Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 127
Offentligt
TILLÆG TIL AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET 2018-2023
København, den 29. januar 2019
Der blev den 28. januar 2018 indgået en aftale på forsvarsområdet 2018-2023 mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti
og Radikale Venstre.
Partierne er enige om, at sikkerhedssituationen fortsat bliver mere ustabil. Den regelbaserede
verdensorden er under pres og det udfordrer Danmarks sikkerhed. Truslerne bliver stadig mere
komplekse og uforudsigelige. Mod øst fortsætter Rusland sin aggressive adfærd og udfordrer dermed
de normer og regler, som er fundamentet for vores sikkerhed, vækst og velfærd. Mod syd i
Nordafrika og Mellemøsten er der fortsat ustabilitet og opbrud pga. konflikter, militant ekstremisme
og skrøbelige stater. Mod nord i Arktis åbner klimaforandringerne regionen, og Rusland udbygger
den militære tilstedeværelse. Og i cyberspace udfordrer cyberangreb, hacking og digitale
påvirkningskampagner vores åbne og højt digitaliserede samfund, hvilket stiller nye krav til hele
samfundets teknologiske robusthed. Det er forligspartiernes forventning, at denne bekymrende
udvikling vil fortsætte og dermed stille større krav til Danmark i den nuværende forligsperiode.
Med baggrund i NATO’s Wales-erklæring
og i lyset af den fortsatte uforudsigelige udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvikling har Alliancen i det seneste år truffet en række betydelige beslutninger
med fokus på i de kommende år at styrke
NATO’s beredskabsevne og handlekraft
yderligere.
Situationen stiller øgede krav til Alliancen og har forstærket debatten om byrdedeling og nationernes
evne til at kunne forsvare sig selv og hinanden. Det har også fået nære allierede til at træffe nye
beslutninger om at tilføre deres væbnede styrker yderligere ressourcer frem mod 2024.
NATO’s generalsekretær har i lyset af byrdedelingsdebatten
opfordret alle allierede til at undersøge
nærmere, om alle forsvarsrelevante udgifter bliver indberettet til NATO, så byrdedelingsdebatten kan
reflekteres mere fair. Aftalepartierne konstaterer, at der er identificeret en række eksisterende
udgiftsområder, som fremadrettet inkluderes i de danske indberetninger af forsvarsudgifter til NATO
i henhold til NATO’s definition
af forsvarsudgifter og andre landes praksis, samt at disse udgør ca. 3
mia. kr. i 2023. Aftalepartierne er enige om at fortsætte arbejdet med at sikre, at alle forsvarsrelevante
udgifter tælles med i den danske indberetning til NATO.
Partierne er samtidig enige om at styrke forsvarsbudgettet med tilførsel af ekstra 1,5 mia. kr. i 2023.
Dermed vil forsvarsbudgettet opgjort i henhold til NATO's definition af forsvarsudgifter og med den
nuværende prognose for BNP samlet set udgøre 1,5 pct. af BNP i 2023. Aftalepartierne er enige om,
at bevillingsløftet i 2023 finansieres inden for rammen til offentlige investeringer.
Partierne er enige om at indlede en proces for nærmere at fastlægge, hvordan de nye ressourcer skal
anvendes.
Partierne er enige om, at det efterfølgende forsvarsforlig skal basere sig på tidligere beslutninger med
henblik på at møde fremtidige udfordringer og med Wales-målsætningerne som forudsætning.
Partierne er enige om, at denne tillægsaftale til forsvarsforliget reflekteres i Danmarks nationale plan
til NATO om, hvordan Wales-målsætningen vil blive forfulgt frem mod 2024.