Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 126
Offentligt
2009897_0001.png
Tale til høring om systematisk brug af seksuel vold som krigsvåben 30. januar 2019
Formål: Fremhæve regeringens indsats for at bekæmpe og afbøde konsekvenserne for seksuel vold i konflikt.
Taletid: 10 minutter
Tak til Tværpolitisk Netværk og Udenrigsudvalget for at sætte fokus på et område,
der er af høj prioritet for regeringen, og en mærkesag for mig.
Jeg har med egne øjne set konsekvenserne af seksuel vold i konflikt. Og det står klart
for mig, at det er vigtigt med større opmærksomhed på problemet.
I oktober var jeg i
Cox’s
Bazar i Bangladesh, i verdens største flygtningelejr. Her har
mange hundredetusinder mennesker - størstedelen kvinder og børn - fundet sikkerhed
efter at være blevet forfulgt i Myanmar.
FN-Generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikt har
rapporteret om, hvordan voldtægt og sexslaveri har været brugt systematisk under
angreb på Rohingya-folket i Myanmar.
Seksuel vold som våben i konflikt ikke kun et fænomen afgrænset til Rohingya-
krisen. Det finder sted mange steder i verden, såsom i den Centralafrikanske republik,
Somalia, DR Congo og Sydsudan. Andre eksempler er Yesidierne i Irak, og piger
bortført af Boko Haram-militser i Nigeria. Historisk har vi også her i Europa under 2.
Verdenskrig og under Balkan-krigen været vidne til sådanne brutale overgreb.
Sikkerhedsråds-resolution 1820 fra 2008 var skelsættende, fordi den anerkendte
seksuel vold som en sikkerhedstrussel. Siden da har dagsordenen vundet mere plads i
internationale politiske fora. FN’s generalsekretær har gjort det til en personlig
prioritet og bekræftede i sin seneste rapport fra juni 2018 om seksuel vold i konflikt,
at vi har en global forpligtelse til at forhindre seksuelle overgreb i konflikt. Vi skal
komme ofrene til hjælp, og vi skal bringe retfærdighed over de ansvarlige
gerningsmænd. Det er jeg meget, meget enig i. Vi gør allerede meget, men behovet er
1
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Materiale fra høring om seksuel vold som krigsvåben den 30. januar 2019
enormt, og vi skal gøre mere. Alle gode ideer skal på bordet, se på nye
sammenhænge, indtænke nye partnere og tage nye værktøj i brug. Sidste års
Nobelpris er et godt eksempel på, hvordan forskellige aktører kan bidrage til at sætte
dette emne højere på dagsordenen.
Seksuel vold er en tragedie. Ikke kun for offeret, men også for familien og samfundet
som helhed. Seksuel vold kan medføre fysisk og psykisk skade, uønskede graviditeter
og seksuelt overførte sygdomme.
Og i mange tilfælde vil det føre til en stigmatisering af offeret, som oftest
–
men dog
ikke altid - er en pige eller kvinde. Det kan begrænse hende i at opnå sine drømme for
hende selv og hendes familie. Stigmatiseringen rammer i høj grad også de børn, der
bliver født som resultat af voldtægt.
Selve frygten for seksuel vold kan medføre marginalisering af piger. For at beskytte
pigerne ser vi, at forældre ofte holder deres piger hjemme eller gifter dem væk i en
meget ung alder. Resultatet er, at piger i konfliktsituationer har mere end dobbelt så
høj risiko for at være uden skolegang end drenge.
I det bredere perspektiv hæmmer seksuel vold kvinders og pigers opnåelse af
ligestilling og rettigheder. Det er en barriere for genopbygning og forsoning og
nedbryder samfunds sammenhængskraft. Varig fred er ikke mulig uden deltagelse af
kvinder.
Kvinder og piger i konfliktsituationer har behov for beskyttelse. Det er en vigtig
dansk prioritet. Vi har derfor styrket indsatsen for ofre for seksuel og kønsbaseret
2
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Materiale fra høring om seksuel vold som krigsvåben den 30. januar 2019
vold. For eksempel har regeringen i 2019 forhøjet den faste årlige støtte til
UNFPA’s
humanitære arbejde i steder som
Cox’s
Bazar, Mali og Sudan.
Med vores støtte yder UNFPA klinisk og psykosocial støtte til ofre for seksuel vold,
de tilbyder tilflugtssteder og hjælper med social reintegration. Og de iværksætter
oplysningskampagner i lokalsamfundene.
Det kommer oveni et historisk højt beløb
–
715 mio. kr. - til støtte for seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder gennem multilaterale organisationer på dette års
finanslov.
I år er 25-året for den skelsættende og normdannede internationale konference om
befolkning og udvikling
–
ICPD -, der fandt sted i Kairo i 1994. Indsatsen for at sikre
piger og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er lige så relevant i dag som i
1994.
Forebyggelse af seksuel vold kræver en langsigtet udviklingsmæssig indsats, for at
adressere traditionelle normer og kønsuligheder, som kan skabe grundlaget for
seksuel vold i konfliktsituationer.
Regeringen arbejder samtidig for at sikre, at vores humanitære partnere har fokus på
piger og kvinders beskyttelse, ligestilling og rettigheder. Det gælder indsatser
indenfor alle sektorer, lige fra fødevaresikkerhed til uddannelse.
Med øremærkede midler støtter vi Verdensfødevareprogrammets samarbejde med
organisationer, der arbejder med beskyttelse af kvinder og familieplanlægning. Og
som største donor til Education Cannot Wait-fonden presser vi på for, at alle piger
har adgang til uddannelse.
Bekæmpelse af seksuel vold i konflikt kræver en holistisk og integreret tilgang. Det
kan ikke gøres uden at have et kønsperspektiv på fredsforhandlinger, fredsbevarelse,
mægling og genopbygning. Kvinder er mere end ofre. De er handlekraftige
–
som
3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Materiale fra høring om seksuel vold som krigsvåben den 30. januar 2019
krigere, fredsmæglere, menneskerettighedsforkæmpere, humanitære hjælpearbejdere
og overlevere efter seksuel vold.
Fakta og vores erfaringer peger i samme retning: Kvinder i fredsbevarende indsatser
har en vigtig rolle i at styrke kvinders position i lokalsamfundet, sikre reintegration af
tidligere kvindelige krigere, og i at dokumentere seksuelle overgreb blandt de
overlevende.
Kvinders deltagelse i fredsforhandlinger har vist sig at styrke kvaliteten og længden
af den opnåede fred. Danmark støtter udbredelse af kvindelige fredsmæglere, bl.a. i
samarbejde med den Afrikanske Union.
Den nuværende danske handlingsplan for Sikkerhedsresolution 1325 definerer en
række tiltag, som Danmark vil arbejde henimod, for at styrke kvinders beskyttelse og
sikre deres fulde og lige deltagelse i alle aspekter af konfliktløsning, fredsskabelse og
genopbygning.
I denne tværministerielle tilgang sikrer Forsvarsministeriets for eksempel, at køns-
sensitivitet indgår i uddannelsen af de sprogofficerer, som fungerer som rådgivere
vedrørende kultur og kønsaspekter for militærets missionschefer. Derudover er
kønsaspekter inkluderet i træningen for danske soldater, der skal udsendes på
internationale missioner.
Og det danske politi gennemfører køns-sensitiv træning af politibetjente i Afrika,
Afghanistan og Irak.
Udenrigsministeriet støtter gennem udviklingssamarbejdet en lang række tiltag for at
styrke forebyggelsen, opmærksomheden og afbøde konsekvenserne af seksuel og
kønsbaseret vold i og udenfor konfliktsituationer.
4
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Materiale fra høring om seksuel vold som krigsvåben den 30. januar 2019
Et eksempel er Kenyas nordøstlige konfliktplagede region, hvor Danmark arbejder
med
‘Gender
Violence Recovery
Centre’.
De arbejder med at opbygge kapaciteten
hos politiet, sundhedssystemet samt lokale og religiøse organisationer, til bedre at
håndtere sager om seksuelle og voldelige overgreb på kvinder og børn. Og til at sikre,
at gerningsmændene bliver holdt til ansvar og retsforfulgt.
Vi står overfor en fornyelse af den danske1325-handlingsplan i 2020, samme år som
jubilæet for selve 1325-resolutionen. Jeg vil gerne slå fast, at jeg arbejder for, at
Danmark ligger helt i front på dette område. Vi vil bruge den igangværende
evaluering til at blive klogere på, hvad der fungerer og hvad vi eventuelt kan gøre
anderledes. Samt hvilke redskaber, der skal til for at sikre, at Danmark fortsat er
front, når det kommer til at sikre bedre vilkår for kvinder i konflikt. Dette har været
en mærkesag i min ministertid, ikke mindst indenfor det humanitære område.
Vi har tæt kontakt med nationale og internationale kapaciteter på området - mange er
til stede her i dag. Input til regeringens arbejde med den nye handlingsplan er meget
velkomment, og jeg ser frem til at deltage i panelet om samme emne senere i dag.
Tak for jeres input indtil videre. En fælles indsats er afgørende, hvis vi skal gøre en
forskel for kvinder og piger i konfliktsituationer.
Kvinderne i
Cox’s
Bazar, og dem som jeg har mødt i lignende situationer i Sydsudan,
Jordan og Etiopien, er alle ressourcestærke
–
på trods af de tragiske omstændigheder
og oplevelser med konflikt og vold. Vores mål må være at bringe disse ressourcer
bedst muligt i spil, så de kan medvirke til at definere fremtiden for deres samfund og
lande.
Tak for ordet.
5