UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Finansministeriets supplerende samlenotat vedr. dop 5

Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 133
Offentligt

31.01.2019

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Finansministeriets supplerende samlenotat vedr. dop 5 - Rådsmøde (GAC) den 19. februar 2019

Dagsordenspunkt 5:

Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredyg-

tigt Europa i 2030

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt Europa i 2030 bygger videre på Kommissio-

nens meddelelse af november 2016 om en bæredygtig europæisk fremtid og en rapport fra den

multistakeholder-platform, som Kommissionen nedsatte i maj 2017. Refleksionspapiret ser EU

som en frontløber for bæredygtig udvikling, hvilket afspejles på internationale opgørelser over im-

plementeringen af verdensmålene. Med henblik på at fastholde denne position opstilles der tre sce-

narier for, hvordan verdensmålene kan indtænkes på relevante politikområder i EU og i nogen

udstrækning i EU-medlemslandene.

Regeringen finder det ønskeligt at opfølgningen på 2030 dagsordenen og de 17 verdensmål på EU-

niveau bliver ambitiøs.

2. Baggrund

FN’s medlemslande vedtog i september 2015 de 17 verdensmål (2030-dagsorde-

nen) for bæredygtig udvikling. Der er således etableret en fælles ramme for bære-

dygtig udvikling samt defineret 17 mål og 169 delmål, som grundet dagsordens

universalitet og indbyrdes sammenhæng, gælder for alle verdens lande. Sammen

med aftalen om udviklingsfinansiering (Addis Ababa Action Agenda) og klimafta-

len fra Paris danner 2030 dagsordenen den nye globale ramme for bæredygtig ud-

vikling.

Refleksionspapiret er en opfølgning på spor 2 i Kommissionens meddelelse om

”Næste

skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid

–

En europæisk indsats for bæredyg-

tighed”

(KOM 2016/739), som satte gang i Kommissionens arbejde med de videre

overvejelser om den langsigtede vision for bæredygtighed i EU.

Som led i dette arbejde nedsatte Kommissionen den 22. maj 2017 en ’multistake-

holder-platform’ med medlemmer fra hhv. erhvervslivet og civilsamfundet. For-

målet med platformen var bl.a. at understøtte og rådgive Kommissionen om im-

plementeringen af verdensmålene i EU.

Den 11. oktober 2018 vedtog platformens medlemmer deres rapport ”Towards

sustainable Europe by 2030”.

Af rapporten fremgår flere overordnede anbefalinger til

Kommissionen, herunder udarbejdelsen af en 2030 bæredygtighedsstrategi, og

nedsættelsen af en projektgruppe i Kommissionen med kommissionsformanden i

spidsen. Derudover indgår der i rapporten fem sektorspecifikke anbefalinger vedr.

1) bæredygtigt forbrug og produktion, 2) investeringer i forskning og innovation,

3) klima- og energipolitik, 4) landbrugspolitik og 5) samhørighedspolitik.

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Finansministeriets supplerende samlenotat vedr. dop 5 - Rådsmøde (GAC) den 19. februar 2019

3. Formål og indhold

Formålet med refleksionspapiret er at starte en bredere debat om Europas fremtid

i forhold til bæredygtig udvikling. Udgangspunktet er, at EU også fremadrettet

skal være frontløber i bæredygtig udvikling, hvilket skal ske i samarbejde med

medlemslandene og med respekt for subsidiaritetsprincippet.

Det fremgår af refleksionspapiret, at

EU’s medlemslande er blandt de mest bære-

dygtige lande i verden. På SDG-indekset, som opgøres af den tyske fond

Bertels-

mann Stiftung

sammen med

Sustainable Solutions Development Network

(SDSN), er syv

lande i top ti, EU-medlemslande. Derudover er borgerne i EU overvejende til-

fredse med afgørende aspekter af deres liv, fx er 91 pct. tilfredse med deres fami-

lieliv, mens 64 pct. er tilfredse med deres arbejdsliv. Refleksionspapiret understre-

ger imidlertid, at der også er udfordringer på de økonomiske, miljømæssige og so-

ciale dimensioner af bæredygtighed. Det fremhæves, at det globale forbrug af na-

turressourcer udgør den største udfordring.

Refleksionspapiret redegør derefter for

EU’s bidrag til fire politikområder, som

vurderes særligt vigtige for at sikre en bæredygtig fremtid i EU. Det gælder 1) cir-

kulær økonomi, 2) landbrugs- og fødevarepolitikken, 3) bæredygtig energi, bygnin-

ger og mobilitet, og 4) den sociale indsats. Derudover femhæves fem horisontale

katalysatorer for bæredygtig udvikling:

Uddannelse, videnskab, teknologi, forskning, innovation og digitalisering.

Finansiering, prissætning, skatter/afgifter, og konkurrence.

Ansvarlige virksomheder, og nye bæredygtige forretningsmodeller.

Åben og regelbaseret handel.

Governance og politikkohærens.

Endelig opstilles der tre scenarier for den fremtidige tilgang til bæredygtig udvik-

ling i EU, som er nærmere beskrevet i det følgende. De tre scenarier kan kombi-

neres og sammensættes på forskellig vis.

1. EU bæredygtighedsstrategi

I det første scenarie bliver verdensmålene udgangspunktet for EU’s

strategiske

politikudvikling, som vedtages på højeste politiske niveau. Konkret kan det udfor-

mes i en strategi for implementering af verdensmålene, som godkendes og imple-

menteres af Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemslandene. Det vil med-

føre en høj grad af løbende koordination på tværs af niveauer. Konkret kan det in-

debære, at medlemslandene forpligter sig til at udarbejde bæredygtighedsstrategier,

at der udarbejdes tidsplaner for konkrete leverancer, at der etableres en monitore-

ring og opfølgning på implementeringen af verdensmålene, fx i regi af det europæ-

iske semester.

2. Indtænkning af verdensmål i alle relevante EU-politikker

(”Mainstreaming”)

I det andet scenarie indtænkes verdensmålene i alle relevante EU-politikker, som

fremsættes af Kommissionen, herunder fx ved at finansiere tiltag inden for EU's

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Finansministeriets supplerende samlenotat vedr. dop 5 - Rådsmøde (GAC) den 19. februar 2019

flerårige finansielle ramme, ligesom verdensmålene kan indtænkes i det europæi-

ske semester. Derudover kan verdensmålene sætte retning for arbejdet med en

EU-strategi efter EU2020. Endelig vil EU fortsat monitorere implementeringen af

verdensmålene gennem Eurostats årlige fremskridtsrapport, ligesom bæredygtig-

hedskapitlerne kan styrkes i handelsaftaler.

3. Styrket fokus på den eksterne dimension

I det tredje scenarie lægges der vægt på at bidrage til, at resten af verden løftes til

samme høje niveau som EU, når det gælder bæredygtig udvikling. Det gælder fx

miljøstandarder og ansvarlige virksomheder. Derudover kan verdensmålene ind-

tænkes (”mainstreames”) i EU’s eksterne politikker.

4. Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret. Refleksionspapiret har i

sig selv har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. I det omfang Kommissionens

refleksionspapir udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Refleksionspapiret har i sig selv har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske el-

ler erhvervsmæssige konsekvenser. I det omfang refleksionspapiret udmøntes i

konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre økonomiske konse-

kvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemslandene vil bakke op om en stærkere forankring af bære-

dygtig udvikling i EU. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, hvordan de en-

kelte medlemslande vil forholde sig til de konkrete elementer i de tre opstillede sce-

narier.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det ønskeligt, at opfølgningen på 2030-dagsordenen og de 17

verdensmål på EU-niveau

og i forhold til EU’s eksterne politikker

bliver ambitiøs.

Den fælles overordnede ramme for EU’s opfølgning skal sikre, at EU og medlems-

landene kan fastholde deres position som globale frontløbere inden for bæredygtig

udvikling og bæredygtige løsninger og samtidig være afsæt for løbende integration

UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 133: Finansministeriets supplerende samlenotat vedr. dop 5 - Rådsmøde (GAC) den 19. februar 2019

af verdensmålene i relevante politikker og lovgivning. Drøftelser om en sådan inte-

gration må dog ikke foregribe forhandlingerne om den kommende flerårige finan-

sielle ramme (MFF).

Regeringen vil fastlægge sin holdning til konkrete forslag i takt med deres fremsæt-

telse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.