Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 14
Offentligt
1959519_0001.png
Tale
Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den
globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
den 25. oktober 2018
(Udviklingsministeren indleder orienteringen)
Side
1/11
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
1959519_0002.png
[Udlændinge- og integrationsministerens tale]
Ud over også at takke udvalgene for muligheden for at orientere om
resultatet af forhandlingerne om GCM vil jeg gerne starte med at slå
en række ting fast, fordi de er afgørende for min og regeringens
holdning til forhandlingsresultatet og til det videre forløb frem mod
mødet i Marrakesh, hvor teksten skal vedtages:
[Fire centrale og tværgående principper i GCM]
For det første:
Aftalen
eller
’kompakten’
som den ret beset hedder
slår fast, at
den ikke er juridisk bindende.
Der er altså tale om en politisk aftale for, hvordan vi kan arbejde
hen imod ordnede forhold på migrationsområdet
hvor ulovlig
migration bekæmpes, og hvor hvert enkelt land selv bestemmer,
hvem der skal have ret til ophold.
For det andet:
’Kompakten’
bekræfter krystalklart staters nationale suverænitet
over deres udlændinge- og migrationspolitik [i overensstemmelse
med Folkeretten]. Det er det bærende princip i aftalen.
2
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
1959519_0003.png
For det tredje:
’Kompakten’
slår også fast, at stater [inden for deres suveræne
jurisdiktion] kan skelne mellem regulære og irregulære migranter
for at sikre overensstemmelse med det, der i aftalen benævnes
nationale realiteter, nationale politikker og prioriteter og krav til
indrejse, ophold og arbejde [i overensstemmelse med Folkeretten].
En tilslutning til
’kompakten’
vil derfor på ingen måde betyde, at vi
kommer til at føre en anden udlændingepolitik, end den der
besluttes her i huset.
Og for det fjerde:
’Kompakten’
er den første af sin art på globalt plan, når det kommer
til anerkendelsen af alle landes forpligtigelse til at tage egne
statsborgere tilbage, hvis de pågældende opholder sig ulovligt i et
andet land, og bistå med at facilitere tilbagetagelsen. Og den
anerkendelse er ikke mindst resultatet af meget aktive danske
bestræbelser under forhandlingerne.
Så for lige at rekapitulere:
1)
’Kompakten’
er ikke juridisk bindende
2)
’Kompakten’
respekterer vores nationale suverænitet i
udlændingepolitikken
3
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
3)
’Kompakten’
sikrer, at vi kan skelne klart mellem regulære og
irregulære migranter, og
4)
’Kompakten’
anerkender for første gang, at alle lande skal
tage egne statsborgere tilbage, hvis de opholder sig ulovligt.
[Resultatet er ikke perfekt]
Når alt det er sagt, så er resultatet selvfølgelig ikke perfekt. Så langt
fra. Hvis jeg havde skrevet
’kompakten’,
ville den have set
anderledes ud. Men jeg har ikke været alene om at skrive den. Vi
har faktisk været 191 penneførere med hver vores udfordringer,
prioriteter, principper og målsætninger
og ikke mindst politiske
overbevisning. Og derfor synes jeg, at med de fire punkter, jeg
netop nævnte, in mente, er der tale om et ganske godt resultat.
Og så alligevel.
[Stemmeforklaring/Reservation]
Det er min [og regeringens] klare opfattelse, at der i forbindelse
med vedtagelsen af teksten i Marokko til december og efterfølgende
i
FN’s
generalforsamling er behov for en meget klar
og gerne
fælles EU
stemmeforklaring, hvor vi klart og utvetydigt
tilkendegiver vores læsning af aftalen på en række områder. En
stemmeforklaring er et forbehold.
4
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
Det er der ikke noget overraskende i. Vi gjorde præcis det samme
sammen med vores EU-kolleger i forbindelse med vedtagelsen af
New York-erklæringen, der iværksatte arbejdet med
’kompakten’,
i
september 2016.
[Stemmeforklaringen skal som minimum forklare vores position på
spørgsmål som frihedsberøvelse af mindreårige migranter, skelnen
mellem lovlig og ulovlig migration og mellem regulære og
irregulære migranter, migranters adgang til tjenesteydelser, lovlige
adgangsveje
for blot at nævne de vigtigste. Jeg forventer også, at
andre EU-lande har spørgsmål, de gerne vil have indeholdt i
stemmeforklaringen.]
Og lad mig understrege
for at der ikke opstår misforståelser
skulle EU og medlemslandene ikke kunne blive enige om en fælles
stemmeforklaring, så agter regeringen at afgive en
stemmeforklaring sammen med en gruppe af andre ligesindede
lande eller i national kapacitet.
[Vil
’kompakten’
løse migrationsudfordringerne?]
Så vil I sikkert spørge, om
’kompakten’
vil løse alle vores
problemer med ulovlig migration og irregulære migranter.
5
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
Og svaret er selvfølgelig: Nej.
Som alle andre globale politiske aftaler, der ikke er juridisk
bindende og respekterer de enkelte landes nationale suverænitet, vil
vi ikke vågne op til en ny og bedre verden i morgen, hvor alle
mennesker og lande respekterer, at man ikke bare kan indrejse i et
andet land uden tilladelse.
Faktisk slår
’kompakten’
fast, at godt nok har man som migrant ret
til at forlade sig eget land og til at rejse tilbage til eget land, MEN,
man har ikke ret til at rejse ind i et andet land. Det princip røres der
ikke ved i aftalen.
’Kompakten’
er udtryk for det, jeg vil kalde
”de
små skridts
politik”.
Det betyder, at verdenssamfundet anerkender, at man er
nødt til styrke dialogen og samarbejdet på tværs af landegrænser,
hvis man vil den irregulære migration til livs. Vi kender det fra EU-
Tyrkiet-aftalen, og vi ved, at vi skal have aftaler på plads i den
kommende tid med ansvarlige nordafrikanske lande. Kodeordet er
med andre ord internationalt samarbejde
eller inter-regionalt
samarbejde, om man vil.
6
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
Med
’kompakten’
er vi blevet enige om, at international migration
kræver en international ramme. Her kan vi tale om, hvordan vi
bekæmper den irregulære migration og gør migration sikrere, mere
velordnet og lovlig, så vi har hånd i hanke med, hvem der indrejser i
vores lande.
[Skrøner]
Jeg forstår godt, at et så omfattende forhandlingsforløb mellem alle
verdens lande kan give anledning til bekymringer og give anledning
til kritiske spørgsmål til, hvad det egentlig er, der er opnået enighed
om.
Det er rigtigt, at ikke mindst latinamerikanske lande i løbet af
forhandlingerne har ønsket en aftale om regularisering eller
lovliggørelse af irregulære migranter, der allerede befinder sig i
Danmark eller andre lande. Jeg kan garantere, at det forslag er
blevet skudt ned
ikke mindst takket være Danmark og EU
og
derfor ikke indgår i aftalen.
Det er også rigtigt, at mange lande i den tredje verden har ønsket, at
vi skulle øge den lovlige indvandring. Men jeg kan garantere, at der
er intet i
’kompakten’,
der vil øge indvandringen til Danmark eller
Europa, med mindre vi giver tilladelse.
7
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
’Kompakten’
understreger klart, at lande har suveræn ret til at
fastlægge egen udlændingepolitik. Med understregningen af
vigtigheden af at bekæmpe irregulær migration
f.eks. over
Middelhavet
kan
’kompakten’
derimod komme til at dæmpe
presset af irregulære migranter, der forsøger at komme til Europa.
Jeg kan også godt forstå, at nogen spørger, hvorfor lovlig migration
ikke fremmes med aftalen, mens tilbagesendelse vil blive nemmere.
Sagen er dog den, at lovlig indrejse bestemmes af national
lovgivning, mens tilbagetagelse af egne statsborgere nu anerkendes
som en international forpligtelse.
[Afslutning]
Afslutningsvist vil gerne understrege, at der med
’kompakten’
efter
min opfattelse er tale om et ikke uvæsentligt signal til FN og til hele
verden som sådan.
Tidligere tiders fremherskende opfattelse
ikke mindst i FN
af, at
der påhvilede Vesten og Europa et særligt ansvar for at løse
migrationsudfordringerne, er blevet erstattet af en langt mere
nuanceret og realistisk tilgang.
8
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
Med
’kompakten’
er det blevet gjort klart, at effektiv, global
migrationshåndtering og -samarbejde
som supplement til vores
egen udlændingelovgivning
består af langt mere end blot
spørgsmålet om at øge lovlige migrationsveje. Nu taler
verdenssamfundet om problemet med ulovlig migration,
grænsekontrol, menneskesmuglere, tilbagetagelse, migranters
menneskerettigheder, men også migranters forpligtelse til at
overholde national lovgivning og opholdslandets skikke.
På den baggrund mener jeg, at vi med
’kompakten’
kommer til at
tage et lille skidt fremad i den fælles forståelse af udfordringerne.
Og det vil skabe bedre muligheder for at fremme danske og
europæiske prioriteter og initiativer i håndteringen af de ulovlige
migrationsstrømme mod Europa.
[Forvirring om Marrakesh-erklæringen fra maj 2018 og GCM]
Endelig vil jeg afslutningsvist gerne adressere den forvirring, som
jeg forstår, der er opstået i forhold til forskellen på den såkaldte
Marrakesh-erklæring fra maj 2018, og kompakten, som vi har talt
om i dag, og som
måske lidt forvirrende også skal vedtages i
Marrakesh.
9
UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018
Den nye globale migrationsaftale har ikke noget med den såkaldte
Marrakesh-erklæringen at gøre. Den globale migrationsaftale er
forhandlet i FN og følger et globalt spor. Marrakesh-erklæringen er
vedtaget i regi af den såkaldet Rabat-proces, der er et regionalt
samarbejde mellem EU og Nord- og Vestafrika, og er en del af
opfølgningen på Valletta-erklæringen, som
EU’s
stats- og
regeringschefer og en lang række afrikanske kolleger vedtog i november
2015.
10