UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 14
Offentligt

GCM Briefing i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsud-

valget den 25. oktober 2018

TALEPUNKT

Til:

Udviklingsministeren

Enhed:

HMC

Dato:

19-10-2018

Sag:

2018-868

Jeg har set frem til dagens drøftelse af den nye globale migrati-

onsaftale, den såkaldte

”Global

Compact for Safe, Orderly and

Regular Migration”. Jeg vil til en start redegøre for,

1) hvorfor aftalen er vigtig for Danmark;

2) hvordan regeringens politik og positioner er tilgodeset i af-

talen

* * *

[Baggrund

–

aftalens betydning for Danmark]

Siden processen frem mod en ny global migrationsaftale blev

igangsat i 2015, er antallet af irregulære ankomster over

Middelhavet reduceret med 95 pct.

Men migrationspresset på Europa vil med al sandsynlighed stige

igen. Afrikas befolkning forventes fordoblet til 2,5 mia. frem mod

2050, og 25 mio. unge afrikanere vil årligt træde ind på et ar-

bejdsmarked, der allerede er karakteriseret af høj arbejdsløshed.

Samtidig vil klimaforandringer ifølge Verdensbanken kunne

medføre, at 140 mio. mennesker vil migrere frem mod 2050.

Det er derfor i høj grad i Danmarks og Europas interesse at støtte

op om en global politisk migrationsaftale. For at inddæmme og få

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 14: Udlændinge- og integrationsministerens og Udviklingsministerens respektive talepapirer fra mødet i Udlændinge- og Integrationsudvalget og Udenrigsudvalget den 25. oktober 2018

kontrol med den irregulære migration. Og for at sikre, at migra-

tion overalt i verden foregår via nationalt fastsatte lovlige migra-

tionsmuligheder under ordentlige forhold. Dette vil være helt af-

gørende for at tage presset fra irregulære migranter af Europas

grænser.

* * *

[Tilgodeseelse

af danske interesser i aftalen]

Aftalen om en

”Global

Compact for Safe, Orderly and Regular

Migration” blev færdigforhandlet i juli 2018. Danmark har for-

handlet gennem EU.

Det har været helt afgørende for Danmark, at aftalen ikke sår no-

gen som helst tvivl om, at enhver stat suverænt selv bestemmer,

hvem der får adgang til eget territorium, i hvor lang tid og på

hvilke vilkår. Dette suverænitetsprincip har været en såkaldt rød

linje for Danmark og EU gennem forhandlingerne.

Herudover var det et stærkt dansk og europæisk krav til en aftale,

at den skulle fastslå staters forpligtelse til tilbagetagelse af egne

statsborgere meget klart.

Endelig har det været afgørende for os, at aftalen - selvom den

ikke er juridisk forpligtende - flugtede med eksisterende dansk

politik på udlændinge og migrationsområdet. Udlændinge og In-

tegrationsministeren vil redegøre herfor om lidt.

Aftalen er som nævnt ikke juridisk bindende, men er udformet

omkring 23 målsætninger, der hver indeholder en politisk forplig-

telse (commitments), efterfulgt af eksempler på

”bedste praksis”,

som staterne kan vælge at gøre brug af i relevant omfang.

5 målsætninger vedrører imødegåelse af irregulær migration. Det

drejer sig ikke mindst om staters forpligtelse til at tage egne stats-

borger tilbage (målsætning 21). Det er første gang, at forpligtel-

sen optræder i en politisk erklæring med

–

forventet

–

nær univer-

sel tilslutning. Det var derfor også blandt de forhandlingsresulta-

ter, der var vanskeligst at få sikret.

Styrkelse af indsatsen mod menneskesmugling (målsætning 9)

udgør et andet centralt element i aftalen, som Danmark og EU an-

ser som et af de vigtigste indsatsområder for at komme den irre-

gulære migration til livs. Dette område hænger tæt sammen med

en målsætning om at bekæmpe menneskehandel (målsætning 10).

En styrket grænsekontrol (målsætning 11), der respekterer staters

nationale suverænitet og behov for at sikre deres grænser, indgår

ligeledes og har været en høj prioritet for Danmark og EU.

Endelig udgør imødegåelse af grundlæggende årsager til irregu-

lær migration (målsætning 2) et centralt indsatsområde, som også

er helt på linje med regeringens tilgang til indsatsen for at fore-

bygge irregulær migration.

En enkelt målsætning vedrører adgang til lovlig migration med

fokus på landes efterspørgsel efter arbejdskraft (målsætning 5).

Målsætningen flugter med Danmarks nuværende politik og prak-

sis. Men det har som nævnt været helt afgørende for Danmark, at

aftalen allerede i indledningen - som et tværgående princip -

fremhæver landes suveræne ret til at fastlægge deres egen udlæn-

dingepolitik inden for rammerne af deres internationale forplig-

telser (paragraf 15).

Teksten har desuden fokus på overholdelse af migranters menne-

skerettigheder. Det er rettigheder, som Danmark lever op til og

arbejder for at fremme og sikre internationalt.

Endelig understreger aftalen den tætte sammenhæng med udvik-

lingsdagsordenen og opfyldelsen af Verdensmålene (målsætning

23). Det er en helt afgørende kobling for mig. Her leverer Dan-

mark allerede en stor indsats, og med aftalen i hånden vil jeg op-

fordre andre lande til at yde deres.

Når vi er med til at forbedre levevilkårene - også på menneskeret-

tighedsområdet - i oprindelses- og transitlande og disses nærom-

råder, understøtter vi en udvikling, hvor der skabes alternativer til

irregulær migration.

* * *

Udkastet til aftalen ligger inden for de målsætninger, som Dan-

mark arbejdede ud fra. Ikke desto mindre er der jo tale om et

kompromis mellem 192 lande. Der indgår derfor formuleringer,

som vi fra dansk side ville have formuleret anderledes, hvis vi

alene havde udformet aftalen.

Af samme grund vil Danmark ved aftalens vedtagelse i Marra-

kesh den 10.-11. december afgive en stemmeforklaring

–

gerne

som et fælles EU-indlæg

–

der vil gøre rede for, hvordan vi for-

står teksten. Det er en almindelig fremgangsmåde ved vedtagelse

af multilaterale aftaler og en måde at sikre sig på, at man ikke bli-

ver holdt op på en anden fortolkning af aftalen end éns egen.

* * *

[Vedtagelse

–

øvrige landes opbakning]

Som med andre internationale aftaler, har USA desværre også her

ønsket at stå udenfor. Og også internt i EU har det præget for-

handlingerne, at Ungarn tidligt i processen dissocierede sig fra de

øvrige EU-lande med et budskab om, at al form for migration var

uønsket.

Noget kunne tyde på, at Polen vælger heller ikke at tilslutte sig

aftalen. Østrig har også tilkendegivet visse bekymringer omkring

aftalen, men forhåbningen er, at disse vil kunne håndteres gen-

nem en stemmeforklaring i forbindelse med vedtagelsen.

Fra dansk side håber vi på størst mulig opbakning til aftalen, med

henblik på at sikre soliditeten af dette tiltrængte rammeværk for

det internationale samarbejde på migrationsområdet.

Aftalen indebærer ikke nye forpligtelser for Danmark. Det har

ikke mindst været vigtigt på udlændingeområdet. Jeg vil nu give

ordet til udlændinge- og integrationsministeren.