Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 54
Offentligt
1978906_0001.png
Samlenotat
Enhed:
Europapolitisk
kontor (EUP)
Dato:
29-11-2018
Sagsnummer:
2018 - 21902
7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og
Samhørighedsfonden
KOM(2018) 372 final
1. Resumé
Forordningen fastlægger specifikke støttemålsætninger og anvendelsesområder for Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Målsætningerne bygger på de
politiske målsætninger, der er opstillet i forordningen om fælles bestemmelser for en række EU-fonde
(CPR).
Danmark modtager på nuværende tidspunkt midler fra EFRU, men modtager ikke midler fra
Samhørighedsfonden.
I Kommissionens forslag står Danmark fortsat til at modtage støtte fra
EFRU, men vil heller ikke i fremtiden modtage midler fra Samhørighedsfonden, der er
målrettet mindre velstående EU-lande.
Regeringen finder det positivt, at midlerne fokuseres på målsætningerne om et mere innovativt og et
mere grønt Europa. Bindinger på anvendelsen af midlerne må dog ikke hindre fokusererede
investeringer og skal stå mål med programmernes omfang og de administrative byrder forbundet
hermed.
Regeringen lægger vægt på, at forhandlingerne om retsakten vedrørende EFRU og
Samhørighedsfonden ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet
regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til
1,00 pct. af EU27's BNI.
Der er indikationer på, at der muligvis kan opnås en delvis generel indstilling med udgangen af
december 2018.
2. Baggrund
Forordningen fastlægger en række fondsspecifikke og fælles bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Det
vedrører primært hvilke prioriteter fondenes midler kan anvendes til. Generelle regler
for udmøntning og implementering af EFRU og Samhørighedsfonden defineres så
vidt muligt sammen med andre EU-politikker under delt forvaltning i den særskilte
forordning for fælles bestemmelser (CPR)
1
, som er under forhandling.
Forordningen er hjemlet i artikel 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF).
1
Se
særskilt grund- og nærhedsnotat herom - KOM(2018) 375 final
–
oversendt 27. juni 2018
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat punkt 7 forud for rådsmøde (alm. anliggender) 11. december 2018
1978906_0002.png
EFRU's mål er fastsat i artikel 176 i TEUF: "Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling
skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen ved at deltage i udviklingen og
strukturtilpasningen af de områder, der er bagefter i udvikling, og i omstillingen af de
industriområder, der er i tilbagegang."
Samhørighedsfondens mål er fastsat i artikel 177 i TEUF: "En
Samhørighedsfond (…)
yder finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på
transportinfrastrukturområdet."
Danmark modtager på nuværende tidspunkt midler fra EFRU, men modtager ikke
midler fra Samhørighedsfonden. I Kommissionens forslag står Danmark fortsat til at
modtage støtte fra EFRU, men vil heller ikke i fremtiden modtage midler fra
Samhørighedsfonden, der er målrettet mindre velstående EU-lande.
Der foregår aktuelt forhandlinger om forordningsforslaget på teknisk niveau. Der er
indikationer på, at der kan opnås en delvis generel indstilling med udgangen af
december 2018.
3. Formål og indhold
Forordningen fastlægger specifikke støttemålsætninger og anvendelsesområder for
EFRU og Samhørighedsfonden. Målsætningerne bygger på de politiske målsætninger,
der er opstillet i CPR-forordningen. I forordningen opstilles også en liste over ikke-
støtteberettigede aktiviteter, der falder uden for anvendelsesområdet for fondene,
herunder bl.a. lufthavnsinfrastruktur
2
og nedlukning og opførelse af nukleare anlæg.
Størstedelen af de generelle og administrative regler for EFRU og
Samhørighedsfonden er reguleret i CPR-forordningen.
De politiske målsætninger i CPR-forordningen, som de specifikke målsætninger for
EFRU og Samhørighedsfonden bygger på, er:
1) et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk
omstilling" ("PO 1")
2) et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair
energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære
økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring
("PO 2")
3) et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional
informations- og kommunikationsteknologi
–konnektivitet
("PO 3")
4) et mere socialt Europa
—
gennemførelse af den europæiske søjle for sociale
rettigheder ("PO 4")
5) et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret
udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer ("PO 5")
Der lægges op til, afhængigt af medlemsstaternes relative velstand, at størstedelen af
midlerne under EFRU koncentreres omkring de to overordnede hovedprioriteter; et
2
Undtaget for regioner i den yderste periferi.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat punkt 7 forud for rådsmøde (alm. anliggender) 11. december 2018
1978906_0003.png
mere intelligent Europa (PO 1) og et grønnere, kulstoffattigt Europa (PO 2). Det
kaldes tematisk koncentration. For Danmark, og andre lande med BNI på over 100
pct. af EU-gennemsnittet, vil konsekvensen
–
hvis forordningen bliver vedtaget som
foreslået
–
være at Danmark skal anvende minimum 85% af de samlede tildelte
midler fra EFRU på de to ovenfor angivne hovedmålsætninger. Heraf skal mindst
60% af de samlede midler anvendes på PO 1. Denne tematiske koncentration skal
opretholdes gennem hele programperioden. Vedtages forslaget som det foreligger, vil
det betyde at medlemslande med et BNI mellem 75 pct. og 100 pct. af EU-
gennemsnittet, mindst vil skulle anvende 45 pct. på PO 1 og 30 pct. på PO 2. For
medlemslande med et BNI under 75 pct. vil bindingerne være 35 pct. på PO 1 og 30
pct. på PO 2.
Endelig lægges der op til at forpligte 6 pct. af midlerne under EFRU til bæredygtig
byudvikling.
Med udgangspunkt i ovenfor beskrevne specifikke målsætninger, kan støtte fra
EFRU anvendes på følgende områder, undtaget investeringer i en række specifikke
tilfælde (lufthavnsinfrastruktur, nedlukning og opførelse af nukleare anlæg etc.):
a) investeringer i infrastruktur
b) investeringer i adgang til tjenester
c) produktive investeringer i SMV'er
d) udstyr, software og immaterielle aktiver
e) information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde,
udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger
f) teknisk bistand.
For Samhørighedsfonden gælder, at den kan støtte:
a) investeringer i miljø, herunder investeringer i forbindelse med bæredygtig
udvikling og energi med miljømæssige fordele
b) investeringer i TEN-T (det Transeuropæiske transportnet)
c) teknisk bistand.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets REGI-udvalg har i udkastet til sin betænkning
3
fra 21.
september 2018 om forordningsforslaget bl.a. lagt vægt på, at:
anvendelsesområdet bør udvides til blandt andet at inkludere beskyttelse og
fremme af naturarven, katastrofemodstandsdygtighed, bæredygtig turisme og
kultur,
tematisk koncentration bør fastsættes på regionalt i stedet for nationalt
niveau,
det tillades at investere i eksisterende (ikke regionale) lufthavne og ny
lufthavnsinfrastruktur i forbindelse med TEN-T-net.
3
EP-dokument: 2018/0197(COD) af 21. september 2018
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat punkt 7 forud for rådsmøde (alm. anliggender) 11. december 2018
1978906_0004.png
5. Nærhedsprincippet
Da forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s Fond for Regional Udvikling
og
Samhørighedsfonden, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor
at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Administration af tilskud fra EFRU reguleres i dag i LBK nr. 347 af 14/04/2016.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser for de love eller
bekendtgørelser, der implementerer EFRU i Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for
udmøntningen af EU’s budget. Forslaget vurderes at kunne have administrative
konsekvenser afhængigt af udformningen af det endelige regelsæt. Kommissionen
lægger op til et udgiftsniveau på ca. 201 mia. euro og ca. 41 mia. euro i 2018-priser til
henholdsvis ERFU og Samhørighedsfonden. Udgiftsniveauet for EFRU og
Samhørighedsfonden forhandles som led i Kommissionens forslag til den næste
flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som blev offentliggjort 2. maj 2018.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængigt af udmøntningen af det danske nationale program kan forslaget have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
KL finder den tematiske koncentration positiv. Dog vurderes begrænsningen på
anvendelsen af midlerne at være for stram, idet der ikke gives tilstrækkelige
fleksibilitet til nationalt og lokalt at identificere de mest egnede indsatsområder, og
det vurderes vanskeligt at prioritere klimatilpasningsindsatsen højt.
Danske Regioner mener, at Danmark bør prioritere muligheden for, at
Regionalfondsmidlerne både understøtter et intelligent og et grønt Europa, og
opfordrer særligt til at prioritere en dansk strukturfondsindsats inden for
energiomstilling, cirkulær økonomi, klimatilpasning og risikoforvaltning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt enighed blandt medlemsstaterne om behovet for at forenkle det
nuværende regelsæt. En række medlemslande har udtrykt bekymring over de
begrænsninger på anvendelsen af midlerne, som Kommissionen har fastlagt i sit
forslag til den nye forordning. En række lande har modsat udtrykt tilfredshed med
hvordan midlerne foreslås anvendt.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat punkt 7 forud for rådsmøde (alm. anliggender) 11. december 2018
10. Regeringens generelle holdning
Overordnet set mener regeringen, at forordningen indeholder en række positive
elementer, for så vidt angår reglerne for anvendelse af fondene. Det gælder blandt
andet en simplificering af målsætningerne for EFRU og Samhørighedsfonden.
Regeringen finder det positivt, at EFRU-midlerne fokuseres på målsætningerne om et
mere innovativt og et mere grønt Europa. Bindinger på anvendelsen af midlerne må
dog ikke hindre fokusererede investeringer og skal stå mål med programmernes
omfang og de administrative byrder forbundet hermed.
Regeringen finder at det bør sikres, at EFRU fokuseres på udvikling af
vækstfremmende regionale potentialer på europæisk niveau (herunder innovation og
iværksætteri), og at Samhørighedsfonden fokuseres på bæredygtig udvikling og
infrastruktur.
Regeringen er generelt positiv over for,
at EU’s strukturfonde
fokuserer støtten til
små- og mellemstore virksomheder.
Regeringen lægger vægt på, at statsstøttereglerne i en europæisk kontekst overholdes
ved gennemførelsen af strukturfondene, herunder særligt at der ikke gives støtte til
udflytning af arbejdspladser og virksomheder. Dette vil dog skulle reguleres i CPR-
forordningen, der regulerer størstedelen af de generelle regler og administrative regler
for EFRU og Samhørighedsfonden.
Endelig lægger regeringen vægt på, at forhandlingerne vedrørende forordningen om
EFRU og Samhørighedsfonden ikke foregriber forhandlingerne om den kommende
finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg 23. november 2018. Grund- og
nærhedsnotat blev oversendt 27. juni 2018.