URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Orientering om nye betingelser for overgangsstøtte til israelske og palæstinensiske NGO'er

Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udenrigsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-6017

MENA

5. oktober 2018

Orientering om nye betingelser for dansk støtte til israelske og

palæstinensiske civilsamfundsorganisationer

Baggrund

Udenrigsministeriet gennemførte i 2017 en gennemgang af Danmarks støtte til

israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer. Den førte til to over-

ordnede konklusioner. For det første, at det ville være hensigtsmæssigt at støtte

færre organisationer, så der kan være et tættere samarbejde og et bedre opsyn.

For det andet viste gennemgangen, at der var behov for nye og mere præcise

kriterier for samarbejdet.

Udenrigsministeren slog under samrådet i Folketingets Udenrigsudvalg den 31.

januar 2018 og i løbende besvarelser fast, at Danmark fortsat vil støtte israelske

og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer, og at niveauet for støtten fast-

holdes. Menneskerettigheder er en prioritet i dansk udviklingssamarbejde og her-

under i Landeprogrammet for Palæstina.

Aftaler i overgangsfase

Udenrigsministeriet har efter et grundigt forarbejde indgået aftaler om dansk

støtte til syv organisationer i en overgangsfase, mens en langsigtet model tilret-

telægges. Det drejer sig om fire israelske organisationer (Public Committee Aga-

inst Torture, Breaking the Silence, B’tselem og Gisha) og tre palæstinensiske

(Women’s Affairs Centre, Democracy and Workers’ Rights Centre in Palestine

og Women Studies Centre), der tilsammen modtager støtte til en værdi af

7.425.000 kroner.

Danmark har tidligere støttet disse syv organisationer som led i et bredere do-

norsamarbejde, der planmæssigt ophørte ved udgangen af 2017. Organisatio-

nerne, som Danmark nu støtter bilateralt, vurderes alle at være professionelle og

at yde et vigtigt arbejde på menneskerettighedsområdet.

I 2019 vil der blive tilrettelagt en ny, langsigtet model for dansk støtte til israelske

og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer med henblik på fremme af men-

neskerettigheder i Palæstina.

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Orientering om nye betingelser for overgangsstøtte til israelske og palæstinensiske NGO'er

Kriterier

Nedenstående fem kriterier er indskrevet som kontraktuelle betingelser i afta-

lerne med de syv organisationer, der modtager dansk støtte i en overgangsfase.

Samarbejdet med en organisation kan således suspenderes af Udenrigsministe-

riet, hvis betingelserne overtrædes. Betingelserne er relevante og saglige, og deres

indhold ligger inden for rammerne af lov om internationalt udviklingssamar-

bejde (lov nr. 555 af 18/06/2012).

Kriterie 1.

Organisationen skal til enhver tid afholde sig fra diskrimination på

baggrund af køn, race, etnisk oprindelse eller religion samt fra opildnen til

vold og had.

Kriterie 2.

Organisationen skal til enhver tid overholde de fundamentale prin-

cipper for menneskerettighedsforkæmpere, herunder i statutter, på hjemme-

side(r) og i anden ekstern kommunikation. Dette inkluderer anerkendelse af,

at menneskerettighederne er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og

indbyrdes forbundne uanset køn, etnisk oprindelse, nationalitet, religion, sek-

suel orientering og andre karakteristika, og viljen til at gennemføre, værne om

og fremme menneskerettigheder udelukkende med ikke-voldelige midler.

Kriterie 3.

Organisationen og medlemmer af dens direktion samt bestyrelse

må ikke selvstændigt være opført på EU´s eller FN´s sanktions- og/eller ter-

rorlister. De må endvidere ikke være medlem af enheder eller grupper, der er

opført på disse lister. Derudover må organisationen ikke stille pengemidler

eller økonomiske ressourcer til rådighed, direkte eller indirekte, for eller til

fordel for personer, enheder eller grupper, der er opført på disse lister

Kriterie 4.

Organisationen må ikke anvende danske midler til at finansiere

BDS-aktiviteter. Endvidere må organisationen ikke udlicitere danske midler

til BDS-aktiviteter.

Kriterie 5.

Organisationens kommunikation skal være i overensstemmelse

med målene for Danmarks udviklingssamarbejde om at bekæmpe fattigdom

og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling samt

fremme fred og stabilitet. Heraf følger, at organisationens handlinger og kom-

munikation blandt andet ikke må være i uoverensstemmelse med målet for

Danmarks engagement i Palæstina om at støtte realiseringen af en to-statsløs-

ning for Israel/Palæstina-konflikten.

I forhold til kriterierne 3-5 kan følgende supplerende oplyses:

Kriteriet om forbindelser til terror relaterer sig til det forhold, at nogle palæsti-

nensiske bevægelser er opført på EU’s terrorlister. Fra dansk side er det uaccep-

tabelt, hvis der f.eks. kan dokumenteres tilfælde, hvor ledende medlemmer af en

af Danmarks partnerorganisationer også er tilknyttet en terrorlistet bevægelse,

eller organisationen stiller midler til rådighed for en sådan. Samtidig er det meget

URU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 11: Orientering om nye betingelser for overgangsstøtte til israelske og palæstinensiske NGO'er

vanskeligt at dokumentere sådanne tilhørsforhold, og der florerer mange udo-

kumenterede rygter. Det er derfor vigtigt at understrege behovet for reel doku-

mentation, som er et grundprincip i dansk udviklingssamarbejde.

I forhold kriteriet om BDS (Boycott, Divestment, Sanctions), anerkendes det, at

organisationerne har ytringsfrihed, og at BDS-bevægelsen af mange anses som

en legitim, ikke-voldelig, politisk strategi for at protestere mod besættelsen. Sam-

tidig er det fra dansk side essentielt, at dansk-støttede organisationer udeluk-

kende fokuserer på menneskerettighedsarbejde. Det kan ikke accepteres, at dan-

ske midler anvendes til politiske formål, herunder BDS-aktiviteter. Det bør un-

derstreges, at kriteriet ikke omfatter aktiviteter, som har fokus på oplysning re-

lateret til bosættelserne (såsom rapportering, dokumentation og analytisk ar-

bejde). På linje med FN Sikkerhedsrådsresolution 2334 og EU’s politik

på om-

rådet skelner Danmark klart mellem Israels territorium og de besatte områder.

Det sidste kriterie omhandler organisationernes kommunikation. Grundlaget

for Danmarks tilstedeværelse i Palæstina og for det danske landeprogram er en

klar politik om opbakning til en to-statsløsning. Det vil være uacceptabelt, hvis

en dansk partnerorganisation aktivt går imod dette princip, f.eks. ved at stille

spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse. Det er samtidig vigtigt

at understrege, at Udenrigsministeriet respekterer, at menneskerettighedsorga-

nisationer er apolitiske og derfor ikke promoverer én bestemt politisk løsning.

Udenrigsministeriet er desuden opmærksom på, at nogle aktører har en meget

bred fortolkning af hvilke udsagn, der stiller spørgsmål ved Israels eksistens.

Det danske repræsentationskontor i Ramallah vil have en løbende tæt dialog med

organisationerne. Hvis der påvises dokumenterede overtrædelser af betingel-

serne, vil samarbejdet efter omstændighederne kunne suspenderes af Udenrigs-

ministeriet. Der vil i vurderingen af, om dette skridt skal tages, ses nøje på, hvor-

dan partnerorganisationen reagerer, herunder om de søger at afhjælpe den påpe-

gede overtrædelse, samt på alvorligheden af denne.

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen