URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 146
Offentligt

NOTAT

20. september 2018

DANSKE MINISTRE HAR

STØRRE FRAVÆR END

DERES EU-KOLLEGER

Kontakt:

Projektmedarbejder,

Aslak Schou Nalepa

+45 33 13 07 30

[email protected]

Kommunikationschef,

Malte Kjems

+45 23 39 56 57

[email protected]

RESUME Når EU’s medlemslande samles i Rådet for Den Europæiske Union, er Dan-

mark mindre tilbøjelig til at deltage med en minister end de fleste andre EU-lande.

Faktisk ligger Danmark kun nummer 20 ud af 28 medlemslande, når det handler om,

hvor ofte en minister tropper op til møderne. Det viser en gennemgang af alle mini-

sterrådsmøder siden folketingsvalget i 2015, som Tænketanken EUROPA har gen-

nemført. Samlet set har Danmark sendt en minister syv ud af ti gange i perioden,

men tendensen er i nedadgående retning.

Dansk ministerdeltagelse varierer meget på tværs af de ti formationer, som Rådet

samles i. Mest påfaldende set ift. de øvrige lande synes det danske ministerfravær på

GAC- og ECOFIN-møderne, hvor den danske ministerdeltagelse ligger hhv. 26 og 10

procentpoint under EU-gennemsnittet. Danske ministre er til gengæld flittige i be-

skæftigelsesmøderne, EPSCO, hvor vi har 100 pct. ministerfremmøde. Også RIA-mø-

derne er velbesøgte, især i perioden 2015-2016, hvor danskerne skulle tage stilling

til retsforbeholdet, og hvor flygtningekrisen var på sit højeste. Det tyder på, at mini-

strene prioriterer møderne højere, når de omhandler noget, der er højt på regerin-

gens politiske dagsorden.

Det er ikke nødvendigvis et problem, når Danmark repræsenteres af en embedsmand

frem for en minister på rådsmøderne. Men den danske deltagelse er påfaldende lav

ift. EU-snittet og en række lande, vi traditionelt sammenligner os med. Det kan blive

et demokratisk problem, hvis det politiske arbejde i for høj grad varetages af em-

bedsmænd, og det kan koste dansk indflydelse i EU, når ministrene ikke deltager.

Tænketanken EUROPA 2018 · [email protected] · thinkeuropa.dk

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

HOVEDKONKLUSIONER:

•

Danske ministre melder oftere afbud til møder i Rådet for Den Europæiske

Union end de fleste af deres kolleger.

Mens ministerdeltagelsen i gennemsnit for alle 28 EU-lande ligger på 76

pct., mødte danske ministre ”kun” op til 70 pct. af møderne, hvis man kigger

på perioden siden seneste folketingsvalg.

Det danske ministerengagement er faldet fra 78 pct. i 2015 til 63 pct., når

man kigger på de møder, der foreløbigt er afholdt i 2018.

Der er store forskelle på det danske engagement i forskellige rådsformati-

oner. Især på GAC- og ECOFIN-møder ligger vi bemærkelsesværdigt under

både EU-snittet og en række lande, vi normalt sammenligner os med.

Danske ministre er til gengæld mere flittige end de fleste af deres kolleger

på EPSCO-møderne. Med en enkelt undtagelse deltog danske ministre også

på alle RIA-møder i 2015 og 2016.

Danske ministre lader til at møde flittigere op til rådsmøder, når dagsorde-

nen har høj politisk prioritet fra regeringens side.

Det kan diskuteres, om den relativt lave danske ministerdeltagelse i

rådsmøerne er hensigtsmæssig eller problematisk. Men et tidligere studie

peger på, at det har betydning, om landene stiller op med en minister.

•

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Når EU’s ministre mødes i Rådet for Den Europæiske Union eller blot Rådet, som

det omtales i daglig tale, sender Danmark oftere end andre medlemslande en em-

bedsmand i stedet for den ansvarlige minister. Det viser en optælling af samtlige

ministerrådsmøder i perioden 2015-2018

, som Tænketanken EUROPA har gen-

nemført. Mens nogle lande møder med en minister til over 90 pct. af møderne,

ligger EU-snittet i perioden på 76 pct. Med en ministerdeltagelse på 70 pct. ligger

Danmark nummer 20 blandt EU’s 28 medlemslande, 6 procentpoint under snittet.

Se figur 1.

Figur 1: Danske ministre har relativt højt fravær

Ministerdeltagelse i rådsmøder fordelt på lande i perioden 28. juni 2015 til 1. august 2018, pct.

EU28

100

Kilde:

Tænketanken EUROPA på baggrund af mødereferater fra Rådet.

Datagrundlaget for denne undersøgelse er en opgørelse over alle EU’s medlemslandes deltagelse ved

samtlige EU-Rådsmøder fra Løkke II-regeringen trådte til 28. juni 2015 til 1. august 2018.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Når Danmark ikke sender en minister for at deltage i møderne, er det ofte en de-

partements- eller afdelingschef fra det pågældende danske ministerium, som re-

præsenterer Danmark. Repræsentanten kan også være Danmarks ambassadører

til EU. I de tilfælde er det således en embedsmænd og ikke en politiker med be-

slutningskraft, som deltager.

Det er vigtigt at understrege, at beslutningen om at sende en embedsmand frem

for en minister ikke nødvendigvis er et problem i sig selv. Der kan være møder,

hvor der ikke træffes politiske beslutninger, og hvor embedsmanden er lige så

godt i stand til at redegøre for Danmarks positioner som ministeren. Samtidig må

man anerkende, at en minister naturligvis er nødt til at prioritere sine opgaver.

Hertil kommer, at der er stor forskel på de politiske systemers opbygning i de en-

kelte lande. Derfor kan der være gråzoner mht. om en repræsentant er embeds-

mand eller politiker. Det gælder f.eks. titlen som statssekretær, der bl.a. har betyd-

ning for sammenligningen af dansk ministerdeltagelse med polsk eller kroatisk.

For yderligere, se metodeafsnittet sidst i notatet.

Ikke desto mindre ligger Danmark i perioden 2015-2018 under EU-gennemsnittet

for ministerdeltagelse og langt efter lande som Finland, Storbritannien, Holland

og Sverige. Det samme gjorde sig gældende mellem 2005 og 2009, hvor en tidli-

gere undersøgelse har vist, at Danmark var repræsenteret af en minister i Rådet

på 77 pct. af møderne.

Metodisk bygger denne nye undersøgelse på den tidligere,

og tallene er derfor sammenlignelige.

I gennemsnit er der afholdt omkring 75 ministerrådsmøder om året i den seneste

periode. Ser man på udviklingen fra 2015 og frem, er der en tydelig nedadgående

tendens for den danske ministerdeltagelse. Mens vi i 2015 (fra Løkke-regeringen

tiltrådte d. 28. juni) lå oppe på en ministerdeltagelse på 78 pct., er den dalet til

(indtil videre) 63 pct. i 2018. Deltagelsen er også faldet for tyske, hollandske og

britiske ministre, men til forskel for Danmark har der i disse lande været afholdt

nationale valg, som kan tænkes at have en betydning for ministrenes engagement

i Rådet. Udviklingen er især påfaldende for Tyskland og Holland i 2017. Se figur 2.

Danmark er et af de lande, der oftest sender en stand-in til EU, Caronline Grøn og Heidi Salomonsen,

Videnskab.dk, 8. oktober 2015,

https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2015/danmark-er-et-af-de-

lande-der-oftest-sender-en-stand-til-eu.

Den tidligere undersøgelse skelnede mellem fire forskellige kategorier af aktører – ministre, juniormi-

nistre, politisk udpegede embedsmænd og permanente embedsmand. I denne undersøgelse er de slået

sammen to og to til hhv. minister eller embedsmand. I to konkrete tilfælde kan noteringen yderligere

siges at variere fra det tidligere studie. Det gør sig gældende for Kroatien, som blev medlem i 2013,

hvis ministerdeltagelse er noteret i tråd med Slovakiet og Slovenien. Den finske titel af statssekretær til

regeringspartiernes grupper er noteret som minister.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Figur 2: Ministerdeltagelsen falder

Ministerdeltagelse i rådsmøder i udvalgte lande, 2015-2018, pct.

100

2015

2016

2017

2018

EU28

Kilde:

Tænketanken EUROPA på baggrund af mødereferater fra Rådet.

Stor variation på ressortområder

Rådet for Den Europæiske Union betragtes som én institution i EU, men møderne

afholdes i ti forskellige formationer, hvor landenes ministre samles alt efter res-

sortområde. F.eks. drøftes udenrigsanliggender i rådsformationen FAC, mens øko-

nomiske og finansielle anliggender drøftes i ECOFIN. Der er stor forskel på, hvor

ofte de 10 formationer samles, og der er stor forskel på, hvor ofte Danmark sender

en minister til de forskellige møder. Se figur 3.

Figur 3: Danske ministre deltager i varierende omfang

Dansk ministerfremmøde fordelt på rådsformationerne, pct.

Formation

FAC (Udenrigsanliggender)

GAC (Almindelige anliggender)

ECOFIN

(Økonomiske og finansielle anliggender)

AGRIFISH (Landbrug og fiskeri)

RIA (Retlige og indre anliggender)

TTE

(Transport, telekommunikation og energi)

EPSCO

(Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugere)

Gns. Mø-

der/år

Dansk ministerdelta-

gelse, pct.

100

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

COMPET (Konkurrenceevne)

ENVI (Miljø)

EYCS

(Uddannelse, ungdom, kultur og sport)

Note:

Antal møder pr. år angiver gennemsnit for perioden. Udregning: Antal møder i alt/total antal

dage ml. 28/6 15 og 1/8 18 x 365 (afrundet). Dansk ministerdeltagelse er angivet for hele perioden.

Kilde:

Tænketanken EUROPA på baggrund af mødereferater fra Rådet.

Som det fremgår af tabellen, er mødeaktiviteten relativt markant højere for uden-

rigsministeren, som er ansvarlig for emnerne på GAC og de fleste FAC-møder. En

udenrigsminister kan altså forventes at tage turen til Bruxelles mere end 20 gange

på et år.

Bagved de tal gemmer sig, at GAC også mødes i en formation på 27 lande

for at diskutere Brexit, og et sådant møde vil typisk ligge på samme dag som et

GAC28-møde, hvilket forhøjer frekvensen af møder. Finansministre har også tem-

melig mange møder, ligesom hhv. landbrugs-, fødevare-, og fiskeriministeren kan

forventes at tage turen flere gange end de fleste kolleger. I den anden ende har

kultur-, undervisnings- og miljøministrene færre møder at forholde sig til.

Figur 4: Lav dansk ministerdeltagelse i GAC og ECOFIN

Ministerdeltagelse i udvalgte lande fordelt på rådsformationer, pct.

Formation

GAC

FAC

ECOFIN

RIA

EPSCO

COMPET

TTE

AGRIFISH

ENVI

100

EU28

EYCS

Kilde:

Tænketanken EUROPA på baggrund af mødereferater fra Rådet.

Figur 4 viser mødedeltagelsen i de forskellige rådsformationer for Danmark, en

række udvalgte lande samt det samlede EU-snit. Det står klart, at der er stor vari-

ation i ministerdeltagelsen på tværs af lande og ressortområder. Dette kan afspejle

så vel landenes som de enkelte regeringer og ministres prioriteter.

FAC-formationen dækker møder, som er designeret forskellige emner såsom handel, udvikling og for-

svar. På de møder vil det være den ansvarlige minister, der bør deltage, hvilket i en dansk kontekst ikke

altid vil være udenrigsministeren, men f.eks. også forsvarsministeren. Derfor er udenrigsministeren ikke

nødvendigvis ansvarlig for alle (op mod) 16 årlige FAC-møder.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Det springer i øjnene, at den danske ministerdeltagelse ligger betydeligt lavere

end både EU-snittet og de udvalgte lande i GAC og ECOFIN, hvor den danske del-

tagelse er hhv. 26 og 10 procentpoint under snittet. GAC dækker over ”almindelige

anliggender” og vil fra dansk side almindeligvis varetages af udenrigsministeren.

Der kan være flere grunde til at Danmark ligger ekstraordinært lavt i denne for-

mation. Danmarks forbehold og den af den grund stadig mere perifere position i

EU-samarbejdet kan have betydning, ligesom skiftende danske regeringer nok må

betegnes som nogle af de mere forbeholdne i EU-samarbejdet sammenlignet med

regeringerne i andre lande. En ny rapport fra European Council on Foreign Rela-

tions (ECFR) dokumenterer, at Danmark ligger langt nede på listen over lande,

som andre lande vurderer som en vigtig partner i EU.

Ifølge seniorforsker Josef

Janning fra ECFR skyldes dette tre forhold, nemlig forbeholdene, en generel EU-

skepsis i befolkningen og i Folketinget samt Europaudvalgets relativt stærke magt,

som kan gøre Danmark til en ufleksibel forhandlingspartner.

En anden forklaring kan være, at danske udenrigsministre foretrækker, at det er

Danmarks faste repræsentant ved EU, altså en embedsmand, som deltager i GAC-

møderne. GAC har en koordinerende rolle på tværs af områder og står for at for-

berede møder i Det Europæiske Råd. Udvalget har det overordnede ansvar for

mere generelle EU-relaterede spørgsmål, hvilket måske kan begrunde en bureau-

kratisk frem for en politisk deltagelse. Det ændrer dog ikke på, at Danmark ligger

bemærkelsesmæssig langt under EU-snittet. I de lande, der har en dedikeret euro-

paminister, vil det typisk være denne, som deltager i GAC-møderne. Det rejser

spørgsmålet, om Danmark kunne have brug for en europaminister?

Mht. ECOFIN-møderne, hvor Danmark også ligger lavt på ministerdeltagelse, kan

en årsag være, at Danmark ikke er med i euroen. I det perspektiv er det dog inte-

ressant, at både Sverige og Storbritannien ligger over EU-snittet og 17 procentpo-

int højere end Danmark, ligesom det også er værd at nævne, at eurolandene mødes

uformelt i en eurogruppe-formation, som dog ikke er en del af Rådet på samme

måde som ECOFIN. Danmark ligger også lavt på konkurrenceevneområdet (COM-

PET), men her afholdes færre møder – i snit fire om året – så det er sværere at

konkludere noget håndfast på graden af deltagelse. EPSCO, som omhandler

Det noget generiske udtryk ”almindelige anliggender” dækker over mere generelle emner såsom for-

beredelse af møder mellem stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd, koordinering på tværs af

områder, udvidelse, den flerårige finansielle ramme, sammenhæng og EU's institutionelle opbygning.

http://www.consilium.europa.eu/en/council-eu/configurations/gac/.

The roots of coalitions: Like-mindness among EU member states, ECFR rapport, 7. august 2018,

https://www.ecfr.eu/article/commentary_eu28survey_coalitions_like_mindedness_among_eu_mem-

ber_states.

Ny rapport: Danmark er venneløs i EU, Altinget, 25. august 2018,

https://www.altinget.dk/artikel/for-

sker-danmark-er-venneloes-i-eu.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

beskæftigelse og sociale forhold, mødes ligeledes fire gange om året i snit, og her

har Danmark som det eneste af de udvalgte lande været repræsenteret ved samt-

lige møder.

Kigger man på udviklingen i dansk ministerdeltagelse over de seneste år i de fem

hyppigste formationer, er tendensen ikke entydig. Det skal dog understreges, at

der med en mødefrekvens på mellem 7 og 15 årlige møder ikke skal meget til at

forskyde billedet. F.eks. er der indtil videre kun afholdt to RIA-møder i 2018.

Figur 5: Høj dansk deltagelse på RIA-området i 2015-2016

Dansk ministerdeltagelse i udvalgte rådsformationer, pct.

100

2015

GAC

2016

FAC

ECOFIN

2017

AGRIFISH

RIA

2018

Kilde:

Tænketanken EUROPA på baggrund af mødereferater fra Rådet.

I 2015 og 2016 blev der afholdt hhv. syv og ni RIA-møder, og Danmark deltog i alle

på nær ét. En oplagt forklaring synes at være den danske afstemning om retsfor-

beholdet i 2015 samt flygtningekrisen, som var på sit højeste i efteråret 2015 og

ind i 2016. Dette medførte også en del flere møder end de sædvanlige to pr. halvår.

Der blev også arrangeret ekstra RIA-møder i forbindelse med terrorangrebene i

Paris og Bruxelles, hvoraf begge blev gæstet af danske ministre. Terrorisme og mi-

gration er som bekendt emner, der prioriteres højt i Danmark. Paradoksalt nok

står Danmark uden for på beslutningerne om migration på grund af retsforbehol-

det, selv om et flertal af danskerne ønsker fælles løsninger på netop dette område.

Standard Eurobarometer 88, 2018,

https://ec.europa.eu/denmark/sites/denmark/files/eb88-report-

repdk_final.pdf.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Problematisk at sende afløser?

Selv om man ikke kan konkludere, om den relativt lave danske ministerdeltagelse

i rådsmøerne er hensigtsmæssig eller et problem, så rejser optællingen en række

spørgsmål. Rådet er det øverste niveau i den del af EU-samarbejdet, hvor med-

lemsstaterne er repræsenteret. Som bekendt består Europa-Parlamentet af folke-

valgte politikere fra alle medlemslande, som bliver valgt på europæisk niveau,

mens Europa-Kommissionen fungerer som den udøvende magt. Kommissionen

består altså af civile embedsmænd fra hele EU, der – ledet af en politisk udpeget

kommissær – udarbejder de lovforslag, der senere skal stemmes igennem og blive

til lov. Det er Rådet og Europa-Parlamentet, der, i de fleste tilfælde, sammen stem-

mer Kommissionens forslag igennem. Rådet består af alle medlemslandenes nati-

onale repræsentanter, og på det højeste niveau er det altså landenes ministre, der

skal beslutte, om de enkelte lande skal støtte eller nedstemme et lovforslag fra

Kommissionen. Man kan sige, at Rådet spiller en afgørende rolle for, om et lov-

forslag bliver til virkelighed.

Et tidligere studie peger på tre væsentlige årsager til, at det har betydning, at lan-

dene stiller op med en minister til rådsmøderne. Den første er ministrenes højere

demokratiske legitimitet i beslutningsprocessen. De er indirekte demokratisk

valgt og kan stilles til ansvar af de nationale parlamenter og vælgerne, hvis de

træffer beslutninger, vælgerne er uenige i. En mulighed, der ikke forekommer for

embedsmænd. For det andet er de beslutninger, som træffes på ministerniveau i

Rådet, ofte de tungeste og potentielt mest betydningsfulde (eller omkostnings-

tunge). Endelig besidder ministre en forhandlings- og beslutningskraft i den poli-

tiske proces, som ikke tilfalder embedsmænd. Det kan betyde, at der er større mu-

lighed for at nå et kompromis med en minister ved bordet.

Hertil kommer, at Rå-

det er et oplagt sted for en minister at knytte relationer til politiske beslutnings-

tagere i de øvrige EU-lande. Derfor kan det være problematisk, når det ikke er en

minister, der repræsenterer Danmark.

Her spiller det en rolle, om de embedsmænd, landene sender, er politisk udpegede.

Det er der ikke tradition for i Danmark, men det er der i flere andre EU-lande. En

politisk udpeget embedsmand vil i højere grad have legitimitet til at justere den

politiske linje end en traditionel embedsmand. Alligevel er det i alle tilfælde mini-

steren, der er den øverste chef på et politikområde, og derfor kommer man ikke

udenom, at den ideelle situation må være deltagelse på ministerniveau – flankeret

af dygtige embedsmænd. Et andet forhold, der gør det vanskeligt at sammenligne

Danmark er et af de lande, der oftest sender en stand-in til EU, Caronline Grøn og Heidi Salomonsen,

Videnskab.dk, 8. oktober 2015.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

landenes deltagelse én til én, er brugen af juniorministre, som vi heller ikke har

erfaring med i Danmark. Disse er almindelige i f.eks. Storbritannien og Frankrig,

som ofte sender en juniorminister, dvs. en minister, som leder en underafdeling af

et ministerium, til et rådsmøde. Den mulighed tager selvsagt noget af presset fra

seniorministeren. Dette kan også være en del af forklaringen på den relativt lave

danske ministerdeltagelse.

Med til historien hører, at ikke alle møder nødvendigvis kræver politiske forhand-

linger. Et tidligere studie har vist, at blot 35 pct. af de lovforslag, som der skal tages

stilling til i Rådet, kræver diskussioner og forhandlinger på ministerniveau.

Det

kan forsvare, at ministre vælger at blive hjemme. Omvendt er det altid godt for

ministrene at være synlige og til stede og opbygge relationer til europæiske kolle-

ger. Et tidligere studie har desuden vist, at ministerdeltagelsen generelt stiger, jo

flere vigtige sager, der er på dagsordenen.

Nærværende undersøgelse er rent

kvantitativ og forholder sig således ikke til vægten af indholdet på de enkelte mø-

der. Det vil kræve yderligere studier at undersøge dette.

Who’s at the table? An analysis of ministers’ participation in EU Council of Ministers meetings, Car-

oline Howard Grøn og Heidi Houlberg Salomonsen, Journal of European Public Policy (2015),

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13501763.2014.983145?journalCode=rjpp20.

Danmark er et af de lande, der oftest sender en stand-in til EU, Caronline Grøn og Heidi Salomonsen,

Videnskab.dk, 8. oktober 2015.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Datagrundlag og metode

Datagrundlaget for denne undersøgelse er en opgørelse over alle EU’s medlems-

landes deltagelse ved samtlige EU-Rådsmøder fra Løkke II-regeringen trådte til d.

28. juni 2015 til 1. august 2018. Deltagelsen er opgjort på baggrund af de officielle

mødedeltagerlister, som er offentligt tilgængelige på Rådets hjemmeside på en-

gelsk eller fransk. I de tilfælde, hvor der har været flere repræsentanter i landenes

delegationer, er det højeste niveau for deltagelse blevet registreret. Dvs. hvis mø-

det f.eks. har omhandlet både kultur og ungdom, og der har været en minister på

det ene område og en embedsmand på det andet, er deltagelsen noteret som mi-

nisterdeltagelse. Møderne er primært registreret jf. Rådets hjemmeside, dvs. ét

møde pr. mødeside under Rådets kalender.

En relevant metodisk overvejelse i forbindelse med undersøgelsen har været den

konkrete måde at notere de utallige titler på deltagere fra de forskellige medlems-

stater. Hovedformålet med undersøgelsen er at se, i hvor høj grad danske ministre

møder op til rådsmøder sammenlignet med de europæiske kolleger for dermed at

se, i hvor høj grad møderne prioriteres af regeringen. Da vi i Danmark hverken har

juniorministre eller politisk udpegede embedsmænd (foruden de kommunikati-

onsorienterede særlige rådgivere), har den væsentligste sondring være mellem

minister på alle niveauer og embedsmand på alle niveauer. Desuden bygger denne

undersøgelse på en lignende undersøgelse, der blev præsenteret på Videnskab.dk

og i den videnskabelige artikel ”Who’s at the table? An analysis of ministers’ par-

ticipation in EU Council of Ministers meetings” af Caroline Howard Grøn og Heidi

Houlberg Salomonsen (2015).

For at have et rimeligt grundlag at sammenligne den danske deltagelse nu og den-

gang er kodningen af deltagerne foretaget i overensstemmelse med den tidligere

undersøgelse, hvilket er uproblematisk for Danmark. Generelt er der en særlig ud-

fordring ved den rette notering for østeuropæiske lande, som har en flittig og di-

vergerende brug af titlerne Deputy Minister, Vice-Minister og Secretary of State

eller State Secretary. Titlen State Secretary kan f.eks. dække over en embedsmand,

som i danske tilfælde, eller en (junior)minister, som i portugisiske tilfælde. Opgø-

relsen skal læses med dette forbehold, men tendenser og mønstre i dansk delta-

gelse træder dog tydeligt frem. Nogle overvejelser mht. enkelte lande er værd at

nævne:

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 146: Notat af 20. september 2018 fra Tænketanken Europa: "Danske ministre har større fravær end deres EU-kolleger"

NOTAT

20. september 2018

Finland: De særlige finske statssekretærer, som er tæt forbundne til ministrene i

en bestemt regeringsansvarsbærende parlamentsgruppe, er i alle tilfælde noteret

som ministre.

Polen: Polske statssekretærer har været genstand for en kvalitativ vurdering en-

keltvis mht. deres status som hhv. minister eller embedsmand. Langt de fleste er

noteret som embedsmænd, men i visse tilfælde som minister, f.eks. Konrad Szy-

manski, som er statssekretær for europæiske anliggender.

Kroatien: Kroatien blev medlem i 2013 og er derfor ikke inkluderet i den tidligere

undersøgelse, som dækker årene 2005-2009. For Kroatien er titlerne Deputy Mi-

nister, Secretary of State og State Secretary noteret som embedsmænd i tråd med

f.eks. Slovakiet og Slovenien.

Se f.eks. denne pressemeddelelse, hvor det gøres klart, at statssekretærene har mandat til at behandle

områderne for gruppens ministre:

https://valtioneuvosto.fi/artikkeli/-/asset_publisher/ministereiden-

toimikaudeksi-nimitettyjen-valtiosihteereiden-toimiala-laajenee?_101_IN-

STANCE_3wyslLo1Z0ni_groupId=10616&_101_INSTANCE_3wyslLo1Z0ni_languageId=en_US.