UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Svar på spørgsmål vedr. Danmarks nye betingelser for dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 21
Offentligt

Ud en r i g s mi n i s t er i et

Folketingets Udenrigsudvalg

Bilag

Journalnummer

Kontor

2018-40741

MENA

5. november 2018

URU alm. del - svar på spørgsmål 41 stillet den 31. oktober 2018

til udenrigsministeren af Martin Lidegaard (RV).

Spørgsmål:

Siden maj har Israels Ministerium for Strategiske Affærer opgraderet presset

på israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer og europæ-

iske donorer. Ungarn bakker tilsyneladende aktivt op om denne dagsorden

(jf. møde i EU’s ministerråd (FAC) den 15. oktober 2018). EU har kaldt mi-

nisteriets påstande ”ufunderede og uacceptable” og fremhævet, at de bidrager

til ”misinformationskampagner”. Hollands udenrigsminister, Blok, har sam-

tidig, senest den 30. august, understreget, at der ikke er behov for en revision

af Hollands støttekriterier. Danmarks interne gennemgang forholder sig di-

rekte og indirekte til en række af de beskyldninger, som den israelske regering

typisk fremsætter, men finder ikke belæg for disse.

Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for:

Danmark alligevel, modsat Holland og i lyset af misinformations-

kampagner,har introduceret nye og strammere kriterier?

Hvordan ministeren vil sikre, at de nye kriterier, i særdeleshed kriterie 4 og

5, ikke ipraksis resulterer i en begrænsning af menneskerettighedsorganisati-

onernes ytringsfrihed?

Hvorvidt ministeren har bakket aktivt op om EU’s kritik og understreget,

at ufunderedeanklager mod organisationer og deres donorer er uacceptable?

Hvorvidt Danmark i FAC den 15. oktober bakkede aktivt op om HR/VP

Mogherini’s afvisning af Ungarns opfordring til at afbryde støtten til kritiske

israelske og egyptiske organisationer?

Der henvises til følgende artikler: https://www.haaretz.com/israel-

news/.premium-eu-s-mogherini-to-israeli-minister-youfeed-disinformation-

1.6280308

https://www.euractiv.com/section/future-eu/news/hungary-takes-its-

fight-against-ngos-toan-eu-level/

https://zoek.officielebekendmakin-

gen.nl/ah-tk-20172018-3027.html

Svar:

Hvorfor

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Svar på spørgsmål vedr. Danmarks nye betingelser for dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer

Som jeg oplyste på samrådet den 24. oktober, er de nye kriterier et resultat af

den gennemgang af Danmarks støtte til israelske og palæstinensiske civilsam-

fundsorganisationer, som blev gennemført i 2017. Gennemgangen førte til

to overordnede konklusioner. For det første, at der er stærke bistandsfaglige

argumenter for at fokusere på færre organisationer, fordi der på den måde

kan etableres et tættere samarbejde og et bedre opsyn med dem. For det an-

det, at der er behov for mere præcise kriterier for samarbejdet, så det står helt

klart, hvad danske midler går til. Det viser sagen om den palæstinensiske

NGO WATC, som havde forholdt Udenrigsministeriet oplysninger om dens

rolle i navngivningen af et kvindecenter efter en palæstinensisk kvinde, der i

1978 udførte et voldsomt terroristangreb i Israel.

De fem kriterier tager udgangspunkt i de problemstillinger, som jeg skitserede

under samrådet tilbage i januar i år. Den grundige gennemgang af organisati-

onerne i det tidligere donorsamarbejde sidste år var med til at sætte fokus på

disse svære problemstillinger. Kriterierne har været genstand for en omhyg-

gelig faglig vurdering, og deres indhold ligger selvsagt inden for rammerne af

loven om international udviklingsbistand.

I forhold kriterie 4 anerkendes det naturligvis, at organisationerne har ytrings-

frihed, og at BDS-bevægelsen af mange anses som en legitim, ikke-voldelig,

politisk strategi for at protestere mod besættelsen. Samtidig er det fra dansk

side essentielt, at dansk-støttede organisationer udelukkende fokuserer på

menneskerettighedsarbejde. Det kan ikke accepteres, at danske midler anven-

des til BDS-aktiviteter. Jeg vil i den sammenhæng understrege, at kriteriet

ikke omfatter aktiviteter, som har fokus på oplysning relateret til bosættel-

serne. På linje med FN Sikkerhedsrådsresolution

2334 og EU’s politik på

området skelner Danmark klart mellem Israels territorium og de besatte om-

råder.

I forhold til kriterie 5 gælder det, at Danmark ikke kan acceptere at støtte en

organisation, som stiller spørgsmål ved Israels ret til at eksistere. Det er i det

lys, at kriteriet om organisationernes kommunikation skal ses. Grundlaget for

Danmarks tilstedeværelse i Palæstina og for det danske landeprogram er en

klar politik om opbakning til en forhandlet to-statsløsning, som i sig selv vil

indebære et ophør af besættelsen. På den baggrund er det legitimt og i over-

ensstemmelse med dansk og EU-politik for civilsamfundsorganisationer,

som modtager dansk støtte, at have et ophør af den israelske besættelse af

Vestbredden som målsætning. Men det vil være uacceptabelt, hvis en dansk

partnerorganisation som led heri eller på anden vis sår tvivl om staten Israels

eksistensberettigelse. Det er samtidig vigtigt at understrege Udenrigsministe-

riets respekt for, at menneskerettighedsorganisationer er apolitiske og derfor

ikke promoverer én bestemt politisk løsning. Udenrigsministeriet er desuden

opmærksom på, at nogle aktører har en meget bred fortolkning af hvilke ud-

sagn, der stiller spørgsmål ved Israels eksistens.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 21: Svar på spørgsmål vedr. Danmarks nye betingelser for dansk støtte til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer

De syv partnerorganisationer har alle accepteret kriterierne og underskrevet

aftalerne for 2018, og jeg ser frem til et godt samarbejde med dem i den kom-

mende tid.

Samtidig har vi fra regeringens side under hele forløbet meldt klart ud, at der

ikke skæres i omfanget af menneskerettighedsstøtten i Palæstina. Israelske og

palæstinensiske civilsamfundsorganisationer spiller en central rolle i forhold

til at dæmpe og på sigt løse op for den højspændte konflikt mellem israelere

og palæstinensere. Regeringen fastholder det niveau for menneskerettigheds-

støtten, som indgår i det eksisterende landeprogram for Palæstina fra juni

2016.

Udenrigsministeriet er helt generelt bevidst om ikke at agere på løsrevne på-

stande mod civilsamfundsorganisationer, der ikke kan underbygges af doku-

mentation. Det gælder ikke kun for den støtte, vi giver til israelske og palæ-

stinensiske organisationer, men er et generelt princip, som ikke bliver mindre

relevant i en højspændt konflikt som den israelsk-palæstinensiske. Det syns-

punkt har jeg flere gange offentligt givet udtryk for, og det gælder selvsagt

også i forhold til løsrevne påstande mod EU’s støtte af civilsamfundsorgani-

sationer.

EU-udenrigsministrene har i rådskonklusioner i januar 2016 understreget be-

tydningen af civilsamfundets uhindrede arbejde både i Israel og de besatte

palæstinensiske områder. Det er i tråd med regeringens synspunkt om, at

menneskerettigheder udgør en hjørnesten i dansk udenrigspolitik, og det er

ikke mindst derfor,

regeringen lægger stor vægt på Danmarks indvalg i FN’s

Menneskerettighedsråd fra 2019.

I forhold til det ungarske indlæg under EU-udenrigsministermødet den 15.

oktober overlod medlemslandene det til Kommissionen og udenrigsrepræ-

sentant Federica Mogherini

at gøre rede for EU’s politik på området, herun-

der under hvilke betingelser EU yder støtte til civilsamfundsorganisationer i

Israel og Palæstina.

Med venlig hilsen

Anders Samuelsen