UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 32
Offentligt

Udenrigs- og

Sikkerhedspolitisk

Strategi

2019-2020

NOVEMBER 2018

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Indhold

Forord

Indledning

Regelbaseret internationalt samarbejde

Sikkerhed

Europa – et stærkt, slankt og effektivt EU

Flygtninge, migration og udvikling

Økonomisk diplomati, strategiske partnerskaber og den nye digitale verdensorden

Arktis

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Øget handel, kommunikation,

teknologi og transport verden over

betyder flere og bedre muligheder

for mennesker overalt. Vi bevæger os

mod bedre og bedre levevilkår, som

vores bedste- eller oldeforældre end

ikke havde turdet drømme om.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Forord

Verden i dag er grundlæggende et langt bedre sted

at være end nogensinde før.

Levealderen stiger, børnedødeligheden falder, og

færre og færre mennesker lever i absolut fattigdom.

Øget handel, kommunikation, teknologi og trans-

port verden over betyder flere og bedre mulig-

heder for mennesker overalt. Vi bevæger os mod

bedre og bedre levevilkår, som vores bedste- eller

oldeforældre end ikke havde turdet drømme om.

Det gælder også for Danmark, der i dag er et af de

frieste, rigeste og tryggeste samfund på kloden.

Det er dansk udenrigspolitiks mål at sikre, at den

udvikling fastholdes, samtidig med at Danmarks

sikkerhed, velstand og værdier står fast i en verden

i hastig forandring.

Men udviklingen kommer ikke af sig selv, og der er

mange udfordringer på vejen.

Verden er de senere år blevet stadig mere ufor-

udsigelig. De globale magtforhold forskydes. Der

sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved værdien

af det regelbaserede internationale samarbejde,

som er garant for Danmarks sikkerhed, velstand

og værdier.

Med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

2019-2020 leverer regeringen sit bud på, hvordan

Danmark varetager sine interesser i en verdensor-

den i forandring.

Regeringen ønsker, at Danmark bevarer sit euro-

pæiske og globale engagement. Vi skal fastholde,

at et forpligtende internationalt samarbejde er i

Danmarks interesse og skaber de bedste forud-

sætninger for fred, velstand og bæredygtig udvik-

ling. Vi skal med nationale klima- og energitiltag,

ambitiøse EU-målsætninger og i internationale

sammenhænge gå forrest i kampen mod de men-

neskeskabte klimaforandringer. Samtidig skal vi

bidrage til at indfri de 17 verdensmål.

Vi skal kæmpe for vores liberale værdisæt og værne

om vores frihedsidealer: En verden med mere

demokrati og frihed, herunder mere ytringsfri-

hed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed og mere

offentlig orden. Vi skal imødegå udefrakommende

påvirkninger og insistere på staters ret til selv-

bestemmelse. Vi skal sikre, at globaliseringen og

den teknologiske udvikling kommer flest muligt

til gavn. Og vi skal skabe de bedste rammer for, at

danske virksomheder kan gribe de muligheder,

som de internationale forandringer skaber.

Rammerne for dansk udenrigs- og sikkerhedspo-

litik er sådan, at der kræves konstant prioritering.

Men udenrigs- og sikkerhedspolitiske resultater

kræver også en vedholdende indsats og stor kon-

tinuitet. Der lægges med regeringens udenrigs- og

sikkerhedspolitiske strategi 2019-2020 ikke op til

nybrud, men derimod en række konkrete initia-

tiver og fokuspunkter, der følger de overordnede

sigtelinjer, som også udgjorde grundlaget for rege-

ringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

2017-2018.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Indledning

Danmark skal i disse år navigere i stadigt vanske-

ligere udenrigs- og sikkerhedspolitiske vande.

Verden omkring os forandres med stigende hastig-

hed og bliver mere uforudsigelig. Rusland truer

sine nabolande og undergraver med forskellige

midler den europæiske sikkerhedsarkitektur og

vores demokratiske processer. Kina træder frem på

den globale scene med stadig større selvsikkerhed,

økonomisk styrke og krav om øget indflydelse.

USA sætter ’America First’, og det stiller spørgsmål

ved dets globale lederskab og vilje til at forsvare

den verdensorden, som USA selv har været med

til at bygge op. Kriserne i Europas nærområde har

bidt sig fast. Regionale aktørers – herunder Irans

– destabiliserende adfærd fortsætter, og vi ser nu

eksempler på, at den rækker ind over Europas og

Danmarks grænser. Takket være en målrettet ind-

sats kommer der færre asylansøgere og irregulære

migranter til Europa og Danmark. Men der skal

sættes ind mod de grundlæggende årsager til den

irregulære migration, ellers vil migrationspresset

fra særligt Afrika og Mellemøsten tage til over de

kommende årtier.

Udviklingen skærper kravene til Danmarks uden-

rigs- og sikkerhedspolitik. Små højtudviklede

lande som Danmark står til at tabe mest, hvis

de stærkeste lande træffer beslutninger henover

hovedet på alle andre. Vi kan ikke længere tage

den internationale orden, som har præget verden

de seneste årtier, for givet. Udsagnet om, at demo-

krati og basale menneskerettigheder ikke er en

naturlov, men noget hver generation skal kæmpe

for, synes mere sandt end længe. Danmark er dybt

afhængig af andre lande, når det gælder vores

økonomi og sikkerhed. Vi skal styrke de interna-

tionale spilleregler, der værner om vores land og

sikrer, at vi kan varetage danske interesser. Og vi

skal kæmpe for at bevare og fremme vores liberale

værdier. Derfor vil vi engagere os endnu stærkere

i det forpligtende internationale samarbejde og

arbejde for at reformere de internationale institu-

tioner for at give dem større styrke og legitimitet.

EU er den afgørende platform for dansk interesse-

varetagelse i Europa og globalt. EU’s frihandelsaf-

taler skaber muligheder for danske virksomheder,

som vi ikke selv ville kunne opnå. Samtidigt er EU

et fællesskab af lande, der grundlæggende deler

de samme værdier, og derigennem giver Danmark

en stemme, når de store internationale udfordrin-

ger skal håndteres. Med Brexit mister Danmark

en vigtig allieret i EU. Danmark har et stort inte-

resse- og værdifællesskab med Storbritannien, og

regeringen ønsker en aftale, som betyder, at vi kan

konkurrere på lige vilkår og have et så tæt og effek-

tivt samarbejde med Storbritannien som muligt

efter deres udtræden. Men samtidig må vi sikre, at

en udtrædelsesaftale og aftalen om det fremtidige

forhold ikke undergraver det indre marked og

dermed danske interesser.

Regeringen vil fortsætte den målrettede indsats for

at reformere EU indefra og sikre et stærkt, slankt og

effektivt EU, der leverer konkrete resultater til gavn

for borgerne, og som skaber vækst, sikrer frihandel,

bekæmper klimaforandringerne, øger borgernes

sikkerhed og effektivt tackler migrationsudfor-

dringerne. Det ydre pres får EU-landene til at rykke

tættere sammen. Flere dele af samarbejdet er i

hastig udvikling, herunder forsvarsområdet, rets-

samarbejdet og ØMU’en. Forbeholdene betyder, at

Danmark ikke deltager i udviklingen af samarbej-

det på disse områder.

NATO og det stærke transatlantiske bånd mellem

Danmark og USA er afgørende for vores sikkerhed.

Vi skal derfor arbejde aktivt for at fastholde det

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Vi kan ikke længere tage

den internationale orden,

som har præget verden

de seneste årtier, for givet.

De menneskeskabte klimaforandringer er en af

de største udfordringer, som verden står overfor.

Men det er en udfordring, som vi

kan

håndtere.

Ikke ved at standse vækst og udvikling, men ved

at sikre mere bæredygtig vækst og udvikling, bl.a.

gennem nye teknologier og innovation.

Verdensmålene er helt centrale for Danmarks

udenrigs- og udviklingspolitiske ageren som en

ambitiøs og central global ramme frem mod 2030.

Hvis målene ikke bliver indfriet, vil mange unge i

udviklingslandene fremover blive en del af udfor-

dringen frem for løsningen. Det kræver innova-

tive indsatser, nye partnerskaber og et engageret

erhvervsliv. Danmark er derfor gået foran med det

nye globale initiativ P4G – Partnering for Green

Growth and the Global Goals 2030. Danmark har

desuden bidraget markant til at reformere FN’s

udviklingssystem.

Den globale udvikling byder på mange mulig-

heder, som vi skal udnytte. Her er udrulningen

af regeringens strategi for økonomisk diplomati

og en fortsat styrkelse og videreudvikling af de

strategiske partnerskaber samt sektorsamarbejdet

meget vigtige redskaber.

Den nye digitale verdensorden er under udvikling.

Danmark har et godt udgangspunkt for at blive et

af de mest innovative samfund i verden. De danske

innovationscentre og TechPlomacy-initiativet

giver Danmark et unikt grundlag for at være med

til at definere spillereglerne for den “digitale

verdensorden”.

Det er en afgørende prioritet for Kongeriget

Danmark at sikre en fredelig og bæredygtig øko-

nomisk udvikling i Arktis. Klimaforandringer og

afsmeltning indebærer alvorlige udfordringer,

men åbner også op for økonomiske muligheder.

Hertil kommer sikkerhedspolitiske risici. Vi skal

fortsat udvikle det internationale samarbejde

i Arktis med udgangspunkt i Rigsfællesskabet,

Arktisk Råd og samarbejdet mellem de arktiske

kyststater. Både Grønland og Færøerne ønsker

en større indsigt og inddragelse i udenrigs- og

sikkerhedspolitikken. Det stiller nye krav til den

måde, som vi samarbejder på i rigsfællesskabet,

og regeringen lægger vægt på en god dialog med

Grønland og Færøerne herom.

amerikanske engagement i Europa gennem NATO.

Det kræver, at vi intensiverer samarbejdet på tværs

af Europa, og at vi investerer mere i vores fælles

sikkerhed. Styrkelsen af EU’s evne til at håndtere

sikkerhedsudfordringerne i Europas nærområde

ses som et vigtigt bidrag til transatlantisk byrde-

deling. Her er forsvarsforbeholdet en væsentlig

hindring for Danmarks bidrag. Med det ambitiøse

forsvarsforlig øger vi forsvarsudgifterne med

20 pct. Vi styrker bl.a. det danske bidrag til NATO’s

kollektive afskrækkelse af Rusland, vi opretter et

divisionshovedkvarter i Baltikum, vi øger vores

internationale indsats, og vi stiller offensive cyber-

kapaciteter til rådighed for NATO. Med de løbende

forandringer i trusselsbilledet må vi dog indstille

os på et fortsat pres for yderligere forøgelser af

forsvarsudgifterne.

Regeringen har ført en stram udlændingepolitik,

der sammen med en række tiltag bl.a. gennem EU

har bidraget til at lette flygtninge- og migrations-

presset. Under princippet om “noget for noget”

vil regeringen prioritere flere ressourcer til indsat-

ser i transit- og oprindelseslandene, der styrker

grænseforvaltningen og øger tilbagetagelsen.

Samtidig sættes der ind over for de grundlæggende

årsager til irregulær migration. For at undgå, at

de voksende afrikanske ungdomsgenerationer

ønsker at bevæge sig mod Europa, er der brug

for konkrete muligheder og håb om en fremtid i

deres egne hjemlande. Muligheder der kun kan

skabes gennem økonomisk vækst og jobs, frihan-

del, frihed og politisk indflydelse. Danmark er en

betydelig udviklingspolitisk aktør, og lever som

et af kun fem lande op til FN’s målsætning om

0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Vi passer godt

på Danmark, når vi tager vare på verden, og vi kan

hjælpe mange flere, når vi hjælper dem i deres

nærområder.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Regelbaseret

internationalt

samarbejde

regeringen mener, at det entydigt er i danmarks

nationale interesse at styrke det regelbaserede

internationale samarbejde derfor skal danmark

fortsat engagere sig i internationale indsatser

og kæmpe for menneskerettigheder, basale

retsstatsprincipper og internationale løsninger

Globalt lederskab

USA stiller i stigende grad spørgsmål ved værdien

af de internationale organisationer og aftaler, som

landet har drevet frem siden Anden Verdenskrig.

USA trækker sig på stadig flere områder fra sit

globale lederskab. Det gælder bl.a. udtrædelsen af

Paris-aftalen, Iran-atomaftalen og FN’s Menneske-

rettighedsråd, USA’s straftold på stål og aluminium

fra EU samt stop for finansiering af internationale

organisationer, der oplyser om eller arbejder med

abort (Global Gag Rule).

Regeringen har givet udtryk for, at Danmark er

uenig i disse beslutninger. Men samtidig støtter

regeringen fuldt op om det fortsatte amerikan-

ske lederskab på en række andre områder bl.a. i

kampen mod ISIL.

Amerikansk globalt lederskab er i Danmarks

nationale interesse og afgørende for det regelba-

serede internationale samarbejde. Derfor skal vi

styrke vores engagement for at fastholde USA’s

globale lederskab og fremme den amerikanske

forståelse for, at den internationale regelbaserede

orden også er i USA’s interesse. Et vigtigt område

er handel, hvor regeringen vil tage initiativ til

en primært privatsektordrevet proces med bl.a.

transatlantiske aktører, der skal afdække mulig-

hederne for at udarbejde et internationalt regel-

sæt specifikt om e-handel.

Kinas magt, økonomiske styrke og ambitioner

er voksende. Landet får stadig større indflydelse

på globale normer og værdier og vil komme til

at sætte store aftryk på verdens fremtid. På den

ene side har Danmark og danske virksomheder

en interesse i, at vi engagerer os på det voksende

kinesiske marked. På den anden side skal vi holde

os for øje, at vores samfundsmodeller, tilgang til

Regeringen mener, at Danmark som et lille, åbent

og globalt orienteret demokrati har en åbenlys

egeninteresse i at videreudvikle og styrke det regel-

baserede internationale samarbejde. De internati-

onale spilleregler sikrer, at små og store lande kan

leve i fred side om side – og at hvert land frit kan

vælge sin egen fremtid. Spillereglerne skaber bedre

rammevilkår for international handel og forpligter

lande til at respektere menneskerettigheder og

demokratiske principper.

Forpligtende samarbejde i internationale organi-

sationer som EU, NATO, FN, WTO, Europarådet,

OECD og OSCE er afgørende for, at verden kan

finde fælles svar på internationale udfordringer

som migration, klimaforandringer og terrorisme.

Regeringen ønsker at videreudvikle samarbej-

det, f.eks. igennem reform af organisationerne,

hvor det er nødvendigt, så vi også i fremtiden

kan løse disse globale udfordringer i fællesskab.

Derfor engagerer Danmark sig også markant i den

igangværende reformproces af FN-systemet.

Men det regelbaserede internationale samarbejde

er under pres.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Forpligtende samarbejde i internationale

organisationer er afgørende for, at verden

kan finde fælles svar på internationale

udfordringer som migration,

klimaforandringer og terrorisme.

internationalt samarbejde og frihandel er vidt

forskellige, og vi skal fortsætte dialogen om bl.a.

menneskerettigheder.

Rusland har fortsat sin aggressive adfærd, og sam-

tidig ser vi et splittet Sikkerhedsråd i FN, der har

fremstået handlingslammet, mens konflikterne i

Syrien og Yemen fortsætter med massive humani-

tære konsekvenser til følge. Regeringen prioriterer,

at Danmark løfter sin del af ansvaret og vil derfor

øge støtten til FN’s sikkerhedspolitiske og konflikt-

forebyggende arbejde.

Forsvaret for de liberale værdier

De demokratiske principper udfordres rundt

om i verden, og på skillevejen mellem demokrati

og diktatur bevæger en række lande sig i den

forkerte retning. Menneskerettigheder, civilsam-

fund, religiøse mindretal, journalister og men-

neskeretsforkæmpere er under pres. Kvinders

rettigheder undertrykkes og mennesker forfølges

for deres seksualitet. Flere lande sætter spørgs-

målstegn ved, om basale menneskerettigheder

er universelle eller blot et “vestligt projekt”. Også

i EU udfordres basale retsstatsprincipper. Vi skal

kæmpe for at bevare og fremme vores liberale

værdier. Regeringen vil derfor styrke indsatsen for

dansk indflydelse i internationale organisationer

gennem en bedre indsats for danske kandidaturer.

Det danske medlemskab af FN’s Menneskeret-

tighedsråd for 2019-2021 skal bruges aktivt til at

fremme vores værdier. Rådet fungerer ikke altid

optimalt. Men regeringen ønsker, at Danmark

træder ind i rådet med en klar ambition om at

påvirke, ændre og reformere det for at styrke

dets legitimitet, troværdighed og folkelige opbak-

ning, så det får en mere tydelig linje til forsvar

for menneskerettighederne.

Grøn multilateralisme

Bekæmpelsen af klimaforandringerne kræver

klare internationale rammer og fælles løsninger.

Regeringen står solidt bag gennemførelsen af

Paris-aftalen. Og vi gør endnu mere. I oktober 2018

var Danmark vært for det første P4G-topmøde –

Partnering for Green Growth and Global Goals

2030. P4G-initiativet samler den offentlige sektor,

erhvervslivet, internationale organisationer og

civilsamfundet om innovative markedsdrevne

løsninger inden for cirkulær økonomi, vand,

energi, landbrug og fødevarer. Vi skal fortsætte

med at sætte skub i en bæredygtig udvikling af den

globale økonomi gennem teknologi og innovative

løsninger. Regeringen vil derfor udnævne en særlig

udsending for klima og energi, som skal under-

støtte Danmarks indsats frem mod og som opfølg-

ning på FN-generalsekretærens klimatopmøde i

september 2019 ved at fremvise danske løsninger,

offentlig-private partnerskaber og den høje danske

profil på investeringsdagsordenen, herunder som

opfølgning på P4G.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Initiativer og fokuspunkter

i 2019-2020

•

Regeringen vil

etablere en primært privatsek-

tordrevet proces med bl a transatlantiske aktø-

rer, der skal afdække mulighederne for at udar-

bejde et internationalt regelsæt for e-handel

initiativet vil blive markeret med en international

konference

Regeringen vil

styrke det internationale sam-

funds evne til at imødegå væbnede konflikter

igennem et øget dansk bidrag til Fn’s freds-

bevarende og konfliktforebyggende arbejde

Regeringen vil

sikre øget dansk indflydelse i

internationale organisationer gennem en koordi-

neret indsats for danske kandidaturer bl a med

etablering af et “clearing house” og en digital

platform, som understøtter den interministerielle

koordination og en målrettet indsats

Regeringen vil

med afsæt i danmarks medlem-

skab af Fn’s Menneskerettighedsråd forsvare de

liberale værdier som basale retsstatsprincipper,

religions- og trosfrihed, kvinders rettigheder og

ytringsfrihed, og fremme det politiske rum for

menneskerettighedsforkæmpere

•

Regeringen vil

udbrede bæredygtige løsninger

gennem p4g-initiativet, hvor der på finanslovs-

forslaget for 2019 afsættes 55 mio kr årligt til

at fremme konkrete offentlig-private partner-

skaber og bidrage til en gradvis udvidelse af p4g-

partnerskabskredsen

Regeringen vil

på finanslovsforslaget for 2019

afsætte yderligere 60 mio kr til at fremme

Fn-generalsekretær guterres’ reformer, der

skal styrke og effektivisere Fn

Regeringen vil

udnævne en særlig udsending

for klima og energi, som skal understøtte

danmarks engagement frem mod og som

opfølgning på Fn-generalsekretærens klima-

topmøde i september 2019

•

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Sikkerhed

regeringen er dybt bekymret over det forværrede

trusselsbillede med et aggressivt rusland,

fortsatte terrortrusler, ustabilitet i Mellemøsten

og nylige cyberangreb regeringen vil derfor styrke

det sikkerhedspolitiske engagement med tætte

allierede på tværs af atlanten og i europa

at europæerne investerer mere i egen sikkerhed og

intensiverer samarbejdet på tværs af Europa, og vi

skal række ud til USA for at skabe en tættere dialog

om danske og europæiske sikkerhedspolitiske

forhold. Blandt de europæiske allierede øges bidra-

gene til Alliancen. Og det gør vi også fra dansk side.

Vores handlinger viser, at vi er parate til at forsvare

os selv og vores allierede. Med det ambitiøse for-

svarsforlig øges forsvarsudgifterne med 20 pct.

Wales-erklæringen fra NATO-topmødet i 2014

forpligter medlemslandene til at arbejde hen

imod anvendelsen af 2 pct. af BNP på forsvar i

2024. En lang række allierede vil i 2024 levere disse

2 pct. Derudover planlægger ligesindede lande,

som hidtil har ligget på omtrent samme niveau

som Danmark, at øge deres forsvarsudgifter.

Vi må derfor være indstillede på, at presset for at

øge forsvarsudgifterne ikke vil blive mindre.

Sikkerhedssituationen i Østersøregionen og Nord-

atlanten spiller en central rolle for Rigets sikker-

hed. Med forsvarsforliget etableres en deployerbar

brigade, områdeluftforsvar og anti-ubådsvåben.

Alle med troværdig afskrækkelse for øje. Rege-

ringen har besluttet at udsende et fornyet dansk

bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i

Baltikum i 2020, ligesom vi i samarbejde med tætte

allierede vil etablere et nyt NATO-divisionshoved-

kvarter i Letland. Regeringen bakker ligeledes op

om NATO’s forstærkede fokus på Nordatlanten.

Nye udfordringer kræver et stærkt

europæisk engagement

Ikke kun NATO reagerer på den forværrede trus-

selssituation. Den mere uforudsigelige sikkerheds-

situation i og omkring Europa er baggrunden for,

at EU i de seneste par år har styrket samarbejdet

om sikkerhed og forsvar markant. EU har en vigtig

De komplekse trusler har slået rod. I vores nær-

område fortsætter Rusland sin aggressive adfærd.

Terror og ustabilitet udspringer fortsat fra store

dele af Mellemøsten, Afghanistan, Nordafrika og

Sahel. Iran forbliver en destabiliserende regional

aktør, som også udviser helt uacceptabel adfærd

i Europa og Danmark. Samtidig er cybertruslen

meget høj, og som et af verdens mest digitaliserede

lande er Danmark særligt sårbar. De mange trusler

stiller store krav til Danmark.

Vi kan ikke løse udfordringerne alene, og vi kan

ikke forvente hjælp uden selv at bidrage og tage

ansvar i NATO, FN eller internationale koalitioner

– om det så er i Baltikum, Irak, Afghanistan eller

Mali. Vi skal gøre vores til, at NATO forbliver den

stærkeste forsvarsalliance i verden, idet sammen-

hold og solidaritet på tværs af Atlanten fortsat er

afgørende for vores sikkerhed.

NATO og det transatlantiske samarbejde

USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske

allierede og garanten for vores sikkerhed i kraft af

NATO. De transatlantiske bånd udgør hjørneste-

nen i varetagelsen af danske sikkerhedsinteresser,

og det er afgørende at fastholde det amerikanske

engagement i Europa gennem NATO. Det kræver,

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

De transatlantiske bånd udgør hjørnestenen i

varetagelsen af danske sikkerhedsinteresser,

og det er afgørende at fastholde det

amerikanske engagement i Europa gennem

NATO. Det kræver, at europæerne investerer

mere i egen sikkerhed og intensiverer

samarbejdet på tværs af Europa.

rolle at spille, når det gælder forebyggende og

stabiliserende indsatser i f.eks. Mellemøsten og

Afrika. Forsvarsforbeholdet afskærer Danmark fra

at bidrage til EU’s militære stabiliseringsindsatser,

samt som udgangspunkt indsatser som inkluderer

både militære og civile elementer i samme ramme.

Dermed får Danmark sværere ved at bidrage

effektivt til den langsigtede stabiliseringsindsats

i områder af stor betydning for Danmarks sikker-

hed. Danmark deltager i EU’s nye forsvarsfond,

der bl.a. sikrer penge til forskning og udvikling,

således at Europa kan følge med den teknologi-

ske udvikling og får mere for pengene. Derimod

står Danmark uden for det mere forpligtende

PESCO-samarbejde, hvor flere EU-lande sammen

udvikler og handler forsvarsmateriel – det er ikke

i dansk interesse.

I Europa og på tværs af Atlanten ses styrkelsen af

EU’s evne til at håndtere sikkerhedsudfordrin-

gerne i Europas nærområde som et væsentligt

bidrag til transatlantisk byrdedeling. Regeringen

støtter denne ambition. Vi skal være parate til at

tage debatten om de udfordringer, som forsvars-

forbeholdet rejser, og om hvordan vi sikrer indfly-

delse og får gavn af udviklingen. Denne debat bør

foregå på et oplyst grundlag. Derfor vil regeringen

igangsætte en ekstern udredning om udviklingen

i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske sam-

arbejde og dens betydning for Danmark. Vi skal

samtidig styrke alliancerne på tværs af Europa, bl.a.

vil vi deltage aktivt i det fransk-ledede European

Intervention Initiative (EI2).

Det østlige nærområde

Rusland vurderes fortsat ikke at ville risikere en

militær konfrontation med NATO, men mere end

fire år efter den ulovlige annektering af Krim fort-

sætter landet sin aggression i det østlige Ukraine.

Rusland har ikke ændret sin selvhævdende adfærd

i Østersøregionen, og det står klart, at den politiske

ledelse i Rusland vil et andet Europa end det, der

blev opbygget i fællesskab efter murens fald.

Listen af uacceptable handlinger er lang: den ulov-

lige annektering af Krim, aggression i det østlige

Ukraine, nervegiftattentatet i Salisbury, cyberan-

greb mod myndigheder og virksomheder, truende

retorik og øvelser, modvilje over for våbenkontrol

samt ikke mindst indblanding i valghandlinger og

påvirkningskampagner, som truer vores demokra-

tiske processer. Alle midler tages i brug i under-

gravningen af den europæiske sikkerhedsarkitek-

tur og de demokratiske principper. Det er alvorligt.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Globalt står Rusland i opposition til den regel-

baserede verdensorden. De multilaterale orga-

nisationer og regimer anvendes i højere grad

til obstruktion end konstruktivt samarbejde.

Den tvivlsomme russiske efterlevelse af forbud-

det mod landbaserede mellemdistancemissiler

(INF-traktaten) giver anledning til betydelig

bekymring. Traktatens mulige sammenbrud kan

få vidtrækkende konsekvenser for europæisk og

dermed dansk sikkerhed. Alle muligheder må

derfor forfølges for at sikre Ruslands efterlevelse

og traktatens fortsættelse. Regeringen har samtidig

forståelse for, at det kan være vanskeligt for USA at

være del af en traktat, som ikke overholdes af mod-

parten. I Syrien støtter Rusland et regime, som har

forkastet krigens love og som anvender kemiske

våben mod sin egen befolkning.

Rusland må ikke få held med at splitte det interne

sammenhold i Europa og på tværs af Atlanten.

Her skal EU og NATO fortsat spille en central

rolle. Vi fastholder stærk støtte til EU’s økonomi-

ske sanktioner mod Rusland, der er koblet til en

fredelig løsning på konflikten i Ukraine i overens-

stemmelse med Minsk-aftalen. Samtidig fastholder

regeringen sin tilgang til Rusland i to spor, hvor

der på den ene side opbygges en troværdig evne

til at afskrække og forsvare sig imod uacceptable

handlinger, og på den anden side lægges op til

dialog, hvor det er i vores interesse. Det gælder bl.a.

i forhold til ambitionen om at fastholde Arktis

som lavspændingsområde.

Cybersikkerhed

Cybertruslen er meget høj og udvikler sig hele

tiden. Truslen kommer især fra fremmede stater,

men også kriminelle grupper og andre ikke-

statslige aktører, som i stigende grad får adgang

til avancerede hacker-redskaber. Flere lande

bruger cyberværktøjer til at opnå politiske mål

i form af både cyberangreb, disinformation og

cyberspionage. Rusland, Kina, Iran og Nordkorea

er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste blandt de

mest aktive stater. Der mangler fælles internatio-

nale spilleregler for, hvordan stater skal opføre sig

over for hinanden i cyberspace. Det øger risikoen

for misforståelser og eskalation.

Som et af verdens mest digitaliserede lande er

Danmark særligt sårbar. Vi har en klar interesse i

en sikker, fri og åben global IT-infrastruktur base-

ret på fælles regler og samarbejde, hvor både stater

og tech-virksomheder er centrale spillere. Derfor

har regeringen i forsvarsforliget og i den nationale

strategi for cyber- og informationssikkerhed afsat

ca. 1,5 mia. kr. til en bred indsats. Særligt Center

for Cybersikkerheds evne til at monitorere trusler

og rådgive om imødegåelse bliver øget, ligesom

engagementet i det internationale samarbejde

om cybersikkerhed styrkes. Der vil løbende være

fokus på, om udviklingen i trusselsbilledet fordrer

nye tiltag.

Terrorisme og ustabilitet

Trods væsentlige fremskridt i det forgangne år

er terrortruslen mod Danmark og Europa stadig

alvorlig. Truslen kommer især fra ISIL i Syrien og

Irak, men næres også af konflikt og ustabilitet i

Mellemøsten, Nordafrika, Afrikas Horn, Sahel,

Afghanistan og dele af Sydøstasien. Takket være

koalitionens effektive indsats med omfattende

danske civile og militære bidrag, er ISIL’s fysiske

kontrol med områder i Syrien og Irak ved at være

et overstået kapitel. Men ISIL og andre terror-

organisationer har fortsat kapacitet til at inspirere,

understøtte og planlægge terrorangreb. Regeringen

vil derfor fortsætte indsatsen mod terrorisme og

den ustabilitet, der er med til at danne grobun-

den for terrorister, både med militære bidrag og i

form af samtænkte og forebyggende tiltag inden

for rammerne af NATO, FN eller internationale

koalitioner.

Investeringsscreening

Danmark er afhængig af både eksport og investe-

ringer. Derfor byder vi udenlandske investeringer

velkomne. Men vi skal ikke være naive. I særlige til-

fælde kan udenlandske investeringer være proble-

matiske i forhold til sikkerhed og offentlig orden.

Det kan f.eks. være i relation til kritisk infrastruk-

tur i tilfælde hvor investoren har tætte bånd til en

fremmed stat. Det skal vi have redskaberne til at

håndtere. I EU arbejder vi med at skabe en fælles

ramme omkring national screening af direkte

udenlandske investeringer (FDI), der kan udgøre

en risiko. Regeringen ser også nærmere på mulig-

hederne for national screening af udenlandske

investeringer i Danmark. Færøerne og Grønland er

inddraget i dette arbejde.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Initiativer og fokuspunkter

i 2019-2020

•

Regeringen vil

igangsætte en ekstern udred-

ning om udviklingen i eU på det sikkerheds- og

forsvarspolitiske område og dens betydning

for danmark

Regeringen vil

i overensstemmelse med for-

svarsforliget fremme det sikkerhedspolitiske

samarbejde med landene omkring Østersøen,

samt styrke danmarks fokus på sikkerhed i

Østersøregionen gennem øgede bidrag til det

kollektive forsvar i nato

Regeringen styrker

med forsvarsforliget dan-

marks mulighed for at deltage i internationale

operationer gennem nye og styrkede kapaciteter,

hvilket understøttes af en 50 pct forøgelse af

rammen for internationale operationer

Regeringen vil

gennem Freds- og stabiliserings-

fonden afsætte yderligere 118 mio kr til at styrke

freds- og stabiliseringsindsatser ved bl a at

forebygge radikalisering, terrorisme og irregulær

migration desuden vil regeringen igangsætte

nye freds- og stabiliseringsprogrammer for

syrien-irak, sahel-regionen, Ukraine, afghanistan,

afrikas horn og guineabugten

•

Regeringen vil

med afsæt i forsvarsforliget og

den nationale strategi for cyber- og informations-

sikkerhed markant styrke danmarks digitale

sikkerhed samt øge engagementet i det interna-

tionale samarbejde om cybersikkerhed

Regeringen vil

styrke indsatsen over for

udenlandske påvirkningskampagner, der

truer danske værdier og interesser, gennem

implementering af den tværministerielle

handlingsplan for imødegåelse af disse

samt dansk medlemskab af nato strategic

Communications Centre of excellence og

samarbejde med tech-virksomheder

Regeringen vil

etablere en rådgivende gruppe,

som skal bidrage til at fremme danske forsvars-

politiske kommercielle og forskningsmæssige

interesser i forhold til eU’s nye forsvarsfond

Regeringen vil

undersøge muligheden for at

etablere en screening-mekanisme for at styrke

kontrollen med udenlandske investeringer, der

kan udgøre en risiko i forhold til den nationale

sikkerhed og den offentlige orden

•

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Europa

– et stærkt, slankt

og effektivt EU

regeringen ønsker et stærkt, slankt og effektivt

eU, der leverer konkrete resultater til gavn for

borgerne et moderne eU-budget skal fokuseres

på de områder, hvor eU giver størst merværdi

som migration, forskning, klima og energi Vi skal

videreudvikle det indre marked og fastholde en

ambitiøs frihandelsdagsorden samtidig skal der

sikres rimelighed i adgangen til velfærdsydelser

vi ikke var en del af det indre marked. Gennem

EU’s frihandelsaftaler har Danmark privilegeret

adgang til en lang række markeder ude i verden.

Danmark har stor gavn af det europæiske sam-

arbejde. Men på nogle områder går gældende

EU-regler, tolkning af konventioner og domstols-

praksis dog for langt. Det gælder f.eks. når den

frie bevægelighed misbruges og når adgangen

til danske velfærdsydelser virker urimelig nem.

Dette risikerer at undergrave danskernes opbak-

ning til det europæiske samarbejde.

Regeringen vil fortsætte den målrettede indsats

for at sikre et stærkt, slankt og effektivt EU, der

leverer konkrete resultater til gavn for borgere og

virksomheder. Vi skal holde fast i, at EU’s kerne-

opgave er at håndtere grænseoverskridende pro-

blemstillinger, som landene ikke kan løse alene.

Regeringen vil arbejde for rimelighed i reglerne

og for, at den frie bevægelighed ikke misbruges. Vi

skal styrke samarbejdet, hvor det giver merværdi,

f.eks. ved at videreudvikle det indre marked, ikke

mindst dér, hvor de fremtidige arbejdspladser

skabes – som på det grønne og det digitale område.

Vi skal sikre Europas ydre grænser, så vi forebygger

en ny migrantkrise. Og vi skal sammen i EU gå i

front for at forsvare og drive den liberale værdi-

dagsorden i en tid, hvor der er opstået usikkerhed

om det globale lederskab. EU er den bedste vej til

at sikre, at Danmark og Europa har en stemme,

når frihandel og menneskerettigheder udfordres,

eller når svarene på de store internationale

udfordringer skal formuleres f.eks. på luft- og kli-

maområdet og i forhold til cirkulær økonomi. Det

er områder, hvor der er stærke danske kompeten-

cer, og hvor en fælles EU-tilgang og lige konkur-

rencevilkår er grundlaget for, at vi i Danmark kan

Et sikkert og stabilt Europa er helt afgørende for

et trygt og velstående Danmark. Vores situation

er på godt og ondt tæt forbundet med udvik-

lingen i de andre europæiske lande omkring os.

EU forbliver den afgørende platform for dansk

interessevaretagelse internationalt – ikke mindst

i en tid, hvor den globale orden er under foran-

dring. Danmark har derfor en klar egeninteresse i

at medvirke aktivt til at sikre et handlekraftigt EU

med global pondus, der kan levere troværdige svar

på migrationsudfordringer, handelskonflikter og

danne fælles front, når fremmede magter forsøger

at udøve indflydelse på vores demokratier. Og

selvom vi ikke altid er enige med alle EU-landene

om alting, er det her, ligesom inden for Norden, at

Danmarks tætteste værdifællesskab findes.

EU er verdens største økonomi, og det indre

marked er verdens mest avancerede frihandelsom-

råde, hvor varer og tjenester frit udveksles med ét

sæt regler i stedet for 28. Det har vi meget stor gavn

af − mere end en halv million danske arbejdsplad-

ser er direkte knyttet til det, og Danmarks BNP vur-

deres at være op mod 100 mia. kr. højere, end hvis

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

EU forbliver den afgørende plat

form for dansk interessevare

tagelse internationalt – ikke

mindst i en tid, hvor den globale

orden er under forandring.

realisere vores egne ambitiøse nationale målsæt-

ninger og samtidig bidrage til realiseringen af FN’s

17 verdensmål.

EU skal blive ved med at sætte et eksempel glo-

balt, f.eks. ved at fortsætte de seneste års succes

med at indgå ambitiøse frihandelsaftaler med

lande fra alle dele af verden. Det skaber vækst

og arbejdspladser i Europa og Danmark − og det

øger vores indflydelse globalt. Men EU skal sam-

tidig undgå naivitet og sikre en passende balance

mellem åbne markeder og lige handelsvilkår.

Det gælder også i forhold til forhandlingerne om

Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU,

hvor regeringen fortsat vil arbejde målrettet på en

fair og balanceret løsning, der bedst muligt sikrer

danske interesser.

Europæisk sammenhold

Europa er under pres fra flere sider. Der er fortsat

pres på de sydlige grænser. Vores naboregioner

præges af ustabilitet, og ikke mindst Ruslands

ageren skaber stadig større bekymring. Senest er

EU udfordret af USA’s vigende opbakning til mul-

tilaterale organisationer og frihandel. Samtidig

oplever EU en række interne uenigheder om vig-

tige spørgsmål som migration, økonomisk politik

og grundlæggende retsstatsprincipper. Og selvom

Brexit ikke har ledt til det sammenbrud for EU,

som mange havde frygtet, så har det vist, at vi ikke

kan tage EU-samarbejdet for givet. Vi skal arbejde

for at holde sammen på EU og undgå skadelige

spændinger, så vi i fællesskab kan håndtere de

grænseoverskridende problemstillinger.

Det er vigtigt, at vi værner om EU’s sammenhængs-

kraft. Det er positivt, at EU har bidraget til at skabe

stabilitet i Europa ved at optage nye medlemmer.

Men vi ønsker ikke nye udvidelser, hvis det risike-

rer at underminere fællesskabet. Der må ikke være

tvivl om, at demokrati, retsstatsprincipper, grund-

læggende frihedsrettigheder og en velfungerende

markedsøkonomi er afgørende forudsætninger for

medlemskab. Regeringen har derfor meldt klart

ud, at der ikke er noget perspektiv i at fortsætte

optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. Det

ændrer ikke på, at Tyrkiet fortsat er en vigtig part-

ner i håndteringen af migrationsudfordringerne,

en central regional aktør og medlem af NATO.

Regeringen vil også øge det politiske fokus på, at

EU ikke skaber en forventning om optagelse af

nye medlemslande, før de og EU er klar til det.

Samtidig vil vi sammen med ligesindede lande stå

fast på, at grundlæggende demokratiske retsstats-

principper skal overholdes og respekteres af alle

medlemslande.

Fremtidens EU

For at fremtidssikre EU-samarbejdet og nå vores

fælles mål skal EU-budgettet moderniseres og

fokuseres. Det er afgørende, at det sker inden for

en ansvarlig ramme med en fair byrdefordeling

landene imellem. Der bør derfor skæres i tra-

ditionelle politikområder, så ressourcerne kan

bruges dér, hvor det virkelig nytter, og hvor EU har

størst merværdi f.eks. på områder som migration,

forskning, klima og energi. Regeringen styrker

derfor indsatsen for at sikre et ansvarligt og fair

EU-budget for 2021-2027.

Som opfølgning på den seneste finansielle krise er

der i EU gennemført en styrkelse af den finansielle

regulering for at forebygge og være bedre rustet

mod kommende kriser. Der er indført strengere

krav til bl.a. kapital og likviditet, ligesom der er

indført et styrket tilsyn over for de finansielle virk-

somheder. Disse stramninger gælder alle EU-lande.

Samtidig er der etableret et styrket banksamar-

bejde (bankunionen), hvor kun eurolandene

aktuelt er med, men hvor ikke-eurolande har

mulighed for at deltage. Regeringen har nedsat en

arbejdsgruppe med henblik på, at der i efteråret

2019 skal tages endelig stilling til dansk deltagelse

i det styrkede banksamarbejde.

Danmarks stemme bliver hørt i Europa, men det

kommer ikke af sig selv. Derfor skal vi gøre mere

for aktivt at søge indflydelse og præge samarbejdet

i vores retning. Med Storbritanniens udtræden

mister vi en tæt politisk allieret. Derfor vil regerin-

gen intensivere den aktive indsats for at opbygge

nye alliancer. Det gælder i forhold til de andre

medlemslande, hvor regeringen allerede har styr-

ket en række centrale ambassader. Og det kommer

til at gælde de medlemmer, som indvælges til

Europa-Parlamentet i maj 2019 og blandt de nye

kommissærer i Europa-Kommissionen. Samtidig

vil vi med udgangspunkt i regeringens handlings-

plan fra december 2017 styrke indsatsen for at få

flere danskere ansat i EU-institutionerne.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Initiativer og fokuspunkter

i 2019-2020

•

Regeringen vil

fortsætte den styrkede indsats

for at sikre danmarks samlede interessevare-

tagelse i den afgørende fase af forhandlingerne

med storbritannien om dets udtræden af eU og i

forhandlingerne om fremtidens forhold

Regeringen vil

styrke indsatsen for at sikre et

ansvarligt niveau for eU’s budget med en fair

byrdefordeling mellem landene, og hvor grænse-

overskridende problemstillinger som migration,

klima og vækstskabende initiativer prioriteres

inden for en budgetrestriktiv ramme

Regeringen vil

arbejde aktivt for at få flere

danskere ansat ved eU-institutionerne for at

sikre dansk indsigt og indflydelse

•

Regeringen vil

fortsat give høj prioritet til at

sikre rimelighed i eU’s regler om sociale ydelser

Regeringen vil

gennem en målrettet indsats

arbejde for at fastholde den ambitiøse frihan-

delsdagsorden i eU med henblik på at indgå nye

frihandelsaftaler og sikre åbne og ligeværdige

handelsforhold

•

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Flygtninge,

migration og

udvikling

regeringen ønsker at hjælpe flere flygtninge

i nærområderne og minimere antallet af

irregulære migranter til europa mest muligt

det gør vi med nationale tiltag, samarbejde i eU

om sikring af ydre grænser og et nyt asylsystem,

samt en forstærket indsats for at adressere de

grundlæggende årsager til irregulær migration

(Global Compact for Safe, Orderly and Regular

Migration og Global Compact on Refugees),

der

ventes vedtaget i 2018, vil styrke grundlaget for

internationalt samarbejde på disse områder.

Det gælder bl.a. i forhold til tilbagetagelse af egne

statsborgere, som med migrationsaftalen interna-

tionalt anerkendes som en statslig forpligtelse.

Flygtninge skal hjælpes i nærområderne

Vi kan hjælpe langt flere flygtninge og fordrevne,

når vi hjælper dem i nærområderne. Og vi kan

undgå sekundære flygtningestrømme, som vi f.eks.

så i 2015 fra Syriens nærområder, når vi med en

kombination af humanitær bistand, fredsopbyg-

ning og mere langvarige udviklingspolitiske tiltag

bidrager til, at flygtninge og internt fordrevne kan

leve et sikkert og værdigt liv i nærområderne. Her

lægger regeringen med finanslovsforslaget for 2019

op til, at Danmark med et historisk højt niveau for

den humanitære bistand fortsat skal ligge helt i

front internationalt.

Organiseret menneskesmugling

og -handel skal bekæmpes

Organiseret menneskesmugling og -handel spiller

en væsentlig rolle for antallet af irregulære migran-

ter, der søger mod Europa. Derfor vil regeringen,

bl.a. med afsæt i den kommende globale aftale

om migration, yde målrettede bidrag til at styrke

særligt afrikanske oprindelses- og transitlandes

evne til at kontrollere egne grænser og bekæmpe

menneskesmugling og -handel.

Tilbagetagelse

Regeringen har anvendt en “noget for noget”

tilgang som sammen med udnævnelsen af en

udsendelsesambassadør, udsendelsesmidler og

udlændingeattachéer på de danske ambassader

har bidraget til at øge hjemsendelsen af afviste

Flygtninge og migration

Irregulær migration såvel som udfordringerne med

at finde bæredygtige løsninger for verdens flygt-

ninge er en påmindelse om, at intet land er isoleret

fra udviklingen i den omgivende verden. Det så vi i

efteråret 2015, hvor verden stod på vores dørtrin.

Siden regeringens første Udenrigs- og Sikker-

hedspolitiske Strategi er det for alvor lykkedes

at nedbringe tilstrømningen af asylansøgere og

irregulære migranter til Danmark. Det er sket med

en blanding af nationale indsatser og fælles EU-

tiltag med fokus på øget grænsekontrol og styrket

samarbejde med EU’s nabolande og nærområder,

herunder også om tilbagetagelse af afviste asyl-

ansøgere og irregulære migranter. Den mindre

tilstrømning har samtidig betydet, at der bruges

færre midler på flygtningemodtagelse i Danmark.

Det har frigjort flere penge til indsatser i udvik-

lingslandene, så vi yderligere kan styrke indsatsen

i de nærområder, hvor midlerne kommer langt

flere mennesker til gavn.

Regeringen vil supplere nationale tiltag med

aktivt at bruge samarbejdet i EU og FN. De to

nye FN-aftaler om hhv. migration og flygtninge

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Regeringens vision er, at Afrikas

unge kvinder og mænd skal

kunne se fremtidsmuligheder

i deres hjemlande.

asylansøgere til en række lande. Regeringen vil

forstærke denne indsats og øge udsendelsesmid-

lerne for at sikre, at alle oprindelseslande lever

op til deres forpligtelse til at tage imod egne stats-

borgere, så irregulære migranter kan sendes hjem.

EU’s ydre grænser skal styrkes

og asylsystemet nytænkes

Da flygtninge- og migrationsbølgen i 2015 slog

hul på Europa, stod det klart, at der ikke var styr

på de ydre grænser. Derfor valgte Danmark som

andre lande at indføre midlertidig grænsekontrol.

Siden da har EU og medlemslandene iværksat flere

tiltag, som har nedbragt antallet af ankomster til

niveauet før 2015. Men indsatsen stopper ikke her.

Vi skal blive ved med at afsøge nye måder at gøre

tingene på med udgangspunkt i de indsatser, der

har virket godt, som f.eks. EU-Tyrkiet aftalen og

det kontinuerlige fokus på styrket grænsekontrol.

Regeringen vil have konstant fokus på nye politiske

muligheder for at nedbringe ankomsttallene og for

at øge EU’s finansiering hertil. EU’s grænseagentur

Frontex er en vigtig aktør, og regeringen har derfor

annonceret en markant forøgelse af Danmarks

bidrag i form af både mandskab og kapaciteter.

Regeringen ønsker et nyt asylsystem i Europa.

Et system, der fjerner grundlaget for menneske-

smuglere og samtidig letter presset på Europas

ydre grænser. Danmark vil samarbejde med lige-

sindede lande om at udvikle nye veje til et mere

effektivt europæisk asylbehandlingssystem, herun-

der vil regeringen fortsat afsøge mulighederne for

oprettelse af fælles udrejsecentre uden for EU.

De grundlæggende årsager til irregulær migration

skal bekæmpes med bæredygtig udvikling

Flere lande i Afrika oplever høje vækstrater og

bedre levevilkår, mens mange andre lande, særligt

syd for Sahara, kæmper med at få den økonomiske

og sociale udvikling til at følge med befolknings-

udviklingen.

Afrika er stadig det kontinent, hvor der fødes flest

børn per kvinde, og i 2050 ventes kontinentets

befolkning fordoblet til 2,5 mia. Befolkningsvæk-

sten på det afrikanske kontinent kombineret med

manglende økonomisk udvikling forventes at

blive en forstærkende faktor for irregulær migra-

tion de næste årtier.

Regeringens vision er, at Afrikas unge kvinder og

mænd skal kunne se fremtidsmuligheder i deres

hjemlande. Det skal dansk udviklingsbistand

hjælpe med. Afrikas unge rummer et enormt

potentiale. Men hvis der ikke skabes bedre mulig-

heder for uddannelse, beskæftigelse og politisk

medbestemmelse, så kan resultatet blive øget

ustabilitet, radikalisering og irregulær migration

mod Europa. Udviklingsbistanden kan ikke i sig

selv løse de akutte migrationsudfordringer, men

den er en nødvendig del af indsatsen for at afhjælpe

irregulær migration på mellem- og langt sigt.

Derfor vil regeringen i de kommende år bruge flere

kræfter og ressourcer på langsigtede indsatser, der

adresserer de grundlæggende årsager til irregulær

migration og bidrager til bæredygtig udvikling.

Det gælder navnlig i fattige og skrøbelige lande

i Afrika med særligt fokus på Sahel-regionen og

Afrikas Horn. Det handler ikke kun om at skabe

bedre økonomiske muligheder, men også om poli-

tiske og sociale muligheder og rettigheder. Det kan

opnås gennem støtte til uddannelse, stabilisering,

reduceret sårbarhed over for klimaforandringer

og ved at sikre retssikkerhed, korruptionsbekæm-

pelse, ligestilling og kvinders ret til at bestemme

over egen krop.

Global ligestilling og pigers og kvinders rettigheder

er centralt for at opnå verdensmålene. Manglende

adgang til uddannelse, sundhedsydelser, præven-

tion og seksualoplysning underminerer kvinders

helt grundlæggende ret til selv at bestemme om,

med hvem, hvornår, og hvor mange børn, de vil

have. Regeringen vil øge indsatsen for pigers og

kvinders rettigheder i udviklingslandene, i de

humanitære kriser og i konfliktsituationer, men

også i de internationale forhandlingslokaler, hvor

lande, som tidligere har delt danske synspunkter,

nu trækker stærkt i modsat retning.

Danmark er sammen med resten af EU verdens

største udviklingsaktør. Det skal vi i endnu højere

grad udnytte. Regeringen ønsker en solid styrkelse

af EU’s eksterne arbejde med bl.a. irregulær migra-

tion fra Afrika. Vi vil samtidig søge at reformere

EU’s udviklingspolitiske værktøjskasse bl.a. med

inspiration fra danske erfaringer med innovativ

finansiering. Den danske udviklingsbistand bruges

i stigende grad som katalysator for nye typer af

partnerskaber med særligt den private sektor og på

innovative finansieringsinstrumenter som eksem-

pelvis verdensmålsfonden.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Initiativer og fokuspunkter

i 2019-2020

•

Regeringen vil

forstærke indsatsen for at

fremme udsendelse af udlændinge uden lovligt

ophold i danmark, herunder har regeringen på

finanslovsforslaget for 2019 øget midlerne til

indsatser, der kan fremme samarbejdet med

oprindelseslande omkring tilbagetagelse af egne

statsborgere baseret på princippet om “noget

for noget”, til 110 mio kr

Regeringen vil

fortsat arbejde for et nyt

asylsystem, herunder gennem en styrket

indsats for endeligt at fjerne grundlaget for

menneskesmuglernes forretningsmodel og

bekæmpe eksisterende pull-faktorer i sam-

arbejde med lande i nærområderne og transit-

lande langs migrationsruterne regeringen vil

også samarbejde med ligesindede lande om at

udvikle nye veje til et mere effektivt europæisk

asylbehandlingssystem

Regeringen vil

styrke eU’s ydre grænser og

asylbehandlingen i frontlinjestaterne igennem

et fortsat bidrag til eU’s asylbehandlingskontor

easo og øget bidrag til eU’s grænseagentur

Frontex

Regeringen har

på finanslovsforslaget for 2019

øget den humanitære bistand fra et allerede

historisk niveau til 2,6 mia kr bl a for at fremme

langsigtede løsninger i nærområderne til konflik-

ter og katastrofer

Regeringen vil

give høj prioritet til det interna-

tionale samarbejde om migrationshåndtering i

opfølgning på Fn’s migrationsaftale, herunder

gennem et styrket engagement i eU’s trust Fund

for africa

Regeringen vil

opprioritere den langsigtede

bilaterale indsats mod fattigdom, irregulær

migration, tvungen fordrivelse og ustabilitet

med fokus på de fattigste og skrøbeligste pri-

oritetslande og værtssamfund for store flygt-

ningebefolkninger, særligt i afrika, herunder

afrikas horn og sahel-regionen, hvor danmark

vil samarbejde med Frankrig bl a om unge

og ligestilling

•

Regeringen vil

både bilateralt og gennem

store aktører som f eks Verdensbanken

styrke indsatsen for at fremme kvinders ret

til at bestemme over egen krop Både med

finansiering og sekunderinger

Regeringen vil

styrke indsatsen for at skabe

vækst, beskæftigelse og iværksættermulighe-

der for de mange unge i afrika, med fokus på at

skabe muligheder for verdenshistoriens største

ungegeneration og derigennem bidrage med

alternativer til irregulær migration

Regeringen har

på finanslovforslaget for 2019

afsat 540 mio kr til klimapuljen under udvik-

lingsbistanden til indsatser, der skal bidrage til

at fremme bæredygtig vækst og mindske effek-

terne af klimaforandringer i udviklingslande

Regeringen vil

med et nyt regionalt stabilise-

ringsprogram for syrien og irak adressere de

umiddelbare stabiliseringsbehov i begge lande

og dermed bidrage til øget regional sikkerhed

med henblik på at mindske migrationspresset

og antallet af internt fordrevne samt modgå

radikalisering og terrorisme

Regeringen vil

afsøge mulighederne for at

bidrage til innovative finansieringsmekanismer

inden for uddannelse, som f eks international

Finance Facility for education (iFFed)

•

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Økonomisk

diplomati, strategiske

partnerskaber og

den nye digitale

verdensorden

regeringen ønsker at styrke dansk erhvervslivs

muligheder i verden samt øge udenlandske

investeringer i danmark det skal bl a ske gennem

økonomisk diplomati, strategiske partnerskaber

og en styrkelse af danmarks position inden for

innovation og digital omstilling

myndighedssamarbejde. Denne strategiske sats-

ning har øget kendskabet til og åbnet døre for

danske løsninger, viden og kompetencer. Den tæt-

tere dialog har også givet mulighed for at forbedre

lokale rammevilkår.

Regeringen vil i de kommende år forstærke myn-

dighedssamarbejdet og udvide det til højind-

komstlande som USA og Japan, hvor potentialet

for at afsætte flere danske løsninger inden for

eksempelvis life sciences, energi og miljø er stort.

Vi vil udsende flere vækstrådgivere, styrke kapa-

citeten i Danmark til at udvikle myndigheds-

samarbejdet og etablere en tættere dialog om

eksportmuligheder og myndighedssamarbejde

med erhvervslivet.

Regeringen vil videreudvikle Danmarks fem

eksisterende strategiske partnerskaber med

henholdsvis Kina, Sydkorea, Japan, Mexico og

Indonesien. Disse partnerskabslande er i stigende

grad toneangivende på den globale scene. Vi skal

bruge partnerskaberne til at fremme danske inte-

resser, men også til at præge den internationale

udvikling i vores retning. Regeringen vil samtidig

afsøge muligheden for at indgå nye strategiske

partnerskaber.

Økonomisk diplomati og

strategiske partnerskaber

Den globale økonomi vokser, og rundt om i verden

er millioner blevet løftet ud af fattigdom og op i

middelklassen. Det åbner nye muligheder for Dan-

mark og dansk erhvervsliv. Regeringens økonomi-

ske diplomati udgør et væsentligt fokusområde

for dansk udenrigspolitik og er vores afsæt til at

udnytte de muligheder, som den globale vækst og

udvikling giver.

Danmark har i de seneste år med succes satset

på en tættere dialog med myndigheder i

udviklingslande på udvalgte sektorområder

ved at udsende vækstrådgivere – det såkaldte

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Regeringen vil i de kommende år forstærke

myndighedssamarbejdet og udvide det

til højindkomstlande som USA og Japan,

hvor potentialet for at afsætte flere danske

løsninger inden for eksempelvis life

sciences, energi og miljø er stort.

Det økonomiske tyngdepunkt forskyder sig mod

øst. En lang række af verdens hurtigst voksende

økonomier ligger i Asien. Kinas økonomiske

udvikling giver Danmark en række muligheder,

men kræver også en offensiv indsats. Regeringen

har derfor nedsat et panel bestående af danske

erhvervsledere og eksperter, som skal komme med

anbefalinger til, hvordan dansk erhvervsliv bedst

får gavn af vækstmulighederne i den kinesiske

økonomi. Panelet vil både se nærmere på mulig-

hederne på det kinesiske marked, og på hvordan

der sikres mere ligeværdige konkurrencevilkår for

udenlandske virksomheder i Kina.

Danskere bosat i udlandet udgør en ressource, som

i højere grad kan inddrages til at understøtte dansk

vækst og udvikling. Regeringen støtter op om ned-

sættelsen af den taskforce, som i januar 2019 vil

levere anbefalinger til, hvordan Danmark bedre

kan engagere danskere bosat i udlandet.

Den nye digitale verdensorden

Teknologiske gennembrud og digitaliseringen af

vores samfund sker med så høj hastighed, at det er

svært for både stater, virksomheder og individer at

følge med. Med udviklingen følger enorme mulig-

heder, men også nye udfordringer.

Teknologi og viden bliver i stigende grad en geo-

politisk faktor. Danmark har en klar interesse i en

sikker, fri og åben global it-infrastruktur baseret på

fælles normer og regler. Vi har allerede internatio-

nalt markeret os stærkt på denne dagsorden og er

i en gunstig position til også fremadrettet at præge

udviklingen. Ikke mindst gennem regeringens

TechPlomacy-initiativ er der indledt en direkte og

åben dialog med globale tech-aktører.

En del af det fremadrettede arbejde vil skulle finde

sted inden for rammerne af EU og FN. Europa

har en god mulighed for at være toneangivende

i fastlæggelsen af globale normative rammer for

den nye digitale verdensorden. Det skyldes bl.a.,

at hverken USA eller Kina aktuelt har et ligeså

stærkt fokus som EU på beskyttelsen af individets

rettigheder f.eks. når det kommer til håndteringen

af personlige data. Vi har set alvorlige eksempler

på, hvad data om vores præferencer og adfærd kan

misbruges til. Regeringen vil derfor afsøge mulig-

hederne for at etablere en international koalition

af tech-virksomheder, civilsamfundsorganisati-

oner og stater for bl.a. at udvikle internationale

dataetiske normer og principper.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Regeringen vil også sætte fokus på udviklingslan-

denes evne til at udnytte teknologiens muligheder

og tackle dens udfordringer. Dette vil bl.a. ske

gennem TechPlomacy-initiativets udviklingspoli-

tiske spor (TechVelopment), herunder med etab-

leringen af en regional TechVelopment-rådgiver

med base i Nairobi fra 2019.

Forskning og innovation

Som en af verdens førende forskningsnationer og

et af de mest digitaliserede lande i verden har Dan-

mark et godt udgangspunkt for samtidig at blive

et af de mest innovative samfund i verden. Vi har

en veluddannet befolkning og forskning af højeste

internationale kvalitet. Men den digitale udvikling

sker med lige så høj hastighed i resten af verden.

Udviklingen giver dansk erhvervsliv mulighed for

at afsætte sine løsninger til en langt større del af

verdens befolkning, men indebærer på den anden

side også en skarpere konkurrence.

Med strategien for Danmarks digitale vækst har

regeringen givet et offensivt bud på, hvordan vi

kan fastholde og udbygge Danmarks position som

digital frontløber og sikre, at danske virksomheder

udnytter de nye teknologiers potentiale. Dette

kræver både målrettede indsatser i Danmark, og at

vi rækker ud over landets grænser.

Tiltrækning af flere videns- og teknologitunge

udenlandske investeringer udgør en vigtig brik i

bevarelsen af Danmarks førerposition. Udenland-

ske virksomheder bidrager med ny viden, tekno-

logi, talent og forretningsmodeller, og de skaber

bedre muligheder for innovative partnerskaber

mellem virksomheder.

En anden central brik er de otte danske innovati-

onscentre placeret i verdens førende innovations-

miljøer – fra Silicon Valley til Seoul. Innovations-

centrene bidrager væsentligt til Danmarks samlede

indsats for at kunne hjemtage viden, teknologier

og forretningsmodeller til gavn for dansk forsk-

ning, uddannelse og erhvervsliv. Senest har rege-

ringen i efteråret 2018 åbnet et innovationscenter i

Boston for at styrke indsatsen yderligere.

En tredje brik er et styrket dansk forskningsdiplo-

mati (science diplomacy), som danske universi-

teter og andre forsknings- og udviklingsaktører

allerede bidrager aktivt til. Det tjener både som et

middel til at styrke internationalt videnskabeligt

samarbejde, men kan også mere generelt fremme

internationalt samarbejde og understøtte Dan-

marks udenrigspolitiske mål. Det er den forsk-

ningssamarbejdsaftale, som Danmark indgik med

Indien i maj 2018, et godt eksempel på.

En fjerde brik er en ekstra indsats for at hjælpe

danske virksomheder med appetit på de glo-

bale e-handelsmarkeder. Digitaliseringen giver

gode betingelser for at afsætte varer og tjeneste-

ydelser på fjerne markeder. På verdensplan

oplever e-handel årlige vækstrater på ca. 20 pct.

Men kun en begrænset del af de danske små og

mellemstore virksomheder har e-handelssalg

uden for Danmark. Regeringen etablerer derfor et

e-handelscenter, der skal levere virksomhedsråd-

givning. Vi vil også placere e-handelsmedarbejdere

på flere udenlandske markeder for derigennem at

arbejde for bedre adgang til førende internationale

e-markedspladser for danske produkter.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Initiativer og fokuspunkter

i 2019-2020

•

Regeringen vil

med det nye innovationscenter i

Boston styrke danske virksomheder og forskeres

muligheder for at indgå partnerskaber i et af ver-

dens fremmeste forskningsmiljøer, særligt inden

for life science

Regeringen vil

med afsæt i techplomacy-

initiativet give prioritet til at styrke gover-

nance og global alliancedannelse om tech-

dagsordenen, herunder i Fn-regi som led i bl a

generalsekretærens nye tiltag på området, samt

afsøge muligheden for indgåelse af strategiske

partnerskaber med globale nøgleaktører på tech-

dagsordenen endvidere vil regeringen afsøge

muligheden for dansk medlemskab af digital 7

endelig vil regeringen arbejde for at sikre inter-

national forankring af det nye danske data-etik

initiativ samt prioritere en fortsat indsats for at

fremme eU’s fælles fodslag og globale position

Regeringen vil

fremme teknologi- og digitalise-

ringsdagsordenerne i udviklingssamarbejdet,

herunder igennem lanceringen af en techVelop-

ment-rådgiver i nairobi fra 2019

Regeringen vil

styrke science diplomacy indsat-

sen for at fremme internationale partnerskaber

og danmark i det internationale forsknings- og

innovationssamarbejde

•

Regeringen vil

forstærke myndighedssamarbej-

det ved at placere nye vækstrådgivere inden for

sundhed og energi på danske repræsentationer

i højindkomstlande samt styrke kapaciteten i

hhv sundheds- og Ældreministeriet og energi-

Forsynings- og klimaministeriet til at understøtte

og udvikle dette samarbejde regeringen har

endvidere etableret et nyt dialogforum for life

science for at styrke dialogen mellem myndig-

heder, brancheorganisationer og virksomheder

på sundhedsområdet endelig har regeringen

på finanslovsforslaget for 2019 afsat yderligere

midler til opstart af 5-6 nye samarbejder med

udviklingslandene

Regeringen har

nedsat et ekspertpanel for

globale vækstcentre bestående af danske virk-

somheder, som skal komme med anbefalinger

til, hvordan dansk erhvervsliv bedst får gavn af

vækstmulighederne i de globale vækstcentre,

startende med kina

Regeringen vil

på baggrund af anbefalingerne

fra taskforcen for danmarks diaspora udvikle

samarbejdet med diasporaen i understøttelse

af vækst og udvikling i danmark, herunder yder-

ligere engagement af diasporaen i partnerskab

med eksisterende og nye private aktører

•

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Arktis

regeringen vil fortsat arbejde for et fredeligt

arktis og for at fremme en bæredygtig

økonomisk udvikling til gavn for den lokale

befolkning

aktivitet i området. Som følge heraf vil den geo-

politiske betydning af Arktis blive stadig mere

markant – og behovet for tilstedeværelse og over-

vågning mere nødvendig.

Isens afsmeltning åbner nye muligheder for

søtransport, udvinding af naturressourcer, nye

former for fiskeri og øget turisme. Med forvent-

ningerne om øget maritim trafik i Arktis vil

Kongeriget arbejde for forsvarlige fælles regler

for skibstrafik og dermed lige konkurrencevilkår.

Regeringen vil også undersøge mulighederne for

en modernisering og udvidelse af istjenesten.

Regeringen vil sætte yderligere fokus på bære-

dygtig økonomisk udvikling og arbejde for at

styrke samarbejdet herom i Arktisk Råd og Ark-

tisk Økonomisk Råd. I den forbindelse udgør

verdensmålene også i Arktis en nyttig ramme

frem mod 2030.

Forskning og innovation i Arktis

Forskning og innovation er afgørende elementer

i den fremtidige udvikling i Arktis. Kongeriget

deltager aktivt i arbejdet i Arktisk Råd og i Arktisk

Økonomisk Råd med at skabe en forbedret digital

infrastruktur i regionen. De unge bliver fremti-

dens brugere af nye digitale muligheder, som skal

bidrage til en mere diversificeret erhvervsstruktur.

Kongeriget vil arbejde for at styrke fokus på temaet

ungdom og entreprenørskab i Arktis, ikke mindst

blandt oprindelige folk.

Kongeriget vil også arbejde for, at potentialet i

Arktisk Råds forskningsaftale foldes ud i praksis.

Det er regeringens mål at styrke samarbejdet

mellem forskere i de arktiske stater, men også at

arbejde for en større inddragelse af forskere fra

andre lande med væsentlige arktiske interesser.

Det er en afgørende prioritet for regeringen, at

Kongeriget Danmark som en stærk partner i

det arktiske samarbejde fortsat arbejder for, at

Arktis forbliver et lavspændingsområde. Det er i

stigende grad et væsentligt fokuspunkt i lyset af

den fortsatte russiske militære opbygning, som

regeringen følger nøje. Regeringen vil ligeledes

arbejde for at sikre de bedste rammer for bære-

dygtig økonomisk udvikling i området. En udvik-

ling som ikke mindst har betydning for ungdom-

mens muligheder for at skabe en tilværelse med

gode levevilkår. Vi vil gennem et fokus på forsk-

ning, innovation og økonomisk udvikling enga-

gere den unge generation med initiativer, som

fremmer kreativiteten og entreprenørskabet på

tværs af den arktiske region. Danmark, Færøerne

og Grønland vil både sammen og hver for sig

bidrage til dette.

Klimaforandringer i Arktis

Få steder er konsekvenserne af de globale klima-

forandringer så omfattende som i Arktis. Det er

afgørende, at vi tager hensyn til det sårbare arkti-

ske miljø, samtidig med at vi understøtter en bære-

dygtig økonomisk udvikling.

Klimaforandringerne øger den geografiske til-

gængelighed i Arktis. Det har bl.a. medført større

opmærksomhed på udvinding af naturressourcer

samt forøget kommerciel, videnskabelig og militær

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Få steder er konsekvenserne af de

globale klimaforandringer så omfattende

som i Arktis. Det er afgørende, at vi tager

hensyn til det sårbare arktiske miljø,

samtidig med at vi understøtter en

bæredygtig økonomisk udvikling.

Regeringen vil i samarbejde med grønlandske

myndigheder etablere en international arktisk

hub i Grønland. Det vil styrke Kongerigets stærke

profil inden for arktisk forskning og uddannelse

yderligere. Samtidig vil en hub have gavnlige

lokale effekter på sigt i forhold til uddannelse,

lokal økonomi og beskæftigelse.

Regeringen vil styrke samarbejdet om forskning

og innovation med de asiatiske stater, der udvi-

ser stigende interesse for Arktis. Senest har Kina

f.eks. i januar 2018 udgivet en hvidbog om sin

arktiske politik, hvor der lægges op til en styrket

indsats over en bred front. Fjerne og ressource-

stærke nationers interesse i Arktisk indebærer

mange positive muligheder, men kan også rumme

geopolitiske udfordringer.

Forsvaret i Arktis

Med forsvarsforliget (2018-2023) styrkes Forsvars-

ministeriets opgaveløsning og tilstedeværelse i

Arktis yderligere gennem initiativer, der understøt-

ter suverænitetshævdelse, overvågning, beskyttelse

af havmiljøet samt eftersøgnings- og redningstje-

neste. Regeringen følger nøje udviklingen i de mar-

kante og stigende geopolitiske interesser i regionen

og den fortsatte russiske militære udbygning, som

ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste bl.a. inklude-

rer genopbygning og udvidelse af fremskudte baser

på de russiske øer i Det Nordlige Ishav samt igang-

værende forberedelser til udstationering af taktiske

kampfly. Det sker ud fra regeringens målsætning

om at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.

NATO har et øget fokus på Nordatlanten, og vi skal

sammen med vores partnere og allierede forholde

os til udviklingen i Arktis og Nordatlanten.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi

Initiativer og fokuspunkter

i 2019-2020

•

Regeringen vil

i tæt samarbejde med grønland,

Færøerne og internationale samarbejdspart-

nere fastholde fokus på økonomisk udvikling

i den arktiske region Med afsæt i indhøstede

erfaringer bl a fra den kommende rapport om

virksomhedsfinansiering i arktis vil regeringen

aktivt arbejde for denne dagsorden i relevante

arktiske sammenhænge

Regeringen vil

styrke indsatsen for unge

mennesker i arktis, herunder vil regeringen i

samarbejde med relevante fora tage initiativ

til at afholde en innovationskonkurrence, der

skal samle unge iværksættere på tværs af den

arktiske region

Regeringen vil

i tæt samarbejde med grønland

afdække mulighederne for at udvide den eksiste-

rende istjeneste til at dække hele grønland en

udvidet istjeneste vil bl a understøtte den fort-

satte økonomiske udvikling i grønland igennem

nye sejlruter og mulighederne for øget turisme

•

Regeringen vil

i tæt samarbejde med grønland

etablere en international arktisk hub i grønland

for at styrke forskningen i den arktiske region og

forskningssamarbejdet i rigsfællesskabet

Regeringen vil

give unge grønlændere mulig-

hed for frivillig værnepligtsafprøvning i grønland

(uden en nødvendig rejse til danmark), samt

styrke suverænitetshævdelse, overvågning,

beskyttelse af havmiljøet samt eftersøgnings-

og redningstjeneste

•

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 32: Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-20

2018/19:6

november 2018

Udenrigsministeriet

asiatisk plads 2

1448 københavn k

tlf : +45 33 92 00 00

isBn 978-87-93635-88-3 (trykt version)

isBn 978-87-93635-99-9 (digital version)

design: e-types

tryk: rosendahls

publikationen kan hentes på

um dk / regeringen dk