Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 115
Offentligt
Høring i Folketinget om seksuel vold som krigsvåben den 30. januar 2019
Oplæg v/ Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
Mange tak til Mette Gjerskov, det tværpolitiske netværk og til Folketingets udenrigsudvalg for at sætte
emnet på dagsordenen.
Vi har allerede hørt stærke historier om kvinder, der har været udsat for seksuel vold i konflikter. Jeg har
også mødt dem.
Her i November var jeg i flygtningelejren Kalobeyie i det nordlige Kenya og besøgte et af vores Safe Houses.
Er var en ung kivnde, Adena. Hun var flygtet fra Sydsudan tidligere på året og undervejs stødt ind i en
gruppe soldater. De voldtog hende, mens hun sagde til dem at de skulle slå hende ihjel, hvis det var det de
ville. Bagefter hadede hun sin egen krop, og ville selv slå den ihjel. Men hun endte i vores Safe House, hvor
hun havde fået både individuel og gruppe terapi. Nu var hun stærk igen, sagde hun, og drømte om at åbne
en lille butik..
Der er hundretusindvis af kvinder og piger som hende der hvert år udsættes for seksuel vold i
konfliktsituationer.
Og for mange af dem stopper det ikke der. Flygtninge, fordrevne og folk, der bevæger sig på tværs af
grænser - ofte ad meget farlige ruter og faciliteret af menneskesmuglere - kvinder, piger, mænd og drenge
på flugt fra krig og væbnet konflikt, er specielt udsatte for seksuel & kønsbaseret vold.
I vores mixed migration center har vi gennem vores tusindvis af interviews med flygtninge og migranter der
går på ruterne
–
mange på vej væk fra vold og overgreb
–
ved vi at dem der engang har været udsat ofte
udsættes for gentagne overgreb på deres flugt. Overgreb fra kriminelle bander, smuglere men også fra
politi og grænsevagter. 40 % oplever overgreb under deres flugt og mere end halvdelen af dem oplever
gentagne overgreb. Overgreb som alt tyder på bliver værre i takt med at ruterne blokeres og grænserne
lukkes og flygtninge og migranter strander undervejs eller søger endnu farligere ruter.
Seksuel og kønsbaseret vold er et udbredt fænomen i konfliktsituationer. Mens seksuel og kønsbaseret vold
finder sted hver dag verden over, ser og ved vi; at omfanget stiger og de menneskelige konsekvenser af
seksuel & kønsbaseret vold forværres i konfliktsituationer . Seksuel & kønsbaseret vold bliver i stigende
grad bevidst brugt som et våben / middel til at ydmyge, udslette, forrykke magtbalancer og skabe
tilslutning og kontrol i konflikt.
Vi ved at piger og kvinder er den gruppe, der er allermest udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Hvad vi
imidlertid også har set er, at drenge og mænd, der har været udsat for og /eller har været vidner til seksuel
og kønsbaseret vold mod deres koner, sønner, døtre, brødre er en overset gruppe. Men som Merete Engell
også var inde på viser nylige studier fra Syrien-konflikten og Rohingya flygtningesituationen viser, at der
fortsat mangler data og viden om omfanget, konsekvenserne, og hvordan vi bedst kan forebygge og
bekæmpe seksuel vold mod drenge og mænd i konfliktsituationer, samt at drenge, mænd og LGBTI
personer diskrimineres i adgangen til hjælp, services og støtte både før & efter de har været udsat for
seksuel & kønsbaseret vold.
Den seksuelle vold bliver en ondsindet cirkel. Selv efter den umiddelbare krise er ovre, men folk fortsat er
fordrevet, vil konsekvenserne af seksuel & kønsbaseret vold fortsat have en stor indvirkning på hverdagen,
mulighederne og livet for piger, kvinder, drenge og mænd, der har været udsat for eller været vidner til
seksuel vold. Medmindre de menneskelige konsekvenser af seksuel og kønsbaseret vold i konflikt