Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 128
Offentligt
2010894_0001.png
Krigsudredningen
Hovedkonklusioner og anbefalinger
Rasmus Mariager
Forskningsleder
Lektor, ph.d. & dr.phil.
5. februar 2019
Anders Wivel
Viceforskningsleder
Professor (MSO), ph.d.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0002.png
04-02-2019
2
Præsentationens hovedpunkter
1. Kommissorium.
2. Generelle konklusioner.
3. Beslutningerne om et dansk militært engagement i udlandet.
4. Anbefalinger.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0003.png
04-02-2019
3
Kommissorium
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0004.png
04-02-2019
4
Kommissorium af 25. maj 2016
Kortlægge baggrunden for Folketingets beslutninger om at levere danske militære styrkebidrag
til konflikterne i Kosovo, Afghanistan og Irak
•
Hvad byggede beslutningerne på af viden?
•
Hvordan indgik denne viden i den politiske proces i regering / administration?
•
Hvilke oplysninger blev viderebragt til Folketinget?
Sikre ”retvisende beskrivelse og læring for eftertiden”
Materialegrundlag
•
Fri og uhindret adgang til alle dokumenter oversendt til Irak - og Afghanistankommissionen
samt som udgangspunkt øvrigt foreliggende skriftligt materiale.
•
”Særligt sensitive tilfælde”: tage stilling ”fra sag til sag”.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0005.png
04-02-2019
5
Generelle konklusioner
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0006.png
04-02-2019
6
Generelle konklusioner
Danmark ønsker selv at imødekomme USA’s ønsker
•
Der er sjældent tale om et direkte amerikansk pres.
•
Danmark iagttager USA’s ønsker og imødekommer uopfordret –
dog eksempler på at USA
efterspørger klar stillingtagen.
Beslutninger formes snarere end de træffes
•
Forud for beslutningerne ligger et ofte langstrakt forløb, hvor ministre, embedsmænd og
repræsentanter for forsvaret i dialog med alliancepartnere former de danske beslutninger.
•
De små skridts politik.
Dialog mellem regering og Folketing om krigsdeltagelse foregår typisk af uformelle kanaler
•
Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn, som
inddrages sent i processen.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0007.png
04-02-2019
7
Beslutningerne om et dansk militært engagement i udlandet
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0008.png
04-02-2019
8
Kosovo: B 4 af 8. oktober 1998 og B 148 af 17. juni 1999
Konteksten:
•
Krig i Jugoslavien; Danmark har været med gennem FN; konflikten i Kosovo spidser til i slutningen
af 1990’erne, men FN er splittet.
To beslutninger
•
B 4 (1998): Dansk bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan.
•
B 148 (1999): Dansk deltagelse i en international styrke i Kosovo.
To centrale spørgsmål
•
Hvordan og hvornår inddrog SR-regeringen Udenrigspolitisk Nævn i beslutningsprocessen?
•
Hvordan motiverede SR-regeringen dens politik
–
bag lukkede døre og i Folketinget?
B 4 (1998)
•
22.
september: Danmark tilslutter sig, at NATO’s styrkegenereringsproces indledes.
•
•
29. september: Danmark giver tilsagn om at levere styrkebidrag til operationen.
2. oktober 1998: SR-regeringen rådfører sig med Udenrigspolitisk Nævn.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0009.png
04-02-2019
9
Kosovo: B 4 af 8. oktober 1998 og B 148 af 17. juni 1999
B 148
•
•
•
(1999): Samme mønster som ved B 4
Nemmere beslutning: FN-mandat foreligger nu.
1. juni: Danmark orienterer NATO om, at Danmark påtænker at bidrage med en bataljon.
2. og 7. juni: Det Udenrigspolitiske Nævn inddrages.
Hvordan motiverede regeringen beslutningen om at sende styrkeenheder til Kosovo?
•
Overfor offentligheden: Humanitære hensyn.
•
•
Indadtil - især i Statsministeriet: Alliancehensyn.
Problem: Valg mellem NATO og FN samt mulig skadevirkning på international retsorden.
Omtales stort set ikke over for befolkningen og kun meget lidt i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Pointe: Beslutninger er reelt truffet inden møderne i Det Udenrigspolitiske Nævn, og der er
både flere og andre væsentlige motiver bag beslutningen end dem, der fremføres i den
offentlige debat og i Nævnet.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0010.png
04-02-2019
10
Afghanistan: B 37 af 14. december 2001
Konteksten:
•
USA er angrebet, Vesten føler sig angrebet. Frygt for amerikansk enegang, enighed om støtte til USA.
B 37: International indsats mod terrornetværk i Afghanistan. Forberedes af SR, eksekveres af VK.
•
Karakteren af det dansk-amerikanske forhold.
•
•
Uformelle drøftelser ad diplomatiske og militærfaglige kanaler.
Det Udenrigspolitiske Nævns rolle.
Karakteren af det dansk-amerikanske forhold
•
Regeringen udtalte tidligt dansk solidaritet med USA. Solidaritet med USA var afgørende for motivation
bag beslutningsforslaget.
•
Forholdene i Afghanistan spillede stort set ingen rolle.
Uformelle drøftelser af diplomatiske og militærfaglige kanaler
•
”Explicit
discussion”:
Ikke senere end 10. oktober 2001
blev USA givet forventninger om konkrete danske
styrkebidrag.
•
•
Næsten to måneder inden spørgsmålet behandles i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Udenrigsministeriet og Statsministeriet var ikke vidende om ”tilbuddet”.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0011.png
04-02-2019
11
Afghanistan: B 37 af 14. december 2001
Det Udenrigspolitiske Nævns rolle.
•
Inddrages i tilslutning til to væsentlige beslutninger:
•
30. oktober: I forbindelse med beslutningen om at sende et dansk forbindelseselement i
Florida, hvor USA’s militære indsats blev koordineret.
•
5. december: VK-regeringen opnår Det Udenrigspolitiske Nævns tilslutning til at påbegynde
forhandlinger med USA om dansk bidrag til bekæmpelse af terrornetværk i Afghanistan.
Forud for drøftelserne i Det Udenrigspolitiske Nævn var der sikret opbakning gennem
uformelle drøftelser, bl.a. i forsvarsforligskredsen.
•
Pointe: Beslutningen havde bred opbakning i Folketinget, men illustrerer betydningen af
uformelle drøftelser. Samtidig afspejler beslutningsprocessen Forsvarets centrale rolle for
udformningen af det konkrete danske styrkebidrag.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0012.png
04-02-2019
12
Irak: B 118 af 21. marts 2003
Konteksten:
•
11. september fører til ændrede trusselsbilleder; slyngelstater kommer i søgelyset; hermed kommer
Irak i søgelyset.
B 118: Deltagelse i multinational indsats i Irak. Følgende spørgsmål analyseres:
•
Forholdet mellem DK’s og
USA's og Storbritanniens politik.
•
Kommunikationen mellem regeringen og oppositionen.
•
•
Regeringens videregivelse af oplysninger til Det Udenrigspolitiske Nævn.
Forholdet mellem politik og folkeret.
DK følger USA’s og Storbritanniens politik
•
USA og Storbritannien i 1990’erne:
Irak har masseødelæggelsesvåben. Danmark enig.
•
Vanskeligt at bevise tilstedeværelse af masseødelæggelsesvåben i begyndelsen af 2000’erne. USA
og Storbritannien skifter nu argument. Herefter består kritikken i,
at Irak ikke efterlever FN’s
resolutioner. Denne politik følger Danmark.
Formuleres den danske politik under pres fra USA? Nej, men den følger USA’s politik.
•
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0013.png
04-02-2019
13
Irak: B 118 af 21. marts 2003
Kommunikationen mellem regering og opposition
•
Anders Fogh Rasmussen åben om kursen (støtte USA), men lukket om processen (vejen til krig).
•
Afviser
at besvare ”hypotetiske spørgsmål” og definerer ikke ”FN-forankring”.
Dette skaber
manøvrerum for Anders Fogh Rasmussen, men problemer ift. oppositionen, især Mogens
Lykketoft.
Videregivelse af oplysninger til Det Udenrigspolitiske Nævn
•
VK-regeringen oplyser ikke om
statsministerens møde med USA’s viceforsvarsminister
Wolfowitz, marts 2002.
•
Det Udenrigspolitiske Nævn spørger ind til formålet med krigen. Regeringen ved, at
USA’s mål
er regimeskifte, men undlader at fortælle det.
Regeringen oplyser, at der foreligger tilstrækkeligt juridisk grundlag for magtanvendelse over
for Irak, men internt i regeringen er det i efteråret 2002 opfattelsen,
at det er ”et politisk skøn”
om grundlaget er tilstrækkeligt, hvis
FN’s Sikkerhedsråd
ikke kan blive enig.
•
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0014.png
04-02-2019
14
Irak: B 118 af 21. marts 2003
Folkeret vs. politik
•
Folkeret beskæftiger sig bl.a. med reglerne for magtanvendelse mellem stater.
•
Spørgsmålet har været rejst, om Udenrigsministeriets jurister var udsat for pres for at nå frem
til bestemte konklusioner
–
at legitimere en ulovlig krig. Det kan udredningen ikke understøtte.
Til gengæld er der meget, der understøtter den tolkning, at folkeretten er en dynamisk
disciplin, og at juraen foregår i et samspil med den politiske virkelighed.
I efteråret 2002 var det tolkningen, at det var et ”politisk skøn”, om der var tilstrækkeligt retligt
grundlag for magtanvendelse over for Irak, hvis FN’s Sikkerhedsråd var uenig. I 2003 blev
denne tolkning ændret, så det nu hed, at der var tilstrækkeligt grundlag.
•
•
Pointe: Danmark fulgte USA’s og Storbritanniens politik. Anders Fogh Rasmussen var meget
lukket om den politiske proces, regeringen veg uden om at oplyse Det Udenrigspolitiske Nævn
om fx USA’s mål med en invasion, og juraen foregik i et samspil med den politiske virkelighed.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0015.png
04-02-2019
15
Tværgående konklusioner
Danmark ønsker selv at imødekomme USA’s ønsker,
og der er ikke tale om, at USA presser
Danmark i krig. Det gør Danmark helt overvejende af egen drift.
Beslutninger formes, snarere end de træffes.
Det er de små skridts politik, hvor det ene møde tager
det andet, og hvor forventninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer gradvis
bygges op.
Dialogen mellem regering og Folketinget om krigsdeltagelse foregår typisk via uformelle
kanaler.
I bund og grund er det en lille håndfuld personer, der træffer de afgørende beslutninger. Det
er statsministeren, udenrigsministeren og et par centrale topembedsmænd. Det militærfaglige niveau
har ofte afgørende indflydelse på det konkrete militære bidrag.
Betyder dette, at Det Udenrigspolitiske Nævn er uden indflydelse?
Nej, modstand i Nævnet kan
føre til ændringer i den påtænkte politik. Nævnet er også vigtig for politikerne, og et vigtigt
pejlemærke for embedsmændene.
Hvorfor er det sådan?
Flere svar, men handler helt overvejende om småstaten, der har tilpasset sig
den amerikanske verdensorden.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0016.png
04-02-2019
16
Anbefalinger
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0017.png
04-02-2019
17
Beslutningsprocessens form: Tid til en reform af Det
Udenrigspolitiske Nævn?
Praksis
•
I de fire undersøgte beslutningsprocesser orienterer regeringen Det Udenrigspolitiske Nævn i
perioden op til fremsættelse af beslutningsforslag om militært engagement.
•
Regeringerne følger typisk en minimalistisk informationspraksis i Nævnet med stort spillerum for
hvilke oplysninger, der er relevante at videregive.
Konsekvens
•
På det tidspunkt, hvor Nævnet inddrages, vil det ofte have store politiske omkostninger i
forholdet til afgørende alliancepartnere at afvige fra regeringens anbefaling.
•
•
Uformelle kontakter afgørende: Forsvarsforligskredsen, centrale ministre og ledende
oppositionspolitikere.
Funktionelt, men uigennemskueligt og personafhængigt. Begrænset skriftlighed hæmmer
erfaringsopsamling.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0018.png
04-02-2019
18
Beslutningsprocessens form: Tid til en reform af Det
Udenrigspolitiske Nævn?
Spændingsfelter
•
Tidlig inddragelse af Nævnet giver dårligere informationsgrundlag for beslutningen, sen
inddragelse forøger omkostningerne ved at sige fra.
•
“Uendelig krig” med
en lang række større og mindre, til dels overlappende, militære
engagementer i regi af NATO, FN og internationale koalitioner giver behov for løbende dialog.
Anbefaling
•
Afdække formelle og uformelle informations- og kommunikationsveje mellem regeringen og
Folketinget med fokus på barrierer, som oplevet af ministre og folketingsmedlemmer.
•
•
Øge anvendelsen af forskellige instrumenter i beslutningsprocessens faser.
Overveje om der er behov for ændringer af procedurer og praksisser for regeringens information
af og rådføring med Folketinget, herunder Det Udenrigspolitiske Nævn.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0019.png
04-02-2019
19
Beslutningsprocessens indhold: Hvem stiller de kritiske
spørgsmål - og hvordan?
Praksis
•
De politiske beslutningstagere er enige om de grundlæggende principper for dansk
udenrigspolitik, men ikke altid om hvad de betyder i praksis, og praksis er ikke altid koblet til
principper.
•
Mange gode spørgsmål fra politikere og embedsværk, men kun få spor af systematisk cost-benefit
analyse.
Konsekvens
•
Risiko for reaktiv og usystematisk beslutningsproces.
Anbefaling
•
Større vægt på systematisk cost-benefit analyse af det enkelte engagement.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0020.png
04-02-2019
20
Beslutningsprocessens indhold: Hvem stiller de kritiske
spørgsmål - og hvordan?
Fokus
Mål
Spørgsmål
Midler
Effekt
Ressourcer
Risici
Tidsramme
Exit-muligheder
Alternativer
Konsekvenser ved at sige nej
Hvad er formålet med operationen?
Hvad er formålet med det danske bidrag til operationen?
Hvilke styrkebidrag forventes Danmark at bidrage med? Hvorfor?
Hvad er den forventede effekt af dansk deltagelse i operationen? For Danmark? For det land,
som er målet for operationen? For det internationale samfund?
Hvordan måler vi effekten af operationen?
Hvornår måler vi effekten af dansk deltagelse i operationen?
Hvad er den samlede forventede økonomiske omkostning ved dansk deltagelse i operationen?
Hvad er den samlede forventede effekt på Forsvarets personel og materiel?
Hvilke risici indeholder en deltagelse i operationen for de udsendte?
Hvornår forventes operationen afsluttet?
Hvilke konkrete muligheder har Danmark for at forlade operationen inden den er fuldført?
Hvilke omkostninger er forbundet med at forlade operationen?
Hvilke alternativer
–
militært, humanitært eller på anden vis
–
har Danmark for at bidrage?
Hvilke omkostninger og gevinster er forbundet med ikke at deltage militært?
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0021.png
04-02-2019
21
Beslutningsprocessens administrative betingelser: Hvordan
kvalitetssikres rådgivningen af regeringen og Folketinget?
Praksis
•
Saglig og højt kvalificeret dag-til-dag rådgivning af regeringen.
•
Begrænset strategisk rådgivning, som systematisk inddrager erfaringerne fra tidligere militære
engagementer og vurderer det aktuelle militære engagement i lyset af de generelle målsætninger
og prioriteringer i dansk udenrigspolitik.
Konsekvens
•
Stærkt juridisk fokus, men mindre fokus på at fremme danske værdier og interesser.
•
Meget stor vægt på militærfaglig ekspertise.
•
Nye beslutninger om militært engagement trækker ikke systematisk på erfaringer fra andre
engagementer og analyserer ikke systematisk, hvilke konsekvenser engagementet vil have for
målopfyldelse i eksisterende, igangværende engagementer.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0022.png
04-02-2019
22
Beslutningsprocessens administrative betingelser: Hvordan
kvalitetssikres rådgivningen af regeringen og Folketinget?
Anbefaling
•
Oprette en tværgående analyseenhed i centraladministrationen med diplomatiske, juridiske og
militærfaglige kompetencer og fokus på:
•
•
•
Systematisk erfaringsopsamling
Vurdering af/scenarier for trusselsbilledet og efterspørgsel efter dansk militært engagement på
kort og mellemlang sigt
Udarbejde konkrete cost-benefit-analyser og opstille konkrete alternativer med vurderinger af,
hvordan og i hvilket omfang et givent engagement vil fremme eller udfordre Danmarks
udenrigspolitiske målsætninger.
•
•
Sikre Folketingets adgang til diplomatisk, juridisk og militærfaglig ekspertise, evt. gennem
styrkelse af sekretariatsbistanden til de enkelte udvalg.
Kortlægge og afklare Forsvarets rolle i de politiske beslutningsprocesser om Danmarks militære
engagement, evt. i forbindelse med en kommende forsvarskommission.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0023.png
04-02-2019
23
Beslutningsprocessens internationale betingelser: Hvordan prioriterer danske
beslutningstagere i efterspørgslen efter militært engagement?
Praksis
•
Omfattende militært engagement: I perioden
1990-2018 har danske regeringer forpligtet
Danmark til at deltage i 76 militære
operationer i regi af FN, NATO, OSCE og
internationale koalitioner, cirka seks gange så
mange operationer som under hele den kolde
krig.
•
Danmarks militære engagement følger i høj
grad USA’s
prioriteringer.
35
30
25
20
15
10
5
0
•
De danske bidrag varierer markant i både
omfang og indhold.
FN
NATO
Koalition
Andre
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0024.png
04-02-2019
24
Beslutningsprocessens internationale betingelser: Hvordan prioriterer danske
beslutningstagere i efterspørgslen efter militært engagement?
Konsekvens
•
Det danske militære engagement er ambitiøst og globalt, men fremstår også ufokuseret og
efterspørgselsstyret.
•
•
Risiko for nedslidning af personel og materiel.
Uklare gevinster for både Danmark og de lande, som vi er engageret i.
Anbefaling
•
Tydeliggøre principper, der lægger til grund for Danmarks militære engagement, og hvordan
engagementet medvirker til at opfylde Danmarks udenrigspolitiske målsætninger.
•
Overveje, om den danske indsats med fordel kan koncentreres om færre bidrag, hvor man til
gengæld kunne opnå en større effekt af det danske engagement.
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 128: Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan - Forskernes PowerPoint-præsentation med hovedkonklusioner og anbefalinger inkl. presseark med de tre hovedpointer
2010894_0025.png
04-02-2019
25
Spørgsmål