Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 124
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2019-334
Den 31. januar 2019
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
SAMLENOTAT
1. Ukraine ..........................................................................................................................................2
2. Afrikas Horn .................................................................................................................................4
3. Venezuela ......................................................................................................................................6
4. EU’s udenrigsrepræsentants forslag om en europæisk fredsfacilitet
..........................................8
1
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
2008546_0002.png
1. Ukraine
Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Der ventes en drøftelse
–
på bl.a. dansk initiativ
–
af situationen i Ukraine i bred forstand. Der forventes på
rådsmødet udtrykt fortsat opbakning til EU’s ikke-anerkendelse
af den illegale russiske annektering af Krim,
ligesom der forventes fortsat støtte til implementeringen af Minsk-aftalen som grundlaget for en politisk løsning på
konflikten i det østlige Ukraine. Ligeledes ventes den forøgede spænding i Det Azovske Hav at være i fokus i
lyset af hændelserne i november sidste år. For så vidt angår reformprocessen i Ukraine forventes anerkendelse af de
betydelige fremskridt ledsaget af en opfordring til at fortsætte reformerne, ikke mindst på anti-korruptionsområdet.
2. Baggrund
Rådsmødet finder sted blot få uger forud for 5-årsdagen for Ruslands illegale annektering af
Krim den 18. marts 2014. Konflikten med Rusland vil være et af hovedtemaerne for drøftelsen,
hvor også spørgsmålet om evt. nye sanktioner mod Rusland kan ventes drøftet. Et andet
hovedtema for drøftelsen vil være den politiske og økonomiske reformproces i Ukraine.
Udenrigsministeren ventes på rådsmødet at orientere EU-kollegaerne om sit besøg i Ukraine den
29. januar. Danmark er gået sammen med en række ligesindede EU-lande i at forberede
drøftelsen på rådsmødet, bl.a. ved et dansk initiativ til et fælles indspil om støtte til Ukraines
reformproces, som forventes at møde bred opbakning.
Ruslands illegale annektering af Krim er blevet fulgt op af en russisk militær opbygning på Krim.
Præsident Putin indviede i maj 2018 Kerch-broen, som forbinder det russiske fastland med det
ulovligt annekterede Krim. I november blev situationen yderligere forværret, da den russiske
kystvagt beskød to ukrainske flådefartøjer og en slæbebåd, der søgte passage af strædet,
konfiskerede skibene og tog 24 ukrainske søfolk til fange. Søfolkene er anklaget for ulovligt at
krydse grænsen og har ved et retsmøde den 15. januar i Moskva fået forlænget
varetægtsfængslingen til den 26. april.
I relation til konflikten i det østlige Ukraine er der ingen fremskridt at spore i forhandlingerne i
Normandiet-formatet (Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine) om implementeringen af Minsk-
aftalen, og heller ikke i de tilknyttede drøftelser om indsættelse af en fredsbevarende FN-styrke i
det østlige Ukraine. I EU er der fortsat enighed om at fastholde de økonomiske sanktioner
overfor Rusland, indtil Minsk-aftalen er fuldt implementeret.
Der er sket store reformfremskridt i Ukraine siden Maidan-revolutionen i 2014, men der udestår
fortsat implementering af reformer på en lang række områder. Kampen mod korruption står
centralt. 2019 er valgår i Ukraine med første runde af præsidentvalget den 31. marts og
parlamentsvalg i efteråret, hvilket potentielt gør det vanskeligere at gøre fremskridt i
reformprocessen. Det må forventes, at Rusland vil søge at påvirke valgene f.eks. med brug af
desinformation, cyber-angreb og finansiel støtte til udvalgte kandidater.
Bilateralt er den danske støtte til Ukraine stor og bredspektret, herunder på centrale horisontale
områder som korruptionsbekæmpelse og decentralisering, gennem Naboskabsprogrammet
2
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
(2017-2021) med ca. 500 mio. kr. afsat til Ukraine. Yderligere har Danmark ansvaret for, på
vegne af EU, at implementere ”EU’s Anti-Corruption Initiative” (EUACI) på i alt 120 mio. kr.
(2017-2019) Programmet er et centralt element i reformdagsordenen, hvor Danmark kan bidrage
med stor legitimitet. Det har givet Danmark en konkret platform til en tæt dialog med EU og
andre internationale parter om denne dagsorden.
3. Formål og indhold
Der forventes en bred drøftelse af situationen i Ukraine med vægt på både konflikten med
Rusland, herunder situationen i Det Azovske Hav, og reformprocessen. Der kan forventes en
drøftelse af behovet for nye sanktioner mod Rusland, hvis ikke de ukrainske søfolk frigives.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning
til EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Krim samt til
behovet for implementering af Minsk-aftalen som grundlag for en politisk løsning af konflikten i
det østlige Ukraine. Der ventes desuden udtrykt EU-støtte til Ukraines reformproces. Det er
usikkert om der vil være enighed om nye sanktioner mod Rusland, såfremt de ukrainske søfolk
ikke frigives.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at et reformeret, stabilt og velstående Ukraine er Ukraines bedste
modsvar til russisk aggression. Regeringen vil betone behovet for, at EU-landene sender
enslydende signaler til Ukraine med opfordring til at opretholde momentum i reformprocessen
og sikre frie og fair valg i henhold til internationale standarder. Regeringen vil i relation til
konflikten i det østlige Ukraine og omkring Det Azovske Hav støtte fuldt ud op om Ukraines
suverænitet og territoriale integritet og om en fuld implementering af Minsk-aftalen. Regeringen
støtter fuldt ud EU’s ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Ruslands illegale annektering af Krim.
Hvis ikke Rusland snart løslader de ukrainske søfolk, vil man fra dansk side arbejde for nye EU-
sanktioner mod Rusland.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 16. november 2018
til orientering.
3
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
2008546_0004.png
2. Afrikas Horn
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019 ventes en drøftelse af Afrikas Horn og den bredere
Rødehavsregion. Hovedfokus for drøftelsen ventes at være på sikkerhed og stabilitet i regionen samt regional
integration og samarbejde. Drøftelsen finder sted på bagkant af EU’s udenrigsrepræsentants planlagte rejse til
regionen. Der ventes ikke vedtagelse af rådskonklusioner.
2. Baggrund
Situationen på Afrikas Horn er præget af ustabilitet; både sikkerhedsmæssigt, politisk og
humanitært. Regionen er samtidig central for håndtering af migrationsstrømme i Afrika, og EU
har de seneste år arbejdet målrettet - og med en vis succes - for sammen med de østafrikanske
lande at skabe bedre forudsætninger for at imødegå den irregulære migration mod bl.a. Europa.
Afrikas Horn samt Rødehavsregionen har de seneste år været karakteriseret ved stigende ekstern
interesse på det politiske, sikkerhedsmæssige og religiøse område. De nye aktører, dynamikker og
alliancer påvirker
stabiliteten i regionen og har potentielle konsekvenser for bl.a. EU’s handel
samt langsigtede investeringer i regional sikkerhed. Fraværet af et fast dialogforum omkring
Rødehavsregionen gør det endnu sværere at sikre samarbejde på tværs af de mange aktører og
interesser og dermed opnå reelle fremskridt på en række områder. Samtidig har Afrikas Horn
både geopolitisk og økonomisk fået større betydning, hvilket giver nye muligheder både for
landene i regionen og deres partnere. Endelig ses der også et stærkere samarbejde mellem
landene på Afrikas Horn. Forbrødringen mellem Etiopien og Somalia samt trepartsaftalen
mellem Eritrea, Etiopien og Somalia vedr. styrket samarbejde fra november 2018 er vigtige skridt
i retning af regional fred og stabilitet og repræsenterer samtidig en ny regional dynamik med
betydning for Afrikas Horn og den bredere Rødehavsregion såvel som EU's engagement. Der er
på denne baggrund behov for at fremme samarbejde og koordination i og omkring regionen, og
her kan EU spille en væsentlig rolle.
Afrikas Horn og den bredere Rødehavsregion blev senest drøftet på rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 25. juni 2018, hvor der med bred opbakning blev vedtaget
rådskonklusioner. I rådskonklusionerne opfordrede EU bl.a. til etableringen af et regionalt forum
for samarbejde og dialog omkring Rødehavsregionen bl.a. mhp. at fremme økonomisk
integration samt fred og sikkerhed. Rådskonklusionerne bekræftede endvidere EU’s fortsatte
engagement i at styrke intra- og interregionalt samarbejde med partnere på tværs af Afrikas
Horn, hvor alle tilgængelige instrumenter ville blive taget i brug.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte udviklingen og udfordringerne på Afrikas Horn og i den bredere
Rødehavsregion på baggrund
af EU’s udenrigsrepræsentant Federica Mogherini’s
planlagte rejse
til Etiopien, Kenya, Somalia og Djibouti forud for udenrigsrådsmødet. Hovedfokus for
drøftelserne forventes på denne baggrund at være på sikkerhed og stabilitet i regionen samt
regional integration og samarbejde. Der forventes ikke vedtagelse af rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
4
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til behovet for at adressere den geopolitiske situation på Afrikas
Horn og mobilisere øget engagement fra EU og medlemsstaterne på dette område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Afrikas Horn, der er i stand til at varetage
egen sikkerhed. Dette kommer bl.a. til udtryk igennem Danmarks mange bilaterale
udviklingsengagementer i regionen, støtte til humanitære indsatser samt det regionale freds- og
stabiliseringsprogram, der samtænker engagementer inden for det militære, civile,
udviklingspolitiske og stabiliseringsmæssige område. Regeringen besluttede endvidere i 2018 at
øremærke 50 mio. kr. til EU’s Trustfond for Afrikas vindue for Afrikas Horn, som bl.a. skal gå til
at imødegå irregulær migration, fordrivelseskriser samt at bekæmpe menneskesmugling og
–
handel.
Regeringen ser gerne, at EU intensiverer sit engagement med landene i Rødehavsregionen for at
fremme regional dialog og afbøde den stærke indflydelse fra eksterne parter, som kan have
negativ indflydelse på den regionale stabilitet. Fra dansk side har man særligt fokus på
vigtigheden af maritim sikkerhed, imødegåelse af voldelig ekstremisme samt forebyggelse af
irregulær migration.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation på Afrikas Horn har senest været forelagt
Folketingets Europaudvalg den 22. juni 2018 til orientering.
5
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
2008546_0006.png
3. Venezuela
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) d. 18. februar 2018 forventes en drøftelse af situationen i Venezuela, efter at
parlamentet udråbte parlamentsformand Juan Guaidó som interimpræsident frem til et nyt valg, mens Nicolás
Maduro fastholder fortsat at være landets præsident. EU har erklæret at ville tage nye skridt, herunder i forhold
til anerkendelsen af Guaidó som interimpræsident, hvis ikke Maduro snarligt udskriver valg. EU har indført
sanktioner med det formål at give det venezuelanske regime øget incitament til at søge en fredelig, forhandlet
løsning på den politiske og økonomiske krise i landet. Desuden har EU mobiliseret 35,1 millioner euro til
humanitær hjælp.
2. Baggrund
Det venezuelanske regime har igennem en årrække gradvist undermineret landets demokratiske
system, herunder gennem nedsættelsen af en regime-loyal
”forfatningsforsamling”, der i praksis
har overtaget det demokratisk legitime parlaments lovgivende rolle. Særligt de seneste år har
regimet accelereret sin undertrykkelse af den politiske opposition og sine brud på
menneskerettigheder. Oven i den politiske krise har regimets korruption og dårlige håndtering af
bl.a. landets olieproduktion medført en stadig mere voldsom økonomisk krise. Kombinationen
af dette har medført en humanitær krise, der potentielt kan true stabiliteten i nabolande. FN
vurderer, at ca. 3 mio. flygtninge og migranter har forladt Venezuela som følge af krisen.
Forud for præsidentvalget i maj 2018 ekskluderede regimet store dele af den reelle opposition fra
at deltage i valget. Ingen troværdige internationale organisationer gennemførte observation af
valget, og store dele af oppositionen valgte at boykotte valget. Præsident Nicolás Maduro blev
erklæret for genvalgt med omkring 68 pct. af stemmerne og blev den 10. januar 2019 indsat for
en ny præsidentperiode. Den 23. januar 2019 udråbte parlamentet derimod parlamentsformand
Juan Guaidó som interimpræsident i henhold til landets forfatnings artikel 233 med henblik på at
lede landet frem mod et nyvalg. Samme dag deltog mange tusinde venezuelanere i massive
demonstrationer imod (og i mindre målestok for) Maduro-regimet. Demonstrationerne førte
visse steder til sammenstød med sikkerhedsstyrker, og der meldes om syv dræbte som følge
heraf. Ledelsen af landets militære styrker har efterfølgende erklæret sin fortsatte støtte til
Maduro.
Guaidó blev straks anerkendt som Venezuelas midlertidige leder af først USA og siden Canada
og en række latinamerikanske lande. EU erklærede den 26. januar 2019 at ville tage nye skridt,
herunder i forhold til anerkendelsen af Guaidó som interimpræsident, hvis ikke der blev
udskrevet nyvalg inden for de følgende dage. I samme erklæring har EU meldt sig parat til at
støtte aktivt op om en troværdig dialogproces, herunder ved straks at etablere en International
Kontaktgruppe. Forslaget om en kontaktgruppe lægger op til etableringen af en uformel gruppe
af 10-12 lande og organisationer, der på diskret vis skal bidrage til at identificere og skabe
rammerne for en national politisk proces i Venezuela gennem dialog med såvel internationale
som nationale aktører, men ikke selv påtage sig mæglerrollen.
EU indledte i november 2017 et sanktionsspor imod Venezuela for at øge presset på regimet for
at indgå i reel dialog med oppositionen om en fredelig, forhandlet løsning. Der er således indført
6
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
forbud mod eksport til Venezuela af våben og udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse,
samt målrettede sanktioner i form af indrejseforbud og indefrysning af midler imod p.t. 18
venezuelanske personer. EU har desuden foreløbigt mobiliseret 35,1 millioner euro til humanitær
hjælp og udvikling i og omkring Venezuela i forbindelse med krisen.
Situationen i Venezuela blev behandlet i FN’s Sikkerhedsråd den 26. januar 2019.
3. Formål og indhold
Der forventes på rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU bedst kan bidrage til en fredelig og
forhandlet løsning på situationen i Venezuela, hvor den politiske krise er tilspidset. I lyset af den
flydende situation i Venezuela må fastsættelsen af det nærmere indhold af drøftelserne forventes
fastlagt helt op til rådsmødet. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være
opbakning til en fortsættelse af EU’s linje, herunder fortsættelse af
sanktionsregimet i form af målrettede, fleksible og reversible restriktive tiltag, samt en
fortsættelse af EU’s klare opfordringer til det venezuelanske styre om at gå
i reel dialog med
oppositionen for at finde en fredelig og politisk holdbar løsning på krisen.
10. Regeringens generelle holdning
Der arbejdes fra dansk side på, at der kan nås EU-enighed om støtte til de demokratiske kræfter i
Venezuela, herunder en fælles tilgang til at respektere Juan Guaidós forfatningsmæssige rolle som
interimpræsident med henblik på at fremme en demokratisk transition i Venezuela. Danmark vil
kunne støtte, at EU desuden opretholder eller udbygger sit sanktionsregime i form af målrettede,
fleksible og reversible restriktive tiltag imod Maduro-regimet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Indførelsen af sanktioner imod Venezuela blev forelagt for Folketingets Europaudvalg i
forbindelse med Rådsmødet for udenrigsanliggender den 13. november 2017. Situationen i
Venezuela blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet for
udenrigsanliggender den 10. december 2018.
7
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
2008546_0008.png
4.
EU’s udenrigsrepræsentants forslag om
en europæisk fredsfacilitet
HR (2018) 94
Nyt notat
1. Resumé
EU’s udenrigsrepræsentant
fremsatte den 13. juni 2018, med støtte fra Kommissionen, forslag til beslutning om
etablering af en europæisk fredsfacilitet (EPF). Facilitetens overordnede formål
er at styrke EU’s evne til at
fremme fred, forebygge konflikter og styrke international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser inden
for tre søjler: 1) fællesomkostninger ifm. EU’s militære
operationer og missioner, 2) støtte til partneres militære
fredsstøttende operationer samt 3) kapacitetsopbygning af militære aktører i tredjelande. I forslaget lægges der op til
et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-priser) for faciliteten for hele budgetperioden (2021-2027)
finansieret af de deltagende medlemslande ud fra en fordelingsnøgle baseret på landenes BNI.
Forslaget lægger op til, at Danmark, grundet forsvarsforbeholdet, ikke ville kunne deltage i faciliteten og dermed
heller ikke ville være forpligtet til årligt at bidrage til fredsfaciliteten. Dette fordi EPF-forslaget har hjemmel i
både forbeholdsramte artikler og ikke-forbeholdsramte artikler. Det er dog Rådets Juridiske Tjenestes (RJT)
nuværende vurdering, at de underliggende rådsafgørelser under EPF’en hver især skal have særskilt hjemmel i
enten forbeholdsramte eller ikke-forbeholdsramte artikler. Dette vil for Danmark i givet fald kunne medføre, at
det vil være muligt at skelne mellem aktiviteter, som falder inden og uden for forsvarsforbeholdet, og dermed holde
dansk deltagelse i og bidrag til faciliteten afgrænset i overensstemmelse hermed. Danmark vil i så fald muligvis
skulle bidrage til de af facilitetens aktiviteter, som ikke er forbeholdsbelagte. Det står for nuværende ikke klart,
hvad Danmark i så fald burde bidrage til, og hvor stor en del af budgettet disse elementer vil udgøre.
Regeringen forholder sig overordnet positivt til en
styrket koordination og samtænkning af EU’s eksterne indsatser
og
støtter en styrkelse af kapaciteten i EU’s partnerlande til selv
at kunne løse egne konflikter.
2. Baggrund
EU’s udenrigsrepræsentant fremsatte
den 13. juni 2018, med støtte fra Kommissionen, forslag til
beslutning om etablering af en europæisk fredsfacilitet (HR (2018) 94). Der har siden lanceringen
af EU’s Globale
Strategi i juni 2016 pågået et omfattende arbejde med at styrke EU som global
aktør. Det er i denne kontekst, at der er stillet forslag til en facilitet, som skal bidrage til at styrke
EU’s evne til at forebygge konflikter, opbygge fred og bidrage til international
sikkerhed.
Faciliteten har overordnet til formål at samtænke og finansiere indsatser inden for tre søjler: 1)
fællesomkostninger ifm. EU’s militære operationer og missioner
(aktuelt Athena-mekanismen),
2) støtte til partneres militære fredsstøttende operationer samt 3) kapacitetsopbygning af militære
aktører i tredjelande.
I forslaget lægges der op til, at fredsfaciliteten får et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-
priser) over hele budgetperioden (2021-2027). Der forslås en finansiering af faciliteten uden for
EU’s generelle budget med
en fordelingsnøgle baseret på medlemslandenes BNI på linje med
hovedparten af EU-budgettet. Den samlede økonomiske ramme forventes at blive fastlagt ifm.
forhandlingerne af MFF for 2021-2027, mens indholdet forhandles i det relevante sektorspor.
Det er endnu uklart, hvorvidt midlerne vil kunne indrapporteres som udviklingsbistand (ODA)
om end Kommissionen og EU's Udenrigstjeneste har vurderet, at det umiddelbart ikke vil være
tilfældet.
8
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
EPF-forslaget har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 28, stk. 1, 41,
stk. 2, 42, stk. 4 og 30, stk. 1. Der er således tale om både forbeholdsramte hjemler og ikke-
forbeholdsramte hjemler. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark er forpligtet til at deltage
i de dele af EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP), der ikke er omfattet af
forsvarsforbeholdet. EPF’en kommer til at udgøre en ramme, hvorunder der skal træffes
afgørelser i Rådet, når nye tiltag inden for de tre søjler nævnt ovenfor skal etableres og
finansieres af EPF’en.
Forslaget lægger op til, at Danmark grundet forsvarsforbeholdet ikke kan deltage i faciliteten og
dermed heller ikke er forpligtet til årlige bidrag til fredsfaciliteten. Dette fordi EPF-forslaget har
hjemmel i både forbeholdsramte artikler og ikke-forbeholdsramte artikler. Det bemærkes at den
Fælles Udenrigstjeneste efterfølgende har foreslået, at man justere det oprindelige udkast til
retsakten, således at eventuelle danske midler vil kunne holdes adskilt og derved kan bruges på
aktiviteter, som Danmark kan deltage i.
Det er hertil RJT’s vurdering, at
underliggende rådsafgørelser under EPF’en skal have særskilt
hjemmel enten i forbeholdsramte eller ikke-forbeholdsramte artikler. RJT ønsker bl.a. den
tydelige adskillelse mellem hjemmelsgrundlag, fordi det i så fald vil gøre det klart, hvilke
aktiviteter der kunne vælges at finansiere over budgettet. For Danmark kan dette betyde, at det
vil være muligt at skelne mellem aktiviteter, som falder inden og uden for forsvarsforbeholdet og
holde en eventuel dansk deltagelse i og bidrag til faciliteten afgrænset i overensstemmelse
hermed. Såfremt dette bliver tilfældet, vil Danmark umiddelbart skulle bidrage til de af
facilitetens aktiviteter, som ikke er forbeholdsbelagte.
3. Formål og indhold
Forslaget om oprettelsen af en europæisk fredsfacilitet er blevet fremlagt af EU's
udenrigsrepræsentant og skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag
til EU’s flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027 og dækker samme periode. Der lægges op til, at
fredsfaciliteten skal finansieres uden for EU’s generelle budget.
Formålet med fredsfaciliteten er at styrke EU’s evne til at fremme fred,
forebygge konflikter og
bidrage til international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser. Ved at samle
finansieringen af ovennævnte indsatsområder i én facilitet vil det blivemuligt
at finansiere EU’s
eksterne FUSP-aktioner med militære eller forsvarsmæssige implikationer gennem ét samlet
instrument.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Det er gældende generelt for retsakter under den Fælles
Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Det er vurderingen, at parlamentet løbende vil blive holdt
orienteret om forslaget, jf. TEU artikel 36, der beskriver hvorledes den højtstående repræsentant
for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal konsultere parlamentet vedrørende centrale
beslutninger inden for FUSP-området.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at dets formål opnås
mere effektivt på EU-niveau end af medlemslandene individuelt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
9
 UPN, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 124: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. februar 2019
7. Konsekvenser
Der lægges i det fremsatte forslag op til, at fredsfaciliteten finansieres via bidrag fra EU’s
medlemsstater ud fra en fordelingsnøgle baseret på størrelsen af de enkelte landes BNI af den
samlede EU27 BNI, og at fredsfaciliteten får et samlet udgiftsniveau på 9,2 mia. euro (2018-
priser) for perioden 2021-2027.
Såfremt
EFP’en tilrettelægges på en måde, som muliggør
- og eventuelt også forpligter -
Danmark til at deltage i de ikke-forbeholdsbelagte aktiviteter i faciliteten, vil det få statsfinansielle
konsekvenser. Størrelsesordenen vil afhænge af forhandlingerne om den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027,
det endelige omfang af Danmarks deltagelse i EPF’en,
samt fordelingen af
midler mellem de forbeholdsbelagte og ikke forbeholdsbelagte områder.
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske, miljømæssige eller
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er på nuværende tidspunkt fortsat for tidligt at vurdere, i hvilket omfang der vil være
opbakning fra alle medlemslande til at etablere en fredsfacilitet, der går på tværs af de tre
områder beskrevet i forslaget, og som ligger uden for EU’s generelle budget.
Flere medlemslande
ligger i tråd med deres generelle position i forhandlingerne om den kommende flerårige
finansielle ramme (MFF) vægt på, at samtlige udgifter, hvor det er juridisk muligt, teknisk bør
placeres og afholdes
inden for EU’s flerårige finansielle
ramme.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser om særskilte initiativer i relation til MFF’en ikke
foregriber forhandlingerne herom, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at
realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.
Regeringen forholder sig overordnet positivt til en styrket koordination og samtænkning af EU’s
eksterne indsatser og til indsatser, der støtter en styrkelse af kapaciteten i EU’s partnerlande til
selv at kunne løse egne konflikter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men der er oversendt
Grund- og Nærhedsnotatet den 26. juli 2018.
10