Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 128
Offentligt
2010895_0001.png
Hvorfor gik Danmark i krig?
Uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement
i Kosovo, Afghanistan og Irak
Hvad er udredningens formål?
Udredningen kortlægger baggrunden for ”Folketingets
beslutninger om at levere danske militære
styrkebidrag til konflikterne i Kosovo, Afghanistan”
og søger på den baggrund at ”sikre
en retvisende
beskrivelse og læring for eftertiden.”
Formålet med og betingelserne for udredningen kan læses i den
politiske aftale, som ligger til grund for arbejdet og findes på
https://krigsudredning.ku.dk/
sammen med
andet materiale om udredningen.
Udredningens fokus er de politisk-administrative beslutningsprocesser op til Danmarks militære
engagement. Udredningen analyserer
ikke
forløbet efter beslutningerne er truffet og beskæftiger sig således
ikke med den militære indsats.
Hvad er udredningens hovedkonklusioner?
Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres
vilje til at
imødekomme
USA’s ønsker
om militære bidrag. Der er ikke tale om direkte pres fra USA med
trusler om sanktioner eller løfte om gevinster.
Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i det militære bidrag
formes
snarere end de besluttes
af centrale ministre, embedsmænd og repræsentanter for Forsvaret i
dialog med alliancepartnere, væsentligst USA. En serie af mindre beslutninger indsnævrer gradvis
handlerummet og øger de politiske omkostninger ved at forfølge alternative muligheder.
Regeringen har en
minimalistisk informationspraksis
over for Det Udenrigspolitiske Nævn.
Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med
de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse. Uformelle kontakter mellem regeringen og
Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.
Til sammen tegnes et billede af, at Danmarks militære engagement kun i mindre grad bygger på strategiske
valg og langsigtede analyser.
Hvad er udredningens anbefalinger?
Udredningen anbefaler bl.a. at der oprettes en
tværgående analyseenhed
i centraladministrationen med
henblik på at styrke systematisk erfaringsopsamling, sikre koblingen mellem militære engagementer og
Danmarks udenrigspolitiske målsætninger samt vurdere efterspørgslen efter dansk militært engagement på
kort og mellemlang sigt.
Kontakt
Rasmus Mariager, Forskningsleder, Lektor, ph.d. & dr. phil., Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, E-
mail:
[email protected],
Tlf. 51299606
Anders Wivel, Viceforskningsleder, Professor (MSO), ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet, E-mail:
[email protected],
Tlf. 31727081