Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 53
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-3739
Den 28. november 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
SAMLENOTAT
1. Vestbalkan .....................................................................................................................................2
2. Venezuela ......................................................................................................................................4
3. EU-AU samarbejde.......................................................................................................................6
1
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
1978163_0002.png
1. Vestbalkan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 10. december forventes en drøftelse af udviklingen på Vestbalkan og
EU's engagement med afsæt i Kommissionens Vestbalkan-strategi og
EU’s
Sofia-erklæring fra maj 2018.
Endvidere forventes en status på normaliseringsdialogen mellem Serbien og Kosovo.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede 6. februar 2018 en strategi for Vestbalkan. Strategien beskriver,
hvordan Vestbalkan bør betragtes som en del af Europa, og hvordan landene i regionen er
forbundet med EU. Strategien beskriver også de mange udfordringer og reformbehov, der
karakteriserer landene inden for bl.a. retsstatsområdet, ift. den økonomiske situation og inden for
regionalt samarbejde og forsoning. I forlængelse heraf peger strategien på en række
indsatsområder, der er af væsentlig interesse for både landene i regionen og EU, og hvor EU
gennem konkrete tiltag kan intensivere sit engagement og støtte op om landenes
reformbestræbelser. Det vedrører retsstatsområdet, sikkerhed og migration, socioøkonomisk
udvikling, konnektivitet, den digitale dagsorden og endelig forsoning og gode
naboskabsrelationer.
Sofia-topmødet mellem EU og Vestbalkan-landene blev afholdt 17. maj 2018 på initiativ af det
daværende bulgarske EU-formandskab. I erklæringen fra Sofia-topmødet bekræftede EU's
medlemsstater, at landene på Vestbalkan har et europæisk perspektiv, og at konnektivitet både
regionalt og ift. EU er essentielt i bekæmpelsen af fælles sikkerhedsudfordringer. Sofia-
erklæringen lancerede en række konkrete initiativer, der skal forbedre den fysiske og
menneskelige konnektivitet både i regionen og i forhold til EU inden for transport, energi, det
digitale område, økonomi og mellemfolkelige relationer.
Den manglende politiske stabilitet internt i landene på Vestbalkan og bilaterale spændinger i
mellem landene virker, sammen med sikkerhedsrelaterede problemer med organiseret
kriminalitet og radikalisering, forlydender om ekstern (russisk) indblanding og vanskeligheder
pga. migrationsstrømmene mod Europa, destabiliserende på regionen. Hertil kommer problemer
pga. etniske skillelinjer og en voksende nationalistisk retorik.
Normaliseringsdialogen mellem Serbien og Kosovo er forhandlingerne om en juridisk bindende
og permanent normaliseringsaftale. Forhandlingerne foregår løbende i Bruxelles på højeste
niveau. På trods af den anspændte situation arbejdes der hen imod implementering af de allerede
indgåede aftaler samt indgåelse af en juridisk bindende aftale mellem parterne, som er nødvendig
og afgørende for regional stabilitet. Spørgsmålet om mulige grænseændringer mellem Serbien og
Kosovo som et element i en juridisk bindende normaliseringsaftale er blevet aktuelt i
forhandlingerne. Tanken er, at en afgivelse af de serbisk dominerede områder i det nordvestlige
Kosovo modsvares af en inklusion af de albanske samfund i Presevo-dalen og Medvedja i
Kosovo. Emnet er stærkt kontroversielt
–
også internationalt - da udveksling af territorier af
mange ses som en åbning af Pandoras boks i det vestlige Balkan. Realpolitisk er holdningen
derimod, at hvis parterne selv finder ideen acceptabel og kan blive enige derom samt at
folkeretten overholdes, bør man på internationalt hold ikke udelukke muligheden.
2
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
Spørgsmålet om Dayton-aftalens forfatningsmæssige grundlag er blusset op igen som reaktion på
valget i Bosnien-Hercegovina i oktober. Valget i oktober 2018
af �½eljko Komšić
som det
kroatisk-bosniske medlem af det tredelte præsidentskab i stedet for Dragan Covic har skabt visse
spændinger, idet Kroatien har udtrykt bekymring for, at
Komšić
ikke repræsenterer den kroatisk-
bosniske befolkningsgruppes interesser i overensstemmelse med Dayton-aftalen. Spørgsmålet
blev drøftet på mødet i udenrigsrådet 19. november.
3. Formål og indhold
Formålet er at tage bestik af udviklingen på jorden og EU’s engagement. Der er ikke tale om en
drøftelse af udvidelsesprocessen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at EU fastholder sit høje engagement i Vestbalkan, som er
essentiel for EU's gennemslagskraft i regionen.
I Rådet kendetegnes politikken over for Vestbalkan af to fløje. Den ene fløj bestående af særligt
sydlige og østlige medlemsstater presser på for snarlige fremskridt i udvidelsessporet med
henvisning til regionens stabilitet. Den anden fløj vægter fokus på retsstatsprincipperne og
grundlæggende rettigheder højt, og er mere tilbageholdende i forhold til at lade geopolitisk
stabilitet drive udvidelsessporet fremad. Selvom udvidelsesprocessen ikke er på dagsordenen,
ventes den således alligevel at sætte sit præg på Vestbalkan-drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker fuldt ud op om EU’s vigtige indsats og engagement på Vestbalkan
samt om
det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan. Samtidig lægges vægt på en merit-baseret
tilgang, hvor reformresultater og -fremskridt vurderes ud fra reformernes reelle implementering.
Regionalt samarbejde og gode naboskabsrelationer er endvidere essentielt for vores fælles
sikkerhed og stabilitet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 13. april 2018 til
orientering.
3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
1978163_0004.png
2. Venezuela
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) d. 10. december 2018 forventes en drøftelse af situationen i Venezuela i lyset
af den fortsatte krise og indsættelsen af Maduro for en ny præsidentperiode d. 10. januar 2019. Der ventes blandt
andet fokus på, hvordan EU bedst kan bidrage til at fremme en løsning, herunder overvejelser om øget samarbejde
med andre lande, blandt andet fra regionen, og internationale organisationer, om situationen i Venezuela uden
selv at påtage sig mæglerrollen.
2. Baggrund
Det venezuelanske regime har igennem en årrække gradvist undermineret de demokratiske
principper i landets institutioner og særligt de seneste år accelereret sin undertrykkelse af den
politiske opposition og sine brud på menneskerettigheder. Forud for præsidentvalget i maj 2018
ekskluderede regimet store dele af den reelle opposition fra at deltage i valget. Ingen troværdige
internationale organisationer gennemførte observation af valget, og store dele af oppositionen
valgte at boykotte valget. Siddende præsident Nicolás Maduro blev udråbt som vinder med
omkring 68 % af stemmerne og ventes indsat for en ny præsidentperiode den 10. januar 2019.
Der meldes fortsat om massiv undertrykkelse af pressefriheden og politiske fængslinger af flere
tusinde modstandere af regimet.
Oven i den politiske krise har regimets korruption og dårlige håndtering af bl.a. landets
olieproduktion medført en stadig mere voldsom økonomisk krise. Det har medført en
humanitær krise, der potentielt kan true stabiliteten i nabolande. FN vurderer, at ca. 3 mio.
flygtninge og migranter har forladt Venezuela som følge af krisen.
EU indledte i november 2017 et sanktionsspor imod Venezuela for at øge presset på regimet for
at indgå i reel dialog med oppositionen om en fredelig, forhandlet løsning. Der er indført forbud
mod eksport til Venezuela af våben og udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, samt
målrettede sanktioner i form af indrejseforbud og indefrysning af midler imod 18 venezuelanske
personer. EU har desuden foreløbigt mobiliseret ca. 35,1 millioner euro til humanitær hjælp og
udvikling i og omkring Venezuela i forbindelse med krisen. Der er senest vedtaget EU
rådskonklusioner om situationen i Venezuela d. 28. maj 2018.
USA har indført en række sanktioner, herunder målrettede sanktioner imod over 50
venezuelanske individer samt sanktioner imod visse finansielle aktiviteter med Venezuela.
Argentina, Canada, Colombia, Chile, Paraguay og Peru henviste i september 2018 situationen i
Venezuela til Den Internationale Straffedomstol med anmodning om en formel efterforskning af
forbrydelser mod menneskeheden, og det regionale handelsfællesskab MERCOSUR
suspenderede allerede i slutningen af 2016 Venezuelas medlemskab på baggrund af styrets brud
på demokratiske principper. Ud over Panama har de latinamerikanske nabolande ikke indført
sanktioner over for Venezuela, og flere lande
–
også uden for regionen - støtter fortsat regimet.
3. Formål og indhold
Der forventes på rådsmødet en drøftelse af det venezuelanske styres fortsatte underminering af
demokratiske principper og undertrykkelse af menneskerettigheder i Venezuela, herunder særligt
4
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
i forbindelse med indsættelsen af Maduro for en ny præsidentperiode i januar 2019. Blandt andet
ventes spørgsmålet om hvordan EU bedst kan bidrage til at fremme en løsning drøftet.
Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner i forbindelse med drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til en fortsættelse af EU’s linje, herunder fortsættelse af
sanktionsregimet i form af målrettede, fleksible og reversible restriktive tiltag, samt en
fortsættelse af EU’s klare opfordringer
til det venezuelanske styre om at gå i reel dialog med
oppositionen for at finde en fredelig og politisk holdbar løsning på krisen.
10. Regeringens generelle holdning
Der bakkes fra dansk side op om, at EU fortsætter sin linje, herunder fortsættelse af
sanktionsregimet i form af målrettede, fleksible og reversible restriktive tiltag, med henblik på at
give det venezuelanske styre øget incitament til at søge en fredelig, forhandlet løsning. Danmark
vil kunne støtte, at EU ud over at opretholde sit sanktionsspor afsøger muligheder for at skabe
øget samarbejde med internationale og venezuelanske aktører med henblik på at fremme en
sådan løsning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Indførelsen af sanktioner imod Venezuela blev forelagt for Folketingets Europaudvalg i
forbindelse med Rådsmødet for udenrigsanliggender den 13. november 2017. Situationen i
Venezuela blev senest forelagt udvalget i forbindelse med frokostdrøftelse herom i forbindelse
med Rådsmødet for udenrigsanliggender den 15. oktober 2018.
5
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
1978163_0006.png
3. EU-AU samarbejde
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet for udenrigsanliggende forventes Kommissionen at give en opdatering på forberedelsen af det
kommende EU-AU ministermøde den 21.-22. januar 2019 i Bruxelles.
2. Baggrund
Der afholdes EU-AU ministermøde den 21.-22. januar 2019 i Bruxelles. Mødet forventes at være
en anledning til at gøre status på det europæiske-afrikanske partnerskab og samle op på
elementer iværksat ved tidligere møder. Det gælder først og fremmest erklæringen fra EU-AU
topmødet i november 2017, der under overskriften ”investing in youth” definerede fire
fokusområder for partnerskabet, nemlig uddannelse og færdigheder, fred og sikkerhed, migration
og mobilitet samt mobilisering af investeringer.
Som opfølgning på fokusområderne vedr. henholdsvis uddannelse og investering, har
Kommissionen sidenhen lanceret en EU-Afrika alliance for bæredygtige investeringer og jobs.
Som opfølgning på freds- og sikkerhedsområdet blev der i maj 2018 underskrevet en aftale om
styrket samarbejde mellem EU og AU. Som opfølgning på migrationsområdet blev der bl.a. efter
topmødet etableret en fælles EU-AU-FN Task Force til håndtering af migrantsituationen i
Libyen, ligesom Valletta-topmødet i 2015 og den etablerede Valletta-handlingsplan
samt EU’s
Trustfond for Afrika også skal ses som centrale i arbejdet med migrationsudfordringen.
Det forventes også, at forhandlingerne om et kommende post-Cotonou partnerskab med
landene i Afrika, Caribien og Stillehavet vil blive drøftet på EU-AU ministermødet.
Endelig forventes det, at EU-AU ministermødet også vil fokusere på unge, som opfølgning på
topmødets fokus herpå.
3. Formål og indhold
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 10. december giver en status på
forberedelserne af EU-AU ministermødet, herunder hvilke emner ministermødet skal fokusere
på.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
6
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 53: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. december 2018
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det kommende EU-AU ministermøde har ikke været diskuteret tidligere. Der er generelt bred
opbakning til EU’s partnerskab med Afrika, herunder i lyset af behovet for imødegåelse af de
grundlæggende årsager til irregulær migration.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om afholdelsen af EU-AU topmøder og udenrigsministermøder, som
giver anledning til med regelmæssige mellemrum at justere retningen for det europæiske-
afrikanske partnerskab.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7