UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
UNU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Udskrivning af elever på frie

grundskoler, efterskoler og frie

fagskoler

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

INDHOLD

Udskrivning af elever på frie

grundskoler, efterskoler og frie

fagskoler

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Undersøgelsens design og metode

Projektgruppen

Rapportens opbygning

3.1

3.2

Omfang og årsager til udskrivning

Frie grundskoler

Efterskoler og frie fagskoler

4.1

4.2

Inddragelse af elever i udskrivningssager

Frie grundskoler

Efterskoler og frie fagskoler

5.1

5.2

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Frie grundskoler

Efterskoler og frie fagskoler

6.1

6.2

Brug af vejledningen

Frie grundskoler

Efterskoler og frie fagskoler

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Appendiks A

–

Litteraturliste

Appendiks B

–

Metode

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

1 Resumé

Denne rapport handler om de frie grundskoler, efterskolerne og de frie fagskolers praksis i forhold

til udskrivninger, hvor det er skolen, der træffer beslutning om at afbryde samarbejdet med elev og

forældre. Rapporten fokuserer på fire emner: omfang og årsager til udskrivninger, inddragelse af

elever i udskrivningssager, skolernes arbejde med procedurer for udskrivninger samt skolernes

brug af Undervisningsministeriets (UVM) vejledning. Rapporten giver en status for skoleåret

2017/18, men beskriver også, om der er sket udviklinger, siden Danmarks Evalueringsinstituts

VEVA’sW første undersøgelse fra

Danmark har tilsluttet sig FN’s Børnekonvention, der fastlægger, at børn skal inddrages i større be-

slutninger, der vedrører barnet, herunder udskrivning fra skole. Første undersøgelse viste, at ikke

alle elever blev inddraget i udskrivningssager, og at der var en tendens til, at det var de yngre ele-

ver, der ikke blev inddraget. I september 2017 udgav UVM publikationen:

”Sådan

inddrages ele-

verne

– FN’s Børnekonvention

og de frie skoler”.

Publikationen bygger på den tidligere vejledning fra

2015 og udfolder i større detaljer, hvordan skolerne kan inddrage elever i udskrivningsprocessen,

så skolerne lever op til FN’s Børnekonvention.

Denne undersøgelse kaster lys over, hvordan ud-

skrivningspraksis ser ud i dag, og om der er sket en udvikling i skolernes praksis.

Undersøgelsen er gennemført af EVA for UVM.

Resultater

Undersøgelsen viser følgende resultater inden for de fire nævnte emner.

Omfang og årsager til udskrivninger

Frie grundskoler

•

Blandt de frie grundskoler, der har besvaret spørgeskemaet, er der 323 elever, der er udskrevet i

skoleåret 2017/18. Det svarer til, at der i gennemsnit udskrives én elev pr. 242 elever. Der er en

stor andel af skolerne (59 %), der ikke har udskrevet en elev i skoleåret 2017/18, og de skoler, der

udskriver elever, udskriver typisk en til tre elever. Når vi sammenligner med skoleåret 2014/15, er

der ikke sket en væsentlig ændring i antallet af udskrivninger. I skoleåret 2014/15 blev der i gen-

nemsnit udskrevet én elev pr. 243 elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

•

De hyppigste årsager til udskrivninger på de frie grundskoler er: psykiske og/eller sociale vanske-

ligheder

(32 %), overtrædelse af skolens regler (21 %) samt samarbejdsvanskeligheder med for-

ældre (12 %). Der er sket en signifikant stigning siden skoleåret 2014/15 på 13 procentpoint i an-

delen af elever, der udskrives pga. psykiske og/eller sociale vanskeligheder. I skoleåret 2014/15

var det således 19 % af eleverne, der, ifølge skolelederne, blev udskrevet på grund af psykiske

og/eller sociale vanskeligheder. Ellers er der ikke sket væsentlige ændringer i årsager til udskriv-

ning fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2017/18.

Efterskoler og de frie fagskoler

•

På efterskoler og de frie fagskoler er der 573 elever på de deltagende skoler, der har fået afbrudt

opholdet i skoleåret 2017/18. Det svarer til, at der i gennemsnit er ét afbrudt ophold pr. 32 elever.

Langt størstedelen af skolerne har afbrudt opholdet for én eller flere elever i skoleåret 2017/18

(79 %), og de skoler, der afbryder ophold, gør det typisk for en til tre elever. Når vi sammenligner

med skoleåret 2014/15, er der ikke sket en væsentlig ændring i antallet af udskrivninger. I skole-

året 2014/15 blev der i gennemsnit udskrevet én elev pr. 30 elever.

•

Den klart hyppigste årsag til afbrudt ophold er, at eleven har overtrådt skolens regler (69 %). Når

vi sammenligner med skoleåret 2014/15, er der ikke sket væsentlige ændringer. I skoleåret

2014/15 var den hyppigste årsag til afbrudt ophold ligeledes, at eleven havde overtrådt skolens

regler (70 %).

Inddragelse af elever i udskrivningssager

Frie grundskoler

•

63 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge lederne, inddraget i løbet af det forløb, der ledte

frem til beslutningen om udskrivningen. Der er sket en mindre stigning i de frie grundskolers ind-

dragelse af eleven fra 56 % i 2014/15, men stigningen er ikke signifikant.

•

52 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge lederne, med til møde med skolen, efter at beslut-

ningen om udskrivning er truffet. Der er sket en stigning i andelen af elever, der er med til møde,

fra 41 % i skoleåret 2014/15, men stigningen er ikke signifikant. Ud over de elever, der har været

med til mødet, er der også elever, der er blevet tilbudt at deltage i mødet, men som ikke har væ-

ret med til mødet. Hvis man til sammen ser på de elever, der enten har været med til mødet, eller

hvor skolen har tilbudt dem at være med til mødet, gælder det 74 % af eleverne i skoleåret

2017/18. Der er sket en signifikant stigning i denne andel fra 61 % i skoleåret 2014/15.

•

24 % af eleverne i skoleåret 2017/18 har, ifølge lederne, slet ikke eller i ringe grad haft mulighed

for at fremlægge deres syn på beslutningen om udskrivning. Der er sket et signifikant fald i ande-

len fra 36 % i skoleåret 2014/15.

•

20 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge lederne, slet ikke eller i ringe grad blevet gjort klart,

hvorfor skolen havde truffet beslutningen om udskrivning. Der er sket et mindre fald i andelen fra

29 % i skoleåret 2014/15, men faldet er ikke signifikant.

•

Der en klar tendens til, at graden af inddragelse af eleven stiger med klassetrin, sådan at færrest

elever inddrages i indskolingen, og den største andel af elever inddrages i udskolingen. Der er

1 Dette er en bred kategori, som kan indeholde elever med meget forskellige vanskeligheder. Kategorien er ikke yderligere defineret i

spørgeskemaet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

også en tendens til, at hvis udskrivningsårsagen enten er: samarbejdsvanskeligheder med foræl-

dre eller manglende betaling af skolepenge, inddrages eleven i færre tilfælde. I fokusgruppeinter-

view med skoleledere fra frie grundskoler blev det fremhævet, at det er særligt vanskeligt at ind-

drage eleverne, når en udskrivning sker på grund af udfordringer i samarbejdet med forældrene.

Skolelederne ønsker ikke at udfordre børnenes loyalitet over for deres forældre. Dette gælder i

særlig grad de yngste elever.

Efterskoler og de frie fagskoler

•

85 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge forstandere, inddraget i løbet af det forløb, der

ledte frem til beslutningen om afbrudt ophold. Der er ikke sket en væsentlig ændring fra skole-

året 2014/15 (82 %).

•

78 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge forstandere, med til møde med skolen, efter at be-

slutningen om afbrudt ophold er truffet. Der er ikke sket en væsentlig ændring fra skoleåret

2014/15 (82 %). Ud over de elever, der har været med til mødet, er der også elever, der er blevet

tilbudt at deltage i mødet, men som ikke har været med til mødet. Hvis man til sammen ser på

de elever, der enten har været med til mødet, eller hvor skolen har tilbudt dem at være med til

mødet, gælder det 85 % af eleverne i skoleåret 2017/18. Der er ikke sket en væsentlig ændring fra

skoleåret 2014/15 (90 %).

•

12 % af eleverne i skoleåret 2017/18 har, ifølge forstandere, slet ikke eller i ringe grad haft mulig-

hed for at fremlægge deres syn på beslutningen om afbrudt ophold. Der er sket en signifikant

stigning i andelen fra 3 % i skoleåret 2014/15.

•

3 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge forstandere, slet ikke eller i ringe grad blevet gjort

klart, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om afbrudt ophold. Der er ikke sket en væsentlig

ændring fra skoleåret 2014/15 (2 %).

•

Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem klassetrin og årsag til afbrudt ophold på den ene

side, og hvor meget eleven inddrages på den anden side. Hvordan inddragelse af elever finder

sted, hænger ifølge de efterskoleforstandere, der har deltaget i interview, ofte sammen med,

hvordan skolerne forholder sig til overtrædelse af regler. På nogle skoler er der ”røde regler” på

skolen, der automatisk medfører bortvisning og afbrydelse af opholdet, mens andre skoler tager

stilling fra sag til sag på baggrund af dialog og samarbejde.

Procedure og skriftlighed i udskrivningssager

Frie grundskoler

•

71 % af skolelederne på de frie grundskoler angiver, at de har faste procedurer eller retningslinjer

for udskrivning af elever. Der er sket en signifikant stigning i andelen fra 56 % i skoleåret 2014/15.

•

88 % af skolelederne på de frie grundskoler angiver, at de har udfærdiget skriftlige dokumenter

(fx referater eller redegørelser) om udskrivningsforløbet. Der er sket en signifikant stigning i ande-

len fra 79 % i skoleåret 2014/15. 61 % af skolelederne angiver, at der blev skrevet referat af det

møde, der blev afholdt, efter at beslutningen om udskrivning af eleven var truffet. Der er sket en

stigning i andelen fra 50 % i skoleåret 2014/15, men stigningen er ikke signifikant.

•

Som en del af undersøgelsen har EVA gennemgået 21 frie grundskolers procedurebeskrivelser for

håndtering af udskrivningssager. Dette er et nyt element i undersøgelsen, og det indgår ikke i

EVA’s tidligere

rapport fra 2016. Gennemgangen af procedurebeskrivelserne peger på, at proce-

durebeskrivelserne i de fleste tilfælde beskriver, hvordan et forløb frem mod en udskrivning kan

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

se ud, samt hvilke aktører på skolen der involveres i processen omkring en udskrivningssag. I no-

get færre tilfælde beskriver de gennemgåede procedurebeskrivelser klart, hvordan eleven invol-

veres i processen omkring en udskrivningssag, samt hvordan skolens dokumentationspraksis for

udskrivningssager er. Interview blandt skolelederne peger på, at procedurebeskrivelserne bliver

anvendt på to overordnede måder: 1) Som retningslinjer i udskrivningssager til brug for ledelse

og skolens personale 2) Til at skabe gennemsigtighed for elever og forældre i udskrivningsforløb.

Procedurebeskrivelserne kan både bruges som interne arbejdsdokumenter, der primært bruges

af skolen, eller være offentlige dokumenter, der indgår i skole-hjem-samarbejdet. Skoleledere

peger på, at procedurebeskrivelserne kan være med til at understøtte gennemsigtige processer,

hvor forløb og konsekvenser er klare for både skolen og familien, samt kan understøtte inddra-

gelse af eleven.

Efterskoler og de frie fagskoler

•

78 % af efterskoleforstanderne angiver, at de har faste procedurer eller retningslinjer for udskriv-

ning af elever på skolen. Der er sket en mindre stigning i andelen fra 70 % i 2014/15, men stignin-

gen er ikke signifikant.

•

46 % af efterskoleforstanderne angiver, at de har udfærdiget skriftlige dokumenter (fx referater

eller redegørelser) om udskrivningsforløbet. Der er ikke sket en nævneværdig ændring i forhold

til skoleåret 2014/15 (47 %). 10 % angiver, at der blev skrevet referat af det møde, der blev af-

holdt, efter at beslutningen om udskrivning af eleven var truffet. Der er ikke sket en nævneværdig

ændring i forhold til skoleåret 2014/15 (14 %).

• EVA’s gennemgang af syv skriftlige procedurebeskrivelser peger på, at der er stor forskel på, hvor-

vidt procedurebeskrivelserne er handlingsanvisende eller primært beskriver regelsæt for adfærd.

I størstedelen af de gennemgåede procedurebeskrivelser fremgår det, at eleven skal inddrages,

men det er ikke nærmere beskrevet, hvordan eller hvornår denne inddragelse kan eller skal finde

sted. Interview blandt efterskoleforstandere viser, at nogle forstanderes erfaring er, at sager om

afbrudt ophold er så forskellige, at de ikke ser det som hensigtsmæssigt eller meningsfuldt at ud-

arbejde en helt fast ramme for, hvordan eleven skal inddrages. Omvendt peger andre efterskole-

forstandere på, at procedurebeskrivelsen rammesætter en del af skolens pædagogiske arbejde

ved at medvirke til at sikre inddragelsen af eleven, inden skolen træffer beslutning om at afbryde

opholdet. Procedurebeskrivelsen bruges også til at forventningsafstemme og skabe gennemsig-

tighed for elever og forældre i forhold til skolens regler og procedure for afbrydelse af ophold.

Brug af vejledningen

Frie grundskoler

•

87 % af skolelederne på de frie grundskoler svarer, at de har kendskab til den nye vejledning fra

2017. I skoleåret 2014/15 var det 71 % af skolelederne, der havde kendskab til den gamle vejled-

ning fra 2015. Der er altså en signifikant større andel skoleledere, der i skoleåret 2017/18 har

kendskab til UVM’s vejledninger. Der er delte meninger om, hvilken betydning den nye vejledning

har haft for skolens udskrivningspraksis. 58 % af skolerne angiver, at den har haft stor eller nogen

betydning, mens 42 % angiver, at den har haft mindre eller ingen betydning. Skoler, der mini-

mum har haft én udskrivning i skoleåret 2017/18, har en mere positiv vurdering.

•

I forhold til hvad den nye vejledning er blevet brugt til, angiver 87 % af skolerne, at vejledningen

er blevet brugt som information til skolens ledelse. Lidt over en tredjedel af skolerne angiver, at

vejledningen henholdsvis har givet et øget fokus på inddragelse af eleven i udskrivningssager (37

%), givet input til håndtering af konkrete sager (38 %) samt givet input til udarbejdelse/revision af

procedurer for udskrivning (34 %).

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

Efterskoler og de frie fagskoler

•

83 % af skolelederne på efterskolerne og de frie fagskoler svarer, at de har kendskab til den nye

vejledning fra 2017. I skoleåret 2014/15 var det 57 % af forstanderne, der havde kendskab til den

gamle vejledning fra 2015. Der er altså en signifikant større andel forstandere, der i skoleåret

2017/1

har kendskab til UVM’s vejledninger.

Der er delte meninger om, hvilken betydning den

nye vejledning har haft for skolens praksis ved afbrudte ophold. 60 % af skolerne angiver, at den

har haft stor eller nogen betydning, mens 40 % angiver, at den har haft mindre eller ingen betyd-

ning. Skoler, der minimum har haft ét afbrudt ophold i skoleåret 2017/18, har en mere positiv

vurdering.

•

I forhold til hvad den nye vejledning er blevet brugt til, angiver 82 % af skolerne, at vejledningen

er blevet brugt som information til skolens ledelse. Lidt under en tredjedel af skolerne angiver, at

vejledningen henholdsvis har givet et øget fokus på inddragelse af eleven i afbrudte ophold (28

%), givet input til håndtering af konkrete sager (31 %) samt givet input til udarbejdelse/revision af

procedurer for afbrudte ophold (29 %).

Om datagrundlaget

Rapporten bygger på følgende tre datakilder:

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og forstandere udsendt til alle frie grundskoler,

efterskoler og frie fagskoler. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført to gange: Første gang i

januar 2016 og anden gang i september 2018.

Fire fokusgruppeinterview med skoleledere og forstandere.

Gennemgang af 28 skriftlige procedurebeskrivelser fra frie grundskoler og efterskoler samt 15

telefoninterview med skoleledere og forstandere om brugen af procedurebeskrivelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

2 Indledning

Undervisningsministeriet (UVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en opføl-

gende undersøgelse af de frie grundskoler, efterskolerne og de frie fagskoler praksis i forhold til ud-

skrivninger, hvor det er skolen, der træffer beslutning om at afbryde samarbejdet med en elev og

dennes forældre. I 2016 gennemførte EVA den første undersøgelse af skolernes udskrivningsprak-

sis: ”Udskrivning

af elever”.

Undersøgelsen var bestilt af UVM på baggrund af en henvendelse fra

Folketingets Ombudsmand. Dette skete på grund af en række sager fra de frie grundskoler og efter-

skoler, hvor elever var blevet udskrevet uden at blive inddraget, før beslutningen blev truffet. Der

var derfor en bekymring for, om

FN’s Børnekonventions

krav om inddragelse af barnet ved beslut-

ninger, der angår barnet, blev overholdt i skolernes udskrivningspraksis.

EVA’s undersøgelse fra

viste,

at ikke alle elever blev inddraget i udskrivningssager, og at der

var en tendens til, at det var de yngre elever, der ikke blev inddraget. I september 2017 udgav UVM

publikationen: ”Sådan

inddrages eleverne

– FN’s Børnekonvention

og de frie skoler”.

Publikationen

bygger på den tidligere vejledning fra 2015 og udfolder i større detaljer, hvordan skolerne kan ind-

drage elever i udskrivningsprocessen, så skolerne lever op til FN’s Børnekonvention. Vejledningen

er udarbejdet i samarbejde med de frie skolers foreninger og Danske Skoleelever.

2.1 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Denne undersøgelse har overordnet set til formål at klarlægge, om der er sket en ændring i skoler-

nes udskrivningspraksis siden EVA’s første undersøgelse af området i

. Denne undersøgelse vil

særligt have fokus på, om der er sket en øget inddragelse af eleverne i skolernes udskrivningssager.

Undersøgelsen vil også have fokus på, om der er sket en ændring i antallet af udskrivninger og år-

sagerne til udskrivninger, samt kaste lys over, om og hvordan skolerne bruger UVM’s vejledning fra

2017. Endelig vil undersøgelsen også give et indblik i, om skolerne har skriftlige procedurer i forbin-

delse med udskrivningssager.

Undersøgelsen vil belyse følgende fem overordnede undersøgelsesspørgsmål:

Hvor mange elever har skolerne udskrevet i skoleåret 2017/18, og hvilke årsager ligger til grund

for udskrivningerne? Har der været en ændring siden skoleåret 2014/15?

Hvilken praksis har skolerne for inddragelse af elever i udskrivningssager, og er der sket en æn-

dring siden 2014/15?

Har skolerne procedurer for, hvordan udskrivningssager gribes an, og udarbejder skolerne

skriftlig dokumentation i forbindelse med udskrivningssager? Har der været en ændring siden

2014/15?

Hvad lægger skoler, der har skriftlige procedurebeskrivelser for udskrivninger, vægt på? Hvor-

dan ser procedurebeskrivelserne konkret ud?

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Indledning

Kender skolerne vejledningen fra 2017, og anvender de den i forbindelse med udskrivning af

elever?

Undersøgelsen bygger på følgende forståelse af udskrivning og inddragelse. Udskrivning betegner i

denne rapport de tilfælde, hvor skolerne vælger at afbryde samarbejdet med elever og forældre. I

spørgeskemaet til og interviewene med efterskolerne blev begrebet afbrudt ophold anvendt i ste-

det for udskrivning, da denne terminologi passer bedre ind i en efterskolekontekst

. I de afsnit i

rapporten, der omhandler efterskoler og frie fagskoler, bruges begrebet afbrudt ophold i stedet for

udskrivning. I rapporten anvender vi den betegnelse af inddragelse, som fremgår af vejledningen:

”Børnekonventionens krav om

inddragelse betyder, at eleverne skal inddrages, og deres synspunk-

ter skal indgå i grundlaget for skoleledelsens beslutning om at udskrive eller bortvise barnet, for at

skolen overholder konventionen.” (UVM 2017, s. 9). Inddragelse kan ske på forskellige måder. Vej-

ledningen præciserer, at alle elever, og især yngre elever, skal beskyttes, men det betyder ikke, at

de ikke skal inddrages (UVM 2017, s. 9).

2.1.1

Afgrænsning

Undersøgelsens hovedfokus er at se på,

hvordan

skolernes udskrivninger føres ud i livet, og på pro-

cessen op til udskrivningerne. Det ligger således uden for rammerne af undersøgelsen at gå i dyb-

den med, hvilke politikker og rationaler der ligger til grund for skolernes beslutning om at udskrive

en elev. Elevperspektivet belyses ikke i undersøgelsen, selvom det naturligvis er et relevant per-

spektiv. Et elevperspektiv har ikke været en del af opdraget for indeværende undersøgelse.

2.2 Undersøgelsens design og metode

Undersøgelsen består af tre metodeelementer:

•

En spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle skoleledere/forstandere på de frie grundskoler,

efterskoler og frie fagskoler i Danmark.

Derudover anvendes data fra EVA’s tilsvarende spørge-

skemaundersøgelse gennemført i 2016.

•

En kvalitativ interviewundersøgelse bestående af fire fokusgruppeinterview med i alt 18 skolele-

dere/forstandere fra udvalgte frie grundskoler og efterskoler

•

En gennemgang af 28 skolers skriftlige procedurer for udskrivning suppleret med 15 korte tele-

foninterview med skolens ledelse.

2.2.1

Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som en totalundersøgelse blandt skoleledere/for-

standere på alle landets frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Invitationer til spørgeskema-

undersøgelsen blev udsendt til 547 frie grundskoler, 243 efterskoler og 13 frie fagskoler. Kontaktop-

lysninger blev hentet på baggrund af oplysninger fra institutionsregisteret. Der blev sendt to skrift-

lige påmindelser til de skoler, der efter fristens udløb endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet.

Spørgeskemaet blev besvaret af i alt 491 skoler, og svarprocenten for de frie grundskoler er 61,

mens svarprocenten for efterskoler og frie fagskoler er 60.

2 Afbrudt ophold inkluderer

ikke

elever, der sendes hjem i en afgrænset periode og vender tilbage til skolen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Indledning

EVA har gennemført en bortfaldsanalyse i forhold til skolestørrelse og skolernes geografiske place-

ring. På baggrund af bortfaldsanalysen kan vi konkludere, at der ikke er et skævt bortfald med hen-

syn til skolestørrelse eller geografisk placering. Dette øger sandsynligheden for, at undersøgelsens

resultater er bredt dækkende for de frie skoler og kan generaliseres til populationen. Spørgeske-

maundersøgelsen

fra EVA’s første undersøgelse havde lignende svarprocenter og havde ligeledes

ikke skævt bortfald med hensyn til skolestørrelse og geografisk placering (EVA, 2016).

I den statistiske analyse har vi testet, om ændringer i svarmønstre fra første til anden spørgeskema-

undersøgelse er statistisk signifikante eller blot skyldes tilfældigheder. Når vi i rapporten skriver, at

der er en signifikant ændring, betyder det, at vi er mere end 95 % sikre på, at det ikke skyldes tilfæl-

digheder. P-værdier på under 0,05 er udtryk for signifikante ændringer.

2.2.2

Den kvalitative interviewundersøgelse

EVA har gennemført fire fokusgruppeinterview med i alt 18 skoleledere/forstandere:

•

To fokusgruppeinterview med skoleledere fra frie grundskoler, gennemført i henholdsvis Køben-

havn og Odense (i alt 9 deltagere).

•

To fokusgruppeinterview med forstandere fra efterskoler, gennemført i henholdsvis København

og Odense (i alt 9 deltagere).

De deltagende skoler er blevet udvalgt ud fra et hensyn om at sikre variation med hensyn til geo-

grafisk placering, samt om at forskellige skoleforeninger var repræsenteret. Desuden er skolerne

udvalgt med henblik på at undgå at bruge de samme skoler, som deltog i undersøgelsen i 2016.

Interviewene er blevet analyseret med henblik på at præsentere nogle mere nuancerede beskrivel-

ser af skolernes udskrivningspraksis samt give et indblik i deres perspektiver på og eventuelle erfa-

ringer med UVM’s vejledning fra

2.2.3

Gennemgang af procedurebeskrivelser

Med afsæt i besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen har vi indhentet skriftlige procedurebeskri-

velser fra 28 skoler, heraf 21 frie grundskoler og 7 efterskoler. EVA har gennemgået samtlige 28 pro-

cedurebeskrivelser med henblik på at beskrive, hvilke elementer procedurebeskrivelserne indehol-

der. Blandt de 28 skoler, som har sendt procedurebeskrivelser, har EVA desuden gennemført 15

korte telefoninterview med skoleledere/forstandere. Formålet med interviewene er at beskrive sko-

lelederne/forstandernes erfaringer med brugen af procedurebeskrivelserne. Skolerne er blevet ud-

valgt, så de dækker forskelligheden i procedurebeskrivelserne.

Appendiks A indeholder uddybende information om undersøgelsesmetoderne.

2.3 Projektgruppen

Projektgruppen består af:

•

Chefkonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder)

•

Chefkonsulent Signe Mette Jensen

•

Konsulent Ane Marie Nord

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Indledning

•

Juniorkonsulent Robert Ladefoged.

2.4 Rapportens opbygning

Rapporten har fire hovedkapitler:

•

Kapitel 3 har fokus på at kortlægge omfanget af og årsagerne til udskrivninger på de frie skoler.

•

Kapitel 4 ser nærmere på skolernes praksis for udskrivning af elever med fokus på at beskrive

elevernes inddragelse i udskrivningsprocessen.

•

Kapitel 5 omhandler skolernes praksis i forhold til procedurer og skriftlighed i udskrivningssager.

•

Kapitel 6 omhandler skolernes kendskab til og anvendelse

af UVM’s vejledning fra

Hvert kapitel er underopdelt i afsnit, der beskriver resultater for henholdsvis frie grundskoler samt

efterskoler og frie fagskoler. Sammen med rapporten udgives en tabelrapport som bilag, som inde-

holder tabeller over spørgeskemadata, der ikke fremstilles i rapporten.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

3 Omfang og årsager til udskrivning

Dette kapitel beskriver omfanget af udskrivninger på de frie grundskoler og på efterskolerne i hen-

holdsvis sidste skoleår (2017/18) og skoleåret 2014/15. Desuden indeholder kapitlet et overblik

over de primære årsager til udskrivning på de frie grundskoler, efterskolerne og de frie fagskoler. I

undersøgelsen anvendes begrebet udskrivning om de tilfælde, hvor det er skolen, der træffer be-

slutning om at afbryde samarbejdet med en elev og dennes forældre.

3.1 Frie grundskoler

Analysen viser følgende overordnede resultater for de frie grundskoler i forhold til omfang og årsa-

ger til udskrivning. Blandt de frie grundskoler, der har besvaret spørgeskemaet, er der 323 elever,

der er udskrevet i skoleåret 2017/18. Det svarer til, at der i gennemsnit udskrives én elev pr. 242 ele-

ver, der er indskrevet. Der er en stor andel af skolerne (59 %), der ikke har udskrevet en elev i skole-

året 2017/18, og de skoler, der udskriver elever, udskriver typisk en til tre elever. Når vi sammenlig-

ner med skoleåret 2014/15, er der ikke sket en væsentlig ændring i hverken antallet af udskrivnin-

ger eller i andelen af skoler, der har udskrivninger. De hyppigste årsager til udskrivninger på de frie

grundskoler er: psykiske og/eller sociale vanskeligheder (32 %), overtrædelse af skolens regler (21

%) samt samarbejdsvanskeligheder med forældre (12 %). Til sammen dækker disse tre udskriv-

ningsårsager 65 % af alle udskrivninger på de frie grundskoler. Der er sket en signifikant stigning på

13 procentpoint i andelen af elever, der udskrives pga. psykiske og/eller sociale vanskeligheder fra

skoleåret 2014/15 til skoleåret 2017/18.

3.1.1

Omfang af udskrivninger

Tabel 3.1 nedenfor viser antallet af udskrivninger, de frie grundskoler har foretaget i de to forskel-

lige skoleår.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Omfang og årsager til udskrivning

TABEL 3.1

Antal udskrivninger

–

Frie grundskoler

2014/15

Antal udskrivninger

Antal udskrivninger pr. 100 ind-

skrevne elever

Antal indskrevne elever pr. udskriv-

ning

252

0,4

2017/18

323

0,4

243

242

Kilde:

EVA’s

to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar

og september

, samt registerdata om elevantal på deltagende skoler hentet fra UVM’s data-

varehus.

Note: Z-test viser, at der ikke er signifikant forskel på andelen af elever, der udskrives i de to skoleår (p-værdi = 0,82).

Beregningerne i tabellen baserer sig på, at der var 61.311 elever indskrevet i skoleåret 2014/15 blandt de skoler, der

havde mulighed for at besvare spørgsmålet om antal udskrivninger. Det tilsvarende tal for skoleåret 2017/18 er 78.117

elever.

Af tabellen ses, at der blandt de frie grundskoler, der har deltaget i de to undersøgelser, er 323 ele-

ver, der er udskrevet i 2017/18, og 252 elever der blev udskrevet i 2014/15. Ud fra oplysninger om

hvor mange elever, der er indskrevet på de deltagende skoler, har vi beregnet udskrivningshyppig-

heden. Der udskrives i gennemsnit 0,4 elev pr. 100 elever, der er indskrevet på skolerne. Dette tal er

ens i de to skoleår. En anden måde at beskrive udskrivningshyppigheden på er ved at udregne,

hvor mange elever der i gennemsnit er indskrevet pr. udskrivning. I skoleåret 2017/18 udskrives der

i gennemsnit én elev for hver 242 elever, der er indskrevet. Det tilsvarende tal for 2014/15 er 243 ele-

ver pr. udskrivning. Der er ingen signifikant forskel i udskrivningshyppighed mellem de to skoleår.

Tabel 3.2 nedenfor viser antal udskrivninger pr. skole på de frie grundskoler fordelt på skoleårene

2014/15 og 2017/18.

TABEL 3.2

Udskrivninger pr. skole

–

Frie grundskoler

2014/15

(n = 257)

(%)

Ingen udskrivninger

1-3 udskrivninger

4-6 udskrivninger

7-9 udskrivninger

10 eller flere udskrivninger

Total

100

2017/18

(n = 335)

(%)

100

Kilde:

EVA’s

to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Z-test viser, at der ikke er signifikant forskel på andelene i de to skoleår.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Omfang og årsager til udskrivning

Af tabel 3.2 ses, at 59 % af grundskolerne ikke har haft en udskrivning i skoleåret 2017/18. De 323

udskrivninger, der er foretaget i 2017/18, fordeler sig altså på 41 % af skolerne. Hovedparten af de

skoler, der i skoleåret 2017/18 har haft en eller flere udskrivninger, har haft en til tre udskrivninger

(34 %). 4 % af skolerne har haft mere end tre udskrivninger. Billedet har ikke ændret sig signifikant

fra skoleåret 2014/15.

3.1.2

Årsager til udskrivninger

Tabel 3.3 viser årsager til udskrivninger på frie grundskoler, der er foretaget i henholdsvis skoleåret

2014/15 og skoleåret 2017/18.

TABEL 3.3

Udskrivninger opdelt på årsager til udskrivningen

–

Frie grundskoler

2014/15

(n = 252)

(%)

Psykiske og/eller sociale vanske-

ligheder

Overtrædelse af skolens regler

Samarbejdsvanskeligheder med for-

ældre

Manglende betaling af skolepenge

Faglige vanskeligheder

Manglende engagement hos eleven

For stort fravær

Indbyrdes forældrestridigheder

vedr. skolevalg

Andet

Total

2017/18

(n = 323)

(%)

100

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler

og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af spørgsmålet

”Dette spørgsmål handler om årsagerne til de udskrivninger, I

har haft på jeres skole i løbet af sidste skoleår. Du bedes venligst kigge på nedenstående liste og angive antallet af ud-

skrivninger ud for de årsager, der bedst beskriver baggrunden for de pågældende udskrivninger. Det samlede antal år-

sager skal således svare til det samlede antal udskrivninger, I har haft på skolen i sidste skoleår.”

Note: Z-test

viser, at det kun er for svarkategorien ”Psykiske og/eller sociale vanskeligheder”, at der er en signifikant

ændring i andelen mellem de to skoleår (p-værdi<0,001).

Der er mange forskellige årsager til udskrivninger, men den hyppigste årsag til udskrivning i skole-

året 2017/18 er psykiske og/eller sociale vanskeligheder hos eleven. 32 % af udskrivningerne blev

foretaget på denne baggrund. Det er en signifikant stigning på 13 procentpoint i forhold til skole-

året 2014/15. Udskrivningskategorien psykiske og /eller sociale vanskeligheder er en bred kategori,

som kan indeholde elever med meget forskellige vanskeligheder. Kategorien er ikke yderligere defi-

neret i spørgeskemaet. Overtrædelse af skolens regler er den anden hyppigste årsag til udskrivnin-

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Omfang og årsager til udskrivning

ger i skoleåret 2017/18 og udgør 21 % af udskrivningerne. I 12 % af udskrivningerne er samarbejds-

vanskeligheder med forældre angivet som årsag, mens det i 6 % af udskrivningerne i 2017/18 er

manglende betaling af skolepenge, der er angivet som årsag.

3.2 Efterskoler og frie fagskoler

Analysen viser følgende overordnede resultater for efterskolerne og de frie fagskoler i forhold til

omfang af og årsager til afbrudte ophold.

På efterskoler og de frie fagskoler er der 573 elever på de

deltagende skoler, der har fået afbrudt opholdet i skoleåret 2017/18. Det svarer til, at der i gennem-

snit er ét afbrudt ophold pr. 32 elever, der er indskrevet. Langt størstedelen af skolerne har afbrudt

opholdet for en eller flere elever i skoleåret 2017/18 (79 %), og de skoler, der afbryder ophold, gør

det typisk for en til tre elever. Den klart hyppigste årsag til afbrudt ophold er, at eleven har over-

trådt skolens regler (69 %). Når vi sammenligner med skoleåret 2014/15, er der ikke sket en væsent-

lig ændring i hverken antallet af afbrudte ophold, andelen af skoler, der har afbrudte ophold, eller

årsagerne til afbrudte ophold. I undersøgelsen anvendes begrebet afbrudt ophold om de tilfælde,

hvor det er skolen, der træffer beslutning om at afbryde samarbejdet med en elev og dennes foræl-

dre. Tallene i afsnittet dækker derfor ikke over det samlede elevfrafald fra efterskoler.

3.2.1

Omfang af afbrudte ophold

Tabel 3.4 nedenfor viser antallet af afbrudte ophold, efterskolerne og de fri fagskoler har foretaget i

de to forskellige skoleår.

TABEL 3.4

Antal afbrudte ophold

–

Efterskoler og frie fagskoler

2014/15

(n = 14.993)

Antal afbrudte ophold

Antal afbrudte ophold pr. 100 elever

Antal elever pr. afbrudt ophold

496

3,3

2017/18

(n = 18.331)

573

3,1

Kilde:

EVA’s

to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar

og september

, samt registerdata om elevantal på deltagende skoler hentet fra UVM’s data-

varehus.

Note: Z-test viser, at der ikke er signifikant forskel på andelen af elever, der har afbrudte ophold i de to skoleår (p-værdi

= 0,35). Beregningerne i tabellen baserer sig på, at der var 14.993 elever indskrevet i skoleåret 2014/15 blandt de skoler,

der havde mulighed for at besvare spørgsmålet om antal udskrivninger. Det tilsvarende tal for skoleåret 2017/18 er

18.331 elever.

Af tabellen ses, at der blandt efterskolerne og de frie fagskoler, der har deltaget i de to undersøgel-

ser, er 573 elever, der fik afbrudt deres ophold i 2017/18, og 496 elever, der fik afbrudt opholdet i

2014/15. Ud fra oplysninger om, hvor mange elever der er indskrevet på de deltagende skoler, har

3 Resultaterne fremstilles samlet for efterskolerne og de frie fagskoler. Der er kun 10 besvarelser fra frie fagskoler, og det er derfor ikke

muligt at lave meningsfulde separate analyser for de to skoletyper.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Omfang og årsager til udskrivning

vi beregnet hyppigheden for afbrudte ophold. Der er i gennemsnit 3,1 elev, der får afbrudt ophol-

det, pr. 100 elever, der er indskrevet på skolerne i skoleåret 2017/18. Det tilsvarende tal for skole-

året 2014/15 er 3,3 afbrudte ophold pr. 100 elever. En anden måde at beskrive hyppigheden for af-

brudte ophold på er ved at udregne, hvor mange elever der i gennemsnit er indskrevet pr. afbrudt

ophold. I skoleåret 2017/18 er der i gennemsnit ét afbrudt ophold for hver 32 elever, der er indskre-

vet. Det tilsvarende tal for 2014/15 er 30 elever pr. afbrudt ophold. Der er ingen signifikant forskel i

hyppigheden for afbrudte ophold mellem de to skoleår.

Tabel 3.5 nedenfor viser antal afbrudte ophold pr. skole på efterskolerne og de frie fagskoler fordelt

på skoleårene 2014/15 og 2017/18.

TABEL 3.5

Afbrudte ophold pr. skole

–

Efterskoler og frie fagskoler

2014/15

(n = 140)

(%)

Ingen afbrudte ophold

1-3 afbrudte ophold

4-6 afbrudte ophold

7-9 afbrudte ophold

10 eller flere afbrudte ophold

Total

100

2017/18

(n = 156)

(%)

100

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser

blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Z-test viser, at der ikke er signifikant forskel på andelene i de to skoleår.

Af tabel 3.5 ses det, at i 2017/18 har 21 % af efterskolerne og de frie fagskoler ikke haft nogen af-

brudte ophold. Hovedparten af de skoler, der i skoleåret 2017/18 har haft et eller flere afbrudte op-

hold, har haft et til tre afbrudte ophold (49 %). 14 % af skolerne har haft mere end tre afbrudte op-

hold, mens 8 % har haft syv til ni afbrudte ophold. Ligeledes har 8 % af efterskolerne og de frie fag-

skoler i 2017/18 haft 10 eller flere afbrudte ophold. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse

har en større andel af efterskolerne og de frie fagskoler i 2017/18 haft et til tre afbrudte ophold

(49%). I 2014/15 var det kun 38 % af efterskolerne og de frie fagskoler, der havde et til tre afbrudte

ophold. Derimod havde 21 % af efterskolerne og de frie fagskoler i 2014/15 fire til seks afbrudte op-

hold, mens det i skoleåret 2017/18 kun var 14 % af skolerne, der havde fire til seks afbrudte ophold.

Disse forskelle mellem de to skoleår er dog ikke signifikante.

3.2.2

Årsager til afbrudte ophold

Tabel 3.6 viser årsager til afbrudte ophold, der er foretaget på efterskoler og frie fagskoler i hen-

holdsvis skoleåret 2014/15 og skoleåret 2017/18.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Omfang og årsager til udskrivning

TABEL 3.6

Årsager til afbrudte ophold

–

Efterskoler og frie fagskoler

2014/15

(n = 496)

(%)

Overtrædelse af skolens regler

Manglende engagement hos eleven

Psykiske og/eller sociale vanske-

ligheder

For stort fravær

Samarbejdsvanskeligheder med for-

ældre

Manglende betaling af skolepenge

Indbyrdes forældrestridigheder

vedr. skolevalg

Faglige vanskeligheder

Andet

Total

2017/18

(n = 573)

(%)

100

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler,

gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af spørgsmålet

”

Dette spørgsmål handler om årsagerne til de ophold, jeres

skole har valgt at afbryde i løbet af sidste skoleår. Du bedes venligst kigge på nedenstående liste og angive antallet af

afbrudte ophold ud for de årsager, der bedst beskriver baggrunden for de pågældende afbrydelser. Det samlede antal

årsager skal således svare til det samlede antal ophold, I har afbrudt i sidste skoleår.”

Note: Z-test viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingerne i de to år.

Af tabel 3.6 ses det, at på efterskoler og frie fagskoler er den klart hyppigste årsag til afbrudt op-

hold, at eleverne overtræder skolens regler. I skoleåret 2017/18 er 69 % af de afbrudte ophold fore-

taget, fordi eleverne overtræder skolens regler. Ligeledes i 2017/18 er det angivet, at 10 % af de af-

brudte ophold skyldes manglende engagement hos eleven, mens afbrudte ophold i 9 % af sagerne

samme år skyldes psykiske og/eller sociale vanskeligheder. For de resterende oplistede årsager er

andelen under %, mens % i

/ har angivet ”Andet” som årsag til det afbrudte ophold.

Sammenlignet med 2014/15 er der ikke sket nogen signifikant udvikling i, hvilke årsager skolerne

har angivet som grundlag for afbrydelse af ophold.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

4 Inddragelse af elever i

udskrivningssager

I dette kapitel stiller vi skarpt på, hvor stor en andel af de elever, der udskrives, som inddrages i ud-

skrivningsprocessen, og hvor stor en andel, som efter beslutningen om udskrivningen bliver infor-

meret om udskrivningen. Skoleledere/forstandere fra de skoler, der har oplevet udskrivninger i

skoleåret 2017/18 (38 % af de frie grundskoler og 79 % blandt efterskolerne og de frie fagskoler), er

i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at besvare en række detaljerede spørgsmål om en

specifik udskrivning. Disse spørgsmål sammenlignes med tilsvarende spørgsmål fra første under-

søgelse, der dækker udskrivninger i perioden august 2014 - januar 2016

. I dette kapitel giver vi der-

med et billede af skolernes praksis med fokus på, om og hvordan eleven inddrages i udskrivnings-

processen, og sammenligner med første undersøgelse. Analysen af spørgeskemabesvarelserne

suppleres med skoleledernes erfaringer og vurderinger fra de fire fokusgruppeinterview.

4.1 Frie grundskoler

Undersøgelsen viser, at ifølge ledere fra de frie grundskoler gør følgende sig gældende for inddra-

gelse af elever i udskrivningssager:

•

63 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge lederne, inddraget i løbet af det forløb, der ledte

frem til beslutningen om udskrivningen. Der er sket en mindre stigning i de frie grundskolers ind-

dragelse af eleven, fra 56 % i 2014/15, men stigningen er ikke signifikant.

•

52 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge lederne, med til møde med skolen, efter at beslut-

ningen om udskrivning er truffet. Der er sket en stigning i 11 procentpoint fra skoleåret 2014/15,

men stigningen er ikke signifikant. 74 % af eleverne i skoleåret 2017/18 har været med til mødet

eller er blevet tilbudt at være med til mødet, efter at beslutningen om udskrivning er truffet. Sam-

menlignet med skoleåret 2014/15 er der sket en signifikant stigning i andelen på 13 procentpo-

int.

•

24 % af eleverne i skoleåret 2017/18 har, ifølge lederne, slet ikke eller i ringe grad haft mulighed

for at fremlægge deres syn på beslutningen om udskrivning. Sammenlignet med skoleåret

2014/15 er der sket et signifikant fald i andelen på 12 procentpoint.

•

20 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge lederne, slet ikke eller i ringe grad blevet gjort klart,

hvorfor skolen havde truffet beslutningen om udskrivning. Sammenlignet med skoleåret 2014/15

er der sket et fald i andelen på 9 procentpoint, men faldet er ikke signifikant.

4 Perioden dækker altså både udskrivninger i skoleåret 2014/15 samt udskrivninger i første halvdel af skolåret 2015/16. Af formidlings-

mæssige årsager betegner vi i rapporten denne periode som skoleåret 2014/15.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

•

Der en klar tendens til, at inddragelse af eleven stiger med klassetrin, sådan at færrest elever ind-

drages i indskolingen, og den største andel af elever inddrages i udskolingen. Der er også en ten-

dens til, at hvis udskrivningsårsagen enten er: samarbejdsvanskeligheder med forældre eller

manglende betaling af skolepenge, inddrages eleven i færre tilfælde. Denne tendens går igen i

fokusgruppeinterview. Skoleledere fra frie grundskoler vurderer, at det er særligt vanskeligt at

inddrage eleverne, når en udskrivning sker på grund af udfordringer i samarbejdet med foræl-

drene. Skolelederne ønsker ikke at udfordre børnenes loyalitet over for deres forældre. Dette

gælder i særlig grad de yngste elever.

4.1.1

Inddragelse i forløb, der leder frem til beslutningen

Tabel 4.1 viser, hvem der blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om at udskrive

en elev på de frie grundskoler.

TABEL 4.1

Hvem blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om at

udskrive eleven?

–

Frie grundskoler

2014/15

(n = 168)

(%)

Eleven selv

Elevens forældre

Andre elever

Skoleleder

Elevens kontakt- eller klasselærer

Andre lærere

UU-vejleder

Bisidder

Psykolog

Socialforvaltning

Bestyrelsen

Andre

2017/18

(n = 136)

(%)

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst én udskrivning. Z-test viser, at det udelukkende er

for kategorien ”Inddragelse af socialforvaltningen” Vp= , W, at der er en signifikant

ændring i andelene mellem de to

skoleår.

Af tabel 4.1 ses det, at i skoleåret 2017/18 blev eleven inddraget i 63 % af sagerne i løbet af det for-

løb, der ledte frem til beslutningen om udskrivningen. I hovedparten af sagerne (91 %) blev foræl-

drene inddraget. Sammenlignet med tallene fra skoleåret 2014/15 er der sket en stigning i de frie

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

grundskolers inddragelse af eleven fra 56 % i 2014/15 til 63 % i 2017/18, men stigningen er ikke sig-

nifikant. Den eneste signifikante ændring mellem de to målinger er, at der er sket en stigning i ind-

dragelsen af socialforvaltningen fra 21 % i 2014/15 til 32 % i 2017/18.

Erfaringer med inddragelse af elever inden beslutning om udskrivning

I fokusgruppeinterviewene gav skolelederne giver udtryk for, at der ofte er tale om langvarige for-

løb forud for den endelige beslutning om, at en elev skal udskrives. Skolerne forsøger ofte først at

løse problemstillingen gennem forskellige pædagogiske tiltag og gennem involvering af fagperso-

ner som fx PPR-psykologer, SSP-medarbejdere, sundhedsplejersker eller socialrådgivere, hvis det

er relevant for den konkrete problemstilling.

Skolerne vurderer, at de processer, der ender med en elevs skoleskift, foregår i et samarbejde med

forældrene, og de vurderer, at forældrene ofte selv ender med at tage beslutningen om et andet

skoletilbud for eleven. Det sker, når forældre, selvom de ikke i alle tilfælde er enige i skolens vurde-

ring, i løbet af processen accepterer skolens vurdering af, at eleven har brug for et andet skoletil-

bud. I andre sager kan skolen og forældrene ikke blive enige om, at eleven ikke længere skal gå på

skolen. I disse tilfælde sker afslutningen på samarbejdet på skolens foranledning, og der er dermed

tale om en reel udskrivning. En skoleleder forklarer om et langvarigt forløb, hvor han til sidst tager

beslutningen:

Nogle forældre vender det til, at det er skolens skyld, selvom det er åbenlyst, at der er rigtig

mange problemer. Så prøver vi at vende den til, at det også er for drengens skyld, at vi skal

finde noget andet. Og vi fandt på noget andet med UU, men forældrene stejlede helt til det sid-

ste. Det er bare for at sige, at det var et langvarigt forløb over 1�½ år. Nogle gange må vi hjælpe

forældrene til at se den rigtige beslutning. Det er ikke sikkert, at de lige kan se det, men det var

det bedste.

Skoleleder, fri grundskole

Skolelederne foretrækker at nå frem til en fælles forståelse med forældrene, men de vurderer, at de

i nogle tilfælde må træffe en beslutning om udskrivning. Det kan ske ud fra en faglig vurdering af, at

den pågældende elevs behov ikke kan tilgodeses på skolen, men det kan også være ud fra et hen-

syn til de øvrige elever på skolen.

4.1.2

Inddragelse når beslutningen er truffet

Tabel 4.2 viser, hvorvidt der i udskrivningssager på de frie grundskoler har været afholdt møde med

eleven og/eller elevens forældre, efter at beslutningen om udskrivning var truffet.

TABEL 4.2

Havde I et møde med eleven og/eller elevens forældre, efter at

beslutningen om udskrivning var truffet?

–

Frie grundskoler

2014/15

(n = 166)

(%)

Ja, med både eleven og elevens forældre

Ja, kun med eleven

Ja, kun med elevens forældre

Nej

2017/18

(n = 133)

(%)

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

2014/15

(n = 166)

(%)

Total

100

2017/18

(n = 133)

(%)

100

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst én udskrivning. Z-test viser, at der udelukkende for

kategorien ”Ja, med både eleven og elevens forældre” Vp= , W er en signifikant forskel i andelene mellem de to sko-

leår. Z-test viser, at der ikke kan konstateres en signifikant forskel i andelen af elever, der er med til møde mellem de to

skoleår (kategorien 1 og 2 slået sammen, p-værdi=0,060).

Af tabel 4.2 ses det, at 52 % af grundskolerne i skoleåret 2017/18 har afholdt et møde med både

elev og forældre, efter at beslutningen om udskrivning var truffet. Da skolerne i skoleåret 2017/18

ikke har afholdt møde med eleven uden forældrene, er elever med til møde i 52 % af tilfældene i

skoleåret 2017/18. Sammenligner vi med skoleåret 2014/15, er elever med til møde i 41 % af tilfæl-

dene. I skoleåret 2017/18 er der altså 11 procentpoint flere elever, der deltager i møde med skolen,

når beslutningen om udskrivning er truffet. Denne stigning er dog ikke signifikant, og det kan derfor

ikke afvises, at forskellen skyldes tilfældigheder. Andelen af sager, hvor både forældre og eleven er

til stede ved mødet, er steget signifikant, fra 40 % i 2014/15 til 52 % i 2017/18. I 14 % af sagerne i

2017/18 blev der hverken afholdt møde med eleven eller forældrene. Dette er en nedgang fra ande-

len på 19 % i skoleåret 2014/15. Denne nedgang er dog ikke signifikant.

I spørgeskemaet spørges der også til, om henholdsvis eleven og forældrene er blevet tilbudt et

møde, hvis ikke de var med til mødet. I tabel 4.3 kan man se, hvor stor en andel af henholdsvis for-

ældrene og eleverne, der enten har været med til møde eller er blevet tilbudt et møde.

TABEL 4.3

Elever/forældre, der enten har været med til møde eller er blevet tilbudt

møde

–

Frie grundskoler

2014/15

(n = 165)

(%)

Elever har enten været med til møde

eller er blevet tilbudt møde

Forældre har enten været med til

møde eller er blevet tilbudt møde

2017/18

(n = 131)

(%)

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af de tre spørgsmål

”Havde

I et møde med eleven og/eller elevens forældre,

efter at beslutningen om udskrivning var truffet?”,

”Blev

eleven tilbudt en samtale, efter beslutningen om udskrivning

af eleven var truffet?”

og ”Blev

elevens forældre tilbudt en samtale, efter beslutningen om udskrivning af eleven var

truffet?”

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst én udskrivning. Z-test viser, at der for kategorien

”Elever

har enten været med til møde eller er blevet tilbudt møde”

Vp= , W er en signifikant forskel i andelene mellem

de to skoleår.

Af tabel 4.3 ses, at 74 % af eleverne, der i skoleåret 2017/18 blev udskrevet, enten har været med til

mødet eller er blevet tilbudt at være med til mødet. Sammenlignet med skoleåret 2014/15 er der

sket en signifikant stigning i andelen på 13 procentpoint. I begge skoleår er det hovedparten af for-

ældrene, der enten har været til møde eller er blevet tilbudt et møde, henholdsvis 95 % og 96 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

Figur 4.1 belyser, i hvilken grad skolelederne vurderer, at skolen havde gjort det klart for forældrene

og eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om udskrivningen, og hvorvidt skolen havde

givet eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen om udskrivning.

FIGUR 4.1

Inddragelse af forældre og elever i udskrivningsprocessen

–

Frie

grundskoler

Vi gav eleven mulighed for at

fremlægge sit syn på beslutningen

2014/15 (n = 154)

2017/18 (n = 128)

Vi gjorde det klart for eleven, hvorfor skolen

havde truffet beslutningen om at udskrive eleven

2014/15 (n = 152)

2017/18 (n = 126)

Vi gjorde det klart for forældrene, hvorfor skolen

havde truffet beslutningen om at udskrive eleven

2014/15 (n = 157)

2017/18 (n = 127)

1 4

Slet ikke

I ringe grad

20 %

40 %

60 %

I høj grad

80 %

100 %

I nogen grad

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser

blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af de tre spørgsmål "Vi gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslut-

ningen", "Vi gjorde det klart for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven" og "Vi gjorde

det klart for forældrene, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven". Det er usikkert hvordan sko-

lelederne har opfattet spørgsmålet

”Vi gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen”. Nogle skolele-

dere har formentlig vurderet, at spørgsmålet omhandler elevens mulighed for at påvirke skolens beslutning om ud-

skrivning, mens andre vil vurdere, at det primært vedrører elevens mulighed for at fremlægge sit syn på skolens beslut-

ning om udskrivning efter den er truffet.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst én udskrivning. Der er testet for, om der er sket en

ændring i den samlede andel af besvarelser i kategorierne ”Slet ikke” og ”I ringe grad”. Det er udelukkende i spørgsmå-

let: ”Vi giver eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen”, at der er en signifikant forskel på andelen i de

to skoleår (P=0,029).

Det første spørgsmål i figur 4.1 handler om, i hvilken grad eleven fik mulighed for at fremlægge sit

syn på beslutningen om udskrivning. Her viser besvarelser fra skoleåret 2017/18, at i 59 % af sa-

gerne vurderer skolelederne, at eleven i høj grad fik mulighed for at fremlægge sit syn på beslutnin-

gen. 17 % svarer, at det i nogen grad var tilfældet. I alt 24 % svarer, at de i ringe grad (8%) eller slet

ikke (16 %) gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen. Der er sket et signifikant

fald i andelen, der enten svarer ”I ringe grad” eller ”Slet ikke” –

fra i alt 36 % i 2014/15 til i alt 24 % i

2017/18. I 2017/18 er der næsten en fjerdedel af skolelederne (24 %), der vurderer, at elevens mu-

ligheder for at fremlægge sit syn på beslutningen om udskrivningen var ringe eller ikke til stede.

Det andet spørgsmål i figur 4.1 drejer sig om, i hvilken grad det blev gjort klart for eleven, hvorfor

skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven. Af figur 4.1 ses, at i skoleåret 2017/18 vur-

derer 63 % af skolelederne på de frie grundskoler, at dette i høj grad var tilfældet. 17 % angiver, at

det i nogen grad var blevet gjort klart for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

udskrive eleven, mens i alt 20 % angiver, at det i ringe grad (6 %) eller slet ikke (14 %) var tilfældet.

Sammenlignet med resultaterne fra 2014/15 er der sket et fald i andelen af skoleledere, der vurde-

rer, at det i ringe grad eller slet ikke var tilfældet

–

fra i alt 29 % i 2014/15 til i alt 20 % i 2017/18, men

faldet er ikke statistisk signifikant.

Det tredje spørgsmål i figur 4.1 drejer sig om, i hvilken grad det blev gjort klart for forældrene, hvor-

for skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven. Af figur 4.1 ses, at i skoleåret 2017/18

vurderer 95 % af skolelederne på de frie grundskoler, at dette i høj grad var tilfældet. 4 % angiver,

at det i nogen grad var blevet gjort klar for forældrene, hvorfor skolen havde truffet beslutningen

om at udskrive eleven, mens 1 % angiver, at det slet ikke var tilfældet. Sammenlignet med resulta-

terne fra 2014/15 er der ikke sket væsentlige ændringer.

Erfaringer med inddragelse af eleven, når beslutningen

truffet

I fokusgruppeinterviewene giver skolelederne udtryk for, at når beslutningen om at udskrive en

elev er truffet, indkalder de forældre og elev til et møde. Her orienteres de om beslutningen og om

grundlaget for, at skolen har truffet den. Skolelederne har erfaring med, at det kan være hensigts-

mæssigt at aftale formen på inddragelsen af eleven med forældrene. Det kan fx handle om at af-

klare med forældrene, hvad der skal kommunikeres videre til eleven om, hvorfor han/hun ikke læn-

gere kan gå på skolen.

Skolelederne i fokusgruppeinterviewene påpeger, at de ofte forsøger at hjælpe familien med at

finde et andet skoletilbud. Det sker fx i de sager, hvor beslutningen om udskrivning træffes, fordi

skolen ikke mener at kunne tilbyde eleven det læringsmiljø, som de vurderer, at eleven har behov

for.

Skolelederne beskriver, at de som oftest giver eleverne mulighed for at sige farvel til deres klasser,

og det sker på forskellige måder. Det er dog ikke altid, at det kan lade sig gøre. I de tilfælde, hvor

udskrivningen fx skyldes fysiske konflikter mellem eleven og andre elever på skolen, vurderer nogle

skoleledere, at det vil være uhensigtsmæssigt, at eleven kommer på besøg og siger farvel til klas-

sen. I andre tilfælde er det eleven selv, der fravælger at sige farvel til klassen. Mange elever bruger

dog muligheden for at tage afsked med klassen.

4.1.3

Forhold, der har betydning for, at eleven inddrages

Vi har undersøgt, om udskrivningsårsagen samt elevens klassetrin har sammenhæng med elevens

inddragelse i udskrivningen i forhold til følgende spørgsmål i spørgeskemaet:

Har eleven været inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om at udskrive eleven?

Havde I et møde med eleven, eller tilbød I eleven et møde, efter at beslutningen om udskriv-

ning var truffet?

Vi gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen.

Vi gjorde det klart for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven.

For alle fire spørgsmål er der en klar signifikant sammenhæng med udskrivningsårsag samt ele-

vens klassetrin. Der en klar tendens til, at inddragelse af eleven stiger med klassetrin, sådan at fær-

rest elever inddrages i indskolingen, og den største andel af elever inddrages i udskolingen. Der er

også en tendens til, at hvis udskrivningsårsagen er enten: samarbejdsvanskeligheder med forældre

eller manglende betaling af skolepenge, inddrages eleven i færre tilfælde, hvorimod eleven oftere

inddrages, hvis udskrivningsårsagen er overtrædelse af skolens regler.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

I nedenstående to tabeller fokuserer vi på sammenhængen mellem klassetrin og udskrivningsår-

sag samt første, tredje og fjerde angivne spørgsmål i ovenstående punkter.

TABEL 4.4

Skoleledernes vurdering af elevens inddragelse i udskrivningen, fordelt

på klassetrin - Frie grundskoler

Eleven blev

ikke

inddra-

get i det forløb, der ledte

frem til beslutningen om

at udskrive eleven

(%)

Samlet andel af marke-

ring i ”I ringe grad” eller

”slet ikke” til følgende

spørgsmål: ”Vi gav

ele-

ven mulighed for at

fremlægge sit syn på

beslutningen”

(%)

Samlet andel af markering i

”I ringe grad” eller ”slet

ikke” til følgende spørgsmål:

”Vi

gjorde det klart for ele-

ven, hvorfor skolen havde

truffet beslutningen om at

udskrive eleven”

(%)

0. klasse (n = 11,11,11)

1.-3. klasse (n = 36,33,33)

4.-6. klasse (n = 29,27,26)

7.-9. klasse (n = 51,50,49)

10. klasse (n = 6,6,6)

Total (n = 133,127,125)

Kilde:

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler

og frie fagskoler, september

2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af de fire spørgsmål:

”Hvem

blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslut-

ningen om at udskrive eleven?”, "Vi gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen", "Vi gjorde det klart

for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven"

og ”På

hvilket klassetrin gik eleven, der

blev udskrevet?”.

Det er usikkert hvordan skolelederne har opfattet spørgsmålet ”Vi gav eleven mulighed for at frem-

lægge sit syn på beslutningen”. Nogle skoleledere har formentlig vurderet, at spørgsmålet omhandler elevens mulig-

hed for at påvirke skolens beslutning om udskrivning, mens andre vil vurdere, at det primært vedrører elevens mulig-

hed for at fremlægge sit syn på skolens beslutning om udskrivning efter den er truffet.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst én udskrivning. Antal af besvarelser er angivet i pa-

rentes ud fra hver udskrivningskategori. Da antal af besvarelser varierer i de tre spørgsmål angives et tal for hvert

spørgsmål. Chi2-test viser, at der er signifikant sammenhæng mellem klassetrin og de tre spørgsmål (p<0,001; p<0,001;

p<0,001).

Af tabel 4.4 ses, at der er en tydelig sammenhæng mellem klassetrin og skoleledernes vurdering af,

om eleven blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om at udskrive eleven, om

eleven har haft mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen, samt om skolen har gjort klart

for eleven, hvorfor eleven er udskrevet. For elever i 1.-3. klasse var der 61 % af sagerne, hvor eleven

ikke blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om at udskrive eleven. 55 % af sa-

gerne, hvor eleven slet ikke eller i ringe grad har haft mulighed for at fremlægge sit syn på beslut-

ningen, og 39 % af eleverne i 1.-3. klasse, hvor skolen slet ikke eller i ringe grad har gjort det klart for

eleven, hvorfor skolen har besluttet at udskrive eleven. For elever i 7.-9. klasse er andelene markant

lavere. I 7.-9. klasse er der 20 % af sagerne, hvor eleven ikke blev inddraget i det forløb, der ledte

frem til beslutningen om at udskrive eleven. I 2 % af sagerne, fik eleven slet ikke eller i ringe grad

mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen, og 4 % af sagerne, hvor skolen slet ikke eller i

ringe grad har gjort det klart for eleven, hvorfor skolen har besluttet at udskrive eleven.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

TABEL 4.5

Skoleledernes vurdering af elevens inddragelse i udskrivningen, fordelt

på udskrivningsårsag

–

Frie grundskoler

Eleven blev

ikke

ind-

draget i det forløb, der

ledte frem til beslut-

ningen om at udskrive

eleven

Samlet andel af markering

i ”I ringe grad” eller ”Slet

ikke”

til følgende spørgs-

mål: ”Vi gav

eleven mulig-

hed for at fremlægge sit

syn på beslutningen”

(%)

Samlet andel af markering i

”I ringe grad” eller ”Slet

ikke” til følgende spørgsmål:

”Vi

gjorde det klart for ele-

ven, hvorfor skolen havde

truffet beslutningen om at

udskrive eleven”

(%)

Psykiske og/eller sociale

vanskeligheder (n =

50,47,46)

Overtrædelse af skolens

regler

(n = 32,32,32)

Samarbejdsvanskelighe-

der med forældre (n =

15,14,14)

Manglende betaling af sko-

lepenge (n = 9,9,9)

Faglige vanskeligheder (n =

3,3,3)

Manglende engagement

hos eleven (n = 5,5,5)

For stort fravær (n = 5,5,5)

Andet (n = 17,13,12)

Total (n = 136,128,126)

Kilde:

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af de fire spørgsmål:

”Hvem

blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslut-

ningen om at udskrive eleven?”, "Vi gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen", "Vi gjorde det klart

for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at udskrive eleven"

og ”Hvad

var årsagen til den konkrete ud-

skrivning, I har foretaget på skolen?”.

Det er usikkert hvordan skolelederne har opfattet spørgsmålet ”Vi gav eleven mu-

lighed for at fremlægge sit syn på beslutningen”. Nogle

skoleledere har formentlig vurderet, at spørgsmålet omhandler

elevens mulighed for at påvirke skolens beslutning om udskrivning, mens andre vil vurdere, at det primært vedrører

elevens mulighed for at fremlægge sit syn på skolens beslutning om udskrivning efter den er truffet.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst én udskrivning. Antal af besvarelser er angivet i pa-

rentes ud fra hver udskrivningskategori. Da antal af besvarelser varierer i de tre spørgsmål angives et tal for hvert

spørgsmål. Chi2-test viser, at der er signifikant sammenhæng mellem udskrivningsårsag og de tre spørgsmål (p<0,001;

p<0,001; p<0,001).

Af tabel 4.5 ses, at eleverne i mindre grad inddrages i det forløb, der ledte frem til udskrivningen,

når udskrivningsårsagen er manglende betaling af skolepenge (67 %) eller samarbejdsvanskelighe-

der med forældre (67 %). Samme mønster i forhold til udskrivningsårsag gør sig gældende i forhold

til spørgsmålet om, hvorvidt eleven slet ikke eller i ringe grad har haft mulighed for at fremlægge sit

syn på beslutningen (78 %, 36 %), og i spørgsmålet om, hvorvidt eleven slet ikke eller i ringe grad er

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

blevet gjort klart, hvorfor eleven udskrives (56 %, 50 %). Samme mønster ses, hvis eleven udskri-ves

pga. faglige vanskeligheder, men andelene er yderst usikre, da der kun er tre elever, der indgår i

denne udskrivningskategori.

På de frie grundskoler er den største udskrivningsårsag i skoleåret 2017/18 psykiske og/eller soci-

ale vanskeligheder (jf. tabel 3.3). 44 % af de elever, der udskrives af denne årsag er ikke inddraget i

det forløb, der ledte frem til beslutningen om at udskrive eleven. 34 % af eleverne, har slet ikke eller

i ringe grad haft mulighed for at fremlægge deres syn på beslutningen, og 20 % er slet ikke eller i

ringe grad blevet gjort klart, hvorfor eleven udskrives. Da denne udskrivningsårsag er størst, er det

her, vi finder det største antal elever, der ikke inddrages, samt slet ikke eller i ringe grad har haft

mulighed for at fremlægge deres syn på beslutningen, og som slet ikke eller i ringe grad er blevet

gjort klart, hvorfor eleven udskrives.

Den andenstørste udskrivningsårsag i skoleåret 2017/18 er overtrædelse af skolens regler. Aftabel-

len fremgår det, at der ikke er nogen elever med denne udskrivningsårsag, der slet ikke eller i ringe

grad har haft mulighed for at fremlægge deres syn på beslutningen. Tilsvarende er der ikke nogen

elever, der slet ikke eller i ringe grad er blevet gjort klart, hvorfor eleven blev udskrevet. 16 % af de

elever, der er udskrevet på grund af overtrædelse af skolens regler, er ikke inddraget i det forløb,

der ledte frem til beslutningen om at udskrive eleven.

Erfaringer med inddragelse af yngre elever

Ifølge de interviewede skoleledere afhænger inddragelse af eleven af elevens alder. Når det drejer

sig om yngre elever i indskolingen, er skolelederne meget opmærksomme på, at inddragelsen skal

ske på en måde, der tager hensyn til elevens alder og modenhed. En af erfaringerne er, at det kan

være en god idé at lade det pædagogiske personale, som eleven allerede kender, varetage inddra-

gelsen. En erfaring er nemlig, at det kan opleves som voldsomt for en yngre elev at skulle sidde og

tale med en skoleleder, som eleven ikke nødvendigvis ellers har kontakt med.

De interviewede skoleledere fremhæver, at inddragelse forud for en udskrivning skal handle om at

give eleverne handlemuligheder. Hvis problematikken fx handler om en elevs adfærd og brud på

regler på skolen, så vil der ofte være et længere forløb med flere samtaler med elev og forældre.

Skolelederne beskriver, at disse sager om elevadfærd og regelbrug adskiller sig fra sager, som

handler om vanskeligt samarbejde med forældrene eller om manglende betaling af skolepenge. I

sidstnævnte tilfælde har eleven ikke mulighed for at handle på situationen, og den type af sager er

ifølge skolelederne vanskeligere at håndtere. En skoleleder fortæller her, at han fokuserer på hand-

lemuligheder, når han inddrager eleverne:

5 Vi har testet, om der er signifikante forskelle i besvarelserne på de tre spørgsmål og udskrivningsårsagerne: manglende betaling af

skolepenge samt samarbejdsvanskeligheder, set i forhold til alle andre udskrivningsårsager. Konklusionen er, at hvis udskrivningsår-

sagen er manglende betaling af skolepenge eller samarbejdsvanskeligheder, er der blandt disse sager en signifikant større andel af

eleverne der ikke blev inddraget i forløbet op til beslutningen om udskrivning, og som i ringe grad eller slet ikke fik mulighed for at

fremlægge deres syn på beslutningen, og en større andel af eleverne, der i ringe grad eller slet ikke blev gjort klart, hvorfor skolen

havde truffet beslutningen om udskrivning (P=0.001; P<0.001; P<0,001).

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

Når barnet skal inddrages, så handler det rigtig meget om, at man skal se, hvilke handlemulig-

heder barnet har. Og man skal ikke forholde dem til andet end det, hvor de kan ændre på no-

get. Så hvis der er en situation, hvor barnet ikke selv kan gøre noget

–

altså hvor de ikke kan

ændre deres adfærd

–

så må det være forældrene eller skolen. Og så skal barnet orienteres i et

sprog, det forstår. Men i alle tilfælde, hvor barnet har nogle handlemuligheder og kan træffe

nogle nye eller andre valg, så skal barnet naturligvis inddrages. Og det er sådan set uanset,

hvor gamle de er.

Skoleleder, fri grundskole

De interviewede skoleledere peger samlet set på, at både forskellige udskrivningsårsager og ele-

vens alder har betydning for inddragelsen af eleven.

Sager, hvor skolerne finder det vanskeligt at inddrage eleverne

De interviewede skoleledere fra frie grundskoler peger på tre årsager til, at det kan være særligt

vanskeligt at inddrage eleverne. For det første oplever de, at når en udskrivning sker på grund af

manglende betaling af skolepenge, er det vanskeligt at inddrage eleven. For det andet vurderer

skolelederne, at det det kan være vanskeligt og opleves som et etisk dilemma at involvere en elev,

når årsagen til udskrivningen er udfordringer med forældresamarbejdet. Endelig har nogle skolele-

dere beskrevet nogle prekære sager, hvor det ikke har været muligt at inddrage eleven

–

fx særlige

situationer, hvor forældrene har valgt at tage eleven ud af skolen. Disse perspektiver uddybes ne-

denfor.

I sager, hvor forældrene ikke har betalt skolepenge over en længere periode, kan en udskrivning

komme på tale. Skolerne har forskellige måder at håndtere sådanne situationer på. Nogle skoler

tilbyder en friplads til eleven i en kortere eller længere periode, hvis samarbejdet med forældrene

ellers fungerer godt, og eleven trives. Det gør de ifølge skolelederen i nedenstående citat, fordi øko-

nomiske problemer i familien ikke skal gå ud over eleverne:

Hvis der er et samarbejde med forældrene, og de egentlig er ærlige nok, så kan det køre i årevis.

Typisk hvor der er sket noget i familien, f.eks. en skilsmisse, og moren står der og skal klare det

hele, og faren ikke vil betale. Det skal ikke gå ud over barnet. Der har vi en fond på skolen. Så

længe at vi kan se, at barnet trives, hvorfor skulle vi så være årsagen til at sætte barnet uden for

døren, fordi at familien eller forældrene er kommet i en krise.

Skoleleder, fri grundskole

Andre skoler har udskrevet elever, fordi deres forældre ikke har betalt skolepenge i en længere pe-

riode. Skolelederne oplever, at disse udskrivningssager er dilemmafyldte. På den ene side vurderer

de, at eleven har krav på at få en forklaring på, hvorfor han eller hun ikke længere kan gå på skolen,

og at det er vigtigt, at eleven ved, at han eller hun ikke selv har gjort noget forkert. En skoleleder

uddyber dette synspunkt:

Barnet, tænker jeg, fortjener jo en forklaring på, hvorfor vedkommende ikke må gå her mere.

Og forældrene kan jo sige hvad som helst. Men barnet fortjener et eller andet sted en forklaring.

Skoleleder, fri grundskole

På den anden side er skolelederne optagede af, at inddragelsen skal ske på en etisk forsvarlig

måde, og de vurderer, at dette kan være vanskeligt. Skolelederne ønsker ikke at skabe splid i fami-

lien og udfordre børnenes loyalitet over for deres forældre. De vælger dermed ikke at fortælle ele-

verne, at deres forældres handlinger er årsagen til, at de ikke længere kan gå på skolen. Flere af

skolelederne peger på, at særligt når det handler om de yngste elever, er det ikke forsvarligt, at ele-

verne skal forholde sig til, at forældrenes handlinger vil medføre skoleskift for dem. I stedet vælger

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

de fx at tage vare på eleven ved at give eleven mulighed for at få sagt farvel til klassen og skolen på

en god måde. En skoleleder peger i nedenstående citat på, at åbenhed er meget vigtigt, men hun

vurderer ligeledes, at der er sager, hvor eleven ikke bør høre hele forklaringen:

Det er for mig vigtigt med åbenhed, ærlighed og gennemsigtighed. Også for eleven. Og jeg sy-

nes, at eleven altid skal inddrages, på nær der hvor de ikke skal. Altså hvor det rent faktisk ska-

der deres relation til deres nærmeste. Jeg mener, at man skal inddrage eleverne med de oplys-

ninger, som kan gøre, at de kan gå derfra og have ro i maven. Så det er ikke sikkert, at man altid

skal fortælle hele sandheden. Man skal ikke smide det hele på bordet, men man skal smide så

meget på bordet, at det giver ro hos eleven, trods alt, ud fra den situation som de skal stå i.

Skoleleder, fri grundskole

Blandt de interviewede skoleledere var der desuden eksempler på, at et problematisk samarbejde

mellem skole og forældre i sidste ende kan medføre udskrivning af eleven. Det kan fx handle om, at

forældre udtrykker manglende tillid til skolen eller handler på en måde, der er uforenelig med sko-

lens værdier. I en sådan situation er skolerne opmærksomme på, at de skal inddrage eleven, men

de vurderer, at det kan være vanskeligt. Blandt skolelederne er der enighed om, at der vil være sa-

ger, hvor inddragelse og fuldstændig gennemsigtighed for eleven ikke nødvendigvis er hensigts-

mæssig eller forsvarlig. Derfor peger skolelederne på, at hver eneste sag kræver grundige overvejel-

ser over, hvordan inddragelsen skal finde sted.

Endelig har nogle skoleledere oplevet udskrivningsforløb, hvor det af andre årsager ikke er muligt

at inddrage eleven, fx i tilfælde hvor en familie har valgt at gå under jorden eller ikke ønsker at lade

eleven møde op på skolen.

4.2 Efterskoler og frie fagskoler

Undersøgelsen viser, at ifølge forstandere fra efterskoler og frie fagskoler gør følgende sig gæl-

dende for inddragelse af elever i afbrudte ophold:

•

85 % af eleverne i skoleåret 2017/18 inddrages, ifølge forstandere, i løbet af det forløb, der ledte

frem til beslutningen om afbrudt ophold. Der er ikke sket en væsentlig ændring fra skoleåret

2014/15.

•

78 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge forstandere, med til møde med skolen, efter at be-

slutningen om afbrudt ophold er truffet. 85 % af eleverne i skoleåret 2017/18 har været med til

mødet eller er blevet tilbudt at være med til mødet, efter at beslutningen om afbrudt ophold er

truffet. Der er ikke sket en væsentlig ændring fra skoleåret 2014/15.

•

12 % af eleverne i skoleåret 2017/18 har, ifølge forstandere, slet ikke eller i ringe grad haft mulig-

hed for at fremlægge deres syn på beslutningen om afbrudt ophold. Sammenlignet med skole-

året 2014/15 er der sket en signifikant stigning på 9 procentpoint fra skoleåret 2014/15.

•

3 % af eleverne i skoleåret 2017/18 er, ifølge forstandere, slet ikke eller i ringe grad blevet gjort

klart, hvorfor skolen har truffet beslutningen om afbrudt ophold. Der er ikke sket en væsentlig

ændring fra skoleåret 2014/15.

•

Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem klassetrin og årsag til afbrudt ophold på den ene

side, og hvor meget eleven inddrages på den anden side.

•

Hvordan inddragelse af elever finder sted, hænger ifølge de efterskoleforstandere, der har delta-

get i interview, ofte sammen med årsagen til, at skolen overvejer at afslutte elevens ophold. På

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

nogle skoler er der ”røde regler” på skolen, der automatisk medfører bortvisning og afbrydelse af

opholdet, mens andre skoler tager stilling fra sag til sag på baggrund af dialog og samarbejde.

4.2.1

Inddragelse i forløb, der leder frem til beslutningen

Tabel 4.6 viser, hvem der på efterskoler og de frie fagskoler blev inddraget i det forløb, der ledte

frem til beslutningen om at afbryde opholdet.

TABEL 4.6

Hvem blev inddraget i det forløb, der ledte frem til beslutningen om at

afbryde opholdet?

–

Efterskoler og frie fagskoler

2014/15

(n = 130)

(%)

Eleven selv

Elevens forældre

Andre elever

Skoleleder/forstander

Elevens kontakt- eller klasselærer

Andre lærere

Vejleder

Bisidder

Psykolog

Socialforvaltning

Bestyrelsen

Anden

2017/18

(n = 124)

(%)

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst ét afbrudt ophold. Z-test viser, at der udelukkende

for kategorien ”Psykolog” Vp= , W er en signifikant ændring i andelene mellem de to skoleår.

Af tabel 4.6 ses det, at i skoleåret 2017/18 blev eleven, ifølge skolelederne, inddraget i 85 % af sa-

gerne i løbet af det forløb, der ledte frem til beslutningen om at afbryde opholdet. Ligeledes blev

forældrene inddraget i 85 % af sagerne. Sammenlignet med tallene fra skoleåret 2014/15 er der

sket en lille stigning i efterskolerne og de frie fagskolers inddragelse af eleven, fra 82 % i 2014/15 til

85 % i 2017/18, men stigningen er ikke signifikant. Den eneste signifikante ændring mellem de to

målinger er, at der er sket en tilbagegang i inddragelse af psykolog, fra 9 % af sagerne i 2014/15 til 1

% af sagerne i 2017/18.

Erfaringer med inddragelse af elever inden beslutning om afbrudt ophold

Ifølge de interviewede efterskoleforstandere er der stor variation i længden af de forløb, der leder

til et afbrudt ophold på en efterskole. I nogle tilfælde er der tale om længerevarende forløb med

løbende samtaler med eleven og eventuelt forældre. I andre tilfælde er der tale om et kort forløb,

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

hvor eleven blot orienteres om skolens beslutning om afbrydelse af samarbejdet. Samtidig kan der

være forskel på skolens tilgang til, hvorvidt nogle typer adfærd håndteres med nul-tolerance.

Inddragelse af elever i forløbet frem til et afbrudt ophold hænger ifølge efterskoleforstandere ofte

sammen med den konkrete årsag til, at skolen overvejer at afslutte elevens ophold. Nogle eftersko-

leforstandere afbryder konsekvent en elevs ophold i tilfælde af brud på regler om alkohol, euforise-

rende stoffer, vold, tyveri og tobak. De fortæller i interviewene, at der er ”røde regler” på skolen, der

automatisk medfører bortvisning og afbrydelse af opholdet. En efterskoleforstander beskriver sko-

lens tilgang på følgende måde:

Vi har nultolerance over for hash, grov vold og mobning, der har vi bortvisning på stedet. Der

bliver selvfølgelig også indkaldt til orientering, og vi har altid en første snak med eleven, inden

forældrene møder op. Jeg hører altid sagen fra elevens synspunkt, inden vi overhovedet ringer

forældrene op.

Efterskoleforstander

Omvendt beskriver andre forstandere, at de ikke arbejder med automatreaktioner på overtrædel-

ser af regler, men derimod tager stilling til, om opholdet skal afbrydes, fra sag til sag. De vurderer,

at dialogen med eleverne er meget central, også i de tilfælde hvor eleven er på kant med skolens

regler. En efterskoleforstander beskriver her et fokus på dialog og samarbejde:

Vi har ikke nogen absolutter, men vi vil have en progression, når vi har samtaler om et eller an-

det. Det kan være hash, det kan bare være det at gide at gå i skole, ikke at ville være med på

det, som efterskole er... Egentlig er filosofien, at alle elever er medarbejdere. Så måden, vi gri-

ber afbrudte ophold an på, er, som om man skulle fyre en voksen, det er egentlig bare at følge

de samme procedurer.

Efterskoleforstander

Når en elev har en problematisk adfærd, det kan fx være natterend, manglende fremmøde til un-

dervisning eller aggressiv adfærd over for andre elever, vil der ifølge efterskoleforstandere ofte blive

igangsat et forløb med flere samtaler mellem elev og kontaktlærer og/eller ledelsen. I nogle til-

fælde inddrages forældre tidligt i forløbet og deltager i møder, mens de i andre tilfælde blot orien-

teres, når der har været en samtale med eleven. Ofte laves der konkrete aftaler om, hvordan eleven

skal ændre sin adfærd. Nogle efterskoler arbejder med kontrakter, hvor eleven og eventuelt foræl-

drene skriver under. På andre skoler skal eleven skrive et brev med en begrundelse for, hvorfor han

eller hun gerne vil fortsætte på skolen. Skolerne anvender sådanne breve eller kontrakter, fordi de

ønsker en klar aftale om, hvordan eleven skal ændre sin adfærd.

Efterskoleforstandere vurderer i interviewene, at dialogen og de klare aftaler med eleverne i nogle

tilfælde betyder, at de kan undgå en afbrydelse af opholdet. Det kan dog være nødvendigt at af-

bryde elevens ophold, når der ikke sker en positiv udvikling efter gentagne samtaler og aftaler.

Efterskolerne anvender muligheden for at sende en eller flere elever hjem på nogle dages eller en

uges tænkepause. En efterskoleforstander fortæller her, at eleverne får nogle spørgsmål med hjem,

som de skal overveje:

De kan sagtens få en pause, hvor de lige tager hjem og får snakket med forældrene. Der får de

ofte et dokument med hjem med nogle refleksioner og nogle spørgsmål, de skal svare på:

”Hvad er det, det betyder for dig, hvorfor vil du gerne være her, og hvad skal der til”. Når de ta-

ger hjem på de her tænkepauser, så har de noget at arbejde med.

Efterskoleforstander

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

En tænkepause giver ifølge efterskoleforstanderne både eleven, forældrene og efterskolen lejlig-

hed til at overveje, hvorvidt og hvordan eleven kan fortsætte sit ophold på skolen. Nogle gange fø-

rer denne tænkepause til, at skolen træffer beslutning om afbrydelse af opholdet, mens tænkepau-

sen i andre tilfælde ender med, at eleven vender tilbage på skolen.

4.2.2

Inddragelse når beslutningen er truffet

–

efterskoler og frie fagskoler

Tabel 4.7 viser, hvorvidt der i sager om afbrudte ophold på efterskolerne og de frie fagskoler har

været afholdt møde med eleven og/eller elevens forældre, efter at beslutningen om afbrudt op-

hold var truffet.

TABEL 4.7

Havde I et møde med eleven og/eller elevens forældre, efter at

beslutningen om afbrudt ophold var truffet?

–

Efterskoler og frie fagskoler

2014/15

(n = 129)

(%)

Ja, med både eleven og elevens forældre

Ja, kun med eleven

Ja, kun med elevens forældre

Nej

Total

100

2017/18

(n = 124)

(%)

100

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser

blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst ét afbrudt ophold. Z-test viser, at der ikke er en sig-

nifikant ændring i andelene mellem de to skoleår.

Af tabel 4.7 ses det, at i 75 % af de afbrudte ophold på efterskolerne og de frie fagskoler er der i

2017/18 blevet afholdt et møde med både elev og forældre, efter at beslutningen om afbrudt op-

hold var truffet. Kun i få tilfælde er der afholdt møde kun med eleven (3%) eller kun med elevens

forældre (6%). I skoleåret 2017/18 er eleverne sammenlagt med til møderne i 78 % af de afbrudte

ophold. I 14 % af sagerne i 2017/18 blev der hverken afholdt møde med eleven eller forældrene.

Sammenlignet med 2014/15 er der ikke sket nogen signifikante ændringer i, hvorvidt og med hvem

efterskolerne og de frie fagskoler har afholdt møde, efter at beslutningen om afbrudt ophold var

truffet.

I spørgeskemaet spørges der også til, om henholdsvis eleven og forældrene er blevet tilbudt et

møde, hvis ikke de var med til mødet. I tabel 4.8 kan man se hvor stor en andel af henholdsvis for-

ældrene og eleverne, der enten har været med til møde eller er blevet tilbudt et møde.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

TABEL 4.8

Elever/forældre der enten har været med til møde eller er blevet tilbudt

møde

–

Efterskoler og frie fagskoler

2014/15

(n = 129)

(%)

Elever har enten været med til møde

eller er blevet tilbudt møde

Forældre har enten været med til

møde eller er blevet tilbudt møde

2017/18

(n = 124)

(%)

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser

blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Tabellen er opstillet på baggrund af

de tre spørgsmål ”Havde

I et møde med eleven og/eller elevens forældre,

efter at beslutningen om at afbryde opholdet var truffet?”,

”Blev

eleven tilbudt en samtale, efter beslutningen om at

afbryde elevens ophold var truffet?”

og ”Blev

elevens forældre tilbudt en samtale, efter beslutningen om at afbryde

elevens ophold var truffet?”

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst ét afbrudt ophold. Z-test viser, at der for kategorien

”Forældre

har enten været med til møde eller er blevet tilbudt møde”

Vp= , W er en signifikant forskel

i andelene mel-

lem de to skoleår.

Af tabel 4.8 ses, at 85 % af eleverne og 98 % af forældrene i skoleåret 2017/18 har været med til mø-

det eller er blevet tilbudt at være med til møde. Sammenlignet med skoleåret 2014/15 er der ikke

sket en signifikant ændring i andelen af elever, der har været med til møde eller er blevet tilbudt at

være med til møde. Til gengæld har der været en signifikant stigning på 9 procentpoint i andelen af

forældre, der har været med til møde eller er blevet tilbudt møde.

Figur 4.2 belyser, i hvilken grad skolelederne vurderer, at skolen havde gjort det klart for forældrene

og eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om afbrudt ophold, og hvorvidt skolen havde

givet eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

FIGUR 4.2

Inddragelse af forældre og elever i sager om afbrudt ophold

–

Efterskoler

og frie fagskoler

Vi gav eleven mulighed for at

fremlægge sit syn på beslutningen

2014/15 (n = 128)

2017/18 (n = 123)

Vi gjorde det klart for eleven, hvorfor skolen

havde truffet beslutningen om at udskrive eleven

2014/15 (n = 127)

2017/18 (n = 123)

Vi gjorde det klart for forældrene, hvorfor skolen

havde truffet beslutningen om at udskrive eleven

2014/15 (n = 127)

2017/18 (n = 123)

Slet ikke

20 %

I ringe grad

40 %

I nogen grad

60 %

I høj grad

80 %

100 %

Kilde:

EVA’s

to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Figuren er opstillet på baggrund af

de tre spørgsmål ”Vi

gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslut-

ningen”,

”Vi

gjorde det klart for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at afbryde opholdet”

og ”Vi

gjorde

det klart for forældrene, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at afbryde opholdet”. Det er usikkert hvordan

skolelederne

har opfattet spørgsmålet ”Vi gav eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen”. Nogle skole-

ledere har formentlig vurderet, at spørgsmålet omhandler elevens mulighed for at påvirke skolens beslutning om ud-

skrivning, mens andre vil vurdere, at det primært vedrører elevens mulighed for at fremlægge sit syn på skolens beslut-

ning om udskrivning efter den er truffet.

Note: Der indgår kun svar fra ledere, der har angivet at have mindst ét afbrudt ophold. Der er testet for, om der er sket

en ændring i den samlede andel af besvarelser i kategorierne ”Slet ikke” og ”I ringe grad”. Det er udelukkende i spørgs-

målet: ”Vi giver eleven mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen”, at der er en signifikant forskel i andelen

i de

to skoleår (P=0,011).

Det første spørgsmål i figur 4.2 handler om, i hvilken grad eleven i forbindelse med afbrudt ophold

blev givet mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen. Her viser besvarelser fra skoleåret

2017/18, at i 74 % af sagerne vurderer efterskoleforstanderne og ledere af de frie fagskoler, at ele-

ven i høj grad fik mulighed for at fremlægge sit syn på beslutningen. 15 % svarer, at det i nogen

grad var tilfældet, men i alt 12 % svarer, at de i ringe grad (6 %) eller slet ikke (6 %) gav eleven mu-

lighed for at fremlægge sit syn på beslutningen. Sammenlignet med resultaterne fra 2014/15 er der

sket en signifikant stigning i andelen, der svarer, at eleverne kun i ringe grad eller slet ikke fik mulig-

hed for at fremlægge sit syn på beslutningen

–

fra i alt 3 % i 2014/15 til i alt 12 % i 2017/18.

Det andet spørgsmål i figur 4.2 drejer sig om, i hvilken grad det blev gjort klart for eleven, hvorfor

skolen havde truffet beslutningen om at afbryde opholdet. Af figur 4.2 ses, at i skoleåret 2017/18

vurderer 95 % af lederne på efterskoler og frie fagskoler, at dette i høj grad var tilfældet. 2 % angi-

ver, at det i nogen grad var blevet gjort klart for eleven, hvorfor skolen havde truffet beslutningen

om afbrudt ophold, mens henholdsvis i 1 % og 2 % har angivet, at det i ringe grad eller slet ikke var

tilfældet. Sammenlignet med resultaterne fra 2014/15 er der ikke sket væsentlige ændringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

Det tredje spørgsmål i figur 4.2 drejer sig om, i hvilken grad det blev gjort klart for forældrene, hvor-

for skolen havde truffet beslutningen om at afbryde opholdet. Af figur 4.2 ses, at i skoleåret 2017/18

vurderer 97 % af forstanderne, at dette i høj grad var tilfældet. 2 % angiver, at det i nogen grad var

blevet gjort klart for forældrene, hvorfor skolen havde truffet beslutningen om at afbryde opholdet,

mens 2 % angiver, at det slet ikke var tilfældet. Sammenlignet med resultaterne fra 2014/15 er der

ikke sket væsentlige ændringer.

Erfaringer med inddragelse, når beslutningen er truffet

Fokusgruppeinterviewene med efterskoleforstanderne viser, at når skolen har truffet beslutning

om afbrydelse af opholdet, indkaldes elev og forældre til et møde. Hvis eleven er på skolen, invite-

res forældrene typisk til et møde sammen med eleven på skolen. Hvis eleven derimod allerede er

midlertidigt sendt hjem fra skolen, bliver elev og forældre orienteret om beslutningen og begrun-

delsen i telefonen eller på et efterfølgende møde. Efterskoleforstanderne fortæller, at elev og foræl-

dre altid tilbydes et møde, hvor de kan få yderligere information om baggrunden for afbrydelsen af

opholdet. Erfaringen er, at nogle forældre takker nej til mødet

–

særligt hvis eleven i forvejen er

hjemme på en tænkepause eller er blevet direkte bortvist fra skolen. I sådanne tilfælde får eleven

mulighed for at sige farvel til de andre elever i forbindelse med, at eleven pakker og henter sine

ting. En forstander lægger i dette citat vægt på, at alle skal have mulighed for at sige farvel:

De må gerne komme og sige farvel, også hvis de er blevet hentet af deres forældre. Så kan de

komme tilbage og hente deres ting og sige farvel til huset osv. Hvis de har lyst til det. Nogle af

dem af dem har ikke lyst, og nogle af dem har. De får alle sammen muligheden for at sige farvel.

Efterskoleforstander

Som ovenstående peger på, skelner efterskoleforstanderne mellem den

dialog

med eleven, der

ofte går forud for, at skolen træffer beslutning om at afbryde samarbejdet, og så den

orientering,

der tilbydes, når beslutningen er truffet. Når beslutningen er truffet, hjælper en del af efterskolerne

familierne med at finde et alternativt skoletilbud til eleven. Det kan fx ske ved, at forstanderen kon-

takter nærliggende efterskoler eller på anden måde formidler kontakt mellem familien og andre

skoler.

Øget opmærksomhed på inddragelse på skolerne

Som den kvantitative analyse viste, så er det ifølge efterskoleforstanderne kun i ganske få sager om

afbrudt ophold, at eleverne ikke inddrages. Efterskoleforstanderne giver i interviewene ikke kon-

krete eksempler på forløb, hvor eleverne ikke er inddraget.

Efterskoleforstanderne pegede dog på én problematik, som kan gøre inddragelse mere vanskelig;

nemlig når der opstår vanskeligheder i samarbejdet mellem forældre og skole. Det kan fx være for-

ældre, der er uenige i skolens beslutning om at afbryde et ophold eller i skolens håndtering af et

forløb frem mod et afbrudt ophold. Efterskoleforstandere fortæller, at de oplever, at flere forældre

end tidligere reagerer kraftigt på skolens beslutning om at afbryde elevens ophold.

Generelt er der ifølge efterskoleforstanderne de seneste år kommet et øget fokus på inddragelsen

af eleverne. Efterskoleforstanderne peger på, at det øgede fokus på inddragelse af elever og på ele-

vernes vilkår i forbindelse med afbrudte ophold har haft en betydning for deres praksis. En efter-

skoleforstander uddyber denne forandring på følgende måde:

Vi har ændret på det der med at inddrage eleven mere. Jeg tror, at hvis jeg kigger længere til-

bage, så har vi nok været hurtigere på aftrækkeren omkring afvikling, men nu er vi mere op-

mærksomme på, at de skal høres, vi skal være helt sikre, ingen indicier.

Efterskoleforstander

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Resumé

De interviewede efterskoleforstandere lægger vægt på, at processen skal fungere på en måde, som

er hensyntagende over for eleverne. En efterskoleforstander peger her på, at forløbet skal være re-

spektfuldt:

De ved godt, at de har dummet sig, så når de kommer ind til samtale, så er det vigtigt, at de ikke

ser en eller anden sur voksen, der begynder at løfte pegefingeren, men ser en, der siger: Jeg for-

står godt, du er rigtig ked af det, det er noget rigtig lort, det her. Det er noget, der har ændret

sig, at man møder dem mere i øjenhøjde. For fem-syv år siden var vi meget voksne, meget mo-

raliserende. Det kan vi mærke, det skaber ikke noget godt for fremtiden, når vi sender dem af

sted. Så jeg synes, det er meget vigtigt, at de oplever, det er respektfuldt, selvom det er os, der

tager beslutningen.

Efterskoleforstander

Ifølge efterskoleforstanderne er det både vigtigt, at der er en tydelighed i, hvornår elevers ophold

afbrydes, og mulighed for fleksibilitet til reelt at inddrage elevens eget perspektiv og dermed i

nogle tilfælde skabe mulighed for at løse problemet gennem dialog med eleven.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

5 Procedurer og skriftlighed i

udskrivningssager

I dette kapitel er der fokus på skolernes procedurer i forbindelse med udskrivning af elever. Kapitlet

belyser, hvor stor en andel af skolerne der benytter sig af faste procedurer for udskrivningssager,

hvilke overvejelser de gør sig om udformningen af procedurebeskrivelser, hvordan procedurebe-

skrivelserne anvendes i praksis, og endelig rummer kapitlet konkrete eksempler på procedurebe-

skrivelser. UVM’s vejledning fra

opfordrer skoler til at have nedskrevne procedurer for indmel-

delse og udmeldelse af elever, men lægger samtidig vægt på, at faste procedurer ikke må bruges

som en manual, men at der skal foretages en individuel vurdering i hver sag. Vejledningen beskri-

ver desuden typiske sagsbehandlingsskridt, som er en vejledende beskrivelse af, hvordan skolen

kan håndtere et sagsforløb. Der er ikke et krav om, at skolerne skal have faste og skriftlige procedu-

rer for udskrivninger, og der er heller ikke krav om skriftlig dokumentation af udskrivningssager.

5.1 Frie grundskoler

Blandt de frie grundskoler angiver 71 % af skolerne i skoleåret 2017/18, at de har faste procedurer

eller retningslinjer for udskrivning af elever, hvilket er en signifikant stigning på 15 procentpoint i

forhold til skoleåret 2014/15. En større andel af de frie grundskoler har desuden anvendt skriftlige

dokumenter i udskrivningssager. 88 % af skolerne angiver, at de har udfærdiget skriftlige dokumen-

ter (fx referater eller redegørelser) om udskrivningsforløbet, hvilket er en signifikant stigning på 9

procentpoint i forhold til skoleåret 2014/15.

Som en del af undersøgelsen har EVA gennemgået 21 frie grundskolers procedurebeskrivelser for

håndtering af udskrivningssager. Dette er et nyt element i undersøgelsen og indgår ikke i EVA’s tid-

ligere rapport fra 2016. Resultatet af gennemgangen af procedurebeskrivelserne peger på, at pro-

cedurebeskrivelserne i de fleste tilfælde beskriver, hvordan et forløb frem mod en udskrivning kan

se ud, samt hvilke aktører på skolen der involveres i processen omkring en udskrivningssag. I noget

færre tilfælde beskriver de gennemgåede procedurebeskrivelser klart, hvordan eleven involveres i

processen omkring en udskrivningssag samt dokumentationspraksis for udskrivningssager. Inter-

viewene blandt skolelederne peger på, at procedurebeskrivelserne bliver anvendt på to overord-

nede måder: 1) Som retningslinjer i udskrivningssager til brug for ledelse og skolens personale 2)

Til at skabe gennemsigtighed for elever og forældre i udskrivningsforløb. Procedurebeskrivelserne

kan både bruges som interne arbejdsdokumenter, der primært bruges af skolen, eller være et of-

fentligt dokument, der indgår i skole-hjem-samarbejdet. Skoleledere peger på, at procedurebeskri-

velserne kan være med til at understøtte gennemsigtige processer, hvor forløb og konsekvenser er

klare for både skolen og familien og kan understøtte inddragelse af eleven.

5.1.1

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

71 % af de frie grundskoler har angivet, at de i skoleåret 2017/18 har faste procedurer eller retnings-

linjer for udskrivning af elever på skolen. Sammenlignet med skoleåret 2014/15 er der sket en signi-

fikant stigning i andelen af skoler, der har faste procedurer for udskrivning af elever

–

fra 56 % i

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

2014/15 til 71 % i 2017/18. Selvom skolerne angiver at have faste procedurer eller retningslinjer for

udskrivning, er disse procedurer ikke nødvendigvis skriftlige. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i

88 % af sagerne blev der i 2017/18 udfærdiget skriftlige dokumenter i forbindelse med forløbet, der

ledte frem til beslutningen om at udskrive eleven. Sammenlignet med 2014/15 er der sket en signi-

fikant stigning i andelen af forløb, der indebar udfærdigelse af skriftlige dokumenter

–

fra 79 % i

2014/15 til 88 % i 2017/18. Skriftlige dokumenter kan fx bestå af referater i forbindelse med møder

afholdt enten før eller efter, beslutningen om udskrivning blev truffet. I forhold til dette viser spør-

geskemaundersøgelsen, at i 61 % af sagerne blev der skrevet referat af det møde, der blev afholdt,

efter

at beslutningen om udskrivning af eleven var truffet. Sammenlignet med 2014/15 er der i

2017/18 sket en stigning fra 50 % i 2014/15 til 61 % i 2017/18 i andelen af skoler, der angiver, at der

blev skrevet referat, men forskellen er ikke signifikant.

5.1.2

Skriftlige procedurebeskrivelser

I dette afsnit beskriver vi først,

hvordan procedurebeskrivelserne ser ud på baggrund af EVA’s gen-

nemgang af 21 skriftlige procedurebeskrivelser for udskrivningssager.

Herefter fremlægges skole-

ledernes refleksioner over: Udvikling af procedurebeskrivelserne samt brugen og detaljeringsgra-

den af procedurebeskrivelserne. Analysen baseres på 10 telefoninterview med skoleledere. Afsnit-

tet afsluttes med konkrete eksempler på udpluk af procedurebeskrivelser. Disse eksempler er ud-

valgt, så de kan tjene til inspiration til andre skoler til arbejdet med at udarbejde eller videreudvikle

procedurer for udskrivning af elever.

Indholdet af procedurebeskrivelserne

Gennemgangen af de 21 skriftlige procedurebeskrivelser for udskrivning viste helt overordnet, at

der var stor variation i detaljeringsgraden i procedurebeskrivelserne for, hvordan skolen håndterer

sager om udskrivning. Dokumenterne varierer i omfang

–

fra cirka en halv side til længere doku-

menter på op til 10 sider. Nogle af dem er udformet som officielle dokumenter med skolens logo

osv., mens andre har karakter af interne arbejdsdokumenter og fx ikke ligger frit tilgængeligt på

skolens hjemmeside. Procedurebeskrivelserne var ofte udarbejdet inden for de senere år.

I gennemgangen af procedurebeskrivelser har vi konsekvent undersøgt, om procedurebeskrivelsen

beskriver følgende fire forhold:

Hvordan eleven involveres i processen omkring en udskrivningssag?

Hvordan et forløb frem mod en udskrivning kan se ud?

Hvilke aktører på skolen, der involveres i processen omkring en udskrivningssag?

Dokumentationspraksis for udskrivningssager?

Hver procedurebeskrivelse er blevet vurderet i forhold til de fire ovenstående forhold og er blevet

placeret i tre kategorier: ”Ikke beskrevet”, ”I nogen grad beskrevet” og ”Beskrevet”. Resultatet ses i

nedenstående figur.

6 EVA rettede henvendelse til de 85 frie grundskoler, der i spørgeskemaundersøgelsen angav at have faste procedurer, og som angav, at

EVA måtte kontakte dem. 45 skoler responderede på henvendelsen

–

24 med svar om, at de ikke arbejder med skriftlige procedurer

for udskrivning, og 21 med en kopi af deres procedure for udskrivning. EVA har efterfølgende gennemført 10 telefoninterview med

skoleledere blandt de skoler, der har indsendt procedurebeskrivelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

FIGUR 5.1

Er følgende fire forhold beskrevet i de 21 gennemgåede

procedurebeskrivelser?

–

Frie grundskoler

Hvordan eleven involveres i processen omkring en

1/21

udskrivningssag

Hvordan et forløb frem mod en udskrivning kan se ud

1/21

Hvilke aktører på skolen, der involveres i processen omkring

en udskrivningssag

Dokumentationspraksis for udskrivningssager .

2/21

6/21

9/21

4/21

13/21

14/21

13/21

7/21

8/21

Ikke beskrevet

I nogen grad beskrevet

Beskrevet

Kilde:

EVA’s gennemgang af skriftlige procedurebeskrivelser, november

Note: Når der i tabellen fx står 1/21, betyder det, at 1 ud af de 21 gennemgåede procedurebeskrivelser er placeret i den

pågældende kategori. Hver liggende søjle summerer til 21/21.

Figuren viser, at procedurebeskrivelserne i de fleste tilfælde beskriver, hvordan et forløb frem mod

en udskrivning kan se ud (14 ud af de 21 gennemgåede procedurebeskrivelser), samt hvilke aktører

på skolen der involveres i processen omkring en udskrivningssag (13 ud af de 21 gennemgåede

procedurebeskrivelser). I noget færre tilfælde beskriver procedurebeskrivelserne, hvordan eleven

involveres i processen omkring en udskrivningssag (7 ud af de 21 gennemgåede procedurebeskri-

velser) og dokumentationspraksis for udskrivningssager (8 ud af 21 gennemgåede procedurebe-

skrivelser). Én af procedurebeskrivelse indeholder ingen overvejelser om elevens involvering i pro-

cessen omkring udskrivningsager, mens 9 ud af de 21 gennemgåede procedurebeskrivelser ikke

beskriver dokumentationspraksis for udskrivningssager.

Udvikling af procedurebeskrivelser

Størstedelen af de gennemgåede procedurebeskrivelser er udarbejdet inden for de seneste år.

Skolelederne peger i interviewene på, at de typisk har taget afsæt i materiale fra deres skolefor-

ening eller er blevet inspireret af seminarer eller oplæg om FN’s Børnekonvention afholdt af fx Un-

dervisningsministeriet. Samtidig vurderer skolelederne, at medieomtalen af udskrivning af elever

på frie grundskoler har skabt øget opmærksomhed på området. De vurderer, at det øgede fokus på

området har givet anledning til, at de har udarbejdet skriftlige procedurebeskrivelser. Som en sko-

leleder beskriver i citatet nedenfor, har udviklingen af procedurebeskrivelsen været med til at

sætte fokus på elevernes rettigheder og på, at de skal høres, inden der træffes beslutning om ud-

skrivning.

Baggrunden var, at børnekonventionen pludselig blev draget ind i hele processen omkring ud-

skrivning af elever, og at vi ikke havde en nedskrevet proces omkring, hvad vi gør. Processen

fulgte meget fint den, vi har skrevet ned nu, men vi følte, vi blev nødt til at dokumentere, hvor-

for den proces, vi skulle til at have, blev lidt langsommelig. Det var vigtigt for os at få præcise-

ret, at eleven skal høres, og der skal gives mulighed for at udtrykke sig ift. de påstande og ind-

satser, der måtte være.

Skoleleder

Brugen af procedurebeskrivelser

Interviewene peger på, at procedurebeskrivelserne bliver anvendt på to overordnede måder: 1)

Som retningslinjer i udskrivningssager til brug for ledelse og skolens personale 2) Til at skabe gen-

nemsigtighed for elever og forældre i udskrivningsforløb.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Når skolens primære anvendelsesfokus er, at procedurebeskrivelsen skal fungere som retningslin-

jer for skolen i udskrivningssager, vil procedurebeskrivelsen ofte have karakter af et internt arbejds-

dokument, der ikke nødvendigvis er offentligt tilgængeligt. Procedurebeskrivelsen fungerer som

retningslinjer for, at eleven bliver behandlet ordentligt, og at der ikke sker forhastede konklusioner

og beslutninger. Dermed kan procedurebeskrivelserne ifølge skolelederne understøtte, at eleven er

inddraget på den mest hensigtsmæssige måde, og at skolen har gjort, hvad den kunne for at

undgå en udskrivning.

Skoler, der anvender procedurebeskrivelsen til at skabe gennemsigtighed for forældre og elever i

udskrivningsforløb, anvender typisk procedurebeskrivelsen som et offentligt tilgængeligt doku-

ment. Når procedurebeskrivelsen udleveres til forældrene, så sker det for at skabe tydelige forvent-

ninger, og fordi skolelederne ønsker at sikre sig, at eleven og elevens forældre ved, at forløbet kan

ende med en udskrivning. Det gælder fx, hvis der tidligt i en potentiel udskrivningssag bliver lavet

aftaler mellem forældre, elev og skolen. I sådanne tilfælde kan procedurebeskrivelsen medvirke til

forventningsafstemning ved at give forældrene og eleven viden om de potentielle konsekvenser,

hvis de indgåede aftaler ikke overholdes. Flere skoleledere har også erfaringer med at bruge proce-

durebeskrivelsen i situationer, hvor forældre ikke er enige i skolens håndtering af eller sanktion af

elevens adfærd. I sådanne tilfælde kan procedurebeskrivelsen blive anvendt som en måde at sikre

belæg for skolens måde at håndtere en sag på.

Så det er jo også for

at kunne sige til forældrene: ”Prøv at høre, vi har gjort alle de her ting, vi

har gjort det her. Vi kan se, at I har forsøgt at følge op på det, og vi har forsøgt at følge op på det

i skolen, og vi er ikke kommet i mål.”

Skoleleder

Skolelederne fortæller, at procedurebeskrivelserne særligt bringes i spil i sager, der forløber over

længere tid. Når der er tale om pludseligt opståede hændelser, der på markant vis bryder med sko-

lens regler, er procedurebeskrivelserne ikke altid relevante. Det kan fx være sager, der involverer

tyveri eller vold. I sådanne tilfælde peger flere skoleledere på, at de vælger at afvige fra den gængse

procedure og træffer beslutningen om udskrivning umiddelbart efter, at parterne i sagen er blevet

hørt.

Detaljeringsgrad i procedurebeskrivelserne

Gennemgangen af procedurebeskrivelser peger på, at der er nogle variationer i forhold til, hvor ty-

deligt forløbet omkring en udskrivning er beskrevet. Blandt de interviewede skoleledere finder vi

forskellige perspektiver på fordele og ulemper ved meget detaljerede procedurebeskrivelser.

Et argument for detaljerede procedurebeskrivelser er, ifølge skolelederne, at tydelighed kan sikre,

at eleven bliver behandlet ordentligt, og at elevens rettigheder til at blive hørt sikres

–

også hvis

den givne sag medfører følelsesmæssige reaktioner hos andre aktører på skolen. Ifølge nogle sko-

leledere kan en tydelig procedure for inddragelse af eleven i sådanne situationer rammesætte en

professionel håndtering af sagen og sikre fokus på, hvad skolen kan gøre for at undgå den indgri-

ben, en udskrivning vil være i en elevs liv.

Et andet argument for detaljerede og klare retningslinjer er ifølge nogle skoleledere, at det skaber

klare rammer mellem skole og forældre og understøtter en ensartet håndtering af udskrivningssa-

ger.

Der kan dog også være ulemper ved de detaljerede procedurebeskrivelser. Det handler ifølge de

interviewede skoleledere om, at de vurderer, at hver enkelt udskrivning er kompleks og må håndte-

res ud fra de individuelle forhold, der gør sig gældende i den pågældende situation. De foretrækker

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

enten en mere overordnet procedurebeskrivelse eller har valgt at anvende procedurebeskrivelsen

som et internt arbejdsdokument, som det så kan være nødvendigt at afvige fra.

Jeg tænker også, at sådan nogle situationer, de er meget komplekse, så jeg vil ikke bare kunne

følge den her plan, men jeg har gjort mig nogle tanker. Men der vil være nogle situationer, hvor

jeg vil handle anderledes af hensyn til barnet. Man har en overordnet plan, som man holder el-

ler følger i hvert fald nogle af trinene i, og så vil der vise sig udsving i konkrete eksempler. Det

kommer vi ikke udenom, når vi arbejder med mennesker.

Skoleleder

En erfaring hos nogle skoleledere er desuden, at ressourcestærke forældre, der er uenige i skolens

beslutning i eller håndtering af sagen, kan læse skolens procedurebeskrivelse som et retsligt doku-

ment, der skal følges, uanset sagens karakter. I sådanne tilfælde kan detaljerede procedurebeskri-

velser spænde ben for håndtering af akutte sager, hvor skolen ikke ønsker at følge en række trin,

men ser det nødvendigt at udskrive eleven med det samme.

Konkrete eksempler på procedurebeskrivelser

I dette afsnit præsenteres konkrete eksempler fra procedurebeskrivelser, der suppleres med per-

spektiver fra interview med de respektive skoleledere. Vi har udvalgt eksempler, hvor procedurebe-

skrivelsen beskriver et eller flere af de gennemgåede fire forhold i gennemgangen af procedurebe-

skrivelser, således at eksemplerne kan tjene til inspiration til andre skoler til arbejdet med at udar-

bejde eller videreudvikle procedurer for udskrivning af elever.

I nedenstående tekstboks præsenteres et eksempel på en procedurebeskrivelse, der konkret skit-

serer, hvordan skolen kan arbejde med elevinddragelse i sager, der kan ende med en udskrivning.

Procedurebeskrivelsen giver konkrete anvisninger og

viden til forældre om processen

I denne procedurebeskrivelse fra en fri grundskole inddrages konkrete forslag til måder, skolen

pædagogisk kan arbejde med uønsket adfærd på. Dermed fungerer denne procedurebeskri-

velse som vejledning til skolens medarbejdere om, hvordan de bør inddrage eleven dialogisk, fx

gennem konkrete aftaler om ændring af adfærd. Procedurebeskrivelsen indeholder både fore-

byggende og sanktionerende tiltag i forhold til at understøtte adfærdsændringer hos eleven

med henblik på at undgå en udskrivning.

Ud over at fungere som vejledning til de ansatte indgår procedurebeskrivelsen i en informati-

onspakke til forældrene. Det betyder, at forældrene kender til proceduren, hvilket ifølge skole-

lederen kan give legitimitet til beslutninger om fx at sende en elev hjem en dag.

Konflikter og uønsket adfærd

Skolen er af den opfattelse, at elever som udgangspunkt altid ønsker at opføre sig på

den måde, som de voksne forventer. Udviser en elev en uønsket adfærd, som f.eks.

skaber uro i timerne, driller/mobber andre, bliver fysisk over for andre, kommer i

mange konflikter, er det vores opgave gennem dialog med eleven og evt. forældrene

at opnå forståelse for, hvorfor den uønskede adfærd opstår, samt at lave de nødven-

dige aftaler med eleven om, at den uønskede adfærd stopper.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

•

Eks. på

aftaler

med elever: Gå ud/gå væk for at køle af og komme tilbage, sidde an-

dre steder at arbejde, tegn mellem lærer og elev, aftaler om hvad eleven øver sig

særligt på i en periode.

•

Er det ikke muligt at hjælpe en elev til en bedre adfærd gennem dialog, kan føl-

gende

sanktionsmuligheder

benyttes: Sidde på gangen ved kontoret, inddragelse

af frikvarter, hjemsendelse. Alle sanktioner følges op med samtale med eleven af på-

gældende lærer samme dag og evt. kontakt til forældrene.

•

Elever får altid hjælp til at løse konflikter og ændre adfærd.

Der søges at opnå en

fælles forståelse for, hvorfor konflikten opstod, og hvordan en bedre adfærd havde

været, og hvordan den kan løses. Der aftales altid, hvordan en lignende situation

søges løst i fremtiden. Hvis elever er fysiske over for andre eller kommer i

fysiske

konflikter,

tages desuden et kort og et langt frikvarter, og forældrene og teamet

orienteres.

•

Hvis elever

gennem længere tid

ofte kommer i konflikt, driller eller mobber andre,

eller hvis de kommer i en meget voldsom konflikt, underrettes ledelsen, og foræl-

drene kontaktes med henblik på at medvirke til at hjælpe eleven til en bedre ad-

færd. Ved meget voldsomme fysiske konflikter sendes eleven hjem efter kontakt

med forældrene. Hvis det er muligt, afholdes samtale med ledelse og forældre

samme dag, ellers hurtigst muligt herefter. Ved denne samtale drøftes, hvordan ele-

ven kan hjælpes til en bedre adfærd.

•

Hvis den uønskede adfærd fortsætter

på trods af et tæt samarbejde med skole og

forældre, eller hvis eleven har udvist en særlig grov adfærd, kan skolen vælge at give

eleven en advarsel om, at et skoleskift kan blive nødvendigt, såfremt den uønskede

adfærd gentager sig. Det er skoleleder, der i samarbejde med personalet tager den

endelige beslutning om en evt. afbrydelse af samarbejdet omkring en elev.

I den følgende tekstboks gengives en procedurebeskrivelse, der udfolder, hvordan et forløb frem

mod en udskrivning kan inddeles i faser.

Procedurebeskrivelsen skal være konkret og transparent

Nedenfor ses et eksempel på en faseinddelt procedurebeskrivelse. Skolelederen fortæller, at en

primær overvejelse i udformningen af proceduren var, at den skulle være så konkret som mu-

ligt, så processen gennemføres med tydelig struktur for alle parter. Erfaringen på skolen er, at

procedurebeskrivelsen skaber tryghed, fordi både skole og forældre ved, at der er nogle klare

rammer og en tydelig proces for håndtering af problematisk adfærd, og at et forløb kan ende

med en udskrivning.

Samtidig peger skolelederen på, at den sidste passus om, at direkte farlig adfærd kan føre di-

rekte til 4. fase, er vigtig, fordi det giver skolen legitimitet til at træffe beslutning om øjeblikkelig

udskrivning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Når bekymringer bliver en sag for ledelsen

Skole/hjem-samarbejdet betragtes som forpligtende og gensidigt, hvor elevernes læ-

ring og trivsel er i centrum. Vi betragter dialogen som et værktøj til at være undersø-

gende i en anerkendende tilgang, hvor alle elever føler sig set, mødt og hørt. På [navn

på skole] har alle elever en klasselærer og et primærteam omkring sig. Klasselærer og

primærteamet har en særlig opgave omkring klassens udvikling og trivsel i hverdagen.

fase:

Alle elever på [navn på skole] har skole/hjem-samtaler, forældremøder og

en løbende dialog via kontaktbogen i ForældreIntra, som bruges til korte beske-

der mellem skole og hjem

fase:

Bekymrende tegn eller afvigende opførsel, f.eks. stigende fravær, skaber be-

hov for ekstra opmærksomhed i form af møder og indsatser. Mødeaktiviteterne

bruges til at belyse baggrunden for f.eks. det stigende fravær og har til mål at

sikre en fælles indsats mellem skole og hjem, som skal føre til et stabilt frem-

møde. Her kan ledelsen deltage ved møder. Kommunikationen omkring vedva-

rende bekymringer kan ske via samtaler på skolen, via kontaktbogen på Foræl-

dreIntra og ved telefonsamtaler. Aktørerne i fase 1 og 2 er primært hjemmet, klas-

selærer og primærteam.

fase:

Inddragelse af ledelsen. Skolen kan stå i situationer, hvor indsatser fra fase

1 og 2 ikke efterlever skolens forventninger om god opførsel, f.eks. plagiater, vol-

delig adfærd og grov mobning, som udfordrer samarbejdet i en sådan grad, at le-

delsen er nødsaget til at indgå skriftlige aftaler i form af en kontrakt udarbejdet af

ledelsen og i yderste konsekvens ophæve samarbejdet. 3. fase benyttes i situatio-

ner, hvor det er nødvendigt at tydeliggøre den forventede forbedring. Det kan

være i situationer, som nævnt ovenfor, hvor der er tale om plagiater, mobning og

andet uhensigtsmæssig opførsel. Forbedrer eleven sig inden for den forventede

indsatsperiode, og fastholdes den gode adfærd i tre måneder, slettes kontrakten.

Indfries forventningerne derimod IKKE, vil hjemmet modtage en skriftlig advarsel,

jf. fase 4. Aktørerne: hjemmet, team og ledelsen.

fase:

Her arbejder ledelsen med skriftlige advarsler. Hvis aftalerne i fase 3 ikke

overholdes, eller eleven involveres i nye uacceptable hændelser eller handlinger,

gør ledelsen brug af skriftlige advarsler. Aktørerne: Hjemmet, klasselærer/team

og ledelsen. Advarsler har en udløbsdato.

Uhensigtsmæssig og direkte farlig adfærd kan føre direkte til 4. fase og med-

fører øjeblikkeligt ophør af samarbejdet. Det er ene og alene ledelsen, der

kan tildele advarsler.

I nedenstående tekstboks ses et eksempel på en procedurebeskrivelse, som eksplicit tydeliggør,

hvilke aktører der bør inddrages i forbindelse med elevsager, hvor forløbet kan ende med en ud-

skrivning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Det interne arbejdspapir om procedurer sætter

klasselæreren i spil som central aktør

Nedenfor er gengivet et uddrag af en fri grundskoles interne arbejdspapir om, hvordan man øn-

sker at arbejde med sager, der kan ende med en udskrivning. Skolelederen fortæller, at en af-

gørende årsag til udarbejdelsen af arbejdspapiret har været at sikre kollektiv viden om arbejds-

deling, ansvar og proces i forbindelse med elevsager. Skolelederens vurdering er, at det ofte vil

være hensigtsmæssigt, at det er klasselæreren, der varetager kontakten til elev og forældre,

mens skolelederen først involveres direkte, såfremt der jf. proceduren efter flere møder ikke er

sket en positiv udvikling i elevens trivsel og adfærd.

Der opstår et gentagende problem omkring en elev (f.eks. lektier, opførsel). Problemet

beskrives.

•

Ledelsen orienteres, og situationen og de indgåede retningslinjer fra teamet ned-

skrives, og en kopi afleveres til ledelsen.

Lærerteamet omkring klassen sætter ind med fælles retningslinjer og indkalder foræl-

dre og elev til en samtale. Ved samtalen belyses problemet fra elevens, forældrenes og

skolens side. Der udarbejdes en aftale mellem elev, forældre og skole. Der skrives refe-

rat, hvor aftalerne indgår.

Efter en periode samles der op på aftalen, og hvordan den har fungeret. Der afholdes

møde med forældre og elev. Skriftlig dokumentation er vigtig.

•

Ledelsen orienteres, og kopi af referat afleveres.

Efter endnu en periode evalueres aftalen igen i fællesskab. Hvis der er sket en positiv

udvikling, så fortsættes den tætte kontakt mellem skole og hjem. Perioden for tilbage-

melding/evaluering kan forlænges. Referat fra møde eller anden skriftlig dokumenta-

tion.

Der indkaldes fagpersoner til at vejlede forældre, elev og personale, såfremt situatio-

nen ikke er forbedret, og eleven fortsat ikke trives på skolen, og forskellige tiltag bliver

iværksat. Referat skrives. Ved dette møde deltager ledelsen også.

Nedenstående tekstboks indeholder et eksempel på en procedurebeskrivelse, hvor det tydeligt er

beskrevet, hvilken dokumentationspraksis skolen forventer i sager, der kan ende med en udskriv-

ning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Dokumentationen giver åbenhed over for forældre

–

men tredjepart har ikke ret til information

På denne skole har man i procedurebeskrivelsen valgt at eksplicitere, at en sag om udskrivning

skal dokumenteres. Desuden udarbejder skolelederen efter, at skolen har truffet beslutning om

en udtalelse om, hvorfor skolen har valgt enten at udmelde eleven eller lade eleven fortsætte

på skolen. Disse data opbevares i elevmappen på skolens intranetsystem, hvortil de berørte

forældre har adgang. Skolen ønsker gennem denne praksis at skabe åbenhed i kommunikatio-

nen med forældre og elev.

Skolens repræsentanter skal af hensyn til sagens videre behandling, dokumentation

og senere efterspil sikre en høj grad af skriftlighed

–

bl.a. i forbindelse med afholdte

møder, indgåede aftaler og forpligtelser og evt. kritikpunkter.

Når skolelederen har truffet sin afgørelse, skal den meddeles den berørte part. Dette

skal ske skriftligt og evt. mundtligt. I den skriftlige redegørelse begrunder skolelede-

ren afgørelsen og angiver klart bevæggrundene til afgørelsen samt angivelse af, hvor-

når eventuelle sanktioner træder i kraft.

Udover at procedurebeskrivelsen indeholder principper for dokumentation, indgår henholdsvis

et afsnit om tavshedspligt og et om aktindsigt, som er gengivet nedenfor.

Disse afsnit indgår ifølge skolelederen i procedurebeskrivelsen for at skabe tydelighed om, at

tredjepart, fx journalister eller andre forældre, ikke har ret til at få information om en tidligere

eller pågående elevsag. Tilsvarende tydeliggøres det i procedurebeskrivelsen, at skolens aktø-

rer ikke må udtale sig om tidligere eller pågående elevsager.

Tavshedspligt

Alle involverede parter på skolen, bestyrelsen, skolelederen og andre ansatte ved sko-

len har tavshedspligt i henhold til Lov om frie grundskoler § 5, stk. 8; bestemmelserne i

forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt. Dette gælder

også den tilsynsførende, der er nævnt i §9, stk. 2

Aktindsigt

Som en fri grundskole er [skolenavn] hverken underlagt forvaltningsloven (undtaget

kapitlerne 2 og 8 vedrørende tavshedspligt og habilitet) og dens bestemmelser om of-

fentlig aktindsigt eller Offentlighedsloven, og som sådan er skolen ikke forpligtet til at

udlevere oplysninger om en evt. sag til tredjepart.

5.2 Efterskoler og frie fagskoler

I spørgeskemaundersøgelsen har 78 % af efterskoleforstanderne i skoleåret 2017/18 angivet, at de

har faste procedurer eller retningslinjer for afbrydelse af ophold for elever på skolen. Disse er dog

ikke nødvendigvis skriftlige. 46 % af efterskoleforstanderne angiver, at de har udfærdiget skriftlige

dokumenter (fx referater eller redegørelser) om forløbet, og 10 % angiver, at der blev skrevet referat

af det møde, der blev afholdt,

efter

at beslutningen om at afbryde elevens ophold var truffet. Der er

ikke sket en nævneværdig ændring fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2017/18.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Som en del af undersøgelsen har EVA gennemgået syv efterskolers procedurebeskrivelser for hånd-

tering af sager om afbrudt

ophold. Dette er et nyt element i undersøgelsen og indgår ikke i EVA’s

tidligere rapport fra 2016. Resultatet af gennemgangen af procedurebeskrivelserne peger på, at der

er stor forskel på, hvorvidt efterskolerne arbejder med handlingsanvisende procedurer eller pri-

mært anvender dokumenter, der beskriver regelsæt for adfærd. I størstedelen af de gennemgåede

procedurebeskrivelser fremgår det, at eleven skal inddrages, men det er ikke nærmere beskrevet,

hvordan eller hvornår denne inddragelse kan eller skal finde sted. Nogle efterskoleforstanderes er-

faring er, at sager om afbrudt ophold er så forskellige, at de ikke ser det som hensigtsmæssigt eller

meningsfuldt at udarbejde en helt fast ramme for,

hvordan

eleven skal inddrages. Omvendt peger

andre efterskoleforstandere på, at procedurebeskrivelsen rammesætter en del af skolens pædago-

giske arbejde ved at medvirke til at sikre inddragelsen af eleven, inden skolen træffer beslutning

om at afbryde opholdet. Procedurebeskrivelsen bruges også til at forventningsafstemme og skabe

gennemsigtighed for elever og forældre i forhold til skolens regler og procedurer for afbrydelse af

ophold.

5.2.1

Procedurer og skriftlighed i sager om afbrudt ophold

På efterskolerne er det 78 % af efterskoleforstanderne, der i skoleåret 2017/18 har svaret, at de har

faste procedurer eller retningslinjer for afbrydelse af ophold for elever på skolen. Sammenlignet

med skoleåret 2014/15 er der sket en stigning i andelen af skoler, der har faste procedurer for afbry-

delse af ophold for elever, fra 70 % i 2014/15 til 78 % i 2017/18, men tallet er ikke signifikant. Spør-

geskemaundersøgelsen viser desuden, at efterskoleforstanderne fra 46 % af efterskolerne angiver,

at der blev udfærdiget skriftlige dokumenter i forbindelse med det forløb, der ledte frem til beslut-

ningen om at afbryde elevens ophold. Der er ikke sket nogen nævneværdig ændring fra 2014/15 til

2017/18. Som tidligere beskrevet i tabel 4.7, har efterskoleforstanderne svaret, at i 85 % af de af-

brudte ophold på efterskolerne og de frie fagskoler blev der i 2017/18 afholdt et møde, efter at be-

slutningen om at afbryde opholdet var truffet af skolen. I størstedelen af disse sager (86 %) blev

der, ifølge efterskoleforstanderne, ikke skrevet referat af mødet, mens der i 10 % af sagerne

blev

skrevet referat af mødet. Sammenlignet med 2014/15 er der i 2017/18 sket et lille fald i andelen af

skoler, der angiver, at der ikke blev skrevet referat, men forskellen er ikke signifikant.

5.2.2

Skriftlige procedurebeskrivelser

I dette afsnit beskriver vi først, hvordan

procedurebeskrivelserne ser ud på baggrund af EVA’s gen-

nemgang af syv skriftlige procedurebeskrivelser for afbrydelse af ophold

. Herefter fremlægger vi

forstandernes refleksioner over deres erfaringer med procedurebeskrivelser på baggrund af fem

telefoninterview med forstandere. Afsnittet afsluttes med konkrete eksempler på udpluk af proce-

durebeskrivelser. Disse eksempler er udvalgt, så de kan tjene til inspiration for andre skoler til ar-

bejdet med at udarbejde eller videreudvikle procedurer for udskrivning af elever.

Indholdet af procedurebeskrivelserne

Gennemgangen af de syv skriftlige procedurebeskrivelser for afbrydelse af ophold viste helt over-

ordnet, at der var stor variation i detaljeringsgraden i procedurebeskrivelserne for, hvordan skolen

håndterer sager om afbrudte ophold. Procedurebeskrivelserne varierer i omfang

–

fra ca. en halv

7 EVA rettede henvendelse til de 38 efterskoler og frie fagskoler, der i spørgeskemaundersøgelsen angav at have faste procedurer, og

som angav, at EVA måtte kontakte dem. 21 skoler responderede på henvendelsen

–

14 med svar om, at de ikke arbejder med skriftlige

procedurer for afbrydelse af ophold, og syv med en kopi af deres procedure for afbrydelse af ophold. EVA har efterfølgende gennem-

ført fem telefoninterview med skoleledere blandt de skoler, der har indsendt procedurebeskrivelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

side til tre sider. I nogle af dem indgår procedurebeskrivelsen i skolekontrakten, mens der i andre

tilfælde er tale om særskilte dokumenter.

I gennemgangen af procedurebeskrivelser har vi konsekvent undersøgt, om procedurebeskrivelsen

beskriver følgende fire forhold:

Hvordan eleven involveres i processen omkring afbrudt ophold?

Hvordan et forløb frem mod afbrudt ophold kan se ud?

Hvilke aktører på skolen, der involveres i processen omkring afbrudt ophold?

Dokumentationspraksis for afbrudte ophold?

Hver procedurebeskrivelse er blevet vurderet i forhold til de fire ovenstående forhold og er blevet

placeret i tre kategorier: ”Ikke beskrevet”, ”I nogen grad beskrevet” og ”Beskrevet”. Resultatet ses i

nedenstående figur.

FIGUR 5.2

Er følgende fire forhold beskrevet i de syv gennemgåede

procedurebeskrivelser?

–

Efterskoler og frie fagskoler

Hvordan eleven involveres i processen omkring afbrudt

ophold

Hvordan et forløb frem mod afbrudt ophold kan se ud

Hvilke aktører på skolen, der involveres i processen omkring

afbrudt ophold

Dokumentationspraksis for afbrudt ophold

Ikke beskrevet

1/7

4/7

2/7

3/7

2/7

3/7

2/7

4/7

2/7

1/7

I nogen grad beskrevet

Beskrevet

Kilde:

EVA’s gennemgang af syv skriftlige procedurebeskrivelser, november

Note: Når der i tabellen fx står 1/7, betyder det, at en ud af de syv gennemgåede procedurebeskrivelser er placeret i den

pågældende kategori. Hver liggende søjle summerer til 7/7.

Figuren viser, at der for alle fire forhold er stor variation i, om forholdet er beskrevet i procedurebe-

skrivelsen. Der er flest procedurebeskrivelser, der beskriver, hvordan et forløb frem mod afbrudt

ophold kan se ud. Tre ud af de syv gennemgåede procedurebeskrivelser opfylder dette. I procedu-

rebeskrivelserne er det dokumentationspraksis for afbrudt ophold, der er mindst beskrevet. Fire ud

af de syv gennemgåede procedurebeskrivelser beskriver ikke dokumentationspraksis. I forhold til

beskrivelse af, hvordan eleven involveres i processen omkring afbrudt ophold, beskriver fire af de

syv gennemgåede procedurebeskrivelser i nogen grad dette. Én procedurebeskrivelse beskriver

det slet ikke, og to beskriver, hvordan eleven involveres i processen omkring afbrudt ophold.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Udvikling af procedurebeskrivelser

På flere efterskoler er de nuværende procedurebeskrivelser udarbejdet inden for de seneste år. Ud-

arbejdelsen af en procedurebeskrivelse er ofte relateret til det fokus, der netop de senere år har

været på FN’s Børnekonventions krav om inddragelse af elever i tilfælde af afbrudt ophold på sko-

ler. Nogle efterskoleforstandere beskriver, at de i forvejen inddrog eleverne i en proces om afbrudt

ophold, men at de er blevet mere skarpe på processen og forpligtelsen til at inddrage nu, og at det

har gjort, at skolen har udarbejdet skriftlige procedurer for sager om afbrudt ophold. Samtidig pe-

ger nogle af de interviewede efterskoleforstandere på, at de har ladet sig inspirere af det materiale,

Efterskoleforeningen og Undervisningsministeriet har udarbejdet.

Brugen af procedurebeskrivelser

Interviewene blandt efterskoleforstanderne peger på, at procedurebeskrivelserne bliver anvendt

på to overordnede måder: 1) Som retningslinjer i sager om afbrudt ophold til brug for ledelse og

skolens personale 2) Til at skabe gennemsigtighed for elever og forældre i forløb om afbrudt op-

hold. Hermed ligner anvendelse af procedurebeskrivelserne de perspektiver, der også blev frem-

hævet blandt skoleledere fra de frie grundskoler.

Når procedurebeskrivelserne anvendes som retningslinjer for skolens håndtering af sager om af-

brudt ophold, er der blandt de interviewede efterskoleledere overordnet to forskellige perspektiver

på, hvor detaljeret procedurebeskrivelsen skal være.

Det første perspektiv er, at det er vigtigt med en udførlig beskrivelse af de trin, skolen skal arbejde

med i forbindelse med en sag om afbrudt ophold. Procedurebeskrivelsen fungerer som et vigtigt

fundament for det pædagogiske arbejde, da skolen bruger procedurebeskrivelsen som et værktøj

til forebyggelse af afbrudt ophold. Brugen af procedurebeskrivelsen medvirker til at sikre, at de har

udtømt alle pædagogiske greb og dermed også sikret inddragelsen af eleven, inden skolen træffer

beslutning om at afbryde elevens ophold.

Det andet perspektiv handler om, at sager om afbrudt ophold er så forskellige, at forstanderne ikke

ser det som hensigtsmæssigt eller meningsfuldt at udarbejde en helt fast ramme for,

hvordan

ele-

ven skal inddrages.

Vi gør det jo så sjældent, så derfor er det en ny situation hver eneste gang. Jeg synes ikke, det

giver nogen mening at skrive nogle trin ind. Sagerne kan ikke sammenlignes, for det er altid

meget komplekst.

Efterskoleforstander

Samtidig vurderer nogle af efterskoleforstanderne, at en præcis beskrivelse af inddragelse af ele-

ven ikke er i tråd med skolens pædagogiske vision om at arbejde dialogisk og tillidsbaseret med

fokus på fællesskab og ordentlighed. Deres vurdering er, at når der opstilles præcise retningslinjer

for håndtering af elevsager, vil der være en forventning om automatiske måder at arbejde på

–

hvil-

ket ikke er i tråd med skolens værdisæt. Dette perspektiv kan forklare, hvorfor det af størstedelen af

de procedurebeskrivelser, EVA har gennemgået, fremgår, at eleven skal inddrages, men at det ikke

nærmere beskrives, hvordan eller hvornår denne inddragelse kan eller skal finde sted.

Den anden overordnede anvendelse af procedurebeskrivelsen handler om at skabe klare forvent-

ninger til elev og forældre og gennemsigtighed i sager om afbrydelse af ophold. Nogle af de inter-

viewede forstandere anvender procedurebeskrivelsen som en del af en skolekontrakt, som foræl-

drene underskriver ved optagelse. Det betyder, at forældre og elev kender de regler og rammer, der

skal overholdes, og at de er bekendt med, at eleven vil blive inddraget i forbindelse med en even-

tuel sag om afbrudt ophold. På andre efterskoler forefindes procedurebeskrivelsen på skolens

hjemmeside, så forældrene kan læse den der. Endelig er der også efterskoler, som alene udleverer

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

procedurebeskrivelsen til forældre og elever, når de er involverede parter i en konkret sag, der kan

ende med afbrydelse af elevens ophold.

Konkrete eksempler på procedurebeskrivelser

I dette afsnit præsenteres to konkrete eksempler på udpluk af procedurebeskrivelser. Vi har ud-

valgt eksempler, hvor procedurebeskrivelsen beskriver et eller flere af de gennemgåede fire forhold

i gennemgangen af procedurebeskrivelserne, således at eksemplerne kan tjene til inspiration til

andre skoler til arbejdet med at udarbejde eller videreudvikle procedurer for udskrivning af elever.

I den følgende tekstboks gengives en procedurebeskrivelse, der udfolder, hvordan et forløb frem

mod afbrydelse af elevens ophold kan håndteres, samt hvordan eleven inddrages i processen.

Procedurebeskrivelsen fungerer som procesværktøj

Der er her tale om en detaljeret procedurebeskrivelse med en udførligt beskrevet trinvis proces

for, hvordan skolen håndterer regelbrud. Forstanderen beskriver i et interview, at skolen an-

vender procedurebeskrivelsen som et værktøj, der hjælper både lærere og ledelse med at sikre,

at skolen har gjort, hvad den kan

–

både i forhold til at hjælpe eleven til at blive på skolen og i

forhold til at sikre kontinuerlig inddragelse af elev og forældre. Procedurebeskrivelsen anven-

des som en tjekliste, der understøtter skolens pædagogiske arbejde i sager, hvor eleverne bry-

der skolens regler.

Der vil altid være forskellige typer af brud på vores regler

–

neden-

stående skal læses som et udviklende forløb, hvor enkelte hændel-

ser betragtes som mere og mere alvorlige.

Den lærer, der oplever situationen med den enkelte elev, tager konfrontationen

med eleven straks og afslutter situationen med det samme. Kort note på VIGGO.

Gruppelæreren tager dialog med pågældende elev. Noterer en kommentar i

VIGGO

–

og vurderer samtidig, om og hvordan hjemmet skal underrettes.

Samme som punkt 1, men hjemmet SKAL underrettes. Eleven orienteres om, at

hjemmet kontaktes. Personalegruppen orienteres på VIGGO eller til lærermøde.

Eleven ringer selv hjem og underretter. Efterfølgende snakker kontaktlæreren

med eleven og X (forstander), hvorefter gruppelæreren orienterer hjemmet om

samtaler og deres indhold.

Gruppelæreren kontakter hjemmet, der SKAL komme til en samtale på skolen

med kontaktlæreren og X (forstanderen). Efterfølgende igangsættes en hand-

lingsplan for den enkelte elev. Fx at eleven skal vise en logbog hver morgen til en

voksen. Det skal være tydeligt, hvad planen går ud på både for den enkelte elev,

forældre og medarbejdere.

Forældrene underrettes af kontaktlæreren og kommer endnu en gang til samtale

med gruppelærer og X (forstander). Udgangspunktet er en tur hjem (tænker).

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Procedurer og skriftlighed i udskrivningssager

Forældrene skal hente deres barn omgående, samtidig tager X (forstander) en

samtale med forældrene, når de ankommer. Lærerrådet beslutter derefter i fæl-

lesskab, om samarbejdet skal fortsætte. Vi er på skolen bevidste om hjemmets

krav på en opfølgende samtale, jf. FN’s Børnekonvention.

Der er naturligvis forskel på graden af regelbrud. Pkt. 3 kan sagtens være første skridt.

Det er altid kontaktlærer og ledelsen, der i første omgang taler sammen om eleven, og

i fællesskab beslutter, hvor vi sætter ind. Der informeres hurtigst muligt eller til først-

kommende lærermøde.

I nedenstående tekstboks ses et eksempel på en procedurebeskrivelse, som beskriver, hvilken ak-

tør

– i dette tilfælde ”kernelæreren”, der varetager den indledende kontakt med elev og forældre i

tilfælde af elevsager. Yderligere beskrives, hvordan andet personale involveres, samt at skolens for-

stander kan indgå som sparringspartner for kernelæreren.

Kernelæreren har den indledende kontakt i elevsager

I dette uddrag af en procedurebeskrivelse fremgår det eksplicit, hvilken aktør på skolen

–

dette tilfælde ”kernelæreren” –

der har ansvaret for at tale med eleven, hvis der opstår udfor-

dringer. Derefter beskrives det, at andet personale involveres, og at tiltag kan drøftes på team-

møde. Lederen deltager altså ikke nødvendigvis i samtaler med eleven i den indledende hånd-

tering af en elevsag, men orienteres og kan give sparring. Samtidig angiver procedurebeskrivel-

sen, at ved skriftlige aftaler med eleven kan det tydeliggøres, hvilke aftaler der laves med sko-

lens aktører.

Hvis vi står i en situation med elever, der giver udfordringer, følger vi denne procedure:

Step 1

Kernelæreren har meget hurtigt samtale med eleven og orienterer forældrene

meget hurtigt om, at der er udfordringer.

Der etableres et møde mellem de lærere/ personale, der oplever situationen udfor-

drende. Tiltag kan drøftes på teammøder. Der orienteres om tiltag gennem intra. Der

kan altid sparres med [navn på forstander].

Der laves helt klare skriftlige aftaler om, hvordan der skal følges op og hvornår.

Der skal være et overskueligt tidsperspektiv, så eleven føler sig set/anerkendt og

får feedback. Hvad skal skolen gøre? Hvad skal eleven gøre? Hvad skal foræl-

drene gøre? Er der særlige aftaler med morgenvagt, aftenvagter, pædagoger

osv.?

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

6 Brug af vejledningen

I september

udgav UVM en ny, revideret vejledning ”Sådan

inddrages eleverne -

FN’s Børne-

konvention og de frie skoler".

Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem de frie skolers

foreninger, de Frie Skolers Lærerforening og Danske Skoleelever. Vejledningen fra 2017 bygger på

en tidligere version af vejledningen fra 2015, og den præciserer, hvordan eleverne kan inddrages,

så kravene fra

FN’s Børnekonvention

respekteres, når en skole vælger at afbryde samarbejdet med

elever og forældre ved at udskrive elever. I dette kapitel har vi fokus på skolernes kendskab til og

anvendelse af den nye vejledning.

6.1 Frie grundskoler

Analysen viser følgende overordnede resultater for de frie grundskoler i forhold til kendskab og an-

vendelse af den nye vejledning. 87 % af skolelederne på de frie grundskoler svarer, at de har kend-

skab til den nye vejledning fra 2017. I skoleåret 2014/15 var det 71 % af skolelederne, der havde

kendskab til den gamle vejledning fra 2015. Der er altså en signifikant større andel skoleledere, der

i skoleåret

/ har kendskab til UVM’s vejledninger. Der er delte meninger om, hvilken betyd-

ning den nye vejledning har haft for skolens udskrivningspraksis. 58 % af skolerne angiver, at den

har haft stor eller nogen betydning, mens 42 % angiver, at den har haft mindre eller ingen betyd-

ning. Skoler, der minimum har haft én udskrivning i skoleåret 2017/18, har en mere positiv vurde-

ring. Hvis man ser på, hvad den nye vejledning er blevet brugt til, angiver 87 % af skolerne, at vej-

ledningen er blevet brugt som information til skolens ledelse. Lidt over en tredjedel af skolerne an-

giver, at vejledningen har givet et øget fokus på inddragelse af eleven i udskrivningssager (37 %),

givet input til håndtering af konkrete sager (38 %) samt givet input til udarbejdelse/revision af pro-

cedurer for udskrivning (34 %).

6.1.1

Kendskab

Tabel 6.1 belyser skoleledernes vurdering af kendskabet til de tre publikationer, Undervisningsmi-

nisteriet har udgivet angående inddragelse af elever i udskrivningssager.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

TABEL 6.1

Har du kendskab til disse publikationer?

–

Frie grundskoler

Sådan inddrages eleverne

–

FN’s Børnekonvention

og de

frie skoler (ny vejledning,

2017)

2014/15

2017/18

(n = 334)

(%)

100

At lytte og inddrage

– FN’s Bør-

nekonvention og de frie skoler

(gammel vejledning, 2015

Jeg har ret til at blive lyttet til

–

om dine rettigheder, hvis du ikke

mere må gå på skolen" (hæfte

målrettet elever, 2015)

2014/15

(n = 309)

(%)

100

2017/18

(n = 334)

(%)

100

2014/15

(n = 309)

(%)

100

2017/18

(n = 334)

(%)

100

Nej

Ved ikke

Total

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere

på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Z-test

viser, at der ikke er signifikant forskel i andelene af ”Ja” mellem de to skoleår.

Af tabel 6.1 ses, at 87 % af skolelederne på de frie grundskoler svarer bekræftende på, at de har

kendskab til den nye vejledning fra 2017:

”Sådan inddrages eleverne – FN’s Børnekonvention og de

frie skoler”.

% svarer, at de ikke har kendskab til pågældende vejledning, mens % svarer ”Ved

ikke”. Da vejledningen

først er udgivet i 2017, findes der ikke data fra 2014/15.

Andet spørgsmål i tabel 6.1 handler om skoleledernes kendskab til den tidligere udgivne vejledning

fra 2015:

”At lytte og inddrage – FN’s Børnekonvention og de frie skoler”.

I forhold til denne vejled-

ning svarer 71 % af skolelederne i 2017/18 bekræftende på, at de har kendskab til den tidligere vej-

ledning. % svarer, at de ikke har kendskab til den tidligere vejledning, mens % svarer ”Ved

ikke” til spørgsmålet. Der er ikke sket noget udvikling

i kendskabet til den tidligere vejledning fra

2014/15 til 2017/18. Det er dog væsentligt at bemærke, at der i skoleåret 2017/18 er 87 %, der har

kendskab til den ny vejledning fra 2017, mens der i skoleåret 2014/15 var 71 %, der havde kendskab

til den gamle vejledning fra 2015. Der er altså en signifikant større andel skoleledere, der i skoleåret

/ har kendskab til UVM’s vejledninger.

Tredje spørgsmål omhandler skoleledernes kendskab til hæftet

”Jeg

har ret til at blive lyttet til

–

dine rettigheder,

hvis du ikke mere må gå på skolen”

udgivet af Undervisningsministeriet i 2015. Her

svarer 60 % i 2017/18, at de har kendskab hæftet, mens 31 % svarer, at de ikke har kendskab til

hæftet, og % svarer ”Ved ikke”. Sammenlignet med resultaterne fra

14/15 er der ikke sket no-

gen væsentlig eller signifikant udvikling i skoleledernes kendskab til dette hæfte.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

6.1.2

Anvendelse

Tabel 6.2 belyser, hvilken rolle skolelederne fra de frie grundskoler vurderer, at den nye vejledning:

”Sådan

inddrages eleverne

–

FN’s

Børnekonvention og de frie skoler”

har på skolen.

TABEL 6.2

Hvilken rolle har publikationen ”

Sådan inddrages eleverne

– FN’s

Børnekonvention og de frie skoler

" (den nye vejledning, 2017) spillet på

skolen?

–

Frie grundskoler

(n = 287)

(%)

Information til skolens ledelse

Information til skolens lærere

Information til skolens bestyrelse

Input til håndtering af konkrete sager

Øget fokus på at inddrage eleven i udskrivningssager

Input til udarbejdelse/revision af procedurer for udskrivning

Information til forældre om elevernes rettigheder

Information til eleverne om deres rettigheder

Led i undervisningen

Andet

Ingen

Kilde:

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Note: Det er kun skoler, der har markeret, at de har kendskab til den nye vejledning, der har besvaret spørgsmålet.

Af tabel 6.2 ses det, at på de frie grundskoler svarer 87%, at vejledningen har spillet en rolle som

information til skolens ledelse. 58 % svarer, at vejledningen anvendes som information til skolens

lærere, mens 46 % har anvendt vejledningen i forbindelse med information til skolens bestyrelse.

38 % har angivet, at vejledningen spiller en rolle som input til håndtering af konkrete sager, mens

hos 37 % har vejledningen spillet en rolle i forhold til at øge fokus på at inddrage eleven i udskriv-

ningssager. 34 % har brugt vejledningen som input til udarbejdelse eller revision af procedurer for

udskrivning. Lederne vurderer desuden, at vejledningen spiller en rolle som information til hen-

holdsvis forældre (17 %) og elever (16 %) om deres rettigheder.

Tabel 6.3 nedenfor viser, hvilken betydning lederne på de frie grundskoler vurderer, at den nye vej-

ledning: ”Sådan

inddrages eleverne

– FN’s Børnekonvention og de fire skoler”

har. Da man kan fore-

stille sig, at den nye vejledning har haft størst betydning for de skoler, der har haft én eller flere ud-

skrivningssager i skoleåret 2017/18, er besvarelserne både opdelt på alle skoler, men også opdelt

specifikt for de skoler, der har haft en udskrivningssag i skoleåret 2017/18.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

TABEL 6.3

Hvilken betydning har publikationen ”

Sådan inddrages eleverne

– FN’s

Børnekonvention og de frie skoler

” den nye vejledning, 2017)

alt i alt haft

for jeres håndtering af udskrivningssager?

–

Frie grundskoler

Alle frie grundskoler

(n = 288)

(%)

Frie grundskoler, der har haft mini-

mum én udskrivning i 2017/18

(n = 124)

(%)

100

Stor betydning

Nogen betydning

Mindre betydning

Ingen betydning

Total

100

Kilde:

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Note: Det er kun skoler, der har markeret, at de har kendskab til den nye vejledning, der har besvaret spørgsmålet.

Af tabel 6.3 ses det, at der blandt skolelederne er delte meninger om, hvilken betydning vejlednin-

gen fra 2017 har. Blandt alle skoler er der 24 %, der angiver, at vejledningen har stor betydning,

mens 34 % vurderer, at den har nogen betydning. Omvendt vurderer 24 %, at vejledningen ingen

betydning har, mens 18 % vurderer, at den har mindre betydning. Blandt skoler, der har foretaget

mindst én udskrivning i skoleåret 2017/18, er vurderingen mere positiv. Her er der 14 procentpoint

færre, der vurderer, at den nye vejledning ingen betydning har haft.

Blandt de interviewede skoleledere fra de frie grundskoler er der gode erfaringer med vejledningen

fra 2017. Flere af dem fortæller, at de bruger den som opslagsværk i tvivlstilfælde. Samtidig har

nogle skoleledere gode erfaringer med at drøfte den med det pædagogiske personale og/ eller

med skolens bestyrelse med henblik på at sikre en fælles forståelse af, hvordan inddragelse i ud-

skrivningssager bør håndteres. En skoleleder fortæller i dette citat om sin anvendelse af vejlednin-

gen:

Jeg har både læst og forholdt mig til den. Den ligger rent faktisk fremme, fordi det er en meget

god idé engang imellem

lige at kigge og se ”Hvordan er det nu lige med det her.” Og det er også

en rigtigt god idé at gennemgå det her med lærerne. Så vi har faktisk gennemgået den. Og så

har vi ikke gjort mere. Så har jeg den bare liggende.

Skoleleder, fri grundskole

Materiale fra ministeriet og fra skoleforeningerne har ifølge skolelederne givet anledning til et øget

fokus på inddragelse af elever i udskrivningssager, og materialet har desuden dannet grundlag for

udvikling og revision af procedurerne på en del af skolerne.

Anvendelse af elevvejledningen

I fokusgruppeinterviewene giver skolelederne fra de frie grundskoler udtryk for, at de kender hæftet

til elever, ”Jeg

har ret til at blive inddraget”

fra

, men der er stor forskel på, hvordan det anven-

des. Nogle skoleledere fortæller, at de har udleveret hæftet til elever og forældre i sager om ud-

skrivning, så eleven kunne få kendskab til sine rettigheder. Andre har brugt hæftet i tematisk sam-

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

menhæng, fx i forbindelse med en årlig børnerettighedsdag eller i forbindelse med skolens værdi-

dage for alle elever på skolen. Endelig har nogle skoleledere videregivet og eventuelt drøftet hæftet

med elevrådet.

6.2 Efterskoler og frie fagskoler

Analysen viser følgende overordnede resultater for efterskoler og de frie fagskoler i forhold til kend-

skab og anvendelse af den nye vejledning. 83 % af forstanderne på efterskolerne og de frie fagsko-

ler svarer, at de har kendskab til den nye vejledning fra 2017. I skoleåret 2014/15 var det 57 % af for-

standerne, der havde kendskab til den gamle vejledning fra 2015. Der er altså en signifikant større

andel forstandere, der i skoleåret

/ har kendskab til UVM’s vejledninger. Der er delte menin-

ger om, hvilken betydning den nye vejledning har haft for skolens praksis ved afbrudte ophold. 60

% af skolerne angiver, at den har haft stor eller nogen betydning, mens 40 % angiver, at den har

haft mindre eller ingen betydning. Skoler, der minimum har haft ét afbrudt ophold i skoleåret

2017/18, har en mere positiv vurdering. Hvis man ser på, hvad den nye vejledning er blevet brugt til,

angiver 82 % af skolerne, at vejledningen er blevet brugt som information til skolens ledelse. Lidt

under en tredjedel af skolerne angiver, at vejledningen har givet et øget fokus på inddragelse af

eleven i afbrudte ophold (28 %), givet input til håndtering af konkrete sager (31 %) samt givet input

til udarbejdelse/revision af procedurer for afbrudte ophold (29 %).

6.2.1

Kendskab

Tabel 6.4 viser forstanderne for efterskolerne og de frie fagskolers vurdering af kendskabet til de tre

publikationer, Undervisningsministeriet har udgivet angående inddragelse af elever i afbrudte op-

hold.

TABEL 6.4

Har du kendskab til disse publikationer?

–

Efterskoler og frie fagskoler

Sådan inddrages eleverne

–

FN’s Børnekonvention

og de

frie skoler (ny vejledning,

2017)

2014/15

2017/18

(n = 156)

(%)

100

At lytte og inddrage

– FN’s Bør-

nekonvention og de frie skoler

(gammel vejledning, 2015

Jeg har ret til at blive lyttet til

–

om dine rettigheder hvis du ikke

mere må gå på skolen (hæfte

målrettet elever, 2015)

2014/15

(n = 159)

(%)

100

2017/18

(n = 156)

(%)

100

2014/15

(n = 159)

(%)

100

2017/18

(n = 156)

(%)

100

Nej

Ved ikke

Total

Kilde:

EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Note: Z-test

viser, at der ikke er signifikant forskel i andelene af ”Ja” mellem de to skoleår.

Af tabel 6.4 ses, at 83 % af forstanderne på efterskoler og frie fagskoler svarer bekræftende på, at de

har kendskab til den seneste vejledning:

”Sådan

inddrages eleverne

– FN’s Børnekonvention og de

frie skoler”,

udgivet i

. % svarer, at de ikke har kendskab til pågældende vejledning, mens

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

% svarer, at de ikke ved, om de har kendskab til vejledningen. Da vejledningen først er udgivet i

2017, findes der ikke data fra 2014/15.

Andet spørgsmål i tabel 6.4 handler om forstandernes kendskab til den tidligere udgivne vejled-

ning fra

: ”At

lytte og inddrage

– FN’s Børnekonvention og de frie skoler”.

I forhold til denne vej-

ledning svarer 61 % af forstanderne i 2017/18 bekræftende på, at de har kendskab til vejledningen.

% svarer, at de ikke har kendskab til vejledningen, mens % svarer ”Ved ikke” til spørgsmålet.

Sammenlignet med resultaterne fra 2014/15 er der sket en lille stigning i andelen, der bekræfter

kendskab til vejledningen

–

fra 57 % i 2014/15 til 61 % i 2017/18, men denne stigning er ikke signifi-

kant. Det er dog væsentligt at bemærke, at der i skoleåret 2017/18 er 83 %, der har kendskab til den

ny vejledning fra 2017, mens der i skoleåret 2014/15 var 57 %, der havde kendskab til den gamle

vejledning fra 2015. Der er altså en signifikant større andel forstandere, der i skoleåret 2017/18 har

kendskab

til UVM’s vejledninger.

Tredje spørgsmål omhandler forstandernes kendskab til

hæftet ”Jeg

har ret til at blive lyttet til

–

dine rettigheder, hvis du ikke mere må gå på skolen”,

udgivet af Undervisningsministeriet i

. Her

svarer 60 % i 2017/18, at de har kendskab til hæftet, mens 31 % svarer, at de ikke har kendskab til

hæftet. 9 % svarer, at de ikke ved, hvorvidt de har kendskab til hæftet. Sammenlignet med resulta-

terne fra 2014/15 er der sket en lille stigning i andelen, der bekræfter kendskab til hæftet

–

fra 48 %

i 2014/15 til 52 % i 2017/18, men denne stigning er ikke signifikant.

6.2.2

Anvendelse

Tabel 6.5 belyser, hvilken rolle forstanderne for efterskolerne og de frie fagskolers vurderer, at den

nye vejledning: ”Sådan

inddrages eleverne

– FN’s Børnekonvention og de frie skoler”

har på skolen.

TABEL 6.5

Hvilken rolle har publikationen ”Sådan inddrages eleverne – FN’s

Børnekonvention og de frie skoler" (den nye vejledning, 2017) spillet på

skolen?

–

Efterskoler og frie fagskoler

(n = 130)

(%)

Information til skolens ledelse

Information til skolens lærere

Information til skolens bestyrelse

Input til håndtering af konkrete sager

Input til udarbejdelse/revision af procedurer for afbrudte ophold

Fokus på at inddrage eleven i afbrudte ophold

Information til eleverne om deres rettigheder

Information til forældre om elevernes rettigheder

Led i undervisningen

Andet

Kilde:

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt

skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Note: Det er kun skoler, der har markeret, at de har kendskab til den nye vejledning, der har besvaret spørgsmålet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

Af tabel 6.5 ses det, at på efterskolerne og de frie fagskoler svarer 82 %, at vejledningen anvendes

som information til skolens ledelse. 46 % svarer, at vejledningen anvendes som information til sko-

lens lærere, mens 32 % har anvendt i forbindelse med information til skolens bestyrelse. 31% har

angivet, at vejledningen spiller en rolle som input til håndtering af konkrete sager, mens 29 % har

brugt vejledningen som input til udarbejdelse eller revision af procedurer for afbrudte ophold. For

28 % har vejledningen spillet en rolle i forhold til at øge fokus på at inddrage eleven i afbrudte op-

hold. 8 % har anvendt vejledningen som information til elever og forældre om deres rettigheder.

Tabel 6.6 nedenfor viser, hvilken betydning forstanderne for efterskolerne og de frie fagskolers vur-

derer, at den nye vejledning: ”Sådan

inddrages eleverne

– FN’s Børnekonvention og de fire skoler”

har. Da man kan forestille sig, at den nye vejledning har haft størst betydning for de skoler, der har

haft ét eller flere afbrudte ophold i skoleåret 2017/18, er besvarelserne både opdelt på alle skoler,

men også opdelt specifikt for de skoler, der har haft ét eller flere afbrudte ophold i skoleåret

2017/18.

TABEL 6.6

Hvilken betydning har publikationen ”

Sådan inddrages eleverne

– FN’s

Børnekonvention og de frie skoler

” den nye vejledning, 2017

alt i alt haft

for jeres håndtering af sager, hvor I afbryder ophold?

–

Efterskoler og frie

fagskoler

Alle efterskoler og frie fagskoler

(n = 130)

(%)

Efterskoler og frie fagskoler, der har

haft minimum ét afbrudt ophold i

2017/18

(n = 103)

(%)

100

Stor betydning

Nogen betydning

Mindre betydning

Ingen betydning

Total

100

Kilde:

EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Note: Det er kun skoler, der har markeret, at de har kendskab til den nye vejledning, der har besvaret spørgsmålet.

Af tabel 6.6 ses det, at der blandt forstanderne er delte meninger om, hvilken betydning vejlednin-

gen fra 2017 har. Blandt alle deltagende skoler er der 13 %, der angiver, at vejledningen har stor be-

tydning, mens 47 % vurderer, at den har nogen betydning. Omvendt vurderer 14 %, at vejledningen

ingen betydning har, mens 26 % vurderer, at den har mindre betydning. Blandt skoler, der har fore-

taget mindst ét afbrudt ophold i skoleåret 2017/18, er vurderingen lidt mere positiv.

Blandt de interviewede efterskoleforstandere er der gode erfaringer med den nye vejledning fra

2017 og stor tilfredshed med, at referencer til FN´s Børnekonvention er med i vejledningen. Efter-

skoleforstanderne har ofte læst vejledningen og brugt den til at reflektere over egen praksis. Samti-

dig vurderer de, at vejledningen er et godt indspark i en vigtig debat om, hvordan efterskolerne

håndterer sager om afbrudt ophold, og sikrer, at eleverne inddrages i processen. Et kritikpunkt er

dog, at vejledningen opleves som omfangsrig og teksttung, og at den ifølge flere efterskoleforstan-

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Brug af vejledningen

dere med fordel kunne forsimples. Nogle skoleledere har desuden erfaring med, at forældre benyt-

ter vejledningen som afsæt for at kritisere skolens praksis. Derfor er det ifølge nogle skoleledere

vigtigt, at vejledningen ikke fremstår som lovtekst, men som anvisninger/retningslinjer for god

praksis.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Appendiks A

–

Litteraturliste

Børnerådet. (u.å.).

FN’s Børnekonvention. Alle børn har rettigheder.

København: Børnerådet. Lokali-

seret 4. februar 2019 på

https://www.boerneraadet.dk/media/87197/BRD_FN_Boernekonventio-

nen.pdf

EVA. (2016).

Udskrivning af elever. En undersøgelse af omfanget og den eksisterende praksis på de

frie grundskoler, efterskolerne og de frie fagskoler.

København: Danmarks Evalueringsinstitut. Loka-

liseret 4. februar 2019 på

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Udskrivning%20af%20ele-

ver_.pdf

Undervisningsministeriet. (2015).

At lytte og inddrage

– FN’s børnekonvention og de frie skoler

Undervisningsministeriet. (2015).

Jeg har ret til at blive lyttet til

–

om dine rettigheder hvis du ikke

mere må gå på skolen.

Undervisningsministeriet. (2017).

Sådan inddrages eleverne

– FN’s børnekonvention og de frie skoler.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Appendiks B

–

Metode

I dette metodeappendiks beskrives de tre datakilder, der indgår i nærværende undersøgelse:

•

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og forstandere udsendt til alle frie grundskoler,

efterskoler og frie fagskoler. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført to gange: Første gang i

januar 2016 og anden gang i september 2018.

•

Fire fokusgruppeinterview med skoleledere og forstandere.

•

Gennemgang af 28 skriftlige procedurebeskrivelser fra frie grundskoler og efterskoler samt

15 opfølgende telefoninterview med skoleledere og forstandere.

Spørgeskemaundersøgelsen

EVA gennemførte i perioden 23. august til 17. september 2018 en spørgeskemaundersøgelse blandt

skoleledere på de frie grundskoler og forstandere på efterskolerne og de frie fagskoler. Undersøgel-

sen var tilrettelagt som en totalundersøgelse, hvilket betød, at samtlige frie skoler udgjorde popu-

lationen og blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen var at af-

dække omfanget af udskrivning af elever, samt hvilken praksis skolerne har, når de vælger at op-

sige samarbejdet med en elev og dennes forældre. Formålet er desuden at sammenligne med

EVA’s tilsvarende

spørgeskemaundersøgelse fra 2016. For en beskrivelse af spørgeskemaundersø-

gelsen fra

henvises til rapporten ”Udskrivning

af elever”

VEVA

Emner i spørgeskemaet

Spørgeskemaet blev udformet af EVA’s projektgruppe i efteråret

og blev efterfølgende

sat op

elektronisk og pilottestet. Det er det samme spørgeskema,

der er blevet udsendt i EVA’s to under-

søgelser. I denne runde er der dog tilføjet to nye spørgsmål, som spørger ind til skolernes kendskab

til og brug af UVM’s nye vejledning V

17).

Spørgsmålene i spørgeskemaet omhandlede følgende temaer i nævnte rækkefølge:

•

Omfanget af udskrivninger

•

Årsager til udskrivning

•

Praksis i forbindelse med udskrivning med udgangspunkt i en konkret sag

•

Forløbet frem til beslutningen om udskrivning

•

Efterspillet i forbindelse med udskrivningen

•

Egen vurdering af forløbet

• UVM’s tre

publikationer

–

kendskab og anvendelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Appendiks B

–

Metode

Udsendelsesstrategi

Invitationerne til spørgeskemaundersøgelsen blev sendt den 23. august 2018 til skolernes centrale

e-mailadresse og stilet til skolelederen/forstanderen. E-mailen indeholdt, ud over et link til spørge-

skemaet, en kort præsentation af undersøgelsens formål. Populationsafgrænsningen samt ind-

hentning af kontaktoplysninger blev foretaget ved hjælp af institutionsregisteret. De skolele-

dere/forstandere, der 12 dage efter udsendelsen endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet, mod-

tog en første påmindelse. Den anden og sidste e-mailpåmindelse blev sendt 12. september 2018.

Ved endelig deadline for indsendelse 17. september 2018 var der indkommet i alt 491 besvarelser.

Svarprocent og bortfald

Spørgeskemaet blev udsendt til 547 frie grundskoler, 243 efterskoler og 13 frie fagskoler. Svarpro-

centen for spørgeskemaundersøgelsen for de tre skoletyper fremgår af tabel 6.7. Tabellen beskriver

både svarprocenter for EVA’s første undersøgelse Vrunde W og svarprocenter for anden

undersø-

gelse (runde 2).

TABEL 6.7

Svarprocent fordelt på skoletype og spørgeskemarunde

Frie grundskoler

Runde 1

Gyldige invitationer

Besvarelser

Svarprocent

524

309

59 %

Runde 2

547

335

61 %

Runde 1

249

151

61 %

Efterskoler

Runde 2

243

146

60 %

Frie fagskoler

Runde 1

67 %

Runde 2

77 %

Runde 1

785

468

60 %

Total

Runde 2

803

491

61 %

Kilde: EVA’s to spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, gen-

nemført i januar 2016 og september 2018.

Den samlede svarprocent for henholdsvis runde 1 og runde 2 er 60 og 61. EVA vurderer, at de op-

nåede svarprocenter er tilfredsstillende. Svarprocenterne for spørgeskemaundersøgelserne siger

dog ikke i sig selv noget om, i hvor høj grad de indkomne besvarelser er dækkende for hele popula-

tionen af frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. For at få en fornemmelse af, hvor repræsen-

tative data er, har EVA undersøgt, om skolestørrelse (målt som elevantal) samt skolens geografiske

placering (fordelt på regioner) er forbundet med forskellig tilbøjelighed til at deltage i spørgeske-

maundersøgelsen.

Der er lavet en lignede bortfaldsanalyse i EVA’s første undersøgelse VEVA

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Appendiks B

–

Metode

TABEL 6.8

Bortfaldsanalyse i forhold til skolestørrelse

–

Frie grundskoler

Population

0-110

111-190

191-

Total

144

149

247

540

Andel

27 %

28 %

46 %

100 %

Besvarelser

157

333

Andel

25 %

28 %

47 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler,

september

2018.

Note: Totalen for populationen i denne tabel er mindre end den faktisk population, og totalen for besvarelser er mindre

end det faktiske antal besvarelser. Dette skyldes, at EVA for nogle skoler ikke har haft data om elevtal.

TABEL 6.9

Bortfaldsanalyse i forhold til skolestørrelse

–

Efterskoler og frie fagskoler

Population

0-110

111-190

191-

Total

124

104

241

Andel

51 %

43 %

100 %

Besvarelser

146

Andel

49 %

45 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Note: Totalen for populationen i denne tabel er mindre end den faktisk population, og totalen for besvarelser er mindre

end det faktiske antal besvarelser. Dette skyldes, at EVA for nogle skoler ikke har haft data om elevtal.

Bortfaldsanalysen viser, at der ikke er signifikante forskelle mellem populationsandele og besvarel-

sesandele, og at den største forskel kun er på 2 procentpoint. Bortfaldsanalysen viser altså, at be-

svarelserne lader til at være repræsentative i forhold til skolernes størrelse. Samme konklusion

gælder for EVA’s første spørgeskemaundersøgelse VEVA

I nedenstående to tabeller har EVA undersøgt, om besvarelserne er repræsentative i forhold til sko-

lernes geografiske placering i de fem regioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Appendiks B

–

Metode

TABEL 6.10

Bortfaldsanalyse i forhold til region

–

Frie grundskoler

Population

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Total

138

114

140

547

Andel

25 %

21 %

12 %

16 %

26 %

100 %

Besvarelser

335

Andel

25 %

19 %

12 %

16 %

29 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

TABEL 6.11

Bortfaldsanalyse i forhold til region

–

Efterskoler og frie fagskoler

Population

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Total

256

Andel

30 %

14 %

17 %

34 %

100 %

Besvarelser

156

Andel

33 %

16 %

18 %

30 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, september

2018.

Bortfaldsanalysen viser, at der ikke er signifikante forskelle mellem populationsandele og besvarel-

sesandele, og at den største forskel kun er på 4 procentpoint. Bortfaldsanalysen viser altså, at be-

svarelserne lader til at være repræsentative i forhold til skolernes geografiske placering i de fem re-

gioner. Samme konklusion gælder for EVA’s første spørgeskemaundersøgelse VEVA

Signifikanstest og statistisk usikkerhed

I den statistiske analyse har vi undersøgt, om der er ændringer i svarmønstre fra første til anden

spørgeskemaundersøgelse. For at undersøge, om ændringer mellem de to spørgeskemaundersø-

gelser er statistik signifikante eller blot skyldes tilfældigheder, har vi anvendt et såkaldt z-test. Vi

har testet, om andelen for hver svarkategori er ændret fra første undersøgelse til anden undersø-

gelse. I afsnit 4.1.3 har vi anvendt den globale test, Chi-2-test, til at teste, om der er sammenhæng

mellem to variable. Når vi i rapporten skriver, at der er en signifikant ændring eller sammenhæng

mellem to variable, betyder det i begge tilfælde, at vi er mere end 95 % sikre på, at det ikke skyldes

tilfældigheder. P-værdier på under 0,05 er udtryk for signifikante ændringer eller sammenhænge.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Appendiks B

–

Metode

Sammenlignelighed i resultater fra de to spørgeskemaundersøgelser

I kapitel 3 undersøger vi, om der har været en udvikling i udskrivningshyppigheden samt årsager til

udskrivninger. I første undersøgelse har skolelederne/forstanderne angivet antallet af udskrivnin-

ger i skoleåret 2014/15 og første halvår af skoleåret 2015/16. I anden undersøgelse har skolele-

derne/forstanderne angivet antallet af udskrivninger i skoleåret 2017/18. For at udskrivningshyp-

pighederne bliver så sammenlignelige som muligt, sammenligner vi antallet af udskrivninger i sko-

leåret 2014/15 med udskrivninger i skoleåret 2017/18. I kapitel 3 ser vi derfor bort fra udskrivninger

angivet i første halvår af 2015/16. I første spørgeskemaundersøgelse er det kun skoleledere/for-

standere, der har været ansat i mere end ét år, der skulle angive antal udskrivninger i 2014/15.

Dette filter var dannet, da skolelederen/forstanderen skulle beskrive en praksis, der strakte sig flere

skoleår tilbage. Resultater fra første undersøgelse baseres derfor på skoler, der har en leder med

mere en ét års ansættelse på skolen, mens resultater for anden undersøgelse baseres på alle sko-

ler, uanset lederens anciennitet. EVA har lavet et robusthedstjek af analyserne fremstillet i kapitel 3.

Vi har afgrænset anden undersøgelse på samme måde som første undersøgelse ved at fjerne be-

svarelser fra ledere, der har op til ét års ansættelse på skolen. Resultaterne ændrer sig ikke væsent-

ligt ved at lave nævnte afgrænsning. Resultaterne for anden spørgeskemaundersøgelse bygger

derfor på data fra alle skoler for at give et så dækkende billede af skoleåret 2017/18 som muligt.

I kapitel 4 og 5 sammenlignes resultater fra de to spørgeskemaundersøgelser med udgangspunkt i

skoleledernes vurdering af en konkret udskrivning. I første spørgeskemaundersøgelse skulle le-

derne tage udgangspunkt i den seneste udskrivning. Spørgeskemaet blev udsendt i midten af sko-

leåret i januar 2016. Hvis skolen ikke havde en udskrivning i skoleåret 2015/16, skulle lederen

tænke på seneste udskrivning i 2014/15. Perioden dækker altså både udskrivninger i skoleåret

2014/15 samt udskrivninger i første halvdel af skoleåret 2015/16. Af formidlingsmæssige årsager

betegner vi i rapporten denne periode som skoleåret 2014/15. I anden spørgeskemaundersøgelse

blev spørgeskemaet sendt til lederen i starten af skoleåret 2018/19 (august 2018), og lederen blev

bedt om at besvare ud fra en konkret udskrivningssag i skoleåret 2017/18. Hvis skolen havde flere

udskrivninger i skoleåret 2017/18, skulle lederen tænke på den elev, der var født først i måneden.

Denne udvælgelsesstrategi blev valgt for at sikre et repræsentativt udsnit af udskrivningssager i

skoleåret 2017/18. I begge spørgeskemaundersøgelser er der i overordnede træk overensstem-

melse mellem, hvordan de konkrete udvalgte udskrivningssager fordeler sig på udskrivningsårsa-

ger, og hvordan alle udskrivninger i det pågældende skoleår fordeler sig på udskrivningsårsager.

Det bekræfter et billede af, at de konkrete udvalgte udskrivningssager i begge år lader til at være

repræsentative, og at det derfor er meningsfuldt at sammenligne resultaterne i de to undersøgel-

ser. Estimaterne i kapitel 4 og 5 er forbundet med størst usikkerhed, da antallet af lederbesvarelser

er lavest. For skoleåret 2017/18 er antallet af lederbesvarelser ca. 130. Konfidensintervallet for en

andel, der er beregnet til 50 %, er 41 % til 59 %. Det betyder, at vi er 95 % sikre på, at andelen ligger

inden for nævnte interval. Hvis den beregnede andel er 25 % (eller 75 %), er vi 95 % sikre på, at an-

delen ligger inden for intervallet 18 % til 32 %.

8 Som nævnt er perioden fra første undersøgelse et halvt skoleår længere end perioden i anden undersøgelse. Det betyder, at antallet

af lederbesvarelser, der omhandler vurdering af konkret udskrivning, er større i første undersøgelse end i anden undersøgelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Appendiks B

–

Metode

Den kvalitative interviewundersøgelse

EVA har gennemført fire fokusgruppeinterview med i alt 18 skoleledere/forstandere:

•

To fokusgruppeinterview med skoleledere fra frie grundskoler, gennemført i henholdsvis Køben-

havn og Odense (i alt 9 deltagere).

•

To fokusgruppeinterview med forstandere fra efterskoler, gennemført i henholdsvis København

og Odense (i alt 9 deltagere).

De deltagende skoler er blevet udvalgt ud fra et hensyn om at sikre variation med hensyn til geo-

grafisk placering samt om, at forskellige skoleforeninger var repræsenteret. Desuden er skolerne

udvalgt med henblik på at undgå at bruge de samme skoler, som deltog i undersøgelsen i 2016.

Interviewene er blevet analyseret med henblik på at præsentere nogle mere nuancerede beskrivel-

ser af skolernes udskrivningspraksis samt give et indblik i deres perspektiver på og eventuelle erfa-

ringer med UVM’s vejledning fra

Gennemgang af procedurebeskrivelser

I undersøgelsens spørgeskema er skolelederne/forstanderne blevet spurgt til, hvorvidt skolen har

faste procedurer eller retningslinjer for udskrivninger af elever/afbrydelse af ophold på skolen. Efter

spørgeskemaundersøgelsen har EVA rettet henvendelse til alle skoleledere/forstandere, som har

svaret ja til at have faste procedurer/retningslinjer og samtidig angivet, at EVA må kontakte dem med

henblik på, at deres skole deltager i EVA’s gennemgang af procedurebeskrivelser. frie grundskoler,

34 efterskoler og fire frie fagskoler angav i spørgeskemaet at have faste procedurer, og at EVA gerne

måtte kontakte dem. 8. oktober 2018 modtog skolerne en henvendelse fra EVA. I henvendelsen bad

vi dem om enten at sende deres nedskrevne procedurer eller orientere EVA om, at de ikke har ned-

skrevne procedurebeskrivelser for håndtering af udskrivningssager. Der blev sendt en rykker 23. ok-

tober og igen 30. oktober.

45 af de 85 frie grundskoler responderede på henvendelsen. 24 med svar om, at de ikke har

ned-

skrevne

procedurer for udskrivning, og 21 med en kopi af deres nedskrevne procedurer for udskriv-

ning. 21 ud af de 34 efterskoler responderede på henvendelsen. 14 med svar om, at de ikke har

nedskrevne

procedurer for udskrivning, og syv med en kopi af deres nedskrevne procedurer for ud-

skrivning. Der var ikke nogen af de fire frie fagskoler, der responderede.

Gennemgang og vurdering af tilsendte dokumenter

I gennemgangen af procedurebeskrivelser har vi konsekvent undersøgt, om procedurebeskrivelsen

beskriver følgende fire forhold:

Hvordan eleven involveres i processen omkring en udskrivningssag?

Hvordan et forløb frem mod en udskrivning kan se ud?

Hvilke aktører på skolen, der involveres i processen omkring en udskrivningssag?

Dokumentationspraksis for udskrivningssager?

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Appendiks B

–

Metode

Hver procedurebeskrivelse er blevet vurderet i forhold til de fire ovenstående forhold og er blevet

placeret i tre kategorier:

”Ikke beskrevet”, ”I nogen grad beskrevet” og ”Beskrevet”.

Udvælgelse af skoler til interview

Af de 21 frie grundskoler og syv efterskoler, som fremsendte nedskrevne procedurer, har vi rekrut-

teret 15 skoleledere/forstandere (10 frie grundskoler og fem efterskoler) til telefoninterview. Sko-

lerne er blevet udvalgt på baggrund af en bedst mulig dækning af forskelligheden i procedurebe-

skrivelserne, herunder detaljeringsgraden på de fire forhold, som procedurebeskrivelserne er ble-

vet vurderet på. Rekrutteringen foregik ved, at EVA henvendte sig til skolerne pr. e-mail. Af de 15

skoler, som vi først to kontakt til, afviste to efterskoler at deltage, mens alle af de frie grundskoler

accepterede. Vi tog herefter kontakt til to efterskoler mere, som begge accepterede at deltage.

Telefoninterview med skoleledere

Telefoninterviewet er foretaget på baggrund af en interviewguide med to overordnede temaer:

Skolelederens overvejelser omkring udformning af procedurebeskrivelse og den konkrete prak-

sis/brug af procedurebeskrivelsen. Skolelederne er blandt andet blevet spurgt ind til baggrunden

for, at de på skolen har valgt at have den pågældende procedurebeskrivelse, overvejelser i forbin-

delse med udviklingen af procedurebeskrivelsen, og hvorvidt de har søgt inspiration bestemte ste-

der i forbindelsen med udformningen. Telefoninterviewet varede mellem 20 og 40 minutter af-

hængigt af, hvor mange refleksioner lederen havde gjort sig om procedurebeskrivelsen

Danmarks Evalueringsinstitut

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-262-5

UNU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 99: Orientering om undersøgelse af udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, fra undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

–

fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk