, herunder
også kommissionsformand, vælges ny formand for Det Europæiske Råd og en ny høj repræsentant for udenrigsanliggen-
der. I forbindelse med udnævnelsen af den nye Kommission skal den strategiske retning for EU’s fremtid drøftes og ud-
stikkes af EU’s stats-
og regeringschefer.
I forhandlingerne om EU’s fremtid vil Danmark fortsat arbejde for, at
konkrete
resultater og borgernes interesser er i fokus. Forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme for EU (forvente-
ligt 2021-2028) er ligeledes i gang og vil blive intensiveret hen over året.
Regelbaseret internationalt samarbejde
Den 1. januar 2019 indtrådte Danmark som medlem af FN’s
Menneskerettighedsråd for perioden 2019-2021. Medlemska-
bet skal bruges til at fremme danske værdier og øge Rådets handlekraft over for de alvorligste menneskerettighedskrænkel-
ser, uanset hvor de sker. Danmark vil arbejde for at reformere Rådet med henblik på at styrke dets legitimitet og trovær-
dighed. Rådet har et vigtigt potentiale, og det vil Danmark udnytte i stærk alliance med ligesindede lande. Danmark vil
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
22
fortsat bidrage aktivt til
FN’s generalsekretær
António Guterres’ reformdagsorden, der skal styrke og effektivisere FN.
Gennem en styrket indsats for danske kandidaturer vil regeringen fremme dansk indflydelse i internationale organisationer.
Regeringen har fortsat fokus på bæredygtig udvikling og har bl.a. udnævnt en særlig udsending for klima og energi, ligesom
Statsministeren
frem mod FN’s klimatopmøde
i september
vil samle en ’investeringskoalition til ren energi’,
der skal ar-
bejde for at accelerere den globale energiomstilling. Frihandelsdagsordnen og det multilaterale handelssystem ventes også i
2019 at være under pres. Regeringen vil arbejde for, at EU går forrest i at beskytte og videreudvikle WTO, herunder adres-
sere unfair handelspraksis og udvikler nye globale regler for digital handel.
Rusland og Ukraine
Danmark vil fortsat arbejde for en robust fælles EU-tilgang over for Ruslands uacceptable handlinger på den internatio-
nale scene, herunder i Ukraine, hvor Rusland fortsætter aggressionen. Danmark vil samtidig føre dialog med Rusland, hvor
det er i Danmarks interesse, herunder på det arktiske område.
Danmark vil samtidig fortsætte den politiske og økonomiske støtte til Ukraine. Det vil bl.a. ske gennem det danske nabo-
skabsprogram, der understøtter den igangværende reformproces i Ukraine. Danmark vil presse på for, at reformkursen
fortsætter i 2019, hvor der både er præsidentvalg og parlamentsvalg i Ukraine. Støtten omfatter også det danske Freds- og
Stabiliseringsprogram, der udrulles i samarbejde med Forsvarsministeriet.
Påvirkningskampagner
Implementeringen af regeringens tværgående handlingsplan til imødegåelse af statslige påvirkningskampagner vil fortsætte
i 2019, herunder med særligt fokus på imødegåelse af statslige påvirkningskampagner ved valgene til både Folketinget og
Europa-Parlamentet. Det er særligt Rusland, der har forsøgt at påvirke valg og folkeafstemninger i både Europa og USA.
Udenrigsministeriet indgår i en tværministeriel task force og bidrager særligt til mediescreening, præventive indsatser, det
internationale samarbejde samt samarbejdet med sociale medier.
Cyber- og informationssikkerhed
Med afsæt i forsvarsforliget 2018-2023 præsenterede regeringen i 2018 den nationale strategi for cyber- og informations-
sikkerhed, som også styrker Danmarks internationale indsats. Implementeringen heraf vil fortsætte i 2019 med fokus på at
udbygge cyber-diplomatiet og styrke Danmarks engagement i det internationale samarbejde om at imødegå cyber-trusler.
Det vil ske både bilateralt sammen med ligesindede lande, i multilaterale fora som EU og NATO samt via TechPlomacy-
initiativets dialog med de store, multinationale teknologivirksomheder og det øvrige tech-miljø. Den styrkede internatio-
nale cyber-indsats vil finde sted i tæt samarbejde med relevante sektormyndigheder.
Syrien/Irak/ISIL
Danmark vil i 2019 fortsat bidrage til at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien
–
blandt andet gennem diplomati-
ske bestræbelser i EU-regi samt
via støtte til FN’s
særlige udsending. I Irak vil der fortsat være fokus på at fastholde støt-
ten til den irakiske regering og en inkluderende reformdagsorden, herunder hvad angår sikkerhedssektorreform og national
forsoning. Danmark har lanceret et regionalt stabiliseringsprogram for Syrien og Irak for perioden 2019-2021 på ca. 400
mio. kr., som overordnet har til formål at bidrage til en reduktion af regional usikkerhed, terrorisme, migration og den læn-
gerevarende flygtningekrise. Danmark vil fortsat være involveret i bekæmpelsen af ISIL og imødegåelsen af voldelig eks-
tremisme gennem både civile og militære indsatser. Endelig vil den humanitære indsats i Syrien og nabolandene yderligere
blive udbygget i samarbejde med danske og internationale humanitære partnere. Der gøres en særlig indsats for at skabe
bedre sammenhæng mellem den humanitære hjælp og den langsigtede udviklingsindsats, herunder gennem samarbejde
med Verdensbanken og EU samt gennem en ny fase af det dansk-ledede europæiske udviklings- og beskyttelsesprogram i
Mellemøsten.
Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi
Implementeringen
af den udviklingspolitiske og humanitære strategi ”Verden 2030” fortsættes i 2019. I fokus er ikke
mindst arbejdet med yderligere at styrke Danmarks indsats i nærområder til krise- og konflikt samt skrøbelige lande. Der
vil fortsat være fokus på håndtering og forebyggelse af irregulær migration og en indsats for bæredygtig vækst og beskæfti-
gelse i Afrika, herunder blandt andet gennem brug af nye teknologier så unge ser fremtidsmuligheder i deres hjemlande.
Indsatsen i forhold til komplekse miljø- og klimaudfordringer opprioriteres for blandt andet at hjælpe udviklingslandene
med opfyldelsen af Paris-aftalen. Herudover vil der fortsæt være fokus på kvinder og ligestilling samt uddannelse og en
styrkelse af de multilaterale institutioner.
Migration og nærområdeindsatsen
På migrations- og flygtningedagsordenen vil der i 2019 være fokus på at styrke de gode erfaringer med at fremme tilbageta-
gelse af afviste asylansøgere gennem en kombination af intensiveret dialog via udsendelsesambassadøren og øremærket
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0024.png
23
udviklingsbistand anvendt efter noget-for-noget-princippet. Antallet af flygtninge og irregulære migranter i verden er fort-
sat stigende
og behovet for at adressere de grundlæggende årsager består. EU spiller her en central rolle, herunder EU’s
Trustfond for Afrika
og EU’s nye udviklingsinstrument
- NDICI. Danmark vil også bilateralt fortsætte indsatsen for at
imødegå grundlæggende årsager til migration via udmøntningen af de særlige migrationsmidler og langsigtede udviklings-
indsatser med vægt på jobskabelse, investeringer, vækst og unge i særligt Afrika. Det rekordhøje humanitære budget afsat
på finansloven for 2019 vil i særlig grad bidrage til at forbedre levevilkår og fremtidsudsigter for de mest udsatte befolk-
ningsgrupper i flygtningenes nærområder. Det samme gælder udviklingsindsatser i udvalgte lande, der er berørt af flygt-
ninge- og fordrivelseskriser. Med de to FN-erklæringer om migration og flygtninge, som blev vedtaget i december 2018, er
der etableret et globalt rammeværk for det internationale samarbejde på området. Danmark engagerer sig aktivt for at sikre
og præge opfølgningen på erklæringerne bl.a. for at fremme betingelserne for at hjemsende afviste asylansøgere.
Eksport- og investeringsfremme
I 2019 vil indsatserne for at styrke Danmarks økonomiske diplomati og for at skabe værdi for danske virksomheder fort-
sætte. Der vil blandt andet komme øget fokus på politisk-kommerciel rådgivning, rådgivning til indtænkning af verdensmå-
lene samt et styrket fokus på de små og mellemstores virksomheders behov bl.a. i samarbejde med de nye erhvervshuse.
Endelig vil myndighedssamarbejdet både i udviklingslande, i vækstøkonomier og i højindkomstlande blive udvidet. Dan-
marks evne til at tiltrække investeringer vil blive styrket med en ny national strategi for investeringsfremme.
Regeringen
vil i 2019 arbejde for, at EU’s handelsliberale linje videreføres med fokus på indgåelse
af nye handels- og inve-
steringsaftaler samt inddragelse af nye områder såsom digital handel. Desuden fortsættes indsatsen for, at danske virksom-
heder i øget omfang anvender markedsmulighederne i EU’s frihandelsaftaler.
Ligestilling
Regeringen vil både nationalt og internationalt arbejde for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. I 2019 vil der na-
tionalt bl.a. være fokus på psykisk og fysisk vold i nære relationer, ligestilling og negativ social kontrol i etniske minoritets-
miljøer, bekæmpelse af digitale og seksuelle krænkelser særligt blandt unge, bekæmpelse af menneskehandel, fremme af
kvinder i ledelse samt ligeløn. Derudover vil handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-
personer fortsat blive implementeret, herunder færdiggøres gennemgangen af lovgivningen på tværs af områder. Internati-
onalt vil Danmark fortsætte sin aktive indsats for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder, blandt andet
i regi af FN’s
Kvindekommission samt i forbindelse med forberedelsen af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 og
som opfølgning på verdensmålene.
Fiskeri
I 2019 vil der være fokus på at sikre, at dansk fiskeri kommer godt igennem det forestående Brexit, ligesom fiskeriets om-
stilling til og kontrollen af landingsforpligtelsen, der er fuldt indfaset i 2019, vil være i centrum.
Det vil desuden være en prioritet at udmønte den politiske aftale om tiltag mod kvotekoncentration, som regeringen ind-
gik med alle folketingets partier i november 2017. Endvidere vil arbejdet med genopretningen af fiskeriområdets admini-
stration, herunder opfølgningen på Rigsrevisionens og Kammeradvokatens kritik fortsætte.
Udenrigsministeriet skal være kendetegnet som en organisation, der effektivt leverer resultater af høj kvalitet, er åben og
evner at samarbejde med partnere, kunder, interessenter og borgere.
Udenrigsministeriet skal samtidig sikre en stadig stærkere koordinering og samtænkning af Danmarks udenrigspolitiske
instrumenter for at kunne varetage Danmarks interesser bedst muligt.
I 2018 har Udenrigsministeriet videreført konceptet for strategisk koncernstyring, som danner rammen for ministeriets
overskuelige, operative og
lean
styringsramme, der understøtter Udenrigsministeriets arbejde og udvikling. Som en del af
styringskonceptet defineres strategiske prioriteter på flere ledelsesniveauer. Direktionen definerede i 2017 tre overordnede
strategiske prioriteter for Udenrigsministeriets organisatoriske udvikling over en flerårig periode. De tre prioriteter: (1)
Agilitet; (2) Digitalisering og; (3) Mobilitet blev videreført i 2018.
Der er for hver af de strategiske prioriteter formuleret en række underliggende projekter. Disse projekter konkretiserer de
strategiske prioriteter og er centrale for at de overordnede prioriteter kan realiseres. Projekterne har et tværgående organi-
satorisk fokus og kan eksekveres inden for en relativ kort tidshorisont (1-2 år). I 2018 blev enkelte projekter udfaset og
formuleringen af nye projektet igangsat.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
24
Derudover definerer de enkelte centre i Udenrigsministeriet
–
på baggrund af en strategisk drøftelse med direktionen - 2-5
strategiske prioriteter, mens ambassader, generalkonsulater mv. udarbejder en handlingsplan indeholdende 3 strategiske
prioriteter. Fælles for både centrenes og repræsentationernes strategiske prioriteter er, at de gælder for ét år ad gangen, og
at de tager udgangspunkt i regeringens overordnede politiske målsætninger og prioriteter.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0026.png
25
Udenrigsministeriets bogføringskreds vedrørende driftsregnskabet består af § 06.11.01. Udenrigstjenesten samt § 06.11.05.
Indtægter fra Borgerserviceydelser.
Udenrigsministeriet følger overordnet de generelle statslige regler for omkostningsbaseret regnskab og omkostnings-
baserede bevillinger med følgende bemærkninger:
Grunde og bygninger anskaffet før 2005 er angivet til markedspris ifølge aftale med Finansministeriet. Grunde og
bygninger anskaffet efter 2005 er angivet til kostpris. Der foretages ikke løbende værdiregulering i forhold til mar-
kedsudviklingen. Værdien af installationer sættes til 10 pct. af bygningsværdien.
Bagatelgrænsen for aktivering af anlægsprojekter er 700.000 kr.
Aktiver under tilskudsområdet indgår ikke i det omkostningsbaserede regnskab.
Udenrigsministeriet fastsætter en gang årligt kursen til brug for omregning af valutabevægelser i driftsregnskabet.
Undtaget herfor er gebyrer opkrævet lokalt samt fakturering af virksomheder i anden valuta end DKK. For tilskuds-
regnskabet benyttes markedskursen i alle henseender. Der er således på et givet tidspunkt flere kurser pr. valuta i
regnskabet.
Udenrigsministeriets resultatopgørelse for årene 2017 og 2018 samt budget for 2019 er anført nedenfor i tabel 6.
Tabel 6. Udenrigsministeriets resultatopgørelse 2018 (mio. kr.)
Resultat pr. 31.12.2018
Ordinære driftsindtægter
Indtægtsført bevilling
Bevilling
Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger
Reserveret af indeværende års bevillinger
Indtægtsført bevilling total
Salg af varer og tjenesteydelser
Eksternt salg af varer og tjenester
Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser
Gebyrer
Tilskud til egen drift
Ordinære driftsindtægter total
Ordinære driftsomkostninger
Forbrugsomkostninger
Husleje
Forbrugsomkostninger total
Personaleomkostninger*
Lønninger
Pension
Lønrefusion
Andre personaleomkostninger
Personaleomkostninger total
631,1
100,9
-105,4
9,5
636,1
709,6
115,9
-120,9
10,0
714,6
747,6
135,5
-122,0
12,0
773,1
246,3
246,3
275,0
275,0
250,0
250,0
-108,6
-12,9
-121,8
0,0
-1.809,5
-136,9
-8,2
-127,9
0,0
-1.826,8
-115,6
-9,8
-124,5
0,0
-1.950,8
-1.566,2
0,0
0,0
-1.566,2
-1.553,8
0,0
0,0
-1.553,8
-1.700,9
0,0
0,0
-1.700,9
Regnskab 2017
Regnskab 2018
Budget 2019
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0027.png
26
Af- og nedskrivninger
Internt køb af varer og tjenesteydelser
Andre ordinære driftsomkostninger
Ordinære driftsomkostninger total
Resultat af ordinær drift total
Andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster total
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Finansielle poster total
Resultat før ekstraordinære poster total
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære omkostninger
Ekstraordinære indtægter
Ekstraordinære poster total
Resultatopgørelse total
98,6
36,9
1.024,1
2.042,0
232,5
81,5
20,1
1.013,6
2.104,8
278,0
78,8
0,0
902,6
1.975,9
55,1
-307,7
8,6
-66,6
-198,2
5,1
85,0
-137,6
0,0
-82,5
-1,7
72,7
71,0
4,4
-1,4
89,5
88,1
173,1
0,0
82,5
82,5
0,0
0,0
0,0
0,0
4,4
0,0
0,0
0,0
173,1
0,0
0,0
0,0
0,0
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud. Bevillings- og
regnskabstal er opgjort før regulering af hensættelser vedrørende reserverede bevillinger.
* Udenrigsministeriets personaleomkostninger indeholder løn til indtægtsdækket virksomhed samt tilskud til personer og overstiger derfor lønforbruget
under lønsumsloftet jf. afsnit 4.6, tabel 11.
Nedenstående tabel 7 redegør for Udenrigsministeriets resultatdisponering for 2018.
Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.)
2018
Årets resultat til disponering
Disponeret til bortfald
Disponeret til udbytte til statskassen
Disponeret til overført overskud
-173,1
0,0
0,0
-173,1
Udenrigsministeriets hensættelser reguleres en gang årligt, senest er de reguleret den 31.12.2018.
Hensættelser i 2018
Feriepengehensættelse
Flekstid
Over-/merarbejde
Opsparingsdage
Fratrædelsesgodtgørelse for lokalt ansatte medarbejdere i udetjenesten
Hensat til istandsættelse af lejemål
Hensat til tab på debitorer
Hensat til personaletilpasning
Mio. kr.
-116,3
-2,7
-0,6
-4,1
-31,1
-35,7
-0,2
-1,6
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0028.png
27
Udenrigsministeriets balance for årene 2017 og 2018 er anført nedenfor i tabel 8. Noter til balancen er at finde i afsnit
4.1.1.
Tabel 8. Udenrigsministeriets balance (mio. kr.)
Balance per 31.12.2018
Aktiver
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Færdiggjorte udviklingsprojekter
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser
mv.
Udviklingsprojekter under opførelse
Immaterielle anlægsaktiver total
Materielle anlægsaktiver
Grunde, arealer og bygninger
Transportmateriel
Produktionsanlæg og maskiner
Inventar og it-udstyr
Igangværende arbejder for egen regning
Materielle anlægsaktiver total
Finansielle anlægsaktiver
Statsforskrivning
Øvrige finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver total
Anlægsaktiver total
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Likvide beholdninger
FF5 Uforrentet konto
FF7 Finansieringskonto
Andre likvider
Likvide beholdninger total
Omsætningsaktiver total
Aktiver total
227,1
71,8
203,1
502,0
801,3
2.434,8
276,6
-191,5
210,6
295,7
594,2
2.300,6
195,2
104,2
198,1
100,3
32,8
0,0
32,8
1.633,5
32,8
0,0
32,8
1.706,4
1.411,2
30,9
3,9
16,4
76,2
1.600,7
1.403,7
37,6
3,3
13,9
161,6
1.620,0
47,1
2,4
12,6
62,1
36,4
2,3
14,9
53,6
Egenkapital
Reguleret egenkapital
Bortfald & kontoændringer
Overført overskud
Egenkapital total
Hensatte forpligtelser
Langfristede gældsforpligtel-
ser
Prioritetsgæld og anden langfri-
stet gæld
FF4 Langfristet gæld
Langfristede gældsforpligtel-
ser total
Kortfristede gældsforpligtel-
ser
Leverandører af vare og tjene-
steydelser
Anden kortfristet gæld
Skyldige feriepenge
Reserveret bevilling
Periodeafgrænsningsposter,
forpligtelser
Igangværende arbejde og for-
pligtelser
Kortfristede gældsforpligtel-
ser total
Gæld total
Passiver total
-307,7
-340,4
-99,6
-32,8
-32,8
-5,4
-129,2
-167,4
-68,5
2017
2018
Passiver
2017
2018
0,0
-1623,0
-1623,0
0,0
-1658,5
-1658,5
-107,9
-15,4
-109,5
-140,0
-22,2
-116,3
-11,2
-127,8
-371,8
-1994,8
-2434,8
-12,3
-115,3
-406,2
-2064,7
-2300,6
Udenrigsministeriets egenkapital udgør ultimo 2018 i alt -162,0 mio. kr. Heraf udgør det akkumulerede overførte overskud
i alt -129,2 mio. kr. og den regulerede egenkapital 32,8 mio. kr., jf. tabel 9.
Det overførte overskud udgjorde primo 2018 i alt 307,7 mio. kr. og er således med årets resultat på 173,1 mio. kr. faldet til
-129,2 mio. kr. (efter ændringer for overført overskud ifm. kontoændringer).
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0029.png
28
Tabel 9. Udenrigsministeriets egenkapitalforklaring 2018 (mio. kr.)
2017
mio. kr.
-339
-32,8
0
-32,8
0
0
0
-306,2
-5,9
4,4
0
0
-307,7
-340,4
2018
mio. kr.
-340,4
-32,8
0
-32,8
0
0
0
-307,7
5,4
173,1
0
0
-129,2
-162,0
Egenkapital Primo
Primoværdi for reguleret egenkapital
Ændringer i reguleret egenkapital
Ultimoværdi reguleret egenkapital
Primoværdi for opskrivninger
Ændringer i opskrivninger
Ultimoværdi for opskrivninger
Primoværdi for overført overskud
Ændringer overført overskud ifm. kontoændringer*
Årets resultat
Årets bortfald
Udbytte til statskassen
Ultimoværdi for overført overskud
Egenkapital ultimo
*
Ændringer i overført overskud skyldes ressortomlægning af Ligestilling i 2017 og Fiskeriområdet i 2018.
Udenrigsministeriets driftsbevillinger er omfattet af likviditetsordningen om selvstændig likviditet. Ordningen er tilpasset
de særlige organisatoriske forhold på udenrigstjenestens repræsentationer.
Tabel 10. Udnyttelse af låneramme (mio. kr.)
2018
Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver
Låneramme
Udnyttelsesgrad i pct.
1673,7
2527,6
66,2%
Udenrigsministeriets lønsumsforbrug under lønsumsloftet udgjorde i alt 692,9 mio. kr. i 2018, hvilket betød et mindrefor-
brug på 10,7 mio. kr. i forhold til det samlede lønsumsloft på 703,6 mio. kr. Lønsumsopsparingen udgør herefter 54,8 mio.
kr. ved udgangen af 2018, jf. tabel 11.
Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft (mio. kr.)
Hovedkonto
Lønsumsloft FL
Lønsumsloft inkl. TB/ aktstykker
Lønforbrug under lønsumsloft
Restbevilling
Akkumuleret. opsparing primo 2018
Akkumuleret opsparing ultimo 2018
2018
§ 06.11.01
698,2
703,6
692,9
10,7
44,1
54,8
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0030.png
29
Der redegøres for Udenrigsministeriets omkostnings- og udgiftsbaserede hovedkonti i tabel 12 nedenfor.
Tabel 12. Udenrigsministeriets forvaltede omkostnings- og udgiftsbaserede hovedkonti (mio. kr.)
Hovedkonto
§ 06.11.01 Udenrigstjenesten
§ 06.11.06 Renteindtægt af diverse tilgodehavender
§ 06.11.13 Institut for Menneskerettigheder
§ 06.11.14 Dansk Institut for Internationale Studier
§ 06.11.15 Ikke-lovbundne tilskud
§ 06.11.16 Fremme af kønsligestilling
§ 06.11.21 Udlodninger fra IØ og IFU
§ 06.21.01 Nordisk Ministerråd
§ 06.22.01 Fredsbevarende operationer
§ 06.22.03 Øvrige organisationer
§ 06.22.05 Den Europæiske Investeringsbank
§ 06.22.05 Den Europæiske Investeringsbank
§ 06.32.01 Udviklingslande i Afrika
§ 06.32.02 Udviklingslande i Asien og Latinamerika
§ 06.32.04 Personelbistand
§ 06.32.05 Danidas erhvervsplatform
§ 06.32.07 Lånebistand
§ 06.32.07 Lånebistand
§ 06.32.08 Øvrig bistand
§ 06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram
§ 06.32.10 Migration
§ 06.32.11 Naboskabsprogram
§ 06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer
§ 06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer
§ 06.35.01 Oplysning i Danmark mv.
§ 06.35.02 International udviklingsforskning
§ 06.36.01 UNDP
§ 06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)
§ 06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling
§ 06.36.06 FNUD
§ 06.37.01 Verdensbankgruppen
§ 06.37.01 Verdensbankgruppen
§ 06.37.02 Regionale udviklingsbanker
§ 06.37.03 Udviklingsfonde m.v.
§ 06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)
§ 06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)
§ 06.38.01 Mobilisering - finansiering til investeringer
§ 06.38.02 Rammebetingelser, viden og forr. muligheder
§ 06.38.03 Diverse multilaterale bidrag
§ 06.39.01 Humanitære organisationer
§ 06.39.02 Humanitære bidrag kriser
§ 06.39.03 Hum bidrag til partnere
Bevillingstype
Driftsbev.
Driftsbev.
Anden bev.
Driftsbev.
Driftsbev.
Driftsbev.
Reservationsbev.
Anden bev.
Lovbunden
Lovbunden
Lovbunden
Anden bev.
Anden bev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Anden bev.
Anden bev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Reservationsbev.
Indtægter/udgifter
Udgifter
Indtægter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Udgifter
Bevilling
2.081,8
-528,0
-4,0
38,9
25,0
36,6
17,4
-110,0
118,2
244,7
267,6
0,5
-0,6
1.529,0
703,9
232,3
-16,0
104,0
-85,2
738,4
189,3
509,6
151,2
936,3
832,8
48,7
0,0
363,3
125,0
911,1
344,5
981,4
-1,2
94,3
222,0
671,5
-10,0
345,0
843,8
0,0
627,2
-11,4
1.939,9
Regnskab 2018
2.199,4
-472,5
-8,9
38,9
25,0
32,8
18,1
-85,0
118,1
249,4
226,1
0,0
0,0
1.489,5
679,2
231,6
-19,9
19,4
-83,4
723,8
189,3
509,5
150,2
933,8
832,8
48,4
-0,3
363,7
125,0
911,1
344,8
983,9
-1,1
94,2
221,9
655,2
0,0
344,9
840,7
-0,1
627,2
-16,5
1.939,5
56,0
§ 06.41.03 Særlige eksportfremmetilskud
Driftsbev.
Udgifter
58,8
Anm.: Der anvendes regnskabsmæssige fortegn, dvs. positive beløb = omkostninger/underskud, negative beløb = indtægter/overskud.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0031.png
30
Ekstraordinære poster
Udenrigsministeriet havde i 2018 hverken ekstraordinære indtægter eller omkostninger.
Varebeholdninger (Balancen)
Udenrigsministeriet har ingen varebeholdninger med videresalg for øje.
Hensatte forpligtelser (Balancen)
Der henvises til afsnit 3.2.1.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0032.png
31
Note 1 (Tabel 13). Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.)
Færdige udviklingsprojekter
Kostpris pr. 1.1.2018
Primokorrektioner og flytning mellem bogføringskredse
Tilgang
Afgang
Kostpris pr. 31.12.2018
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2018
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
221,4
0
7,5
-1,4
227,5
-190,6
-0,5
-191,1
36,4
-16,3
-0,5
-16,8
Erhvervede koncessioner m.v.
3,2
0
0
0
3,2
-0,9
0
-0,9
2,3
-0,1
0,0
-0,1
I alt
224,6
0
7,5
-1,4
230,7
-191,5
-0,5
-192,0
38,7
-16,4
-0,5
-16,9
Udviklingsprojekter under udførelse
Mio. kr.
Primo saldo pr. 1. januar 2018
Tilgang
Nedskrivninger
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter
Kostpris pr. 31.12.2018
12,6
10,8
0
-8,5
14,9
Note 2 (Tabel 14). Materielle anlægsaktiver (mio. kr.)
Grunde, arealer og
bygninger
Kostpris pr. 01.01 2018
Primokorrektioner og flytning mellem
bogføringskredse
Tilgang
Afgang
Kostpris pr. 31.12.2018
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2018
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
1.785,5
0
36,8
-4,8
1.817,5
-408,9
-4,9
-413,8
1.403,7
-39,5
0
-39,5
0
0,0
0,00
0,00
Infrastruktur
Produktions-
anlæg m.v.
25,8
0,0
1,4
-5,2
22,0
-18,7
0,0
-18,7
3,3
3,2
0
3,2
Transport-
materiel
88,5
0,0
21,5
-16,7
93,3
-55,7
0,0
-55,7
37,7
1,9
0
1,9
Inventar og
IT-udstyr
137,7
0,0
3,3
-2,0
139,0
-123,9
-1,2
-125,2
13,9
-3,9
0
-3,9
I alt
2.037,5
0,0
63,0
-28,6
2.071,8
-607,1
-6,2
-613,3
1.458,5
-38,3
0,0
-38,3
Igangværende arbejde for egen regning
Mio. kr.
Primo saldo pr. 1. januar 2018
Tilgang
Nedskrivninger
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter
Kostpris pr. 31.12.2018
76,2
116,4
0
-31,0
161,6
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0033.png
32
Den indtægtsdækkede virksomhed under Udenrigsministeriets kompetencecenter er opgjort nedenfor i tabel 15.
Tabel 15. Indtægtsdækket virksomhed 2015-2018 (mio. kr.)*
2015
Sprogundervisning årets resultat (negativt fortegn = overskud)
Sprogundervisning akkumuleret resultat (negativt fortegn = overskud)
* Sprogcenteret fortsætter ikke i 2019.
-0,3
-4,5
2016
1,2
-3,3
2017
-0,5
-3,8
2018
5,1
1,3
Udenrigsministeriets gebyrfinansierede virksomhed under § 06.11.05. er opgjort nedenfor i tabel 16. Lovgrundlaget er
overholdt.
Tabel 16. Gebyrindtægter 2015-2018 (mio. kr.)
2015
Gebyr visa*
Gebyr arbejds- og opholdstilladelser*
Gebyr pas og kørekort
Gebyr attestering og certificering
Gebyr personlig assistance
Øvrige gebyrindtægter*
*
I alt
-16,9
-14
-0,1
-3,2
-110,3
-17,2
-14,2
-0,1
-2,3
-118,9
-121,8
-127,9
-76,1
2016
-85,1
2017
-81,8
-7,8
-17
-14,9
-0,3
2018
80,0
13,2
19,3
15,1
0,4
* Der er i 2017 foretaget ændring i struktur, hvorfor sammenligningstal for Gebyr Visa og arbejds- og opholdstilladelser skal anses samlet for posterne
Gebyr Visa og Gebyr arbejds- og opholdstilladelser.
** Øvrige gebyrindtægter er i 2017 flyttet til hhv. Gebyr pas og kørekort samt attestering certificering.
Udenrigsministeriets tilskudsfinansierede aktiviteter er opgjort nedenfor i tabel 18.
Tabel 18. Tilskudsfinansierede aktiviteter
Overført overskud tidligere år Årets tilskud Årets udgifter
Multidonorfinansieret nærområdeprogram i Jor-
dan, Libanon og Irak fase 1 & 2
Multidonor finansieret anti-korruptionsprogram i
Ukraine
Lundbeckfondens “Bay Area Clinical & Transla-
tional Research Scholarship Program 2017-2020”
I alt
95,8
12,6
8,2
116,6
32,9
40,3
0
73,2
57,4
26,6
3,6
87,6
Årets resultat overskud til
videreførelse
71,3
26,3
4,6
102,2
Det bemærkes, at Udenrigsministeriet ikke har afsluttet nogen forelagte anlægsprojekter i 2018.
Udenrigsministeriets igangværende anlægsprojekter er opgjort nedenfor i tabel 20.
Tabel 20. Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.)
Igangværende anlægsprojekter
Grundrettigheder og opførelse af
ambassade og boliger New Delhi
New York, ombygning
Senest forelagt
2018
Byggestart
2016
Forventet
afslutning
2019
Afholdte ud-
gifter i alt
256,0
Afholdte udgifter,
indeværende år
58,4
Godkendt
totaludgift
Se note
2017
2017
2019
20,1
18,2
31,9, jf. akt 20, 2017
Dækker over følgende aktstykker: akt 48, 2008; akt 3, 2015; fortrolig akt A, 2016 og fortrolig akt Y 2018.
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0034.png
33
Udenrigsministeriets it-omkostninger er opgjort nedenfor i tabel 21.
Tabel 21. Oversigt over it-omkostninger
Sammensætning
Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/-udvikling)
It-systemdrift
It-vedligehold
Udgifter til it-varer til forbrug
It-udviklingsomkostninger
I alt
(Mio. kr.)
27,09
23,3
56,3
18
5,78
130,47
Udenrigsministeriets strategiske prioriteter i 2018
Målopfyldelsen fordelt på:
A= Opfyldt
B= Delvist opfyldt
C= Ikke opfyldt
Samlet målop-
fyldelse
B
A
B
A
B
B
A
B
B
B
A
B
A
A
A
A
B
A
B
B
A
B
B
B
A
C
B
Opfyldte suc-
ceskriterier
3
5
1
3
4
2
5
2
3
2
3
2
3
3
3
3
2
3
2
2
3
2
2
2
5
3
1
Delvist opfyldte
succeskriterier
1
-
2
-
1
1
-
1
1
1
-
1
-
-
-
-
1
-
1
1
-
1
2
3
-
1
1
Ikke opfyldte
succeskriterier
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
1. NATO og europæisk sikkerhed
2. Sikkerhed, samtænkning og stabilisering
3. Strategiske partnerskaber, alliancer og økonomisk samkvem
4. Migration og tilbagetagelse
5. Involvering af den private sektor i udviklingssamarbejdet
6.
Udmøntning af Verden2030’s fokus på unge, kvinder og ligestilling
7. Styrket indsats på skatteområdet og antikorruption i udviklingssamar-
bejdet
8. USSen og Verden2030s fokus på nye teknologiske muligheder og in-
novation via udviklingssamarbejdet
9. Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan 2018
10. Fremme af LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige muligheder
11. Fokus på social kontrol og manglende ligestilling i etniske minoritets-
miljøer
12. Indspil om nye initiativer på voldsområdet
13. Implementering af aftalen af 16. november 2017 om indsats mod
kvotekoncentration i dansk fiskeri
14. Genopretning af fiskeriadministrationen
15. Brexit-forhandlinger på fiskeriområdet
16. Fremme af Danmarks kerneinteresser i EU
17. Fastholde et stærkt engagement i Ukraine og håndtere et udfordrende
forhold til Rusland
18. Arktis
19. USA
20. Indvalg i FN's Menneskerettighedsråd og styrkelse af dansk synlighed
på menneskerettighedsområdet
21. Succesfuld afvikling og afslutning af dansk formandskab for Europa-
rådets Ministerkomité
22. Gennemførelse af koncernprojekt om persondataforordningen
23. Synlig og positiv lancering af regeringens nye initiativ inden for FoRB
24. Effektiv håndtering af den stigende sagsmængde på visum- og pas-
området
25. Kvalitet og engagement på sociale medier samt partnerskaber og net-
værk i kommunikationen
26. Forbedret kommunikation med borgerne om forebyggelse og håndte-
ring af krisesituationer
27. Opgradering og strømlining af IT- platforme
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0035.png
34
28. Forberede ambassaderne på bedre på håndtering af krisesituationer
med borgerserviceaspekter
29. Udetillægsreform - vedtagelse og implementering
30. Driftsbesparelser
31. Mere frihandel til gavn for dansk erhvervsliv
32. Digitalisering i Trade Council
33. Styrkelse af GPA-indsatsen
34. Fokus på viden- og teknologitunge projekter inden for investerings-
fremme og innovation
I alt
A
B
B
A
B
B
A
2
2
4
4
2
-
4
97
-
2
1
-
1
3
-
27
-
-
-
-
-
-
-
1
 URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 168: Udenrigsministeriets årsrapport 2018
2042981_0036.png
35