Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 24
Offentligt
Ud en r i g s mi n i s t er i et
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag
Journalnummer
Kontor
2018-39627
MENA
5. november 2018
URU alm. del - svar på spørgsmål 10 stillet den 22. oktober 2018
til udenrigsministeren af Mogens Lykketoft (S).
Spørgsmål:
Artikel 2 i EU-Israel Associeringsaftalen fastslår, at relationerne mellem
os bygger på respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper
som en afgørende del af aftalen. Udenrigsministeren bedes redegøre for,
om regeringen på denne baggrund har reageret bilateralt eller via EU imod
’basisloven’ kaldet ’Israel som nationalstaten for det jødiske folk’, der blev
vedtaget i Knesset den 19. juli i år?
Udenrigsministeren bedes ligeledes
svare på, om han er enig med EU’s
udenrigsrepræsentant Federica Mogherinis' karakteristik af denne lov som
uforenelig med internationale menneskerettighedsstandarder?
Svar:
Loven ændrer ikke ved Israels eksisterende status som demokrati og
nationalstat for det jødiske folk. Vedtagelsen af loven den 19. juli affødte
imidlertid betydelig debat i Israel, fordi symbolværdien opfattes som stor
med risiko for at skabe dybere kløfter mellem Israels minoriteter og staten.
EU’s Høje repræsentant, Mogherini, har
- uden at formulere sig som
anført i spørgsmålet - formidlet sin bekymring over lovens vedtagelse, som
kan være med til at gøre to-statsløsningen endnu vanskeligere at opnå. Den
bekymring deler jeg. Regeringen og EU har en løbende dialog med de
israelske myndigheder og den israelske regering om demokrati og
menneskerettigheder.
Anders Samuelsen
Udenrigsminister