Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 140
Offentligt
2027158_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Danida
DANMARKS
KLIMAFINANSIERING 2017
Resumé af Danmarks rapportering til FNs Klimakonvention og EU
Danmark yder hvert år et væsentligt bidrag til udviklingslandenes klimaindsats
gennem bilaterale og multilaterale kanaler. Via Danmarks klimasamarbejde med
udviklingslande støtter Danmark udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne,
deres omstilling til lavemissions økonomier og hjælper med deres implementering af
Parisaftalen. Danmark rapporterer årligt klimarelevant støtte til udviklingslandene til
Europa Kommissionen og hvert andet år til FN’s Klimakonvention
1
.
Denne rapport giver et kort resume af Danmarks klimafinansiering i 2017,
herunder mobiliseret finansiering gennem bilaterale instrumenter og multilaterale
udviklingsbanker. Endelig fremlægger rapporten eksempler på nye klimarelevante
projekter fra 2017. Med rapporten får offentligheden bedre adgang til information om
Danmarks klimafinansiering, da der ikke tidligere er fremlagt en samlet oversigt over
Danmarks klimafinansiering til udviklingslandene.
De udviklede lande har med Københavnserklæringen og Parisaftalen forpligtet sig
til at mobilisere 100 mia. USD fra 2020-2025. Rapporten viser, at Danmarks bidrag til
samlede klimafinansiering var på mindst 4,6 mia. kr. i 2017. Tallene medregner ikke
Danmarks andel af EU’s klimafinansiering, mobiliseret privatfinansiering gennem de
internationale finansieringsinstitutioner samt eksportkreditter.
I det sydlige Bangladesh
hjælper Danmark med at
lave lokale klimatilpasnings­
planer og klimasikre infra­
struktur, herunder forhø­
jede platforme, som sikrer
fattige kvinders adgang til
rent drikkevand også under
oversvømmelser.
1
http://unfccc.int/national_reports/biennial_reports_and_iar/biennial_reports_data_interface/items/10132.php
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Danida-rapport om Danmarks klimafinansiering 2017
2027158_0002.png
DANMARKS KLIMAFINANSIERING 2017
Danmarks bilaterale klimarelevante støtte, herunder
øremærket klimastøtte gennem multilaterale
Bilaterale klimarelevante udbetalinger (DKK millioner)
Mitigation (emissions reduktioner)
Adaptation (tilpasning til effekterne af klimaforandringerne)
Andet
Samlet bilateral klimafinansiering
2013
724
535
33
1.292
2014
886
565
33
1.484
2015
677
487
43
1.208
2016
692
594
7
1.293
2017
706
646
0
1.352
Den bilaterale klimafinansiering indeholder øremærkede klimabevillinger gennem den
såkaldte klimapulje, der i 2017 var på 300 mio. kr., samt klimarelevante aktiviteter inte-
greret i landeprogrammer og støtte til private organisationer og civilsamfundet. Tal er
opgjort efter faktiske udbetalinger i året.
Privat klimafinansiering mobiliseret gennem bilaterale instrumenter
Privat klimafinansiering mobiliseret bilateralt (DKK millioner)
Mobiliseret medfinansiering
2013
*
2014
*
2015
1.297
2016
1.095
2017
750
I de senere år har Danmark haft fokus på mobiliseringen af private klimarelevante in-
vesteringer, navnlig gennem Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU). IFU admi-
nistrerer blandt andet Klimainvesteringsfonden og Verdensmålsfonden, som bidrager
med risikovillig kapital og viden til klimaprojekter i udviklingslande og vækstøkonomier.
I 2017 mobiliserede IFU 750 mio. kr. i privat medfinansiering til klimaprojekter i Egyp-
ten, Mali, Mongoliet og Brasilien med flere. Det forventes, at der også fremadrettet vil
være store udsving fra år til år, da det samlede beløb afhænger af få store projekter.
Klimafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker
Klimafinansiering mobiliseret gennem MDBer (DKK millioner)
Mobiliseret offentlig finansiering (tilskrevet Danmark)
2013
1.671
2014
1.671
2015
*
2016
*
2017
2.533
De multilaterale finansieringsinstitutioner er helt centrale instrumenter for Danmark til
mobilisering af både offentlig og privat klimafinansiering til udviklingslandene. I 2017
mobiliserede udviklingsbankerne tilsammen 35,2 mia. USD fra egne ressourcer til kli-
mainvesteringer. På baggrund af oplysningerne fra udviklingsbankerne kan den andel
som går til udviklingslandene, og som kan tilskrives Danmarks støtte, angives til at
udgøre mere end 2,5 mia. kr. i 2017. Andelen blev senest opgjort i 2013-2014, hvor Dan-
marks årlige andel udgjorde ca. 1,6 mia. kr. Hertil kommer at udviklingsbankerne i 2017
mobilisererede yderligere 51,4 mia. USD i medfinansiering, herunder private investerin-
ger, hvoraf en del kan tilskrives Danmark.
Anden klimarelevant finansiering fra Danmark til udviklingslandene
2
Danmarks eksportkreditter (EKF) er blandt verdens førende inden for klimarelevante
projekter, især vindmøller. Eksportkreditfonden oplyser, at klimarelevante eksportkre-
ditter i 2017 i alt udgjorde 9,1 mia. kr., heraf 4,9 mia. kr. til udviklingslande. I opgørelsen
for 2017 er disse tal ikke medregnet i Danmarks klimafinansiering.
*tal ikke tilgængelige for året.
2
Tal fra EKF
URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 140: Danida-rapport om Danmarks klimafinansiering 2017
2027158_0003.png
DANMARKS KLIMAFINANSIERING 2017
Eksempler på nye klimarelevante bevillinger og investeringer i 2017.
MYNDIGHEDSSAMARBEJDE MED VÆKSTØKONOMIER
Gennem et unikt myndighedssamarbejde arbejder danske eksperter fra Energistyrelsen i Vietnam, Sydafrika, Kina og Mexico, hvor
de assisterer myndighederne med en energiplanlægning baseret på grøn energi. Regeringen afsatte i 2017 115 mio. kr. til pro-
grammet, der løber over tre år.
UGANDA – NORTH UGANDA RESILIENCE INITIATIVE (NURI)
Med en bevilling over landerammen på 250 mio. kr. støtter Danmark klimatilpasning af landbrugsproduktionen i Norduganda.
Projektet styrker befolkningens modstandsdygtighed og tilpasningsevne over for effekterne af klimaforandringer, herunder vand-
knaphed, tørke og oversvømmelser. Området er ikke kun under pres fra klimaforandringerne, men er også vært for en større flygt-
ningebefolkning fra omkringliggende lande.
ETIOPIEN – STØTTE TIL SOCIALE SIKKERHEDSNET OG KLIMATILPASNING
Med en bevilling på 50 mio. kr. bidrager Danmark til et program som samme tid understøtter befolkningens modstandsdygtighed
overfor pludseligt opståede klimarelaterede katastrofer som tørke og oversvømmelser gennem opbygning af sociale sikkerheds-
net. Projektet støtter også befolkningen i at mindske deres sårbarhed mod klimaforandringerne gennem klimatilpasning af deres
landbrugsproduktion.
BANGLADESH – TILPASNING TIL EFFEKTERNE AF KLIMAFORANDRINGERNE I DELTAREGIONEN
En ny bevilling på 30 mio. kr. til lokalsamfund i Bangladesh assisterer med at udarbejde lokale tilpasningsplaner i det meget sår-
bare deltaområde, samt med at tilpasse lokal infrastruktur som veje, vandforsyning og adgang til orkansikrede tilflugtssteder.
IFU SOLENERGI I EGYPTEN
IFU investerede i 2017 ca. 86 mio. kr. i et solkraftværk nær Aswan i Egypten på 150 MW. Kraftværket vil øge kapacitet i et område
med et stort udækket behov og vil bidrage til den fortsatte udbygning af den grønne energiproduktion i Egypten og sikre at man
når målet om minimum 20% vedvarende energi i 2020.
TANZANIA – DANIDA MARKET DEVELOPMENT PARTNERSHIP (DMDP)
Gennem DMDP støtter Danmark et innovativt partnerskab mellem civilsamfundsorganisationen BRAC UK og Philips Lighting som
business partner, med det formål at øge vækst og beskæftigelsesmuligheder for kvinder i Tanzania gennem innovation i markedet
for solenergiprodukter.
ESMAP – STØTTE TIL BÆREDYGTIG OG KLIMAVENLIG ENERGIFORSYNING
I 2017 bevilgedes yderligere 45 mio. kr. til Verdensbankens partnerskab for udbygning af bæredygtig og klimavenlig elforsyning
i udviklingslande. Partnerskabet sigter på at støtte alle dele af Verdensmål 7 med fokus på at bedre adgangen til moderne energi
for de fattigste, samtidig med at andelen af vedvarende energi øges og energieffektiviteten forbedres.
EKF - FØRSTE VINDPARK I SENEGAL
EKF deltager med ca. 1 mia. kr. som långiver til den første vindmøllepark i Senegal. Parken kan levere el til ca. 2 millioner borgeres
forbrug. De 46 turbiner leveres af Vestas, og parken forventes at være leveringsdygtig i 2020. Vindparken vil forøge kapaciteten
i netværket med ca. 15 procent og være en vigtig brik i transformeringen af elektricitetsproduktionen væk fra oliefyrede kraft-
værker.
UDENRIGSMINISTERIET
Danida
Kontakt
Udenrigsministeriet
Danida
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 00 00
[email protected]